N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan give en pejling på dagtilbuddenes arbejde med tidlig opsporing og inklusion et spørgeskema og et antal lokale indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion. Men hvordan kan man fremadrettet anvende resultaterne i den lokale dialog om tidlig opsporing og inklusion? Det findes der helt sikkert ikke kun et, men mange svar på. Til inspiration for arbejdet med at anvende resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og de lokale indikatorer, har vi i dette papir formuleret en række spørgsmål, I kan bruge som inspiration til den lokale dialog om fortolkningen af resultaterne og evt. fremadrettede handlinger (særligt med afsæt i indikatorerne). Den 10. juni 2010 Jnr 03.06.00 P20 Sagsid 000178037 Ref Hanne Gøttrup hgh@kl.dk Dir 3370 3249 Tlf 3370 3370 Fax 3370 www.kl.dk 1/5 I projektet er der enighed om, at det er vigtigt, at den lokale dialog tager afsæt i et fælles lærings- og udviklingsperspektiv og ikke til kontrol eller til at dunke hinanden i hovedet med, at de andre ikke har løst deres opgaver godt nok. Papiret skal derfor ses som et dialog- og refleksionspapir, som kan bruges af alle relevante ledere og medarbejdere, der på en eller anden vis er inddraget i evaluering og udvikling af dagtilbuddenes arbejde med tidlig opsporing og inklusion. Indledende bemærkninger om de valgte indikatorer (nøgletal) Vi har i det fælles projekt forsøgt at måle på et antal fælles kvantitative data/indikatorer, der kan sige noget om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud, og som især kan indgå i den enkelte kommunes lokale dialog om området. Arbejdet med at udvælge indikatorer skal opfattes som et pilotprojekt, da der ikke findes officielt anerkendte nøgletal/indikatorer, som kommunerne kan anvende til at måle på, om institutionerne bliver bedre til tidlig opsporing og inklusion.
Man skal være varsom med for generelle fortolkninger af indikatorerne. Deltagerne i projektet er enige om, at et fællestræk for alle nøgletal/indikatorer er, at man kan sige, at på den ene side viser resultaterne/tallene, at, men på den anden side kan resultaterne/tallene også vise, at Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om de foreslåede indikatorer er valide og kan bruges til at give en pejling på, om dagtilbuddene pr. definition er blevet bedre eller dårligere til tidligere at opspore og inkludere børn med særlige behov. På trods af disse overvejelser og dilemmaer, er deltagerne i projektet enige om, at de udvalgte indikatorer i den lokale kontekst viser noget om tidlig opsporing og inklusion og dermed kan være et godt supplement til spørgeskemaundersøgelsen. I bilag 1 er vist en oversigt over de udvalgte indikatorer (nøgletal). Læs mere om de valgte indikatorer på KL s hjemmeside i notat Udvalgte kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion af 10. juni 2010). Eksempler på spørgsmål, refleksioner m.m. I det følgende er givet en række eksempler på spørgsmål til refleksion, der kan indgå i den lokale dialog om tidlig opsporing og inklusion i dagtilbud på hhv. forvaltningsniveau og institutionsniveau. Forvaltningsledelsen kan anvende resultaterne/de indsamlede data i dialogen med: Den enkelte dagtilbudsleder Hvordan arbejder dagtilbuddet med underretninger til familieafdelingen og ansøgninger om støtte fra PPR? Hvem, hvornår og hvordan taler man om bekymringsbørn? Hvordan fortolker dagtilbuddet antal underretninger, ansøgninger om støttetimer og udviklingen heri? Hvilke målgrupper underretter dagtilbuddet typisk om/søges typisk støtte på? Oplever dagtilbuddet, at der er overensstemmelse mellem de børn, de underretter/sender ansøgninger om støtte til og kommunens handleguide i fht., hvilke børn de selv forventes at kunne inkludere (hvis kommunen har en guide)? Hvilke refleksioner og overvejelser giver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og mønstre i underretninger og antal ansøgninger anledning til? Har dagtilbuddet formuleret strategier for udvikling af arbejdet med tidlig opsporing og inklusion? Hvordan oplever dagtilbuddet samarbejdet med de tværfaglige parter, som fx psykologer, sagsbehandlere, støttepædagoger mfl.? Hvad, hvem og hvornår trækker dagtilbuddet på det tværfaglige team? (refleksioner både over indikatorer, spørgeskema og den tværfaglige pejling). 2
Med alle dagtilbudsledere Hvordan kan man på tværs af dagtilbud og skoler drøfte forskellige underretningsmønstre og mønstre i antal ansøgninger om støttetimer til PPR? Er der fx mange eller få? Er der flest ansøgninger til førskolebørn eller skolebørn? etc. Hvilke årsager/begrundelser har dagtilbuddene for, at de hhv. har få eller mange underretninger? Er der behov for at justere eller formulere strategier for udvikling af arbejdet med tidlig opsporing og inklusion i kommunen? Er der behov for at ændre kommunens handleguide i fht. udsatte børn og unge eller udvikle en handleguide? Dialog om indikatorerne, herunder fælles forståelse for indikatorer og hvordan de tolkes i kommunen og sammenhængen mellem forskellige indikatorer fx at mere brug af tværfagligt team og mere brug af ressourcepædagoger i institutioner alt andet lige må betyde færre ansøgninger om støtte og færre underretninger mv. Eller... Dagtilbudsledelsen kan anvende resultaterne i dialogen med: Medarbejderne i dagtilbuddet Hvor god er institutionen til tidligt at opspore og inkludere de udsatte børn? Hvordan kan man blive endnu bedre? Dialogen kan tage udgangspunkt i resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og antal underretninger og ansøgninger om støtte i PPR. Hvilke refleksioner og overvejelser giver resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen og mønstret i underretninger og antal ansøgninger anledning til? Hvordan er udviklingen i antal underretninger og ansøgninger til PPR om støtte til udsatte børn og unge? Og hvordan fortolker man udviklingen? Evt. også lægge op til en refleksion over evt. barrierer for at underette som fx manglende erfaring/skriftlighed ift. at skrive underretninger, eller at de ikke tror, at der kommer noget ud af det (den med, at de hører ikke noget og/eller sagsbehandlerne gør ikke noget..) Hvilke målgrupper er det typisk der underrettes/ sender ansøgninger om støtte til? Hvordan arbejder man med underretninger og ansøgninger om støtte? Hvem, hvornår og hvordan taler man om bekymringsbørn? Kan man sige noget om, om mange eller få underretninger eller ansøgninger et udtryk for tidlig opsporing og/eller inklusion? Refleksioner over hvilke faktorer, de mener spiller ind, fx medarbejdernes kompetencer, normer, grænser eller brug af inklusions-/ressourcepædagoger i institutionen eller? Oplever de, at der er overensstemmelse mellem de børn de underretter/ sender ansøgninger om støtte til og kommunens handleguide i fht., hvilke børn de selv forventes at kunne inkludere (hvis kommunen har en guide)? 3
Hvordan opleves samarbejdet med de tværfaglige parter, som fx psykologer, sagsbehandlere, støttepædagoger mfl.? Hvad, hvem og hvornår trækker de på det tværfaglige team? Andre dagtilbud Hvordan ser resultater af spørgeskemaundersøgelsen og antal underretninger og ansøgninger til PPR ud sammenlignet med de øvrige dagtilbud? Hvad giver resultaterne anledning til at hos jer? Dagtilbudsledelsen kan anvende resultaterne i dialogen med kolen/ børnehaveklasseledere m.fl. i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole Hvilke refleksioner og overvejelser giver mønstret i antal underretninger og ansøgninger om støtte i PPR i hhv. dagtilbud og skole anledning til? Hvordan ser mønstret ud i førskolealderen og i skolen?. Hvilke forventninger har dagtilbud og skole til udveksling af oplysninger om udsatte børn i forbindelse med skolestart? Fx har barnet modtaget for støtte i børnehaven? Hvilken støtte? Hvor længe? Hvad har effekten været? Evt. andre refleksioner over overgange/overlevering af børn fx ift. portefoliometoden, kuffert mv. ) Hvilke forventninger har dagtilbud og skoler til, hvilke børn der har brug for støtte og hvilke form for støtte? Dagtilbud og forvaltningen kan anvende data i dialogen med de tværfaglige samarbejdspartnere.. 4
Bilag 1: Oversigt over indikatorer (nøgletal) i fht. tidlig opsporing og inklusion 1 2a 2b 2c 3a 3b 3c 3d 4a 4b 4c 5a 5b 5c 5d 6 Indikatorer - tidlig opsporing Antallet af formaliseret kontakter til Den tværfaglige gruppe om rådgivning og sparring om børn man er bekymret for pr. 0-6 årig i kommunen (pct) Antal 0-2 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 3-6 årig (pct.) Antal 0-6 årige, der søges om støttetimer m.m. til pr. 0-6 årig i kommune (pct) Antal børn i bh.kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct.) Antal børn i 1. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) Antal børn i 2. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bh.kl. - 2. kl., der søges om støttetimer m.m. til i fht. antal børn i bh.kl. -2. kl. (pct.) Antal 0-2 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 0-2 årig (pct.) Antal 3-6 årige børn, der underrettes til Børne- og familieafdelingen pr. 3-6 årrig (pct.) Antal 0-6 årige, der underrettes til børne- og familieafdelingen pr. 0-6 årige i kommunen (pct.) Antal børn i bh.kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i børnehaveklasse (pct. ) Antal børn i 1. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 1. kl. (pct.) Antal børn i 2. kl., der underrettes til Børne- og familieafdelingen i fht. antal børn i 2. kl. (pct.) Antal børn i bk.kl. - 2. kl., der underrettes til børne- og familieafdelingen i fht. børn i bh.kl. 2. kl. (pct) Indikatorer - inklusion Antal 0-6 årige børn (hoveder), der får støttetimer eller specialpædagogisk bistand pr. 0-6 årige i kommunen (pct) 7 Udgifter til støttetimer eller specialpædagogisk bistand i dagtilbud pr. 0-6 årig 8 Antal 0-6 årige, der er visiteret til en specialgruppe enten i eller udenfor de almene dagtilbud pr. 0-6 årig i kommunen (pct.) I projektet har man brugt begrebet udsatte børn. Begrebet omfatter ikke børn med fysiske og psykiske handicaps (funktionsnedsættelse), men alle øvrige børn, som har en risikoadfærd, som vækker bekymring hos forældre og professionelle omkring barnet. Det betyder at indikatorer og nøgletal så vidt muligt opgøres for udsatte børn og unge. 5