Om at styre samtalen. Ledelse & Organisation/KLEO

Relaterede dokumenter
Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

Velkommen til 3. temadag

Gør tanke til handling VIA University College. "Observation som kvalitetsudvikling. Fokus på Observation

Om God undervisning. Ledelse & Organisation/KLEO

Ledelse & Organisation/KLEO. Om at anvende og inddrage EKSTERN viden

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Velkommen til 6. og sidste fælles temadag

OM AT ANVENDE OG INDDRAGE EKSTERN VIDEN. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

Velkommen til 3. lederdag

Praksisteorier på spil!

Velkommen til 3. temadag

Ledelse af læringsmiljøer

GOD UNDERVISNING - fortsat - Hvad kan man forstå ved det?

Om observation og feedback. Ledelse & Organisation/KLEO

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

UNDERVISNINGSKVALITET OG INDIKATORER FOR GOD UNDERVISNING AARHUS UNIVERSITET

GOD UNDERVISNING - Hvad kan man forstå ved det?

Revideret oplæg til 3. temadag

Et inspirationsmateriale til skoleledelsen om observation og feedback vedr. undervisning Skolelederforeningen

Vejledere Greve Skolevæsen

Microteaching. Mette Bak Bjerregaard FAGLIGE FORÅRSDAGE 3. MAJ 2016

Velkommen til 5. temadag

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

OBSERVATION OG KOLLEGAVEJLEDNING

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

DEN DIDAKTISKE SAMTALE

Velkommen til 3. undervisningsdag

FEEDBACK: KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I SKOLEHAVERNE

Lærings-vejledere Herlev Skolevæsen

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Forord. og fritidstilbud.

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

Ledelse & Organisation/KLEO Velkommen til 2. fællesdag for skoleledelser og forvaltning

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Status på arbejdet med Synlig læring. Fruerlund Nærum tlf

1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser

- Teamets forberedelse til teamsamtale med skolens ledelse. Hvilke områder har i særlig grad været i fokus?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning

Vejledere Greve Skolevæsen

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

UNDERVISERENS VIDENSFUNDAMENT

Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning

Ledelse & Organisation/KLEO. Den reflekterende samtale

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Feedback er næste trin i kvalitetsarbejdet

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Velkommen til 2. undervisningsdag

Observation af undervisning - et casestudie af praksis

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Velkommen til 2. undervisningsdag

Velkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for skoleledelser i Guldborgsund Kommune

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Ledelse & Organisation/KLEO. Opsamling, evaluering og afslutning

Aktionslæring som metode

PLC i arbejde. - tæt på kollegers og elevers læring

Velkommen til 2. temadag

Guide til klasseobservationer

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel

Aktionslæring. Sommeruni 2015

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Læreren som forsker. I eget klasserum. I skolens læringsmiljø. - Et fælles videnskabeligt sprog

Issø-skolens værdiregelsæt

Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Strategi for læring på Egtved skole

KVALITET I PÆDAGOGISKE PROCESSER FORUDSÆTNING OG VIRKELIGGØRELSE AF INKLUSION

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Læringssamtaler i team om relations kompetente handlinger /Helle Lerche Nielsen

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf

Strategi for læring på Egtved skole

Personlig kompetenceudvikling for unge

Værkstedsbeskrivelse Omsorg & Pædagogik

Pædagogisk ledelse i EUD

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

MISSION, VISION, VÆRDIER OG STRATEGI

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SKOLEBESTYRELSESMØDE 7/3-2017

Lederskab i Praksisnært perspektiv - Hvad, hvordan og hvorfor? Berit Weise Partner i PS4 A/S d.20.maj 2015 Fagkongres lederforeningen DSR

Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017

Transkript:

Om at styre samtalen

Hvilken type samtale er det? 1. den anerkendende samtale 2. den undersøgende samtale 3. den skabende samtale 4. den grænsesættende samtale 5. den orienterende samtale 6. den rådgivende samtale? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 2

Formål med indledende samtale Sætte rammen: afklaring af formålet, roller og fokuspunkt for observation og den reflekterende samtale Skabe mulighed for læring/ fælles refleksion og åbenhed i forløbet Skabe mulighed for at kvalificere undervisningen Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 3

Leder/Coach At balancere på autoritetsbommen Leder Coach Hvilken position inviterer du den anden ind til? Inspireret af: Søholm m.fl. : Lederen som teamcoach Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 4

Tre trin 1. Intro/opstart: - skabe tillid, lydhørhed og sætte rammen 2. Undersøgende/skabende tilgang 3. Opsamle pointer, spilleregler og afslutte Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 5

Hvad giver det anledning til? Det drejer sig ikke om at vurdere læreren Nye måder at tale sammen- og nye måder at undersøge undervisning på! Forandringer i undervisningen, i teamsamtalerne, i skolens kultur Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 6

SAMTALEN FØR observation SAMTALENS 3 centrale temaer: 1) Afklaring af FORMÅL Hvorfor har vi denne aftale om observation? Hvad er dine forventninger og hvad er mine? 2) Afklaring og undersøgelse af FOKUS Hvad skal være i fokus for observationen? Hvad er dette fokus for dig? Hvorfor er dette et centralt fokus? Hvilke tegn skal jeg kikke efter og hvorfor disse tegn? 3) Aftaler om SPILLEREGLER Hvad skal være fortroligt, og hvad skal der være åbenhed omkring? Hvad vil jeg (som leder) gøre mig særlig umage med i observation og samtale? Hvordan skal jeg som observatør opføre mig i klasselokalet, må jeg fx tale med børnene eller med læreren undervejs? Skal/vil du se mine observations-noter? Hvornår og hvordan taler vi sammen igen? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 7

Summe Så hvad har I fået øje på i forhold til den indledende samtale? Hvad er vigtigt for jer at få sat yderligere fokus på til næste samtale? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen

Det faglige fundament GOD UNDER- VISNING KLASSE-LEDELSE Hvor kan vi hente byggesten til en bedre undervisningspraksis? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen

Klasseledelse: En samlebetegnelse for de aspekter ved at undervise, der handler om at påtage sig lederskabet for at gøre det muligt for lærer og elever at fokusere på undervisningen Adfærdsledelse Hvordan støtter og styrer jeg elevernes adfærd? Læringsledelse? Hvordan organiserer jeg, så eleverne har lyst og mulighed for at deltage i aktiviteterne? Relationsledelse: Hvordan støtter og styrer jeg relationerne imellem eleverne? Hvilken relation ønsker jeg, at eleverne og jeg har? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen

De ti kendetegn 1. Klar strukturering af undervisningen 2. En betydelig mængde ægte læretid 3. Læringsfremmende arbejdsklima 4. Indholdsmæssig klarhed 5. Meningsdannende kommunikation 6. Metodemangfoldighed 7. Individuelle hensyn 8. Intelligent træning 9. Transparente præstationsforventninger 10. Stimulerende læremiljø Rikke Lawsen og Mikael Axelsen Kilde: Hilbert Meyer: Hvad er god undervisning? (2005)

De 10 spørgsmål 1. Klar struktur: Hvad skal eleverne lære? hvad skal eleverne lave? 2. Ægte læretid: hvor lang tid brugte vi reelt på det faglige stof? 3. Læringsfremmende arbejdsklima: har jeg skabt mulighed for, at alle tør komme til orde og kan deltage aktivt? 4. Indholdsmæssig klarhed: ved eleverne hvad, og hvorfor de skal lære dette? 5. Meningsdannende kommunikation: hvordan kommer elevernes forforståelser i spil? 6. Metodemangfoldighed: på hvor mange måder kan de arbejde med dette stof? Hvor mange skift er der i min undervisning? 7. Individuelle hensyn: hvordan får jeg alle med? 8. Intelligent træning: hvad skal repeteres? 9. Transparent forventning: hvad er et godt stykke elevarbejde? 10.Stimulerende læremiljø: hvad har jeg og vi gjort for klasselokalet i dag? Rikke Lawsen og Mikael Axelsen

God undervisning Der er ingen fælles forståelse af, hvad der er god undervisning OECD Reviews of Evaluation and Assessment in Education - Denmark Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 13

PRAKSISTEORI Enhver lærer/pædagog har en praksisteori om undervisning/pædagogisk arbejde - og denne teori er subjektivt den stærkeste faktor for lærerens egen pædagogiske praksis kundskab erfaring værdier Hvis man er i stand til at skabe distance til sine egne erfaringer og forestillinger, er man imidlertid et skridt foran - og dermed ikke længere Fra Handal og Lauvås: På egne vilkår KLIM 2002 udelukkende fanget af egne erfaringer. 14 14

Summe tre og tre Med udgangspunkt i dine erfaringer: Hvilke kendetegn/fokuspunkter har du observeret på? Hvad er du blevet klogere på om undervisning og læring efter dine observationer? Hvad synes du er god undervisning, og hvilke kendetegn kigger du efter? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen

Læring og/eller deltagelse Man kan ikke antage, at en tilsyneladende aktiv elev lærer det, der var hensigten. Tegn på deltagelse kan stjæle fokus på tegn på læring. Læreren er vant til at holde øje med begge dele, og handle på manglende deltagelse Tegn på læring: eleven/eleverne lærer det, der er meningen. Tegn viser, eleven ved kan anvende udviser forståelse af nogle bestemte ting. Tegn på deltagelse: indikerer elevens læringsmuligheder. Tegn på deltagelse kan give konkrete input til udvikling af undervisningen, forklaringer på elevernes progression. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Et bevidst blik på alle elevers læring Dansk Evaluerings institutet 2014

Hvad fik vi ikke med? Feedback ( Hattie)..meningsdannende kommunikation Overstige egne elevforventninger ( Hattie) At lære børn, hvordan de lærer..at lære at lære ( Nottingham) Skabe mulighed for innovation og kreativitet. Den undersøgende og undrende elevpraksis??? Rikke Lawsen & Mikael Axelsen

Det faglige fundament Den faglige platform er god undervisning og klasseledelse, som skaber et fælles sprog og en fælles undersøgelse af: didaktiske metoder samværsformer forskellige positioner i lærerrollen Undersøgelsen kvalificerer lærerens og lederens viden om undervisning og læring, som kvalificerer elevernes læring! Rikke Lawsen & Mikael Axelsen 18