Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 4. december 2015 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn, tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er indeholdt afprøvning af en sverigesmodel på handicapområdet for børn. Der vil være tale om en model, der er inspireret af sverigesmodellen, og som i Aarhus etableres under navnet Tættere på familien. Afprøvningen af modellen gennemføres som et treårigt pilotprojekt og omfatter såvel Handicapcentret for Børn, udførerområdet i Familier, Børn og Unge samt relevante dele af Børn og Unge. Med Tættere på familien er indeholdt en styrkelse af sagsbehandlingen i form af færre sager pr. myndighedsrådgiver på Handicapcentret for Børn, tættere og tidligere opfølgende forløb samt etableringen af et tværfagligt samarbejde og tæt koordinering med fokus på tids- og målfokuserede indsatser. Afprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering af midler fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget (konto 6). 2. Beslutningspunkter At 1) afprøvningen af Tættere på Familien på handicapområdet for børn gennemføres som et treårigt pilotprojekt med forventet opstart 1. april 2016. på handicapområdet for børn side 1 af 8
At 2) der på Handicapcentret for Børn, til afprøvning af modellen, etableres et team med et reduceret sagstal pr. rådgiver. At 3) Tættere på familien-teamet skaleres ud fra en af de to nedenstående modeller: Model A: Tilførelse af tre rådgivere til Handicapcentret for Børn svarende til et samlet team på seks rådgivere dækkende i alt 144 sager. Udgiften hertil udgør 1,4 mio. kr. årligt, svarende til i alt 4,2 mio. kr. i perioden 2016-2019. Afdelingsledelse vil blive varetaget inden for eksisterende afdelingslederressourcer. Model B: Tilførelse af fem rådgivere og en afdelingsleder til Handicapcentret for Børn svarende til et samlet team på ti rådgivere og en afdelingsleder dækkende i alt 240 sager. Udgiften hertil udgør 2,8 mio. kr. årligt, svarende til i alt 8,4 mio. kr. i perioden 2016-2019. At 4) finansieringen af teamet på Handicapcentret for Børn sker via en konvertering fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget (konto 6). 3. Baggrund I byrådsindstillingen Styrkelse af handicapområdet for børn, der blev tiltrådt af byrådet den 9. september 2015, er indeholdt afprøvning af en sverigesmodel på handicapområdet for børn. Inspireret af den svenske kommune Borås arbejde med udsatte børn og unge tager modellen udgangspunkt i, at man gennem en omlægning af såvel kommunens myndighedsarbejde som arten af de sociale indsatser, der gives, kan sikre, at børn og unge og deres familier i videst muligt omfang kan leve et liv så tæt på det normale som muligt. Med afsæt i den såkaldte indsatstrappe er der i modellen fokus på, at indsatsen sker ud fra et forløbsperspektiv, hvor barnet og den unge støttes i at komme ned ad trappen og på vej til en mindre indgribende foranstaltning. side 2 af 8
Det er vigtigt at understrege, at indsatstrappen ikke i sig selv afspejler økonomien på de enkelte trin. En intensiv målrettet indsats på den korte bane kan føre til, at barnet, den unge og deres forældre på sigt kan klare sig med mindre støtte. Centralt i modellen er, at der er en langt hyppigere og tættere kontakt med familien. I lyset heraf, og for at understrege, at der ikke blot er tale om en kopi af den model, der findes i Borås, vil modellen i Aarhus blive etableret under navnet Tættere på familien inspireret af et lignende arbejde i Københavns og Herning Kommune. Modellen har i Sverige og Danmark udelukkende været afprøvet på området vedrørende udsatte børn og unge. Hermed har modellen kun været afprøvet på en målgruppe og en lovgivning, som på flere områder adskiller sig fra børnehandicapområdet. Der vil derfor skulle ske en tilpasning og udvikling af modellen, således at den bliver målrettet børnehandicapområdet og den målgruppe, den lovgivning og de problemstillinger, som karakteriserer området. 4. Effekt De overordnede mål med afprøvningen af Tættere på familien er at: - Øge selvhjulpenhed hos familier med børn og unge med handicap, herunder sikre en bedre forberedelse til voksenlivet. - Øge kvaliteten i indsatserne rettet mod børn og unge med handicap og deres familier - Øge den tværfaglige koordination og samarbejde på børnehandicapområdet i Aarhus Kommune. - Øge inddragelsen af barnet, den unge og familien i sagerne. Opfølgningen på opnåelsen af de opstillede mål vil ske gennem formulering af såvel kvantitative som kvalitative effektmål. Disse vil blive udfoldet yderligere, inden projektet igangsættes. I forhold til de kvantitative effektmål planlægges gennemført kvartalvise opfølgninger. side 3 af 8
I forhold til de kvalitative effektmål forventes gennemførelse af enten halvårlige eller årlige opfølgninger afhængigt af det konkrete effektmål. Opfølgninger vil blive forelagt den nedsatte styregruppe, med en årlig afrapportering til rådmændene for de respektive magistratsafdelinger. Socialudvalget har vist stor interesse i arbejdet omkring styrkelse af handicapområdet for børn. De vil derfor også løbende blive orienteret omkring projektets status og resultater. En tilsvarende opfølgning vil også kunne ske til Børn og Ungeudvalget. I og med at vi ved at afprøve modellen på handicapområdet betræder ukendt land, vil der være en vis usikkerhed forbundet med omfanget af den effekt, der viser sig som resultat heraf. Det skal dog understreges, at den tætte kontakt og tidlige inddragelse af forældrenes ressourcer, der er et helt centralt omdrejningspunkt i modellen, har vist sig at have effekt blandt andet i forbindelse med anvendelsen af Atlass. Atlass er således et redskab, der har sigte på at klæde forældrene på til at mestre barnets vanskeligheder og sætte ind, inden problematikkerne eskalerer og forældrene får symptomer på stress og udbrændthed. Hermed at sikre en bibeholdelse af børnene/de unge i så normale rammer som muligt og helt forebygge eller udskyde anbringelser uden for hjemmet. 5. Ydelse For at kunne sikre en tættere opfølgning i de enkelte sager og styrke dialogen med de implicerede parter er der med afprøvningen af modellen indeholdt en reduktion af antallet af sager pr. rådgiver. Med det lavere sagstal pr. rådgiver bliver den enkelte rådgiver i stand til at foretage hyppigere opfølgninger i sagerne. Herigennem medvirke til at sikre tillidsfulde og tryghedsskabende samarbejdsrelationer og sammen med barnet/den unge, forældre og netværk at udforske mulige løsninger, der kan rykke familien frem. I den forbindelse side 4 af 8
indgår den anerkendende og løsningsfokuserede tilgang Signs of Safety som et element heri. I forbindelse med identificeringen af de mulige løsninger er det vigtigt at understrege, at en ændring af opfølgningskadencen ikke i sig selv er tilstrækkelig. Der er med modellen ligeledes indeholdt en øget fleksibilitet i de indsatser, der iværksættes, samt en styrkelse af det tværfaglige samarbejde. Fokus er gennem faglig sparring og fælles indsats og koordination at sikre mere sammenhængende og fagligt velkvalificerede forløb. Det er således afgørende at sikre, at der blandt alle aktører er konsensus om forståelsen af indsatser og indsatsbehov. Opstillingen af mål og opfølgningen herpå skal derfor ske i samarbejde med ikke alene barnet, den unge og forældrene, men også i tæt samarbejde med udførerområdet i Familier, Børn og Unge samt relevante dele af Børn og Unge. 6. Organisering Målgruppen for afprøvningen vil udelukkende omfatte børn, unge og familier med en sag på Handicapcentret for Børn. Tættere på familien -teamet på Handicapcentret for Børn bemandes af socialrådgivere. Rådgiverne i teamet vil have i gennemsnit 24 sager. Ved valg af model B vil der ligeledes være tilknyttet en selvstændig afdelingsleder. Forskellen på de to modeller indebærer, at model A vil betyde et mindre behov for overførsel af midler fra foranstaltningsbudgettet til administrationsbudgettet og samtidig betyde en mindre udbredelse af modellen. Hvorimod vil model B kunne sikre en større udbredelse - at flere familier vil kunne omfattes. Dermed sikres et bedre grundlag for at vurdere resultaterne. Om end implementeringen af modellen har implikationer for arbejdsformer, praksis og tankegange først og side 5 af 8
fremmest på myndighedsområdet, er også udførerområdet i Familier, Børn og Unge samt Børn og Unge centrale aktører. For at sikre den nødvendige forankring af modellen i Børn og Unge, herunder ikke mindst udfoldelse af de konkrete elementer, der vil skulle være indeholdt i modellen, forankres denne i den fælles temagruppe Inklusion. Der er i forbindelse med modellen endvidere nedsat en arbejdsgruppe og en styregruppe, der begge har deltagelse af repræsentanter fra Børn og Unge og Familier, Børn og Unge. Afprøvningen af modellen vil ske som et treårigt pilotprojekt med forventet opstart pr. 1. april 2016. I modellen er indeholdt en ændring i det tværgående samarbejde mellem Børn og Unge og Familier, Børn og Unge. Forslaget har været sendt i intern høring i Børn og Unge, der har meldt positivt tilbage på at indgå i arbejdet omkring afprøvningen af modellen. Afhængigt af behovet for organisatoriske tilpasninger af indsatserne i Børn og Unge og omfanget heraf vil der kunne være behov for at rykke opstartstidspunktet. 7. Ressourcer Etableringen af et Tættere på familien -team på Handicapcentret for Børn indebærer udgifter til ansættelse af flere rådgivere, herunder afhængigt af den valgte model ansættelse af afdelingsleder. Disse medarbejdere/denne afdelingsleder er aflønnet på konto 6. Afhængigt af den valgte model for skalering af modellen vil udgiften til teamet pr. år udgøre mellem 1,4 mio. kr. og 2,8 mio. kr. Den samlede udgift i perioden 2016-2019 vil udgøre mellem 4,2 mio. kr. og 8,4 mio. kr. Der ydes sekretariatsbetjening fra staben i Handicapcentret for Børn samt fra Faglig Service. Evalueringen udarbejdes i samarbejde med Udviklingsenheden i Socialforvaltningen. side 6 af 8
Sekretariatsbetjening og evaluering af projektet afholdes inden for den eksisterende ramme. Finansieringen af teamet sker via en konvertering fra Socialforvaltningens foranstaltningsbudget (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget (konto 6). I 2016 vil finansieringen ske ved omkonvertering fra Socialforvaltningens centrale puljer på konto 5. I 2017-2019 kan der være behov for omkonvertering fra det decentrale foranstaltningsbudget. I og med at det med indførelsen af modellen forventes, at barnet/den unge rykker ned ad indsatstrappen, forventes der at kunne realiseres en besparelse på foranstaltningsbudgettet på Handicapcentret for Børn. Med modellen bevæger os på et uafprøvet felt. Med forbehold for den usikkerhed, der er forbundet hermed, forventes der, afhængigt af den valgte skalering af modellen, at kunne realiseres en besparelse på henholdsvis 0,9 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i 2017. Dette stigende til henholdsvis 2,6 mio. kr. og 4,5 mio. kr. i 2019. I 2016 skal der ske en omstilling af indsatserne, der indebærer, at der ikke her kan realiseres en besparelse. Den forventede besparelse i perioden 2017 til 2019 vil kunne medvirke til en fremadrettet finansiering af modellen. Omkonverteringen af budget og den forventede fremtidige besparelse på foranstaltningsområdet forventes ikke at have personalemæssige konsekvenser på dette område. I satspuljeforliget for 2016-2019 er afsat i alt 96 mio. kr. til, med inspiration fra Sverige og Herning Kommune, at understøtte kommunerne i at omlægge deres indsats for udsatte børn og unge til en tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats. Der vil blive taget kontakt til Socialministeriet i forhold til muligheden for ansøgning om midler til medfinansiering af modellen på handicapområdet for børn. Thomas Medom side 7 af 8
rådmand / Erik Kaastrup-Hansen direktør Tidligere beslutninger Byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet for børn. Tiltrådt på byrådsmøde den 9. oktober 2015 Sagsnummer: 15/026945-7 Socialforvaltningen Tlf.: 89 40 20 00 E-post: social@aarhus.dk Lix: 42 Sagsbehandler: Helle Fallesen Tlf.: 87 13 41 70 E-post: hfa@aarhus.dk side 8 af 8