Kvalitetsrapport 2013

Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Kvalitetsrapport 2012

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport Skanderup-Hjarup Forbundsskole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2010

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport 2013

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Virksomhedsplan

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport Sdr. Stenderup Centralskole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport 2014

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2014

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kontraktmål for Frydenhøjskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Den fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.

Tema Beskrivelse Tegn

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Distriktsskole Ganløses evaluering af afkortning af undervisningstiden samt ansøgning om konvertering i skoleåret 2017/18

Kvalitetsrapport 2012

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Skolereform på Herstedvester Skole

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Det grafiske overblik

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Dansk som andetsprog (DSA)

Børne og Skoleudvalget

Center for Børn og Undervisning

SKOLEREFORM forældreinfo

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tema Beskrivelse Tegn

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Transkript:

Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen

KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever klarer sig godt i de forskellige prøver og test, der afvikles gennem skoleforløbet. Eleverne ligger omkring middel og derover. I de fleste fag, klarer de sig noget over middel. Dette er der primært tre årsager til. 1 Vi har nogle elever, der gerne vil lære noget. 2 Vores lærere og pædagoger er engagerede, har høje ambitioner på deres elevers vegne og arbejder med et højt fagligt niveau. 3 Vi har nogle forældre, der bakker op om skolen og er interesserede i deres børns skolegang og har forventninger til, at deres børn yder en indsats. Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne svinger fra år til år, men tendensen er et højt niveau. SFO'sfokus på elevernes involvering betyder, at der er mulighed for fordybelse i det, eleverne bliver optagede af, og dermed øges motivationen. Elevernes nysgerrighed bliver drivkraften,og de lærer nyt ved at undersøge det, de ikke forstår. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Tilslutningentil vores SFO er meget stor, og arbejdet med at gøre noget særligt for 3. klasserne er lykkedes, så rigtig mange elever bliver hele 3. klasse. Elevfraværet både pga. sygdom og ekstraordinær frihed er faldet. Aflysninger af undervisningen ligger på niveau med tidligere år, hvis man ser bort fra lockoutperioden. Vi forsøger at holde vores computere up to date, men det er vanskeligt med de resurser, vi har til rådighed. Derfor har vi ikke tidssvarende maskiner i det omfang, vi har behov for. Vi har naturligvis købt computere, når det har været muligt, men desværre er gennemsnitsalderen på maskinerne blevet højere og højere. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Andelen af vores elever, der er usikre læsere, ligger på 2 % og har ligget på det niveau i flere år. Selv om vores elever klarer sig flot i læsning, har vi konstant fokus på, om der er tiltag, der kan medføre, at de klarer sig endnu bedre. Vi er opmærksomme på, at resultaterne i 6. klasse ser anderledes ud, end resultaterne i 4. klasse. Vi har klasselæsekonferencer, hvor læsevejleder, koordinator for faglig støtte, skoleleder og klasselærer deltager og drøfter resultater, indsatsområder og tiltag. Vores konstante opmærksomhed på læsning betyder, at vi hele tiden tilpasser vores aktiviteter til de udfordringer eleverne har. Vi afprøver forskellig modeller for læsebånd for at undersøge, hvordan vi fremmer elevernes læselyst, øger deres læsehastighed og styrker deres evner til at læse multimodale tekster. Inklusionsteamet prioriterer løbende anvendelsen af resuser til inklusion og tilpasser aktiviteterne til de konkrete elever. På den måde kan vi hurtigt sætte ind, hvis der viser sig et behov. LOKALE MÅL OG TILTAG Flytningenaf skolesport til SFO har haft den ønskede effekt. Vi når nogle elever, vi ikke fik fat i tidligere. Vores prioritering af AKT gennem de sidste år har betydet, at AKT-opgaverne har forandret sig, så de akutte opgaver er blevet færee og færre. Arbejdet med at skabe rammerne for et resurse-og udviklingscenter har ført til, at vi står med et koncept, vi har stor tillid til, vil kunne øge kvaliteten af det arbejde, vi gør for elever med forskellige udfordringer. Forsøget med læsebånd har været positivt, og vi forsætter med at gøre os erfaringer med forskellige modeller.

ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO 12 2011 2012 2013 9. klasses afgangsprøve, skolen samlet 6 4 2 0 12 2011 2012 2013 9. klasses afgangsprøve, tosprogede 6 4 2 0 4. klasses læsetest 6. klasses læsetest. klasses læsetest 0% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 0% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 0% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 25% 25% 25% 0% 2011 2012 2013 0% 2011 2012 2013 0% 2011 2012 2013

Undervisning Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO På Sdr. Bjert Centralskole mener vi, det er vigtigt, at eleverne bliver så dygtige som muligt både fagligt og socialt. Vores elever er motiverede, medarbejderne er ambitiøse på deres elevers vegne, der arbejdes målrettet med et højt fagligt niveau, og vi har stor forældreopbakning og -opmærksomhed. Alle sammen faktorer der er medvirkende til vores elevers faglige og personlige udvikling. Ved afgangsprøverne sker der en del udsving fra år til år. Vi er meget opmærksomme på karaktererne i de forskellige fag og prøver, men har primært fokus på tendenserne. Undervisningen tilrettelægges, så det er muligt at tilgodese den enkelte elev i normalundervisningen. Vi har et velfungerende tilbud til elever med særlige behov. Der arbejdes både med faglig specialundervisning og AKT, og der afsættes resurser til forebyggende undervisning. Vi har etableret et inklusionsteam, der på baggrund af lærerteamens indstilling fire gange årligt prioriterer anvendelsen af inklusionstimerne. Vi har i løbet af året arbejdet med udviklingen af et nyt resurse-og udviklingscenter, der fra skoleåret 13/14 skal yde faglig og social bistand til elever med særlige udfordringer. Vi har et meget velfungerende samarbejde mellem skole-delen og SFO-delen. Lærere og pædagoger samarbejder om klasserne og de enkelte elever. Til forældremøder og ved skole-hjem-samtaler deltager både lærere og klassepædagoger. En af pædagogerne er en del af skolens AKT-team. Personalet i Sdr. Bjert SFO er meget engageret og involveret i planlægningen af fælles SFO aktiviteter i Kommunen. Eleverne er begejstrede og ser meget frem til at deltage i disse arrangementer. I SFO arbejdes fortsat med at involvere eleveren i planlægningen af de forskeliige forløb, der afvikles. Eleverne involveres på et tidligt tidspunkt og har på den måde stor indflydelse på indhold, aktiviteter, metoder og omfang. På den måde bliver der mulighed for fordybelse i det, eleverne får lyst til at fordybe sig i. Vi har stor fokus på læsning, hvilket har været PLC's indsatsområde sidste skoleår. Vores elever er rigtig dygtige læsere, men vi er enige om, at vi skal have opmærksomheden rettet mod den faglige læsning og har lavet forsøg med læsebånd. Evalueringen af læsebåndet viser, at der er mange lærer, der ser gode muligheder i læsebånd og ønsker det fortsætter i en eller anden form. Arbejdet med planer for læseindsatsen er startet. I første omgang i indskolingen. Vi har holdt klasselæsekonferencer i allerklasser med deltagelse af dansk og matematiklærerne. Elevplanerne udvikles løbende. Forældrene inddrages ved skole-hjem-samtalerne og medvirker ved opstilling af de fremadrettede læringsmål.

RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN 2011 2012 2013 Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 2,1 2,0 2,1 Antal elever pr. klasse 20 21 20 ELEVERNE 2011 2012 2013 Antal elever, samlet for hele skolen 41 4 429 - elever der modtager støtte 12 ugentlige lektioner eller flere 0 0 0 - tosprogede elever der modtager støtte 2 2 0 Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i 0.-3. Klasse 9% 99% 99% Gennemsnitligt elevfravær i dage 9,9 11,0, - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 6,5,0 6,6 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3,3 2,9 2,1 - ulovligt fravær 0,1 0,1 0,1 LÆRERKOMPETENCER 2011 2012 2013 Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 6% 66% 71% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog *- *- *- - særskilt for undervisningen i natur og teknik 75% 66% 65% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 51% 43% 37% - særskilt for undervisningen i matematik 70% 67% 6% - særskilt for undervisningen i biologi 57% 26% 39% - særskilt for undervisningen i geografi 0% 0% 0% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer 3 27 4 RESSOURCEUDNYTTELSE 2011 2012 2013 Antal elever pr. lærer-pe 13,0 13,1 13,2 Antal elever pr. nyere computer,7,5,6 Planlagte timer 19.153 1.97 19.497 Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 0,0% 9,% 91,4% - i indskolingen 0,0% 0,0% 90,0% - på mellemtrinnet 99,0% 99,0% 91,0% - i udskolingen 97,0% 9,4% 93,0% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 40% 40% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr. 9 kr. 1.066 kr. 1.020 Skole-hjem samarbejde 6 Lærerkompetence 4 2 0 Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE 99 % af vores elever i bh.kl. -3. kl. går i SFO. SFO har de sidste år arbejdet målrette med eleverne i 3. kl. Der er lavet et særligt "program" med aktiviteter for netop disse elever. Som tallet viser, er det en stor succes. Det daglige fremmøde i SFO ligger mellem 5 og 95 %, hvilket vi betragter om en indikation på, at eleverne er glade for at komme i SFO. SFO medarbejdere i undervisningen er en vigtig brik i forholdtil inklusionen på Sdr. Bjert Centralskole. SFO medarbejderne er med i teamsamarbejdet med fokus på vidensdelingog deltagerifaglig sparring i forhold til konkrete elever. Elevfraværeter faldet. Både sygefravær og fravær pga. ekstraordinær frihed. Vi har ændret procedure for ekstraordinær frihed, så det er ledelsen, der giver fri ved anmodninger om mere end en dag. Andelen af planlagte timer, der er blevet gennemført, er påvirket af lockouten i april. Hvis april holdes uden for, ligger gennemførelsesprocenten på samme niveau som tidligere år. Vi har forsat behov for at få flere computere. Vi forsøger at holde vores computere up to date, men det er vanskeligt med de resurser, vi har til rådighed. Derfor har vi ikke tidssvarende maskiner i det omfang, vi har behov for. Vi har naturligvis købt computere, når det har været muligt. Ledelse Der er udarbejdet en beskrivelse af ledelsens organisering af det daglige ledelsesarbejde som er kendt af alle på skolen Vi har ikke udarbejdet en sådan plan, men drøfter løbende det daglige ledelsesarbejde.vi holder hver fredag møde i ledelsen, hvor vi bl.a. drøfter håndtering af det daglige arbejde. Vi bruger hinanden som sparringspartnere og har et godt kendskab til hinandens arbejdsområder. Der er udarbejdet en beskrivelse af, og evt. en plan for, ledelsens synlighed på skolen og i undervisningen Vi har ikke udarbejdet en sådan plan. Det er vores holdning, at vi er og kan være synlige på mange måder, og at det er er en naturlig del af ledelsens arbejde. Vier bevidste om betydningen af, at komme ud af kontorerne ogforsøger derfor at tænke det ind i så mange forskellige situationer som muligt. Ledelsen er repræsenteret mange forskellige steder på skolen. Ledelsen får praktiseret pædagogisk ledelse (i dens mange former) mindst 1/3 af tiden Det er svært at sætte tal på de forskellige ledelsesopgaver, men det er ikke vores fornemmelse, at vi bruger så meget tid på pædagogisk og strategisk ledelse, som vi kunne ønske. Vi er derfor opmærksomme på, hvilke ændringer i prioriteringerne, vi kan foretage. Ledelsens organisering: Ledelsen har lavet en kompetencefordelingsplan som beskriver fordelingen i ledelsen af opgaver, ansvar og handlekompetence for den enkelte leder Vi drøfter løbende en sådan plan. Den er i et vist omfang lavet. Lærerkompetence Indenfor skolens teamstruktur diskuteres læring, didaktik og udvikling af undervisningen Teamsamarbejdet er et område, vi konstant har blik for at udvikle. Der er udarbejdet en plan på grundlag af læringsgrundlag, status på lærernes kompetencer og skolens udviklingsfokus der sikrer af efteruddannelsesmidlerne anvendes optimalt i forhold til elevernes udbytte af undervisningen Der er ikke udarbejdet en plan, men vi er meget opmærksomme på, hvordan vi bruger de ganske få resurser, vi har til efteruddannelse. Vi forsøger at underbygge den udvikling,der er i gang,og den udvikling vi ønsker på sigt.

KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 2014) 6 De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i. klasse (mål opfyldt i 2013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Den stolte skole: Designpædagogik: Vihar fået uddannet en lærer og en pædagog som designvejleder. Dette har givet et løft både i SFO og i undervisningsdelen. Vores vejledere er meget optagede af design/innovation og gør en stor indsats med at få udbredt designpædagogikken i personalegruppen. Hele SFO's personalegruppe har deltaget i et kommunalt designkursus. Kurset har medført, at SFO'en arbejder med at blive mere kreativ og innovativ. Der er kommet større fokus på processerne og designpædagogikkens muligheder afprøves i forhold til arbejdsvilkår med kort åbningstid, børnenes resurser efter endt undervisningstid m.m. Vi afviklede i uge 41 en emneuge om design/innovation. Ugen blev planlagt og evalueret ud fra KIFmodellen. Inklusion: Vi har etableret et inklusionsteam, der på baggrund af ansøgninger fra klasseteamene prioriterer resurserne til understøttelse af inklusion. Lærerne har mulighed for at ansøge om hjælp til elever med forskllige problemstillinger, og teamet prioriterer løbende anvendelsen af resurserne. Iløbet af skoleåret har vi arbejdet med at udvikle et Resurse-og Udviklingscenter(RUC) for at kunne være mere fleksible i vores løsninger i forhold til elevernes udfordringer samtidig med, at vi får dannet et team af medarbejdere, der kan løse opgaverne i et fællesskab, hvor der er mulighed for faglig-og personlig sparring. RUC fungerer fra skoleåret 2013/2014. Læseresultater i. klasse: Andelen af vores elever, der er usikre læsere, ligger på 2 % og har ligget på det niveau i flere år. Selv om vores elever klarer sig flot i læsning, har vi konstant fokus på, om der er tiltag, der kan medføre, at de klarer sig endnu bedre. Vi har klasselæsekonferencer, hvor læsevejleder, koordinator for faglig støtte, skoleleder, og klasselærer deltager og drøfter resultater, indsatsområder og tiltag. Vi har i skoleåret lavet forsøg med læsebånd for at øge læselysten, læsehastigheden og evnene til at læse faglige tekster. Vores læsevejleder har gjort et stor arbejde for at inspirere og holde fokus på

udviklingsmulighederne. Løbende gennem skoleåret har der været korte indslag på lærermøder med eksempler på, hvordan der arbejdes med læsning i fagene på forskellige årgange. De naturvidenskabelige fag: Linjefagsdækningen i natur/teknik ligger på 65 %. Vi har de seneste år ansat lærere med interesse og kompetencer inden for det naturfaglige område. Et af vores mest populære valgfag i. og 9. klasse er Natur-og fritidsliv. Her kommer eleverne bl.a. på fugleture og på fisketure, og de beskæftiger sig med biomanipulation og vandløbsrestaurering. Lærerne, der underviser i faget, er lærere med linjefag i nogle af naturfagene. Karaktergennemsnittet i fysik/kemi har de sidste tre år ligget over niveauet i 20.

LOKALE MÅL OG TILTAG Indsats 5 Undervisning 6 4 2 0 Øvrig Ønsket Opnået Ledelse SFO Undervisning Matematik og bevægelse 2 1 Læsning i fagene 2 1 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Øvrig Resurse- og Udviklingscenter (RUC) 2 1 Aktionslæring 2 1 Inklusion 2 1 AKT 2 2 Delmål e 0 0 SFO Skolesport 2 2 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Ledelse Samarbejdet i ledelsesteamet 2 2 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0 Indsats 5 Delmål a 0 0 Delmål b 0 0 Delmål c 0 0 Delmål d 0 0 Delmål e 0 0

STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Matematik og bevægelse: Vores to 1. klasser har deltaget i forskningprojektet Matematik og bevægelse. Dette projekt undersøger om der er en sammenhæng mellem fysisk aktivitet i undervisningen i matematik og elevernes udbytte af undervisningen. Der er endnu ikke kommet et resultat af projektet, men lærerne, der har deltaget, arbejder videre med at integrere bevægelse i matematikundervisningen. Læsning i fagene: PLC har været tovholder i arbejdet med læsning i fagene. Det har bl.a. resuteret i, at vi har gjort forsøg med læsebånd. Målet med forsøget har været at øge læsehastighed, læselyst og evnen til at læse multimodale tekster. Hovedparten af lærerne har meldt positivt tilbage, og vi fortsætter med læsebånd i en ny model. Resurse- og udviklingscenter (RUC): For at samle de mange tiltag vi gør for at hjælpe og understøtte eleverne fagligt og socialt, har vi sammensat et team af lærere og pædagoger, der skal arbejde sammen om at lave forskellige tilbud til elever og klasser for at sikre, at alle udvikler sig fagligt og socialt. Året er blevet brugt til at fylde de rammer, RUC skal arbejde inden for. Vi er sikre på, at vi med dette center i højere grad får skabt den nødvendige fleksibilitet, og at vi ved at samle eksperticen i et team af specialister vil opnå en synergieffekt. Skolesport: Skolesport i SFO regi har en positiv effekt. Mange børn, der normalt ikke er idrætsaktive, deltager i skolesport. Det gør de fordi, skolesport tilbyder mange typer af sport/idræt og bevægelsesaktiviteter, hvor bevægelse og leg får mere plads end konkurrencemomentet. Nogle af tilbuddene tager udgangspunkt i børnenes initiativer og ønsker. Vi har i de sidste år opnået nogle gode samarbejdsrelationer med idrætsforeninger i Kolding og i nærmiljøet. AKT: De sidste år har vi prioriteret AKT. Vi oplever et stigende behov blandt vores elever for hjælp på det sociale plan. De akutte opgaver, AKT tidligere tog sig af, er væsentligt reduceret, og opgaverne udspringer nu i langt højere grad af forhold uden for skolen. Ledelsen holder ugentlige møder med skolens AKT-team, og AKT har et månedligt møde med skolepsykologen. Vi har et rigtig godt samarbejde med PPR og i særdeleshed med den skolepsykolog, vi har tilknyttet. Ledelse: Ledelsen deltog forrige år i et forløb med teamsupervision, -coaching og teamrefleksioner kaldet Ledelsesteam i forandring. Forløbet strakte sig over et helt skoleår og var meget inspirerende i forhold til vores måde at arbejde på. Vi fik udviklet vores samarbejde og havde nogle meget åbne drøftelser i ledelsesteamet. Samtidig blev vi inspireret i forhold til håndteringen af konkrete ledelsesopgaver og vores bestæbelser på at holde fokus.