Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 / 2011-2012 Projekttitel Erhvervslivet i de sproglige studieretninger. Medvirkende skoler/institutioner Næstved Gymnasium & HF Projektnummer 128861 Projektperiode Kontaktperson 1/1-2012 til 31/6-2014 Projektet blev forlænget et år (Reference: 056.04N.391) Mette Pryds nghpy@naestved-gym.dk (uddannelsesleder) María Pilar Palomino nghpr@naestved-gym.dk (projektkoordinator) 1
1) Summary. Gennemførelsen af projektet har mødt vandskelligheder i forbindelsen med tidsplan, derfor fik Næstved Gymnasium lov til at afslutte forsøget i løbet af 2014. Vanskelighederne opstod i forbindelsen med anskaffelse af eksterne kontakter. Gymnasiet har gennemført to pilot projekter (af ca. 2 måneders varighed hvert). Et af projekterne blev evalueret af eleverne og lærerne efter gennemførelsen af undervisningsforløbene imens det andet projekt ikke gennemført evaluering af tidsmæssigmangel. Hovedmålet af projekterne var at øge elevernes motivation generelt men især omkring de sproglige fag. Motivationen tog udgangspunkt i praksisorienteret forløb med autentiske modtager og i tværfagligsamarbejdet. Efter de pilotprojekter blev gennemført evaluering for at kunne måle både motivation og fagsammenspillet. 2) Projektets formål og baggrund. Baggrund Med baggrund i en dalende interesse, niveau og tilslutning til de sproglige studieretninger, har skolen ønsket at styrke de sproglige fag ved at øge elevens indlærings motivation med støtte i tværfaglig og anvendelsesorienteret undervisning, som skolen vægter meget højt. Igennem flere år har Næstved Gymnasium udviklet særlige anvendelsesorienterede forløb på HF i samarbejde med Politi, Næstved Kommune og lokale uddannelsesinstitutioner som SOSU og Fysioterapeutuddannelsen. Desuden har skolen som pilotprojekt taget kontakt til den lokale virksom Novenco vedr. etableringen af samarbejde omkring en ny, sproglig studieretning med fagene kinesisk A, engelsk A og erhvervsøkonomi C. Det er erfaringer med arbejdet herfra, som skolen nu ønsker at udnytte og videreudvikle i dette nye projekt for stx. Skolen ønsker således at udvikle partnerskab mellem skolens sproglige studieretninger og erhvervsliv/ institutioner i Næstved og/eller omegn. Formål Projektets primære formål er at implementere anvendelsesorienterede tværfaglige undervisningsforløb i disse studieretninger, hvor fagene støtter og styrker hinanden i samarbejde med forskellige eksterne institutioner/firmaer. Omdrejningspunktet for undervisningsforløbene er naturligt at integrere relevante emner, problemstillinger og elevpraktik som en del af den daglige undervisning. Aktiviteterne skal gerne implementeres som et fast forløb med faste aktiviteter og faste kontakter som en del af de 3 års uddannelse på stx. 3) Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser. Vores grundlæggende antagelser omkring projektet er, at anvendelsesorienteret undervisning øger motivation hos vores elever, der ser deres viden i praksis. 2
Vi følger tanken om learning by doing, hvis central påstand er at motivere gennem gøremål (http://itls.usu.edu/groups/6505_knowledgebase/revisions/0cd45/7/). Mulighed for at offentliggøre et produkt motiverer eleverne til at have mere fokus på form og større korrekthed i produktet. Vi vil endvidere styrke motivationen ved et tværfagligsamarbejde mellem studieretningsfagene. Tanken bagved denne tværfaglighed er, at alle fag individuelt medvirker som en del/step i en stilladseringskæde, hvor dansk/naturgeografi/historie/samfundsfag alle bidrager med viden og begrebsapparat på dansk; fagene giver baggrundsviden, som skal formildes først i det stærke fremmedsprog (engelsk) og derefter i det svageste sprog, spansk. 4) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver. De deltagende lærere underviser alle i et fag indenfor de to sproglige studieretninger på skolen. Lærerenes rolle var at gennemtænke et fællesforløb med bidrag fra alle 3 fag; endvidere skulle lærerne skaffe de nødvendige eksterne kontakter, og til sidst udføre evaluering hos eleverne efter gennemførelsen af forløbet. 2a (det internationale studieretning): fagene: sp-ng-en Lærere: Sp: Lone Sand Ng: Henrik Højgaard En: Hanne Egebjerg Johansen 2b (det innovative studieretning): fagene: sp-ng-en Lærere: Sp: Karen Vibeke Rindum Ng: Steen Friis Jensen En: Steen Hesager 5) Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb. Tilrettelæggelse Opstartsfasen var usædvanligt lang grundet infrastrukturelle problemer. Forår - Efterår 2012 Der blev dannet nogle arbejdsgrupper indenfor forskellige studieretninger, hvis funktion var at udarbejde en idé katalog/bank af forskellige mulige tværfaglige emner og eksterne kontakter, hvor forskellige fag kunne komme i sammenspil. Dette skulle være inspiration for de kommende tværfaglige undervisningsforløb. Efter sommer opløstes de oprindelige arbejdsgrupper sig, da de indmeldte lærere af forskellige grunde ikke fortsat i projektet. Ny runde af informations møder efter sommer med de nye koordinatorer. Koordinatorerne deltager i planlægningsmøder fra 3 sproglige studieretninger med henblik på at finde nye deltager til projektet. Lærerne syntes, projektet var spændende, men svært at udføre i det igangværende skoleår. Koordinatorerne deltager i konference i september. I november 2012 afholdes et nyt opstartsmøde, hvor rammerne for gymnasiesprogprojektet og idékataloget igen blev præsenteret for engelsk/spansk/naturgeografi lærere i to sproglige 3
studieretninger. Nogle lærer viser vilje og interesse i at udføre et pilotprojekt, dog uden et konkret emne og tidsperspektiv. Tidsrammer for projektet er allerede skredet. Løbende kontakt med vores konsulent angående tidsplan og status på kontakter. Udførelsesfase Forår efterår 2013 Konsulent Birgit Henriksen besøger gymnasiet i januar med det formål at introducere det videnskabelige arbejde. To grupper kommer i gang med at tænke emner og anskaffe kontakter. Løbende kontakt med koordinator angående tidsplan og status på kontakter. Nogle af de involverede lærere deltager i konferencen d.4. marts, og i løbet af foråret 2013 bliver ét af forsøgene gennemført og evalueret. Pilot projektet blev udført i 2g i en 2b klasse, som er en sprogligstudieretning med innovation. Deltagende fag: Engelsk, spansk og naturgeografi. Fagligt oplæg: anvendelse af engelsk sprog i samarbejder med virksomheder og institutioner. Kommunikation og formidling af kernefaglige naturgeografiske emner til samarbejdsgymnasium i Argentina. Omdrejningspunkter: energiforvaltning og naturmiljøer samt turisme i Næstved Kommune. Samarbejdspartnere: Næstved Kommune (klima- og energiforvaltning) ved Margit Lund, tlf. 55886166, e-mail marlu@naestved.dk Turistforeningen for Næstved og Omegn ved turistchef Jens Erik Rasmussen tlf. 55 78 16 00, e-mail info@visitnaestved.com Vridsløse Solvarme v. Ole Jul Petersen, tlf. 55777035. Desuden overvejes Anne Katrine Blond Fjordhuset i Karrebæksminde, tlf. 61 30 31 55. Er naturvejleder (biolog) i Karrebæksminde. Kontaktgymnasium i Argentina: Instituto María Auxiliadora, Puerto Santa Cruz. Kontaktperson: Andrea Costabella. Tidsplan: Jan.- mar. 2013: indledende møder i lærergruppen. Aftaler med samarbejdspartnere afklares, elever orienteres og forberedes. April 2013: udførelse af det praktiske arbejde. Forløbet struktur og sammenspil af fagene blev følgende: 4
Processen i naturgeografi Eleverne inddeles i små grupper efter interesse i arbejdet enten med energi eller turisme. Naturgeografi læreren hold oplæg om de to emner og eleverne havde nogle få moduler for at undersøge emner indenfor de område i naturgeografi timer. Da eleverne skulle møde de eksterne kontakter og interviewe dem, skulle de selv producere deres egne spørgeskema m.m. på en videnskabelig måde. Efter forberedelse af egne delprodukter, kom eleverne på besøg hos samarbejdspartnerne, hvor de indhentede informationer, bearbejdede oplysninger skriftligt, optog 5
lyd/videosekvenser mv. Efterfølgende færdiggøres arbejdet, så deres oplysninger om enten turisme eller energi kunne kommunikeres / formidles på de to sprog til vores kontaktskole i Argentina. Processen i engelsk I engelsk udarbejdede hver gruppe en video eller en screencast om deres konkrete emne (om energi og turisme i Næstved) og blev sendt til samarbejdsgymnasiet i Argentina via face book. Målet var at få brugt deres kommunikative og formidlings kompetencer i engelsk. De startede med træning i specifikke gloser og vendinger, der skulle bruges i deres videoproduktion. Stor motivation hos eleverne, da de lærte nye ord med det specifikke mål med at blive brugt omgående til et specifikt mål og produkt, som var offentligt. Processen i spansk 6
Som man kan se på den sidste skema, kontakten og dermed også vores elevers arbejdet blev brudt, da den argentinske skole afsluttede samarbejdet (grundet en stor storm/orkan i området). Da de skulle etablere kontakt med en ny skole, kunne de ikke komme ret lang i forløbet. Det sidste fase blev reduceret til at etablere kontakt med de nye argentinske elever via face book. Til det formål skrev de små tekster om dem selv, deres familier, deres kultur og om ungdom i Danmark. Målet var at få brugt basis gloser og basis vendinger på spansk i en virkelig situation. Evalueringsfase Maj 2013: eleverne evaluerede forløb igennem et spørgeskema. Implementeringsfase Skolen bestræber sig for mere toning og fagsammenspil mellem studieretningsfagene. Med det formål har NGH fra skoleåret 2014-2015 etableret profilhuse. For hvert profilhus er der et profilteam. Profilteamet skal sikre, at der formuleres og gennemføres forløb, der afspejler studieretningen. Denne overordnede plan udgøres af profil-studieplan, som fungerer som inspiration for de involverede lærere. Pilot projektet om energi og turismen er blevet præsenteret som mulig forløb i det nuværende skoleår (2014-15) på de sprogligstudieretninger, med forventning om at videreudvikle det således at det kan blive et fast forløb af studieplanen og dermed en del af driften. 6) Anvendte medier og IT-værktøjer. Eleverne har brugt internet for at søge oplysning; videooptagelser, screencast, chat, face book og diverse sproglige øvelser på nettet (især af hensyn til gloser træning). 7
7) Projektets hovedresultater og konklusioner. Som konklusion kan nævnes, at forsøget har vist, at elevernes motivation øges ved brug af virkelige modtagere og virkelige cases hentet fra vores eksterne kontakter; dog er det vanskelligt at etablere langvarige kontakter, der kan genbruges skoleår efter skoleår. Projektet formåede dog at skaffe nogle kontakter, som har givet udtryk for, at man kan bruge dem i nærmeste fremtid. Dette betragter skolen som en succes. Fremmedsproget har fået et lille skub, da eleverne ikke skulle starte fra nul af og havde bygget en lille platform i forvejen i arbejdet med de andre fag. Alligevel kan man også konkludere, at spansk som det fremmedsprog, der skulle styrkes mest, er dog det fag, som havde flest problemer med kontakter. Dermed kan man kun formode at sprogindlæring og maksimal udbytte i faget kan ske, når al infrastruktur er i orden. Eleverne blev skuffet over mangel på respons fra de andre elever i Argentina og mistede derfor lidt mod. Elevernes og lærerenes feedback De skulle svare på et spørgeskema, hvor de skulle tage stilling til de to hovedområder for projektet, nemlig, fags sammenspil og praksisorienteret undervisning. Herunder spørgsmål om motivation angående de sproglige fag. Vi har bevidst fravalgt at evaluere læringen, da det ikke var en central del af vores mål. Desuden havde vi ikke udviklet de nødvendige redskaber til at måle den (prætestposttest; kontrol gruppe i forsøget m.m.). Blandt elevernes meninger kan vi citere følgende: Spændende at arbejde fra et kerneområde (emnerne). Sjovere at lave praktiske produkter (herunder, besøge virksomheder) der havde en aftager. De har været mere på især i de sproglige fag. Er ikke sikker på, om de har lært mere (i sprogfagene). Måske ordforråd. Lærerenes tilbagemelding på elevernes produkter er meget positive. At arbejde praksisorienteret styrker produktets kvalitet. Lærerene synes nemlig, at elevernes produkter var rigtige gode. Især kan vi fremhæve, at mange usynlige elever har været meget aktive og endda entusiastiske. Til gengæld har det jo været en masse benspænd undervejs (administrativ, mistet kontakt etablering af en ny kontakt). Især etablering af eksterne kontakter, som kan genbrugs har været en stor udfordring. Ifølge lærerene har det været sværere end forventet at få respons på projekterne som eleverne har lavet i NG omkring et faglig emne (miljø, energi). Omkring lærerenes samarbejde er der stor enighed om, at der i et vist omfang kan tales om mangel på koordinering/afklaring omkring, hvad hvert fag skulle bidrage med i forløbet. Hvert fag kørte lidt for sig selv, da planlægningen af sådan et forløb kræver lang tid og en vis grad af koordinerin. Lærerene følte meget pres omkring deres egne studieplan, da forløbet tog alt for lang tid i forhold til, hvor meget man kunne bruge indholdet til eksamen. Dette minimerer lærerenes motivation og involvering. Lærerene savnede også teoretisk grundlag og orientering omkring motivation og praksisorientering (og igen spørgsmål om tid). Omkring sprogfags synliggørelse (spansk) har spansk læreren bemærket, at 3-4 fagligt svage elever 8
er blevet mærkbart mere entusiastiske i spansk-timerne og et par stykker af dem er faktisk blandt de elever, der har haft mest kommunikation med argentinerne (chattet). Denne positive oplevelse forventer spansk læreren, at det giver disse elever større motivation til at lære sproget og dermed også fagligt løft i det kommende skoleår. Det nå da siges at være en god sidegevinst, udtrykt hende. De brugte spørgeskema: Om motivation Vi arbejder almindeligvis med enkeltfags forløb. Men denne gang har I beskæftiget jer med et emne ud fra tre forskellige fag (engelsk, spansk og naturgeografi). 1. Synes du, at sammenspillet har motiveret dig mere end et enkeltfags forløb? 2. Hvorfor? (prøv at forklare med dine ord). 3. Hvis du er blevet mere motiveret, hvordan har du mærket/vise, at du er blevet mere motiveret? (eks, har du været mere aktiv i timerne?, har du læst mere?, har du forberedt dig bedre? m.m.) 4. Bedøm dit engagement i undervisningen (1-2-3-4-5) 5. Bedøm dit engagement i det forrige enkeltfags forløb (1-2-3-4-5). 6. Hvad synes du det var det bedste ved fags samarbejdet? 7. Hvad synes du det var det værste ved fags samarbejdet? 8. Hvordan tror du, sådan et forløb kunne blive bedre? Hvordan kunne fagene spille bedre sammen? 9. Har sammenspil givet noget ekstra til spansk og engelsk undervisning? Hvad? 10. Har du haft mere lyst til at komme til spansk eller engelsk på grund af sammenspil? Om fagenes sammenspil I har arbejdet praksisorienteret, dvs. en del af jeres aktiviteter har taget udgangspunkt i det virkelige liv hvor I også skulle afsætte nogle produkter. 1. Har det været tydeligt for dig at alle tre fag arbejder praksisorienteret? 2. Synes du, at du er blevet mere motiveret fordi du skulle lave noget praktisk? 3. Prøv at forklare hvorfor eller hvorfor ikke. 4. Havde du mere lyst til at lave/udføre de aktiviteter der var praktiske end I de øvrige almindelige aktiviteter/øvelser du kender? 5. Bedøm dit engagement i timerne når undervisning har været praktiskorienteret? 6. Hvad synes du det var det bedste ved det praktiske orienteret aktiviteter? 7. Hvad synes du det var det værste ved det praktiske orienteret aktiviteter? 8. Tror du, at du har udviklet dig på alle tre fag? 9. Hvordan har du udviklet dig i spansk? Mundtlighed, sprogforståelse, læsefærdigheder, osv 10. Hvordan har du udviklet i engelsk? Mundtlighed, sprogforståelse, 9
læsefærdigheder, osv. 8) Hvad kan andre bruge umiddelbart (nye forståelser, forslag til øvelser, etc.)? Selve tanken bagved projektet er yderst brugbar, da eleverne skal bruge deres viden og kompetencer for at udføre de forskellige opgaver. Noget som eleverne gik meget op i, hvad nemlig den direkte kommunikation på fremmedsproget både i form af video på engelsk og i form af chat/screencast på spansk. At eleverne desuden selv kunne vælge emne/underemne i naturgeografi, ved medvirkende til, at give eleverne en følelse af ejerskab, og har utvivlsomt skubbet eleverne og øget deres interesse og dermed deres præstations niveau. 9) Planlagt vidensdeling/vidensspredning. Som det blev udtryk i et af de tidligere afsnit har skolen inkluderet pilot projektet om energi og turisme, som en del af studieplanen for de sproglige studieretninger. Pilotprojektet burde udføres i 4 semester som fast del af pensum i en/sp/ng. 10) Evaluering og forslag til forbedring og/eller opfølgende projekter. Om evaluering (se afsnit 7) Forbedringer: Skolen skal sikre lærerne om en bedre infrastruktur og mere faste kontakter. Det er nødvendigt at stabilisere vores kommunikation for at undgå frustration hos vores elever. Sikre bedre tidsrammer hos lærerene af hensyn til planlægning og koordinering. 10