14. september 2007 Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Ref. nr.: AER 50-01-80 Oplys venligst ved henvendelse I AERs rapport Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse, som blev offentliggjort i marts 2003, blev beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede for første gang opgjort. Inspireret af AER s analyse etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2003 et overvågningsredskab, som har til formål at overvåge erhvervsuddannelsernes arbejdsmarkedsmæssige relevans. Overvågningsredskabet bygger på AER s opgørelser af beskæftigelsesfrekvenser. I august 2007 har AER på ny leveret en række statistikker til Undervisningsministeriet, til brug for overvågningsredskabet. I den forbindelse har administrationen i lighed med de seneste tre år foretaget en opdatering af dele af analysen af de erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt uddannelse. Der er opgjort syge/barselsdagpengefrekvens, arbejdsløshedsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens. De tre frekvenser viser de erhvervsuddannedes tilknytning til arbejdsmarkedet i perioder uden beskæftigelse. Ydermere er der foretaget opgørelser af indvandreres og efterkommere af indvandres beskæftigelsesfrekvens. Gruppen af indvandrere og efterkommere er forholdsvis lille. Af hensyn til anonymiteten og den statistiske validitet opgøres der alene beskæftigelsesfrekvenser for uddannelsesårgange og hoveduddannelser, hvor der i det enkelte år er mere end 30, som har fuldført deres uddannelse, eller hvor der over den femårige periode er mere end 40, som har fuldført deres uddannelse. Endelig har administrationen udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede, som efterfølgende videreuddanner sig. Dermed indikeres, i hvor høj grad beskæftigelsesfrekvensen er påvirket af perioder med uddannelse. Det bemærkes, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. Med notatet følger fem bilag. Bilagene indeholder beskæftigelsesfrekvenser for henholdsvis erhvervsuddannede generelt, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede for årene 2001-2005. Endvidere er der bilag med beskæftigelsesfrekvenser for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund for årene 2001-2005, samt videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede for årene 2001-2004.
Sammendrag Den seneste opdatering af erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens understreger resultaterne fra tidligere erhvervsuddannede er generelt velbeskæftigede. De erhvervsudannede, der indgår i opgørelsen, og som senest er blevet færdige, er de erhvervsuddannede fra 2005. Beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe er lidt højere end den tilsvarende frekvens for de øvrige grupper. Dermed forstås, at gruppen af erhvervsuddannede fra 2004 i opgørelsen fra 2006 havde en lidt lavere beskæftigelsesfrekvens end de erhvervsudannede fra 2005 målt i år, og så fremdeles. Beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede umiddelbart efter endt uddannelse har været stigende igennem hele den målte periode fra 2001-2005. Mønstre fra tidligere analyser og opdateringer er fortsat gældende. Uddannelsesregi er fortsat den mest betydende variabel for niveauet af beskæftigelsesfrekvensen. Det er de voksenelevuddannede, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, og de skolepraktikuddannede som har den laveste beskæftigelsesfrekvens. De restlæreudannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end de ordinært uddannede, men en højere beskæftigelsesfrekvens end de skolepraktikuddannede. Beskæftigelsesfrekvensen er generelt højere blandt erhvervsuddannede mænd end for erhvervsuddannede kvinder. Blandt erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og over 35-årige, der har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Foruden de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens er beregnet tre frekvenser 1, som viser omfanget af perioder, hvor der modtages visse overførselsindkomster. De tre overførselsindkomsttyper, der er medtaget i analysen, er syge/barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp. Gennem den analyserede periode har beskæftigelsesfrekvensen været stigende på bekostning af arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen har ligget helt stabilt på 0,04. For arbejdsløshedsdagpenge gælder det, at frekvensen i 2001 var på 0,07 og steg til det højeste niveau i 2002-2003. Herefter falder frekvensen frem til 2005, hvor den holder et niveau på 0,06. For så vidt angår kontanthjælpsfrekvensen har den ligget relativt stabilt på 0,01 frem til seneste opgørelsesår, 2005, hvor den er på 0,00. Skolepraktikuddannede er den gruppe af erhvervsuddannede, som har den laveste beskæftigelsesfrekvens umiddelbart efter uddannelsens afslutning. Opgørelserne viser dog, at jo flere år på arbejdsmarkedet, desto højere beskæftigelsesgrad. Dette understøtter tidligere fremsatte hypoteser om, at uddannelsesregiet mister nogen betydning desto længere tid der er gået, fra uddannelsen er afsluttet. 1 Se bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 2
Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning består primært af perioder med arbejdsløshedsdagpenge. Syge/barselsdagpengefrekvensen for skolepraktikuddannede er næsten dobbelt så højt som gennemsnittet for de fire analyserede grupper. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har uanset uddannelsesregi en lavere beskæftigelsesfrekvens end erhvervsuddannede danskere. Der er udarbejdet en videreuddannelsesfrekvens for de erhvervsuddannede. Bemærk, at frekvensen ikke er sammenlignelig med de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens. Det skyldes, at datagrundlaget i de to beregninger er forskelligt. Videreuddannelsesfrekvensen for de erhvervsuddannede er højest for de 30-34-årige. Kvindernes videreuddannelsesfrekvens er generelt marginalt lavere end mændenes på tværs af alder med en enkelt undtagelse gældende for gruppen 30-34-årige, hvor en større andel af kvinder end mænd videreuddanner sig. Erhvervsuddannedes beskæftigelse AER s tidligere opgørelser af de erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens efter endt uddannelse omfattede erhvervsuddannede uddannet i årene 1996-2000, 1997-2001, 1998-2002, 1999-2003 og 2000-2004. Opgørelserne viste, at de erhvervsuddannede generelt er velbeskæftigede. Opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenser foretaget i 2007 omfatter erhvervsuddannede uddannet i årene 2001-2005. Beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af pensionsindbetalinger til ATP i perioden fra året efter endt uddannelse til og med 2006. Dermed indgår for de erhvervsuddannede uddannet i 2001 fem års mulige indbetalinger, mens der for erhvervsuddannede uddannet i 2005 indgår ét års mulige indbetalinger 2006. Nedenstående figur 1 viser, hvor stor en andel af de erhvervsuddannede uddannet i hhv. 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (lilla) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i 2005. Søjlen yderst til højre (gul) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i 2004. 3
Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2001-2005 fra året efter endt uddannelse til og med 2006 Beskæftigelsesfrekvens 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 2001 2002 2003 2004 2005 Uddannet i år Til og med 2006 Til og med 2005 Til og med 2004 Figur 1. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2001-2005 fra året efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP 2001-2006. Af figuren fremgår det, at jo længere tid en erhvervsuddannet person har været til rådighed for arbejdsmarkedet, des større sandsynlighed er der for, at vedkommende er i beskæftigelse i 2004. For 2005 og 2006 er billedet et andet: Her viser figuren, at jo kortere tid siden det er, at man har afsluttet sin erhvervsuddannelse, des større er sandsynligheden for, at man er i arbejde. Dog er der en enkelt undtagelse: En person uddannet i 2001 har ligeså stor sandsynlighed for, at være i beskæftigelse i 2006, som en person uddannet i 2003. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse, er for begge personer større end det er tilfældet for en person uddannet i 2002. Figuren viser i øvrigt, at beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001-2005 er højere i alle perioderne end beskæftigelsesfrekvensen for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001, 2002, 2003 og 2004. Tabel 1: Beskæftigelsesfrekvens for nyuddannede det første år efter endt uddannelse. Kilde: AER og ATP 2007 2002 2003 2004 2005 2006 Beskæftigelsesfrekvens 0,80 0,77 0,78 0,80 0,83 Den overvejende del af de erhvervsuddannede er mellem 20 og 22 år, når uddannelsen afsluttes 2. I perioden fra 2002 og frem til 2005 er beskæftigelsesfrekvensen for de nyuddannede stigende med sammenlagt 0,03 procentpoint. Tabel 2 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne opgjort på køn og aldersgrupper. 2 Kilde: Danmarks Statistik 4
Tabel 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001-2005, opgjort på køn og alder. Kilde: AER og ATP 2007 Køn/Alder Under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år Over 39 år Kvinder 0,78 0,75 0,74 0,79 0,80 Mænd 0,84 0,83 0,84 0,86 0,89 Total 0,82 0,79 0,79 0,82 0,84 Af tabellen ses det, at beskæftigelsesfrekvensen er højere blandt erhvervsuddannede mænd end tilsvarende blandt erhvervsuddannede kvinder. Tendensen gør sig gældende på tværs af de fem aldersgrupper. Blandt de erhvervsuddannede mænd er det de over 39-årige, som har den højeste beskæftigelsesfrekvens, mens det for de erhvervsuddannede kvinder er de under 25-årige og de over 35-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. En tendens som også har været gældende i de tidligere opgørelser. Øvrig tilknytning til arbejdsmarkedet Beskæftigelsesfrekvensen er et udtryk for omfanget af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse. På baggrund af indbetalinger 3 til ATP i forbindelse med visse overførselsindkomster, er det muligt at opgøre udstrækningen af de perioder, hvor de erhvervsuddannede modtager syge- eller barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Tabel 3: Beskæftigelsesfrekvens mv. for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001-2005. Kilde: AER og ATP 2007 Frekvens / År 2002 2003 2004 2005 2006 Beskæftigelsesfrekvens 0,81 0,80 0,81 0,82 0,83 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,04 0,04 0,04 0,04 0,04 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,07 0,08 0,08 0,07 0,06 Kontanthjælpsfrekvens 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 Den ovenstående tabel viser gennemsnittet af de enkelte frekvenser i 2007, for de erhvervsudannede elever der blev færdiguddannet i 2001 og frem til 2005. For elever uddannet i 2001 betyder det, at beskæftigelsesfrekvensen er udregnet som et gennemsnit af beskæftigelsesfrekvenserne for perioden 2002-2007 og tilsvarende er gennemsnittet for 2005-årgangen udregnet på grundlag af perioden 2006-2007. De øvrige frekvenser viser, hvordan arbejdsmarkedstilknytningen er for de erhvervsuddannede, når de ikke er i beskæftigelse. De fire frekvenser er ikke udtømmende. Perio- 3 Se Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner 5
der, hvor de erhvervsuddannede ikke er i beskæftigelse eller modtager en af de nævnte overførselsindkomster eksempelvis på grund af videreuddannelse, rejser eller arbejde som selvstændig erhvervsdrivende - indgår ikke. Beskæftigelsesfrekvensen faldt svagt for de erhvervsuddannede uddannet fra årene 2002 og til 2003. Herefter har beskæftigelsesfrekvensen været stigende frem til i dag. Den positive udvikling i beskæftigelsesfrekvensen modsvares af et fald i arbejdsløshedsdagpenge- og kontanthjælpsfrekvensen, mens syge/barselsdagpengefrekvensen for de nyuddannede har været uændret igennem perioden. Uddannelsesregi Tidligere analyser har vist, at den mest betydende variabel i forhold til niveauet for beskæftigelsesfrekvensen er uddannelsesregiet. Dette bekræftes i den nyeste opdatering af beskæftigelsesfrekvenser. Den generelt høje beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede dækker over betydelige variationer på tværs af uddannelsesregi. Voksenelevuddannede har den højeste beskæftigelsesfrekvens mens de skolepraktikuddannede har den laveste beskæftigelsesfrekvens. Restlæreuddannede har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede, mens beskæftigelsesfrekvensen for de ordinært uddannede ligger en anelse under niveauet for de voksenelevuddannede. Mønstret gentager sig på tværs af årene. Beskæftigelsesfrekvens for erhversuddannede 2001-2005 fordelt på uddannelsesregi og år Beskæftigelsesfrekvens 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 2001 2002 2003 2004 2005 Uddannet i år Ordinært uddannede Restlære-uddannede Skolepraktik-uddannede Voksenelev-uddannede Figur 2: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2001-2005 fordelt på uddannelsesregi og år. Kilde: AER og ATP 2007. Figur 2 viser at jo kortere tid en uddannelsesgruppe har været på arbejdsmarkedet, desto højere er beskæftigelsesfrekvensen. Billedet er dækkende for alle fire uddannelsesgrupper. Da beskæftigelsesfrekvensen er udtryk for et gennemsnit over tid på arbejds- 6
markedet kan den dække over en betydelig udvikling (positiv og negativ) over tid for især de tidligst uddannede grupper. Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens er 0,61 for de elever der blev færdige i 2005, mod en beskæftigelsesfrekvensen, for de ordinært uddannede der blev færdige samme år, på 0,85. For gruppen med den højeste beskæftigelsesfrekvens, de voksenelev-uddannede der blev færdige i 2005, er tallet 0,89. Skolepraktikuddannedes beskæftigelse I opgørelsen af beskæftigelsesfrekvenserne for de skolepraktikuddannede det første år efter endt uddannelse er medtaget beskæftigelsesfrekvenser for årene 2002 til 2006. Opgørelsen dækker dermed over de skolepraktikuddannede der har afsluttet deres uddannelse i perioden 2001 til 2005. Tabel 4: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene 2001-2005. Kilde: AER og ATP 2006 2002 2003 2004 2005 2006 Beskæftigelsesfrekvens 0,48 0,41 0,48 0,52 0,61 Tabel 4 viser, at beskæftigelsesfrekvensen for de skolepraktikuddannede fra 2001 og frem til 2005 det første år efter endt uddannelse var mellem 0,41 og 0,61. De elever der blev uddannet i 2005, har et år efter endt uddannelse en beskæftigelsesfrekvens i 2006 på 0,61. Det er den højeste beskæftigelsesfrekvens et år efter endt uddannelse i opgørelsen. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede har været stigende i perioden 2003-2006. Den mest bemærkelsesværdige stigning (9 procentpoint) fandt sted fra 2005 til 2006. Figur 3 nedenfor viser, hvor stor en andel af de skolepraktikuddannede uddannet i hhv. 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005, der er i beskæftigelse efter endt uddannelse. For de årgange, hvor der er flere søjler, viser søjlen yderst til venstre (lilla) hvor stor en andel af årgangen, der er i beskæftigelse i 2006, mens 2. søjle fra venstre (rød) viser den tilsvarende beskæftigelsesfrekvens i 2005. Søjlen yderst til højre (gul) viser beskæftigelsesfrekvensen for de respektive årgange i 2004. 7
Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede 2001-2005 fra året efter endt uddannelse til og med 2006 Beskæftigelsesfrekvens 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 Til og med 2006 TIl og med 2005 Til og med 2004 0 2001 2002 2003 2004 2005 Uddannet i år Figur 3: Beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede 2001-2005 fra året efter endt uddannelse til og med 2006. Kilde: AER og ATP 2007. Skolepraktikuddannede har en i forhold til øvrige grupper af erhvervsuddannede forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens. For de skolepraktikuddannede i 2001 og frem tegner der sig et billede af, at beskæftigelsesmulighederne forbedres, jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet frem til 2004. Fra 2002 og frem til 2006 viser figuren derimod, at beskæftigelsesfrekvensen er højere, jo kortere tid man har været færdiguddannet. Skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning En opgørelse af de skolepraktikuddannedes øvrige arbejdsmarkedstilknytning viser, at skolepraktikuddannede har en høj arbejdsløshedsdagpengefrekvens i forhold til de ordinært uddannede. Tabel 5: Beskæftigelsesfrekvens mv. for skolepraktikuddannede uddannet i årene 2001-2005. Kilde: AER og ATP 2007 Frekvens / År 2001 2002 2003 2004 2005 Beskæftigelsesfrekvens 0,60 0,58 0,60 0,60 0,61 Syge/barselsdagpengefrekvens 0,08 0,08 0,07 0,07 0,07 Arbejdsløshedsdagpengefrekvens 0,24 0,27 0,26 0,27 0,25 Kontanthjælpsfrekvens 0,03 0,02 0,02 0,02 0,01 Skolepraktikuddannede har lidt højere syge/barselsdagpengefrekvens og kontanthjælpsfrekvens end de øvrige grupper af erhvervsuddannede. For nyuddannede skolepraktikuddannede er beskæftigelsesfrekvensen højere end dagpengefrekvensen. 8
Beskæftigelse for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund Figur 4 nedenfor viser beskæftigelsesfrekvenserne fordelt på regi og henholdsvis erhvervsuddannede med og uden indvandrerbaggrund. Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede fordelt på regi og indvandrerbaggrund Beskæftigelsesfrekvens 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Ordinært uddannede Restlæreruddannede Skolepraktikuddannede Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund Erhvervsuddannede Regi Figur 4: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2006 fordelt på uddannelsesregi og indvandrerbaggrund. Kilde: AER og ATP 2007, Danmarks Statistik 2007. Erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end den samlede gruppe af erhvervsuddannede uanset uddannelsesregi. For erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund gælder, som for erhvervsuddannede generelt, at beskæftigelsesfrekvensen er højest for ordinært uddannede og lavest for skolepraktikuddannede. Restlæreuddannede med indvandrerbaggrund har en lavere beskæftigelsesfrekvens end ordinært uddannede med indvandrerbaggrund. I tabel 6 er beskæftigelsesfrekvenserne opgjort for på køn og aldersgrupper. Tabel 6: Beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannede med indvandrerbaggrund uddannet i årene 2001-2005, opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2007 Køn/alder under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år over 39 år Total Kvinder 0,71 0,67 0,64 0,66 0,69 0,72 Mænd 0,79 0,76 0,75 0,77 0,79 0,78 Total 0,75 0,72 0,70 0,71 0,74 0,75 Det ses af tabellen, at for erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er beskæftigelsesfrekvensen højere end tilsvarende for erhvervsuddannede kvinder med indvandrerbaggrund. Denne tendens er gældende på tværs af alle aldersgrupper. Blandt erhvervsuddannede mænd med indvandrerbaggrund er det de under 25-årige og de over 39-årige, som har de højeste beskæftigelsesfrekvenser. Samme mønster tegner sig for kvinder med indvandrerbaggrund. 9
Det samme billede, hvad angår køn og alder, gør sig gældende for den samlede gruppe af erhvervsuddannede jf. tabel 2. Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede Indledningsvis bemærkes det, at videreuddannelsesfrekvensen ikke er sammenlignelig med beskæftigelsesfrekvenserne. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af indbetalinger af ATP-bidrag for den enkelte erhvervsuddannede, mens videreuddannelsesfrekvensen er beregnet på baggrund af Danmarks Statistiks oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2001-2005. 2006 er ikke tilgængeligt i Danmarks Statistik før primo december 2007. 4 Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2001-2005 fordelt på regi Videreuddannelsesfrekvens 0,12 0,10 0,08 0,08 0,06 0,04 0,02 0,00 Ordinært uddannede Restlæreruddannede 0,10 Skolepraktikuddannede 0,11 Videreuddannelsesfrekvens Figur 5: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede 2001-2005 fordelt på uddannelsesregi. Kilde: AER og ATP 2007, Danmarks Statistik 2007. De ordinært uddannede har den laveste videreuddannelsesfrekvens på 0,08, de restlæreuddannede har en videreuddannelsesfrekvens på 0,10 mens de skolepraktikuddannede har den højeste videreuddannelsesfrekvens på 0,11. Tabel 7: Videreuddannelsesfrekvens for erhvervsuddannede uddannet i årene 2001-2005, opgjort på køn og alder. Kilde: AER, ATP og Danmarks Statistik 2007 Køn/alder under 25 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år over 39 år Total Kvinder 0,11 0,07 0,05 0,04 0,04 0,08 Mænd 0,10 0,08 0,06 0,04 0,05 0,09 Total 0,10 0,08 0,05 0,04 0,04 0,09 4 Se bilag for definition af videreuddannelsesfrekvens 10
Videreuddannelsesfrekvensen er samlet set lavest for de over 35-årige. Fordelt på de to aldersgrupper 35-39 årige og de over 39 årige er forskellen marginal, både totalt set og fordelt på køn. For kvindernes vedkommende er frekvensen den samme for begge aldersgrupper, mens forskellen for mændenes vedkommende på tværs af de to aldersgrupper er marginal. Gruppen af kvinder under 25 år er den gruppe, der er mest tilbøjelige til at videreuddanne sig. Frekvensen for denne gruppe er 0,11. Som nævnt ovenfor er fordelingen af videreuddannelsesfrekvenser over alder den samme for mændenes vedkommende dog med en enkelt undtagelse; mænd over 39 år er mere tilbøjelige til at videreuddanne sig end deres 35-39 årige kønsfæller. Overordnet ses det, at det er de ældste, som afslutter et elevuddannelsesforløb, der er mindst tilbøjelige til at videreuddanne sig. Gruppen af de under 25 årige til 29 årige mænd og kvinder skiller sig ud fra de øvrige grupper idet de har en markant højere videreuddannelsesfrekvens. Videreuddannelsesfrekvensen er næsten dobbelt så høj i denne gruppe, som for de øvrige grupper. Videreuddannelsesfrekvensen er vist i vedlagte bilag. Keld Nicolaisen 11
Bilag 1: Databeskrivelse og anvendte definitioner Datagrundlaget og anvendte definitioner er i store træk som i analysen af de erhvervsuddannedes beskæftigelse efter endt uddannelse offentliggjort i rapporten Erhvervsuddannede og deres beskæftigelse efter endt udannelse, marts 2003. Se denne rapports afsnit om datagrundlag mv. for supplerende oplysninger. Rapporten findes på AER s hjemmeside www.aer.dk. Datagrundlag Datagrundlaget består af uddannelsesoplysninger vedrørende elever, som har fuldført en erhvervsuddannelse (som defineret i erhvervsuddannelsesloven) i perioden fra 2001 til 2005, og oplysninger om efterfølgende ATP-indbetalinger for disse elever. Fuldførte elever er defineret som elever, som har afsluttet deres uddannelse med en af afslutningsårsagskoderne 1101 1121 eller 1195. Uddannelsesoplysningerne stammer fra AER s register, og er dermed primært baseret på Undervisningsministeriets EASY-P register. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj 2007. Oplysningerne om indbetalinger til ATP stammer fra ATP s lønmodtagerregister. Denne del af datagrundlaget er dannet ultimo maj 2007. Oplysninger om indvandrerbaggrund og videreuddannelse er tilført datagrundlaget fra AER og ATP fra Danmarks Statistik i ultimo juli 2007. Datagrundlaget indeholder udelukkende oplysninger om personer, som på tidspunktet for dannelsen af uddannelsesoplysninger var registreret som aktive i cpr-registeret. Dermed indgår personer ikke som er døde, udvandrede eller ukendte i cpr-registeret. Anvendte definitioner Beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens opgøres på individniveau på baggrund af størrelsen af pensionsindbetalingerne til ATP. Der indbetales bidrag til ATP i forbindelse med beskæftigelse og i forbindelse med perioder, hvor der modtages forskellige overførselsindkomster. Bidragsbetalingen til ATP er gradueret efter den enkeltes beskæftigelsesomfang eller omfanget af overførselsindkomstmodtagelse. Derfor kan indbetalingerne anvendes som et mål for beskæftigelsesomfang mv. Ved fuldtidsansættelse indbetales fuldt ATP-bidrag i forbindelse med beskæftigelse, og beskæftigelsesgraden er derfor 1,0. Hvis den enkelte har perioder uden beskæftigelse eller perioder med deltidsbeskæftigelse, vil ATP-indbetalingerne i forbindelse med beskæftigelse være mindre. Beskæftigelsesfrekvensen beregnes derfor som forholdet mellem den faktiske bidragsbetaling i forbindelse med beskæftigelse og det fulde bi- 12
drag. Det samme gør sig gældende for de øvrige frekvenser. Der er ingen øvre grænse for beskæftigelsesfrekvens. Hvis den enkelte eksempelvis har to deltidsjob kan beskæftigelsesfrekvensen overstige 1,0. Erhvervsuddannede, som ikke har indbetalinger til ATP i perioden, indgår med 0,0 i beregningen af frekvenserne. En beskæftigelsesfrekvens under 1,0 indikerer, at den pågældende i en del af perioden har været deltidsbeskæftiget eller uden beskæftigelse typisk på grund af sygdom, barsel, orlov eller ledighed eller at de i en del af perioden har været under ulønnet uddannelse eller drevet selvstændig virksomhed. Det skal bemærkes, at løn i forbindelse med sygdom eller barsel ikke kan skelnes fra løn i forbindelse med arbejde i opgørelse af beskæftigelsesfrekvens. Derfor kan overenskomstmæssige forskelle på sektorer bevirke, at barsels- og sygdomsperioder har større betydning for niveauet for beskæftigelsesfrekvens på nogle områder end for andre. Udbetalinger af sygedagpenge er indeholdt i syge/barselsfrekvensen. Nedenstående skema viser, hvilke indkomster og overførselsindkomster, der indgår i beregningen af de opgjorte frekvenser: beskæftigelsesfrekvens, dagpengefrekvens, syge/barselsfrekvens og kontanthjælpsfrekvens. Tabel 4: Fordeling af ydelse på de fire frekvenser. Kilde ATP 2007 Frekvens Ydelse Indbetaler Beskæftigelsesfrekvens Dagpengefrekvens Lønindtægt (over 9 timer ugentligt) Sygedagpenge fra arbejdsgiveren Arbejdsløshedsdagpenge Aktiveringsydelse Aktiveringsydelse, når tilkendt efter de regler der var gældende indtil 1/7-03 arbejdsgiveren a-kassen Syge-/barselsfrekvens Sygedagpenge fra kommunen kommunen Introduktionsydelse, når kommunen har overtaget ansvaret for de pågældende udlændinge før 01.07.2002. Kontanthjælp og beskæftigelsestillæg under Kontanthjælpsfrekvens virksomhedspraktik kommunen Ledighedsydelse Revalideringsydelse Tabt arbejdsfortjeneste og supplerende ydelse ved ledighed i forbindelse med pasning af handicappet barn Frekvenserne er beregnet på baggrund af ATP-indbetalinger i perioden fra året efter endt uddannelse frem til og med 2006. Således indgår fem års mulige ATPindbetalinger (2002-2006) for erhvervsuddannede fra 2001, og ét års mulige ATPindbetalinger for erhvervsuddannede fra 2005 (2006). Derfor er beskæftigelsesfrekvenserne for de enkelte årgange ikke helt sammenlignelige. I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at beskæftigelsesfrekvensen og dermed også de øvrige frekvenser er påvirket af mange faktorer, og derfor må fortolkes med varsomhed. 13
For uddannelser, hvor der i det enkelte år er mindre end 30, som har fuldført uddannelsen, eller uddannelser, hvor der over den femårige observationsperiode er mindre end 40, som har fuldført uddannelsen, opgøres af validitetsmæssige årsager ingen frekvenser. Bemærk i øvrigt, at summen af de fire beregnede frekvenser ikke nødvendigvis er 1. I opgørelser af frekvenserne anvendes opdeling på uddannelsesregi. Der anvendes fire grupper ordinært uddannede, voksenelevuddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. I opgørelserne af erhvervsuddannede med indvandrebaggrund og i opgørelserne af videreuddannelsesfrekvens anvendes tre grupper: ordinært uddannede, restlæreuddannede og skolepraktikuddannede. Ordinært uddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt og fuldført deres uddannelse i ordinær praktik. Voksenelevuddannede er erhvervsuddannede som har afsluttet deres uddannelse i en voksenelevaftale. Voksenelevaftaler kan opnås både i forbindelse med ordinære aftaler og restlæreaftaler. I frekvensopgørelserne indgår voksenelevuddannede uddannet i restlæreaftaler i gruppen af restlæreuddannede. Restlæreuddannede er erhvervsuddannede, som har påbegyndt uddannelse i skolepraktik og fuldført samme uddannelse i en restlæreaftale. Skolepraktikuddannede er erhvervsuddannede, som har fuldført uddannelse i skolepraktik. Disse elever kan have påbegyndt deres uddannelse enten i ordinær aftale eller i skolepraktik. Oplysninger vedr. indvandrerbaggrund stammer fra Danmarks Statistik. Det er en persons fødeland og forældrenes statsborgerskab der er udslagsgivende for, om vedkommende kan betegnes som indvandrer eller efterkommer af indvandrer. I Danmarks Statistik findes følgende definition: I gruppen af indvandrere indgår personer, der er født i udlandet af forældre der begge (eller den ene hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. I gruppen af efterkommere indgår personer, der er født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. I gruppen af danskere (øvrige) indgår personer, hvor mindst en af forældrene er dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke er oplysninger om nogen af forældrene, til- 14
hører personen gruppen af danskere, hvis personen er dansk statsborger født i Danmark. Videreuddannelsesfrekvens opgøres på baggrund af oplysninger om igangværende uddannelse pr. 1. oktober i årene 2002-2005. Disse oplysninger stammer fra Danmarks Statistik. Videreuddannelsesfrekvensen på individniveau er beregnet på følgende måde. Hvis en person i et år var under uddannelse pr. 1. oktober, tæller det, som om personen har været under uddannelse hele det pågældende år. Men var personen ikke under uddannelse pr. 1. oktober et givent år, tæller det, som om personen slet ikke har været under uddannelse det pågældende år, desuagtet, at personen kan have været i gang med en videreuddannelse i pågældende år. Videreuddannelsesfrekvensen er således ikke en præcis måling af omfanget af videreuddannelse, videreuddannelsesfrekvensen er alene en indikator på omfanget af videreuddannelse. På basis af personernes uddannelsesstatus i de enkelte år beregnes nu en uddannelsesfrekvens. Denne beregnes som antal år en person har været under uddannelse / antal mulige år. For personer, som har afsluttet deres erhvervsuddannelse i 2002, kan videreuddannelsesfrekvensen således have værdierne 0; 0,25; 0,5; 0,75 eller 1. For personer, som har afsluttet sin erhvervsuddannelse i 2004, kan videreuddannelsesfrekvensen have værdierne 0 eller 1. Ud fra disse videreuddannelsesfrekvenser på individniveau beregnes nu en videreuddannelsesfrekvens pr. gruppe som gennemsnittet af frekvenserne på individniveau. Bemærk, at videreuddannelsesfrekvenserne ikke er sammenlignelige med beskæftigelsesfrekvenserne. 15
Bilag 2a: Erhvervsuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2001 2002 2003 2004 2005 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,70 0,73 0,72 0,75 0,70 Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen 0,88 0,78 Fra jord til bord Håndværk og teknik Snedkeruddannelsen 0,74 Træfagenes byggeuddannelse 0,78 0,76 0,77 0,82 0,83 VVS-uddannelsen Total 0,76 0,74 0,75 0,80 0,80 Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,67 0,77 0,74 0,73 0,66 Køkkenassistentuddannelsen 0,72 0,74 0,71 0,73 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,69 0,75 0,71 0,72 0,69 Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Smedeuddannelsen 0,82 Total 0,83 0,73 0,83 0,82 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,82 0,81 0,83 0,86 0,86 Merkantil Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. 0,81 0,84 0,82 0,86 0,87 Lastvognsmekanikeruddannelsen Vognmaleruddannelsen Total 0,83 0,82 0,82 0,85 0,87 Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,72 0,70 0,73 0,72 0,75 Engroshandelsuddannelsen Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel 16
Service Teknologi og kommunikation Kontoruddannelse m/specialer 0,74 0,72 0,72 0,73 0,76 Total 0,74 0,72 0,73 0,73 0,75 Beklædningshåndværkeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,55 0,61 0,63 0,54 0,50 Urmageruddannelsen Total 0,63 0,65 0,68 0,58 0,54 Automatik- og procesuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,80 0,77 0,78 0,80 0,82 Elektrikeruddannelsen 0,86 0,70 0,81 0,85 0,85 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,78 0,69 0,84 0,78 0,74 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,78 0,75 0,83 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,67 0,65 0,61 0,75 0,77 Total 0,77 0,74 0,78 0,80 0,83 17
Bilag 2b: Restlæreuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2001 2002 2003 2004 2005 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen Bygningsmaleruddannelsen 0,72 0,74 0,77 0,79 0,80 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,94 0,97 0,94 0,97 0,98 Glarmesteruddannelsen 0,80 0,84 0,80 0,84 Maskinsnedkeruddannelsen 0,84 0,82 0,89 0,88 0,92 Mureruddannelsen 0,74 0,74 0,79 0,81 0,81 Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,75 0,74 0,73 0,73 0,80 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,82 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,77 0,77 0,78 0,81 0,83 VVS-uddannelsen 0,82 0,84 0,86 0,85 0,88 Struktør og brolæggeruddannelsen 0,82 0,86 0,83 0,87 0,88 Total 0,78 0,78 0,80 0,82 0,84 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,74 0,75 0,76 0,73 0,71 Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,79 0,78 0,81 0,80 0,79 Detailslagteruddannelsen 0,84 0,82 0,85 0,85 0,86 Dyrepasseruddannelsen 0,76 0,71 0,69 0,69 0,71 Gastronomuddannelsen 0,73 0,75 0,75 0,77 0,75 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen 0,82 0,81 0,75 0,79 0,83 Køkkenassistentuddannelsen 0,73 0,73 0,72 0,74 0,75 Landbrugsuddannelsen 0,77 0,74 0,77 0,79 0,81 Mejeristuddannelsen 0,88 0,79 0,82 0,84 0,88 Planteskolegartner 0,70 0,71 0,68 0,71 Receptionistuddannelsen 0,83 0,79 0,82 0,78 0,87 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,69 0,66 0,64 0,63 0,66 Tarmrenseruddannelsen 0,76 Tjeneruddannelsen 0,73 0,73 0,76 0,76 0,82 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,81 0,84 0,77 0,89 0,88 Væksthusgartneruddannelsen 0,70 0,77 0,78 0,71 0,70 Total 0,76 0,76 0,76 0,77 0,78 Håndværk og teknik Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,92 0,79 0,83 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,83 0,82 0,84 0,84 0,86 Maritime håndværksfag, udd. til 0,68 0,73 Metalsmedeuddannelsen 18
Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,88 0,91 0,88 0,94 0,93 Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen 0,81 0,67 0,99 Skibsmontøruddannelsen 0,92 0,79 0,79 0,81 0,91 Smedeuddannelsen 0,84 0,83 0,85 0,86 0,87 Værktøjsmageruddannelsen 0,85 0,78 0,84 0,88 0,83 køleteknikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Total 0,83 0,81 0,84 0,85 0,86 Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,87 0,85 0,87 0,88 0,89 Chaufføruddannelsen 0,96 0,96 0,97 0,95 0,97 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,77 0,79 0,85 0,84 0,81 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,88 0,91 0,90 0,89 0,93 Flymekanikeruddannelsen 0,89 0,81 Karrosserismedeuddannelsen 0,80 0,83 0,88 0,84 0,89 Lagerudd. 0,88 0,86 0,90 0,90 0,95 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,92 0,93 0,94 0,93 0,99 Redderuddannelsen 0,99 1,02 1,00 0,99 1,01 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,82 0,86 0,87 0,91 0,92 Total 0,88 0,88 0,90 0,91 0,93 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,80 0,81 0,81 0,82 0,83 Engroshandelsuddannelsen 0,87 0,87 0,86 0,86 0,88 Finansuddannelsen 0,92 0,93 0,94 0,95 0,96 Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,80 0,80 0,86 0,80 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,81 0,80 0,80 0,81 0,83 Total 0,82 0,82 0,82 0,83 0,84 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,52 0,53 0,52 0,54 0,47 Frisøruddannelsen 0,63 0,68 0,68 0,75 0,78 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen 0,62 0,63 Laboratorietandtekniker 0,69 0,64 0,59 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,88 0,83 0,83 0,91 0,98 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,85 0,88 0,91 0,94 0,92 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,72 0,71 0,72 0,70 0,69 Urmageruddannelsen Total 0,72 0,72 0,72 0,74 0,76 Teknologi og kommunikation Automatik- og procesuddannelsen 0,83 0,82 0,86 0,87 0,88 Bogbinderuddannelsen 19
Data- og kommunikationsuddannelsen 0,80 0,74 0,74 0,74 0,77 Digital mediauddannelse 0,62 0,78 Elektrikeruddannelsen 0,84 0,83 0,81 0,84 0,84 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,82 0,75 0,76 0,79 0,73 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,69 0,67 0,68 0,74 0,65 Fotografuddannelsen 0,36 0,53 0,60 0,54 Grafisk trykkeruddannelsen 0,86 0,87 0,91 0,88 0,91 Industrioperatøruddannelsen 0,93 0,97 0,93 0,93 0,93 Mediegrafikeruddannelsen 0,81 0,80 0,75 0,73 0,79 Procesoperatøruddannelsen 0,88 0,96 0,84 0,90 0,94 Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,72 0,69 0,68 0,70 0,69 Total 0,82 0,80 0,79 0,79 0,81 20
Bilag 2c: Skolepraktikuddannedes beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2001 2002 2003 2004 2005 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Snedkeruddannelsen 0,60 0,57 Træfagenes byggeuddannelse 0,69 0,65 0,71 0,67 0,81 VVS-uddannelsen Total 0,68 0,63 0,68 0,67 0,80 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,65 0,55 Køkkenassistentuddannelsen 0,63 0,62 Landbrugsuddannelsen Planteskolegartner Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Væksthusgartneruddannelsen Total 0,63 0,64 0,63 0,53 0,65 Håndværk og teknik Finmekanikeruddannelsen Industriteknikuddannelsen Plastmageruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen Værktøjsmageruddannelsen Total Mekanik, transport og logistik Auto- og autoelektrouddannelsen 0,79 Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvognsmekanikeruddannelsen Total 0,57 0,60 0,62 0,77 0,61 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,58 0,55 Engroshandelsuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Kontoruddannelse m/specialer 0,60 0,56 0,53 0,53 0,52 Total 0,59 0,56 0,54 0,53 0,53 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,48 0,50 0,48 0,51 0,44 Laboratorietandtekniker Tandklinikassistentuddannelsen Urmageruddannelsen Total 0,48 0,53 0,48 0,51 0,45 Teknologi og Automatik- og procesuddannelsen 21
kommunikation Data- og kommunikationsuddannelsen 0,68 0,61 0,66 0,65 0,64 Elektrikeruddannelsen Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,70 Grafisk trykkeruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen 0,59 0,65 Procesoperatøruddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,59 0,57 0,57 0,65 0,56 Total 0,65 0,58 0,63 0,64 0,63 22
Bilag 3a: Erhvervsuddannede med indvandrebaggrunds beskæftigelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2001 2002 2003 2004 2005 Bygge og anlæg Bygningsmaleruddannelsen 0,75 Fra jord til bord Håndværk og teknik Ejendomsserviceassistentuddannelsen Glarmesteruddannelsen Maskinsnedkeruddannelsen Mureruddannelsen Skorstensfejeruddannelsen Snedkeruddannelsen Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen Træfagenes byggeuddannelse 0,73 0,76 VVS-uddannelsen struktør og brolæggeruddannelsen Anlægsgartneruddannelsen Bager, konditor og chokolade- og konfektureas Detailslagteruddannelsen Dyrepasseruddannelsen Gastronomuddannelsen 0,71 0,69 0,68 0,74 0,76 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen Industrislagteruddannelsen Køkkenassistentuddannelsen 0,70 0,83 Landbrugsuddannelsen Mejeristuddannelsen Planteskolegartner Receptionistuddannelsen Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til Tarmrenseruddannelsen Veterinærsygeplejerskeuddannelsen Væksthusgartneruddannelsen Beslagsmedeuddannelsen Boligmonteringsuddannelsen Finmekanikeruddannelsen Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,76 0,81 0,87 0,78 0,87 Maritime håndværksfag, udd. til Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen 23
Mekanik, transport og logistik Plastmageruddannelsen Porcelænsmaleruddannelsen Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen Skibsmekanikeruddannelsen Skibsmontøruddannelsen Smedeuddannelsen 0,85 0,85 0,79 Værktøjsmageruddannelsen køleteknikeruddannelsen Ædelsmedeuddannelsen Auto- og autoelektrouddannelsen Chaufføruddannelsen Cykel-og motorcykeluddannelsen Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Flymekanikeruddannelsen Karrosserismedeuddannelsen Lagerudd. Lastvogns-, mm.-uddannelsen Lastvognsmekanikeruddannelsen Redderuddannelsen Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,71 0,76 0,69 0,68 0,75 Service Teknologi og kommunikation Engroshandelsuddannelsen Finansuddannelsen Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,69 0,71 0,69 0,67 0,71 Beklædningshåndværkeruddannelsen Frisøruddannelsen 0,61 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen Laboratorietandtekniker Optometrist (optiker)uddannelsen Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,98 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,58 0,58 0,64 0,49 0,54 Urmageruddannelsen Automatik- og procesuddannelsen 24
Bogbinderuddannelsen Data- og kommunikationsuddannelsen 0,72 0,67 0,60 0,72 Digital mediauddannelse Elektrikeruddannelsen 0,86 0,73 0,82 0,89 1,00 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen Film- og tv-produktionsuddannelsen Fotografuddannelsen Grafisk trykkeruddannelsen Industrioperatøruddannelsen Mediegrafikeruddannelsen Procesoperatøruddannelsen Serigrafuddannelsen Skiltemaleruddannelsen Teknisk designeruddannelsen 0,62 0,63 0,53 0,67 0,62 25
Bilag 4a: Erhvervsuddannedes videreuddannelsesfrekvens Indgang Hoveduddannelse 2001 2002 2003 2004 2005 Bygge og anlæg Boligmonteringsuddannelsen 0,04 0,06 Bygningsmaleruddannelsen 0,03 0,03 0,02 0,09 Ejendomsserviceassistentuddannelsen 0,05 0,21 0,21 0,19 Glarmesteruddannelsen 0,05 0,02 0,04 0,07 Maskinsnedkeruddannelsen 0,08 0,04 0,05 0,08 Mureruddannelsen 0,06 0,06 0,05 0,04 Skorstensfejeruddannelsen 0,04 0,02 0,16 Snedkeruddannelsen 0,10 0,06 0,06 0,18 Stenhuggeruddannelsen Stukkatøruddannelsen Tagdækkeruddannelsen 0,04 Teater- og udstillingsteknisk assistentuddann Teknisk isolatøruddannelsen 0,12 0,32 Træfagenes byggeuddannelse 0,09 0,10 0,09 0,07 VVS-uddannelsen 0,05 0,04 0,05 0,13 struktør og brolæggeruddannelsen 0,04 0,05 0,14 0,08 Fra jord til bord Anlægsgartneruddannelsen 0,05 0,03 0,11 0,16 Håndværk og teknik Bager, konditor og chokolade- og konfektureas 0,09 0,05 0,08 0,09 Detailslagteruddannelsen 0,04 0,04 0,03 0,14 Dyrepasseruddannelsen 0,10 0,11 0,09 0,19 Gastronomuddannelsen 0,06 0,08 0,06 0,06 Hotel- og fritidsassistentuddannelsen 0,09 Industrislagteruddannelsen 0,03 0,07 0,03 0,19 Køkkenassistentuddannelsen 0,04 0,04 0,05 0,09 Landbrugsuddannelsen 0,09 0,07 0,04 0,09 Mejeristuddannelsen 0,08 0,13 0,13 0,26 Planteskolegartner 0,13 0,10 0,11 0,20 Receptionistuddannelsen 0,08 0,05 0,14 0,08 Skov- og landskabsfagtekniker, uddann. til 0,17 0,17 0,19 0,26 Tarmrenseruddannelsen 0,13 0,11 0,03 Tjeneruddannelsen 0,09 0,12 0,09 0,18 Veterinærsygeplejerskeuddannelsen 0,12 0,03 0,04 Væksthusgartneruddannelsen 0,08 0,05 0,09 0,14 Beslagsmedeuddannelsen Finmekanikeruddannelsen 0,03 0,06 0,06 0,13 Formeruddannelsen Industriteknikuddannelsen 0,09 0,10 0,08 0,13 Maritime håndværksfag, udd. til 0,14 0,02 0,06 0,03 26
Mekanik, transport og logistik Metalsmedeuddannelsen Modelsnedkeruddannelsen Plastmageruddannelsen 0,07 0,06 0,03 0,28 Porcelænsmaleruddannelsen 0,12 0,33 Pottemageruddannelsen Skibsbyggeruddannelsen 0,06 0,04 Skibsmekanikeruddannelsen 0,05 0,27 Skibsmontøruddannelsen 0,08 0,09 0,09 0,17 Smedeuddannelsen 0,04 0,06 0,06 0,12 Værktøjsmageruddannelsen 0,10 0,14 0,07 0,11 køleteknikeruddannelsen 0,07 0,04 0,04 Ædelsmedeuddannelsen 0,13 0,08 0,07 0,16 Auto- og autoelektrouddannelsen 0,04 0,05 0,03 0,17 Chaufføruddannelsen 0,06 0,03 0,02 0,03 Cykel-og motorcykeluddannelsen 0,05 0,07 0,03 0,25 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 0,09 0,04 0,05 0,10 Flymekanikeruddannelsen 0,06 0,13 0,14 Karrosserismedeuddannelsen 0,06 0,03 0,01 0,22 Lagerudd. 0,08 0,05 0,06 0,14 Lastvognsmekanikeruddannelsen 0,03 0,03 0,03 0,14 Redderuddannelsen 0,16 0,02 0,25 0,01 Togklargøreruddannelsen Vognmaleruddannelsen 0,02 0,02 Merkantil Detailhandelsuddannelsen med specialer 0,08 0,09 0,08 0,08 Engroshandelsuddannelsen 0,07 0,06 0,06 0,06 Finansuddannelsen 0,07 0,07 0,07 0,04 Generel Detailhandelsuddannelse Generel Kontoruddannelse 0,03 0,06 0,04 0,10 Handelsuddannelse, generel Kontoruddannelse m/specialer 0,09 0,09 0,08 0,09 Service Beklædningshåndværkeruddannelsen 0,17 0,20 0,19 0,21 Frisøruddannelsen 0,07 0,03 0,04 0,15 Hospitalsteknisk assistentuddannelse Kosmetikeruddannelsen 0,16 0,87 0,81 Laboratorietandtekniker 0,19 0,05 0,29 0,21 Optometrist (optiker)uddannelsen 0,04 0,05 Ortopædistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen 0,03 0,03 0,09 0,12 Sikkerhedsvagtuddannelsen Skomageruddannelsen Tandklinikassistentuddannelsen 0,11 0,16 0,08 0,14 Urmageruddannelsen 0,04 Teknologi og Automatik- og procesuddannelsen 0,14 0,13 0,10 0,18 27
kommunikation Bogbinderuddannelsen 0,09 Data- og kommunikationsuddannelsen 0,09 0,09 0,09 0,16 Digital mediauddannelse 0,10 0,08 0,22 Elektrikeruddannelsen 0,12 0,12 0,13 0,25 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,13 0,16 0,16 0,18 Film- og tv-produktionsuddannelsen 0,07 0,05 0,07 Fotografuddannelsen 0,02 0,04 0,06 0,10 Grafisk trykkeruddannelsen 0,07 0,08 0,03 0,16 Industrioperatøruddannelsen 0,04 0,03 0,03 0,10 Mediegrafikeruddannelsen 0,05 0,08 0,06 0,15 Procesoperatøruddannelsen 0,10 0,01 0,04 0,05 Serigrafuddannelsen 0,28 Skiltemaleruddannelsen 0,02 0,09 0,06 0,05 Teknisk designeruddannelsen 0,14 0,16 0,15 0,16 28