Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden i spil i Middelfart, Fredericia, Vejle, Billund og Kolding Kommune. Men på enkelte punkter kan der gøres endnu mere for at højne effekten af eksempelvis en lederuddannelse. I disse år taler man i mange kommuner, konsulenthuse og i uddannelsesinstitutioner om effekter af uddannelser. Man taler også om, hvordan man kan dokumentere effekter af uddannelser. Det er tilsyneladende ikke længere nok, at mennesker under uddannelse selv bliver klogere, får ny viden, færdigheder og kompetencer. I dag skal den enkeltes omgivelser også kunne registrere en forandring man skal helst kunne måle en effekt. Mange forskere (inkl. undertegnede) er dybt optaget af dette og søger grundlæggende at forstå, hvad der egentlig sker, når mennesker lærer og hvordan læring hos den enkelte kan smitte af på dennes omgivelser. Det er det, man forstår ved effekt. Når man undersøger effekt, sker det generelt på tre forskellige niveauer: individ-, organisations- og samfundsniveau. Effekter på individniveauet ved vi temmelig meget om, da det grundlæggende handler om at et menneske lærer noget nyt, dvs. får ny viden. Dette har optaget mennesket siden oldtidens Grækenland. Såvel Sokrates som Platon og Aristoteles m.fl. var optaget af, hvad viden og erkendelse er. Det er vi stadig optagede af, men ikke i sin egen ret i dag er det 1
ikke kun den enkeltes viden og erkendelse vi er interesserede i. Vi er også (og måske mere) interesserede i, hvordan den enkelte anvender ny viden, nye færdigheder og kompetencer. Dette er vi især interesseret i i forbindelse med efter- og videreuddannelse, hvor uddannelser og kurser ofte bliver betalt af en arbejdsplads. I en dansk kontekst har forskere og konsulenter i en række rapporter undersøgt effekter på individniveau (se fx. Clausen, Larson et al. 26, Kristensen, Skipper 29, Kristensen, N. og Skipper, L. 21, Danmarks Evalueringsinstitut 212, Conmoto 212). Herfra ved vi eksempelvis, at kurser og formelle uddannelser skaber øget mobilitet på arbejdsmarkedet, motiverer den enkelte, udvikler faglig identitet, refleksion, forståelse, kommunikationsevne, øger forståelsen for menneskelige relationer og stiller en række værktøjer til rådighed for den enkelte. Mange af disse individeffekter er der også solidt forskningsmæssigt belæg for fra udlandet. Vi ved mest om effekten af in-formelle kurser og særligt tilrettelagte forløb, hvor man eksempelvis lærer en bestemt tilgang til ledelse, en særlig måde at kommunikere på eller lignende. Til gengæld har forskere, konsulenter og undervisere begrænset viden om effekter af brede generelle/generiske lederuddannelser (udbudt af eksempelvis universiteter og professionshøjskoler). I et studie, hvori der inddrages dansk og international litteratur om har jeg kunnet finde 17 artikler og evalueringsrapporter, som undersøger effekter af formelle lederuddannelser 1. Især er det begrænset, hvilken viden vi har om effekter på organisations- og samfundsniveau. Forudsætninger for anvendelse af ny viden I et forsøg på at bidrage til den manglende viden på området, har jeg gennemført en undersøgelse, der specifikt ser på forudsætninger for effekt på organisationsniveau (Sørensen 217). Undersøgelsen er en del af et større projekt, der undersøger effekter af uddannelsen diplom i 1 International forskningsartikel er under udarbejdelse. 2
ledelse 2. Jeg har udsendt en række spørgeskemaer til ledere under uddannelse, deres ansatte, chefer og sideordnede lederkolleger. Den første undersøgelse blev gennemført i 214, og en del af undersøgelsen handler om forudsætninger for transfer 3. Denne del af undersøgelsen inddrager kun ledere under uddannelse. Undersøgelsen inkluderer 9 forudsætninger, som jeg har isoleret fra forskningslitteratur om transfer. Disse 9 forudsætninger har forskning gennem mere end 5 år vist har betydning for, hvorvidt man er i stand til at anvende ny viden på en arbejdsplads. De 9 undersøgte forudsætninger er: 1. Sparring fra nærmeste leder 2. Motivation for transfer 3. Viden om vigtigheden af at drøfte forudsætninger 4. Sparring fra kolleger 5. Viden om organisationens uddannelsesbehov 6. Viden om individuelle uddannelsesbehov 7. Individuel motivation for at lære 8. Anvendelse af evaluering 9. Jobtilfredshed 128 ledere fra de fem kommuner har indgået i spørgeskemaundersøgelsen fra 214, hvor tilstedeværelsen af disse forudsætninger er undersøgt 4. Lederne vurderer generelt, at de har gode forudsætninger for at anvende ny viden i den kommunale praksis. Undersøgelsen viser, at, på seks af de ni parametre vurderer lederne, at de har rigtig gode forudsætninger. Men undersøgelsen viser også, at kommunerne på tre punkter bør gøre en indsats for at forbedre forudsætningerne. De tre punkter vedrører evaluering, kollegial sparring og sparring fra nærmeste leder. 2 Projektet undersøger, hvilken effekt diplom i ledelse har på udvikling af (opfattet) lederadfærd gennem tid. 3 Transfer betyder overførsel. I forskning anvendes begrebet som en betegnelse for den proces, hvor noget man har lært i én sammenhæng overføres til og anvendes i en anden sammenhæng. 4 Det er ikke alle ledere, som har besvaret alle spørgsmål. Derfor er antallet af svar i den nedenstående tabel ikke nødvendigvis 128. 3
Tabel 1. Deskriptiv statistik for de tre forudsætninger, som kommunerne med fordel kan arbejde mere med 12 1 8 6 2 4 Ja 112 Nej Evaluering: Evalueres effekten af lederuddannelser i din organisation? 12 1 8 6 2 9 Ja 16 Nej Kollegial sparring: Har du en kollega at sparre med for at omsætte ny viden til praksis? 6 5 3 2 1 5 Slet ikke 39 Lav grad 21 Nogen 6 grad Høj grad Chef-sparring: I hvilken grad har du aftalt med din chef, hvordan du bedst understøttes i at anvende ny viden, færdigheder og kompetencer? Som det ses i tabel 1, svarer kun 4 ud af 116 ledere, at det i deres organisation er aftalt at evaluere effekten af deres lederuddannelse. I samme tabel ses det også, at kun 9 ud af 116 ledere svarer ja til, at de i deres organisation benytter kollegial sparring som en måde, hvorpå ledere under uddannelse hjælpes til at bringe ny viden i anvendelse på arbejdspladsen. Endelig fremgår det, at kun 6 af de adspurgte ledere under uddannelse har angivet, at de i høj grad har indgået en aftale med deres chef om, hvordan de bedst understøttes til at anvende deres nye viden, færdigheder og kompetencer. Anbefaling til den kommunale praksis Undersøgelse fra 214 viser, at der generelt er gode forudsætninger for, at den kommunale leder underuddannelse kan bringe ny viden, nye færdigheder og nye kompetencer i spil i den kommunale praksis. Der er med andre ord gode forudsætninger for transfer, og da transfer er en væsentlig forudsætning for effekt, så er forholdene i de fem kommuner yderst positive. Samtidig kan vi med solid forskning i ryggen anbefale, at man i kommunerne begynder at arbejde med de tre forudsætninger, som min undersøgelse har vist, er mindst tilstede. Vi ved ganske enkelt, at effekten 4
af en uddannelse (herunder en lederuddannelse) potentielt set højnes, hvis man arbejder bevidst og strategisk med alle transfer-fremmende forudsætninger eksempelvis evaluering, kollegial sparring og sparring fra nærmeste leder. ---------------- Litteraturhenvisninger Clausen, J., Larson, A., Rosholm, M., & Skipper, L. (26). Effekten og oplevet udbytte af deltagelse i voksen-, efter-og videreuddannelse på individniveau. Conmoto, C. (212). Evaluering. Den fleksible masteruddannelse i offentlig ledelse, Conmoto/Connector. Danmarks Evalueringsinstitut. (212). Lederuddannelsers betydning for ledelsespraksis: Evaluering af offentlige lederes udbytte af lederuddannelser på diplomniveau Danmarks Evalueringsinstitut. Kristensen, N. og Skipper, L. (21). Effektanalyser af voksen efteruddannelse - analyse af private virksomheders brug af offentlig medfinansieret voksen efteruddannelse og effekterne på virksomhedernes udvikling. Kristensen, N., & Skipper, L. (29). Effektanalyser af voksenefteruddannelse. Analyse af individeffekter samt Cost-Benefit-analyse Sørensen, P. (217). What research on learning transfer can teach about improving the impact of leadership-development initiatives. Consulting Psychology Journal: Practice and Research, 69(1), 47-62. 5