Mål- og Indholdsbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Blichers Børneby SFO

Vision, værdier og menneskesyn

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Kulturelle udtryksformer

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Børnehaven Skolen Morsø kommune

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Kulturelle udtryksformer

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

Sunde og glade børn lærer bedre

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Læreplaner for vuggestuen Østergade

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Vuggestuens lærerplaner

DUS indholdsplan 2011/12

Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten. Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Handleplaner for 2. årgang.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Mål- og indholdsbeskrivelser i Nordenskov SFO

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Brande, 2012 november

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

Specialklasserne på Beder Skole

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Vi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.

Klub Mini og Maxi. Idestrup Privatskole. SFO skolefritidsordning modtager børn fra børnehaveklasse til og med 7 klasse.

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Identitet og venskaber:

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

Pædagogiske principper SFO

Mål og indholdsbeskrivelse SFO Lærkereden Horne-Tistrup skolerne 2015

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR PYTTEN PÅ GELSTED SKOLE

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

SFO & Klub. Mål og indholdsbeskrivelse

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO

Børnehaven Næshøjs fokuspunkter 2011

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Timring Læringscenter

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for Frederiksbjerg Skoles SFO

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Mål og indholdsbeskrivelse i Tilsted SFO OASEN

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Skole/hjem samarbejde på Herstedvester Skole.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Det brede læringsbånd

værdier Pædagogisk læreplan Solsikken Kulturelle udtryksformer Sociale BARNET Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomen Personlige

Mål og Indholdsbeskrivelse. November 2016

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Transkript:

Mål- og Indholdsbeskrivelse Søndermarkskolens SFO Søndermarkskolen SFO Skanderborggade 65 8940 Randers SV. 89154980/89154981

Indledning I 2009 blev lov om udarbejdelse af mål og indholdsbeskrivelser for SFO`er en realitet, hvor formålet er at gøre det pædagogiske arbejde mere synligt og konkret. Med loven om mål og indholdsbeskrivelser i SFO`erne er der etableret et krav om at dokumentere arbejdet med læring på måder, som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske praksis. Gør vi det, vi tror, vi gør? Vi vil i denne mål og indholdsbeskrivelse, komme rundt om de ting, vi gør i dagligdagen i Søndermarkskolens SFO. De indholdsmæssige rammer for Søndermarkskolens SFO Vi er en årgangsopdelt SFO med ca. 200 børn, hvor vi laver ugentlige aktiviteter, såsom svømning og aktiviteter i hallen på tværs af årgangene. Tre til fire uger årligt arbejder hele SFO`en med temaer. Nogle af disse afsluttes med et forældrearrangement. Skole og SFO har et tæt og forpligtende samarbejde. Klassens lærere og klassens kontaktpædagog mødes hver dag, når kontaktpædagogen går i klassen og krydser børnene ind til SFO. Teamet omkring klassen er gensidigt forpligtet på at aflevere væsentlige beskeder videre til hinanden vedr. de enkelte elever. To gange årligt afholdes der fælles skole/hjem samtaler, ligesom der også afholdes fælles forældremøder og klassearrangementer

Forældresamarbejde I SFO`en lægger vi stor vægt på et positivt forældresamarbejde, som er med til at udvikle en god, og åben dialog omkring barnet. En åben og ærlig dialog mellem hjem og personale, kan forebygge misforståelser og styrke samarbejdet omkring barnet. Vi inkluderer forældrene i børnenes aktiviteter i SFO`en. Dette gøres ved, at invitere forældrene til arrangementer, som tidligere var forbeholdt børnene alene. Dette kunne være vores temauger, hvor nogle afsluttes med, at forældrene eksempelvis bliver inviteret til fernisering og afslutning. Herudover vil vi fortsætte med forældrekaffe, fællessang, julehyggedage samt vores traditionsbundne arrangementer. Vi lægger stor vægt på inddragelse, når der sker ændringer i hjemmet, som påvirker barnet i dets dagligdag. Vi har positive erfaringer omkring møder angående børn i sorg og krise, eksempelvis skilsmisse og dødsfald. Vi bruger forældreintra til bl.a. at informere forældre om nye tiltag, ændringer og tilmeldinger til ferier.

Indskolingssamarbejde På Søndermarkskolen har SFO-personalet og lærerne i rigtig mange år samarbejdet i indskolingen. Dette er en positiv oplevelse for både SFO personalet, lærere og ikke mindst børnene. Det er gennem vores forskellige kompetencer, at vi ser hele barnet, og derigennem kan vi bidrage til at barnets sociale kompetencer og faglighed er i top. Alle klassepædagoger er med i skolen på alle fag- og temadage, motions og idrætsdage samt 12-15 timer ugentligt derudover. Medhjælperne, der er ansat i SFO, deltager ligeledes på motions og idrætsdage samt i en enkelt lektion hver fredag eftermiddag Alt personale i SFO er derigennem synlige i både skole og SFO. Hver klasse har en kontaktpædagog, som følger klassen fra 0.-3. klasse. Klasseteamet, som består af matematiklærer, dansklærer (hvoraf den ene er klasselærer) samt klassepædagogen, har ugentlige teammøder, hvor bl.a. aktiviteter og børns trivsel drøftes og tiltag planlægges. Teamet i den enkelt klasse er ansvarlig for at tilrettelægge pædagogens timer i klassen, så børnene får det mest optimale udbytte af det. Teamet er endvidere i samarbejde med forældrene, ansvarlige for såvel klassens som det enkelte barns trivsel. Både pædagoger og lærere deltager naturligvis i skole/hjem samtaler og forældremøder.

Mødet med natur & kultur. Mål. Natur: Vi vil gøre naturen og egne grønne arealer mere attraktive for børnene. Vi vil gøre børnene opmærksomme på naturens betydning for miljøet. Vi vil gøre brug af naturens materialer til kreative aktiviteter Kultur: Vi vil øge forældrekendskabet og samarbejdet gennem årets kultur og traditionsuger. Vi vil fortsætte vores samarbejde med skoledelen, hvor vi udbygger skolens og SFOens kulturelle traditioner og har øje for nye tiltag. Faglig begrundelse for målene. Natur: Vi vil gerne give børnene en forståelse, respekt og indsigt i hvordan naturen spiller ind i vores hverdag. Vi ved at naturen kan give anderledes oplevelser, der stimulerer børnenes fantasi og kreativitet. Endvidere fremmer naturen børnenes motorik, styrker fællesskabet, skaber glæde og bryder ofte med hverdagens hierarki. Derfor er det vigtigt for os at bruge naturen og skabe muligheder for succesoplevelser for den enkelte samt fordybelse i det grønne. Kultur: Vi vil gerne give børn og forældre en oplevelse af nærhed, helhed og sammenhold igennem skolens kulturelle traditioner samt gennem nye kulturelle oplevelser

Mødet med natur & kultur. Hvordan vil vi konkret nå vores mål. Natur: Vi har lavet vores ene grønnegård om til et eksperimenterende værksted. Vi lærer børnene, hvad man kan bruge naturen til. Naturen er andet end at gå ture i skoven og tænde bål! Vi har forbedret fodboldbanerne bag svævebanen med bander. Vi vil sammen med børnene bygge vægge af rafter i skoven, som kan bruges til battle spil og leg Vi har etableret en udendørs vandhane, som skal bruges til aktiviteter, leg og som nem adgang til drikkevand. Kultur: Vi vil gøre brug af Randers kommunes kulturelle tilbud. Vi vil invitere forældrene til at være deltagende i vores kultur og traditionsuger. Praktiske eksempler fra vores hverdag. Natur: Vi bruger vores lokale dam til at lære om dyrelivet ved et vandhul. Vi tænder ofte bål og laver mad derpå. Vi har etableret pilelabyrint, hvor børnene kan lege og lave kreative ting. Vi tager på tur i skovene i nærområdet. Kultur: Vi afholder juletraditioner, hvor forældre, børn og personale deltager. Vi samarbejder med skolen omkring traditionsrige aktiviteter, såsom fastelavn, motionsdag, ekskursioner og sommerfest.

Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Personlighedsudvikling af barnet i SFO Mål. Vi vil have, at børnene i SFO`en bliver mødt af anerkendende voksne. Vi vil have, at børnene har medindflydelse på hverdagen Vi vil øge børnenes medansvar i SFO`en. Faglig begrundelse for målene. En vigtig del af barnets sunde personlighedsudvikling er, at barnet udvikler et positivt selvværd. Et barn der føler sig værdsat, uanset om det har en god eller dårlig dag, er et barn der kan rumme andre børns forskelligheder og følelser. Barnets sociale kompetencer udvikles i interaktion med både børn og voksne. Når vi som voksne møder barnet i en anerkendende relation, uanset om barnet har positive eller negative følelser/holdninger, styrker vi barnets selvværd og empati, idet barnet oplever at blive set og hørt. Endvidere bliver børn der deltager aktivt i hverdagen mere selvstændige, og får en større forståelse for fællesskabet og egen indflydelse herpå. Hvordan vil vi konkret nå vores mål? Vi vil inddrage børnene og give dem medbestemmelse på egen hverdag i SFO`en. Vi vil tage udgangspunkt i børnenes ideer og ønsker, gennem børnemøder, pigemøder, drengemøder, udformning af regler i fællesskab samt brugen af CL (Cooperative Learning)

Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Personlighedsudvikling og sociale kompetencer Vi bruger følgende spørgsmål som redskaber til refleksion over, hvor langt vi er Udvikling nået med af målene sociale for kompetencer det enkelte hos barn: barnet i SFO Mål. Formår barnet at aflæse og handle på andres følelser? Formår barnet at udtrykke egne følelser? Formår Vi vil de igennem voksne leg, at støtte aktiviteter, barnet åbenhed i at sætte og ord dialog på følelser? styrke børnenes Formår sociale barnet kompetencer. at løse konflikter selv, eller hente hjælp hos de voksne? Faglig Formår begrundelse barnet for at målene. give udtryk for egne behov? Formår barnet at bruge det rette sprog i den rette sammenhæng? Det er Sætter i venskaber, de voksne at børn aktiviteter føler sig i værdsatte gang, der er for baseret hele deres på såvel person/personlighed. børnegruppens som den enkeltes idéer? Inddrages børnene i samtaler omkring de sociale spilleregler i SFO`en? Et barn F.eks. med kan lavt der selvværd dokumenteres vil gennem ved gode hjælp sociale af plancher, relationer klasseregler øge sit selvværd. el. lign. Det er gennem venskaber, at barnets egenforståelse har mulighed for udvikling/spejling. Barnet vil i de sociale relationer opleve følelser negative som positive der vil øge dets forståelse og empati for andre. Vi tror på, at leg styrker børns sociale kompetencer. Jo bedre børn er til at lege sammen, des bedre er de til at arbejde sammen. Det er i de sociale relationer at barnet får mod på livet og tør prøve nye ting. Praksis eksempel. ICDP Den gode stol Trin For Trin Aktiviteter på tværs af årgangene Børn og voksne taler pænt til, og om, hinanden Fysiske rammer der giver mulighed for leg uden voksenindblanding Voksenbestemte legegrupper Åbenhed om forskelligheder eks. snak om div. handicaps Voksendeltagelse i lege og aktiviteter

Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Mål. Æstetik: Læren om det skønne, herunder bevidstgørelse af omgivelserne. Vi vil give børnene kendskab til, og erfaringer med, forskellige udtryksformer. Vi vil give børnene æstetisk bevidsthed. Æstetik: Vi vil udvikle børnenes kreative evner igennem planlagte aktiviteter, samt aktiviteter baseret på børnenes egne ideer. Sprogligt. Vi vil styrke børnene til at udtrykke deres følelser og meninger på en konstruktiv måde. Vi vil hjælpe børnene til at acceptere og anerkende hinanden, og dermed skabe venskaber. Kropsligt. Vi vil styrke børnenes motoriske udvikling gennem forskellige fysiske aktiviteter. Vi vil fremme glæden ved fysisk udfoldelse Faglige begrundelser for målene. Æstetik: Udvikle børnenes kreative evner, og æstetiske sans igennem planlagte aktiviteter. Sproglig: Igennem dialog og samvær med børnene stimulerer vi børns evne til at udtrykke deres følelser og meninger på en konstruktiv måde. Børnenes brug af sproget, og deres evner til kommunikation har betydning for den måde de skaber kontakter og venskaber på samt betydning for den måde, de løser konflikter på. Kropslig: Leg og fysisk udfoldelse styrker børnenes motorik og kropsbevidsthed. Ved at tilbyde forskellige former for fysisk aktivitet, viser vi at bevægelse er for alle. Vi giver børnene mulighed for at udvide egne grænser.

Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer Hvordan vil vi konkret nå vores mål. Vi vil hvert år sørge for at arrangere aktiviteter på tværs af årgangene med æstetisk, kropslig og sproglig indhold i form af emneuger. Vi vil fortsat tilbyde en hverdag, der indeholder forskellige aktiviteter. Eksempelvis sørger vi for aktiviteter der styrker og udfordrer den kreative sans. Samtidig sørger vi for aktiviteter der styrker børnenes kropslige udvikling. Vi sikrer at børn prøver forskelligartede aktiviteter, idet vi motiverer dem til at prøve aktiviteter, som de ikke umiddelbart selv vælger. Igennem vores samvær med børnene er vi bevidste om sprogets betydning Eksempler fra praksis. Æstetik: I de kreative værksteder laver vi: Ansigtsmaling Genbrugskunst Smykker Decopage Tegne Male Træfigurer Vi varierer de fysiske rammer løbende Sproglige: Vi er opmærksomme på os selv som rollemodeller. Vi giver os tid til at lytte til hinanden, både børn og voksne. Vi støtter børnene i selv at løse deres konflikter. Vi arbejder med børns sprog og omgangstone. Fairplay Kropslige: Hal Wii Svømning Gymnastiksal Mobilt legetøj ude og inde Legeplads Massage Dans og optræden Boldbaner Fairplay

Børn med særlige behov Vi har i SFO`en en del børn med særlige behov. Disse særlige behov kan være af såvel psykisk som social, og/eller fysisk karakter. Det er meget vigtigt for os med et tæt forældresamarbejde, så vi kan tage bedst mulig hånd om det enkelte barn. Som udgangspunkt deltager børn med særlige behov på lige fod med alle andre børn. Vi har ekstra fokus på børnene, så deres udvikling og trivsel styrkes. For nogle af disse børn laver vi særlige individuelle handleplaner. Andre børn har blot behov for at indgå særlige aftaler med kontaktpædagogen, såsom lege-, spiseaftaler og regler for, hvordan man agerer i samspil med andre. Vi har desuden børn i SFO`en der i skoletiden går i flere forskellige former for specialklasser. Eksempelvis taleklasse for børn med specifikke tale-, sprogvanskeligheder. Disse børn er tilknyttet en kontaktpædagog på lige fod med børnene i indskolingens andre klasser. Pædagogen vurderer løbende hvilke aktiviteter, børnene vil have gavn af sammen med de andre børn i SFO`en og hvilke de vil have gavn af at lave alene På denne måde integreres børnene mest muligt med resten af SFO`en, med udgangspunkt i deres egen udvikling og behov. Alle børn i SFO`en har udbytte af at være sammen på kryds og tværs af alder, årgange, køn og interesser. Ligeledes oplever vi, at alle børn i SFO`en har udbytte af, at vi tilstræber størst mulig integration af børn med særlige behov. Alle børn lærer af hinanden. Og børnenes forskellige måder, eksempelvis at kommunikere og lege på skaber læring på alle niveauer, og for alle aldersgrupper af børn. Vi oplever at børnene tiltagende får en større gensidig forståelse og accept af hinanden.

Søndermarkskolens værdigrundlag Professionalisme Forventningen til medarbejderne er, at de har fokus på at arbejde ud fra en professionel tilgang til egen profession. Dette handler om at stille krav til egne didaktiske, sociale og relationelle kompetencer, samarbejdsevne og bevarelse af overblik. Fællesskab På Søndermarkskolen sætter vi fællesskabet højt. Vi ser det som en fælles opgave for forældre. Elever, pædagoger og lærere at vi sammen laver en god skole. Med det mener vi, at vi har en fælles opgave og at vi løser den i fællesskab. Dagligdagen på skolen blandt skolens elever bygger vi på et forpligtende fællesskab der skal være plads til alle også individer. Vi stræber efter en kultur hvor alle har rod i et solidt fælles fundament, men hvor det også er tilladt at række efter stjernerne.