MARIAGERFJORD KOMMUNE BØRNEHAVEN KRUDTUGLEN, ASSENS PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-03-2014 TIL 31-12-2014 Hjernen&Hjertet
Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 4 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse 5 2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 6 2.1 Overordnede læringsmål 6 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov 6 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov 6 2.4 Sprogindsatsen 6 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 6 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge 7 3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 8 3.1 Fakta om institutionen 8 3.2 Beskrivelse 8 3.3 Evaluering 9 3.4 Refleksion 9 4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 10 4.1 Sammenhæng 10 4.2 Mål 10 4.3 Tiltag 10 4.4 Tegn 10 5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 11 5.1 Sammenhæng 11 5.2 Mål 11 5.3 Tiltag 11 5.4 Tegn 11 6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 12 6.1 Sammenhæng 12 6.2 Mål 12 6.3 Tiltag 12 6.4 Tegn 12 7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 13 7.1 Sammenhæng 13 7.2 Mål 13 7.3 Tiltag 13 7.4 Tegn 13 8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 14 8.1 Sammenhæng 14 2
8.2 Mål 14 8.3 Tiltag 14 8.4 Tegn 14 9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 15 9.1 Sammenhæng 15 9.2 Mål 15 9.3 Tiltag 15 9.4 Tegn 15 10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 17 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø 17 10.2 Refleksion 17 11 AFSLUTNING 18 3
1 Indledning Du sidder nu med Børnehaven Krudtuglens pædagogiske læreplan i hånden. Den pædagogiske læreplan onhandler institutionens mål for den kommende periode. Læreplanen vil også beskrive hvordan vi opfylder målene, samt hvordan vi undervejs vil sikre at vi er på rette kurs. Den pædagogiske læreplan er det pædagogiske personales vigtigste arbejdsredskab og omhandler arbejdet med de seks læreplanstemaer, den pædagogiske praksis, børnemiljøet samt beskrivelse af de metoder vi vil anvende i arbejdet. Illustration 1 1.1 Dagtilbuddets værdier Børnehaven skal være et rart og trygt sted at være for både børn, forældre og personale. Børnene skal føle, at det er deres hus, hvor der er en god og varm atmosfære, og hvor de lever en glad hverdag. Vi vil være med til at styrke børnenes gensidige indsigt, forståelse og tolerance for hinanden som mennesker med forskellige baggrunde og kompetencer. 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper 1. Princip: det enkelte barn skal tilgodeses i sine interesser og behov, gennem forskellige aktiviteter 2. Princip: der udvises opmærksomhed for barnets venskaber og leg 3. Princip: børnene skal have mulighed for at fordybe sig i leg og oplevelser 4. Princip: i dagligdagen opbygges venskaber omkring alle børn og alle børn oplever en tæt voksenkontakt. 5. Princip: skabe glæden for at røre sig og være i bevægelse bl.a. i naturen og på legepladsen 4
6. Princip: børnene skal stifte kendskab til andre kulturer og traditioner 7. Princip: børn med særlige behov inddrages i den daglige rutine og de aktiviteter der foregår, på lige fod med andre børn 1.3 Dagtilbuddets læringsforståelse I Krudtuglen er den pædagogiske praksis bygget på tanken om De Mange Intelligenser og børns læringsstile. Vi har en daglig praksis med en vekselvirkning mellem fri leg og planlagte aktiviteter. Her skal børnene opleve, at de har indflydelse på indholdet af deres dagligdag i børnehaven og at det enkelte barn bliver mødt med fokus på kompetencer, interesser og behov. Dagsrytmen i børnehaven er tilrettelagt, så der er tid til, at børnene kan fordybe sig i leg og oplevelser, ude såvel som inde. Vi udviser opmærksomhed for barnets venskaber og leg, samt skaber trygge rammer, således der dannes de bedste muligheder for udvikling på det følelsesmæssige, motoriske, kreative, sociale, intellektuelle og sproglige område. Illustration 2 5
2 OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 2.1 Overordnede læringsmål I Krudtuglen er den pædagogiske praksis bygget på tanken om De Mange Intelligenser og børns læringsstile. Vi har en daglig praksis med en vekselvirkning mellem fri leg og planlagte aktiviteter. Her skal børnene opleve, at de har indflydelse på indholdet af deres dagligdag i børnehaven og at det enkelte barn bliver mødt med fokus på kompetencer, interesser og behov. Dagsrytmen i børnehaven er tilrettelagt, så der er tid til, at børnene kan fordybe sig i leg og oplevelser, ude såvel som inde. Vi udviser opmærksomhed for barnets venskaber og leg, samt skaber trygge rammer, således der dannes de bedste muligheder for udvikling på det følelsesmæssige, motoriske, kreative, sociale, intellektuelle og sproglige område. 2.2 Læringsmål for børn med særlige behov I Krudtuglen er inklusion som grund bygget op om ICDP, som fokuserer sin indsats på de ressource- og styrkesider, som barnet har. Vi er opmærksomme på, at barnet bliver inddraget i den daglige rutine og de aktiviteter der foregår. Det er vigtigt, at finde barnets styrkesider og interesser så barnet bliver en del af legen og får mulighed for at vise, hvad det kan. Ved at vi som voksne støtter op om legen får barnet også vist, hvordan man giver og tager i en leg, samt bliver en del af det sociale fællesskab. 2.3 Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov I Krudtuglen er inklusion som grund bygget op om ICDP, som fokuserer sin indsats på de ressource- og styrkesider, som barnet har. Vi er opmærksomme på, at barnet bliver inddraget i den daglige rutine og de aktiviteter der foregår. Det er vigtigt, at finde barnets styrkesider og interesser så barnet bliver en del af legen og får mulighed for at vise, hvad det kan. Ved at vi som voksne støtter op om legen får barnet også vist, hvordan man giver og tager i en leg, samt bliver en del af det sociale fællesskab. 2.4 Sprogindsatsen Tosprogede/børn med sproglige udfordringer bliver tilbudt en vekselvirkning mellem intensiv øvelser med få andre børn og den daglige påvirkning som sker gennem leg og samvær med andre børn og voksne. I sproggruppen er der tilknyttet to voksne, der gennem sparring med tale- hørekonsulenten varetager en ekstra fokusering på de børn der har behov for en sproglig stimulering. Før et barn kommer med i sproggruppen aftales dette med forældrene. De der er med i sproggruppen er ikke nødvendigvis de børn der modtager taleundervisning af tale- hørekonsulenten. Der er ofte børn der efter børnehavens observationer ville have godt at et ekstra lille sprogligt skub. Det kan dreje sig om små udtalefejl, problemer med sætningsopbygningen eller andre småting. For tosprogede børn, kan der indledes et samarbejde med Børnehaven Jernbanegades tosprogsmedarbejdere, der gennem vejledning af personalet kan bidrage til, at arbejdet med at lære det danske sprog bliver fokuseret. For alle børnene er der fokus på en sproglig indsats vha. Sprogpakken fra Mary Fonden, der er baseret på dialogisk læsning. 2.5 Arbejde med overgange og sammenhæng 6
Overgange /brobygning i fht dagpleje og skole sker løbende. Dagplejen besøger børnehaven i fbm. opstart af barn. Her får barnet mulighed for at hilse på de voksne og fremtidige kammerater. Desuden er der én gang årligt i november måned et fællesarrangement i børnehaven, hvor dagplejerne og alle deres børn inviteres på boller. I fbm påsken inviteres dagplejen ligeldes på besøg, hvor der er påskeægsjagt på legepladsen. Løbende er der fælles arrangementer med skolen, så børnene tidligt får en tilknytning hertil. Vi er med på skolernes motiosndag, kommer til forårskoncerrt og Luciaoptog. I foråret inden skolestart er der flere besøg på skolen og SFO. Ligesom skolen besøger institutionen. Desuden er der overlevering til skolen på alle børn. 2.6 Metoder og aktiviteter i arbejdet med overgange og sammenhænge Overgange /brobygning i fht dagpleje og skole sker løbende. Dagplejen besøger børnehaven i fbm. opstart af barn. Her får barnet mulighed for at hilse på de voksne og fremtidige kammerater. Desuden er der én gang årligt i november måned et fællesarrangement i børnehaven, hvor dagplejerne og alle deres børn inviteres på boller. I fbm påsken inviteres dagplejen ligeldes på besøg, hvor der er påskeægsjagt på legepladsen. Løbende er der fælles arrangementer med skolen, så børnene tidligt får en tilknytning hertil. Vi er med på skolernes motiosndag, kommer til forårskoncerrt og Luciaoptog. I foråret inden skolestart er der flere besøg på skolen og SFO. Ligesom skolen besøger institutionen. Desuden er der overlevering til skolen på alle børn. Illustration 3 7
3 PRIORITERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 Fakta om institutionen Børnehaven er normeret til 42 børn 3-6 år. Børnene er tilknyttet en kontaktvoksen. Børnehaven er fuktionsopdelt og børnene er blandet aldersmæssigt. I Assens s distiktet er der en overvægt af middelklassekultur, hvilket er med i vores overvejelser omkring forældreinddragelse og forældresamarbejde. Der er pt ansat 8 kvinder fordelt på 7 pædagoger og 1 medhjælper. Desuden er der ansat 1 rengøringsassistent. 3.2 Beskrivelse 3.2.1 Periode Den pædagogiske læreplan er gældende for perioden: 01-03-2014 til 31-12-2014 3.2.2 Prioritering Med udgangspunkt i en pædagogik domineret af de mange intelligenser forsøger vi at lave en ligevægt i prioriteringen af læreplanstemaerne. 8
3.3 Evaluering 3.3.1 Primære værktøjer til dokumentation af arbejdet med læreplanerne? Foto, Iagttaggelser/observationer, Video 3.3.2 Primære metoder til evaluering af arbejdet med læreplanerne? SMTTE, TRAS Sprogvurdering Hjerne & Hjerte Illustration 4 3.4 Refleksion Evalueringerne skal inddrages løbende og i pædagogiske dialoger på personalemøder og ved den årlige pædagogiske dag. Desuden er læreplanen ophængt synligt for forældre, således de og vi kan følge med i hvilket tema vi arbejder med pt. og hvilke vi har været omkring. 9
4 MÅLSÆTNINGER FOR ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING 4.1 Sammenhæng Vi er bevidste om at vi er rollemodeller. Vi støtter barnet i at løse konflikter ved at lytte og få børnene til selv at komme med en løsning. Dette skaber overskud i barnet som det kan bruge i sit forhold til sig selv og andre. Vi arbejder ud fra ICDP, hvor barnets ressourcer og stærke sider er i fokus. Gennem trygheden skabes også muligheden for at turde og dermed skabe udvikling. Børnenes personlighed udvikles i det sociale fællesskab, og det er derfor vigtigt, at de føler sig værdsatte, at de bliver hørt og set. 4.2 Mål At barnet lærer hvad det vil sige at være en del af en gruppe og en fælles kultur. At barnet lærer de sociale spilleregler og kan håndtere konflikter. At børnene udvikler en positiv selvværdsfølelse og lærer at tro på egne handlinger. 4.3 Tiltag 1. Tiltag: Opfordre til at prøve nye ting, give dem glæden ved at mestre, samt inddrage i praktiske gøremål. 2. Tiltag: Bakke børnenes initiativer op 3. Tiltag: Sætte ord på følelser 4. Tiltag: Arbejder med forskellige gruppeopdelinger. 5. Tiltag: Tage udgangspunkt i barnets læringsstil 4.4 Tegn 1. Tegn: At barnet kan fortælle hvad det er god til. 2. Tegn: At barnet tror på egne evner og hviler i sig selv. 3. Tegn: At barnet bruger sproget til at løse konflikter. 4. Tegn: At barnet viser omsorg for andre 5. Tegn: At barnet kender deres alder og køn 10
5 MÅLSÆTNINGER FOR SOCIALE KOMPETENCER 5.1 Sammenhæng Barnet skal kunne give udtryk for sine behov og følelser, samt lære at respektere andres følelser og behov. Vi skal tale ordentligt til hinanden og acceptere forskelligheder. Konflikter er en del af vores liv, og barnet skal blive i stand til at kunne løse de konflikter bl.a. ved hjælp af forståelsen for egne og andres følelser. Tryghed og tillid er nødvendig for, at skabe en base, hvor barnet kan udvikle sig og høste erfaring, således der sker ny læring. 5.2 Mål At børnene føler sig trygge både i forhold til de andre børn, men også voksne. At børnene lærer at samarbejde. At børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder. At barnet lærer at sætte ord på egne og andres følelser og behov. At børnene lærer at knytte venskaber. At børnene lærer at være ansvarlige. 5.3 Tiltag 1. Tiltag: Stoppe drillerier, ved at være åbne om forskelligheder. 2. Tiltag: Anerkende børnenes holdninger 3. Tiltag: Støtte børnene i at løse konflikter 4. Tiltag: Lærer børnene at tage hensyn til andre 5. Tiltag: Lytte til børnene i dagligdagens dialog 5.4 Tegn 1. Tegn: At børnene giver hinanden omsorg og trøster hinanden. 2. Tegn: At de inddrager hinanden i leg 3. Tegn: Børnene tør stille spørgsmål til de voksne. 4. Tegn: At der spørges efter hinanden 5. Tegn: At alle indgår i relationer 11
6 MÅLSÆTNINGER FOR SPROGLIG UDVIKLING 6.1 Sammenhæng Leg og eksperimentering med forskellige udtryksformer (rim, remser, sange m.m.) er en vigtig del af børnenes sproglige udvikling. Børnene skal støttes i udviklingen af deres ordforråd og deres forståelse for både det talte og det skrevne sprog. Det er vigtigt at tale med børnene om de oplevelser de har haft, læse bøger og skrive navne og ord så de får en fornemmelse for sprogets mangfoldigheder. Tal, talforståelse, tegn og bogstaver er en vigtig kode til at tilegne sig viden om omverdenen og dermed en vigtig del af børnenes sproglige udvikling. 6.2 Mål At barnet lærer alle sprogets udtryksformer. At barnet lærer glæden ved sproget. At barnet lærer at lytte og modtage beskeder. At barnet lærer det skrevne sprogs symboler. 6.3 Tiltag 1. Tiltag: Vi har foto af hverdagens aktiviteter som børnene kan tale ud fra. 2. Tiltag: Vi sætter ord på egne og barnets handlinger og følelser. 3. Tiltag: At vi leger med ord gennem sange og rim/remser. 4. Tiltag: Der er ophængt tal og alfabetet 5. Tiltag: Der står bøger, Ipad og pc fremme til brug. 6. Tiltag: Maryfondens materiale bruges i fbm. dialogisk læsning. 6.4 Tegn Børnegruppen generelt: 1. Tegn: At børnene leger med rim og remser 2. Tegn: At sproget bliver brugt som indgang til leg. 3. Tegn: At vi ser handlinger på kollektive beskeder. 4. Tegn: At barnet forsøger at skrive eget navn 5. Tegn: At børnene tæller 12
7 MÅLSÆTNINGER FOR KROP OG BEVÆGELSE 7.1 Sammenhæng Børnene skal opleve glæden ved at bevæge sig og glæden ved at bruge kroppen. Det er vigtigt, at børnene kender kroppen og dens funktioner og at de lærer at forstå og respektere egne og andres grænser. Barnet skal have kendskab til kostens betydning for sundhed, samt hygiejne. 7.2 Mål At barnet får kendskab til kroppens funktioner. At barnet får styrket kropsbevidstheden. At barnet bliver styrket motorisk. At barnet lærer at føle glæde ved fysiske udfoldelser. At barnet lærer kostens betydning for kroppens velvære og sundhed. At barnet lærer hygiejne. Brug af og kendskab til forebyggelsespakkerne. At barnet får kendskab til og mulighed for at prøve lokalområdets fritidstilbud. 7.3 Tiltag 1. Tiltag: At barnet lærer at vaske hænder efter toiletbesøg og før spisning. 2. Tiltag: Selv får lov at hælde mælk op og smøre maden. 3. Tiltag: Tumle på legepladsen eller i naturen 4. Tiltag: Arbejde med sundt/usundt 5. Tiltag: Arrangerer idrætsdage 1 gang om året 6. Tiltag: Støttes i selv at kan klare af- og påklædning. 7. Tiltag: Dialog med forældre om sundhedsinitiativer. 8. Tiltag: Samarbejde med idrætsforening, spejdere o.l. 7.4 Tegn 1. Tegn: At barnet udfordrer sig selv 2. Tegn: At barnet deltager aktivt i leg og aktiviteter. 3. Tegn: At barnet selv husker på, at få vasket hænder. 4. Tegn: At forældre bakker op om sundhedspolitikken og dens tiltag, f.eks. i form af sunde mandpakker e.l. 5. Tegn: At et flertal af børnene har en fritidsaktivitet. 13
8 MÅLSÆTNINGER FOR NATUR OG NATURFÆNOMENER 8.1 Sammenhæng Vi bor tæt på vand og skov og derfor afspejler vores udeliv naturligvis også den store berøring vi har med disse naturfænomener. Ved at lade børnene bruge og opleve naturen gennem deres sanser, lytte, lugte, føle, smage får de også evnen til at bruge naturen som rum til leg, til oplevelse, til at udforske og til at søge ny viden i. Vi har bålplads, og mulighed for at kunne plante sommerblomster og små grøntsager som tomater og radiser. 8.2 Mål Vi vil støtte børnene i at udvikle respekt og forståelse for naturen. At børnene lærer om årets gang. At børnene lærer glæden ved at udforske og opleve uderummet. At børnene får kendskab til begrebet fra jord til bord. At børnene får kendskab til naturfænomener og deres opståen og betydning. 8.3 Tiltag 1. Tiltag: Færdes i naturen og arbejde med den som en fast del af vores dagligdag. 2. Tiltag: Vi laver bålmad 3. Tiltag: Vi taler om dyrelivet 4. Tiltag: Hver dag taler vi kalender og om påklædning til dagens vejr. 5. Tiltag: At vi har maddage, hvor vi taler om hvor maden komme fra. 6. Tiltag: At vi eksperimenterer med naturfænomener. F.eks. undersøger regndråber, sne, blæst 8.4 Tegn 1. Tegn: At børnene viser interesse for dyre-og planteliv. 2. Tegn: At børnene kender årstiderne og deres kendetegn. 3. Tegn: At børnene ved hvor maden kommer fra 4. Tegn: At de virker nysgerrige og glade for naturoplevelser. 14
9 MÅLSÆTNINGER FOR KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 9.1 Sammenhæng Det er vigtigt, at børnene får mulighed for at stifte bekendtskab med så mange forskellige udtryksformer som muligt, så de på den måde får udvidet deres syn på andre mennesker og på sig selv. Børnene skal have kendskab til de danske traditioner og derigennem opleve forventningen og glæden. De skal have kendskab til de tilbud som nærmiljøet giver. Desuden skal barnet stifte kendskab til andre kulturer og traditioner for at blive tolerante og skabe forståelse for, at der er andre måder at leve på. 9.2 Mål At børnene lærer om dansk kultur og får kendskab til andre. At barnet lærer at udtrykke sig gennem kreativitet. At barnet lærer børnesange og eventyr. At barnet får kendskab til lokalområdet og dets tilbud. 9.3 Tiltag 1. Tiltag: Sakse, lim, papir og farver står fremme, til såvel spontane som planlagte aktiviteter. 2. Tiltag: Barnet får kendskab til, hvor det kommer fra gennem sanglege, eventyr og historier. 3. Tiltag: Vi hører musik og synger sange 4. Tiltag: Vi benytter os af nærmiljøets kulturelle tilbud. 5. Tiltag: Lege rollelege med udklædning og køkken. 6. Tiltag: Bruge den mulighed der gives gennem søgning af pulje til ture rundt i kommunen. 9.4 Tegn 1. Tegn: At den enkelte ved hvilke land de kommer fra. 2. Tegn: At børnene tør bruge forskellige udtryksmåder. 3. Tegn: At de kan de mest kendte børnesange udenad. 4. Tegn: At barnet kan tage udgangspunkt i en anden verden, som teater og cirkus. Illustration 5 15
16
10 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ 10.1 Beskrivelse af arbejdet med børnemiljø Børnehaven skal være børnenes sted, hvor de kan føle tryghed og glæde. Derfor er det vigtigt at lytte til børnenes oplevelser af hverdagen. Børnene er med til at vi som voksne bliver holdt op på at det vi gør, er godt nok. 10.2 Refleksion Lytte til børnenes oplevelser af de fysiske rammer. Lytte til børnenes ønsker for nyt legetøj. Opmærksomhed på, hvordan børnene bruger de fysiske rammer og legetøjet. At tænke i fleksible opbyggede rum 17
11 AFSLUTNING Læreplanen revideres igen omkring årsskiftet. Hvis der ønskes yderligere oplysninger kan Dagtilbudsleder Gitte B. Kristensen kontaktes på: Krudtuglen: 9711 4445 Vildrosen: 9711 4440 18
Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: www.hjernenhjertet.dk 1