Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder



Relaterede dokumenter
Hvad skal der til, før man kan tænke, at en elev er ordblind?

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Hvornår. Hvad Elevens historie Hvad ønskes indsigt i? Ordafkodning strategier og testforslag. Retstavning strategier og testforslag

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

TASK på Holstebro Friskole

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats

Den digitale ordblindetest rød, gul og grøn. Marina Norling Læsevejleder Arden Skole

Læsning og den normale læseudvikling. kritiske forudsætninger for læsning - herunder eksempler på aktiviteter

Læseudvikling veje og afveje. Læsevanskeligheder - hvad er dysleksi, og hvor mange har dysleksi? Marianne Aaen Thorsen 1. Hvad er læsning?

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Indsatser for arbejdet med ordblinde elever klasse

Ina Borstrøm Dorthe Klint Petersen. Læseevaluering. på begyndertrinnet

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Læseflow i 3.kl. København 6. august Mia Graae Elsebeth Otzen 1 Københavns Professionshøjskole

En guide til den særligt tilrettelagte læse- og skriveundervisning

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsepolitik for Ullerødskolen

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Strategi for elever med ordblinde problematikker på Langholt skole Vers. 1.0

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Baggrundsoplysninger om prøverne i Læseevaluering på begyndertrinnet

DYSLEKSI - alles ansvar

Handleplan for læsning

Frederik Barfods Skoles vejledning om dysleksi. Alle kan lære at læse! Men for nogle er vejen vanskeligere og længere end for de fleste.

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet.

Dysleksi og sproglig udvikling. Læsning - hvad er det, og hvordan udvikles læsning? Dysleksi - hvad er det, og hvor mange har dysleksi?

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Klar, parat, læsestart...

Elever med dysleksi / ordblindhed

Formålet med Testplan for læsning og stavning i Vesthimmerlands Kommune er på datainformeret grundlag

Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læsehandleplan 2011 / 2012

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

PD-modul Læsevanskeligheder torsdag den 3. april Emne 2: Taleprocesseringsvanskeligheder hos børn med læsevanskeligheder

Handleplan for læsning; indskoling, 0. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

1.Indledning 1.a s. 3. s. 3 1.c Formål s d Problemstilli s. 4 1.d. s e Afhandlingens fremgangsmåde s Teorier 2.a Læseteorier s.

Læsepolitik Skolen på Duevej

Center for Læseforskning. Ordblindetesten. Helene Lykke Møller, forskningsfuldmægtig Center for Læseforskning. Københavns Universitet

Læsepolitik

IT og Ordblindhed, projektets formål

ELEMENTER I LÆREPROCESSEN

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Vejledning og indsatser for arbejdet med ordblinde elever

Indstilling til Kompetencecenter for Læsning (KCL)

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Thomas Mose. Mikael Højbjerg. Ordblindelærer Læsevejleder Cand.pæd. i didaktik mshp. dansk

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Center for Børn & Undervisning

LÆSETOGET 0.-3.årgang

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Læse-skrivehandleplan

Dysleksi / ordblindhed

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Obligatorisk evaluering og tidspunkt

Kommunal testplan for dansk

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Eleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser

Lytteskrivning. Skrivning med lydstøtte. Bent Saabye Jensen

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Hvad er ordblindhed..side 2. Ordblindestrategi for Halsnæs.side 2. Indsats for ordblinde elever fra 0.-9.klasse.side 3. Kommunal testplan...

Læseprofilen for Bislev skole

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

Ordblindearrangement for pædagogiske ledere og læsevejledere, Aarhus

Inklusion af elever i læsevanskeligheder

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Niveaulæsning i indskolingen. Glamsbjergskolen 2012

Læsning og ordblindhed KompetenceCenter Dyslexia

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Ordblinde og fremmedsprogsundervisning

Dysleksi: symptomer, årsager og følger

Søndermarksskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

At lære at læse er et fælles ansvar!

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Oversigt over oplægget i dag

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Handleplan med indsatser for arbejdet med ordblinde elever på Hanssted Skole

Oplæg Frederikshavn Kommune

Hillerødsholmskolens vejledning om ordblindhed/dysleksi

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

Peder Lykke Skolens læsepolitik april 2018

TESTHANDLEPLAN

Læseløftresultater Asgårdsskole og Borup skole Social og kulturel inklusion af to-sprogede

Læsepolitik for Christianshavns skole

Ordblindepolitik og handleplan

GUNGEHUSSKOLEN. Ordblindehandleplan. Indledning. august Indledning

Transkript:

14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder IL-basis Tekst og ord og IL-mellem - hvad viser de om elevens læsefærdigheder - hvordan bruge dem som afsæt for undervisning Hjemmeopgave til den 23. marts - lav en læsetest på en elev - beskriv elevens læsefærdigheder på baggrund af testen - giv forslag til undervisning 1

Kun 1 ud af 8 dårlige læsere i 1. kl. opnår i 4. kl. samme læseniveau som klassekammeraterne. Matthæus-effekten: i 4.-5. kl. læser de dygtigste 10 % af eleverne 100 gange så meget som de dårligste 10 %. Kraftig forskel i læseerfaringer og sproglig udvikling. 14-01-2011 Barnet opdager sine læsevanskeligheder ved at spejle sig i klassekammeraterne. Selvforsvar og indstilling til opgaver smitter af på andre opgaver end læsning allerede i 1. kl. 2

Viden om skriftsprog og genrekendskab = fortælle Baggrundsfaktorer: bl.a. perception koncentration opmærksomhed kognition hukommelse 14-01-2011 3

14-01-2011 Scarborough, Hollis: Connecting Early Language and Literacy to Later Reading (Dis)Abilities: Evidence, Theory, and Practice I Handbook of Early Literacy Research Edited by Susan Neuman and David Dickinson, The Guilford Press, 2001, s.97-108 4

Sproglig opmærksomhed på flere niveauer pragmatisk semantisk syntaktisk morfologisk 14-01-2011 stavelsesmæssigt fonologisk artikulatorisk 8

14-01-2011 6

Store og opmærksomhedskrævende vanskeligheder med læsning. Vanskelighederne skal kunne forklares ved vanskeligheder med afkodning af de enkelte ord dvs. med det fonematiske princip. 14-01-2011 Vanskelighederne må ikke kunne forklares af store problemer med fx syn, hørelse eller sprog. Eleven må ikke have en anden diagnose, som let forklarer læsevanskelighederne. 7

14-01-2011 8

Børn der udvikler dysleksi har svært ved: At blive opmærksom på ords enkeltlyde og identificere lyd At lære bogstavers navne og lyd forveksler nemt bogstaver der lyder næsten ens, fx b og d At lære sig lyden af nye ord eller af orddele, dsv. uklare fonologiske repræsentationer At huske hyppige stavelsers og bogstavfølgers lyd At fastholde ords lyd i korttidshukommelsen længe nok til at kunne foretage en fonologisk analyse og syntese At huske og gentage rækker af ord (især nonord på mere end 2 stavelser) 14-01-2011 Ordblinde har vanskeligheder med opfattelsen, hukommelsen og bearbejdningen af ords lyd både i korttidshukommelsen og i ordforrådet 9

14-01-2011 10

5. kl. 3.-4. kl. 2.-3. kl. 1. kl. 0. kl. Jørgen Frost: 11 Principper for god læseundervisning

Afkodning af enkeltord OS64: lette og almindelige ord med højst 2 stavelser og fra 2 5 bogstaver. OS120: mindre almindelige ord som kræver kendskab til analyse-synteseteknik. 1 5 stavelsesord og med 5 11 bogstaver. Afkodning af sætninger SL60: lix 20 (Ml 8.0 + Lo 11.7). Max antal ord i en sætning: 20 75% af sætningerne har højst 10 ord. Et langt ord pr. sætning (over 6 bogstaver). 14-01-2011 SL40: lix 31 (Ml 15.1 + Lo 15.8). Max antal ord i en sætning: 30 Kun 10% af sætningerne har 10 ord. 43% har mere end 20 ord. Mere end to lange ord pr. sætning. Mange ledsætninger. 12

14-01-2011 13

14-01-2011 14

14-01-2011 15

Kan anvendes som udgangspunkt for videre bearbejdning på skolen til glæde for alle. 14-01-2011 16

14-01-2011 17

14-01-2011 18

5. kl. 3.-4. kl. 2.-3. kl. 1. kl. 0. kl. Jørgen Frost: 19 Principper for god læseundervisning

14-01-2011 20

Fonologisk opmærksomhed - en 6-årig ved starten af 0. kl.: - kan sikkert skelne rimord fra ikkerimord -kan identificere ord der starter med samme vokal -er 50% sikker i at identificere ord, der starter med samme konsonant Center for Læseforskning, 2004 2007, 816 børn Sammenhæng med læsestavevanskeligheder: lav fonemopmærksomhed og lavt bogstavkendskab (de fleste børn kan udpege halvdelen af de små bogstaver ved starten af 0. kl.) 14-01-2011 har 4 5 gange større risiko for at få læse- og stavevanskeligheder 21

Til at vurdere elevernes sproglige parathed ved skolestart forudsætninger for læsning og stavning læsning og stavning af enkeltord 1. kl. læsning og skrivning af sammenhængende tekst 2. kl. risiko for at udvikle læsevanskeligheder individuel evaluering 14-01-2011 Læsning = afkodning x forståelse Forudsætninger for afkodning: Bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed Forudsætninger for forståelse: Ordkendskab og viden om skriftsprog (ikke indeholdt i materialet) 22

14-01-2011 23

14-01-2011 24

14-01-2011 25

Materialet er afprøvet på 1385 elever i bhv.kl., 1. klasse og 2. klasse A ingen problemer B på vej, men hold øje, evt. afdæk yderligere C brug for særlig indsats, afdække yderligere 14-01-2011 26

Opdele talte ord i enkeltlyd og omsætte dem til relevante bogstaver det fonematiske princip 14-01-2011 27

Undersøg i hvor høj grad, eleven anvender fonologiske strategier 14-01-2011 28

14-01-2011 29

Efter skolestart er den skriftsproglige kompetence og viden om syntaks og morfologi de stærkeste prædikatorer for videre læse- og skriveudvikling. 14-01-2011 Stefan Samuelson 30

14-01-2011 31

14-01-2011 32

Udgangspunkt: Grundig undersøgelse af elevens sproglige færdigheder og de relevante forudsætninger især bogstavkendskab og opmærksomhed på sproglyde 14-01-2011 Intensivt: optimalt er 30 45 min. 4 dage om ugen mellem 50 og 130 timer er typisk enkeltundervisning eller 3-5 elever 33

Balance mellem at være model og stillads, Dvs. vise hvordan man læser og give hjælp til selvhjælp Vigtigt at sætte præcise mål og at dokumentere fremgang eleven skal kende meningen med opgaverne og også selv kunne følge sin egen udvikling!! 14-01-2011 Information til forældre om mål, undervisningens tilrettelæggelse og forslag til, hvad de kan gøre. 37

Læsning af tidligere tekster god læseoplevelse, selvtillid, læreren støtter flydende læsning, svære ord gennemgås først. Direkte undervisning i skriftens lydprincip 14-01-2011 Sproglig opmærksomhed styrke elevens opfattelse af de enkelte sproglyde, fx trække lydene ud sammen med eleven, når han skriver ord 35

Egen bog/ordbog fx klippe tekst i ord og ordne ordene efter begyndelsesbogstav, skrive ord korrekt i ordbogen, læreren er ansvarlig for at vælge passende ord til ordbogen. Læsning af ny tekst. Førlæseaktiviteter titel, forhåndsviden, ord Underlæseaktiviteter strategier, forståelse, model/stillads Efterlæseaktiviteter indhold, oplevelse Eleven skriver selv bruge ord fra ordbogen. Vigtigt at støtte eleven til stave rigtigt, så eleven ikke får automatiseret fejl. 14-01-2011 36

14-01-2011 Tekst og ord 1: Ordlæsning Ordskrivning Strategier ved højtlæsning Tekst og ord 2: Ordlæsning Ordskrivning Strategier ved højtlæsning Vokaler og stavelser Læsediktat Ekspressivt sprog Tekst og ord 1: Lytteforståelse Forforståelse Strategier ved højtlæsning Læseforståelse Syntaktisk bevidsthed Semantisk bevidsthed Tekst og ord 2: Lytteforståelse Forforståelse Læseforståelse Strategier ved højtlæsning Grammatikalsk bevidsthed Tekstbånd 37

14-01-2011 38

Hvorfor skal eleven læse samme tekststykke to gange? 3 muligheder: 1. Anden gang læser eleven mere flydende, men usikkert 2. Anden gang læser eleven langsommere, men mere sikkert 3. Anden gang læser eleven hurtigere og mere sikkert 14-01-2011 39

» Sammenlign: Forståelsen af første og anden højtlæsning Lytteforståelse med læseforståelse Læsestrategier med sproglig bevidsthed og forståelse af tekstbånd Ordlisterne med tekstlæsning, strategier Ordlisterne med elevens forudsætninger Ordlisterne indbyrdes 14-01-2011 40

Hvis lydrette ord læses bedre end vrøvleord = eleven får hjælp til afkodningen ved ords meningsindhold Det bør undersøges, hvorfor eleven har svært ved at læse vrøvleord: fonologiske processeringsvanskeligheder eller manglende rutine? Lydrette ord Vrøvleord Hvis de ikke-lydrette ord læses bedre end vrøvleord = eleven er god til at udnytte visuelle, ortografisk baserede strategier, men kan have svært ved at læse ukendte ord. Det må undersøges, hvorfor eleven ikke kan afkode vrøvleord: fonologiske processeringsvanskeligheder eller manglende rutine? Ikke-lydrette ord 14-01-2011 Hvis lydrette ord læses bedre end ikke lydrette ord = almindeligt hvis eleven er kommet til det fonologiske trin i læseudviklingen Hvis eleven ikke kan læse nogen af dem = har ikke en fonologisk strategi eleven har måske ikke forudsætningerne eller er ikke blevet undervist tilstrækkeligt 41

» Vanskeligheder inden for syntaks, morfologi og ordkendskab er især relateret til læseforståelse» Vanskeligheder inden for ekspressivt ordforråd, auditiv hukommelse, er sammen med fonologisk opmærksomhed især relateret til ordafkodning» Jo flere områderaf sproget der er problemer med desto større risiko for læsevanskeligheder 14-01-2011» Særlig stor risiko hvis der er både syntaktiske og semantiske vanskeligheder og problemer med fonologiske processer 42

14-01-2011 43

14-01-2011 44

Hjemmeopgave gerne i grupper: Beskriv en elevs læsefærdigheder på bagrund af en test (gerne IL eller Læseevaluering på begyndertrinnet). Vær parat til at kunne beskrive elevens læsefærdigheder på baggrund af testen og giv forslag til undervisning den 23. februar 2011. 14-01-2011 45