Fordi vi skal vide mere. En undersøgelse af kommunikationsmagistres behov, ønsker og barrierer for efteruddannelse

Fordi vi skal vide mere En undersøgelse af kommunikationsmagistres behov, ønsker og barrierer for efteruddannelse Netværket for Kommunikationsmagistre 2002

Undersøgelsen Fordi vi skal vide mere er udarbejdet af Netværket for Kommunikationsmagistre under Dansk Magisterforening. Analyse og redaktion: Susanne Mott, Le Lyby og Sara Schrøder. Analysefirmaet Responator har omsat spørgeskemaet til web og ydet konsulentbistand til analysen. Tekniske spørgsmål om data kan stilles til Responator, Artillerivej 40, 2300 Kbh. S, tlf. 2729 1704. Tak for godt samarbejde til de 200 kommunikationsmagistre, som valgte at deltage i undersøgelsen samt til Dansk Magisterforening Efteruddannelse, Dansk Kommunikationsforening, Aalborg Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet, Århus Universitet, Danmarks Journalisthøjskole og IT-højskolen i København for deres idéer, inspiration og interesse.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 1 RESUMÉ AF RAPPORTEN... 2 METODE OG DATAGRUNDLAG... 2 DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN... 3 DEMOGRAFI... 3 UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING... 3 ARBEJDSPLADS... 4 ARBEJDSOMRÅDER... 4 BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE... 5 EMNER FOR EFTERUDDANNELSE... 5 INDHOLD I EFTERUDDANNELSEN... 8 ØNSKER TIL TILRETTELÆGGELSE... 10 TYPE AF EFTERUDDANNELSE... 10 TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING... 12 UNDERVISNINGSTIDSPUNKT... 14 EKSAMENSBEVIS... 14 BARRIERER FOR DELTAGELSE... 15 KONKLUSION... 17

INDLEDNING Mange magistre har i de senere år vendt blikket bort fra traditionelle jobs inden for undervisningsog forskningssektoren og rettet det mod en række andre arbejdsområder, herunder kommunikation. Kommunikationsmagisteren optrådte første gang som profil i forbindelse med en undersøgelse af fremtidens behov for akademisk arbejdskraft, som analyseinstituttet AC Nielsen AIM udførte for Dansk Magisterforening i 1997. I undersøgelsen udtrykte knap halvdelen af større virksomheder, amter og kommuner behov for at ansætte medarbejdere med en akademisk uddannelse og ajourført viden inden for kommunikation. Analysen af arbejdsgivernes behov blev fulgt op af en kampagne, hvor Dansk Magisterforening præsenterede kommunikationsmagistrenes konkrete kvalifikationer: Kommunikationsmagistre er uddannede i at formidle og formulere sig klart og kontant. Og de er trænet i at analysere, overskue store informationsmængder og formidle dem i en kort og stram form. De er helhedsorienterede og kan arbejde strategisk og målrettet. Siden da har flere offentlige og private virksomheder fået øjnene op for kommunikationsmagistres kompetencer, hvilket fremgår af, at magistre nu ofte nævnes som faglig profil i stillingsannoncer. Men hvordan holder kommunikationsmagistrene deres kvalifikationer og kompetencer ved lige? Hvilke efteruddannelsesmuligheder har denne gruppe og hvad oplever de selv, de har behov for? Efteruddannelsesmulighederne stod på dagsordenen, da Netværket for Kommunikationsmagistre 5. marts 2001 inviterede til paneldebat med repræsentanter for følgende kursusudbydere: Dansk Magisterforening Efteruddannelse, Roskilde Universitetscenter, Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet, IT-højskolen i København, Københavns Universitet og Århus Universitet. Her præsenterede panelet deres aktuelle udbud af uddannelser og kurser inden for kommunikation som oplæg til en debat, der bl.a. rejste spørgsmålet om, hvorvidt udbuddet matcher efterspørgslen. Formålet med denne undersøgelse er at sætte fokus på kommunikationsmagistrenes efterspørgsel for at hjælpe kursusudbyderne til at give dem de bedst mulige efteruddannelsestilbud i fremtiden. Ud fra et spørgeskema belyser vi følgende tre problemstillinger: Hvilke behov har kommunikationsmagistre for efteruddannelse? Hvordan ønsker de, at efteruddannelsen skal tilrettelægges? Hvilke barrierer møder de, når de vil deltage i efteruddannelse? Rapporten er bygget op omkring svarene på disse tre spørgsmål. Vi lægger ud med et resumé af de mest markante resultater i undersøgelsen og en redegørelse for vores metode og datagrundlaget. Dernæst følger en præsentation af deltagerne, hvorefter vi kortlægger deres behov for emner og indhold i efteruddannelsen. Med udgangspunkt heri ser vi på kommunikationsmagistrenes ønsker til uddannelsestyper og tilrettelæggelse af undervisningen. Til sidst kaster vi et blik på de forhold, der er en barriere for, at kommunikationsmagistre deltager i den efteruddannelse, de har behov for. Endelig runder vi rapporten af med en konklusion, hvor vi hæver os lidt op over tallene, og vi kommer med vores kommentarer, der sætter en række af resultaterne ind i en større sammenhæng. 1

RESUMÉ AF RAPPORTEN Kommunikationsmagistrene i undersøgelsen oplever i høj grad et behov for at efteruddanne sig. 96% af respondenterne har mindst et aktuelt efteruddannelsesønske, og 67% har hele tre ønsker. Behovet er størst for uddannelse inden for områderne: Internet og intranet Formidling og journalistik Ledelse og organisation Indholdet i efteruddannelsen skal først og fremmest fokusere på praktiske værktøjer og redskaber. Ønskerne til tilrettelæggelsen viser, at der er en stor interesse for korte kurser, og at størsteparten foretrækker undervisning i et samlet forløb. Hvad tidspunktet angår hersker der ret stor fleksibilitet. 73% af respondenterne møder barrierer, når de ønsker at deltage i efteruddannelse. Manglende overblik over udbuddet og økonomi er de hyppigst oplevede barrierer, men tiden spiller også ind. METODE OG DATAGRUNDLAG Dataindsamlingen til undersøgelsen blev gennemført via et web-baseret spørgeskema (bilag 1), som var frit tilgængeligt på både Dansk Magisterforenings og Dansk Kommunikationsforenings hjemmeside fra den 16. maj 2001 til den 12. juni 2001. Der blev sendt en e-mail ud til de ca. 250 magistre i Netværket for Kommunikationsmagistre med opfordring om at udfylde spørgeskemaet og sende opfordringen videre til magistervenner og -kolleger, som arbejder med kommunikation (bilag 2.a). Halvvejs gennem perioden modtog samme gruppe en reminder via e-mail (bilag 2.b). Desuden bragte Dansk Kommunikationsforening opfordring og reminder i deres trykte nyhedsbrev. 200 personer har taget sig tiden til at besvare hele spørgeskemaet, mens 67 sprang fra undervejs. Det er dog vanskeligt at sige noget eksakt om svarprocenten på grund af undersøgelsens karakter. Vi kender ikke den samlede populationsstørrelse, og vi ved ikke, hvor mange personer der har modtaget opfordringen til at deltage i undersøgelsen, da den kan være videresendt mange gange. Det betyder samtidig, at vi ikke ved præcist, hvordan respondenterne repræsenterer hele gruppen af kommunikationsmagistre. Således kan tallene i denne rapport kun med sikkerhed fortælle os, hvordan 200 personer - der opfatter sig selv som kommunikationsmagistre - oplever behov og barrierer for efteruddannelse. Det er tilmed sandsynligt, at der blandt deltagerne er overvægt af personer, som har et aktuelt behov for efteruddannelse, da de formodentligt har haft størst lyst til at medvirke. Incitamentet til at besvare spørgeskemaet har udelukkende været deltagernes interesse i at præge deres fremtidige efteruddannelsesmuligheder; der var ingen lodtrækning om præmier. Det er vores opfattelse, at de 200 indkomne besvarelser kan give en god fornemmelse for, hvad kommunikationsmagistrene er optagede af, når det gælder efteruddannelse. Vi har fx brugt mange fritekstfelter i spørgeskemaet for ikke at lægge ord i munden på dem, men få dem til at reflektere. 2

DELTAGERNE I UNDERSØGELSEN Kommunikationsmagistre er en uhomogen gruppe, der umiddelbart kun har det tilfælles, at de er uddannet inden for og/eller arbejder med kommunikation i en af fagets forskellige afskygninger. Deres baggrund er utallige uddannelsesretninger/fagkombinationer, og de har et bredt arbejdsfelt. Derfor har vi her valgt at tegne et forholdsvist omfattende billede af deltagerne i undersøgelsen på grundlag af oplysninger om demografi, uddannelse, erhvervserfaring, arbejdsplads og -områder. DEMOGRAFI 75% af respondenterne er kvinder, og 25% er mænd. Aldersmæssigt er der en spredning fra 25 år til 59 år. 80% er under 40 år, og gennemsnitsalderen er 34 år. 14,5% bor vest for Storebælt, mens 85,5% bor øst for Storebælt (hvor der er flest kommunikationsstillinger, og hvor vores netværk også er stærkest repræsenteret). UDDANNELSE OG ERHVERVSERFARING 82% af deltagerne er uddannede magistre, 11,5% har en anden uddannelse, mens 6,5% studerer. Studerende har vi taget med i undersøgelsen, da mange har et relevant studiejob i en årrække, og her kan opleve et behov for efteruddannelse. Desuden ville de næppe have taget sig tiden til at besvare spørgeskemaet, hvis de ikke havde gjort sig tanker om deres fremtidige efteruddannelse. 76,5% har gennemført eller er i gang med at tage en uddannelse, som helt eller delvist er baseret på kommunikation, mens 23,5% slet ikke har haft kommunikationsfag i løbet af deres studietid. Hovedparten af kommunikationsmagistrene År siden afslutning af uddannelse i undersøgelsen er forholdsvist nyuddannede. 40% 30% 20% 10% 37,5% 27% 15,5% 14% 0% (n=200) 0-2 år 3-5 år 6-10 år Over 10 år Uafsluttet 50% 40% 30% 20% 10% 0% (n=200) År med kommunikationsarbejde 42% 34,5% 12,5% 6% 11% 0-2 år 3-5 år 6-10 år Over 10 år 30-39 år 52% (n=200) Alder 40-49 år 15% 50-59 år 5% 25-29 år 28% 64,5% har afsluttet deres uddannelse inden for de sidste 5 år. 29,5% forlod universitetet for over 5 år siden, mens de resterende 6% stadig sidder på skolebænken eller (endnu) ikke har fået taget deres kandidateksamen. Kommunikationserfaringen afspejler, at det er et ret nyt felt for mange magistre, og at der er mange nyuddannede i undersøgelsen. 76,5% har arbejdet med kommunikation i 5 år eller mindre. 23,5% har mere end 5 års erfaring. Kun 11% har over 10 år bag sig i kommunikationsbranchen. 3

ARBEJDSPLADS Langt størstedelen af kommunikationsmagistrene er lønmodtagere, hver niende er ledig, og kun få er freelancere og selvstændige. Lønmodtagerne arbejder fortrinsvist inden for den private sektor 1. Over halvdelen er beskæftiget i helt store virksomheder, mens kun 1/5 har job i en lille virksomhed. Arbejdssituation Organisationstype Selvstændig 2% Freelance 4,5% Ledig 11% Konsulentvirksomhed 8% Interesseorganisation 13,5% Offentlig 43% (n=200) Lønmodtager 82,5% (n=169) Privat 35,5% Virksomhedsstørrelse Kommunikationskolleger Over 100 52% 1-10 20% 11-50 10% 1-5 47% 6-10 13% Over 10 14% 51-100 18% Ingen 26% (n=169) (n=169) At være kommunikationsmagister kan være et ensomt job hvis man ser på antal kolleger med samme fagområde. Hver fjerde har ingen kommunikationskolleger, mens knap halvdelen har 1-5.. ARBEJDSOMRÅDER At producere tekster til traditionelle trykte medier er kommunikationsmagistrenes hovedarbejdsområde. Men formidling i nye netmedier som internet og intranet kommer ind på en klar 2. plads. Arbejdsområder Strategi 48% Analyse 38% Tekstproduktion 77% Redaktion 58% PR/presse 54% Internet/intranet 75% Andre 33% (n=200) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Andre arbejdsområder for kommunikationsmagistrene er bl.a.: undervisning (6,5%), IT (3,5%), rådgivning (3%), design og layout (3%), netværkskommunikation (2,5%) og markedsføring (2%) 2. Spændvidden og vægten i arbejdsområder afspejler sig, når vi ser på behovet for efteruddannelse. 1 Den private sektor er her opgjort som summen af privat virksomhed, interesseorganisation og konsulentvirksomhed. 2 Se bilag 3, som indeholder en oversigt over andre arbejdsområder. 4

BEHOV FOR EFTERUDDANNELSE Kommunikationsmagistre er tilsyneladende et folkefærd, der er meget engageret i efteruddannelse. Ikke alene har 200 personer taget sig tid til at udfylde spørgeskemaet; 47 har benyttet lejligheden til at skrive en afsluttende kommentar, hvor de udtrykker deres tanker omkring efteruddannelse 3. Det tegner et billede af en gruppe, der har stor interesse i at udvikle sig professionelt og personligt. De oplever efteruddannelse som en nødvendighed, selv om de har en lang akademisk uddannelse. Jeg skal efteruddannes. Jeg kan ikke forestille mig ikke at komme på skolebænken igen. Det er blot et spørgsmål om tid. Alle har brug for det, om det så er et længerevarende eller et kort kursus. Både én selv og ens arbejdsgiver bliver rigere. Men kommunikationsbranchens karakter spiller også en rolle for antallet af uddannelsesønsker. Når man har valgt en forholdsvis ny magistervej inden for et felt, hvor arbejdsopgaverne ikke er faste og forudsigelige, får man et behov for ny viden både inden for sit fag og på andre områder. Ingen tvivl om at behovet er stort. Vi kommer fra alle hjørner uddannelsesmæssigt og oplever ofte huller og nye arbejdsfelter. 96% af deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de aktuelt føler behov for efteruddannelse. Disse 191 personer har skrevet en ønskeseddel med 604 mere eller mindre forskellige emner. EMNER FOR EFTERUDDANNELSE I spørgeskemaet gav vi kommunikationsmagistrene en mulighed for med egne ord at angive op til 5 prioriterede emner, som de oplever et behov for at efteruddanne sig inden for lige nu og her. 67% har nævnt op til 3 uddannelsesønsker, og 16% har benyttet sig af muligheden for at udfylde alle 5 prioriteringer. 100% 80% 60% 40% 20% 0% (n=200) 96% Prioritering af emner 90% 67% 35% 16% 1 emne 2 emner 3 emner 4 emner 5 emner De emner, kommunikationsmagistrene efterspørger, har vi efterfølgende inddelt i 8 kategorier 4 : Kommunikation i bred forstand: overordnede kommunikationsfaglige emner Strategi og analyse: strategi, (målgruppe)analyse og undersøgelsesmetoder Formidling og journalistik: skriftlig/mundtlig formidling, journalistik og design/layout PR og marketing: PR, pressekontakt og markedsføring Internet og intranet: formidling på nettet, web-design og web-produktion IT og edb: informationsteknologi, edb-værktøjer og programmer Ledelse og organisation: (projekt)ledelse, organisationsudvikling, HR og coaching Andre emner: spænder fra statistik og sprog over pædagogik til personlig udvikling 3 Se bilag 9, som indeholder et repræsentativt udvalg af kommunikationsmagistrenes kommentarer. 4 Se bilag 4, som indeholder en detaljeret oversigt over samtlige emner i de 8 forskellige kategorier. 5

Den indbyrdes fordeling af de 8 emnekategorier inden for prioritet 1-5 fremgår af følgende figur: Prioriteter opdelt i kategorier 1. prioritet (n=191) Kommunikation i bred forstand Strategi og analyse 2. prioritet (n=179) 3. prioritet (n=134) 4. prioritet (n=69) 5. prioritet (n=31) Formidling og journalistik PR og markedsføring Internet og intranet IT og edb Ledelse og organisation Andre emner 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Kommunikationsmagistrene oplever først og fremmest et behov for at efteruddanne sig inden for deres hovedarbejdsområder: tekstproduktion og internet/intranet, som omkring 3/4 arbejder med 5. Inden for 1. prioritet fordeler deres 191 ønsker sig således på kategorierne: internet/intranet 25%, formidling og journalistik 19%, ledelse og organisation 13%, IT og edb 13%, strategi og analyse 10%, andre emner 8%, kommunikation i bred forstand 7% og PR og marketing 5%. Ser vi nu på emner på tværs af prioriteringer, så har kommunikationsmagistrene flest ønsker om at efteruddanne sig i internet/intranet, formidling og journalistik og ledelse og organisation. Tilsammen tegner disse 3 kategorier sig for omkring halvdelen af det aktuelle uddannelsesbehov. Nedenstående figur viser fordelingen af alle 604 efteruddannelsesønsker på de 8 emnekategorier: Uddannelsesønsker fordelt på kategorier Kommunikation i bred forstand 37 ønsker Strategi og analyse 66 ønsker Formidling og journalistik 103 ønsker PR og marketing 57 ønsker Internet/intranet 123 ønsker IT og edb 49 ønsker (n=604) Ledelse og organisation Andre emner 88 ønsker 81 ønsker 0% 5% 10% 15% 20% 25% 5 Jf. figuren over kommunikationsmagistrenes arbejdsområder på side 4. 6

Internet og intranet er et forholdsvist nyt arbejdsområde for kommunikationsmagistre, og der er formodentligt en del, som ikke har stiftet bekendtskab med området i løbet af deres uddannelse. 20% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 123 emner. Formidling og skrivning af tekster på nettet er her den absolutte topscorer med i alt 41 ønsker. Men formidling på internet og intranet kræver også et indblik i informationsteknologiens verden, hvilket bl.a. afspejler sig i interessen for web-design (17), web-produktion (8) og web-teknik (11). Mange web-kurser er enten meget tekniske eller er begynderkurser (fx lær en browser at kende). Jeg kunne godt tænke mig nogen midt imellem kurser rettet til magistre der arbejder med webformidling, men som har svært ved at følge med i den tekniske udvikling - og derfor også kan have svært ved at prioritere hvilke mere hardcore redskabskurser, man har behov for. Desuden er der en række ønsker, som generelt omhandler internet (15), intranet (7) og web (6). De sidste 18 ønsker er fordelt på forskellige emner, fx teori, strategi, udvikling og projektstyring. Formidling og journalistik indgår i de fleste kommunikationsmagistres daglige arbejdsopgaver 6. 17% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 103 emner. De fleste ønsker drejer sig her om at blive bedre til skriftlig og/eller mundtlig formidling (49). Men næsten ligeså mange emner går specifikt på journalistik, herunder journalistiske redskaber og arbejdsmetoder (39). Grafisk kommunikation, design og layout udgør den mindste andel (15). Ledelse og organisation ligger uden for kommunikationsmagistrenes hovedarbejdsområder, men spiller en stor rolle, da der er kommet fokus på kommunikation som et strategisk ledelsesredskab. 15% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 88 emner. Inden for ledelse er der dobbelt så stor interesse for projektledelse (33) som for ledelse generelt (17). Der er næststørst behov for emner, som vedrører organisationsforståelse og -udvikling (25), mens de resterende ønsker her drejer sig om Human Ressource Management (8) og coaching (5). Strategi og analyse udgør tilsammen en stor del af kommunikationsmagistrenes arbejdsområder 6. 11% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 66 emner. Her er dobbelt så stort behov for strategi og strategisk kommunikation (44) som for analyse (22). PR og marketing indgår i arbejdsopgaverne for over halvdelen af kommunikationsmagistrene 6. 9% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 57 emner. De fleste ønsker omhandler pressearbejde (24), mens resten går på PR (17) og markedsføring (16). IT og edb er efterhånden en integreret del af langt de fleste arbejdsområder, også kommunikation. 8% af kommunikationsmagistrenes ønsker ligger i denne kategori, hvilket svarer til 49 emner. Halvdelen af ønskerne drejer sig her om IT-området generelt (25), mens den anden halvdel er fordelt på konkrete edb-værktøjer og -programmer (20) samt brugergrænseflader og usability (4). Kommunikation i bred forstand og andre emner spænder over en bred vifte af ønsker, som ikke danner et mønster af undergrupper på samme måde som ønskerne i de øvrige 6 kategorier 7. Disse to kategorier indeholder henholdsvis 6% og 13% af alle kommunikationsmagistrenes ønsker. 6 Jf. figuren over kommunikationsmagistrenes arbejdsområder på side 4. 7 Se bilag 4, som indeholder en detaljeret oversigt over samtlige emner i de 8 forskellige kategorier. 7

INDHOLD I EFTERUDDANNELSEN Når det drejer sig om efteruddannelsens indhold, efterspørger kommunikationsmagistrene først og fremmest praktiske værktøjer, men de viser også en relativt stor interesse for teori og metoder. Der er en tendens til, at de fleste af kommunikationsmagistrene foretrækker videregående kurser, dernæst følger introduktion til et nyt fagområde, hvorimod der er begrænset behov for brush-up. Den gennemsnitlige fordeling af ønsker til indhold for alle 604 emner fremgår af følgende figur 8 : Indhold i efteruddannelsen Teori og metode 70% Praktiske værktøjer 87% Introduktion 35% Brush-up 14% Ved ikke 0% (n=604) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Umiddelbart kunne man forestille sig, at der ville være en sammenhæng mellem overvægten af nyuddannede kommunikationsmagistre i undersøgelsen og efterspørgslen efter praktiske værktøjer. To nyuddannede magistre kommenterer fx deres ønske om praktiske værktøjer på følgende måde: Jeg har generelt meget behov for værktøjsorienteret uddannelse, hvor jeg kan operationalisere min teoretiske viden. Jeg finder det vigtigt, at kurserne er praktisk orienterede. Alt for mange kurser for akademikere fortsætter det akademiske navlepilleri fra universitetet. Men det er vigtigt i et så praktisk fag som kommunikation, at der er praktiske redskaber, der forbedrer vores evner på arbejdsmarkedet og vores jobmuligheder generelt. Intet tyder dog på, at ønsket om at lære praktiske færdigheder bliver markant mindre med årene: Praktiske værktøjer set i forhold til kandidatår Over 10 år 24 3 6-10 år 27 3 3-5 år 41 10 0-2 år 69 3 0% 20% 40% 60% 80% 100% (prioritet 1) Praktiske værktøjer (172) Ikke praktiske værktøjer (19) Som figuren viser, er det i alle grupper langt størsteparten, der har et behov for praktiske værktøjer. 8 Se bilag 5, som indeholder figurer over fordelingen af ønsker til indhold inden for alle 8 emnekategorier. 8

For de fleste er der dog ingen tvivl om, at teori og metode samtidig skal indgå i efteruddannelsen. Praktiske værktøjer/teori og metode Kun Praktiske værktøjer 28% (n=585) Hvis efteruddannelsen virkelig skal batte, så mener jeg, at der skal være sammenhæng mellem teori og praksis. Forstået på den måde, at begge dele skal indgå i uddannelsen - gerne integreret i ens eget arbejde. Kun Teori og metode 10% Praktiske værktøjer og Teori og metode 62% 62% af kommunikationsmagistrene efterspørger både praktiske færdigheder og teori og metode. Men der er også en stor andel, som efterspørger praktiske værktøjer frem for teorier og metoder. 28% er kun interesserede i, at efteruddannelsen skal indeholde praktiske værktøjer. 10% efterspørger udelukkende teori og metoder. I sidste ende afhænger efterspørgslen efter praktiske værktøjer og/eller teori og metoder af emnet, da der naturligt nok kan være variationer i, hvilket indhold forskellige typer emner lægger op til. I de fleste emnekategorier er der en overvældende overvægt på ønskerne om praktiske værktøjer. Billedet ser fx således ud i de to mest populære: internet/intranet og formidling og journalistik: Internet/intranet - indhold Formidling og journalistik - indhold Teori og metode 66% Teori og metode 58% Praktiske værktøjer 93% Praktiske værktøjer 93% Introduktion 31% Introduktion 19% Brush-up 14% Brush-up 17% Ved ikke 0% Ved ikke 2% (n=123) 0% 20% 40% 60% 80% 100% (n=103) 0% 20% 40% 60% 80% 100% Kommunikation i bred forstand og strategi og analyse adskiller sig fra det generelle mønster, idet der her er en større interesse for teori og metoder end for praktiske værktøjer. Det afspejler formodentligt, at de fleste af emnerne i disse to kategorier har en forholdsvis teoretisk karakter. Ledelse og organisation afviger ligeledes ved at behovet for teori og metode er lige så stort som for praktiske værktøjer. Det kan muligvis skyldes, at det er et nyt fagområde for mange magistre. Interessen for introduktion er et udtryk for den Ledelse og organisation - indhold del af efteruddannelsesemnerne, som er nye for kommunikationsmagistrene. Teori og metode 85% Det drejer sig om cirka halvdelen i kategorierne ledelse og organisation og andre emner, mens der kun er tale om hvert tredje uddannelsesønske i internet/intranet og hvert femte ønske inden for formidling og journalistik. Praktiske værktøjer 86% Introduktion 49% Brush-up 6% Ved ikke 0% (n=88) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 9

I alle kategorier er der mindst behov for kurser af brush-up typen, hvor man kan få opfrisket sin eksisterende viden. Dette kan skyldes, at der i undersøgelsen er en klar overvægt af nyuddannede kommunikationsmagistre, som har deres teoretiske uddannelse fra universitetet i frisk erindring. Introduktion og brush-up dækker tilsammen omkring halvdelen af samtlige uddannelsesønsker. Det tyder på, at ønskerne i den anden halvdel drejer sig om at få en større viden i kendte emner. Flere af kommentarerne fra respondenterne peger i hvert fald i retning af, at efteruddannelse skal forstås helt bogstaveligt som uddannelse efter uddannelse og tage højde for erhvervserfaringen. En magister med 3-5 års erfaring kommenterer sit uddannelsesønske i faglig formidling således: De tilbud, der er på efteruddannelse i faglig formidling, er næsten udelukkende introducerende. Jeg savner et videregående forløb - baseret på at deltagerne har erfaring/uddannelse inden for området. En magister med mere end 10 års erfaring i kommunikationsbranchen har en generel kommentar: Det er sjældent at finde et tilbud, som har et vist niveau. Der er ofte for meget, man ved i forvejen. Aha-oplevelserne mangler. Så selv om størstedelen af kommunikationsmagistrene ønsker et praktisk og anvendelsesorienteret perspektiv på deres efteruddannelse, forventer de samtidig, at indholdet skal have et vist niveau. ØNSKER TIL TILRETTELÆGGELSE Der er et væld af valgmuligheder i forbindelse med tilrettelæggelse af efter- og videreuddannelse. Derfor er det væsentligt at belyse, hvordan og hvornår kommunikationsmagistre bedst kan deltage. I det følgende redegør vi for kommunikationsmagistrenes præferencer mht. uddannelsestyper, og vi ser nærmere på deres ønsker til tilrettelæggelse af undervisningen, og hvornår den skal foregå. TYPE AF EFTERUDDANNELSE Hovedparten af kommunikationsmagistrene foretrækker korte kurser, mens kun en mindre andel ønsker at deltage i længerevarende kurser eller enkeltfag fra de ordinære eller åbne uddannelser. Master- og diplomuddannelser er den uddannelsestype, der generelt er mindst efterspørgsel efter. Den gennemsnitlige fordeling af ønskerne til type for alle 604 emner fremgår af følgende figur 9 : Type af efteruddannelse Master/diplom 15% Enkeltfag Længere kursus 39% 40% Kort kursus 65% Ved ikke 2% (n=604) 0% 20% 40% 60% 80% 9 Se bilag 6, som indeholder figurer over fordelingen af ønsker til uddannelsestype inden for alle 8 emnekategorier. 10

Den store interesse for korte kurser hænger sammen med de mange ønsker om praktiske værktøjer. 63% ønsker korte kurser, hvor indholdet skal have fokus på praktiske værktøjer og redskaber. 7% efterspørger korte kurser, men ønsker ikke, at fokuset skal være på de praktiske værktøjer. 30% ønsker praktiske værktøjer, men mener, at der skal være tale om en anden uddannelsestype end korte kurser. Korte kurser og/eller Praktiske værktøjer Kort kursus - Praktiske værktøjer 63% (n=565) Kort kursus - ikke Praktiske værktøjer 7% Praktiske værktøjer - ikke Kort kursus 30% Som det var tilfældet med praktiske værktøjer, afhænger efterspørgslen efter korte kurser af emnet. I alle emnekategorier er det dog langt de fleste ønsker til uddannelsestype, der går på korte kurser. Billedet ser fx således ud i de to mest populære: internet/intranet og formidling og journalistik: Internet/intranet - type Formidling og journalistik - type Master/diplom 10% Master/diplom 17% Enkeltfag 37% Enkeltfag 45% Længere kursus 35% Længere kursus 42% Kort kursus 70% Kort kursus 68% Ved ikke 1% Ved ikke 2% (n=123) 0% 20% 40% 60% 80% (n=103) 0% 20% 40% 60% 80% Ledelse og organisation afviger fra gennemsnittet ved, at der her er betydeligt mindre interesse for korte kurser og tilsvarende større efterspørgsel efter både længerevarende kurser og enkeltfag. Ledelse og organisation - type Master/diplom 16% Enkeltfag 47% Længere kursus 49% Kort kursus 57% Ved ikke 3% (n=88) 0% 20% 40% 60% 80% Som vi tidligere har været inde på, er det et nyt fagområde for mange magistre, og der er et stort behov for teori og metoder, som ikke altid egner sig til korte kurser. Samtidig tyder den relativt store efterspørgsel efter enkeltfag på, at der er tale om et område, hvor flere er interesseret i at erhverve formelle kompetencer. Master- og diplomuddannelser udgør kun et lille mindretal af ønskerne inden for alle kategorier. Det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med, at det drejer sig om omfattende uddannelsesforløb, som strækker sig over flere år, og som fordrer, at man ønsker at fordybe sig i et specifikt område. Interessen er størst inden for kommunikation i bred forstand og strategi og analyse, hvor der var større behov for teori og metoder end for praktiske værktøjer, og mindst i PR og marketing. Efterspørgslen efter enkeltfag antyder dog, at mange kommunikationsmagistre holder muligheden åben for måske med tiden at sammenstykke en længerevarende og kompetencegivende uddannelse. 11

Selv om hovedparten af kommunikationsmagistrene angiveligt foretrækker korte kurser, er billedet dog ikke helt entydigt. Ser vi isoleret på kursuslængden, er grænsen mellem de korte og længere kurser her lagt op til deltagernes fortolkning. Enkeltfag samt master- og diplomuddannelser må ligeledes betragtes som længerevarende forløb. Samtidig spiller en række andre omstændigheder, fx tid og penge, en rolle. Dem vender vi tilbage til, når vi ser på barriererne for efteruddannelse. TILRETTELÆGGELSE AF UNDERVISNING De fleste af kommunikationsmagistrene foretrækker, at undervisningen er tilrettelagt som et samlet forløb frem for i spredte moduler. Fjernundervisning kombineret med seminarer er den næstmest populære form, hvorimod der er en ret begrænset interesse for at deltage i ren fjernundervisning. Den gennemsnitlige fordeling af ønsker til tilrettelæggelse for alle 604 emner fremgår af figuren 10 : Tilrettelæggelse af undervisning Samlet forløb 58% Spredte moduler 37% Fjernundervisning 13% Seminar/fjernundervisning 40% Ved ikke 7% (n=604) 0% 20% 40% 60% 80% Ønsker til tilrettelæggelse af undervisning hænger normalt sammen med valg af uddannelsestype. Derfor kunne man forvente en forskel på ønskerne til tilrettelæggelsen af korte og længere kurser. Tilrettelæggelse af korte og længere kurser Kort kursus (392) 254 140 47 134 Længere kursus (243) 133 134 38 130 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Samlet forløb Fjernundervisning Spredte moduler Seminar/fjernundervisning Som figuren viser, er der dog ikke de helt store udsving at spore her. Den mest markante forskel er også den åbenlyse: At de kommunikationsmagistre, der ønsker korte kurser, typisk foretrækker dem tilrettelagt som et samlet forløb. Derimod er der stort set lige mange, som ønsker de længere kurser tilrettelagt som et samlet forløb, i spredte moduler og som fjernundervisning med seminarer. Både for korte og længere kurser gælder det, at kommunikationsmagistrene kun i ringe omfang er interesserede i, at undervisningen skal foregå som ren fjernundervisning hjemme foran computeren. 10 Se bilag 7, som indeholder figurer over fordelingen af ønsker til tilrettelæggelse inden for alle 8 emnekategorier. 12

Men som det var tilfældet med indhold og type, afhænger ønsker til tilrettelæggelse også af emnet. I alle emnekategorier er det de fleste af ønskerne til tilrettelæggelsen, der går på samlede forløb. Billedet ser fx således ud i de to mest populære: internet/intranet og formidling og journalistik: Internet/intranet - tilrettelæggelse Formidling og journalistik - tilrettelæggelse Samlet forløb 58% Samlet forløb 54% Spredte moduler 33% Spredte moduler 40% Fjernundervisning 11% Fjernundervisning 14% Seminar/fjernundervisning 46% Seminar/fjernundervisning 44% Ved ikke 5% Ved ikke 9% (n=123) 0% 20% 40% 60% 80% (n=103) 0% 20% 40% 60% 80% IT og edb afviger mest fra gennemsnittet, idet der her er en markant større interesse for samlede forløb og tilsvarende en langt mindre interesse i spredte moduler og seminarer/fjernundervisning. Det kan måske skyldes, at en del af emnerne i denne kategori omhandler konkrete edb-værktøjer og programmer, som man typisk har brug for at kunne beherske inden for en ret kort tidshorisont. Ledelse og organisation adskiller sig fra det generelle mønster, idet der her er større efterspørgsel efter undervisning som spredte moduler end som fjernundervisning i kombination med seminarer. Ledelse og organisation - tilrettelæggelse Samlet forløb Spredte moduler Fjernundervisning Seminar/fjernundervisning 6% 32% 47% 59% Den større interesse for de spredte moduler her skal sandsynligvis ses i sammenhæng med, at emnerne inden for dette område ofte inddrager deltagernes egen arbejdsplads og lægger op til, at man afprøver tingene og udveksler erfaringer. Behovet for dialog er formodentligt også en del Ved ikke 10% af forklaringen på, at vi her finder den mindste (n=88) 0% 20% 40% 60% 80% interesse for fjernundervisning i det hele taget. Ren fjernundervisning er den tilrettelæggelsesform, der er mindst søgning efter i alle kategorier. Kommunikationsmagistrene foretrækker tydeligvis undervisningsformer, hvor de har et minimum af kontakt med de andre deltagere i uddannelsen eller kurset, hvilket den markant større interesse for fjernundervisning i kombination med seminarer inden for alle 8 emnekategorier understreger. Selv blandt de magistre, som har sat kryds ved ren fjernundervisning, er der en vis skepsis at spore: Jeg har stor motivation, men det skal passes ind i arbejdstid og familie. Sidste har høj prioritet, fx vil jeg ikke bruge sommerferie og det er derfor, jeg har krydset fjernundervisning af, selvom jeg tror udbyttet er større ved kontakt. Fjernundervisning er også ensomt. (Det er mit arbejde også selvom det er et stort sted, er jeg helt alene med mit område). At størsteparten af kommunikationsmagistrene arbejder alene eller kun har få kolleger inden for deres fagområde 11 indebærer naturligt nok, at de søger samværet med ligesindede i efteruddannelse. 11 Jf. figuren over antal kommunikationskolleger på side 4. 13

UNDERVISNINGSTIDSPUNKT Kommunikationsmagistre foretrækker undervisning på hverdage, mens årstiden betyder mindre. Tidspunkt for undervisning Årstid for undervisning Dag 53% Forår 9% Aften 47% Sommer 24% Weekend 27% Efterår 16% Sommerferie 6% Vinter 17% Ingen betydning 18% Ingen betydning 62% (n=200) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% (n=200) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Over halvdelen ser gerne, at undervisning foregår i dagtimerne (53%), men næsten lige så mange er interesserede i at deltage i kurser om aftenen (47%). Weekenden er et godt tidspunkt for 27%. Til gengæld er der en behersket begejstring for at efteruddanne sig i løbet af sommerferien (6%). Men ser vi på den andel, for hvem tidspunktet ingen betydning har, så er der yderligere 18% af kommunikationsmagistrene, der er villige til at bruge både weekender og sommerferie på kurser. 62% af kommunikationsmagistrene er fuldstændigt fleksible med hensyn til, hvornår på året, at undervisningen ligger. De resterende fordeler sig nogenlunde jævnt på de fire årstider; dog er der flest, som ønsker at efteruddanne sig i sommermånederne og færrest, der har tid i løbet af foråret. EKSAMENSBEVIS Blandt kommunikationsmagistrene er der generelt set en begrænset interesse for eksamensbevis. Over halvdelen oplever ikke, at det er vigtigt at få et eksamensbevis i hånden, når de afslutter en uddannelse eller et kursus (specifikt er der sandsynligvis en sammenhæng med uddannelsestypen). 28% anser det for vigtigt, at de kan få et eksamensbevis. Ønsket er størst hos de nyuddannede magistre og falder i takt med erhvervserfaring. Eksamensbevis Ved ikke 16% 32% af de magistre, som har afsluttet deres uddannelse for mindre end 2 år siden, er interesserede i at få flere eksamensbeviser, mens det kun er tilfældet for 14% af dem, som forlod universitetet for mere end 10 år siden. Samme tendens gør sig gældende, når vi ser på erhvervserfaring. Jo mindre erfaring, jo større er interessen for eksamensbeviser. 33% af kommunikationsmagistre med mindre end 2 års erfaring ønsker eksamensbevis, mens det kun gælder 18% af dem, som har over 10 år bag sig i branchen. Det kan være en indikator for, at kommunikationsmagistre med tiden oplever, at det ikke er deres eksamensbeviser og karakterer, som giver dem jobs i branchen, men snarere praktiske erfaringer og personlige kvalifikationer kombineret med en akademisk uddannelse. Magistre, som ikke har haft kommunikationsfag i deres uddannelse, lægger dog i højere grad vægt på, at uddannelser og kurser kan afsluttes med et bevis (32%), end magistre med en kommunikationsuddannelse (26%). Nej 56% (n=200) Ja 28% 14

BARRIERER FOR DELTAGELSE Langt størsteparten af kommunikationsmagistrene støder mod barrierer, når de ønsker at deltage i efter- og videreuddannelse. Manglende overblik over muligheder samt økonomi er de hyppigst oplevede barrierer, men at finde tid til både familien og efteruddannelse spiller også en stor rolle. 73% af kommunikationsmagistrene, hvilket svarer til 145 personer, har oplevet mindst én barriere. Kommunikationsmagistre, der ikke oplever barrierer, adskiller sig ikke mærkbart fra dem, som oplever barrierer; hverken hvad angår demografi, uddannelse, erhvervserfaring eller arbejdsplads. Nedenstående figur viser fordelingen af de barrierer, som kommunikationsmagistrene har oplevet: Barrierer for deltagelse i efteruddannelse (Bemærk: summen af antal personer er større end antal respondenter, der oplever barrierer, da det var muligt at sætte op til tre x'er) Få fri i arbejdstiden Overbevise arbejdsgiver om behov for efteruddannelse Få tid til både efteruddannelse og familie Få arbejdsgiver til at betale Få råd til selv at betale Overskue muligheder for efteruddannelse Finde relevante efteruddannelsestilbud 36 personer 24 personer 48 personer 49 personer 64 personer 77 personer 41 personer Få plads på den ønskede efteruddannelse 8 personer Andet 24 personer (n=145) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Den største barriere er vanskeligheder med at skabe et overblik over mulighederne på markedet. 77 personer (53%) har svært ved at overskue, hvilke uddannelser og kurser, der findes for dem. Desuden har 41 personer (28%) svært ved at finde relevante efteruddannelsestilbud, hvilket både kan være udtryk for manglende (overblik over) udbud og for at det ikke er helt let at afgøre, hvad der nu er relevant. En projektleder med 3-5 års erfaring kommenterer sine vanskeligheder således: Det er svært at overskue, hvad der også er relevant om et eller to år. Det er ikke ønskeligt at gennemføre 1-2 års efteruddannelse og bagefter finde ud af, at det var nyttesløst. Når man har fundet frem til et relevant kursus, kommer spørgsmålet om økonomi ind i billedet. 64 personer (44%) giver udtryk for, at de ikke kan få råd til selv at betale for efteruddannelse. Det er først og fremmest freelancerne og de ledige kommunikationsmagistre, som har svært ved at finde penge i budgettet, men lidt overraskende oplever 48 lønmodtagere det samme problem 12. 20 ud af disse lønmodtagere møder vi igen blandt de 49 personer (34%), som har svært ved at få deres arbejdsgiver til at betale for efteruddannelse. Nært beslægtet hermed er de problemer med at overbevise arbejdsgiveren om deres behov for efteruddannelse, som 24 personer (17%) oplever. Desuden er det et problem for 36 personer (25%) at få fri til at efteruddanne sig i arbejdstiden. 12 75% af freelancere, 71% af ledige og 39% af lønmodtagere, der oplever barrierer, har svært ved at få råd til at betale. 15

Der er lige stor andel af privat ansatte og offentligt ansatte, som oplever disse tre typer barrierer. Virksomhedsstørrelsen har tilsyneladende ikke en afgørende betydning, ligesom antallet af nære kommunikationskolleger ikke spiller en entydig rolle for, hvor svært det er at få fri i arbejdstiden. Det tyder på, at det måske snarere er forskellige holdninger på arbejdspladsen, der giver sig udslag. Men hvis man ikke kan få fri til at efteruddanne sig i arbejdstiden, så må man jo bruge sin fritid. At finde tid til både familieliv og uddannelse i kalenderen er dog vanskeligt for 48 personer (33%). En magister midt i trediverne beretter om sine problemer med at få hverdagen til at hænge sammen: Kombinationen af et fuldtidsjob med udfordringer og udvikling, et uddannelsesforløb og familie er næsten umulig. Virksomhedens velvillige indstilling med hensyn til uddannelsesdage eller lignende er afgørende. Andre barrierer for at deltage i efteruddannelse, som kommunikationsmagistrene oplever, er bl.a. geografisk afstand, midlertidig ansættelse og at kunne indpasse efteruddannelse i arbejdstiden 13. En magister bosat vest for Storebælt beklager fx, at hovedparten af de relevante uddannelser og kurser - heriblandt Dansk Magisterforenings egne - finder sted i København eller eventuelt i Århus: Desværre - for hvis man er bosiddende på f.eks. Fyn eller i Sønderjylland, er transporten en meget stor barriere for deltagelse. Både tidsmæssigt og økonomisk. Det er fx meget vanskeligt at deltage i et længerevarende kursus med fast ugentlig kursusdag, hvis transporten er to timer hver vej. Projektansættelser og vikariater er ofte nyuddannede kommunikationsmagistres første skridt på vejen mod en karriere i kommunikationsbranchen. Men det kan give problemer med at bede sin arbejdsgiver om efteruddannelse, ifølge et par af respondenterne: Jeg er nyuddannet og ansat i et etårigt vikariat og finder det derfor svært at forlange kurser m.v. selv om jeg egentligt har behov for det. Jeg er ansat i en midlertidig deltidsstilling og er derfor ikke p.t. i en position, hvor jeg kan anmode min arbejdsplads om efteruddannelse. Et par magistre nævner tidsplanlægningen på arbejdspladsen som en barriere for efteruddannelse: Har svært ved at få tid til at indpasse efteruddannelse i arbejdet. Tid til overhovedet at være på efteruddannelse i arbejdstiden. Det er tankevækkende, at kommunikationsmagistrene her tager problemet på sig selv, frem for at fokusere på egne behov for efteruddannelse og overlade tidsplanlægningen til deres arbejdsgiver. Alt i alt vidner de beskrevne barrierer om, at det ikke er helt let for kommunikationsmagistrene at vedligeholde deres kompetencer og kvalifikationer. Først og fremmest skal de kunne overskue mængden af udbud og afgøre, hvilke der kan være relevante for dem, dernæst skal de eller deres arbejdsgiver finde finansiering, og endelig skal efteruddannelsen passes ind i arbejds- eller fritid. Men vi må selvfølgelig ikke glemme, at 55 kommunikationsmagistre slet ikke har oplevet barrierer. 13 Se bilag 8, som indeholder en oversigt over andre barrierer. 16

KONKLUSION At kommunikationsmagistre oplever et stort behov for efteruddannelse, efterlader undersøgelsen ingen tvivl om. 200 har taget sig tiden til at udfylde spørgeskemaet, og mange har rost initiativet i deres afsluttende kommentar 14. Flere af kommentarerne peger på, at kommunikationsmagistrene har sat pris på at få denne mulighed for at reflektere over deres aktuelle efteruddannelsesbehov og bidrage til at præge fremtidens udbud af uddannelser og kurser inden for kommunikationsområdet. Det er godt med en analyse som denne. Som kommunikationsmagistre famler vi os tit frem, da vores uddannelse er bred. Alt for ofte tilpasser vi os andres behov, frem for en gang imellem at tænke på os selv og vores behov. Håber det medfører nogle brugbare efteruddannelsesforløb! Kommunikationsmagistre er først og fremmest specialister med færdigheder inden for formidling, men i kraft af deres akademiske uddannelse har de også en lang række tværfaglige kompetencer. Behovet for efteruddannelse afspejler i vid udstrækning kommunikationsmagistrenes faglige profil. FORDI VI SKAL VIDE MERE Kommunikationsmagistrene kommer med mange forskellige uddannelsesretninger i bagagen, og såvel deres arbejdsområder som arbejdspladser spænder bredt. Samtidig beskæftiger de sig med et fagområde, som udvikler sig med lynets hast i disse år, og det medvirker naturligt til at skabe et stort behov for ny og opdateret viden. Denne undersøgelse viser, at kommunikationsmagistrene er meget motiverede for at efteruddanne sig både inden for deres fagområde og på helt nye områder. Selv om de allerede har taget en lang videregående uddannelse, oplever de efteruddannelse som en simpel nødvendighed for at vedligeholde og videreudvikle deres kvalifikationer og kompetencer. Og hvor der er vilje, er der en vej selv om de fleste kommunikationsmagistre møder barrierer. MANGLENDE OVERBLIK Det kan virke overraskende, når en stor del af kommunikationsmagistrene erklærer, at manglende overblik over udbuddet udgør en barriere for at opnå en højt prioriteret viden. Man kunne forvente, at netop denne faggruppe ville være i stand til at finde informationer om noget for dem så vigtigt. Nu ser der jo ikke ligefrem ud til at være mangel på informationer om efteruddannelsesmuligheder; de findes i diverse brochurer og fagblade, man får dem tilsendt, man kan se dem på internettet etc. Så forklaringen må snarere være, at det er svært at orientere sig i junglen af kursustilbud fra både offentlige og private udbydere, og at det er næsten umuligt at gennemskue kvaliteten af kurserne. Spørgsmålene er bl.a.: Hvad kan jeg få ud af det? Hvad kan det betale sig at bruge tid og penge på? Hvad er forskellen på kurserne? og Er det kursus nu virkelig så godt, som de skriver i brochuren? For at kunne bedømme indholdet og kvaliteten af kurserne skal man faktisk have deltaget i dem. Kendskab til kursusudbyderne og deres omdømme er derfor meget betydningsfuldt i denne jungle af muligheder, hvor de fleste har mange erfaringer med såvel gode som dårlige udbydere og kurser. Her kunne det være en idé med en fælles database, som gav overblik over det samlede udbud på kommunikationsområdet, og hvor kurserne blev bedømt af professionelle eller tidligere studerende. 14 Se bilag 9, der indeholder et repræsentativt udvalg af kommunikationsmagistrenes kommentarer til undersøgelsen. 17

ØKONOMI OG TID Men kommunikationsmagistrene har også svært ved at finde økonomi og tid til at efteruddanne sig. Mange kan ikke få råd til selv at betale for dyre kurser, og familien har højeste prioritet i fritiden. At få arbejdsgiveren til at betale og at få fri i arbejdstiden er ligeledes en barriere for en stor del. Det stiller spørgsmålet om, hvem der har ansvar for kommunikationsmagistrenes efteruddannelse. I sidste ende er det naturligvis den enkelte, som kommer til at betale prisen, hvis vedkommende ikke får vedligeholdt og videreudviklet sine kvalifikationer. Men i princippet bør arbejdsgiverne såvel økonomisk som tidsmæssigt tage et medansvar for, at medarbejdernes viden er up-to-date; uanset om der er tale om fastansatte eller projektansatte, som der er blevet flere af i de seneste år. Her er det stadig relevant for fagforeningerne at gå ind og præge politikken på området og arbejde for, at retten til arbejdsgiverbetalt efteruddannelse samt vikardækning indgår i overenskomsterne, så kommunikationsmagistrene ikke kommer til at hænge på hele efteruddannelsen selv. Ellers kan det blive svært for dem at leve op til fremtidens kvalifikationskrav, uanset oprindelig motivation. Kursusudbyderne kan også bidrage med en bedre målretning af information om efteruddannelsesmulighederne, hvor kursernes relevans i forhold til de daglige arbejdsopgaver bliver understreget. Så ville kommunikationsmagistrene måske få lidt lettere ved at overtale arbejdsgiverne til kurser. DEN GODE EFTERUDDANNELSE Når barriererne for efteruddannelse er ryddet af vejen, ser det ud til at kommunikationsmagistrene først og fremmest efterspørger korte, praktiske og værktøjsorienterede kurser. Det kommer ikke som en overraskelse i betragtning af, at de jo allerede har længerevarende, teoretiske uddannelser. Samtidig efterspørger en del kommunikationsmagistre stadig længerevarende, teoretiske forløb, til dels fordi deres arbejdsopgaver har bredt sig til helt nye områder, bl.a. organisation, ledelse og human ressource. Her synes det vigtigt for magistrene at have en faglig velfunderet ballast; de vil ikke bare springe hovedkuls ud i disse nye områder, men ønsker teorier at hænge praksis op på. Men også inden for traditionelle kommunikationsmagisterområder er der interesse for længere forløb. Det kan muligvis bero på, at nogle ønsker at specialisere sig i et hjørne af deres fagområde. Trods problemer med at passe efteruddannelsen ind i arbejds- og familielivet er kommunikationsmagistrene fleksible omkring tidspunkt og tilrettelæggelse. Dog ønsker kun et fåtal at tage deres efteruddannelse som ren fjernundervisning. Det kan skyldes, at mange sidder alene i hverdagen og sætter pris på den inspiration, der ligger i at møde nye mennesker og skabe et fagligt netværk. Kommunikationsmagistrene er så forskellige af profil, at det er umuligt at anbefale én type kurser. Som undersøgelsen viser har de tilsammen behov for en bred vifte af efteruddannelsesmuligheder. Uanset hvilken type kurser der er tale om, stiller kommunikationsmagistrene dog krav om et højt fagligt niveau, og selv om kurserne fokuserer på praktiske værktøjer, skal de være baseret på teori. Jeg håber, at jeres initiativ vil bringe flere tilbud på banen, som kan stimulere den lyst og evne til fordybelse og analyse, som kendetegner en magister frem for f.eks. journalisterne. Det er her, vi har vores styrke, og den vil vi gerne bevare og styrke gennem hele arbejdslivet. 18