Rapport Projektnummer: 125108 Mercantec, januar 2011 IT-mentor
Resumé Rapporten redegør for kursusforløbet Pædagogisk it-kørekort Mentorforløb, der er forløbet i perioden juni-december 2010 på Mercantec, Viborg. Deltagerne kommer fra 5 forskellige EUDskoler, og målsætningen er at kursusforløbet skal give dem kompetencer og motivation til starte forløb, kurser, workshops mm. på egne skoler, der kan fremme arbejdet med elektroniske læringsmidler i undervisningen. Kursusforløbet tager udgangspunkt i en struktur, der har været praktiseret internt på Mercantec siden august 2008, og som fokuserer på praksisnære produktioner af konkrete undervisningsmaterialer i samspil med didaktiske overvejelser, diskussioner og planlægning. Det foreløbige resultat af kursusforløbet Pædagogisk it-kørekort Mentorforløb er, at langt størstedelen af deltagerne, ved kursets afslutning, har igangsat en videre proces på egen skole, med henblik på at undervise og vejlede andre undervisere i udarbejdelse og anvendelse af elektroniske læringsmaterialer. 2
Indholdsfortegnelse Resumé... 2 1. Indledning og baggrund... 4 2. Formål med IT-Mentor kurset... 4 3. Kursusforløbet... 5 3.1 Kursusbeskrivelse... 5 Indhold... 5 3.2 Pædagogisk plan for et internt forløb (vejledende udgave)... 6 3.3 Oplevelser og erfaringer fra forløbet... 8 Deltagernes progression... 8 Kursusstruktur... 8 Egen skole... 8 4. Udviklet materiale... 9 5. Den videre proces på de enkelte skoler... 9 Eks 1:... 9 Eks 2:... 10 6. Evaluering og konklusion... 11 6.1 Resultater fra den elektroniks evaluering... 11 6.2 Kort sammendrag fra den mundtlige evaluering... 12 6.3 Konklusion... 12 7.0 Bilag 1 Didaktisk plan for et elektronisk læringselement... 14 3
1. Indledning og baggrund Vores erfaringer viser, at manglende udbredelse af it i undervisningen typisk hænger sammen med undervisernes manglende it-færdigheder, og at de derfor har svært ved, i tilstrækkelig grad, at kunne indtænke it i deres pædagogiske praksis. Det betyder bl.a., at de ikke umiddelbart kan se, hvilke muligheder der er for at integrere it i deres daglige undervisning, og de læringsmæssige muligheder der dermed åbnes op for. De vælger derfor i stedet at praktisere undervisningen på traditionelle og for dem kendte måder, da det opleves som en uoverskuelig opgave, at skulle remediere undervisningen i forhold til integration af it. En af vejene til en øget anvendelse af it i undervisningen er derfor, at hæve undervisernes itkompetencer til et niveau, hvor de kan se løsninger og muligheder frem for barrierer. Hvis underviserne ikke er motiveret i forhold til anvendelse af it i undervisningen, hvordan skal eleverne så blive det? På Mercantec har vi i tidens løb forsøgt forskellige modeller for kompetenceudvikling af skolens undervisere inden for it-området, og nogle af skolens undervisere har i en periode deltaget i kurset EUD-IT. Med dette kursus opnåede vi dog ikke den ønskede effekt, idet vi oplevede, at forløbet ikke var tilstrækkelig koblet til skolens daglige pædagogiske praksis. Vi valgte derfor at udvikle og iværksætte vores eget praksisrelaterede efteruddannelsesforløb, hvor underviserne arbejder med it i en pædagogisk kontekst, og hvor de får en dybere indsigt i konkrete it-værktøjer, hvordan de bedst bruges og hvordan de kan anvendes i undervisningen. Vi har gode erfaringer med disse efteruddannelsesforløb, og mener at det bl.a. hænger sammen med, at vi gennemfører forløbene med interne undervisere, hvor den ene underviser er teknikeren med den dybere forståelse for, hvordan programmer, maskiner og systemer spiller sammen, mens den anden underviser er pædagogen med et bredt pædagogisk og didaktisk fundament. Vores erfaring er, at det fungerer rigtigt godt med to undervisere, der kan komplimentere hinanden på både det pædagogiske og det it-mæssige område. Styrken ved disse forløb er også, at de bliver gennemført internt og tæt på undervisernes egen praksis, og at de interne undervisere, har stor indsigt i skolens og afdelingernes praksis. Det er med baggrund i erfaringerne fra dette efteruddannelsesforløb, at vi har udviklet et lignende forløb rettet mod ressourcepersoner på andre skoler, som med dette forløb skal blive i stand til at planlægge og gennemføre lignende forløb på egen skole. Som i Mercantecs model er målgruppen et makkerpar, der, som erfarne undervisere, kan komplimentere hinanden således, at de dækker både de it-tekniske, de it-faglige og de didaktiske områder. 2. Formål med IT-Mentor kurset Kursets formål er at gøre deltagerne i stand til at planlægge og gennemføre kurser, workshops mm. på egen skole omhandlende didaktisk planlægning samt udarbejdelse og anvendelse af elektroniske læringsmaterialer i undervisningen. Deltagerne får, med udgangspunkt i Mercantecs interne Pædagogisk IT-kørekort, træning i at arbejde med en række relevante it-værktøjer og pædagogiske modeller for anvendelse af it i undervisningen. Deltagerne vil med disse værktøjer udarbejde elektroniske undervisningsmaterialer til deres egen undervisning, og disse bliver evalueret på kurset. Desuden vil kurset 4
fungere som en it-didaktisk tænketank, hvor idéer, visioner og muligheder såvel som barrierer og udfordringer bliver debatteret på tværs af skoler og uddannelser. De didaktiske overvejelser omkring elektroniske læringsmaterialer set i forhold til læringsstile, elevtyper og faglige sammenhænge er kursets primære fokus. 3. Kursusforløbet 3.1 Kursusbeskrivelse Kurset består af 5 moduler. Det 1. modul gennemføres som et 2-dages seminar og de resterende moduler består hver af 2 selvstændige kursusdage. De 2 deltagere, fra samme uddannelsesinstitution, arbejder sammen under hele forløbet, og skal mellem kursusdagene arbejde med konkrete opgaver relateret til deres udgave af Pædagogiske IT-kørekort. Som bevis for gennemførelsen af IT-mentor forløbet, modtager deltagerne et kursusbevis. Indhold Modul 1 Intro og PowerPoint som it-værktøj Introduktion til uddannelsesforløbet Demonstration af de mange muligheder med it i undervisningen Vores erfaringer med uddannelsen PowerPoint som læringsmedie Modul 3 Didaktisk planlægning og læringsplatforme som it-værktøjer Didaktisk planlægning Læringsteori, medieintegrerede læringsprocesser og tilrettelæggelse af undervisningen Pædagogisk anvendelse af læringsplatforme Læringsplatformenes faciliteter i en didaktisk kontekst Modul 2 Undervisningsdifferentiering og ITværktøjer Modul 4 Undervisningsdifferentiering Bl.a. fokus på svage og stærke elever Foto og billeder som læringsmedier Fotografering, billedbehandling og Photostory som værktøj Video som læringsmedie Optagelse, redigering og videoformater Evaluering, test og portfolioarbejde Forskellige evaluerings- og testformer Som eks. multiple choice, selvevaluering, effektmåling og mundtlig evaluering Elektronisk evaluering og test Portfolioarbejde Modul 5 Alt det sjove! Internetradio og Podcast Mobile enheder Online læring Web 2.0 Som eks. Second Life og Flickr 5
3.2 Pædagogisk plan for et internt forløb (vejledende udgave) Nedenstående oversigt viser det indhold og de emner, som typisk indgår i Mercantec interne efteruddannelsesforløb. I oversigten henvises der til eksempelmaterialer, som er uploaded på http://fou.emu.dk med projekttitlen IT-mentor - udvikling af. Modul 1: Intro og PowerPoint som IT-værktøj Emner der behandles Dag 1 Introduktion til uddannelsen Eksempler på anvendelse af IT i undervisningen (Øvelse 1 - Modul 1 - Dag 1.doc) PowerPoint i undervisningen ( Billeder i PowerPoint.ppt) Grundlæggende PowerPoint kursus Oplæg til delopgave Dag 2 Introduktion til visualisering med PowerPoint Udvidet PowerPoint-kursus Når eleven skal arbejde selvstændigt med lærerudviklet PowerPoint-materiale Når eleven bruger PowerPoint som dokumentation Oplæg til modulopgave Modul 2: Undervisningsdifferentiering og IT-værktøjer Emner der behandles Dag 1 Undervisningsdifferentiering (Læringsstile og it.ppt) Foto og billeder (Digital fotografering.ppt) Redigering af billeder med Picture Manager Opbygning af billedpræsentationer i Photostory (Drejebog til Photostory.doc) Oplæg til delopgave Dag 2 Introduktion til videokameraet og videoptagelse Anvendelse af video i undervisningen Videooptagelse efter barfodsmetoden Redigering med Movie Maker Videoproduktion med drejebog Youtube Oplæg til modulopgave (Modulopgave Modul 2.doc) 6
Modul 3: Didaktisk planlægning og LMS som IT-værktøjer Emner der behandles Dag 1 Didaktisk planlægning Den didaktiske plan (se bilag 1) Elevplan og undervisningsplanlægning Grundlæggende anvendelse af LMS Oplæg til delopgave Dag 2 Udvidet anvendelse af LMS Anvendelse af specielle faciliteter i LMS Oplæg til modulopgave Modul 4: Evaluering, test og portfolioarbejde Emner der behandles Dag 1 Opgavehåndtering i LMS/Elevplan Forskellige evaluerings- og testformer (Evaluerings- og testformer.doc) Oplæg til delopgave Dag 2 Opbygning af tests og udarbejdelse af spørgsmål (Spørgeteknik.ppt) Videns- og effektmåling Realkompetenceafklaring Portfolioarbejde Oplæg til modulopgave (Modulopgave Modul 4.doc) (Respons til modulopgave 4.doc) Modul 5: Alt det sjove! Emner der behandles Dag 1 Introduktion til Podcast (Introduktion til Podcast.ppt) Interviewteknik (Interviewteknik.ppt) Optagelse af lyd med ex lydoptager Zoom H2 (Øvelse 1 - Modul 5 - Dag 1.doc) Redigering af lyd med Audacity Publicering af MP3-filer på Mercantec Podcast-serveren Abonnering på Podcast Oplæg til delopgave Dag 2 Det virtuelle læringsrum Introduktion til Second Life som LMS Demo af Mercantec i Second Life Introduktion til synkron LMS (Centra) Screencapture Oplæg til afslutningsopgave (i punkt 5 vises et par eksempler på besvarelsen af afslutningsopgaven) 7
3.3 Oplevelser og erfaringer fra forløbet Deltagernes progression På dette forløb har vi oplevet et kollektiv af undervisere fra forskellige skoler, der har været yderst motiveret for at få udviklet deres it-kompetencer i undervisningssammenhæng. Deltagerne har umiddelbart haft et stort behov for at diskutere muligheder og begrænsninger didaktisk såvel som praktisk, og vi har således løbende haft en række meget interessante dialoger omhandlende de didaktiske overvejelse relateret til anvendelsen af elektroniske læringsmaterialer. Spørgsmålet hvad er det egentlig it kan i undervisningen er stadig relevant! Men det er først og fremmest i samspillet mellem de tekniske faciliteter og de didaktiske overvejelser, at deltagerne har udfoldet sig. Størstedelen af deltagerne har flere års undervisningserfaring, og har i arbejdet med de forskellige it-værktøjer umiddelbart kunne se, hvor og hvordan fx et program kan bruges konstruktivt i deres egen undervisning. Men derudover er der opstået en bred vifte af idéer, muligheder og indsatsområder på baggrund af deltagernes arbejde med fx læringsteori og læringsstile ting der sættes i spil i den efterfølgende proces på egen skole. Kursusstruktur Når vi har arbejdet med specifikke programmer har en del af deltagerne udtrykt behov for, at have mere tid til at blive fortrolig med de enkelte programmer. De har til tider følt sig pressede, hvilket kan hænge sammen med, at vi i dette kursusforløb parallelt har arbejde med 2 kompetenceområder: 1: Kompetencer relateret til konkrete it-værktøjer 2: Kompetencer relateret til didaktiske refleksioner og didaktisk planlægning Således har deltagerne skulle udarbejde konkrete elektroniske læringselementer samtidig med at de har skullet redegøre for didaktiske sammenhænge i konkrete læringsforløb. Og det har, for nogle, været en udfordring. Egen skole Vi har lagt op til, at deltagerne både løbende og efterfølgende skal arbejde videre på egen skole både teknisk og didaktisk og vi oplever, at de undervisere der gør dette, flytter sig rigtigt meget. Tilsvarende har andre deltagere, der ikke på samme måde har et didaktisk rum på deres egen skole, ikke rykket helt i samme gear. Dette bekræfter vores grundlæggende tese om vigtigheden af, at arbejde praksisnært. Det er altafgørende at der udarbejdes reelle undervisningsmaterialer, der kan sættes i spil og afprøves i virkeligheden. Det er når videoen bruges i undervisningen, at man får indsigt i elevernes læring. Det er når testen vises til kolleger, at der opstår en dialog omkring hvordan der testes. Og det er, når man mødes igen på kurset og deler erfaringer, man kan opnå det helt brede perspektiv omkring it på afdelingsplan eller skoleplan. Derudover kan vi konstatere, at et it-team bestående af en tekniker og en pædagog, er en særdeles konstruktiv sammensætning når deltagerne skal køre processen videre på egen skole. De deltagerteams der har været tættes på en sådan sammensætning, har i vores øjne de bedste forudsætninger for at gennemføre den fremtidige proces på egen skole. Ligeledes har vi oplevet hvordan deltagernes forskellige skolemæssige bagland har været afgørende for den videre proces på egen skole. Der har været meget stor forskel på i hvilken grad 8
deltagerne har haft spillerum til fx at afprøve nye undervisningsformer og købe teknisk udstyr. Det er tydeligt, at de deltagere der oplever en synlig ledelsesopbakning og at der er skabt rum til udvikling, når meget længere i processen end de deltagere, der skal slås med holdningsmæssige, planlægningsmæssige og økonomiske barrierer. 4. Udviklet materiale Deltagerne har løbende fået udleveret materiale i form af udskrifter fra elektroniske læringsmaterialer, opgaver, didaktiske skabeloner mv., som de også har adgang til elektronisk. Efterfølgende har deltagerne mulighed for at tilpasse og anvende disse materialer i kursusforløb m.m. på egen skole. I afsnit 3.2 er der en oversigt over eksempelmaterialer, som er uploaded til http://fou.emu.dk 5. Den videre proces på de enkelte skoler Som en del af afslutningen på kursusforløbet har deltagerne udarbejdet en handlingsplan for deres videre arbejdsproces på egen skole. Handlingsplanerne har på forskellig vis indeholdt tiltag i forhold til mange forskellige aspekter såsom planer for workshops, kursusforløb, anskaffelse af teknisk udstyr og særlige tiltag for specielle uddannelsesområder. I det følgende refereres til 2 eksempler på disse handlingsplaner. Eks 1: Underviserne fra denne skole beskriver de 4 faser, som de forudser at arbejdet skal forløbe i: Specifikke navne, skoler mm. er erstattet med (xxx) Fase 1 De fremstillede materialer fra IT-mentor kurset er allerede i brug på (xxx)-uddannelsen. Det drejer sig om følgende materialer, der allerede har fået god elev-feedback: Photo Story o Arbejdsgang i sterilisation med speak (selvinstruerende materiale) o Hvad laver en klinikassistent?. Elevproduceret materiale til Åbent Hus. o Indholdsfortegnelsen. Repetition med speak anvendes i it undervisningen på grundforløb 2011. o Arbejdsprocedurer ved tandudtrækning. Udarbejdet på privatklinik med rigtig patient. Video o Hjertestarter på (xxx) instruktionsvideo i brug af hjertestarter. o Hvordan forløber grundforløbseksamen? optagelse af tandklinikassistentelev i en rigtig eksamenssituation. o Find 15 hygiejnefejl under assistance optagelse af behandling. o Elevproducerede videoer til elevrefleksion, dokumentation, og evaluering. Lydoptagelser o Lyde og støjpåvirkninger på en tandklinik opgave til elever Hvordan påvirker støj og lyde vores arbejdsmiljø Hvordan påvirker støj og lyde vores patienter Elektroniske tests o Opgave i radiologi (røntgen) o Initialtest/sluttest i anvendelsen af Word 9
Fase 2 Der er afholdt/afholdes statusmøder med skolens tovholdere for kompetenceudvikling indenfor it i undervisningen. Evt. indkøb af udstyr/programmer er drøftet og der er enighed om at afprøve flere modeller af pocket videokameraer med henblik på indkøb mindst 4, og der bestilles 3 mikrofoner af typen Zoom H2. Vi har gennem Fronter fået adgang til programmet Creaza og det skal undersøges om dette evt. kan erstatte et eller flere af programmerne. Tovholdere: Afdelingsleder (xxx) teknisk designer, IT. (xxx), Organisationsudvikling Vores roller i 2011 forventes at blive: (xxx): It-support og coach. (xxx): Ide-generator/pædagogik. Fase 3 Vidensdeling: Der er afholdt oplæg Appetitvækker, idéer og brug af digitale medier for (xxx), uddannelsesleder for Bygge & Anlæg, samt faglærere på murerafdelingen. Under oplæg præsenterede vi de forskellige undervisningsmaterialer, tests, film og lydoptagelser fra IT mentor kursus. Det blev aftalt, at der skal afholdes yderligere 3 oplæg for de resterende afdelinger på Bygge & Anlæg samt for skolens øvrige afdelingsledere. Fase 4 Der bliver for tiden lagt stor vægt på den pædagogiske udvikling på skolen, hvorfor vi forventer at de elektroniske læringsmidler vil blive prioriteret for at imødekomme forskellige læringsstile. Der er for nuværende givet tilsagn om at udbyde kurser i brugen af Photo Story. Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik implementerer hurtigst mulig elektroniske tests i undervisningen. Eks 2: Deltagerne på denne skole er bl.a. i dialog med skolens uddannelseschef omkring den videre proces på skolen. (Deltageren skriver her til uddannelseschefen): Hej (xxx) Til din orientering har (xxx) og jeg afholdt et møde, hvor vi drøftede hvordan vi kan koordinere de bestræbelser der ligger i følgende projekter : Regionsprojektet: Opgaver og Portfolio i Elevplan Resultatet af mentorkursus: IT i undervisningen - kursusrække for lærere om medier i undervisningen LMS eller hjemmeside-udvikling Etablering af innovativt medieværksted 10
Alle fire projekter bør i et eller andet omfang tænkes sammen og vil kunne støtte undervisningsudviklingen i de enkelte afdelinger. Opgaver & portfolio projektet er bevilget og jeg er jo koblet på som konsulent, mens (xxx) er projektleder. Vi har allerede udarbejdet en plan. Det kan måske være formålstjenligt at (xxx) bliver holdt orienteret om projektets resultater undervejs. Mentorkurset i Viborg var meget interessant og lægger jo op til, at det følges internt op. (xxx) og (xxx) har planer om en række kurser for undervisere næste år (2 X 2 dage i foråret og et tilsvarende i efteråret, (xxx) udarbejder et mere detaljeret forslag i forbindelse med kursuskataloget). Vi forestiller os at anvende Photostory, Windows Mediamaker, Audacity (lydprogram) og Power-point som omdrejningspunkt og i øvrigt anvende strukturen fra mentorkurset, hjemmeopgaver og en dialog om didaktiske problemstillinger. I begge ovennævnte projekter, er behovet for en eller anden form for digital platform, blevet tydelig!, om der udvikles et LMS-system eller en særlig hjemmeside, som anvendes til at samle undervisningsrelevante materialer har vi ikke drøftet færdig, men det er noget, der på ledelsesplan bør tages en beslutning om. Portefolio projektet vil komme med et bud på, hvad der kunne være formålstjenligt. (xxx) har på et tidspunkt nævnt et forslag om, at der etableres et egentlig medieværksted og vi snakkede om, at det kunne styrke skolens innovative profil med et sådant værksted! Til brug for ovennævnte kurser, vil der være brug for en del udstyr og selvom afdelingerne selv har en del, vil der formentlig blive behov for at indkøbe nyt. (xxx) har også her lovet at ville udarbejde et mere konkret forslag til, hvad, hvordan og hvor et sådant medieværksted kunne se ud! 6. Evaluering og konklusion Kursusforløbet blev afsluttet med en elektronisk og en mundtlig evaluering. 6.1 Resultater fra den elektroniks evaluering En enkel deltager føler sig efter kurset stadig ikke rustet til at undervise og vejlede sine kollegaer. Men ellers viser evalueringen, at dette kursusforløb har været med til at ruste deltagerne til at planlægge og gennemføre interne undervisningsforløb, hvilket var vores helt primære mål med kursusforløbet. På baggrund af den elektroniske evaluering, kan vi konstatere, at en overvejende del af deltagerne har fået et it-didaktisk fundament til at arbejde videre på egen skole. I hvor høj grad har kurset motiveret dig til at dele viden om it i undervisningen med andre undervisere? I hvor høj grad føler du dig rustet til at planlægge et internt undervisningsforløb om it i undervisningen? I hvor høj grad føler du dig rustet til at undervise andre undervisere i anvendelsen af it i undervisningen? I hvor høj grad føler du dig rustet til at vejlede andre undervisere i udarbejdelse og anvendelse af it i undervisningen? Har dette kursus imødekommet de forventninger som kursusbeskrivelsen gav inden kursusstart? Slet ikke I ringe grad Noget En del Rigtigt Meget 13% 13% 75% 13% 38% 50% 13% 25% 50% 13% 13% 13% 63% 13% 50% 50% 11
6.2 Kort sammendrag fra den mundtlige evaluering Den mundtlige evaluering foregik på sidste kursusdag, og blev optaget med en lydoptager og efterfølgende udskrevet. Følgende er et uddrag fra denne evaluering, hvor 4 af deltagerne udtrykker deres oplevelser på kursusforløbet: Det lever meget op til det, jeg havde forventninger om. Det har været en øjenåbner for nogle nye måder at ramme vores målgruppe på. Jeg har nogle gange præsenteret det ude i min klasse mandag morgen, lige efter at have lært det her, f.eks. quiz en og PhotoStory, for at se reaktionen på det. Det var spændende at se det i praksis, og jeg har fået meget blod på tanden, og vi skal helt sikkert nok komme videre. Jeg er forholdsvis ny underviser, og havde ikke før hørt om didaktiske planer. Jeg har ikke før tænkt det helt så struktureret, men synes, det er spændende. Jeg synes også, det har været utrolig spændende. Selv om jeg er en erfaren didaktiker, så har jeg også fået en del med på det felt. Jeg kunne godt have tænkt mig at komme noget mere direkte til sagen ind imellem, dvs. helt ind i de enkelte programmer med det samme, så det i højere grad var eksemplarisk. Og så komme med alle udenomsværkerne bagefter, så man har en krop at hænge udenomsværkerne på. Alle de tekniske detaljer, som it-nørderne formentlig forstår ret meget af, burde man gemme lidt og i stedet vise, hvad det kan. Jeg er blevet ret inspireret af de diskussioner, vi har haft, om det, vi har set. Det giver føling med, hvad det kan bruges til, de metodiske vinkler, specielt det med de to tilgange til det. At det fungerer som lærernes læremiddel og som elevernes arbejdsredskaber, og at begge dele har været på spil. Jeg tror, den dobbelthed med lærerproducerede læringsmidler og elevproducerede afleveringsopgaver/-præsentationer, skal være omdrejningspunktet. Det kan være med til at give det et alvorligt gennembrud. Jeg har det modsat, jeg kunne godt lide at få det på den anden måde, men vi har jo forskellige måder at lære på. Jeg synes, kurset har været for kort. Jeg kan sagtens gå hjem og anvende det i min undervisning, men det bliver ikke nemt at gå ud og undervise mine kolleger. Jeg synes, kurset burde strække sig over et år. Noget af det er gået for hurtigt, vi når lige at stryge overfladen, hvor vi måske godt kunne tænke os at prøve det i stedet. Man kunne f.eks. have kørt en undervisningssession i Centra, så vi kunne prøve det i praksis i stedet for blot at få det demonstreret. Jeg synes, kurset har været rigtig godt, og vi har fået nogle gode ting ud af det. Jeg er kommet her sammen med min kollega, og jeg tror ikke, jeg ville have kunnet gennemføre kurset uden ham, fordi der er meget teknik i det, som jeg synes kræver et vist it-kendskab. Jeg kan altid se det positive i noget og kan se, at det kan vi bruge til det, og dét er det sjove i processen. Den erfaringsudveksling, vi har haft her, har givet nogle gode diskussioner, der gør, at vi bliver nødt til at flytte os. Vi skal ikke udbyde hele dette kursus. Vi starter med PhotoStory og noget andet. Jeg tror, det er i de bidder, man skal tage det. Jeg håber, at der kan blive udbudt noget mere kursus. Jeg ville ikke kunne stille mig op og køre et kursus selv. Jeg synes, det har været rigtig spændende. Jeg vil nu have nogle diktafoner og nogle kameraer. Jeg tænker især i nye evalueringsformer til mine elever, hvor jeg ser, at man kan bruge det her meget. Skolen er også indstillet på, at der skal ske noget, så vi får lov til at købe disse ting. Jeg vil selv starte med at bruge det her, og vi har allerede implementeret det, vi har lavet her. Jeg tror, man bør gå i gang med at bruge det lige med det samme. Vi har præsenteret materialet for en af afdelingerne på skolen, og de var meget positive overfor det. Det er en god idé at koble to forskellige undervisere til dette forløb, en it-kyndig og en pædagogisk kyndig, de kan supplere hinanden godt. 6.3 Konklusion Vi kan konkludere, at vi med vores kursus, har været med til at sætte en proces i gang på en række skoler. Målet med kurset har været at udbrede kendskabet til og anvendelse af it i undervisningen. Så med deltagernes planer for den videre proces i form af workshops, kurser mm. på deres egne skoler, må dette mål siges at være nået. 12
Vi kan tilsvarende konkludere, at der stadig er behov for et rum til it-didaktisk dialog og læring, og at dette rum skal spille sammen med den konkrete undervisning. Et sådant rum kommer alle undervisere til gode selv når underviserne har meget forskellige undervisningserfaring. Vi kan konkludere, at også undervisere har forskellige læringsstile, og at vores kursusstruktur med fordel, i højere grad, kan foregå i en vekselvirkning mellem forskellige tilgange. Vi vil afsluttende understrege hvor afgørende det er, at it-processen understøttes på ledelsesniveau! Hvis man som skole ønsker at skabe nye undervisningsformer med inddragelse af it, og ønsker at disse undervisningsformer skal implementeres i bredt regi, så må det være synligt og mærkbart for alle undervisere, at afdelingsledere, uddannelseschefer og direktion prioriterer og værdisætter en sådan proces. Hvis underviserne oplever at processen nedprioriteres eller undervurderes, er der stor fare for, at de resignerer både i forhold til skolens it-proces i almindelighed og i forhold til egen kompetenceudvikling i særdeleshed. Og det er stadig vigtigt at belyse behovet for at udvikle underviseres it-kompetencer ligesom det stadig er nødvendigt, at investere tid, energi og økonomiske midler til at realisere visionerne. Derfor ser vi det som en mulighed, at følge dette projekt op med en konference, hvor ledelsespersoner og nye it-mentorer inviteres til at høre om den proces deltagerne på dette projekt står midt i. Med udgangspunkt i deres mentor-rolle på egen skole, vil de kunne fremlægge konkrete erfaringer om såvel organisatoriske som kompetencemæssige aspekter. Derudover ville vores egne erfaringer på baggrund af 10 år som it-mentorer på Mercantec kunne komme mange andre skoler og ledere til gode. På lang sigt ønsker vi at fortsætte dialog og samarbejde med undervisere, mentorer og ledelsespersoner på andre skoler, så vi sammen kan udvikle mange flere nye initiativer til at fremme it i undervisningen! 13
7.0 Bilag 1 Didaktisk plan for et elektronisk læringselement Undervisningsforløb Formål Læringsforudsætninger Indhold Tidsramme Læreprocessen: Arbejdsmønster Hvilket undervisningsforløb skal læringselementet indgå i? Hvad er det overordnede formål med læringselementet? Hvem er målgruppen? Hvad er deres generelle forudsætninger? (fagligt, socialt og personligt) Er der læringsstile, der er særlig repræsenteret? Hvad er det konkrete indhold? Hvor lang tid forventer du, at eleven bruger på læringselementet? Hvad er udgangspunktet for læreprocessen? (skal eleven læse, lytte eller skrive? Skal eleven arbejde i forhold til en opgavebeskrivelse, en case eller et projekt?) Understøtter læringselementet særlige læringsstile? Læreprocessen: Deltagerrollen Underviserens funktion Læringsressourcer Evaluering Hvilke andre dele af undervisningen skal arbejdsmønsteret spille sammen med? Hvad er elevens rolle? (selvstudie, dialog, lyttende eller formidler? Er eleven aktiv i forhold til test, interaktivt materiale, dialog, spil osv.?) Hvordan er eleverne organiseret? (gruppearbejde, selvstændigt arbejde, matrixgrupper osv.) Hvordan er underviserens rolle? Er læringselementet uafhængigt af underviseren, eller kræver det en introduktion? Skal underviseren bedømme elevens arbejde? Hvilke supplerende læringsressourcer skal eleven have til rådighed? (informationstyper, læreroplæg, bøger, uddelingskopier, computer, itprogrammer, øvelser, teknisk udstyr, mv.) Skal eleven evalueres i forbindelse med læringselementet? (multiple choice, mundtligt oplæg, opgave, selvevaluering, produkt) 14