Hvad er der med den der skolereform?



Relaterede dokumenter
Program: Velkomst (Jan Henriksen) Præsentation af processen (Jan Henriksen) Sådan bliver arbejdet i arbejdsgrupperne (Heidi Therkildsen)

Endnu bedre skole i Varde Kommune. - sådan gør vi på Blåvandshuk og Billum Skole

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Oplæg for deltagere på messen.

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereform 2014

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Folkeskolereformen Kerteminde Byskole. 17 fokuspunkter

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Proces omkring implementering af ny skolereform

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform i forældreperspektiv

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereformen 2013

Referat af skolebestyrelsesmøde den 19. august 2013

Hyldgård Ny folkeskolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

De iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen Torsdag den

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Kalø Økologiske Landbrugsskole den

Skolereform & skolebestyrelse

Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen

Skolebestyrelsesvalg & skolereform Orienteringsmøde juni 2014

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Assentoftskolen skoleåret

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Deltagere: 21 kontaktforældre, 2 lærer-repræsentanter, skoleleder og tre medlemmer fra skolebestyrelsen

Skolereformen. Kære forældre. Elevrådet og reformen. Skolebestyrelsen og reformen. Skoledagens/ugens længde

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Skolereform En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

FOLKESKOLEREFORM. Side 1. De store linjer Oplæg til PU 2. september 2013, SB d. 10. september 2013 og LM den 18.

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Institutions- og Skolecentret

NY SKOLEREFORM Folkeskolereformen lægger op til at nytænke organiseringen af og samarbejdet om elevernes skoledag.

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Spørgsmål og svar om den nye skole

Årsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

Velkommen til valgmøde

Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Folkeskolereform 2014

Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Paradisbakkeskolens skolebestyrelse afholder møde

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Orienteringsmøde om skolereformen

Folkeskolereformen - Lovkrav og overblik over konkrete tiltag på AFS

Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

NY læringsreform aug. 14

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl

Skolereform. Dialogmøde 3. September 2013

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

2. Bestyrelsens beretning

Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

#Spørgsmål og svar om den nye skole

Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014

Folkeskolereformen i København

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Transkript:

Hvad er der med den der skolereform?

Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmark relativt set få fagligt stærke elever.

Der peges på følgende hovedudfordringer For mange elever læser dårligt: 15 pct. af eleverne har ikke funktionelle læsekompetencer, når de forlader grundskolen. Få elever læser godt: Kun 5 pct. vurderes til at være stærke læsere. Mange elever har problemer i matematik: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle matematikkompetencer. For mange elever har dårlige naturfagsevner: 17 pct. af eleverne vurderes til ikke at have funktionelle naturfagskompetencer. Mange lærere har svært ved at yde en differentieret undervisning, der tager højde for forskelle mellem de enkelte elever.

Derfor: Skal elevernes faglige niveau, og dermed det faglige niveau, i folkeskolen forbedres. Elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence.

Hvad skal der ske? Folkeskolens fremtidige mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. (respekt om skolens arbejde) Tre overordnet indsatsområder En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af (uddannelsesløft til) lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger

Hvad er planen så? mere tid til undervisning via flere fagopdelte timer og ny tid til understøttende undervisning. Den længere tid i skolen gør det muligt at sikre, at alle børn er fysisk aktive og får bevæget sig hver dag. Alle børn får tilbud om lektiehjælp. Eleverne på sigt kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Der fastlægges et minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde, som svarer til en gennemsnitlig skoleuges længde over et år på 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse.

Hvad så med fagene? Forhøjelse af dansk i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af matematik i 4.-9. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af idræt i 1. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af musik i 1. og 5. klasse med én lektion om ugen. Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af 2. fremmedsprog i 5. klasse med én lektion om ugen og i 6. klasse med to lektioner om ugen. Forhøjelse af timetallet i natur/teknik i 2. og 4. klasse med én lektion om ugen. Indførelse af valgfag fra 7. klasse med to lektioner om ugen. En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin.

Motion og bevægelse På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Det skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Det kan fx ske ved korte sekvenser af bevægelsesaktiviteter som morgenløb, boldspil eller lignende, større og kontinuerlige aktiviteter fx i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv., eller ved at bevægelse bruges pædagogisk til at arbejde med fagenes indhold.

Ikke kun lærere i skolen Der skal skabes nye og bedre muligheder for at inddrage pædagoger og øvrigt personale til at støtte og supplere lærerne med andre relevante kvalifikationer i skoledagen

Inklusion Det er en grundværdi for folkeskolen, at den skal være indrettet, så der er plads til alle børn i fællesskabet.

Kort: Hvorfor nu? Den nationalpolitiske del af reformen Endeligt forlig: Fremtidens folkeskole på vej - aftale sikrer, at reformen for folkeskolen kan træde i kraft fra skoleåret 2014/2015 samme tid, som lærernes nye arbejdstidsaftale også træder i kraft. - Det må forventes, at der efter næste folketingsvalg (senest d. 15. september 2015) vil blive indgået en ny aftale, hvor lektiecaféen vil indgå, som en obligatorisk del for alle elever.

Forløb

Involvering, dem der er inviteret til at tænke med Ud over politikerne: Medarbejdere Forældre Elever Øvrige interessenter fra forening, erhvervsliv mv.

De centrale omdrejningspunkter

Organiseringen af arbejdet med implementering af skolereformen

Arbejdsstrukturen Arbejdsgruppe Styregruppe Koordinationsgruppe Udvalg Koordinationsgruppe Arbejdsgruppe Styregruppe Udvalg Styregruppe Styregruppe Udvalg Arbejdsgruppe Koordinationsgruppe Arbejdsgruppe Koordinationsgruppe Styregruppe Udvalg Arbejdsgruppe Koordinationsgruppe Udvalg

Arbejdsgrupperne: Præsentation af Nøglepersoner Formandens opgaver: (næstformand overtager ved evt. formandsfravær) Udforme og udsende dagsorden Mødeleder Ansvarlig for kommissoriets opgaver, overholdelse af dead-line og for levering af status til kommunikationsgruppen i nyhedsform efter hvert møde (afleveringsreferat) Tovholderens opgaver: Sikre, at dagsorden er udsendt Organisering, progression samt afrapportering til koordinationsgruppen Referentens opgaver: Skrive referat fra arbejdsgruppemøderne sende disse ud til deltagerne

Arbejdsgrupperne: Driftsgruppe Driftsgruppe Arbejdsgruppe Medlemmer: Opgave: formand, tovholder, referent og eventuelt 1-2 medlemmer fra arbejdsgruppen. fremstille materiale til arbejdsgruppens møder, samt analysere muligheder og konsekvenser af de forslag, der måtte komme i forbindelse med arbejdsgruppens arbejde.

Økonomi det vil vi ikke tænke på i dag!

Spørgsmål