Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet.

Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet. Indholdsfortegnelse: Side: Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvem er de unge med særlige behov?... 3 Hvilke uddannelser vælger vores elever?... 4 Erhvervsskolernes uddannelsesopbygning... 4 Erhvervsreform 2000... 4 Erhvervsskolernes frafald... 5 Hvordan opleves Reform 2000 af eleverne?... 5 Erhvervsskolernes sociale miljø... 6 Opsamling omkring erhvervsreformens indhold... 6 Det postmoderne samfunds betingelser... 7 Sociale og kulturelle aspekter... 7 Regeringens tiltag... 9 Verdens bedste folkeskole... 9 Alle unge skal have en ungdomsuddannelses... 10 Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning... 11 Vejledning/vejlederens betydning... 11 Konklusion... 12 Litteraturliste... 13 Bilag 1: Diagram... 14 Side 1 af 14

Sårbare unges vej ind i uddannelsessystemet. Indledning: Jeg har valgt at arbejde med emnet sårbare unge og deres vej fra grundskolen ind i ungdomsuddannelsessystemet. Gennem mit arbejde som efterskolelærer møder jeg mange unge mennesker, som jeg vil betegne sårbare unge. Disse er kendetegnet ved, at de har et lavt selvværd, manglende selvtillid, og ofte problemer omkring det boglige. Den familiemæssige baggrund er ofte problematisk. Det, vi ser, er unge, som har svært ved at koncentrere sig, svært ved at engagere sig socialt, og svært ved at indordne sig under de gældende spilleregler for livet på en efterskole. Ud af de i alt 55 elevpladser vi har, er de 20 forbeholdt elever, der har behov for specialundervisning. Disse sårbare unge har det svært med at skulle forlade grundskolen, for hvad skal de? Mange er slet ikke klar til at komme videre, andre kan ikke vælge en uddannelsesvej, som de har mod på, eller tror de kan klare. De matcher ganske enkelt ikke de krav, der stilles til ungdommen i dag. Set i forhold til det uddannelsesmæssige er indholdet blevet mere teoretisk, samtidigt er skoleformen blevet mere individuel, og stiller større krav om bl.a. selvstændighed og ansvarlighed. Fra arbejdsmarkedet stilles der også større krav til de unge. Den teknologiske udvikling går stærkt, og der er hele tiden pres på virksomheder for at kunne klare sig i konkurrence med udenlandske virksomheder. En del virksomheder benytter sig af outsourcing i disse år, og dermed forsvinder en del arbejdspladser, hvortil der ofte er knyttet jobfunktioner, der kræver ingen eller få uddannelsesmæssige krav. Dette sammenholdt med uddannelsesinflation, som betyder at de job, der før blev varetaget af folk med ingen eller meget ringe uddannelse, nu overtages af folk med et højere uddannelsesniveau 1, øger det ydre pres på de unge. Samtidigt er der i dag en opfattelse af, at man kan vælge sin egen tilværelse. Gennem medierne bliver de unge påvirket konstant i fremstillingen om det lykkelige liv; at få succes! Således også et indre pres! Disse unge har brug for vejledning. Med regeringens globaliseringsstrategirapport Fremgang, fornyelse og tryghed styrkes indsatsen på det vejledningsmæssige område og specielt i forhold til gruppen af unge med særlige behov. I min position vil det være interessant at se, hvor vidt vores elever kan kategoriseres som unge med særlige behov. Som vejleder skal jeg hjælpe eleverne i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkeltes evner og muligheder og samfundets behov. Dette spændingsfelt vil jeg gerne arbejde videre i denne opgave, - men med fokus på de sårbare unge. 1 Dette betegnes gøgeungeeffekten. Side 2 af 14

Problemformulering: Modulopgave 2 Hvilke aspekter har betydning for de sårbare unge i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og hvilke muligheder er der for at hjælpe dem i denne overgang? I opgaven vil jeg forsøge at give svar på problemstillingen gennem disse underspørgsmål: Hvem er de unge med særlige behov, og hvordan harmonerer disse med de sårbare unge? Hvad kræves der af de unge, som elever i uddannelsessystemet? En beskrivelse af hvor godt vores uddannelsessystem er gearet til at tage imod de unge med særlige behov? Hvilke tiltag angives i regeringens globaliseringsstrategirapport Fremgang, fornyelse og tryghed for at forbedre de sårbare unges muligheder? Hvordan kan vi som vejleder hjælpe dem i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne? Hvem er de unge med særlige behov? I loven, Lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv (Lov 298 af 30/04/2003), står der i kapitel 1 stk. 2: Vejledning skal i særlig grad målrettes unge med særlige behov for vejledning om uddannelse og erhverv. I bekendtgørelsesteksten til lov om vejledning om uddannelse og erhverv (Bekendtgørelse nr. 1319 af 14/12/2004 kap.2), specificeres det, at: Vejlednings indhold tilrettelægges og tidsmæssige placering afpasses efter den enkeltes behov med vægt på unge, der på grund af personlige forudsætninger, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, etnisk baggrund eller andre forhold, der har et særligt behov for vejledning. Vi har mange elever, for hvem det er svært at træffe et uddannelses- og erhvervsvalg. De er fx usikre på egne evner, eller de er faglige dygtige, men er bange for at træffe det forkerte valg. Nogle føler et stort pres fra omgivelser og synes, at det kan være svært at vide, hvad man selv vil. Andre har så store problemer i hverdagen mht. til familie og venner, at det bliver uoverskueligt, at skulle forholde sig til fremtiden. En anden gruppe er dem, som har urealistiske forestillinger om egne evner. Til sidst vil jeg nævne dem, der mangler forældrestøtte i deres valg. Jeg vil tro, at mindst 2/3 af vores elever kan kategoriseres som elever med særlige vejledningsbehov. Side 3 af 14

Hvilke uddannelser vælger vores elever: Modulopgave 2 Selv om mange af vores elever synes, at det er svært at vælge uddannelse, så går de fleste alligevel i gang med noget. I 2006 færdiggjorde 15 elever 10. klasse på min efterskole. Fordelingen til de forskellige uddannelsessteder ses af vedlagte diagram (bilag 1). Som det fremgår af diagrammet, vælger en stor del af vores elever teknisk skole, som uddannelsessted, - faktisk 2/3 af eleverne! Derfor vil det være interessant at se på denne skoleform og specielt, hvilke aspekter, der kunne have betydning for eleverne i overgangen til denne skoleform. Erhvervsskolernes uddannelsesopbygning. Jeg har valgt at kigge nærmere på teksten for Erhvervsreform 2000, som ligger til grund for de tekniske skolers udformning. Erhvervsreformen 2000. Ved gennemlæsning af en kortfattet oversigt med titlen Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000 (UVM,1999), bemærker jeg, at ord som individuel, personlig og andre subjektive udtryk bruges ofte. Herunder ses et par udpluk af teksten indsat med kursiv skrift: Reformen lægger op til individuelle læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, behov og mål. Udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan skal ske i et samarbejde mellem elev og skole - og for elever, der har indgået uddannelsesaftale, tillige i samarbejde med praktikvirksomheden. På den måde understreges det, at det er eleven, som inden for rammerne af reglerne for den valgte uddannelse, fastlægger sit eget uddannelsesforløb. Udarbejdelsen af uddannelsesplanen vil i sig selv være en ny side af undervisningen, som vil kunne bidrage til på den ene side at imødekomme den enkelte elevs individuelle læringsbehov og på den anden at udvikle de personlige kompetencer hos eleverne. Uddannelsesbogen (og dermed uddannelsesplanen) er elevens ejendom og skal kun fungere, så længe eleven er under uddannelse. Derfor er ansvaret for opbevaringen og ajourføringen af uddannelsesbogen også elevens. At tage en uddannelse på en teknisk skole stiller store krav til den enkelte elev om at kunne træffe valg, være ansvarlig og bevidst om egne muligheder og kompetencer. De skal kunne tilrettelægge deres eget uddannelsesforløb således, at det imødekommer egne læringsbehov og udvikler personlige kompetencer. Eleverne er cirka 16-17 år og har kun grundskolen som erfaringsgrundlag for at skulle agere i dette komplekse skolesystem. Erik Jørgen Hansen 2 behandler netop dette i emne. Et synspunkt anført af Torben Størner fra Dan- 2 Erik Jørgen Hansen (2005,227) Uddannelsessystemerne i et sociologisk perspektiv Side 4 af 14

marks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse er, at de svage vil gå tabt i denne individualiserede uddannelsesopbygning. Dette synspunkt deles derimod ikke af forskere tilknyttet Center for Ungdomsforskning ved Roskilde Universitetscenter, idet de mener, at Reform 2000 tager højde for unges behov for individualisering og derigennem mulighed for selvskabende identitet. Jeg er enig med Størner i sit synspunkt, da jeg ikke tror, at de svage unge har dét overskud, der skal til for at kunne være bevidst om egne valg og ønsker/muligheder. De har så mange problemer på det personlige og faglige plan, at det fylder dem op totalt, så om de kan vælge forskellige fag, uddannelser bliver ikke aktuelle for dem, men mere et spørgsmål om at finde en udvej, som de tror, at de kan klare. Det andet synspunkt er jeg sådan set heller ikke uenig i, men de unge, som kan klare den udfordring, ser jeg som de ressourcestærke elever. Ser man tilbage i tiden, blev Reform 2000 til med netop det ønske at tiltrække de stærke elever. Herved blev uddannelserne gjort mere teoretiske og almene kompetencegivende fag blev indlagt. Dermed kan man godt sige, at erhvervsskolerne på det faglige plan svigtede de svage elever. Dette holdt sammen med reformens mantra ansvar for egen læring, har man givet de svage elever så svære vilkår, at det er ikke så underligt, at der giver frafald. Erhvervsskolernes frafald: Frafaldet på erhvervsskolerne er steget støt, og det er ifølge regeringens eget oplæg til globaliseringsrådet hovedårsagen til, at restgruppen vokser. I 1998 gik 3589 elever ud af grundforløbet. Dette tal var vokset til 11.187 i 2003! 3 Sammenholdt med regeringens målsætning om at mindst 95 % af de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, harmonerer disse tal meget dårligt. Der er altså rigtigt meget god grund til at få fokus på ungdomsuddannelserne, specielt erhvervsskolerne. Hvordan opleves Reform 2000 af eleverne? I en artikel bragt i Weekendavisen d. 24-03-06, fortæller Christian Bach Andersen 29 år om det at være elev på en teknisk skole. Vi, der er her, er ikke boglige, men det vrimler med teoretiske fag og formelle krav om uddannelsesplan, elevplan samt ansvar for egen læring. Det slår mange ud. Og nogle er socialt svage og ude af stand til at spørge, hvordan de kommer i gang med at sammensætte deres egen uddannelse med alt, hvad det kræver af IT-kundskaber og opgaveløsning. Problemet er, at man skal vide noget for at kunne spørge, og man skal være indstillet på at åbne munden, og det er der mange, der ikke er. Desuden er kontaktlæreren fortravlet med et alt for stort antal elever knyttet til sig, måske på grund af taxametersystemet... 3 Fra artikel bragt i Weekendavisen d. 24-03-06: Globalisering: Verdens bedste. Side 5 af 14

Erhvervsskolernes sociale miljø. Modulopgave 2 LO s blad Ugebrevet a4 fra d. 28-08-06 bragte en artikel med overskriften Dårligt socialt miljø skubber unge ud af uddannelse. I artiklen refereres til en ny undersøgelse omkring det store frafald på erhvervsskolerne lavet af Dansk Center for Undervisningsmiljø. De væsentligste årsager til frafaldet angives at være: Utryghed, dårligt sammenhold, og mobning. Landsformand i Erhvervsskolernes Elevorganisation Rasmus Gudmandsen udtaler sig i artiklen således: Problemet er, at uddannelserne er bygget op på en sådan måde, så eleverne har et individuelt forløb og er et nyt sted hver femte uge. Det er klart, at det forhindrer et godt sammenhold i klassen, og at det er svært at få opbygget et netværk. Han peger også på, at skolerne er så store, at det er svært for læreren at holde øje med, om hver enkelt elev trives. Opsamling omkring erhvervsreformens indhold. Der er aspekter, som kan have en negativ betydning for de sårbare elever i forhold til overgangen til erhvervsskolerne. De kan inddeles i tre hovedpunkter som følgende: 1. Uddannelsens opbygning; individualisering, ansvar for egen læring, for teoretisk. 2. Uddannelsesmiljøet; utrygt, dårligt sammenhold og mobning. 3. Uddannelsesstedet fysiske rammer; for stort og uoverskueligt. I den skoleform, som teknisk skole lægger op til, kræves det af eleverne, at de er gode til at omstille sig. De skal hele tiden være i nye omgivelser og møde nye mennesker. De skal kunne klare de faglige udfordringer, som ofte opleves for teoretiske,- dette kræver rimelig gode læsefærdigheder. De skal kunne arbejde selvstændigt, da en del af undervisningen vil foregå i en ikke-lærer baseret form. De skal være bevidste om egne evner og muligheder, og besidde et vist overblik for at kunne tage ansvar for egen læring. Computerkendskab er et must, da aflevering af projekter og ajourføring af elevplaner foregår via nettet. Eleverne skal være gode til at tage kontakt til lærerne, når de har behov for hjælp,- det kræver en vis portion selvtillid at turde markere sig, specielt hvis man føler sig helt hægtet af. Der kræves også vedholdenhed, da den enkelte elev er i kamp med mange andre elever, som også skal have hjælp. Alle disse krav gør det rigtig svært for de sårbare unge. Denne skoleform vil jeg betegne som postmoderne i sit udtryk; den er individualiseret, den er baseret på egne valg og dermed også mulighed for succes/nederlag. Den er løs i strukturen, som en masse små øer, som den enkelte elev, må springe rundt imellem. Nogle får fast grund under fødderne andre ikke. Således er det næsten hver tredje elev, der starter på en erhvervsuddannelse, der springer fra ifølge regeringen (Fremgang, fornyelse og tryghed (2006,32 )) Side 6 af 14

Det postmoderne samfunds betingelser: Modulopgave 2 Dette afsnit er et forsøg på kortfattet at videregive den tyske forsker Thomas Ziehes teoretiske teser omkring det postmoderne samfunds betydning for unge 4 : I det postmoderne samfund er vi ikke længere begrænset i forhold til tid og sted; vi kan fx handle på nettet, når det passer os, vi kan arbejde/studere hjemmefra eller vi kan mødes med folk fra den anden side af jorden via satellit. De kulturelle traditioner er heller ikke længere så betydende, fx kan vi gifte os med, hvem vi vil, vi går ikke længere nødvendigvis i forældrenes spor uddannelsesmæssigt, og karrieren fører os måske langt fra den øvrige familie. Dermed er der ikke længere noget, der er givet på forhånd; vi må alle skabe vores egen identitet gennem individualiserede livsforløb, og vi er selv ansvarlige for, hvilket liv vi vil have og dermed også, om vi vil have succes eller nederlag. Dette begreb kalder Thomas Ziehe for kulturel frisættelse. Med friheden til at vælge følger også ansvar, og dette kan give frustration omkring valgets muligheder og bevidstheden om egen utilstrækkelighed. Medierne og reklamerne er med til at øge den enkeltes forventninger og drømme om det lykkelige liv, og den kulturelle frisættelse giver de unge en følelse af, at de frit kan vælge, fx hvad de ønsker at lave, hvor de vil bo osv. Med den kulturelle frisættelse skulle man egentlig tro, at den sociale arv så ville være betydningsløs, men er den det? Det vender jeg tilbage i næste afsnit. Sociale og kulturelle aspekter: I 60 erne og70 erne havde man meget fokus på de økonomiske aspekter, som væsentlige faktorer i forhold til, at arbejderklassens børn skulle have lige vilkår for at kunne tage en uddannelse. Under sloganet lighed gennem uddannelse indførte man økonomiske ordninger (SU og studielån) for at skabe vilkår, så de sociale skel blev udlignet. Nu i dag må man erkende, at denne mission mislykkedes. Uddannelsesniveauet er blevet løftet, men forskellen er der stadig, og måske endda større end tidligere. Derfor må der være andet end det økonomiske aspekt, der har betydning i denne sammenhæng. Her kan der hentes inspiration i den franske sociolog Pierre Bourdieu s teorier 5, som har beskæftiget sig med at kortlægge den reproduktion af sociale, økonomiske og kulturelle uligheder, der sker gennem uddannelsessystemet. Bourdieu skrev sammen med Jean-Claude Passeron Reproduction in Education, Society and Culture (1977), hvori der peges på to forhold, som er afgørende for, om den enkelte oplever succes i uddannelsessystemet. Det ene forhold er families holdninger, værdier og 4 Med inspiration fra: Jensen U.H. & Jensen T.P: Unge uden uddannelse (2005,29) 5 Jensen U.H. & Jensen T.P: Unge uden uddannelse (2005,36) Side 7 af 14

erfaringer, og det andet er familiens kulturelle værdisæt. For at forklare disse forhold anvender Bourdieu kapitalbegrebet, her forstået som et udtryk for symbolsk og materielle ressourcer: Kulturelle kapital: Bl.a. sprog og finkultur. Social kapital: Bl.a. normer, værdier og sociale netværk. Økonomisk kapital: Bl.a. familiens økonomiske situation. Bourdieu s tese går ud på, at disse kapitalers forhold hos den enkelte er afgørende for, hvorledes man handler og orienterer, og dermed også ens muligheder for at tage en uddannelse. Med denne antagelse bliver det muligt at forklare eller forstå den sociale arv. Ved at sammenholde den enkelte families forhold med hensyn til de forskellige kapitalbegreber, og den enkeltes muligheder for at tage en uddannelse, ser det således ud: Den økonomiske kapital: Denne har ikke så stor direkte indflydelse, da vi har gratis adgang til vores uddannelsesinstitutioner, men alligevel en indirekte virkning. Den kulturelle kapital: Hvis der i hjemmet tales et sprog og anvendes begreber, som ligner det der anvendes i uddannelsesinstitutionen, vil det være nemmere for den enkelte at tage en uddannelse. Selve informationsniveauet har også betydning. Den sociale kapital: Familiens og den enkeltes evne til at knytte relationer/venskaber til andre mennesker i opbyggelsen af sociale netværk, har stor betydning for den enkeltes muligheder for at uddanne sig/få en praktikplads. Dette forhold bekræftes i en empirisk undersøgelse, som omtales i en artikel trykt i Politiken 27-11- 05 skrevet af Jensen & Jensen. Den viser, at det i høj grad er kommunikationen og adfærden i hjemmet, der afgør de unges chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Hjem, hvor der tales om hverdagens forhold gennem politiske og samfundsmæssige diskussioner, og hvor kulturelle oplevelser har betydning, skaber bedre vilkår for den unge set i et i uddannelsesmæssig perspektiv. Dette forhold kalder Erik Jørgen Hansen for socialklassefaktoren. Han påpeger også det aspekt, at skolen tilgodeser de stærke elever ved at hele den kultur, der er gældende. Hansen udtrykker det således i en artikel trykt i Politiken d. 20-9-05: Den moderne skole med ansvar for egen læring og projektarbejde har svigtet de svage elever. Det er efter min opfattelse en katastrofe og udtryk for det, jeg kalder middelklassens opfattelse ansvar for egen læring er lige præcis indkodet i ethvert barn fra et veluddannet hjem, mens det er totalt fjernt fra de vilkår, arbejderklassens børn kommer fra. Ved at sammenholde de aspekter, der var omkring tekniske skoler, og så de ovennævnte sociale og kulturelle aspekter, så mener jeg, at de er de sociale og kulturelle aspekter, der er de betydende, - et synspunkt jeg så deler med Hansen. Side 8 af 14

De sårbare elever har ikke lært hjemmefra at forholde sig det moderne uddannelsessystem, de er ganske enkelt ikke klædt på til opgaven. De sårbare elever kommer ofte fra hjem med lav social og kulturel kapital. Dermed mangler disse unge de færdigheder, som de derigennem kunne have fået, og som kunne hjælpe dem videre i uddannelsessystemet. De har fra skolestarten allerede haft dette underskud! Her møder de så et skolesystem, som er tilpasset en anden klasse,- nemlig de veluddannedes børn, og får et skoleforløb, hvor de ofte er bagud, og derved kommer de til at opleve mange nederlag. De får problemer med selvtilliden og et lavt selvværd. Og det bliver en personlig barriere i det videre skoleforløb. En stor del af de unge, der ikke trives i grundskolen, er også de unge, som senere står uden uddannelse, og endda mange er helt uden for arbejdsmarkedet. 16 % af en ungdomsårgang får ikke en ungdomsuddannelse og 25 % får ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse (ifølge Undervisningsministeriet 6 ). Hvad kan der så gøres for at hjælpe disse sårbare unge? Regeringens tiltag: I Globaliseringsstrategirapportens tre første kapitler, som ses herunder, er der lagt op til en række tiltag, som skal forbedre mulighederne for at flere får en ungdomsuddannelse: 1. Verdens bedste folkeskole 2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse 3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning. Ad 1. Verdens bedste folkeskole: Styrkelse af det faglige niveau er et af målene, det er der som sådan ikke noget galt i, jeg tror bare ikke på, at det højner niveauet generelt i sidste ende. Eleverne er så forskellige, grundet deres forudsætninger i forhold til kulturel og social kapital, så jeg tror blot, at det fører til endnu større forskelle. Det vil i hvert fald ikke løfte den svage ende. Dog vil sige, at jeg tror det er meget vigtigt, at der sættes ind over for læsning helt fra begyndelse. Der skal være tid og rum til at læse for børnene. Dette vil regeringen også tage fat på med sprogscreening/stimulering af alle 3-årige og igen ved start i ny 1. klasse. Det vil til dels kunne udligne den kulturelle skævhed, og som senere kan blive en uddannelsesmæssig barriere. I forhold til grundskolen, mener jeg, at klassekvotienten skal ned, indsættes dobbeltlærer-funktion, eller nye læringsformer. De faglige og pædagogiske udfordringer er simpelthen for store for en lærer, som det er i dag, og kravene bliver ikke mindre. Regeringen er efter min mening alt for instrumentel tænkende; de sætter fokus på testning og prøver, og ved at tænke i større input, så får man automatisk et større og bedre output. 6 Refereret i Jensen U.H. & Jensen T.P. (2005,9). Unge uden uddannelse. Side 9 af 14

Jeg ser, at der er nogle overskyggende barriere i forhold til, at nogle børn ikke får det ud af folkeskolen, som de burde. Tænk, hvis man i stedet ville satse på verdens bedste familie! Ad 2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse: Her har regeringen sat ind med mange gode tiltag, som kan imødese nogle af de problemstillinger, som jeg har været inde på tidligere. Der indføres mere praksisnære grundforløb på erhvervsuddannelser og trindeling af uddannelser, som alle afspejler en jobprofil, som har et modsvar på arbejdsmarkedet. Desuden mentor ordninger for de elever, der mangler voksenstøtte. Der bliver også sat fokus på skolemiljøet og de psykologiske rådgivningsfunktioner skal styrkes. Kommunerne skal forpligtes på at oprette erhvervsgrunduddannelse (egu) og produktionsskoleforløbene skal målrettes, så der kan gives merit i forhold til kompetencegivende uddannelse. Både det offentlige og private skal tilbyde flere praktikpladser. Det er mange gode forslag, som jeg også tror, der kan afhjælpe en del af problemstillingen. Der ud over har man også indført mesterlæren igen, for at give de praktiske unge en mulighed for at starte deres uddannelse på en arbejdsplads. I en artikel bragt i fagbladet 3F d. 01-09-06, kunne man læse, at de stærkeste unge snupper mesterlære-pladserne, så ordningen rammer altså slet ikke den målgruppe, som den var tiltænkt. Det er klart, at fra et arbejdsgiversynspunkt, at det nemmere for ham at få en elev med gode forudsætninger for at tage uddannelsen. Så her er man mødt til at give de svage en positiv særbehandling fx i form af økonomisk kompensation til arbejdsgiveren, som er større end den (20.000 kr.), der ellers gives i forvejen for at tilskynde arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser. Jeg har valgt at kigge lidt nærmere på mentorordningen. Mentorordningen: I Fremgang, fornyelse og tryghed står der s. 38: Unge, som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor har brug for opfølgning i hverdagen, skal fra 9. klasse og på erhvervsuddannelserne have mulighed for at få tilknyttet en mentor fra Ungdommens uddannelsesvejledning. Formålet med mentor arbejdet er at mindske frafaldet i ungdomsuddannelserne. Mentorerne skal være med til at bygge bro mellem ungdomsuddannelserne og den enkelte unge, skabe netværk, støtte og vejlede den unge i forhold til at kunne gennemføre ungdomsuddannelsen. Mentorens arbejde tager udgangspunkt i den enkelte unge, og de behov som denne måtte have. Det kan således være støtte, som rækker ud over det uddannelsesmæssige og ind i fritiden. Der vil i visse situationer være tale om, at mentoren bliver en slags erstatningsforælder for den unge. Hvis det skal forstås sådan, at eleverne allerede i 10. klasse kan få en mentor, tror jeg, at det kunne have en meget gavnlig virkning, da det ville lette overgangen for de sårbare unge til ungdomsuddannelsen. Fx i søgningen af praktikplads kunne det være godt at have en med, som kunne give et kærligt skub ind af døren. Side 10 af 14

Ad 3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning. Regeringen vil styrke vejledningsindsatsen ved at stille krav om vejlederens uddannelse. Det kan godt undre, at et sådant krav først kommer nu. Det er vigtigt, at der er fokus på vejledning, så den hele tiden optimeres, og hertil kunne evalueringer bruges eller kollegial supervision. Regeringen har også bebudet, at uddannelsesstederne skal tilbagemelde til vejlederne, hvilket jeg synes, er en god idé. Det ville jeg selv kunne bruge i forhold til at vurdere min indsats og fornemmelse for en elevs forudsætning for at klare en konkret uddannelse. I forbindelse med vejledningsreformen nævnes følgende begreb Robin Hood-princippet 7. Det går ud på, at vejledning skal tages fra dem, der kan klare sig selv, og gives til dem, der har brug for ekstra tid; de unge med særlige behov. Det kan være svært at definere uden nærmere kendskab, hvem der kan klare sig selv i vejledningssammenhæng, så det må jo bero på, at alle kommer til samtale, for at få det dækket af. Som vejleder på en skole, hvor ca. 2/3 af eleverne kan kategoriseres som elever med særlige behov, bliver det svært at stjæle tid nok til dem. Vejledning/vejlederens betydning i forhold til de sårbare unge: Der er god inspiration at hente i rapporten Niende klasse og hvad så? 8 hvor en lang række vejledningsaktiviteter er beskrevet i forhold til elevernes holdning til disse ting. Omkring den individuelle vejledningssamtale beskrives denne som værende vejlederstyret, tidsbegrænset (ca. 20 min.) og med et meget snævert indholdsmæssigt fokus; nemlig uddannelse og arbejde, som tager sit afsæt i uddannelsesbogen. Som der også står i rapporten kan denne vejledningsform ikke bruges over for de sårbare unge. Uddannelsesbogen har kulturel slagside; den tilgodeser de stærke elever. Derfor kan det i forhold til de svagt boglige elever være en god idé at finde en anden udtryksform. Som nævnt tidligere fylder de sociale problemstillinger i de sårbare unges liv så meget, at de har svært ved at overskue fremtiden. Derfor kan det være nødvendigt at give plads i samtalen for disse, således at der kan åbnes op for en mere konstruktiv dialog om den unges ønsker for fremtiden. Det er klart, at denne proces er tidskrævende, og også kan være af en sådan karakter, at der må andre samtalepartere i spil fx psykologer. Som vejleder på en efterskole har vi den fordel, at vi får et mere bredt kendskab til elevens situation, og derfor bedre kan koordinere den støtte, som den enkelte har brug for. Vi har også gennem vores samvær på fx vagter mulighed for at opbygge et tillidsforhold til eleverne, som er vigtigt i samtalen, specielt når den handler om ømtålelige emner. 7 Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse nr. 2, februar 2004 År 2005 af Noemi Katznelson. 8 Af Katznelson N. og Pless M. (2005). CeFU. Side 11 af 14

Som det også oplyses i rapporten føler mange elever et stort pres 9 omkring vejledningssituationen, idet de afkræves svar på spørgsmål, som de slet ikke har styr på. Det stiller krav til vejlederens kommunikationsfærdigheder, således at der gennem en mere åben spørgeteknik gives mulighed for at eleven kan komme til orde og byde ind med det, som for eleven er værdifuldt. Vejlederens evne til at lytte er selvfølgelig lige så vigtig; det kræver nærvær. Der er også inspiration at hente i forhold til vejledning i rapporten Unge uden uddannelse af Ulla H. Jensen og Torben P. Jensen. De inddeler de unge i fire ungdomsprofiler; de opgivende, de vedholdende, de praktiske og de flakkende ud fra deres grad af social- og kulturel kapital. Disse grupperinger bliver så sat i forhold til vejledning, hvordan de oplever det, og hvilken vejlederrolle, der vil kunne motivere dem. De sårbare unge er netop ikke en homogen gruppe, og kan dermed heller ikke behandles ens. Konklusion: Hvilke aspekter har betydning for de sårbare unge i overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, og hvilke muligheder er der for at hjælpe dem i denne overgang? De sårbare elever er kendetegnet ved et lavt selvværd, manglende selvtillid og problemer omkring det boglige. Ca. 2/3 af vores elever vil kunne betegnes som unge med særlige behov. Det betyder, at de skal have vejledningen tilpasset til deres behov rent indholds- og tidsmæssigt. De aspekter, som kan have en negativ betydning for de sårbare elever i forhold til overgangen til erhvervsskolerne er flg.: Uddannelsens opbygning, hvor individualisering er i højsædet med ansvar for egen læring og et for teoretisk indhold. Desuden uddannelsesmiljøet, som opleves utrygt, præget af dårligt sammenhold og mobning. Til sidst opleves uddannelsesstedets fysiske rammer for store og uoverskuelige. Sammen med ovennævnte forhold har de sociale og kulturelle aspekter stor betydning for de unges muligheder for at klare sig i det moderne skolesystem, som er tilpasset en læringsstil, som er indkodet i børn fra de veluddannede hjem. De sårbare elever kommer ofte fra hjem med lav social og kulturel kapital, hvilket bliver en uddannelsesmæssig barriere. Da det er svært her og nu at ændre på de familiemæssige forhold, må uddannelsesinstitutionerne nødvendigvis i stedet være mere rummelige. Regeringens tiltag fx trindeling af erhvervsuddannelser, flere praktikpladser, mentorordninger, forbedring af det sociale miljø på uddannelsesstederne mv. er et skridt på vejen i den rigtige retning. Men der må også sættes ind tidligere for at skabe bedre mulighed for at eleverne får et større udbyt- 9 Katznelson N. og Pless M. (2005,73). Niende klasse og hvad så? Center for ungdomsforskning. Side 12 af 14

te af deres grundskolegang, så deres muligheder for at tage en uddannelse derved forbedres fx ved ekstra lærerkræfter, mindre klassekvotienter eller andre læringsformer. Vejlederne må forsøge at skabe et tillidsfuldt rum for samtale og give eleven mulighed for at komme til orde med det, som er værdifuldt for den enkelte. Det er vigtigt at få elevens livsverden i spil, så vejlederen får et helhedssyn på elevens ressourcer og muligheder. Vejledningen må tilrettelægges på en sådan måde, at den bliver vedkommende for eleverne og ikke bliver noget instrumentalt, som blot skal overstås, men i stedet et tilbud præget af refleksion og nye perspektiver. Litteraturliste: o o o o o o o Hansen E.J. (2003). Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag Illiris et al.(2002). Ungdom, identitet og uddannelse. Frederiksberg C: Roskilde universitets forlag. 2. udgave Jensen U.H. og Jensen T.P. (2005). Unge uden uddannelse. København: Socialforskningsinstituttet. Juhl I. (?). Erhvervsuddannelserne et forsømt forskningsområde. Institut for Pædagogisk Sociologi. Katznelson N. og Pless M. (2005). Niende klasse og hvad så? Center for ungdomsforskning. Katznelson N. (2006). De skal selv finde ud af det, og det er der mange der ikke magter om udsatte unge i en individualiseret tid. I Vejbred, redigeret af Peter Plant, 71-84. København NV. Danmarks pædagogiske universitetsforlag Regeringen (2006). Fremgang, fornyelse og tryghed. Artikler. Aarsland L. (20-9-05). Skolen stiller ikke alle lige. Politikken, 1.sektion side 7. Bach C. (24-3-06). Globalisering: Verdens bedste. Weekendavisen, 1.sektion, side 4. Eriksen A.H. (1-9-06). De stærkeste unge snupper mesterlære-pladser. Fagbladet 3F Online Jensen T.P. og Jensen U.H. (27-11-05). Dropouts. Hver femte unge kommer aldrig i gang Politikken, 3.sektion side 7. Forfatternavn? (28-8-06). Dårligt socialt miljø skubber unge ud af uddannelse. LO Ugebrev a4. Andet: http://www.uvm.dk/06/fremtidssikring.htm?menuid=6410 : Rapport fra udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne (Oktober, 2006) http://presse.uvm.dk/mener/erhvervsuddannelserne.htm?menuid=600515 : Det mener ministeren om erhvervsuddannelserne. (3. juli 2006) http://pub.uvm.dk/1999/eur2000/3.htm : Fakta om erhvervsuddannelsesreform 2000 (Undervisningsministeriet, 1999) http://www.uvm.dk/cgi : Mentor med fokus få frafald. (af UU vejleder Thomas Bested Jørgensen) Side 13 af 14

Bilag 1: Fordelingen af elever fra 10 kl. på Bieringhus Efterskole 2006 Elever 12 10 8 6 4 2 0 10 Teknisk skole 1 1 1 1 1 Social- og sundhedsskole Landbrugsskole HF Uddannelsessteder Handelsskolens grunduddannelse Alment Gymnasium Side 14 af 14