Knklusiner på undersøgelse i Christianshavns Brgerpanel m Papirøens udvikling Om undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen har været udsendt elektrnisk til Christianshavns Brgerpanel, bestående af ca. 588 bebere på Christianshavn. Derudver har undersøgelsen været tilgængelig via link på lkaludvalgets facebk-side. Fr at besvare undersøgelsen skal man have bpæl på Christianshavn g være ver 16 år. I alt har 369 persner deltaget i undersøgelsen, sm har været tilgængelig i periden d. 11. marts- 16. marts 2016. Respndenterne er aldersmæssigt bredt repræsenteret, især i grupperne ver 30 år. Aldersgruppen 20-29 år er underrepræsenteret, mens gruppen af 60-69-årige er let verrepræsenteret, set i frhld til aldersfrdelingen i Christianshavns Lkaludvalgs mråde. Kønsfrdelingen blandt respndenterne er gd med strt set lige mange mænd g kvinder. Masterplanens visuelle udtryk 54 prcent synes umiddelbart, at masterplanens visuelle udtryk er gdt eller meget gdt. 31 prcent mener, at det er dårligt eller meget dårligt. 14 prcent svarer hverken eller, mens 1 prcent svarer ved ikke. Gennemgående argumenter fr masterplanens visuelle udtryk: Mange fremhæver, at prjektet ser spændende ud, g at de synes m det varierede g mderne udtryk. Flere bemærker, at prjektet visuelt spiller gdt sammen med Operaen g Skuespilhuset. Mange rser prjektets reference til Christianshavns pakhuse g gavlhuse. Gennemgående argumenter imd masterplanens visuelle udtryk: Mange begrunder, at byggeriet er fr massivt g bastant i sit udtryk, ligesm mange mener, at byggeriet er fr højt i frhld til mgivelserne. Mange bemærker, at byggeriet har et kldt, pleret g afvisende udtryk g pfrdrer til, at man arbejder med andre materialer end glas, stål g betn g med et mere farverigt udtryk, sm matcher Christianshavns kulørte bygninger. En del er bekymrede fr, at det grønne gårdrum bliver fr indeklemt, g mener, at man hellere skal åbne gården p md vandet. 1
Byggehøjder Der er delte meninger blandt respndenterne m, hvr højt man bør bygge på Papirøen. 33 prcent mener, at man højst bør bygge et eller flere tårn på højde med Operaens scenetårn. 18 prcent mener, at man maksimalt bør bygge i en højde, der flugter med Krøyers Plads g Nrdatlantens Brygge. 17 prcent mener, at man maksimalt bør bygge i en højde på fem etager, sm på generelt Christianshavn. 22 prcent mener, at man maksimalt bør bygge i en højde svarende til de tilstødende bygninger på Hlmen, sm fx Kuglegården. 6 prcent svarer andet. Af kmmentarerne fremgår det, at en del af disse ønsker, at man skal bygge endnu højere, at man slet ikke bør have en max. højde, eller at man bør bygge mere varieret. 3 prcent svarer ved ikke. Bemærkninger til højder Flere understreger, at det i højere grad er bygningernes udfrmning, end højden i sig selv, der er prblematisk. Flere skriver i kmmentarerne, at det er k med et eller flere tårne, sm kan blive vartegn fr byen. Flere bemærker i kmmentarfeltet, at de ikke mener, at der bør være en maksimal grænse fr, hvr højt man kan bygge. Flere freslår en endnu mere varieret bygningshøjde på Papirøen, f.eks. generel lav bebyggelse på 2-3 etager g et enkelt højt tårn. Ønsker til ffentlige kultur- g fritidsfunktiner Af frslag til hvilke ffentlige kultur- g fritidsfunktiner, der kan være på Papirøen, udver en svømmefunktin, bliver følgende frslag rangeret: 1. Street fd marked (84 prcent af respndenterne ønsker dette) 2. Fleksibel hal til events mv. (44 prcent) 3. Maker City / Kreative værksteder (43 prcent) 4. Et mderne biblitek (38 prcent) 5. Udstillingshal til kunst (37 prcent) 6. Bigraf (35 prcent) 7. Brgerservice (21 prcent) Derudver freslår flere af respndenterne: Børnemråder til indendørs leg Dansehal (indendørs g/eller udendørs) Sundhedshus Skatebard-mråde 2
Skøjtehal Vandrelaterede aktiviteter, f.eks. faciliteter til vandsprt, undervandkammer, fiskemarked mv. Mange bemærker, at det generelt er vigtigt, at Papirøens aktiviteter bevarer sit flkelige præg. Brug af kajkanter g vandarealer Respndenterne er generelt psitivt indstillet til de frskellige plistede frslag til, hvad kajkanterne g vandarealerne rundt m Papirøen kan bruges til. Mest ppulært er frslaget m, at etablere træbrygger med muligheder fr phld. Dernæst at der er mulighed fr at lægge til/fra fr kajakker mv. g at der laves en flydende pntn med en byhave. Mindst ppulært er frslaget m at lave anlægspladser fr gæstesejlere g at skabe mulighed fr husbåde i kanalerne. Der er dg stadig vervejende psitiv stemning ver fr disse frslag. Gennemgående bemærkninger m kajkanter g vandarealer Mange nævner, at det er vigtigt, at der er ffentlig adgang til vandet, g at brugen af kajkanterne skal være inkluderende. Mange er pmærksmme på risiken fr, at mrådet bliver verfyldt, både på land g vand, g at man derfr skal være varsm med at veraktivere mrådet. Angående husbåde bemærker flere, at der skal stilles krav til at husbådenes udfrmning, f.eks. at de har maritimt udtryk, at de ikke er fr høje, g at de ikke frurener. Mange ønsker muligheder fr ufrmelt phld ved kajkanterne. Bevaring g frnyelse af bygninger på Papirøen 62 prcent synes gdt eller meget gdt m, at de eksisterende haller i hvedsagen nedrives med undtagelse af enkelte mindre bygninger, sådan sm der lægges p til i Masterplanen. 18 prcent mener, at det er dårlig eller meget dårligt. 16 prcent svarer hverken eller, mens 4 prcent svarer ved ikke. Gennemgående argumenter Flere uddyber, at man bør bevare g genbruge så meget, sm man kan. Flere frklarer, at de eksisterende Papirhaller ikke er værd at bevare pga. deres udseende g stand. Mange understreger, at kvaliteten i de nuværende haller er deres råhed g kant, sm vil blive svært at genskabe i nye bygninger. Flere bemærker, at det er psitivt, at Kedelhuset bevares, g at træbjælkerne fra PapirHallen genanvendes. 3
Bligfrmer på Papirøen Der er ngenlunde ligelig pbakning til de særlige bligfrmer, sm respndenterne har kunnet vælge. Dg er der især ønske m familiebliger (56 prcent) g ældrebliger (51 prcent). I bemærkningerne er der flere der skriver, at de ikke har nget ønske m, at der verhvedet skal være bliger på Papirøen. Der er gså mange der fremhæver, at bligmassen skal være varieret g kunne rumme frskellige alders- g indkmstgrupper. Bligtyper på Papirøen Respndenterne mener samlet set, at almene bliger skal pririteres højest, dernæst andelsbliger, ejerbliger g til sidst private udlejningsbliger. Mange uddyber i kmmentarfeltet, at det er vigtigt, at der er bliger, sm er til at betale. Flere skriver, at der minimum bør være 20 prcent almene bliger Anvendelse af stueetager 77 prcent af respndenterne mener, at stueetagerne i bygningerne på Papirøen udelukkende bør anvendes til udadvendte funktiner, sm er åbne fr ffentligheden. 19 prcent mener, at det bør være en bland af bliger g udadvendte funktiner. Gennemgående kmmentarer Mange bemærker, at de gerne ser butikker, caféer g restauranter i stueetagerne. Flere uddyber, at bliger i stueetagen vil virke begrænsende fr det ffentlige liv, g mvendt, at bylivet vil være til gene fr bebere. Det grønne phldsrum 80 prcent synes, at det er en gd eller meget gd ide, at lave et grønt, ffentligt phldsrum i midten af Papirøen. 9 prcent synes, at det er en dårlig eller meget dårlig idé. 10 prcent svarer hverken eller, g 2 prcent svarer ved ikke. Gennemgående kmmentarer: Mange bemærker, at de synes, at et grønt phldsrum er en gd idé, men at de synes, at det er mere plagt at skabe rum fr phldsmuligheder ud til vandet. Mange frygter at phldsrummet vil kmme til at virke indeklemt g skyggefyldt. 4
Flere freslår, at man åbner det grønne rum md vandet, så bygninger bliver placeret i hesteskfrm. Mange ønsker varieret beplantning med træer g blmster. Parkering 63 prcent af respndenterne mener, at det er en gd eller meget gd ide, at der etableres en parkeringskælder med plads til cirka 300 biler g cirka 1500 cykler. Når man læser begrundelserne i kmmentarfeltet fremgår det, at det primært er cykelparkeringspladserne, respndenterne frhlder sig psitivt til. Resultaterne skal derfr ses i lyset af, at spørgsmålet muligvis er prblematisk frmuleret, da det er uklart, hvilken del af udsagnet respndenten frhlder sig til. 19 prcent synes, at det er en dårlig eller meget dårlig idé. 14 prcent svarer hverken eller, g 3 prcent svarer ved ikke. Gennemgående argumenter: Mange begrunder deres svar med, at de synes, at det er gdt med gde muligheder fr cykelparkering. Mange pfrdrer til at man begrænser biltrafikken til g fra Papirøen, mens andre mener, at der bør etableres endnu flere parkeringspladser. Flere pinterer, at bilparkering skal være frbehldt beberne. Mange mener, at det er en gd idé, at skabe parkeringspladser under jrden, så bilerne ikke fylder på gadeplan. Flere tvivler på, at en cykelparkeringskælder vil kmme til at fungere i praksis. Papirøens gæster frventes ikke at ville benytte den. Frslag til trafikafvikling Generelt freslår mange, at man skal frbedre adgangsfrhldene fr gående, cyklister g brugere af ffentlig transprt, således at biltrafikken minimeres. Mange er bekymrede fr, hvilke knsekvenser den øgede trafik vil have fr Prinsessegade. Derudver bliver følgende knkrete initiativer freslået: Færdiggørelse af Inderhavnsbren Etablering af et havnebusstp på Papirøen Bedre frbindelse med buslinje 9A At biltrafik ledes ad Amager, bagm Hlmen Havnetunnel Etablering af parkeringskælder inden Trangravsvej Etablering af lyskryds ved Bdenhffs Plads g Prinsessegade Permanent hastighedsbegrænsning på 30-40 km/t på Prinsessegade Åbning af trafik ad Refshalevej samt parkeringsfrbud 5
Trafiksikring mkring Trekantsgrunden, Christianshavns Skle g Gymnasium Ensretning af trafik i Prinsessegade md nrd Stlelift fra Nyhavn At kmmende bebere ikke kan få parkeringslicens Etablering af metrstatin ved Operaen Tunnel mellem Kvæsthusbren g Dkøen Etablering af br mellem Dkøen g Papirøen Gør Papirøen til bilfrit mråde Andre pmærksmhedspunkter i frhld til mgivelserne Blandt pmærksmhedspunkterne, sm brgerpanelet nævner, er: Der er mange børn i mrådet, sm er vigtige at tage hensyn til, når trafikfrhldene g aktivitetsmuligheder planlægges. Udviklingen af Papirøen bør ses i sammenhæng med Dkøen g Den Grønlandske Handels Plads. Brand- g sikkerhedshensyn bør vervejes, når der er mange mennesker samlet på et lille areal med få adgangsveje. Tiletfrhld g affaldshåndtering bør tænkes ind i prjektet. Belysning skal være diskret g i verensstemmelse med det øvrige Christianshavn. Håndtering af støjgener fr de mkringbende samt ver vandet bør vervejes. Brug af frskellige arkitektfirmaer til tegning af de enkelte bygninger kan skabe et mere varieret visuelt udtryk. Bevar stedets maritime karakter g histriske ånd. 6