Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay
Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl.......................................... 5 Indledning.................................................................... 7 Udviklingsarbejde............................................................ 11 Målrettet udviklingsarbejde og evaluering............................................ 11 Aktørers forståelse af udviklingsarbejdet............................................. 13 Kvaliteten af programmer, modeller eller tiltag........................................ 14 Forskning i implementering....................................................... 16 Forskning i videreførelse og institutionalisering....................................... 18 Skoleomfattende udviklingsarbejde................................................. 19 Projektperioden i et udviklingsarbejde.............................................. 20 Innovationsprocessen og strategier for implementering.............................. 21 Innovationsprocessen............................................................ 21 Eksempel på strategier for implementering........................................... 22 Initieringsfasen.................................................................. 23 Implementeringsfasen............................................................ 29 Institutionaliseringsfasen......................................................... 37 Afrunding................................................................... 41 Litteratur.................................................................... 43 Her kan du læse mere om LP-modellen.............................................. 46 Om forfatterne............................................................... 48 Anne-Karin Sunnevåg............................................................ 48 Pia Guttorm Andersen............................................................ 48
Forordl Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Fra mange lærere og skoleledere har vi hørt, at det er vanskeligt at finde frem til forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen forstået som det, der bidrager til et godt socialt og fagligt læringsudbytte hos eleverne. Det er på mange måder også rigtigt. Den kundskab eller viden, du har behov for som lærer, pædagog eller skoleleder, er ikke let tilgængelig. Men denne viden er afgørende, hvis den danske grundskole skal kunne give det bedst mulige tilbud til eleverne. Der har i flere sammenhænge været peget på, at problemet for grundskolen ikke er, at vi mangler viden om, hvordan skolen kan blive bedre. Problemet er, at den viden, vi har, ikke bliver anvendt i praksis. LP-serien har til hensigt at gøre forskningsbaseret viden om forbedring af skolen tilgængelig for praktikerne og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver anvendt. Titlen på alle udgivelserne i serien starter med Det ved vi om... Dette er valgt for at understrege, at de skal holde et videnskabeligt fagligt niveau, samtidig med at de skal have faglig relevans for praksisfeltet. Det er en serie af små publikationer for skoleledere og ikke mindst for den del af en skoles pædagogiske professionelle, der står i den daglige, pædagogiske praksis. Sideantallet er holdt på et overskueligt niveau, så det for den enkelte gerne skulle virke overkommeligt at sætte sig ind i den relevante viden. Serien er en del af formidlingsstrategien om kring LPmodellen. Udgivelserne anvendes blandt an det som grundmateriale i e-læringstilbud fra University College Nordjylland målrettet skoler, der arbejder efter principperne i LP-modellen. At indføre nye rutiner eller opbygge andre kulturer i veletablerede og traditionsrige organisationer er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Her må anvendes en målrettet analytisk tilgang for at skabe rum for, at de ønskede ændringer kan implementeres i organisationen. Dele af organisationsforskningen kan fortælle, at det er karakteristisk for mange skoler, at de ikke er så systematiske og målrettede, når udviklingsarbejder skal implementeres. Meget ofte afsættes heller ikke den fornødne tid. I denne publikation vil Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen gennem forsknings- Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser 5
baseret viden formidle, hvordan skoler bedst muligt kan initiere og implementere skoleudvikling samt gøre denne og de tilknyttede innovationsprocesser til en del af dagligdagen. Begge forfattere har årelang erfaring som aktører i det praktiske udviklingsarbejde knyttet til såvel norsk som dansk folkeskole. De viser blandt andet, hvordan en tydelig og støttende ledelse ved legitimering og prioritering af processerne gennem sit arbejde både bør og skal holde fokus, efterspørge resultater og løbende følge op på arbejdet. Publikationen er målrettet de aktører på skolen, som arbejder med at administrere og organisere forandringsprocesserne herunder skolens ledelse. Forfatterne viser, at et skoleomfattende udviklingsarbejde, der strækker sig over mere end to år, og som involverer alle organisationens medlemmer, har størst sandsynlighed for at nå det ønskede resultat. Netop den konklusion er gennemført i LP-modellens implementeringsstrategi. Publikationen er skrevet med udgangspunkt i forandringsarbejdet set i relation til implementering af LP-modellen, men både det teoretiske og empiriske baggrundsmateriale, som udgivelsen er opbygget over, er af så generel en karakter, at andre organisationer, skoler eller institutioner, der er i gang med at implementere forandringer, kan drage nytte heraf. LP-modellen forskningsbaseret viden vi gør det, der virker. 6 Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser
Indledning Der findes i dag megen forskningsbaseret viden om, hvordan vi skal møde udfordringer og problemkomplekser i den norske og den danske grundskole. Vi mangler ikke viden om, hvad det er, der virker i skolen, udfordringen er snarere at få denne viden praktiseret i den enkelte skole og i det enkelte klasselokale (Nordahl 2005). Målet for et udviklingsarbejde i skolen går ud på at ændre og udvikle praksis i klasselokalet for på den måde at opnå et godt læringsudbytte for alle elever (Fullan 2007). Med læringsudbytte skal forstås både en faglig og en social udvikling hos eleverne. Det betyder med andre ord, at udviklingsarbejde handler om at udvikle en klasserumspraksis, som realiserer elevernes potentiale for læring og udvikling. Flere undersøgelser viser, at der er forholdsvis store forskelle i læringsudbyttet hos forskellige elevgrupper i grundskolen. PISA-resultaterne dokumenterer, at der er stor spredning i resultaterne, og det betyder, at der er for store forskelle mellem de elever, som klarer sig godt i skolen og har et godt læringsudbytte, og de elever, som ikke klarer sig så godt og dermed har et dårligere læringsudbytte (Nordahl, Sunnevåg og Ottosen 2009, Nordahl og Egelund 2009). Sådanne resultater kræver handling både nationalt og lokalt i den enkelte kommune og den enkelte skole, og mange skoler har derfor lagt dette arbejde an som et udviklingsarbejde for at imødekomme disse udfordringer. Forskning viser, at mange skoler ikke arbejder tilstrækkeligt systematisk, målrettet og længe nok, når de indfører nye planer eller iværksætter forskellige forandringstiltag. Nogle skoler er systematiske i deres udviklingsorientering, mens andre er usystematiske, og andre igen viser stor modstand mod forandring (Erstad 2004). Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser 7
Figuren herunder viser fire typer af skoler og grader af forandringsvillighed. Udviklingsorienteret Pendulskolen Skolen med nye handlingsrum Usystematisk Systematisk Konfliktskolen Den traditionstro skole Modstand mod forandring Figur 1: Skoler med forskellig grad af forandringsvillighed Pendulskolerne er kendetegnet ved, at de har en tendens til at fremstå som det, Tom Tiller (1990) kalder for Kænguruskoler. Dette er et billede på, at de tilfældigt hopper fra det ene udviklingsarbejde til det andet uden at have en plan og en strategi for deres arbejde. Kænguruskoler kan ses som skoler med svag identitet og et usikkert værdigrundlag, og som let lader sig rive med, når der blæser nye vinde. Konflikt- skolerne er kendetegnet ved for lidt systematisk arbejde, og der opstår ofte stor modstand mod forandring og udvikling. Ledelsen fremstår ikke tilstrækkeligt tydelig og støtter ikke de ansatte. Konfliktniveauet mellem ledelse og ansatte og de ansatte imellem er højt. De traditionstro skoler er de skoler, som arbejder systematisk, men samtidig er meget lidt forandringsvillige. De arbejder, som de altid har gjort. Skoler med 8 Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser
nye handlingsrum er skoler, som er kendetegnet ved stor forandringsvillighed. De har en tydelig ledelse, som både evner at lede og administrere arbejdet. Der er ikke stor modstand, og personale og ledelse fremstår som en velintegreret organisation (Erstad 2004). Pia Guttorm Andersen hævder (Lauritsen 2009, s. 1), at nye metoder, programmer eller forandringstiltag indføres i skolerne, uden at der nødvendigvis følger en forklaring med, om hvorfor, og hvordan man mest hensigtsmæssigt udfører arbejdet. Ofte mangler der en veludviklet støttefunktion fra skoleledelsens og skolemyndighedernes side. Lærerne må selv finde ud af, hvordan de bedst muligt kan gennemføre det arbejde, de er blevet pålagt. Det ser ud til, at det ikke altid er det bedste udgangspunkt for, at tingene lykkes, og dermed er der stor chance for, at skolerne vil komme til at opleve udviklingsarbejdet som et enkeltstående tiltag. Resultatet kan blive, at det afsluttes efter et stykke tid. Denne publikation har til hensigt at formidle viden om, hvordan man bedst muligt kan initiere, implementere og institutionalisere forandringsog udviklingsarbejde i skolen. Forskning viser (Nordahl, Sunnevåg og Ottosen 2009), at en af de vigtigste forudsætninger for, at dette arbejde lykkes, er, at man har nogle strategier for implementeringen. Publikationen er skrevet med henblik på skoleledernes arbejde med at administrere og organisere forandrings- og udviklingsarbejde generelt, men den er specielt rettet mod skoleledere, skolekoordinatorer og tovholdere, som i dag arbejder med at implementere LP-modellen. Det teoretiske og empiriske baggrundsmateriale for denne udgivelse er generelt og kan benyttes af alle skoler, som arbejder med forandrings- og udviklingsarbejde, men strategierne for implementering er specielt knyttet til arbejdet med at implementere LP-modellen. Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser 9