Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis



Relaterede dokumenter
Lærerassistenter. Inklusion viden til praksis

Kollaborativ undervisning tolærerordning. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Det ved vi om. Inklusion. Af Peder Haug. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Kåre Dag Jensen

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Ledelsesudfordringer ved skolereformen. - især med henblik på inklusion

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Strategi for Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning. viden til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting

INKLUSION I PRAKSIS KONFERENCE DEN STORE UDFORDRING OM RUMMELIGHED I GRUNDSKOLEN SCANDIC ROSKILDE GENERATOR KURSER OG KONFERENCER

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Inkluderende pædagogik

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

Greve Kommunes skolepolitik

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

Bedre udbytte af it i skolen

Skoleledelse og læringsmiljø

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Inkluderende læringsfællesskaber. Laura Emtoft Sofia Esmann. Læsning der lykkes

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Billeder af situationen i den danske grundskole

Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udarbejdelse af skolebestyrelsens principper 1

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Kvalitetssikringsplan

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

HVILKE KOMPETENCER BESIDDER LÆRERNE I ELI? ELI Midtvejsseminar d. 27. marts 2012, Mette Friis-Hansen

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

En rummelig og inkluderende skole

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Forord. og fritidstilbud.

Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Temamøde 6: Investér i det der virker

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring

KAN EVIDENSEN BRUGES

Det mangfoldige klasserum og dets udfordringer til lærerne

Strategi for læring på Egtved skole

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

Kompetenceudviklingsstrategi

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inklusionspolitik på Nordfyn

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Transkript:

Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3

Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen og Jacob Ørskov Busk. Redaktion: Rune Hejlskov Schjerbeck og Jacob Ørskov Busk Grafisk tilrettelægger: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S Foto: www.colourbox.com 1. udgave, 1. oplag, maj 2013 ISBN: 978-87-603-2965-4 Internetadresse: www.inklusionsudvikling.dk/ebog/ faellesværdigrundlag Udgivet af Ministeriet for Børn og Undervisning, 2013 Publikationen kan ikke bestilles i trykt form. Der henvises i stedet til onlineversionen Produktion: Rosendahls - Schultz Grafisk A/S 4 Fælles værdigrundlag

Forord Denne e-bog er en del af en e-bogssamling, som præsenterer viden om, hvad fagpersoner i og omkring folkeskolen kan gøre for at styrke inklusion af børn med særlige behov i almenundervisningen. E-bogssamlingen præsenterer effektfulde strategier til styrket inklusion, og hvilke effekter disse strategier kan forventes at have for elever med særlige behov og de øvrige elever. E-bogen beskriver en tilgang til implementering af et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion. E-bogens formål Formålet er kort og præcist at præsentere evidensbaseret viden om, hvordan et fælles værdigrundlag kan få positiv betydning for inklusion i grundskolen. E-bogens målgruppe E-bogen henvender sig til kommunale forvaltninger, skoleledere og lærere, der arbejder med inklusion. Evidensbaseret viden fra forskning til e-bog Denne e-bog præsenterer evidensbaseret viden om hvordan et fælles værdigrundlag kan bidrage til at skabe en praksis for inklusion i grundskolen. Der er altså forskningsmæssigt belæg for, at strategien er effektiv til undervisning af elever med særlige behov og de øvrige elever. Der kan dog naturligvis ikke gives garanti for, at den ønskede effekt altid opnås. E-bogen er udarbejdet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning ved Ministeriet for Børn og Undervisning og post.doc. Camilla Dyssegaard samt lektor Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet. Samarbejdet har indledningsvis ført til evidensbaseret viden i form af det systematiske forskningsreview Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen, som sidenhen er blevet til rapporten Viden om Inklusion. Rapporterne udgør det evidensbaserede grundlag for denne e-bog, som kort og præcist formidler evidensbaseret forskning. Specifikke henvisninger og referencer er i rapporterne som findes her i deres fulde længde: inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inspiration til refleksion Udover formidling af evidensbaseret viden giver den udgående konsulentenhed Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning inspiration til relevante overvejelser, der bør tages stilling til i forhold til implementering af et fælles værdigrundlag. Læs begrebsdefinitioner for inklusion, effekt og enkelte andre af e-bogens begreber bagest i e-bogen. Fælles værdigrundlag 5

E-bogens opbygning Fælles værdigrundlag 1. Introduktion og pædagogisk grundlag Et fælles værdigrundlag blandt medarbejdere er med til at støtte normer og værdier, som danner udgangspunkt for beslutninger om undervisning og læring på skolen. 2. Evidens Det har vist sig at være væsentligt, at skoler, der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning, har en fælles forståelse af, hvad fælles værdigrundlag er for skolens praksis. 3. Praksis Dette er en gennemgang af, hvilke udfordringer og muligheder skoleledelsen bør være opmærksomme på ved implementering af et fælles værdigrundlag. 6 Fælles værdigrundlag

1. Introduktion og pædagogisk grundlag Inklusion i grundskolen hænger sammen med specifikke værdier. Udviklingen af en inkluderende skole nødvendiggør, at ledelsen har en tydelig holdning til og ønske om at skabe en mere inkluderende praksis. Skal det give mening at udvikle en skole i en inkluderende retning, er det essentielt, at alle fokuserer på kvalitet med fokus på elevernes læring, trivsel og udvikling. Der kan imidlertid ikke opnås et fælles fokus på kvalitet, medmindre formålet for udviklingen er tilknyttet specifikke værdier. Inkluderende værdier, som er formuleret, kendt og accepteret af medarbejderne, udgør det fundament, som gør det muligt i praksis at realisere udviklingen af en inkluderende skole. Et fælles værdigrundlag blandt medarbejdere er med til at støtte normer og strategier, som danner ud-gangspunkt for beslutninger om undervisning og læring på skolen. Med et fælles værdigrundlag om inklusion forstås, at skolens medarbejdere aktivt har været med til at formulere en fælles tilgang til og forståelse for alle elevers læringspotentiale, som alle har kendskab til. Der findes ikke én strategi for, hvordan en skole som organisation kan etablere sit værdigrundlag. Der er mange faktorer, som har indflydelse på udformningen af en skoles værdigrundlag: folkeskolelovgivningen, den kommunale forvaltnings målsætninger og forældrenes krav. De eksterne krav har en lige så afgørende rolle i udarbejdelsen af skolens værdigrundlag som den interne udvikling af undervisning og læring, der fokuserer på eleverne og medarbejderne. Fælles værdigrundlag 7

2. Evidens Det har vist sig at være væsentligt, at skoler, der ønsker at udvikle sig i en inkluderende retning, har en fælles forståelse af, hvad målsætningen for skolens praksis er. Lærere, der har en negativ holdning til at inkludere elever med særlige behov, har også en negativ effekt på den faglige udvikling for elever med særlige behov. Manglende accept af og forståelse for elever med særlige behov hos lærerne ses ofte i, at læreren ikke har tilstrækkelig kendskab til, hvilke målsætninger skolen har for at tilgodese alle elevers læringspotentiale. Manglende accept og forståelse fra lærernes side kan også medføre, at elever med særlige behov i højere grad stigmatiseres af deres klassekammerater. Endelig peger undersøgelserne i Dansk Clearinghouses review på, at et fælles værdigrundlag kan være med til at systematisere indsatserne for elever med særlige behov. Tilfældige og usystematiske indsatser har sjældent længerevarende effekt. Det er derfor vigtigt, at der er et fælles værdigrundlag for inklusion på skolen, og at der løbende følges op på dette grundlag. 8 Fælles værdigrundlag

3. Praksis Det at definere et fælles værdigrundlag på skoler er essentielt for udviklingen af en inkluderende praksis og for etableringen af et positivt læringsmiljø for alle elever. Ledelse Skoleledelsen spiller en central rolle i etableringen af et fælles værdigrundlag. Det er ikke tilstrækkeligt for etableringen af et fælles værdigrundlag på en skole, at skolelederen eller forvaltningen dikterer, hvordan et sådant skal se ud. Det er essentielt, at lederen formår at gennemføre en proces, hvor værdigrundlaget udvikles i samarbejde med medarbejderne. Dette skal gøres for at sikre, at alle medarbejdere har kendskab og medejerskab til værdigrundlaget. Implementering Forskningen om det fælles værdigrundlags positive betydning viser, at værdigrundlaget særligt har positiv betydning, hvis det danner grundlag for den pædagogiske praksis. Ved implementeringen af det fælles værdigrundlag skal der derfor være fokus på, at: Det fælles værdigrundlag skal være med til at definere, hvordan ledere og medarbejdere arbejder med inklusion på skolen. Lærernes indstilling til elever med særlige behov hænger sammen med deres forståelse og kendskab til alle elevers læringspotentiale. Lærernes deltagelse i pædagogiske fællesskaber har betyd- ning for deres tilgang til inklusion af elever med særlige behov. Et fælles værdigrundlag bør derfor følges op af initiativer, som fastholder intentionerne med det fælles værdigrundlag. Implementering kan følge disse tre trin: Etablering af et fælles værdi grundlag Kendskab til inkluderende undervisningsstrategier og -praksis blandt medarbejderne Evaluering af værdigrundlaget, herunder grundlaget for lærernes forståelse og kendskab til elevernes læringspotentiale og lærernes samarbejde om undervisning med elever med særlige behov. Fælles værdigrundlag 9

Inspiration til refleksion og implementering få gang i hjulene Fra Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning I dette afsnit gives der gennem en række refleksionsspørgsmål inspiration til, hvilke overvejelser man kan gøre sig, når man vil arbejde med et fælles værdigrundlag for inklusion på skolerne. Overvejelser, der er vigtige, hvad enten man vil implementere et fælles værdigrundlag som noget helt nyt eller udvikle et allerede eksisterende værdigrundlag. Der er i afsnittet refleksionsspørgsmål til tre forskellige målgrupper: Kommunal forvaltning Skolens ledelse Lærerteamet Med denne målgruppeopdeling er det e-bogens hensigt at stille relevante refleksionsspørgsmål til den enkelte målgruppe og samtidig synliggøre behovet for at beslutte og reflektere på tværs af niveauer i kommunen. Således øges mulighederne for at lykkes med implementering eller udvikling af et fælles værdigrundlag og herigennem styrke inkluderende børnefællesskaber. Inspirationsspørgsmål til kommunalforvaltningen: Har I allerede erfaringer i kommunen med at definere og udmønte fælles værdigrundlag med fokus på inklusion? Er der fx en skole, som kan være foregangsbillede for andre skoler? Hvordan vil I som forvaltning gå forrest og understøtte, at skolerne arbejder med et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion? Hvem skal inddrages i at definere og beslutte et fælles værdigrundlag? Hvordan skal de inddrages og i hvilken rækkefølge? Hvordan organiserer I som forvaltning rammerne og ressourcerne, så de understøtter, at der bliver skabt dialog og samarbejde om værdiprocessen på tværs af forvaltning, skoleledelse, lærerteams, forældre og børn? Det er nogle af de spørgsmål og processer, I som kommune kan støtte skolerne med. Inspirationsspørgsmål til skoleledelsen: Er der allerede et delt og accepteret værdigrundlag på skolen, som medarbejderne har ejerskab til? Fremstår inklusion som en tydelig del af værdigrundlaget, eller er der behov for at styrke fokus på, at alle elever kan lære og udvikle sig på skolen? Hvad siger erfaringerne om, hvilke muligheder og udfordringer skolen står overfor i forhold til at skabe et fælles værdigrund lag? Hvordan harmonerer skolens fælles værdigrundlag med kommunens værdier og målsætninger om inklusion? Hvordan vil I som ledere gå forrest og tydeligt formidle jeres vision om et fælles værdigrundlag med fokus på inklusion på skolen? Hvem skal planlægge værdiprocessen? Hvem skal inddrages, hvordan skal de inddrages og i hvilken rækkefølge? Hvordan skal for eksempel børn og forældre inddrages? Hvordan kan I organisere rammerne og ressourcerne på skolen, så de understøtter, at I som ledelse, lærerteam, forældre med flere arbejder ud fra et fælles værdigrundlag? Hvordan skaber I en fælles forståelse af, hvad værdigrund laget betyder i praksis, og hvordan I hver især bedst 10 Fælles værdigrundlag

handler i overensstemmelse med værdigrundlaget i den pædagogiske praksis? Hvordan skal værdiprocessen løbende evalueres, og hvem skal inddrages i evalueringen? Inspirationsspørgsmål til lærerteamet: Hvordan harmonerer det fælles værdigrundlag på skolen med den måde I i lærerteamet forstår og arbejder med undervisning med deltagelse af elever med særlige behov? Hvordan bliver der i det daglige skabt en konkret dialog om, hvordan det fælles værdigrund lag omsættes til praksis? Hvordan omsætter I værdier om, at alle elever kan lære og udvikles i jeres undervisning spraksis? Hvordan får I inddraget eleverne og deres oplevelser i den konkrete praksis af værdi grundlaget? Hvordan drøfter og håndterer I uenighed om, hvordan I handler i overensstemmelse med værdigrundlaget i praksis? Hvornår og hvordan skal I i lærerteamet videndele og erfaringsudveksle i forhold til jeres arbejde med at omsætte det fælles værdigrundlag til praksis? Læs mere om fælles værdigrundlag Systematisk forskningsreview: Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen: www.inklusionsudvikling.dk/ forskningsreview/inklusion/ effekt Inspirationsmaterialet: Viden om Inklusion: www.inklusionsudvikling.dk/ videnominklusion Inklusionsudvikling og Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning om ejerskab: www.inklusionsudvikling.dk/ ejerskab Fælles værdigrundlag 11

Begrebsdefinitioner Inklusion E-bogen tager udgangspunkt i Danmarks Evalueringsinstituts definition af inklusion: Deltagelse i lærings-fællesskabet vil sige, at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har optimalt udbytte af og udvikler positive selv-billeder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. Børn med særlige behov Ved særlige behov forstås i denne sammenhæng børn, der bryder med alderssvarende gældende regler, normer og forventninger til børn i grundskolen med en regelmæssig karakter over tid (jf. Nordahl, Mausethagen, &Kostøl, 2009). Der fokuseres med revie- wet, som danner grundlag for denne e-bog, således i særlig grad på børn, der henvises til specialundervisning med baggrund i udviklingsforstyrrelser, psykiske lidelser samt sociale og miljøbetingede vanskeligheder. I denne e-bog indgår ikke undersøgelser, der alene forholder sig til børn med fysiske funktionsnedsættelser (syn, hørelse, bevægeapparat), syge børn (muskelsvind, cancer, epilepsi), eller alene til børnenes køn og etnicitet. Effekt At noget har effekt vil sige, at der foreligger en kausal relation. Det betyder, at vi, hvis vi ved, at A følger af B, kan sige, at B er årsag til A. Dette indebærer, at der er stillet krav til forskningen om, at den skal kunne dokumentere effekt. Hvad angår effektens indhold, blev der stillet krav om, at forskningen på én gang både skulle undersøge: Kognitiv effekt: Effekter på elevernes faglige udvikling Sociale effekter: Effekter på elevernes sociale færdigheder og på klassens sociale miljø. Der stilles ikke krav om at finde en effekt på både elever med særlige behov og de øvrige elever. Det er tilstrækkeligt med effekt på én af elevgrupperne. Der indgår ikke undersøgelser, hvor det er elevernes egne lærere, som er eneste kilde til vurdering af effekt. 12 Fælles værdigrundlag