2010-2011 Kvalliitetsrapport Skolerapport for Tårnborg Skole
2 Indholdsfortegnelse Forord... 4 Kvalitetsrapportens indhold... 4 Kvalitetsrapportens formål... 4 Kvalitetsrapportens tilblivelse... 4 Kommunale indsatsområder... 5 Kommunale projekter... 6 Kvalitet - hvad er det?... 6 Skolens profil... 7 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering... 9 Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser... 9 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser...10 Elevtal...10 Elev-lærer ratio...11 Anvendelse af lærernes arbejdstid...11 Elevfravær...12 Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub...12 Planlagte undervisningstimer...13 Undervisningens gennemførelse...13 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev...15 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser...15 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...17 Anvendelse af læsehandleplaner...17 Initiativer i forbindelse med læseindsatsen...17 Afholdelse af læsekonferencer...18 Læsetest...18 De nationale Test...21 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver...22 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse...24 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse...25 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...26 Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling...26 Kompetencegivende lederuddannelse...26 Medarbejder-kompetenceudviklingsplan...27 Undervisningskompetencer / linjefag...27 Specialpædagogiske kompetencer...28
3 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog...29 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling...30 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand...31 Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand...31 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer...31 Vejledere og særlige ressourcepersoner...32 Anvendelse af konsulenter...32 Lektiehjælp...33 Elevernes trivsel...34 LP-modellen...34 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Inklusion og specialpædagogisk bistand...35 Kapitel 6: Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...37 Skole-hjem-samarbejde...37 Anvendelse af Skole-Intra...37 Kendskab til og anvendelse af Integrationsministeriets værktøjskasser til forældresamarbejde...38 Anvendelse af elevplaner/uddannelsesplaner...38 Tilrettelæggelse af den løbende evaluering af elevernes udbytte af - og inddragelse i undervisningen...39 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet skole-hjem samarbejde og evalueringskultur...40 Kapitel 7: It i undervisningen...41 Antal elever pr. nyere computer...41 Antal elever pr. interaktiv tavle...41 Anvendelse af it i daglig undervisning...41 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet It i undervisningen...42 Kapitel 8: Sundhed og uderummet som læringsmiljø...43 Fysisk aktivitet i skole/sfo...43 Rusmiddelpolitik...44 Anvendelse af naturskolearrangementer...44 Uderummet som læringsmiljø...45 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Sundhed og uderummet som læringsmiljø...45 Kapitel 9: Høringssvar...46 Alle billeder i rapporten er fra Colourbox
4 Forord Kvalitetsrapportens indhold Denne kvalitetsrapport er en evaluering af skoleområdet i årene 2009/2010 og 2010/2011, før økonomiske nedskæringer og ny budgettildeling ( rygsækmodellen ) blev en realitet for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten bygger derfor på resultater, hvor der blev tildelt ressourcer efter antallet af klasser og, hvor den 25. elev i en klasse udløste ressourcer til oprettelse af en ny klasse. Kvalitetsrapporten består af en hovedrapport og 27 skolerapporter for: 21 almene folkeskoler tilknyttet hvert deres distrikt -class - der optager elever til 10.klasse fra alle distrikter 3 heldagsskoler der optager elever fra alle distrikter 2 specialskoler der optager elever fra alle distrikter og fra andre kommuner den ene specialskole hører ikke under Skolechefens ledelse. Rapporterne er inddelt i nogle overordnede temaer, hvor Undervisningsministeriets rammebetingelser 1, samt status på kommunale indsatsområder i 2009-2011, er indarbejdet. Temaerne er: Grundlæggende rammebetingelser Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Inklusion og specialpædagogisk bistand Skole-hjem samarbejde og evalueringskultur It i undervisningen Sundhed og uderummet som læringsmiljø Kvalitetsrapportens formål I 2006 besluttede Folketinget, at alle landets kommuner skal udforme en kvalitetsrapport på skoleområdet hvert år. Den er først og fremmest kommunens redskab til at sikre overblik og udvikling. Kvalitetsrapporten skal styrke Kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen, ved at tilvejebringe dokumentation om den enkelte skole og det samlede skolevæsen. Kvalitetsrapportens formål er samtidig, at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og udvikling mellem alle interessenter på skoleområdet. Den kan give anledning til større indsigt, refleksion og debat gennem videndeling. Kvalitetsrapportens tilblivelse Slagelse Kommune fik i juni 2010 dispensations fra Undervisningsministeriet til at udarbejde kvalitetsrapporten hvert andet år. Derfor blev der ikke udarbejdet en kvalitetsrapport for 2009/2010. Formålet er, at arbejde hen imod en grundigere vurdering og opfølgning på skolernes resultater og forbedre kvalitetsrapporten som styrings- og 1 Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=25286
5 udviklingsredskab. Der skal være en naturlig kobling mellem kvalitetsrapporten og Skolechefens udviklingsaftale 2 med Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget, samt skolernes virksomhedsaftaler. De overordnede rammer for kvalitetsrapporten 2010/2011 blev godkendt af Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget den 2. februar 2011. Tidsog procesplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporten fremgår af hovedrapportens bilag. Med udgangspunkt i de overordnede rammer, er skolerapporterne udarbejdet i et samarbejde mellem de enkelte skoler og Center for Skole. Skoleledelsen har besvaret et internetbaseret spørgeskema og efterfølgende udarbejdet skriftlige vurderinger på baggrund af de indsamlede data. Der er indsamlet kvantitative data fra centralt hold, hvor dette har været muligt. Hvor intet andet er angivet, er data hentet fra den enkelte skole. Skolerapporterne inddrager resultater fra tidligere år, samt kommunale og nationale gennemsnit, hvor det er muligt og relevant til belysning af skolens udvikling. Hovedrapporten er udarbejdet af Center for Skole og beskriver det samlede kommunale skoleområde på baggrund af skolerapporterne. Da vi, siden sidste kvalitetsrapport, har fået ny læreroverenskomst, vil det nogle steder ikke være muligt at sammenligne de nye data med data fra tidligere kvalitetsrapporter. Der kan forekomme udeladelse af underafsnit og tabeller i nogle af skolerapporterne, f.eks. er Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver kun muligt at besvare på skoler med udskolingsklasser. Kommunale indsatsområder Indsatsområder og mål i Skolechefens udviklingsaftale og i skolernes virksomhedsaftaler er bl.a. afledt af konklusioner på kvalitetsrapporten 2008/2009. Kvalitetsrapporten 2010/2011 gør status på mål og succeskriterier i udviklingsaftalen for 2009-2011. De tværgående indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Integration Sundhed Agenda 21 Attraktive arbejdspladser De udvalgsspecifikke indsatsområder, der berøres i denne kvalitetsrapport er: Faglighed i inklusion Kompetenceudvikling Evaluering og dokumentation Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen fungerer i høj grad som indikatorer og opgørelseskriterier. 2 Udviklingsaftale for Center For Skole 2009-2011: http://www.slagelse.dk/nr/rdonlyres/718da5aa-79ce-4257-af64-943c9d68c000/39752/skole.pdf
6 Kommunale projekter Slagelse Kommune har gennemført, eller er i gang med, et antal projekter, der understøtter flere af de ovenstående indsatsområder på skolerne. Nogle af projekterne er forankret i Center for Skole, og andre er tværfaglige med deltagelse af flere centre og samarbejdspartnere. Nogle af projekterne involverer alle skoler, og andre involverer nogle enkelte skoler eller klasser. Når en projektperiode afsluttes, arbejdes der på, at implementere de gode erfaringer og indsatser. En oversigt over de væsentligste projekter på skoleområdet i perioden 2009-2011 fremgår af hovedrapportens bilag. Kvalitet - hvad er det? Hvad kvalitet er, og hvordan vi skaber den, kan diskuteres, og det er netop det politikere, skolefolk, forældrebestyrelser og skolernes samarbejdspartnere gør i skrivende stund. Der er udarbejdet visioner, som blandt andet skal danne grundlag for beslutninger om ny skolestruktur i 2012. En ny skolestruktur skal være med til at give skolerne nogle rammer, der blandt andet kan understøtte den fortsatte skoleudvikling. Implementering af en ny skolestruktur vil tage tid og vil være det primære fokus i de kommende skoleår. En arbejdsgruppe, bestående af mange forskellige aktører, har udarbejdet et sæt visioner, som skal danne baggrund for politikernes beslutning om en fremtidig skolestruktur. De tre overordnede visionstemaer er: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet. Vi fokuserer på bæredygtighed, høj faglighed og mangfoldige læringsmiljøer. Vi fokuserer på, at forskellighed skal være en styrke i fællesskabet. Kvalitet er en dynamisk størrelse og kan anskues som processen mod og graden af målopfyldelse. For at kunne antage, hvad kvalitet er, må det sættes i forhold til prioriterede mål og indikatorer. Samtidig må der også være en anerkendelse af, at den enkelte indikator ikke skal have samme vægt på alle skoler til enhver tid, da blandt andet skolers elevgrundlag er forskellig. Undervisningsministeriets rammebetingelser for kvalitetsrapporter og mål i udviklingsaftalen mellem Skolechefen og Børne-, Uddannelses- og Integrationsudvalget er ligeledes prioriteringer og antagelser om, hvad kvalitet er. Mål og succeskriterier i udviklingsaftalen, vil i høj grad fungere som indikatorer og opgørelseskriterier i kvalitets-rapporten. Dokumentationen i kvalitetsrapporten dækker altså ikke alle tænkelige områder. Man bør være varsom med simple sammenligninger mellem skoler på baggrund af kvalitetsrapportens data. Der skal tages højde for en vis usikkerhed på målinger, hvor der kan forekomme forskellige tolkninger og forståelse af definitioner ved data-indsamlingen.
7 Desuden fastslår en ny undersøgelse fra KREVI 3, at de faglige resultater ikke ensidigt kan bruges til at vurdere skolers undervisningseffekt, da en række faktorer, herunder sammen-sætningen af elevers sociale baggrund, har stor betydning. Samme undersøgelse konkluderer også, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem skolers generelle undervisningseffekt og elevers generelle tilfredshed og sociale trivsel. Der er altså ikke noget modsætningsforhold mellem, at fokusere på det faglige og på at give eleverne et godt skolemiljø. Skolens profil Tårnborg Skole er bygget i 3 etaper. Den første stod i 1957 færdig som en centralskole for 1.- 7.- klasse, beregnet for elever, som ellers gik i skole i Frølunde og Hulby. Skolen blev lagt i midten af området, således at alle fik lige langt til skole. I 60 erne skød der et villakvarter op inden for skolens distrikt. Det betød, at man i 1970 udvidede skolen med flere klasselokaler og faglokale. Skolen gik forsat kun til 7. klasse. Op gennem 70erne fortsatte villabyggeriet i distriktet, og i 1980 blev der så nødvendigt at udvide igen. I 2003 nedlagde Korsør Kommune 2 byskoler og lagde en del af byens skoledistrikt til Tårnborg Skole. Det betød et elevtal på hen mod 470 elever. Der har været en elevtalsnedgang over de senere år, så skolen i dag har ca. 309 elever fra 0. 9. årgang fordelt på 1-2 spor. Heraf er ca. 50 elever tosprogede. Tårnborg Skole har således en stor gruppe elever fra det nærliggende parcelhuskvartér, men har dertil en stor gruppe elever fra byen såvel etnisk danske som nydanske børn. En af skolens store udfordringer er, at området bærer præg af forholdsvis lave uddannelsesmæssige ambitioner på børnenes vegne. Størstedelen af eleverne kommer efter endt folkeskole videre i ungdomsuddannelser, men andelen af unge, der derefter videreuddanner sig, er lille. Det frie skolevalg er en anden udfordring, som skolen løbende mærker konsekvensen af. En del nydanske forældre vælger en af byskolerne til deres børn, idet de ikke kender Tårnborg Skole, og finder transporten lang. Den tredje udfordring, som skolen arbejder med, er flytning af elever til områdets andre skoler. Tårnborg Skole arbejder meget konsekvent med opfyldelse af Handleguiden og varetagelse af det enkelte barns tarv. Skolen har jævnligt oplevet, at forældre har flyttet deres børn, hvis skolen har sat ekstra fokus på elevens trivsel i såvel skole som hjem. De obligatoriske overleveringsmøder sikrer, at vigtige informationer videregives, men giver ikke flere elever til Tårnborg Skole. Lærerne har i en årrække arbejdet i team. Det indebærer dels samarbejde om den enkelte klasse, årgangen og de tre trin som skolen er opdelt i: Trin 1 omfatter 0. 3. årg. Trin 2 omfatter 4. 6. årg. Trin 3 omfatter 7. 9. årg. 3 Rapporten fra KREVI: Folkeskolens faglige kvalitet, maj 2011 http://krevi.dk/files/rapport_folkeskolens_faglige_kvalitet.pdf
8 På trin 1 samarbejder lærere og skolefritidsordningens pædagoger om undervisningen og om skole-hjemsamarbejdet. Skolen har i en årrække haft lektiecafé, som især retter sig mod elever på mellemtrinet, men har ikke ressourcer til lektiecafé i kommende skoleår. Tilbud om lektiehjælp vil som følge deraf udelukkende blive givet i SFO regi. Skolen bestræber sig på at rumme så mange elever som muligt. Der arbejdes med LP modellen i inklusionsøjemed, der gives AKT timer og specialundervisningstimer i det omfang ressourcerne rækker. Fra 21/2-11 til 24/6-11 har skolen oprettet et hold for 4 indskolingsbørn med særlige udfordringer. I skoleåret 2011-2012 er der tildelt midler fra Center For Skole til en funktionsklasse. Skolen arbejder kontinuerligt med optimering af såvel det faglige som det sociale miljø, anvender i stort omfang it-baseret undervisning og deltager desuden i følgende projekter: Projekt Teenmove, idrætsprojekt for 7. Kl. som fortsætter i skoleåret 2011-2012. Kompis-projekt Projekt Nye muligheder Projekt Dialog vejen til en god integration med økonomisk støtte fra Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Projekt 2.-sprog én udfordring
9 Kapitel 1: Skolens sammenfattende helhedsvurdering Tårnborg Skole er grundlæggende en velfungerende skole med glade elever, tilfredse forældre og kompetente lærere. Skolen ligger i et område, hvor der generelt støttes op om elevernes skolegang, men som nævnt under Skolens profil er ambitionsniveauet med hensyn til børnenes fremtidsmuligheder ikke højt, og en af skolens udfordringer er en optimering af karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne. Skolen har de seneste år oplevet en elevtalsnedgang, som kan tilskrives det faldende elevtal generelt, manglende indskrivning af elever fra Motalavej som følge af det frie skolevalg og flytning af elever til de nærliggende skoler. Skolen sætter meget fokus på det enkelte barns trivsel, og den tætte dialog mellem hjem, skole og andre instanser har ført til konstruktive løsninger for flere af skolens elever, så de i højere grad er i stand til at følge skolegangen. Desværre er oplevelsen, at nogle forældre er afvisende overfor skolens indblanding i hjemlige forhold, som kan have betydning for elevens skolegang, og at de som følge deraf vælger en anden skole. Tårnborg Skole har fortsat øget fokus på læseindsatsen såvel i forhold til skønlitterær som faglig læsning. Lærerne deltager i de kommunale læsekurser, læsevejlederen holder læsekonferencer og giver supervision, og ledelsen evaluerer løbende på indsatsen. Faglige test og nationale test er sammen med elev- og uddannelsesplaner en naturlig del af evalueringsproceduren og anvendes i stigende grad som basis for undervisningens tilrettelæggelse for den enkelte elev. Generelt er skolen i en implementeringsfase i forhold til flere nyere tiltag bl.a. udtalt grad af itog IWB baseret undervisning, LP arbejde, Projekt nye muligheder og 1 times daglig bevægelse i skolen. Det er forventningen, at summen af de mange indsatser vil afspejles i det faglige niveau generelt og specifikt i afgangsprøverne fremadrettet. Skolens dagligdag er præget af en god stemning, hvor der tages hånd om udfordringer på kort og lang sigt. Der er en udtalt vi følelse blandt personalet, som altid har givet grobund for kollegial sparring og sidemandsoplæring til gavn for kompetenceudvikling og håndtering af store og små udfordringer. Denne vi følelse har været kendetegnende for forårets strukturforandringsproces, hvor lærerstaben er blevet reduceret med en tredjedel. Det er ledelsens forventning på baggrund af den opbakning og forståelse, som lærerne har givet udtryk for, at Tårnborg Skole fortsat vil kunne levere en tilfredsstillende kerneydelse i kommende skoleår. Skoleledelsens forslag til fremtidige fælleskommunale indsatser Set i lyset af egne erfaringer vil det være vigtigt fortsat at sætte fokus på de to-sprogede og ressourcesvage elever med henblik på, at de kommer godt videre i en ungdomsuddannelse og evt. videreuddannelse, som på længere sigt kan skaffe dem job og en fremtid som velintegrerede borgere i samfundet.
10 Kapitel 2: Grundlæggende rammebetingelser Elevtal Tabel 1.1. viser antal elever, klasser og klassekvotienter på skolen for skoleåret 2010/2011 og gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Specialskoler, specialklasser og ø-skoler er ikke indregnet i gennemsnitlige klassekvotienter i kommunen. Data er indhentet fra Tabulex. Tallene er fra den 5. september 2010. Tabel 1.1.: Elevtal og klassekvotienter Tårnborg Skole Normal-klasse Fuld årgangsdelt Klassetrin Antal klasser Antal elever Klassekvotient Klassekvotient Gns. kommunen 0 1 27 27,0 22,8 1 2 31 15,5 18,4 2 1 25 25,0 19,5 3 2 25 12,5 19,3 4 2 34 17,0 20,0 5 2 32 16,0 19,3 6 2 38 19,0 18,6 7 2 50 25,0 21,5 8 2 31 15,5 20,2 9 2 33 16,5 19,9 I alt 18 326 18,1 20,0 Den samlede gennemsnitlige klassekvotient i 2008/2009 var ligeledes på 20,0. Tabel 1.2. viser antallet at tosprogede elever på skolen og hvilke af disse, der henholdsvis modtager supplerende undervisning i DSA og går på modtagelseshold/-klasser. Data er hentet fra Center for Skoles indstillingsskema. Opgørelsen er fra marts 2009, 2010 og 2011 med henblik på efterfølgende skoleår. I tallene for indstillinger er medtaget kommende børnehaveklasser. Tabel 1.2. Tårnborg Skole Marts 2011 Marts 2010 Marts 2009 Antal tosprogede elever på skolen Indstillet til supplerende undervisning i DSA Indstillet til modtagelseshold/- klasser 46 43 52 31 30 48 1 0 0
11 Elev-lærer ratio Elev-lærerratio er et udtryk for, hvor mange elever hver lærer underviser i gennemsnit. Det beregnes ved at sammenholde antallet af lærerårsværk (ressourcetildeling) 4 med antallet af elever(pr. 5. september). Tabel 2 viser elev-lærer ratio på skoleniveau og kommuneniveau for skoleårene 2008/2009 og 2010/2011. Ø-skoler, specialskoler og specialklasser indgår ikke i det kommunale gennemsnit. Tabel 2 Tårnborg Skole Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 Elev-lærer-ratio 10,2 11,9 11,7 11,1 Til sammenligning var landsgennemsnittet 11,1 i skoleåret 2008/2009 og 11,2 i skoleåret 2009/2010. Landsgennemsnittet for skoleåret 2010/2011 er endnu ikke offentliggjort. I landsgennemsnittet indgår ikke specialskoler og specialklasser. Anvendelse af lærernes arbejdstid I 2008 blev indgået en ny arbejdstidsaftale mellem Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation. Slagelse Kommune valgte, efter aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, at gå over på den nye aftale. Den såkaldte OK08 betyder, at skolerne fra skoleåret 2009/2010 skal registrere lærernes arbejdstid efter andre og ændrede begreber end tidligere. Derfor er det ikke muligt at sammenligne med data vedrørende anvendelse af lærernes arbejdstid fra før skoleåret 2009/2010. Data er beregnet ud fra lærernes nettoarbejdstid og opgøres i 3 kategorier: Undervisning omfatter klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning (herunder specialundervisning, vikartimer, samt undervisning på lejrskoler og ekskursioner) Opgaver i tilknytning til undervisningen omfatter forberedelse og efterbehandling af undervisningen alene eller sammen med andre, samarbejde og udvikling af forhold vedrørende undervisningen og elevpraktik Andre opgaver - omfatter møder, efter- og videreuddannelse, lejrskoler (ekskl. Undervisning) og afgangsprøver. Tabel 3 viser i procent den gennemsnitlige andel af lærernes arbejdstid der anvendes til de 3 kategorier i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011 på henholdsvis skoleniveau og kommuneniveau (almenskoler/-class). Data er indhentet fra skolernes indberetning til UNI-C. Tallene er fra den 5. september 2009 og 2010. 4 Ved antal lærerårsværk er anvendt tildeling af ressourcer på baggrund af en gennemsnitlig lærerløn. Derfor kan den reelle elev-lærer ratio afvige lidt fra det angivne tal.
12 Tabel 3 Tårnborg Skole Gns. Skolen 2010/2011 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Gns. Skolen 2009/2010 Gns. Almenskoler og -class 2010/2011 Undervisning 39,0 % 38,4 % 38,9 % 38,1 % Opgaver i tilknytning til undervisning 48,0 % 48,2 % 48,5 % 48,2 % Andre opgaver 13,0 % 13,4 % 12,5 % 13,7 % Elevfravær Tabel 4 viser det samlede elevfravær på skolen, som er fordelt på kategorierne: Fravær på grund af sygdom, ulovligt fravær (fravær uden tilladelse fra forældre) og Lovligt fravær. Til sammenligning fremgår det kommunale gennemsnit. Opgørelsen dækker perioden 1. august til 1. marts i årene 2008/2009 og 2010/2011. Elevfraværet er opgjort i procent af antallet af skoledage i den givne periode. Data er hentet fra skolernes indberetning til Tabulex. Tabel 4 Tårnborg Skole Sygdoms fravær - i % Ulovligt fravær - i % Lovligt fravær - i % I ALT fravær - i % Skolen 2010/2011 4,2 % 2,3 % 0,4 % 6,9 % Gns. Kommunen 2010/2011 4,8 % 1,4 % 1,5 % 7,7 % Skolen 2008/2009 3,9 % 2,9 % 0,6 % 7,4 % Gns. Kommunen 2008/2009 4,6 % 1,5 % 1,3 % 7,4 % Andel af elever i 0.-4- klasse der går i skolefritidsordning/fritidshjem/klub Tabel 5 viser andelen af børn der går i SFO/fritidshjem/klub angivet i procent af det samlede elevtal i 0.-4. klasse for henholdsvis skolen og gennemsnittet i kommunen i årene 2008/2009 og 2010/2011. Dataene er hentet fra Slagelse Kommunes pladsanvisning. Tallene er fra den 5. september 2008 og 2010. Tabel 5 Tårnborg Skole Pct. af elever 0.-4. kl. der går i SFO/FH/Klub Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 93,6 % 89,2 % 70,0 % 85,5 %
13 Planlagte undervisningstimer Tabel 6 viser antal planlagte undervisningstimer i skoleårene 2008/2009 og 2010/2011 fordelt på de enkelte klassetrin. Til sammenligning fremgår Undervisningsministeriets krav om minimumstimetal og vejledende timetal for 2010/2011. Minimumstimetallet er det antal timer, som skolen som minimum skal tilbyde hver klasse og skal opfylde i løbet af en 3-årig periode. De vejledende timetal er det årlige antal timer, som Undervisningsministeriet anbefaler på de enkelte klassetrin. Der er ikke et vejledende timetal for 0. klasse og 10. klasse, men kun minimumstimetal Timetallene er opgjort i klokketimer á 60 minutter. 30 klokketimers undervisning svarer til 1 lektion om ugen i 40 uger(et skoleår). Skolerne har fået ressourcer ud fra Undervisningsministeriets vejledende timetal. Skolerne har været forpligtet til, med disse ressourcer, at opfylde trinmålene i Fælles Mål. Forskelle mellem planlagte og vejledende timetal kan skyldes skolens prioritering af ressourcer i forhold til at nå definerede mål. Tabel 6 Klasse Planlagt timetal Planlagt timetal 2008/2009 2010/2011 Minimumstimetal Vejledende timetal Forskel vejledende og planlagt timetal 0. 750 720 600 120 1. 750 750 2370 2150 690 60 2. 750 780 712,5 67,5 3. 720 840 802,5 37,5 4. 810 870 2580 2290 802,5 67,5 5. 810 870 832,5 37,5 6. 810 840 840 0 7. 840 870 2850 2520 870 0 8 900 1020 990 30 9. 930 960 930 30 Undervisningens gennemførelse Tabel 7 viser, hvordan planlagte lektioner er blevet gennemført i skoleåret 2010/2011. Tallene er i procent af de planlagte undervisningslektioner. Opgørelsen kan ikke direkte sammenlignes med tidligere opgørelser, da den dækker hele skoleåret og er beregnet ud fra tydeligere defineret kategorier: Planlagte undervisningslektioner i skoleåret 2010/2011: Der er taget udgangspunkt i antal planlagte lektioner til den almindelige undervisning (Specialundervisning for elever i normalklasser, holddelingstimer, rummelighedstimer m. v. er ikke medtaget)
14 Gennemført med planlagt lærer: Planlagt lærer dækker også over lærer fra klasseteamet / afdelingsteamet. På de fleste skoler arbejder lærerteams/afdelingsteams tæt sammen om undervisningens planlægning og kan derfor dække hinanden ind ved fravær uden at undervisningens kvalitet forringes. Planlagt lærer dækker desuden over fast vikar ved lærers længevarende fravær (barsel, længerevarende uddannelse og længerevarende sygdom) forudsat, at der undervises efter årsplanen. Gennemført med vikar: Hvor planlagt lærer erstattes af lærer, der ikke indgår i klasseteamet / afdelingsteamet. (Fast erstatningslærer ved lærers længevarende fravær indgår ikke her forudsat, at der undervises efter årsplanen) Elever arbejder selvstændigt: Hvor elever arbejder selvstændigt på skolen eller hjemme med en opgave, der følges op på. Aflyste lektioner: Hvor elever får fri. Tabel 7 Tårnborg Skole 0.- 3. klasse 4-6. klasse 7.-9. klasse DSA hold Kommunegennemsnit 0.-10. Kl. Lektioner gennemført med planlagt lærer Lektioner gennemført med vikar Lektioner, hvor elever arbejder selvstændigt Lektioner, der aflyses 87,64 % 88,49 % 89,84 % 85,42 % 92,15 % 12,36 % 11,41 % 7,79 % 0 % 7,12 % 0 % 0,09 % 1,81 % 0 % 0,21 % 0 % 0 % 0,58 % 14,58 % 0,61 % Er der udarbejdet principper for, hvordan undervisningen afvikles i tilfælde af lærerfravær? Ja. Men den økonomiske situation gør, at nye principper er under udarbejdelse og forventes godkendt i august 2011. Der vil således fremadrettet ikke kunne vikardækkes i samme omfang som tidligere. I hvilken grad bliver principperne fulgt, og hvordan understøtter skoleledelsen i øvrigt, at der kan foregå en kvalitativ undervisning i tilfælde af lærerfravær? Principperne bliver fulgt og der er fokus på det fælles ansvar, der påhviler såvel den enkelte som teamet i forhold til, at den planlagte undervisning gennemføres i hht. årsplanen.
15 Gennemsnitlige udgifter til undervisningsmidler pr. elev I tabel 8 fremgår skolens udgifter til undervisningsmidler pr. elev i budgetåret 2009 og 2010, samt gennemsnittet for almenskoler i kommunen. Udgifter til undervisningsmidler har ikke været angivet i tidligere kvalitetsrapporter. Undervisningsmidler omfatter bøger, engangsmateriale, andet elevrelateret materiale (f.eks. til fagene billedkunst, sløjd, håndarbejde, hjemkundskab), skolebibliotek, elevaktiviteter (f.eks. ekskursioner, lejrskoler og gæstelærere), it-software, kopieringsudgifter og papirvarer. Tabel 8 Tårnborg Skole Skolen 2010 Gns. almen-skoler 2010 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev i kr. Skolen 2009 Gns. almen-skoler 2009 2105 2492 2311 2564 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Grundlæggende rammebetingelser Som følge af det faldende elevtal på skolen er klassekvotienten på flere årgange ganske lav. Som en konsekvens af den nye budgettildelingsmodel sammenlægges de to 1.kl. til én 2.kl., de to 3.kl. sammenlægges til én 4.kl. og de to 8.kl. sammenlægges til én 9.kl. Elev-lærer-ratio bliver derfor høj for nogle årgange og lav for andre. Det samlede elevfravær er faldet fra 7,4 i 2008-2009 til 6,9 i 2010-2011. Nedgangen er primært sket på lovligt og ulovligt fravær. Samlet set ligger Tårnborg skoles ulovlige fravær dog fortsat over det kommunale gennemsnit. Skolen indberetter alt fravær i forbindelse med elevernes ferie og fridage udenfor de ordinære ferier som ulovligt fravær, og der hjemsendes en seddel med information om, at fraværet registreres som ulovligt fravær. Der er en tæt dialog med forældre til elever med fremmødeproblemer, og i visse tilfælde er der aftale om, at ledelsen omgående kontakter hjemmet ved manglende fremmøde. Andelen af elever i SFO og klub er steget betragteligt fra 70 % i sept. 2010 til 93,6 % i sept. 2010, og ligger over det kommunale gennemsnit på 89,28 %. Årsagen til den stigende belægning skal findes i skolens store arbejde med at få tosprogede elever og elever fra ressourcesvage hjem uden pasningsbehov til at gå i SFO, så de kan indgå i det sociale fællesskab og danne værdifulde relationer. På Tårnborg skole er der hidtil prioriteret med 5 daglige lektioner i 0.kl. og ekstra idrætstimer i såvel indskoling som på mellemtrinnet, hvilket giver et højt tal for planlagte undervisningstimer. Dette niveau kan dog ikke holdes fremover. Skolen har haft en del lærersygdom bl.a. 3 langtidssygemeldte, hvoraf de to i en længere periode i efteråret var sygemeldt kortere perioder i forlængelse af hinanden, før der blev meldt langtidssygemelding. Endvidere har to lærere haft en del fravær i forbindelse med graviditetsgener, og der har været en del kursusvirksomhed og afvikling af seniordage, feriefridage og omsorgsdage.
16 På grund af stigende vikarudgifter blev det efter jul i samråd med skolebestyrelsen besluttet, i højere grad at lade elever fra 6.-9.kl. arbejde hjemme med opgaver, som den sygemeldte lærer sendte over skolens intranet. Desværre har der fortsat været stort fravær, så der samlet set ikke blev indhentet forventet besparelse. Generelt gennemføres årsplanen også ved vikardækning af undervisningen. Skolen har set sig nødsaget til at aflyse DSA timer ved lærerfravær. Udgiften til undervisningsmidler pr. elev er faldet, hvilket skyldes, at der i højere grad undervises internetbaseret og via IWB.
17 Kapitel 3: Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Anvendelse af læsehandleplaner I udviklingsaftalen under indsatsområdet læsning er succeskriteriet, at skolerne udarbejder læsehandleplaner for hele skoleforløbet. Center for Skole har indtil videre udarbejdet vejledende læsehandleplaner for 0.-5. klassetrin 5. Tabel 9 viser, i hvilken grad skolen anvender de vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen. Tabel 9 Tårnborg Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af Slagelse Kommunes vejledende læsehandleplaner i planlægning og evaluering af undervisningen Initiativer i forbindelse med læseindsatsen Hvilke initiativer og/eller projekter har skolen iværksat, for at optimere elevernes læse-indlæring? 1: Læsebånd i 2.-9. klasse. Formål: 1: At forbedre elevernes selvstændige læsning. 2: At fremme lysten til at læse for at opleve. 3: At give læreren mulighed for at få indsigt i den enkelte elevs afkodningsstrategier. 2: Læsecafé for 2. klasse. Formål: 1: At konsolidere elevernes selvstændige læsning på det individuelle niveau. 2: At lære dem at reflektere over det læste (Chambers 4) 3: Læsediplomer i 1. klasse. Formål: At sætte focus på læsning - også hos forældrene. 4: Videoboganmeldelser på mellemtrinnet. Formål: 1: At synliggøre og styrke frilæsningen. 2: At styrke elevernes mundtlige fremlæggelse. 5: Opdagende skrivning i 0. klasse: Formål: 1: At vænne eleverne til, at det de sigerkan skrives. 2: Børnestavning. 6: Læsevejlederens deltagelse på forældremøder i 0.-1.-2.-5. og 6. klasse. 7: Udarbejdelse af læsefoldere til alle trin. Formål: At synliggøre for forældrene, hvor vigtig læsning er! 5 Slagelse kommunes vejledende læsehandleplaner: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
18 Afholdelse af læsekonferencer Tabel 10 angiver, på hvilke klassetrin der afholdes årlige læsekonferencer med det formål, at vurdere, hvilken indsats der er behov for til de enkelte elevers og hele klassens sprogudvikling og læseudvikling. Tabel 10 Tårnborg Skole 0. Kl. Klassetrin, hvor der afholdes årlige læsekonferencer 1. Kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Skolens kommentar: Der afholdes 2 konferencer i børnehaveklassen - i oktober og i maj. Læsetest Læsetest er de test, der tages på eleverne for at afdække deres læsekompetencer. De test, der anvendes, kan være meget forskellige og teste mange forskellige sider af læsningen. Nogle test anvendes alene internt på skolen som et pædagogisk redskab for lærerne, mens andre indsamles af kommunen og anvendes til at målrette kommunens læseindsats. Slagelse Kommune indsamler læseresultater i 1., 3. og 5. klasse og udarbejder en læserapport 6 årligt. Et succeskriterium ifølge udviklingsaftalen under indsatsområdet Læsning er, at læseresultaterne viser en stigning i antallet af sikre læsere på 2 % i 2009/2010 og 4 % i 2010/2011. Tabel 11.1., 11.2. og 11.3. viser skolens og kommunens gennemsnitsresultater på henholdsvis 1., 3. og 5. klassetrin for årene 2009, 2010 og 2011. Tabellen viser også landsgennemsnit. På de skoler, hvor klassekvotienten er meget lav, vil testresultaterne ikke fremgå af skolerapporten for at undgå, at den enkelte elev vil kunne identificeres. Data er hentet fra skolens indberetning til Center for Skole 6 Slagelse kommunes læserapporter: http://inslag/kommunen/centre%20og%20stabe/skoler/indsatsområder/læseindsatsen/sider/default.aspx
19 Tabel 11.1. OS64 er en læsetest, der tages maj måned 1. klasse. OS står for ord - stillelæsningsprøve - der er 64 ord i prøven. Prøven er en gruppelæseprøve, hvilket vil sige at den tages på hele klassen på samme tid. Prøven afdækker, om eleven kan afkode enkelt-ord, der måles på rigtighedsprocent og tid. Tårnborg Skole Sikkert og hurtigt Sikkert og langsomt Usikkert og OP Skolen - 2011 53 % 37 % 10 % Gns. Kommunen - 2011 77 % 13 % 10 % Skolen - 2010 - - - Gns. Kommunen 2010 76 % 12 % 12 % Skolen - 2009 63 % 11 % 26 % Gns. Kommunen - 2009 75 % 14 % 11 % Landsgennemsnit 2003 56 % 19 % 25 % Nyt landsgennemsnit 2010 77 % 12 % 11 % OP=opmærksomhedskrævende Tabel 11.2. SL60 er en læsetest, der tages maj måned 3. klasse. SL står for sætnings - læseprøve - der er 60 sætninger i prøven. Prøven tages på hele klassen og afdækker, om eleven kan læse sætninger. Også her måles eleven på rigtighed og tid. Tårnborg Skole Sikkert og hurtigt Langsomt og evt. OP Noget usikkert og upræcist, evt. OP Usikkert og OP Skolen - 2011 75 % 25 % 0 % 0 % Gns. Kommunen - 2011 78 % 16 % 1 % 5 % Skolen - 2010 69 % 31 % 0 % 0 % Gns. Kommunen 2010 76 % 17 % 2 % 5 % Skolen - 2009 83 % 17 % 0 % 0 % Gns. Kommunen- 2009 80 % 14 % 2 % 4 % Landsgennemsnit 2003 72 % 18 % 3 % 7 % 83 % 11 % 6 % Nyt landsgennemsnit 2010 OP=opmærksomhedskrævende
20 Tabel 11.3. Læs5 er en læsetest, der tages februar måned 5. klasse. Prøven er som de to foregående en gruppelæseprøve. Testen afdækker elevens læsning af sammenhængende tekster og dermed også deres læseforståelse. Derudover spørger prøven ind til elevens motivation for læsning. Læsetesten består af to tekster: Uroksen og Malmbanen. Uroksen Tårnborg Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2011 34 28 19 19 Gns. Kommunen - 2011 51 27 16 5 Skolen - 2010 46 36 13 5 Gns. Kommunen 2010 50 27 18 5 Skolen - 2009 21 40 29 10 Gns. Kommunen- 2009 Landsgennemsnit 2003 OP=opmærksomhedskrævende 44 30 18 7 60 26 11 3 Malmbanen Tårnborg Skole God læseforståelse Nogenlunde læseforståelse OP=opmærksomhedskrævende Noget usikker læseforståelse og OP Meget usikker læseforståelse og OP Skolen - 2011 34 % 31 % 13 % 22 % Gns. Kommunen - 2011 31 % 26 % 29 % 14 % Skolen - 2010 23 % 33 % 21 % 23 % Gns. Kommunen 2010 31 % 25 % 28 % 16 % Skolen - 2009 19 % 33 % 29 % 19 % Gns. Kommunen - 2009 Landsgennemsnit 2003 27 % 28 % 29 % 16 % 43 % 25 % 19 % 13 %
21 De nationale Test Resultaterne fra De nationale Test skal indgå som én blandt flere indikatorer i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolens faglige niveau. Resultaterne må dog ikke gengives direkte i kvalitetsrapporten, da rapporterne er offentligt tilgængelige, og testresultaterne er fortrolige. Siden foråret 2010 har alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skulle gennemføre årlige obligatoriske test. Testene er it-baseret, selvscorende og adaptive (tilpasser sig den enkelte elevs niveau undervejs i testforløbet). Der findes ti obligatoriske nationale test. Oversigten herunder viser, på hvilke klassetrin og i hvilke fag de obligatoriske test skal gennemføres. Fag og 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk x Geografi x Biologi x Fysik/kemi x Tabel 12 viser skoleledelsens vurdering af, i hvilken grad De nationale Test anvendes på skolen som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen. Tabel 12 Tårnborg Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Anvendelse af De nationale test som værktøj til udvikling og evaluering af undervisningen
22 Karaktergivning i folkeskolens afgangsprøver Tabel 13.1. viser karaktererne fra Folkeskolens Afgangsprøve i juni 2009, 2010 og 2011 for skolen og gennemsnit for hele kommunen. Karaktererne for tosprogede elever er angivet i tabel 13.2. Data er hentet fra skolens indberetning til Tabulex og Uni-C. Frivillige prøvefag(valgfag) er ikke medtaget. Specialklasser er ikke medregnet. Tabel 13.1. Alle elever Tårnborg Skole FSA 9. kl. Alle elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 6,16 5,44 5,46 5,7 4,19 4,7 Dansk - Retskrivning 6,29 5,62 6,22 5,9 5,16 5,3 Dansk - Skr. fremstilling 7,45 5,96 5,41 5,5 5,11 5,0 Dansk - Orden 5,61 5,29 5,70 4,6 6,08 4,8 Dansk - Mundtlig 6,90 7,23 5,76 7,2 6,97 6,8 Matematik - Færdighed 7,33 6,32 7,32 7,0 7,43 7,3 Matematik - Problem 6,33 5,54 6,70 6,3 5,81 6,1 Engelsk - Skriftlig - 5,06-5,9 6,67 6,0 Engelsk - Mundtlig 6,97 6,56 5,95 6,9 7,89 6,5 Tysk - Skriftlig - 5,51 - - - - Tysk - Mundtlig - 5,91-6,0-5,4 Fransk - Skriftlig - 8,55 - - - - Fransk -Mundtlig - - - 4,6-6,3 Fysik/kemi - Praktisk/mund. 6,00 5,58 4,22 5,5 5,78 5,3 Biologi - Skriftlig 6,81 6,96 10,35 8,7 6,69 6,4 Geografi - Skriftlig 6,80 6,78 7,44 7,5 5,10 6,6 Historie - Mundtlig 8,33 6,97 5,53 6,4 5,63 6,4 Samfundsfag - Mundtlig - 6,62-6,1-5,6 Kristendomskundskab Mundtlig 9,81 7,34 5,11 7,2-6,2 Obligatorisk projektopgave 8,07 7,11 8,59 7,0 5,78 6,7 Gns. Total 6,9 6,2 5,9 6,3 6,0 6,0
23 Tabel 13.2. To-sprogede elever Tårnborg Skole FSA 9. kl. To-sprogede elever Gns. Skolen 2011 Gns. kommunen 2011 Gns. Skolen 2010 Gns. kommunen 2010 Gns. Skolen 2009 Gns kommunen 2009 Dansk - Læsning 2,20 3,59 1,60 3,71 2,25 3,56 Dansk - Retskrivning 3,20 4,07 2,80 4,32 3,75 4,80 Dansk - Skr. Fremstilling 6,00 5,14 2,40 4,04 3,25 4,59 Dansk - Orden 4,00 5,04 4,80 4,10 5,50 4,41 Dansk - Mundtlig 3,40 6,66 2,60 6,83 5,25 5,33 Matematik - Færdighed 1,60 4,85 2,00 5,99 5,00 6,17 Matematik - Problem 0,80 4,08 2,00 5,12 2,25 4,47 Engelsk - Skriftlig - 4,50 6,40 4,50 4,69 Engelsk - Mundtlig 4,60 6,29 3,00 5,62 6,75 6,23 Tysk - Skriftlig - 7,00 - - - - Tysk - Mundtlig - 7,67-2,70 - - Fransk - Skriftlig - 6,00 - - - - Fransk - Mundtlig - - - 2,67 - - 2,50 4,31-0,40 4,11 2,00 3,48 Fysik/kemi Praktisk/mund. Biologi Skriftlig 4,00 5,57 4,00 5,68 5,50 4,83 Geografi Skriftlig 1,33 4,06 6,00 6,52 1,00 5,06 Historie Mundtlig 5,00 4,51 0,67 5,47 8,00 5,19 Samfundsfag mundtlig - 4,40 4,00 Kristendomskundskab 4,50 5,82 5,50 4,00-6,61 Mundtlig Obligatorisk projektopgave 4,33 6,11 7,00 6,50 4,00 5,66 Gns. Total 3,39 5,25 3,14 4,86 4,21 4,81
24 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse Tabel 14 viser elevers søgning til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet efter afsluttet 9. klasse i årene 2011, 2010 og 2009. I Første kolonne angår tallene elever fra skolen og i anden kolonne angår tallene alle elever fra Slagelse Kommune (9.klasse). Data er hentet fra UU s opgørelse over Fælles Tilmelding til Ungdomsuddannelse (FTU). Opgørelsen er fra 15. marts. Da UU, i 2011 og fremadrettet, opgør data anderledes end tidligere, vil den enkelte skoles tal ikke være så uspecificerede for 2010 og 2009. Tabel 14 FTU Tårnborg Skole 9. klasse Søgning fra 9. kl. Skolen Søgning fra 9. kl. Slagelse Kommune 2011 2010 2009 2011 2010 2009 10. klasse 38,7 % 39,5 % 70,3 % 53,0 % 48,2 % 52,4 % Erhvervsuddannelse 22,6 % 18,4 % 13,5 % 9,6 % 14,0 % 14,2 % Gymnasial uddannelse 32,3 % 42,1 % 16,2 % 30,1 % 32,0 % 27,1 % Individuel tilrettelagt Uddannelse (EGU/STU) 0,0 % - - 0,2 % 0,3 % 0,3 % Andet: 6,5 % 0,0 % 0,0 % 7,0 % 5,5 % 6,0 % - Andre uddannelser 0,0 % - - 0,1 % 0,1 % 0,1 % - Arbejde 0,0 % - - 0,1 % 0,0 % 0,0 % - Går ikke direkte i 0,0 % - - 0,5 % 0,8 % 1,1 % uddannelse - Produktionsskole 0,0 % - - 2,2 % 2,1 % 2,0 % - Tilmelding pågår/ikke tilmeldt - Uddannelsesophold i udlandet 0,0 % - - 2,4 % 1,3 % 1,8 % 6,5 % - - 1,8 % 1,3 % 0,9 %
25 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Læseindsats, faglige resultater og ungdomsuddannelse Skolens læsevejleder har i samarbejde med skoleledelsen gjort et stort arbejde for at få implementeret læsehandleplanerne, og der er nu en systematisk praksis for anvendelse af handleplanerne i styrkelsen af læseindsatsen. Læsevejleder har fokus på at igangsætte løbende initiativer, som foranlediger eleverne til at læse og bevidstgør forældrene om vigtigheden af en styrket læseindsats. Der afholdes systematiske læsekonferencer i forbindelse med læsetestningen, og lærerne får værdifuld sparring af vejlederen med henblik på at tilrette den mest hensigtsmæssige undervisning for den enkelte elev. I forhold til testresultaterne er der sket en udvikling hen imod, at flere elever samler sig omkring midten og færre i toppen. Denne udvikling er såvel lærere som ledelse meget opmærksom på og forsøger at få vendt. Skolen gennemfører de obligatoriske nationale test, en del lærere gennemfører de frivillige test og de fleste lærere anvender prøvetest i løbet af året. Der er i løbet af de sidste to år sket en markant holdningsændring til anvendeligheden af de nationale test, og der er en stigende tendens til, at de anvendes til udvikling og evaluering af undervisningen for klassen generelt og for den enkelte elev specifikt. Resultaterne fra afgangsprøverne ligger meget spredt. Der er en tydelig top og bund fordeling med få, der placerer sig i mellemgruppen. Elever, som er placeret i bunden af karakterskalaen er med få afvigelser to-sprogede elever og elever fra ressourcesvage hjem. Der er en forventning om, at den øgede fokus på læseindsats, testning, elevhandleplaner og de igangværende projekter bl.a. projektet Dialog vejen til en god integration fremadrettet vil have en positiv effekt på den karaktermæssige spredning og karaktergennemsnittet. Langt de fleste elever påbegynder en ungdomsuddannelse, men en gennemført ungdomsuddannelse er ikke garanti for, at de unge kommer i gang med en videregående uddannelse.
26 Kapitel 4: Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling til kompetenceudvikling Et mål i udviklingsaftalen er, at udvikle og øge det faglige kompetenceniveau på skolerne. Bl.a. har Center for Skole oprettet heltidsuddannelser på diplom og linjefagsniveau ud fra afdækkede behov. Desuden har kommunale konsulenter forestået kurser for lærere i læsning og dansk som andetsprog, samt udbudt workshops. Langt de fleste medarbejdere i kommunen har desuden været igennem et kompetenceudviklingsforløb med henblik på at kunne anvende LP-modellen. Tabel 15 viser, i hvilket omfang de pædagogiske medarbejdere har deltaget i efteruddannelse eller kompetenceudvikling af kortere eller længere varighed. Tallene angiver det gennemsnitlige timeforbrug pr. fuldtidsstilling i skoleårene 2009/2010 og 2010/2011. Det samlede gennemsnit for hele kommunen fremgår også af tabellen. Tallene bygger på den kompetenceudvikling som ledelsen har godkendt. Ud over det opgjorte er der en bestemmelse i læreraftalen om, at lærerne selv planlægger og tilrettelægger deres faglige ajourføring. Tabel 15 Tårnborg Skole Lærere 2010/2011 Lærere 2009/2010 Medarbejdere i SFO 2010/2011 Medarbejdere i SFO 2009/2010 Længere kompetencegivende uddannelse Kurser i relation til LP-modellen Andre kortere kurser Skolen Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling Gns. almenskoler Timeforbrug i alt pr. fuldtidsstilling 0 16 26 42 42 0 0 19 19 44 0 0 32 32 24 0 43 9 52 16 Kompetencegivende lederuddannelse Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af lederne, senest 3 år efter ansættelse, skal have påbegyndt eller afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PD niveau ved udgangen af 2011. Tabel 16 indikerer, om vi er på vej mod målet. Tabel 16 Tårnborg Skole Andel af ledere ansat før 1. august 2008 der er påbegyndt eller har afsluttet en kompetencegivende lederuddannelse på PDeller master-niveau Skolen 0 % Gns. Almenskoler /-class 60 % Skolens kommentar: Den konstituerede skoleleder er i gang med PD nu, men var ikke ansat som leder før 1. august 2008
27 Alle ledere på skoleområdet og skolekonsulenterne har deltaget i et længerevarende kompetenceudviklingsforløb i 2009-2011 med titlen Ledelse af forandringsprocesser i en systemisk kontekst arrangeret af Center for Skole i samarbejde med University College Nordjylland. Uddannelsen har haft et omfang på 58 uddannelsessessioner, bestående af forelæsninger, fælles studier og samarbejde via internetbaserede aktiviteter. Uddannelsen blev afsluttet i april 2011 med udgivelsen af en artikelsamling på forlaget Dafolo 7. Medarbejder-kompetenceudviklingsplan Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 95 % af de pædagogiske medarbejdere har en kompetenceudviklingsplan. Tabel 17 indikerer om vi er på vej mod målet. Tabel 17 Tårnborg Skole Andel af medarbejdere med en kompetenceudviklingsplan Skolen 0 % Gns. Kommunen 50 % Skolens kommentar: Kompetenceudvikling er drøftet i MUS samtalerne. Undervisningskompetencer / linjefag Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at 90 % af undervisningen varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetence. Der er udvalgt 7 fag med hovedvægten lagt på de naturvidenskabelige fag. I tabel 18 vises i hvilket omfang undervisningen bliver varetaget af lærere med linjefag, tilsvarende formel kompetence (minimum 200 timers efteruddannelse i faget ved autoriseret udbyder) eller ingen af delene i de udvalgte fag for skoleåret 2010/2011. Tallene angives i procent af antal af lærere der underviser i faget. 7 Artikelsamlingen: Om at lede LP arbejdet i praksis : http://www.dafolo-online.dk/bestil-b%c3%b8ger-og-tryksagerdirekte-i-vores-onlinebutik.3348/om-at-lede-lp-arbejdet-i-praksis---skoleledelse-og-udvikling-af-en-endnu-bedrefolkeskole.14047.aspx
28 Tabel 18 Tårnborg Skole Dansk Biologi Matematik Fysikkemi Naturteknik Engelsk Idræt Skolen 2010-2011 Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 89 % 67 % 42 % 100% 57 % 83 % 33 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 0 % 8 % Ingen af delene 11 % 33 % 58 % 0 % 43 % 17 % 58 % Gns. Almenskoler og -class Andel af lærere der underviser i faget med linjefag Andel af lærere der underviser i faget med tilsvarende kompetence 82,7 % 71,8 % 62,6 % 85,7 % 54,8 % 79,5 % 61,8 % 10,0 % 7,7 % 18,1 % 14,3 % 14,5 % 7,9 % 16,2 % Ingen af delene 7,2 % 20,5 % 19,3 % 0 % 30,7 % 12,6 % 22,0 % Specialpædagogiske kompetencer Tabel 19 viser, hvorvidt de pædagogiske medarbejdere der varetager specialpædagogisk bistand (underviser eller understøtter undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensynstagen eller støtte), har særlige specialpædagogiske kompetencer. Medarbejdere, der varetager dansk som andetsprog, er ikke medtaget, da det fremgår af tabel 20. Tabel 19 Tårnborg Skole Skolen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik Med linjefag i specialpæd. eller med speciale C Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. kommunen - Andel af medarbejdere der specifikt varetager specialpædagogik 25 % 29 % 50 % 15 % 0 % 32 % Ingen af delene 25 % 23 %
29 Lærerkompetencer i Dansk som andetsprog Succeskriterier ifølge udviklingsaftalen er, at alle lærere på skoler med over 10 % tosprogede elever har deltaget i kommunal efteruddannelse i dansk som andetsprog i efteråret 2010 og i foråret 2011. Desuden har minimum 2 lærere fra fire fokusskoler (Nørrevangsskolen, Nymarkskolen, Tårnborg Skole og Broskolen) deltaget i et 30 timers aktionslæringsforløb i foråret 2011. Alle efteruddannelsesforløb på området har været gennemført med det optimale antal deltagere Tabel 20 viser, i hvilket omfang undervisning af elever i dansk som andetsprog i den supplerende undervisning og/eller som basisundervisning varetages af lærere med uddannelse i dansk som andetsprog. Tabel 20 Tårnborg Skole Skolen - Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 2010-2011 Med linjefag inden for området Ikke linjefag, men med et eller flere PD-moduler inden for området Ikke linjefag eller PD, men med anden efteruddannelse inden for området (af mindst 30 timers varighed) Gns. Kommunen- Andel i procent af medarbejdere der underviser i DSA 50 % 45,5 % 50 % 11,4 % 0 % 13,6 % Ingen af delene 0 % 29,5 % 2008-2009 Med linjefag inden for området 50 % 25,5 % Tilsvarende kompetence 50 % 59,4 % Ingen af delene 0 % 15,1 %
30 Skoleledelsens samlede vurdering af delområdet Medarbejdernes kompetencer og kompetenceudvikling Ressourcerne til kompetenceudvikling har i perioden primært været anvendt til LP kurser og læsekurser. Skolens viceskoleleder, som nu er konstitueret som skoleleder for skoleåret 2011-2012 er på Diplom i ledelse, og har afsluttet de fire første moduler i skoleåret 2010-2011. De fleste lærere underviser i deres linjefag, men det fremgår, at to lærere, som underviser i dansk ikke har linjeuddannelse. Den ene af disse mangler et år på læreruddannelsen og har ikke afsluttet dansk. Den anden har undervist i faget i mange år. En lærer har undervist i 1 ½ måned i biologi uden linjefagsuddannelse, da han vikarierede for en barsel. Han har matematik og geografilinjeuddannelse. Det fremgår, at en del lærere underviser i matematik uden linjeuddannelse. En lærer er ingeniør og har fået merit for matematik på læreruddannelsen, en lærer har mange års erfaring i matematik, har et PD modul i matematik og har uddannet sig til matematikvejleder. De øvrige lærere har mange års matematikerfaring. Tre lærere underviser i n/t uden linjefagsuddannelse. Den ene er føromtalte ingeniøruddannede lærer, den anden er fysiklærer og den tredje er matematiklærer med flere kurser i n/t. En engelsklærer har ikke linjefagsuddannelse der er tale om føromtalte ikke færdiguddannede lærer, som har universitetsstudier i engelsk. En del lærere underviser i idræt uden linjeuddannelse bl.a. den ikke færdiguddannede lærer. De fleste øvrige har mange års undervisningserfaring i idræt og en enkelt er idrætslærer i indskolingen, da man har prioriteret kendskab til eleverne i en urolig klasse frem for idrætsfaglig baggrund. En enkelt lærer har varetaget specialundervisning uden særlige specialpædagogiske kompetencer, der er tale om matematikvejlederen med PD uddannelse. DSA undervisningen er varetaget af lærer med henholdsvis linjefag og PD uddannelse i DSA.
31 Kapitel 5: Inklusion og specialpædagogisk bistand Ressourcer til og tilrettelæggelse af den specialpædagogiske bistand Tabel 21 viser, hvor mange undervisningstimer der har været anvendt pr. elev på skolen til den almindelige specialpædagogiske bistand, herunder AKT for skoleåret 2008/2009 og 2010/2011. Desuden fremgår gennemsnittet for hele kommunen. Tabel 21 Tårnborg Skole Antal undervisningstimer anvendt til den almindelige specialpædagogiske bistand i gns. pr elev pr. år Skolen 2010/2011 Gns. Kommunen 2010/2011 Skolen 2008/2009 Gns. Kommunen 2008/2009 10,6 8,9 6,4 6,8 Inklusion og inklusionsfremmende initiativer Et mål i udviklingsaftalen under indsatsområdet Faglighed i inklusion er, at styrke en organisation, der fremmer og understøtter, at alle børn og unge udvikler sig personligt, fagligt og socialt i nærmiljøet trods forskellige forudsætninger. Succeskriterier er, at der sættes fokus på ressourcetænkning og, at elevernes kompetencer sættes i centrum for undervisningens organisering. Af tabel 22 fremgår det, i hvilken grad skolerne arbejder mod målet. Tabel 22 Tårnborg Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Skoleledelsen arbejder målrettet mod inklusion af elever med særlige behov Medarbejderne arbejder inkluderende i deres møde med alle elever Medarbejderne er fagligt kompetente til at inkludere elever med særlige behov Forældrene informeres om vigtigheden af og forventningen til inklusion, evt. ved skolestart Der udarbejdes udvidede elevplaner for elever med særlige behov Handleguiden anvendes Angiv inklusionsfremmende initiativer på skolen: Arbejder med handleguiden. LP-Kompetenceudvikling med tilsvarende ændringer i teamenes arbejde.
32 Vejledere og særlige ressourcepersoner I udviklingsaftalen er et succeskriterium, at vejledere og faglige ressourcepersoner på skolerne yder konsultativ bistand i 75 % af arbejdstiden inden for området for at styrke videndeling og sidemandsoplæring på skolerne. Tabel 23 viser, hvilke medarbejdere skolen har tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson (med formelle kompetencer inden for området), om der er udarbejdet en funktionsbeskrivelse, om 75 % af den tid, der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring, samt om der opleves en positiv effekt af indsatsen. Tabel 23 Tårnborg Skole Skolen har medarbejdere der er tillagt en funktion som vejleder eller særlig ressourceperson inden for området Der er udarbejdet funktionsbeskrivelse 75 % af den tid der er tillagt funktionen anvendes til vejledning og sidemandsoplæring Der opleves en positiv effekt af indsatsen Biblioteksvejledere Læsevejledere Engelskvejledere It- vejledere Matematik- Vejledere Naturfags- Vejledere AKTmedarbejdere DSAmedarbejdere Anvendelse af konsulenter Et succeskriterium i udviklingsaftalen er, at skolekonsulenterne yder konsultativ bistand på skolerne for at implementere LP-modellen og andre former for systemisk og anerkendende tilgang til undervisningen. Af tabel 24 fremgår det, i hvilken grad ledelse og medarbejdere har anvendt de kommunale skolekonsulenter til konsultativ bistand og anden hjælp (f.eks. kurser og videndeling i netværk) i de sidste to skoleår og/eller har anvendt eksterne konsulenter (ikke kommunale) inden for en række områder.
33 Tabel 24 Tårnborg Skole I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Har anvendt eksterne konsulenter Anvendelse af konsulenter Vedr. LP- modellen (herunder også PPR s bistand) Vedr. Dansk som andetsprog Vedr. It i undervisningen Vedr. læseindsats Vedr. Adfærd, kontakt og trivsel herunder specifikke områder som f.eks. ADHD Vedr. materialeudvælgelse Vedr. samarbejde og evaluering Vedr. specifikke vanskeligheder herunder testning Vedr. skoleorganisering Vedr. særlige etablerede tilbud, f.eks. specialklasser og gruppeordninger Andre områder inden for skoleudvikling Lektiehjælp I projekt Uddannelse til alle (UTA) er en af målsætningerne, at der tilbydes lektiehjælp til elever i 0.-4. klasse i SFO(Fritidshjem/klub), samt på mellemtrinnet og i overbygningen. Af tabel 25 fremgår det, hvorvidt skolen tilbyder lektiehjælp til elever efter undervisningstid. Tabel 25 Tårnborg Skole Ja Nej Lektiehjælp i SFO 0.-4. Klasse Lektiehjælp på skolen (Indskoling) Lektiehjælp på skolen (mellemtrin) Lektiehjælp på skolen (overbygning)
34 Elevernes trivsel Statusanalysen fra projekt Partnerskab om Folkeskolen har vist, at der er fremgang angående, hvor mange elever, der har det godt i skolen. I Statusanalysen 2009 var andelen af elever i kommunen, der gav udtryk for ikke at trives i skolen, på 6 %. Statusanalysen for 2011 er ikke fuldt afsluttet endnu, men et udtræk af foreløbige besvarelser viser, at tallet er faldet til 4 % (ud af 2300 elevbesvarelser). Af tabel 26 fremgår det, hvordan skolen kortlægger og følger op på elevernes trivsel i skolen. Tabel 26 Tårnborg Skole Ja Nej Mobbepolitik/trivselspolitik er udarbejdet/revideret inden for de sidste to år Der er foretaget LP-kortlægning (4.-10. klasse) Der er foretaget trivselsundersøgelser i SFO inden for de sidste to år (hvis der er SFO) Der er foretaget andre former for trivselsundersøgelser inden for de sidste to år (evt. på 0.-3. klasse) Der er udarbejdet en konkret handleplan på baggrund af trivselsundersøgelserne Eventuelt hvilke værktøjer er anvendt til andre trivselsundersøgelser og hvilke trivselsfremmende initiativer har undersøgelserne givet anledning til? Før ibrugtagningen af LP-Kortlægningen blev DCUM anvendt. LP-modellen 8 LP er en forkortelse af Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Det er et værktøj til udvikling af læringsmiljøet på skolen med det formål, at øge elevernes trivsel, motivation og læring. LP-modellen baserer sig på forskning og har systemteorien som grundlag. Lp-modellen er implementeret over en 3-årig periode. I skoleåret 2011/2012 anvender alle folkeskoler i Slagelse Kommune Lp-modellen. Af tabel 27 fremgår det, i hvilken grad LP-modellen anvendes i alle teams, har vist positiv effekt på trivsel og læringsmiljø, samt i hvilken grad skolens kultur er præget af den systemiske tænkning. (Dette fremgår ikke for skoler, der lige startet op med LP-modellen) 8 http://www.lp-modellen.dk/