Notat Projekt nr. 84 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene Mehlsen Thomsen Mads Sinding Jørgensen 05-09-2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte tlf: Fax: 3397 8233 dasb@r-m.com www.ramboll-management.dk Projekt Indsigt, Projektnummer 84 Deltagere Dato 2007-09-03 Ref Mie Vibeke Marianne Boris Bente Anna Vibe Pernille Christina (Servicestyrelsen) Problemstilling for målgruppen Projektet henvender sig til personer, der oplever en række forskellige problemer. Fælles for brugerne er, at mange af disse kæmper med flere problemer på samme tid. Kendetegnende for brugerne er at de alle lider af et alkoholmisbrug. En vigtig del af projektet vil derfor være at opmuntre brugerne til at få længere ædru perioder, og kortere drikkeperioder. For det andet har en stor del af brugerne grundet deres langvarige misbrug mistet kontakten til familie og venner, hvorfor de føler stor grad af ensomhed.
Et tredje kendetegn for projektets målgruppe er, at de oplever social eksklusion. Mange af brugerne føler sig ikke som en del af samfundet, og de tør ikke bevæge sig ud blandt andre mennesker. Side 2 Problemstilling for projektet Formålet med projektet er at øge brugernes faglige såvel som sociale kompetencer med henblik på at give dem bedre muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet (ordinær jobs, flexjobs, skånejobs, frivilligt arbejde, praktik osv.). Projektet tager udgangspunkt i forskellige undervisningsforløb med fokus på brugernes sociale kompetencer, deres faglige kompetencer samt opbygning af brugernes selvtillid. En indsats der vil give brugerne en større indsigt i egne forhold og via dette en øget indflydelse på deres egen tilværelse, således at de på længere sigt kan indgå i de etablerede undervisningstilbud, hvorved der bliver tale om en inklusion i det almindelige samfund. Målgruppen Projektets målgruppe er som ovenfor beskrevet alkoholikere med manglende socialt netværk. Brugernes eneste netværk findes på værestedet, og det bliver derfor vigtigt at hjælpe brugerne til at komme ud i byen. Fælles for målgruppen er, at de alle lider af meget lav selvtillid og dermed lav tro på egne evner. Dette medfører, at brugerne eksempelvis ikke tør deltage i de etablerede undervisningstilbud. Cirka to tredjedele af brugerne er mænd, og næsten alle er danskere, med undtagelse af nogle få grønlændere. Med hensyn til bopæl er projektets målgruppe karakteriseret ved, at alle har et hjem, dvs. der er ikke tale om hjemløse. Kendetegnende er også, at ingen af brugerne har hjemmeboende børn. En stor del af brugerne (cirka to tredjedele) er opvokset i hjem med alkoholproblemer, hvormed man kan tale om andengenerations misbrugere. Selve omfanget af misbruget varierer meget fra bruger til bruger, dog har de det til fælles at de alle har haft et langt alkoholmisbrug, ligesom størstedelen af brugerne får et tilbagefald cirka en gang i kvartalet. Det lange misbrug betyder, at mange af brugerne lider af psykiske problemer i form af eksempelvis personlighedsforstyrrelse (målgruppen omfatter dog ikke de tungest diagnosticerede psykiske lidelser som eksempelvis skizofreni.) At der er tale om brugere med psykiske lidelser stiller selvsagt nogle krav til projektets aktiviteter og kurser. Aldersmæssigt omfatter målgruppen yngre såvel som ældre brugere. Cafeen har dog ofte oplevet problemer med at fastholde de unge brugere (30-40 år) (flere af disse har et blandingsmisbrug), idet de ikke kan tilbyde aktiviteter, der modsvarer de unges ønsker. Derfor ønsker man blandt andet med projektet at nå denne målgruppe. En
anden barriere i forhold til de yngre brugere kan være, at de ældre brugere, der er kommet på stedet i lang tid, kan være meget kritiske overfor nye, og ofte unge brugere. Med hensyn til brugernes tilknytning til arbejdsmarkedet har cirka en tredjedel reelt arbejde. Derfor er en stor del af brugerne også i kontakt med det offentlige system. Flere af brugerne har tidligere haft et (godt) arbejde (en meget stor andel af brugerne er tidligere pædagoger), ligesom mange også har en eller anden form for uddannelse. Side 3 Med hensyn til valg af brugere til projektet er der fokus på, at deltagerne i et eller andet omfang skal kunne forpligtige sig. Her nævnes som en mulighed, at projektet kan kræve, at brugerne er med til at lave en personlig handlingsplan. Ligeledes nævnes opkrævning af et mindre (symbolsk) beløb i forbindelse med tilmelding. Der skal på den måde skabe motivation, så brugerne gennemfører projektet.
Forandringsteori Side 4 Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Undervisning Sammensætning af grupper Personlige handlingsplaner Tillid og god kontakt til personalet Stille passende krav Give misbrugeren lyst/motivation til forandringer Færre og kortere tilbagefald Forbedrede sociale kompetencer Fysisk og psykisk sundhed Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Øgede Tilgængelighed f.eks. via mobiltelefoner Følge dem tæt Give brugerne Mod til at turde Evne til at samarbejde Øget selvværd/selvtillid Nedbryde isolation Inklusion Tættere på arbejdsmarkedet Markedsføring (bl.a. Overfor sagsbehandlerne) Tryghed Større indsigt i egne forhold Tværfagligt samarbejde Stabilitet og struktur i hverdagen Mentor-ordning Føle sig særlig udvalgt
Forklaring af forandringsteori Side 5 Det overordnede formål med projektets indsats er at øge brugernes livskvalitet og bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Førend sådanne mål kan realiseres er det nødvendigt at forbedre brugernes sociale kompetencer. Hermed menes blandt andet, at brugerne bliver bedre til at kommunikere og løse konflikter, får mere struktur i hverdagen, samt får skabt et netværk (at de lærer/tør tage kontakt til andre mennesker). En anden vigtig forudsætning er, at brugerne opnår en bedre fysisk og psykisk sundhed. Foruden dette anser projektet det som vigtigt at nedbryde isolationen (for nogle handler det dog også om at lære at være alene) og sikre en inklusion i samfundet. Denne inklusion ses som et vigtigt element for at undgå, at misbrugerne kommer til at leve i et parallel-samfund, hvor der er bestemte former for arbejde, aktiviteter og kurser for misbrugere, mens der er andre muligheder for det øvrige samfund. Der er således i forbindelse med inklusionen fokus på, at brugerne tør komme ud blandt ikke misbrugere ved eksempelvis at tilmelde sig kurser på en aftensskole. En forudsætning for at nå ovenstående er blandt andet, at brugerne opnår en større indsigt i egne forhold, at de bliver klogere på deres eget liv. Her kan eksempelvis nævnes viden om, hvad der sker med deres krop, fysisk såvel som psykisk i forbindelse med deres alkoholmisbrug, men også mere praktiskorienterede ting som eksempelvis hjælp til at forstå deres selvangivelse. En anden vigtig forudsætning udgør opbygningen af brugerens selvtillid. En selvtillid der er afgørende for, at brugeren tør tage kontakt til andre mennesker og deltage i kurser og aktiviteter, der ikke direkte er målrettet misbrugere. Selvtilliden er således en vigtig forudsætning for inklusionen i samfundet såvel som ønsket om at skabe et socialt netværk og på den måde forbedre de sociale kompetencer. Førend det er muligt at forbedre den enkelte brugers sociale kompetencer og sikre en inklusion i samfundet, er det nødvendigt at reducere misbrugerens tilbagefald samt omfanget af tilbagefaldet, hvorved stabiliteten og strukturen i hverdagen sikres. Derudover er det essentielt, at der hos den enkelte bruger er en eller anden form for motivation til forandring. Misbrugeren skal have en lyst til at komme videre. Førend det er muligt at motivere den enkelte misbruger til forandringer og nedbringe dennes antal af tilbagefald, er det på kort sigt nødvendigt at sikre, at den enkelte bruger har tillid til personalet og føler sig tryg. En tillid, der kan skabes via et personale, der udviser engagement og rummelighed, hvorved der skabes en ramme, hvor brugerne føler en tryghed, der eksempelvis kommer til udtryk ved, at de ringer og melder afbud frem for bare at blive væk. En vigtig forudsætning for at opbygge brugernes selvtillid og give dem en større indsigt i egne forhold er, at brugerne får mod til at turde involvere sig med andre mennesker, tage initiativ og får opbygget en tro på sig selv. Ligeledes er det afgørende, at der bliver stillet passende krav og udfordringer til dem. Projektet ser det som vigtigt løbende at flytte et større ansvar
over på den enkelte bruger. Hvis værestedet eksempelvis har ringet til den enkelte bruger hver morgen i et år, kunne det næste krav måske være, at vedkommende selv skaffer sig et vækkeur. Denne overførsel af ansvar anses for essentiel for ikke at låse brugeren fast i dens rolle. Side 6 For at opnå disse umiddelbare resultater udføres en række aktiviteter herunder eksempelvis undervisning. Undervisningen er overordnet centreret omkring to centrale aspekter. For det første den personlige udvikling, hvor fokus blandt andet er på brugernes sociale kompetencer og indsigten i egne forhold. For det andet den faglige udvikling, hvor der eksempelvis undervises i EDB, samfundsfag eller madlavning. Her er formålet blandt andet, at brugerne bliver bedre i stand til at søge arbejde. I forbindelse med disse undervisningsforløb overvejer projektet at lave holdsammensætninger på baggrund af blandt andet alder og køn idet visse aktiviteter egner sig bedre til en mere afgrænset og specifik målgruppe. For at sikre brugernes tillid og tryghed til personalet skal de kunne komme i kontakt med dem. Denne øgede tilgængelighed skal blandt andet sikres ved, at personalet skal udstyres med mobiltelefoner, så brugerne kan kontakte dem, når de har behov for det. Udarbejdelsen af personlige handleplaner anvendes ligeledes som et redskab til at skabe tryghed, oparbejde tillid og finde en passende mængde udfordringer for den enkelte. Handleplaner skal netop tage udgangspunkt i den enkelte brugers ressourcer og ikke dennes svagheder. Derudover skal den indeholde mål, som brugeren selv er med til at fastsætte. Der er således i de personlige handleplaner fokus på projektets anvendelighed for den enkelte. En anden aktivitet der anses som vigtig i forbindelse med projektet er markedsføring overfor sagsbehandlerne i forbindelse med at gøre dem opmærksomme på, at projektet eksisterer. Dermed sikres at projektet kommer i kontakt med de brugere, de ikke kender i forvejen. I forlængelse af dette er det tværfaglige samarbejde med sagsbehandlerne også vigtigt med hensyn til udarbejdning af handleplaner og lignende. En sidste vigtig aktivitet er mentor-ordningen. Her kan brugerne blandt andet få hjælp til at anvende de forskellige tilbud, der eksisterer udenfor projektet, hvorfor man også kan betegne mentoren som et bindeled mellem projektet og de etablerede tilbud. Mentorerne agerer dog ikke kun bindeled, men kan også være behjælpelige i forbindelse med at læse f.eks. jobannoncer eller kan fungere som en ventil for brugernes frustrationer, når de har brug for at snakke. På denne måde kan mentorordningen være medvirkende til at opbygge brugernes tillid og opmuntre dem til at involvere sig i aktiviteter udenfor projektet.
Udvalgte indikatorer og succeskriterier Side 7 Indikator 1 Udvalgt område: Antal deltagere (Ikke en del af figuren) Konkret spørgsmål/succeskriterium: - Det skal i løbet af 1. projektår (2007) være igangsat undervisningsforløb i Rådgivningscafeen med tilsammen 10 brugere. - Der skal i løbet af 2. projektår (2008) laves kursusforløb for mindst 30 brugere. - I 3. og 4. projektår laves kursusforløb for mindst 40 brugere. - 75 % af deltagerne skal gennemfører undervisningsforløbene, hvoraf 80 % skal have forbedrede de sociale kompetencer i høj grad eller i nogen grad. Dette undersøges ved at lave brugerundersøgelser før og efter kursusforløbene i forbindelse med udarbejdelse af handleplan. Indikator 2 Udvalgt område: Handlingsplaner Konkret spørgsmål/succeskriterium: - Der skal laves en handleplan for hver enkelt bruger i projektet. Handleplanen skal koordineres med den kommunale sagsbehandler - Der laves opfølgning på handleplanen for den enkelte deltager. Indikator 3 Udvalgt område: Større indsigt i egne forhold Konkret spørgsmål: - Eksempelvis om brugerne er blevet bedre til at styre deres økonomi - Om brugerne er blevet bedre til at tage hånd om hverdagens gerninger. Eksempelvis selv sørge for boligstøtte eller ringe til vedkommendes sagsbehandler. Succeskriterium:
Indikator 4 Side 8 Udvalgt område: Færre og kortere tilbagefald Konkret spørgsmål/succeskriterium: - Om antallet af tilbagefald er steget eller faldet? - Om tilbagefaldene har en kortere varighed? Indikator 5 Udvalgt område: Fysisk og psykisk sundhed Konkret spørgsmål: - Bliver brugerne mere aktive/har mere overskud i hverdagen? Succeskriterium: Indikator 6 Udvalgt område: Inklusion Konkret spørgsmål: - I hvilken grad brugerne er begyndt at anvende forskellige tilbud udenfor værestedet (eksempelvis aftenskoler) - Om flere af brugerne står til rådighed for arbejdsmarkedet? Succeskriterium Indikator 7 Udvalgt område: Forbedre sociale kompetencer Konkret spørgsmål: - Føler brugerne sig mere trygge? - Opnår brugerne et større socialt netværk? Succeskriterium: - Som et eventuelt succeskriterium i forbindelse med dette område nævner projektet hvorvidt brugeren kommer med kommentarer eller spørgsmål i forbindelse med kurserne. Det kan godt, være de er stille de første par gange, men hvis de begynder at sige noget senere i kursusforløbet, er det ifølge projektet et udtryk for øgede sociale kompetencer.