Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus Universitet
Diagnostik og sandsynligheder Al diagnostik involverer sandsynligheder. Men hvad er rimelige sandsynligheder generelt? Og hvad er en rimelig sandsynlighed når vi snakker risiko for alvorlig sygdom/kræft? Hvornår skal den praktiserende læge sende en patient videre?
Eksempel: Tarmkræft Omkring 2-3% af patienter i almen praksis med symptomet blødning fra endetarmen får påvist kræft i løbet af de følgende 3 år¹ Omkring 5-6% af den danske befolkning har blødning fra endetarmen i løbet af et år.² Man skal henvise 20 raske patienter med alarmsymptomer for at finde den ene med cancer. Skal alle med blødning fra endetarmen så undersøges? ¹Jones R, Latinovic R, Charlton J, Gulliford MC. Alarm symptoms in early diagnosis of cancer in primary care: cohort study using General Practice Research Database. BMJ 2007;334:1-8. ²Svendsen RP, Støvring H, Hansen BL, Kragstrup J, Søndergaard J, Jarbøl DE. Prevalence of cancer alarm symptoms: a population-based cross-sectional study. Scand J Prim Health Care. 2010 Sep;28(3):132-7
Den praktiserende læges dilemma Uspecifikke symptomer er hyppige hos patienter der diagnosticeres med kræft. De fire hyppigste symptomer hos kræftpatienter generelt: Smerte Knude Træthed Vægttab Dødeligheden for kræftpatienter med uspecifikke symptomer stiger fra symptomstart. Nielsen, Hansen, Vedsted. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31
Den praktiserende læges dilemma Uspecifikke symptomer er hyppige i almen praksis Træthed er fx et symptom i ca. 10% af alle konsultationer Gate-keeper: Har vi modstand mod at henvise for mange der ikke fejler noget alvorligt? Tænker vi for meget på sundhedsøkonomien? Kede af at bekymre vores patienter (unødigt)? Hvilke patienter med uspecifikke symptomer skal så henvises?
Den diagnostiske virkelighed i almen praksis Lav prævalens Spot den syge
Kræftpakke for udredning af patienter med alvorlig sygdom, der kunne være kræft Regionens beslutning om at samle udredningen ét sted giver en unik mulighed for at undersøge patienter der debuterer med uspecifikke symptomer. Vi har brug for detaljeret viden om de patienter der henvises til udredning i diagnostisk center En viden der forhåbentlig kan afkorte tiden fra første symptom på kræft til diagnosen stilles.
Idé Jeg har sat mig for at undersøge hvad der sker i tiden op til henvisning til kræftpakken. Vi vil tegne landkortet over forløbet inden henvisning - bla: Hvilke symptomer havde patienterne inden henvisning og hvor længe? Hvilke undersøgelser har egen læge foretaget inden henvisning? Hvorfor har den praktiserende læge henvist denne patient?
Projektet Database med detaljerede oplysninger fra spørgeskemaer og registre. Sammenkobling med data fra Diagnostisk Center om det diagnostiske forløb og resultater af deres udredning. Er der særlige komplekser af symptomer, kliniske fund og parakliniske undersøgelser der giver en øget risiko for kræft? Faktorer der får den praktiserende læge til at henvise lige netop denne patient?
Gut feeling Lægens intuitive fornemmelse af, at noget er galt. Hvilken rolle spiller gut feeling for henvisning? Undersøgelse har vist, at følelsen af at noget er galt var et af de vigtigste tegn på alvorlig infektion hos børn. Van den Bruel A, Aertgeerts B, Bruyninckx R, Aerts M, Buntinx F. Signs and symptoms for diagnosis of serious infections in children: a prospective study in primary care. Br J Gen Pract 2007 Jul;57(540):538-46.
Opsamling 25-50 % af kræftpatienter skal diagnosticeres via Diagnostiske Centre Systematisk ny viden om disse forløb er essentiel. Vores studie afdækker den del der vedrører symptomer, tegn, primær udredning og visitation i almen praksis.
Spørgsmål?