Ikast-Brande kommune Prioriteringskatalog Byrådsseminar 9. marts 2015 Version 1.6
Indholdsfortegnelse Introduktion Side Introduktion 3 Generelle tendenser og konklusioner 7 Læsevejledning 11 Idékatalog oversigt 14 Idékatalog uddybende beskrivelser 17 Yderligere analyser 63 2
Introduktion 3
Baggrund for projekt Den stillede opgave er, at: Der skal identificeres et potentiale på 50 mio. kr. i 2016 stigende til 100 mio. kr. i 2017. 4
Metode Analysemetode: Offentligt tilgængelige data Ikast-Brande kommunes egen viden BDO erfaringer fra analyser foretaget i danske kommuner Der er anvendt en række forskellige data med henblik på at identificere en række effektiviserings- og besparelsespotentialer. Blandt andet er der anvendt data fra KRL, noegletal.dk, Statistikbanken, KL samt jobindsats. Nøgletallene er blevet sammenlignet med tilsvarende nøgletal fra udvalgte sammenligningskommuner. Herudover har BDO afholdt en række interviews og workshops med nøglepersoner i Ikast-Brande Kommune. Der har været løbende kontakt med de udvalgte nøglepersoner i forvaltningerne med henblik på at få udleveret specifikke data samt få valideret indhentede data og beregnet specifikke potentialer. Kvalificeret liste over effektiviserings- og besparelsespotentialer Den primære tilgang i analysen har været benchmarking, hvilket indebærer systematiske sammenligninger med henblik på at lære af de bedste på et område, og dermed selv blive bedre. Endvidere er der set på udgiftsniveauer i forhold til best practice inden for de valgte klynger af sammenligningskommuner. 5
Ikast-Brande i sammenligning Styregruppen har valgt, at Ikast-Brande primært sammenlignes med Vejle, Herning, Holstebro, Norddjurs, Silkeborg og Hedensted kommuner. Enkelte andre kommuner er dog anvendt i udvalgte analyser, fordi der har været et bedre sammenligningsgrundlag. Ikast-Brande ligner på flere parametre de øvrige kommuner, men det ses, at Ikast-Brande har forholdsvis høje serviceudgifter pr. indbygger og et forholdsvist højt servicebehov pr. indbygger i relation til sammenligningskommunerne mens der samtidigt er et relativt lavt beskatningsbrugslag. Disse rammevilkår skal således tænkes ind i Ikast-Brandes handlemuligheder. Kommune Udgiftsbehov pr. indb. Beskatningsg rundlag pr. indb. Serviceudgifter pr. indb. Indbyggertal 1. januar Befolknings -tæthed (indb/km2) Ikast-Brande 57.794 153.679 40.892 40.602 55 Vejle 57.948 168.117 36.738 109.652 103 Herning 56.979 158.944 38.040 86.842 65 Holstebro 56.811 159.742 39.211 57.338 71 Norddjurs 60.553 150.168 42.019 37.925 53 Silkeborg 56.184 167.318 38.047 89.633 103 Hedensted 56.254 161.549 38.361 45.715 83 Gns. 57.503 159.931 39.044 66.815 76 Kilde: Nogletal.dk, 2014
Generelle tendenser og konklusioner 7
Er Ikast-Brande dyrere end andre? Økonomiske nøgletal (netto) I Ikast-Brande er der umiddelbart indikationer på forholdsvis høje udgifter til: Pasningsudgifter pr. 6-10 årig. Teknisk service pr. indbyg. Administration pr. indb. Det specialiserede voksenområde pr. 18-64 årig. Herudover ses der umiddelbart indikation på lave udgifter til: Bibliotek/kultur/folkeopl. Pr. indb. Anbringelser børn og unge pr. 0-17 årig. Gæld, herunder et lidt lavere niveau for likvide midler pr. indb. Men der skal kigges indad og nærmere på udgiftssammensætningen, hvilket denne analyse bidrager til. Note: Sammenligningskommunerne er indeks100 og der er anvendt regnskab 2013 data. Det bemærkes, at Ikast Brande Kommune i 2014 har ændret organisering og tilbud i forhold til pasning af 6-10 årige. Udgiftsstrukturen i 2014 er således formentligt også væsentlig anderledes. Oversigten er i denne sammenhæng anvendt med henblik på identifikation af mulige analyse emner.
Forslag til nærmere analyser Der er foretaget en screening af kommunens udgifter generelt, og på baggrund heraf har BDO fundet en række områder, som anbefales nærmere analyseret med henblik på at få provenuet præciseret på området. Det gælder bl.a. potentialer identificeret ved analyse af: - Kapacitetsudnyttelsen i B&U området inkl. skolestruktur - Hjemmeplejen - Reduktion i antallet af plejeboliger - Ændret serviceniveau på dagcentre, cafedrift og daghjem - Reduktion af huslejetab via ændret anvendelse af ældreboliger - Hverdagsrehabilitering - Arbejdsmarkedsområdet - Administrativ organisering - Udgifter til vedligehold af veje - Området for tilskud til selvejende haller (fritids- og folkeoplysende aktiviteter) - Anbefalinger vedr. indtægtsoptimering 9
Generelle anbefalinger til implementering BDO anbefaler, at udvælgelse af potentialer sker på grundlag af overvejelser om implementeringsmulighed på hhv. kort og lang sigt, idet nogle potentialer relativt lettere vil kunne inddrives end andre. Således er det væsentligt, at tidsperspektivet inddrages, når det endelige valg af potentialer og den endelige implementeringsplan skal udarbejdes: 1. Potentialer, der relativt let kan inddrives: til I alt 6,15mio. kr. 2. Potentialer, der vil kræve en indfasning og flere forundersøgelser: til I alt 69,0 mio. kr. 10
læsevejledning 11
Læsevejledning til idekatalog I det følgende præsenteres BDO s vurdering af prioriterings- og effektiviseringsmuligheder på baggrund af benchmarking-analysen og de analyserede data fra Ikast-Brande kommunes forvaltning. På næste side gives først et samlet overblik over forslagene og en vurdering af deres realiserbarhed. Dernæst beskrives de enkelte forslag sammen med uddybende vurderinger og betragtninger om realiserbarheden. Sidstnævnte vurderes ud fra de 5 parametre i skemaet - vurderet på en skala fra 1-6 og den samlede score markeres i lagkagegram ud fra initiativets samlede score Analysen er (primært) gennemført med udgangspunkt i regnskabsoplysninger for 2013. Dette år anvendes også som baseline, således at alle skønnede provenueffekter er et udtryk for BDO s vurdering af potentialet sammenlignet med 2013. Alle potentialer er dog omregnet til 2015-priser. Parameter Usikkerhed i forhold til provenuestimatet Investeringsbehov Politiske beslutninger Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Udtryk for Graden af usikkerhed i beregningen og potentialets størrelse Forventning til størrelse af investeringsbehov som forudsætning for realisering af potentialet Graden af politisk kompleksitet/vanskelighed i at beslutte initiativet Omfanget af koordinationsopgaver og aftaler der skal gennemføres for at kunne realisere forslaget Omfanget af innovationstiltag der skal gennemføres for at kunne realisere forslaget Ikast Brande arbejder løbende med professionalisering og udvikling af opgavevaretagelsen. Der er over en årrække gennemført betydelige effektiviseringer, bl.a. som følge af budgetreduktionerne i 2011. Herudover har Ikast-Brande allerede tænkt i alternative løsninger på en række områder. Grundlaget for forslagene og provenuvurderingerne er dels den gennemførte benchmarkinganalyse på de enkelte opgaveområder, dels de gennemførte kortlægnings- og analyseaktiviteter, herunder interviews og workshops samt forespurgt materiale fra Ikast-Brande kommune. Analysen er gennemført indenfor en afgrænset tids- og ressourcemæssig ramme. Der har således ikke været mulighed for at gennemføre meget detaljerede analyser på alle områder. Opgavens rammer har ligeledes været styrende for dybden af analyserne. 12 Det er samlet set BDO s opfattelse, at forslagene hviler på et robust grundlag.
Læsevejledning Symboler for realiserbarhed: Ingen/få barrierer og hurtig implementering Vanskelig og/eller langsom realisering Dette er specificeret nærmere under kategoriseringerne af realiserbarhed under hvert forslag. Der er for hvert forslag indsat budgetkategorien fra Ikast-Brandes budget 2015. - Eksempelvis 07 Sundhed. Dette fremgår i øverste højre hjørne på hvert forslag. 13
Idekatalog oversigt 14
Idekatalog Budgetår Overslagsår Provenu i Initiativ 2016 2017 2018 2019 Prioriteringsforslag alt nr. (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Nye service- og driftsformer 40,65 16,6 27,75 35,95 40,65 1 Vederlagsfri fysioterapi 1,2 0,0 0,2 0,6 1,2 2 Aktivitets- og uddannelsespuljer 1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 3 M arkedsføringspuljen 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 4 Sponsorater 0,7 0,35 0,7 0,7 0,7 5 Ensemble M idtvest 0,5 0,0 0,0 0,5 0,5 6 Grønne områder og naturpladser 2,0 1,0 2,0 2,0 2,0 7 Hjemmeplejen 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 8 Plejeboliger 3,6 1,1 1,1 3,6 3,6 9 Ældreboliger 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 10 Haltilskud 4,8 0,0 4,8 4,8 4,8 11 Lønførende stillinger 3,7 0,5 1,0 2,0 3,7 12 Botilbudsområdet 4,4 1,4 2,4 3,4 4,4 13 Øge takster for DUF (SFO) 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 14 Dagcentre, cafedrift og daghjem 0,8 0,5 0,8 0,8 0,8 15 Forbedrede beskæftigelseseffekter 7,2 2,0 4,0 6,0 7,2 16 Arbejdsmarked - f.eks. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere 3,8 0,8 1,6 2,4 3,8 15
Idekatalog, fortsat Budgetår Overslagsår Provenu i Initiativ 2016 2017 2018 2019 Prioriteringsforslag alt nr. (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Stordriftsfordele 21,1 3,1 11,8 18,1 21,1 17 Yderligere optimering af lederstrukturen på dagtilbudsområdet 2,0 0,0 1,0 1,5 2,0 18 Optimering af klassedannelsen på skolerne i Ikast 10,0 0,0 4,2 8,0 10,0 19 Kommunal tandpleje 1,7 0,8 1,7 1,7 1,7 20 Udgifter til veje 5,5 1,5 3,0 5 5,5 21 Stadion/Idrætsanlæg 1,9 0,8 1,9 1,9 1,9 Organisering og struktur 6,2 3,7 6,2 6,2 6,2 22 Administrativ organisering 5,5 3,0 5,5 5,5 5,5 23 M ED organisation 0,7 0,7 0,7 0,7 0,7 IT- og digitalisering 2,2 0,5 1,3 2,2 2,2 24 Ændret mødekultur, videokonferencer 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 25 Potentialer ved indførelse af KY og KSD 1,7 0,0 0,8 1,7 1,7 Øvrige 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 Forventede ikke beregnede potentialer 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 I alt 75,2 28,9 52,1 67,5 75,2
Idékatalog - uddybende beskrivelser 17
Nye service- og driftsformer 18
07. Sundhed Nye service- og driftsformer: Initiativ 1 Vederlagsfri fysioterapi Forslag Ikast-Brande kan tilpasse udgiftsniveauet for vederlagsfri fysioterapi til best practice ift. sammenligningskommunerne. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,2 0,0 0,2 0,6 1,2 Beskrivelse BDO har lavet en nærmere gennemgang af udgifterne på funktion 4.62.84. På denne funktion registreres udgifter til vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning efter sundhedslovens kapitel 39 a. Kontoen dækker som hovedregel udelukkende udgifter til Regionen. Gennemgangen viser, at Ikast-Brande har forholdsvis høje udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Ikast-Brandes udgifter er 198 kr. pr. indbygger i 2013 mod et gennemsnit på 186 kr. pr. indbygger i sammenligningskommunerne. Vejle fremstår som best practice med udgifter på 124 kr. pr. indbygger. Nedbringe udgifterne i Ikast-Brande til best practice vil der kunne spares 3,1 mio.kr. årligt. Nedbringes udgifterne til gennemsnittet af sammenligningskommunernes er potentialet 0,49 mio. kr. I forslaget arbejdes efter, at Ikast-Brande kan reducere omkostningerne til under gennemsnittet af sammenligningskommunerne. Flere kommuner i Region Midt har konstateret denne styringsmæssige udfordring og overvejere initiativer til reduktion af udgiften. 07. Sundhed Realiserbarhed Potentialet er realiserbart på mellemlang sigt, hvis der etableres ny praksis for tildeling af vederlagsfri fysioterapi hos de praktiserende læger. Kommunens tilgang til adfærdsændringen må være dialogbaseret, idet kommunen ikke er myndighed på området. Det vurderes dog, at en god kommunikation kan være med til at flytte praksis for tildeling af vederlagsfri fysioterapi over tid. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 19
Nye service- og driftsformer: Initiativ 1 (Uddybende) Vederlagsfri fysioterapi Opgørelse af udgifter til vederlagsfri fysioterapi 2013-regnskab Udgift (1000 kr.) Udgift pr. indb. (1000 kr.) Vejle Kommune 13.569 0,124 Herning Kommune 15.923 0,183 Holstebro Kommune 12.654 0,221 Norddjurs Kommune 8.708 0,230 Silkeborg Kommune 16.997 0,190 Hedensted Kommune 7.825 0,171 Gennemsnit sammenligningskommuner (ekskl. IBK) 12.613 0,186 Ikast-Brande Kommune 8.037 0,198 Besparelsespotentialer (kr.) 2015 P/L Potentiale ved reduktion af udgiftsniveau til gennemsnit med sammenligningskommuner 472.799 487.566 Potentiale ved på udgiftsniveau med Vejle Kommune best practice. 3.011.486 3.105.547 Opgørelse af udgifter til vederlagsfri fysioterapi Hele Region Midtjylland 2013-regnskab Udgift (1000 kr.) Udgift pr. indb. (1000 kr.) Horsens Kommune 13.977 0,160 Viborg Kommune 13.516 0,143 Herning Kommune 15.923 0,183 Holstebro Kommune 12.654 0,221 Lemvig Kommune 5.452 0,261 Struer Kommune 6.700 0,310 Syddjurs Kommune 11.867 0,284 Norddjurs Kommune 8.708 0,230 Favrskov Kommune 8.322 0,177 Odder Kommune 3.926 0,180 Randers Kommune 20.572 0,214 Silkeborg Kommune 16.997 0,190 Samsø Kommune 601 0,159 Skanderborg Kommune 9.652 0,166 Aarhus Kommune 53.732 0,166 Ringkøbing-Skjern Kommune 9.760 0,171 Hedensted Kommune 7.825 0,171 Skive Kommune 8.726 0,186 Gennemsnit Region Midtjylland (ekskl. IBK) 12.717 0,198 Ikast-Brande Kommune 8.037 0,198 20
04. Fritid, idræt og kultur Nye service- og driftsformer: Initiativ 2 Aktivitets- og uddannelsespuljer Forslag Aktivitetspuljen såvel som uddannelsespuljen kan reduceres. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,25 1,25 1,25 1,25 1,25 Beskrivelse Aktivitetstilskud er et årligt tilskud, som udbetales til godkendte folkeoplysende foreninger, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn og unge under 25 år. Det er ikke et lovkrav, at aktivitetstilskuddet skal udbetales. Puljen er på 2,6 mio. kr. årligt. En nærmere beregning viser, at Ikast-Brande kommune giver et aktivitetstilskud på gennemsnitligt 250 kr. pr. medlem (2013 tilskud udvetalt i 2014). Til sammenligning yder Norddjurs tilskud på gennemsnitligt 163 kr. pr. medlem. Nedsættes Ikast-Brande tilskud til gennemsnitsniveauet i Norddjurs, kan der spares 0,8 mio. kr. (163 kr. * 11.106 medlemmer, der fik tilskud i 2013 = 1,8 mio. kr.). 25 å Uddannelsespuljen er en pulje der primært anvendes til støtte for uddannelse af frivillige leder i kultur og fritidsområdet Der blev i 2014 brugt 650.408 kr. på uddannelsespuljen (inkl. en tillægsbevilling på 190.000 kr.) for kommunens borgere. Det er ikke lovmæssigt fastsat, at der skal være en pulje, herunder hvor stor den skal være. Der kan være et potentiale her afhængigt af den politiske vilje. r Realiserbarhed Forslaget er umiddelbart realiserbart, men vil kræve en politisk beslutning. Der er ingen lovmæssige begrænsninger på området. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 21
11. Borgerservice, administration og politisk administration Nye service- og driftsformer: Initiativ 3 Markedsføringspuljen Forslag Ikast-Brande kan nedsætte beløbet til markedsføringspuljen. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Beskrivelse Realiserbarhed Markedsføringspuljen bruges til udbetaling af tilskud til bl.a. markedsføringsevents som X-factor kommer til Brande, motorvejsløb, håndbold pokalfinale, markedsføring af Ikast- Brande som erhvervskommune og AOIB byportal. Budgettet til puljen var i 2014 på 1.038.000 kr., Forbruget var i 2014 totalt 716.975 kr. De overskydende midler i puljen blev brugt på magasinet MuligHeden, der distribueres til kommunens medarbejdere og borgere. I alt 321.025 kr. Hele puljen blev således brugt. Gennemsnitsforbruget på puljemidlerne (for den politiske og administrative del) var i 2014 50%. Det anbefales, at puljen reduceres fremadrettet til ca. 0,5 mio.kr. (50%). Magasinet MuligHeden kunne som led heri blive afskaffet med et budgetforbedrende formål. BDO vurderer, at midlerne til Markedsføringspuljen umiddelbart kan reduceres. Der er ingen lovmæssige komplikationer på området. Puljen kan skæres helt væk eller budgetteres til et lavere niveau. Eksempelvis med en 50 % reduktion. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 22
11. Borgerservice, administration og politisk administration Nye service- og driftsformer: Initiativ 4 Sponsorater Forslag Ikast-Brande kan nedsætte eller fjerne udgiften til sponsorater. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,7 0,35 0,7 0,7 0,7 Beskrivelse Realiserbarhed I budget 2015 er budgettet med følgende udgifter til sponsorater: FCM Håndbold: 290.000 kr. FCM Fodbold: 110.000 kr. Sportsstar College: 300.000 kr. BDO vurderer, at midlerne til sponsorater umiddelbart kan reduceres. Der er ingen lovmæssige komplikationer på området. Puljen kan skæres helt væk eller budgetteres til et lavere niveau. Eksempelvis med en 50 % reduktion. Det anbefales at beløbene til sponsorater halveres eller helt fjernes. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 23
04. Fritid, idræt og kultur Nye service- og driftsformer: Initiativ 5 Ensemble Midtvest Forslag Ikast-Brande kan fjerne eller skære i tilskuddet til Ensemble Midtvest. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,5 0,0 0,0 0,5 0,5 Beskrivelse Realiserbarhed Ikast-Brande er med i en rammeaftale mellem 4 kommuner (Herning, Holstebro, Ikast-Brande og Struer) og Staten (Statens Kunstråds Musikudvalg), hvor de støtter Ensemble Midtvest. Rammeaftalen genforhandles løbende og den nuværende periode går fra 2014-2017. Ensemble MidtVest består af unge klassiske musikere med speciale i kammermusik. Ensemblet holder til på HEART Herning Museum of Contemporary Art. Ensemble MidtVest spiller ca. 80 koncerter om året i ind- og udland, fordelt på omkring 15 forskellige produktioner, der jævnligt involverer andre musikalske genrer og kunstarter. Ikast-brande har allerede i dag en rabataftale, hvor de kun betaler 90 % af de udgifter, som de øvrige samarbejdspartnere afholder (bidrager med). Når den nuværende kontraktperiode udløber i 2017, er det muligt, at Ikast-Brande helt kan udtræde af samarbejdet. Tilskuddet til Ensemble Midtvest kan fjernes efter 2017, hvor rammeaftalen udløber. Der er ingen lovmæssige komplikationer på området. Tilskuddet kan skæres helt væk eller budgetteres til et lavere niveau afhængigt af, hvad de øvrige parter i samarbejdet vil acceptere. Ensemblet ligger i Holstebro, og det er usikkert, hvor meget borgerne i Ikast-Brande benytter tilbuddet. Ensemblet har også en meget international profil. Det bemærkes, at Ensemblet også har flere private tilskudsydere. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 24
15. Infrastruktur og kollektiv trafik Nye service- og driftsformer: Initiativ 6 Grønne områder og naturpladser Forslag Man kan nedsætte udgifterne grønne områder og naturpladser i kommunen. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,0 1,0 2,0 2,0 2,0 Beskrivelse Realiserbarhed En benchmark viser, at Ikast-Brande har forholdsvis høje udgifter til grønne områder og naturplader, hvilket indebærer udgifter og indtægter vedrørende drift af fritidsområder, herunder naturområder, parker og legepladser. Potentialet vurderes umiddelbart at kunne realiseres på kort sigt ved at nedsætte serviceniveauet på området. Foreninger/spejdere kunne eventuelt overtage udvalgte opgaver. Der er forholdsvis stor usikkerhed om benchmarken, da konteringerne fra kommunerne udviser stor variation, hvilket formentlig skyldes forskellige håndteringer af BUM modeller. Ser man på de indeks data Ikast-Brande Kommune har udarbejdet ligger Infrastruktur og kollektiv trafik imidlertid på et relativt højt niveau: 123 i regnskab 2013, 108 i regnskab 2012 og 127 i regnskab 2011 På denne baggrund vurderer BDO at omkostningerne på Grønne områder og Naturplaser kan reduceres Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 25
06. Ældre Nye service- og driftsformer: Initiativ 7 Hjemmepleje Forslag Der kan arbejdes med at nedbringe omkostningsniveauet for hjemmeplejen. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 Beskrivelse BDO vurderer, at Ikast-Brande vil kunne nedbringe omkostningsniveauet for hjemmeplejen, svarende til 5 % af timeprisen. Omkostningerne til hjemmeplejen er en kompleks størrelse, hvor mange faktorer spiller ind på omkostningsniveauet. Bl.a. har planlægning, personalesammensætning, organisering, geografi, opgaveløsning, betydning for hvor effektivt hjemmeplejen kan drives. Ikast-Brande s timepriser er sammenlignet med benchmarking kommunerne. Det fremgår, at der bør være et potentiale i at nedbringe omkostningsniveauet for hjemmeplejen. Det bemærkes, at der ikke foreligger helt valide sammenligningsdata på timerpriser i centrale registre. Sammenligningen er således lavet ved at kontakte kommunerne, dog uden at selve beregningsgrundlaget er sammenholdt. En lang række kommuner har arbejdet med udbud, og det er BDO s erfaring, at kommunerne finder besparelser i forbindelse med udbud. Ikast-Brande har tidligere fået lavet en potentialeafklaring for udbud på hjemmeplejen. Her er potentialet vurderet begrænset. Det bør dog overvejes om forudsætningerne og marked har ændret sig, og om udbud kan være et element i nedbringelse af omkostningsniveauet. BDO vurderer, at der vil skulle foretages yderligere analyser for at identificerer, hvilke konkrete mål og indsatser områder, der skal opstilles for at nedbringe omkostningsniveauet. 27 Realiserbarhed Det forudsættes, at IBK kan reducerer med 5% - til en pris på 360 kr. og dermed komme på niveau med Norddjurs, Herning og Silkeborg på personlig pleje, hverdag. Der kan anvendes flere analysemetoder i arbejdet med at realiserer dette forslag. Ved hjælp af BTP måling/ tidsregistrering kan der opnås indsigt i, hvorledes det aktuelle tidsforbrug fordeler sig på personalets forskellige opgaver. På baggrund heraf kan der igangsættes et målrettet arbejde med at nedbringe tidsforbruget på de ikkeborgerrettede opgaver. Herudover kan ser laves vagtplansanalyser, der anvendes til at kortlægge om planlægningen foregår hensigtsmæssigt. En tredje metode er en kortlægning/gennemgang af arbejdsgange, idet koordinering fylder mere og mere i hjemmeplejens hverdag. Som supplement til ovenstående kan en standardisering af visitationspraksis medvirke til generel reduktion af omkostningsniveauet. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov
Nye service- og driftsformer: Initiativ 7 (Uddybende) Hjemmepleje Fritvalgspriser 2014, ex moms praktisk bistand personalig pleje person øvrig tid Vejle udbud udbud udbud Herning (distrikt,week,aften) ex nat 312-325 351-363 413-615 Holstebro 355 392 480 Norddjurs (distrikt,week,aften) ex nat og Anholt 293-363 341-363 371-486 Silkeborg 352 358 406-566 Ikast-Brande 337 380 422 Hedensted 323 340 396 Note: Tallene er angivet af kommunerne selv og det er de eksterne priser dvs. inkl overhead. 28
06. Ældre Nye service- og driftsformer: Initiativ 8 Plejeboliger Forslag Reduktion i antallet af plejeboliger Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,6 1,1 2,8 3,6 3,6 Beskrivelse Det er BDO s vurdering, at Ikast-Brande kan reducere antallet af plejeboliger yderligere. Der er en forholdsvis lav belægningsprocent på plejeboliger i 2014, opgjort til 93,4 % (og i nogle perioder lavere). En reduktion med 12-14 pladser ville betyde en belægningsprocent på omkring 95 % beregnet på baggrund af 2014 belægning. (Belægningsprocenten i Holstebro er 96,7) BDO er opmærksom på, at den demografiske udvikling samtidig betyder, at der kan forventes et øget behov for plejeboliger fremadrettet. Ikast-Brande har endvidere nogle plejecentre med meget få pladser, hvor det er BDO s vurdering, at det er vanskeligt at sikre en god driftsøkonomi. Udover forventninger til det fremtidige plejebolig behov og driftsøkonomi, er der mange forhold der vil påvirke en beslutning om lukning af plejeboliger, fx bygningernes beskaffenhed, fremtidige investeringsbehov, geografisk placering, restgæld, alternative anvendelsesmulighed m.m. Det vil derfor kræve en uddybende analyse, at realisere potentialet. Det vurderes dog, at den faldende tendens for plejeboligbehov vil fortsætte fremadrettet. Det kan overvejes om den samlede boligkapaciteten kan ses i en større sammenhæng, hvor også andre målgrupper inddrages 29 Realiserbarhed Det antages, at antal af plejeboliger kan reduceres med 14 boliger og i samlede enheder og boligerne anvendes til andet formål. Driftsudgifterne udgør omkring 350.000 kr. årlig pr. bolig. Kan reduktionen ikke foretages, så der kan lukkes en samlet enhed vil omkostningen kunne reduceres med 200.000 kr. pr reduceret plads. En reduktion af plejeboliger kan dog medføre en øget udgift til hjemmepleje hvis borgere bliver i egen bolig længere, hvis ikke der er ledig plejebolig. Der kan således eventuelt være et vist behov for at en del af besparelsespotentialet overføres til hjemmeplejens budget. Størrelsen heraf afhænger dog af hvilke forventninger der er til behovet for plejeboliger. Da belægningsprocenten er forholdsvis lav, antages at kun 25 % af besparelsen overføres til hjemmeplejen. Omkostninger i forbindelse med nedlukning, såsom betaling af restgæld, flytteomkostninger o.l. er ikke medregnet, og vil reducere besparelsespotentialet yderligere. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov
06. Ældre Nye service- og driftsformer: Initiativ 9 Ældreboliger Forslag Reduktion af huslejetab via ændret anvendelse af ældreboliger Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,5 0,3 0,5 0,5 0,5 Beskrivelse Realiserbarhed BDO har konstateret, at Ikast-Brande har en forholdsvis stor udgift til huslejetab. I 2013 udgjorde huslejetab 1,1 mio. kr. svarende til 6,8 % af huslejeindtægterne på ældreboliger. I 2014 udgjorde huslejetab 1,3 mio. kr. Det er endvidere konstateret at en enkelt boligafdeling alene tegner sig for 0,5 mio. kr. i huslejetab. Ældreboliger er omfattet af lov om almennyttige boliger, hvorfor der knytter sig en række begrænsninger ifht. handlemuligheder på området. Det vurderes dog, at der i lovgivningen er enkelte muligheder som kan anvendes, fx muligheden for at udleje til andre målgrupper. Det vil kræve en nærmere gennemgang af ældreboligområdet at identificere hvordan potentialet skal realiseres, herunder ved anvendelse af en konkret individuel vurdering af de enkelte boligafdelinger. Der skal tages højde for udgifter til eventuel indfrielse af restgæld ved nedlæggelse af boligerne. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 30
04. Fritid, idræt og kultur Nye service og driftsformer: Initiativ 10 Haltilskud Forslag Tilskuddet til selvejende haller og lokaletilskud til folkeoplysende foreninger i Ikast-Brande kommune kan nedsættes. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 4,8 0,0 4,8 4,8 4,8 Beskrivelse Ikast-Brande Kommune tildeler 10,1 mio.kr. til de 9 selvejende haller. Som modydelse stiller hallerne vederlagsfrit halgulv til rådighed for kommunens folkeoplysende foreninger i et forudbestemt tidsrum (fx 15-22). Ifølge folkeoplysningsloven skal kommunerne som minimum yde tilskud på 65% af driftsudgifterne til lokaler, herunder haller, der lejes af folkeoplysende foreninger til aktiviteter for børn og unge under 25 år. I Ikast-Brande gives der på nuværende tidspunkt et lokaletilskud på 100% - uanset foreningernes medlemssammensætning. Udover lokaletilskud gives der en række øvrige tilskud direkte til hallerne. Der er ikke fastsat en omkostningsægte timesats for halleje i Ikast- Brande Kommune, hvorfor der her er estimeret en timepris på 350 kr. Baseret på Conventus-udtræk har BDO estimeret det samlede foreningstimetal i de selvejende haller til ca. 18.500 timer. Hvis tilskudsprocenten sættes til 100%, vil kommunens udgifter ved en timepris på 350 kr. være ca. 6,5 mio. kr. Hvis tilskudsprocenten tilsvarende sættes til 65% (minimum), vil kommunens udgifter være ca. 4,2 mio. kr. I forhold til de nuværende 10,1 mio.kr., der gives til området i dag, kan der såleledes opnås et potentiale på mellem 3,6 og 5,9 mio. kr. på halområdet, hvis tilskuddet nedsættes på baggrund af en ny fastsat timepris på ca. 350 kr. Realiserbarhed Det er klart, at en nedsættelse af haltilskuddet vil have en række konsekvenser og kunne føre til hallukninger enkelte steder. Det er BDO s vurdering, at en ordning, hvor de folkeoplysende foreninger får stillet lokaler gratis til rådighed vidner om et højt serviceniveau, ligesom det ikke er givet, at der skal være 9 selvejende haller med det nuværende serviceniveau. BDO vurderer, at besparelsespotentilaet ligger mellem de 4,2 mio.kr. og 6,5 mio. kr., afhængigt af, hvilken tilskudsprocent der vælges og hvilken ny timepris der beregnes. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 31
Tværgående Nye service- og driftsformer: Initiativ 11 Tilpasse lønniveauet for lønførende stillinger Forslag Tilpasse lønniveauet for lønførende stillinger til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,7 0,5 1,0 2,0 3,7 Beskrivelse Den gennemsnitlige lønudgift for alle stillingskategorier i Ikast- Brande Kommune er marginalt lavere, end i sammenligningskommunerne, og den samlede mindreudgift er ca. 5,5 mio. kr. årligt. KRL-data viser dog, at nogle stillingskategorier har en højere gennemsnitsløn end tilsvarende stillinger i sammenligningskommunerne. Merudgiften for disse stillinger kan opgøres til ca. 7,4 mio. kr. årligt. De samlede årlige lønudgifter for disse stillinger udgør ca. 241 mio. kr. og merudgiften udgør derfor ca. 3 %. BDO foreslår, at Ikast-Brande Kommune forholder sig til mulighederne for at tilpasse lønniveauerne for disse stillingskategorier til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Skal det fulde potentiale på 7,4 mio. kr. realiseres inden for den kommende 4 årsperiode vil der skulle varsles ændringer i ansættelsesforholdene, som kan sidestilles med afskedigelser. De dele af lønforskellene der kan reduceres som følge af særligt tillæg fra lokale lønmidler vil formentligt skulle tilbageføres til puljen og udloddes til andre. Realiserbarhed Estimatet er baseret på udtræk fra KRL. Det bør vurderes nærmere om lønforskellene for de enkelte stillingskategorier afspejler forskelle i stillingsindhold mellem kommunerne. For stillinger, hvor lønudgiften er relateret til specifikke funktionstillæg, bør det vurderes om funktionstillægget stadig er aktuelt. For nogle stillinger kan en løntilpasning givetvis kun ske i.f.m. nyansættelser, og den økonomiske gevinst derfor kun kunne realiseres på længere sigt. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 32
Kroner Millioner Nye service- og driftsformer: Initiativ 11 (Uddybende) Tilpasse lønniveauet for lønførende stillinger Gennemsnitlig månedlig afvigelse fra gennemsnittet i sammenligningskommunerne 2.500 2.250 2.000 1.750 1.500 1.250 1.000 750 500 250 0 8 7 6 5 4 3 2 1 - Mer-/mindreudgifter til løn - udvalgte stillingskategorier Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt I alt 2013 2014 Mer-/mindreudgifter til løn 33
08. Handicap og psykiatri Nye service- og driftsformer: Initiativ 12 Gennemgang af botilbudsområdet Forslag At reducere udgifterne til Botilbud efter Servicelovens 108, 107 og 85 Gennemgang af serviceniveauer og kvalitetsstandarder samt ensretning af sagsbehandlingspraksis med fokus på rehabilitering BDO bemærker, at man muligvis kan realisere en større besparelse på området, i fald man på regionalt niveau kan blive enige om en indsats for øgede takstnedsættelæser på området Beskrivelse Ikast Brande Kommune driver en række specialiserede botilbud for udviklingshæmmede borgere og borgere med autismespektrumforstyrrelser. På nuværende tidspunkt driver de på 85 tilbuddene: Marienlund, Bellisbo, Brande Åcenter og Bofælleskaberne Grundtvigsvej 78 og 86. 85 er som oftest anvendt sammen med Almenboliglovens 105. På 107 og 108 driver de Bøgehusene og Skovbjergparken.e Snede Ikast-Brande Kommune ligger ikke højt set i forhold til sammenligningskommunerne. Det er dog BDO s erfaring, at man på trods af dette kan identificere besparelser på de oplistede paragrafområder. Særligt når man som kommune selv driver en række højt specialiserede tilbud. BDO vurderer, at der vil skulle foretages yderligere analyser for at identificere, hvilke konkrete mål og indsatsområder, der skal opstilles for at nedbringe omkostningsniveauet. Et konservativt estimat på en besparelse kunne være en reduktion til samme udgiftsniveau som Vejle. Dette vil have en bruttoeffekt i 2019 på 9,7 mio. kr. Hvis man korrigerer for, at Ikast-Brande Kommune Køber ca. 55 % af sine pladser hos andre kommuner, vil man altså kunne realisere en nettoeffektivisering på ca. 4,4 mio.kr. Der kan anvendes flere analysemetoder i arbejdet med at identificere eventuelle besparelser. Dette kunne være via: En BTP måling/ tidsregistrering, som sikrer indsigt i, hvorledes det aktuelle tidsforbrug fordeler sig på personalets forskellige opgaver. En sådan analyse, vil give et overblik over personalets tidsforbrug, og vil give konkrete handlemuligheder i forhold til at nedbringe uhensigtsmæssigt tidsforbrug på ikke boger relaterede opgaver. Vagtplansanalyser, der anvendes til at kortlægge om planlægningen foregår hensigtsmæssigt og er fordelt på få specialiserede medarbejdere. Gennemgang af lønudbetalinger i forbindelse med bytning af vagter. Socialpædagogernes overenskomst er meget kompliceret, og mange kommuner har problemer med at undgå brugen af mange dyre vagter, som opstår ved for sen varsling af vagtskifte. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 4,4 1,4 2,4 3,4 4,4 Realiserbarhed
Nye service- og driftsformer: Initiativ 12 (Uddybende) Gennemgang af botilbudsområdet (Udgifter pr. 18-64 årig borger i kommunen) Kommuner Ikast-Brande Vejle Holstebro Norddjurs Silkeborg Hedensted 108 1.053 3.589 824 1.810 2.459 1.754 107 978 345 1.076 3.645 1.424 683 85 2.782 470 3.590 0 1.017 2.417 Samlet 4.814 4.406 5.491 5.456 4.901 4.855 Estimeret netto provenu (mio. kr.) Baseret på antallet af 18-64 årige i kommunen pr. 4 kvartal 2013. 4,4 antallet af 18-64 årige 23.816 65.329 33.999 22.412 52.822 26.584
01. Dagtilbud til skolebørn Nye service- og driftsformer: initiativ 13 Øge takster for DUF Forslag Forøge indtægter ved at tilpasse takstniveauet for morgen- og heldagsmodulerne i DUF til gennemsnittet for sammenligningskommunerne. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,2 3,2 3,2 3,2 3,2 Beskrivelse Realiserbarhed Pr. 1. jan. 2015 er taksten for et heldagsmodul 800 kr. lavere end i den dyreste sammenligningskommune, og 370 kr. lavere end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. BDO foreslår, at Ikast-Brande Kommune som minimum øger forældrebetalingen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne for morgen- og heldags-modulerne for DUF 1 og 2 samt specialgrupperne. BDO anslår, at netto-merprovenuet ved i alt 1.920 børn (budgetforudsætning B15), og 38,1 % udgifter til friplads og søskenderabat vil udgøre ca. 3,2 mio. kr. årligt. Det er forudsat, at en forøgelse af forældrebetalingen medfører, at udgifterne til økonomiske fripladser øges med 3%-point. Forslaget kan implementeres med 3 måneders varsel, hvis der træffes politisk beslutning om en forøgelse af forældrebetalingen i DUF. Det bør vurderes nærmere, om en eventuel øget forældrebetaling skal indfases med fuld virkning i år 1, eller om indfasningen skal ske gradvist. Takststigninger kan betyde fald i efterspørgslen, hvilket vil reducere provenuet. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 36
Nye service- og driftsformer: Initiativ 13 (Uddybende) Øge takster for DUF Netto DUF1 400 1200 250 1350 1.600-1.720.000 602.860-1.117.140 Special 400 1200 85 85-102.000 35.751-66.249 DUF2 400 950 235 235-223.250 78.249-145.001 Pr. md. 1.920-2.045.250 716.860-1.328.390 Pr. år. -22.497.750 7.885.465-15.940.679 Takst Efterspørgsel I alt Forældrebetaling Fripladser og søskenderabat Morgen Heldags Morgen Heldags 35,1% 1,21 1,265 Takst Efterspørgsel I alt Forældrebetaling Fripladser og søskenderabat Morgen Heldags Morgen Heldags 38,1% Netto DUF1 484 1.518 250 1350 1.600-2.170.300 826.884-1.343.416 Special 484 1.518 85 85-129.030 49.160-79.870 DUF2 484 1.202 235 235-282.411 107.599-174.813 Pr. md. 1.920-2.581.741 983.644-1.598.098 Pr. år. -28.399.154 10.820.082-19.177.174 Merprovenu -3.236.496 "-" = indtægt, "+" = udgift 37
06. Ældre Nye service- og driftsformer : Initiativ 14 Dagcentre, cafedrift og daghjem Forslag Ændret serviceniveau på dagcentre, cafedrift og daghjem. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,8 0,5 0,8 0,8 0,8 Beskrivelse Realiserbarhed Budgetmæssigt udgør åbne aktivitetstilbud, generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte, daghjem og cafedrift ca. 8 mio. kr. Denne udgift kan forventeligt nedbringes. Det vil kræve en nærmere analyse at kortlægge præcist i hvilket omfang servicejusteringen kan ske. Det er dog BDO s vurdering på baggrund af forbruget på områrdet, at der kan ske en justering af serviceniveauet på dette område. Justeringer i serviceniveau vil kunne omfatte visitationskriterier og/eller omfanget af tilbuddene. I forhold cafedrift kunne en model være, at der inddrages andre brugergrupper til at skabe en socioøkonomisk drift. Således kunne personer fra brugergruppen under 103 og 104 indgå i driften af cafeer og lignende. Det vil kræve en nærmere kortlægning at få præciseret, hvilke justeringer af serviceniveauet, der vil kunne gennemføres. Det er BDO s vurdering at der vil kunne opnås en besparelse på op imod 10% på dette område. BDO er opmærksom på, at der er en vis sammenhæng mellem daghjemstilbud og hjemmeplejen, idet en række ydelser inden for pleje og omsorg leveres via et visiteret daghjemstilbud (og dermed ellers vil skulle leveres i eget hjem). Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 38
Arbejdsmarked Nye service- og driftsformer: Initiativ 15: Potentialer ift. forbedrede beskæftigelseseffekter Forslag Generel reduktion af udgifter til arbejdsmarkedsforanstaltninger Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 7,2 2,0 4,0 6,0 7,2 Beskrivelse Ikast-Brande Kommune kan såvel som en række af landets øvrige kommuner mindske udgifterne ved målrettet at arbejde mod bedre effekter af i den beskæftigelsesrettede indsats. Ifølge SFI s beregninger er der, jævnfør tabellen i efterf. slide, flere borgere på a-dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge i Ikast-Brande Kommune, end man skulle forvente givet de kommunale rammebetingelser. Nedbragte man antallet af borgere på fx a-dagpenge til det man skulle forvente givet de kommunale rammebetingelser ville der være et besparelsespotentiale på 7,0 mio. kr. De tilsvarende tal for kontanthjælp og sygedagpenge er henholdsvis 5,3 mio. kr. og 7,5 mio. kr. Under skyldig hensyntagen til at der allerede er igangsat initiativer til nedbringelse af omkostningerne på arbejdsmarkedsområdet indlægges i nærværende forslag ramme til en generel besparelse på arbejdsmarkedsområdet svarede til 50% af potentialet på a-dagpenge og sygedagpenge dvs. i alt 7,2 mio. kr. I den forbindelse er det centralt, at Ikast- Brande Kommune i væsentligt omfang er en kommune med mange industri arbejdspladser, som typisk mærker konsekvenser af opsving og kriser hurtigere end øvrige sektorer. Et mindre opsving som følge af faldende olie priser kan således forventes alt andet lige at have positiv effekt på beskæftigelsen i Ikast-Brande Kommune Realiserbarheden er som antydet i foranstående ikke alene afhængig af indsatser i Ikast-Brande kommune, men også af kommunens erhvervsstruktur, konjunkturer i resten af Danmark og i verden generelt. I efterfølgende slide er anvist en konkret metode til opnåelse af bedre beskæftigelseseffekter. Helt konkret analyseres redskabsvalget i beskæftigelsesindsatsen der, jævnfør Carsten Kock-rapporten, er en af de afgørende faktorer i forhold opnåelse af bedre beskæftigelseseffekter. En efterfølgende analyse kan give et mere fuldstændigt billede af hvilke håndtag der kan drejes på, hvis man ønsker at opnå bedre beskæftigelseseffekter og dermed indhøste besparelsespotentialerne på de forskellige ydelsesområder. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Realiserbarhed 39
Arbejdsmarked Nye service- og driftsformer: Initiativ 16: Potentialer ift. forbedrede beskæftigelseseffekter Besparelsespotentiale Ikast-Brande jobcenter Forsørgelsesydelse 4. kvartal 2013-3. kvartal 2014 Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Forudsagte fuldtidspersoner i pct. af befolkningen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge (inkl. særlig uddannelsesydelse) 2,98 2,70 7,0 Kontanthjælp (inkl. revalidering, forrevalidering, ressourceforløb og uddannelseshjælp) 3,87 3,62 5,3 Sygedagpenge 2,47 2,17 7,5 I alt 19,8 Kilde: Jobindsats.dk 40
Arbejdsmarked Nye service- og driftsformer: Initiativ 16 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år: Nedbringelse af gennemsnitlig varighed Forslag Fokus på nedbringelse af den gennemsnitlige varighed af kontanthjælpsforløbene for aktivitetsparate over 30 år. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,4 0,5 1,0 1,5 2,4 Beskrivelse Den gennemsnitlige varighede varierer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år varierer mellem sammenligningskommunerne. Såfremt Ikast-Brande Kommune var i stand til at forkorte den gennemsnitlige varighed fra 40,8 uger til 37,6 uger vil der være et potentiale ved begrænsning af forsørgelsesydelsen Gennemsnitlig varighed for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, 2014 (uger) 45,0 40,0 35,0 30,0 37,6 39,5 40,7 40,8 41,0 41,0 43,1 07. Sundhed Realiserbarhed Potentialet er realiserbart på mellemlang sigt ved øget fokus på målstyring af beskæftigelsesindsatsen samt eventuelle investeringer. Realiserbarheden afhænger af redskabsvalget i beskæftigelsesindsatsen (anvendelsen af virksomhedsrettet indsats) og aktiveringsgraden Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Det skønnes, at Ikast-Brande kan spare mellem 1,7 og 2,4 mio. kr. årligt ved at nedbringe den gennemsnitlige varighed til niveauet i Hedensted Kommune ( ved hhv. 30 og 50 % refusion) 41
Arbejdsmarked Nye service- og driftsformer: Initiativ 16 Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, status 1 måned efter afsluttet forløb Forslag Fokus på øget fastholdelse i beskæftigelse efter afsluttet kontanthjælpsforløb (aktivitetsparate over 30 år). Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,4 0,3 0,6 0,9 1,4 Beskrivelse Realiserbarhed I Ikast-Brande Kommune er kun 28 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år i beskæftigelse en måned efter afsluttet kontanthjælpsforløb. I Herning Kommune er det tilsvarende tal 43 %. Det skønnes, at Ikast-Brande kan spare mellem 1,0 og 1,4 mio. kr. årligt ved at øge andelen der er i beskæftigelse til niveauet i Herning ( ved hhv. 30 og 50 % refusion) 07. Sundhed Potentialet er realiserbart på mellemlang sigt ved øget fokus på det rigtige match mellem borger og virksomhed. Sandsynligheden for at opnå det rigtige match kan øges ved at have øget fokus på den virksomhedsrettede indsats og herunder virksomhedernes krav og behov i forhold til nye medarbejdere Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 42
Arbejdsmarked Nye service- og driftsformer: Initiativ 16 Uddybning ift. redskabsvalget i beskæftigelsesindsatsen for aktivitetsparate o. 30 år. Forslag Der er evidens for at redskabsvalget i beskæftigelsesindsatsen påvirker sandsynligheden for at borgere opnår beskæftigelse. Sandsynligheden for at opnå ordinær beskæftigelse er højere for borgere i privat ansættelse med løntilskud end borgere i vejlednings og opkvalificeringsforløb. Derfor er det afgørende at beskæftigelsesmedarbejderne er opmærksomme på redskabsvalget og at man har etableret et godt og velfungerende samarbejde med det lokale erhvervsliv, så det i vidste muligt omfang er muligt at få borgere i virksomhedsrettede indsatser. Figurerne herunder illustrerer forskelle i redskabsvalget mellem Jobcenter Ikast-Brande og Jobcenter Hedensted. Som det fremgår er hele 63% af de aktivitetsparate over 30 år i vejledning og opkvalificeringsforløb i Ikast-Brande. I Hedensted er tallet 57%. I Hedensted er andelen i privat ansættelse med løntilskud dobbelt så høj som i Ikast-Brande. Data indikere således, at man i højere grad bør være opmærksom på redskabsvalget i beskæftigelsesindsatsen. Redskabsvalg Ikast-Brande Redskabsvalg - Hedensted 3 % 2 % Vejledning og opkvalificering 1 % Vejledning og opkvalificering 3 % 29 % 63 % Ordinær uddannelse Virksomhedspraktik Privat ansættelse med løntilskud Jobrotationsvikar 2 % 6 % 30 % 4 % 57 % Ordinær uddannelse Privat ansættelse med løntilskud Offentlig ansættelse med løntilskud i alt Virksomhedspraktik i alt Jobrotationsvikar 43
Stordriftsfordele 44
01. Dagtilbud til børn 0-5 år Stordriftsfordele: Initiativ 17 Yderligere optimering af lederstrukturen på dagtilbudsområdet Forslag Yderligere optimering af lederstrukturen på dagtilbudsområdet. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,0 0,0 1,0 1,5 2,0 Beskrivelse Realiserbarhed Ifølge KLs nøgletal har Ikast-Brande Kommune nogle af landets laveste udgifter pr. indskrevet barn i dagpasning (R13). På dagtilbudsområdet har Ikast-Brande Kommune allerede implementeret en lederstruktur med klyngeledelse, således der i alt er 14 ledere på dagtilbudsområdet, inkl. dagplejen. Antallet og den geografiske placering af kommunens dagtilbud indikerer dog, at der fortsat kan være potentiale i en yderligere optimering af lederstrukturen, hvor den enkelte leder har ledelsesansvar for flere børnehuse. En yderligere optimering af ledelsesstrukturen kan både ses som et selvstændigt forslag og i sammenhæng med forslaget om optimering af kapacitet og udnyttelse af bygninger. En samling af kommunens dagtilbud i større enheder på færre matrikler - eventuelt i tilknytning til børneuniverser på skolerne vil understøtte forslaget. En reduktion i antallet af ledere på dagtilbudsområdet fra 14 til 10 vil frigøre ca. 2 mio. kr. årligt. Da der allerede er implementeret en lederstruktur med klyngeledelse på dagtilbudsområdet, vil en yderligere reduktion i antallet af ledere være vanskelig at realisere på kort sigt. En samling af dagtilbud på færre matrikler vil kræve en politisk beslutning, og må desuden forventes at medføre behov for anlægsinvesteringer. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 45
Stordriftsfordele: Initiativ 18 Optimering af klassedannelsen på skolerne i Ikast Forslag Optimering af klassedannelsen på skolerne i Ikast. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 10,0 0,0 4,2 8,0 10,0 Beskrivelse I indeværende skoleår er der indskrevet i alt ca. 1.980 elever på de 4 skoler i Ikast. Med den nuværende fordeling af elever på årgangene svarer det til 91 klasser ved en optimeret klassedannelse med en gennemsnitlig klassekvotient på 23 elever/klasse. Med den nuværende elevfordeling på skolerne i Ikast, vil der ved klassekvotienter mellem 21 og 26 elever/klasse blive dannet 14-17 flere klasser, end der er behov for ved en optimeret klassedannelse. En optimeret klassedannelse kan altså rummes på 3 skoler med hver 3 spor pr. årgang. Dette taler for at undersøge mulighederne for at reducere antallet af skoler, således skolekapaciteten i Ikast optimeres til at rumme maksimalt 9 spor pr. årgang fra skoleåret 2017/18. De umiddelbare økonomiske reduktioner kan anslås til ca. 10 mio. kr./år: ledelse/adm./tekn. service på én skole: ca. 2 mio. kr./år Lærere/pædagoger: ca. 7,4 mio. kr./år Bygningsdrift: netto ca. 1,0 mio. kr./år Udgifter til tomgangsdrift af nedlagt skole, transport og anlægsinvesteringer på de 3 tilbageværende skoler er ikke vurderet. Realiserbarhed Forslaget kræver en nærmere analyse af elevtalsudvikling, skolebygninger, distriktssammensætning, behov for anlægsinvesteringer samt fremtidig drift. Det anslåede provenu ved nedlæggelse af en skole i Ikast skal derfor ses med udgangspunkt i disse forbehold. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov 46
03. Familier og børn med særlige behov Stordriftsfordele: Initiativ 19 Kommunal tandpleje Forslag Man kan nedsætte udgifterne til den kommunale tandpleje. Vurdering Provenu i alt 2016 2017 2018 2019 (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,7 0,8 1,7 1,7 1,7 Beskrivelse Ikast-Brande har udgifter pr. 0-18 årige på niveau med sammenligningskommunerne. Udgifterne pr. 0-18 årig er dog lavere i både Vejle, Herning, Silkeborg og Hedensted - med Vejle som best practice. Holstebro og Norddjurs ligger over gennemsnittet: En stor del af børnene i Holstebro benytter private tandklinikker, hvilket driver de forholdsvis store udgifter i Holstebro (Holstebro forsøger netop at nedbringe udgifterne på dette område). I Norddjurs har man relativt få 0-18 årige indbyggere, hvilket påvirker udgiftsniveauet pr. 0-18 årig i opadgående retning. Ikast-Brande har over 2000 flere 0-18 årige end Norddjurs har. Det vurderes, at mulighederne for at nedbringe udgifterne pr. 0-18 årig er til stede i Ikast-Brande. Ved at nedsætte udgifterne til best practice kan der opnås en besparelse på i alt 1,7 mio. kr. Ift. Vejle har Ikast-Brande højere udgifter til overførsler til personer, der primært dækker udgifter til private tandlæger, øvrige tjenesteydelser m.v., tjenesteydelser u. moms, øvrige varekøb og lønninger. Forudsætningen for at samarbejdsaftaler med private klinikker tilpasses kan være at børnene transporteres til kommunale klinikker og at denne ekstraopgave kan absorberes indenfor rammerne af den eksisterende kapacitet. 47 Realiserbarhed BDO vurderer, at det er muligt at nedsætte nettoudgifterne til den kommunale tandpleje i Ikast-Brande uden, at serviceniveauet påvirkes betydeligt. En del af løsningen kunne være: Fælleskommunale samarbejder for eksempelvis specialtandpleje (tandregulering) En justering af indkaldelsesfrekvensen En justering af forbruget af konsulenter og lønniveau Opsigelse af samarbejdsaftaler med private klinikker (f.eks. Hjemhente børnene i Nørre Snede) eller reducere antallet af tandklinikker i Ikast. Provenuet kan blive reduceret i det omfang, at initiativ 11 realiseres. Det vurderes dog, at antallet af klinikassistenter vil være uændret, hvis flere børn hjemtages fra private tandklinikker. Usikkerhed omkring provenuestimat Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov