4% 0% 29% 67% Sektor Sundhed Ældre Sektor Handicap Sektor Sikringsområdet Sektor Socialtilsyn Nord B2018 B2019 B2020 B2021 Sektor SundhedÆldre 905.300.606 905.707.327 905.380.245 905.242.245 Sektor Handicap 390.936.368 403.306.403 402.768.435 402.766.435 Sektor Sikringsområdet 60.062.569 60.130.627 60.130.627 60.130.627 Sektor Socialtilsyn Nord 0 0 0 0 Udvalget i alt 1.356.299.543 1.369.144.357 1.368.279.307 1.368.139.307 Tabellen svarer til Budgetopgørelse 2 (ØKU 23. august, 2017) og ajourføres når det endelige budget er vedtaget.
Budget 2018-21 Budgetstrategi Udgangspunktet for arbejdet med budget 2018-21 har været den budgetstrategi som SÆHudvalget besluttede i forbindelse med budgetlægning for 2015 (SÆH-møde 24. juni 2014). Centrale elementer i denne strategi er at fastholde den nuværende investeringsstrategi hvor det handler om at sætte maksimalt fokus på forebyggelse og rehabilitering ligesom "hjælp til selvhjælp" skal være det bærende princip for alle indsatser på SÆH-området at en fortsat målrettet indsats for at imødegå de budgetudfordringer den demografiske udvikling giver, vil kunne øge andelen af borgere, som er helt eller delvis selvhjulpne i hele den kommende 4 års periode. at der vil være behov for at finde konkrete budgettilpasninger at det vil være nødvendigt at sikre en effektivitetsforbedring i driften. Fortsat investering i selvhjulpenhed, sundhed og mestringsevne stiller krav om effektiv drift og fornuftig ressourceanvendelse Budgetstrategien tager udgangspunkt i en tro på, at alle borgere har et grundlæggende ønske om at kunne klare sig selv mest muligt og længst muligt. At klare sig selv mest muligt og længst muligt selvhjulpenhed og mestringsevne - understøttes af SÆH-områdets investering i forebyggelse og rehabilitering. For at sikre de nødvendige ressourcer til denne investering er det afgørende, at den samlede drift på SÆH-området er så effektiv som muligt. Det er gennem den effektive drift, der frigøres midler til den fortsatte investering i forebyggelse og rehabilitering. Konkret kan strategien inddeles i A) en del rettet mod selvhjulpenhed og mestringsevne blandt borgerne i målgruppen for SÆH-områdets ydelser og B) en virksomhedsdel rettet mod optimering af driftsenhederne på SÆH-området. Dette relaterer sig både til besparelser på arbejdspladserne og besparelser på centralt niveau. I de følgende 2 afsnit er A) og B) foldet ud. A. Investering i borgernes selvhjulpenhed og mestringsevne Vi skal styrke og udbygge indsatsen for at øge borgernes selvhjulpenhed og mestringsevne. Dette gøres blandt andet ved følgende elementer: På det specialiserede socialområde arbejdes konsekvent efter et LEON-princip (LEON = Laveste Effektive OmkostningsNiveau), hvor indsats og ydelser leveres på det mest effektive niveau nederst i pyramiden. Det vil blandt andet sige, at botilbud i videst muligt omfang tilbydes i nærområdet i Hjørring Kommune, hvorved netværksrelationer og dermed hjælp til selvhjælp kan styrkes samtidig med, at et vedvarende fokus på mestringsevne i den pædagogiske indsats kan sikres.
Alle borgere indenfor målgruppen tilbydes rehabilitering, uanset leverandør. Velfærdsteknologi tænkes ind i alle relevante sammenhænge, hvor det kan være med til at understøtte borgernes selvhjulpenhed. En målrettet indsats for at øge borgernes sundhedstilstand og dermed en reduktion i behandlingsbehovet skal sikre, at der i hele budgetperioden kan frigøres 5 % af budgettet, der er afsat til medfinansiering af regionens behandlingstilbud. De frigjorte midler skal geninvesteres i rehabilitering, tidlig opsporing af sygdom, opfølgende hjemmebesøg, (hjemme)træning m.m. og derved understøtte den overordnede strategi mest muligt. B. Effektiv drift og fornuftig ressourceanvendelse skal understøtte SÆHområdets investeringer i selvhjulpenhed og mestringsevne En vigtig forudsætning for, at SÆH-områdets investeringsstrategi skal lykkes er, at der kan frigøres de nødvendige ressourcer til at finansiere den forebyggende og rehabiliterende indsats. Hvis det skal lykkes kræver det, at SÆH-områdets samlede ressourceanvendelse optimeres. Vi skal med andre ord gøre tingene effektivt gøre de effektive ting At gøre tingene effektivt retter sig mod de enkelte driftsenheders evne til at driftsoptimere, og få mest mulig kvalitet ud af de ressourcer, der anvendes til opgaven. At gøre de effektive ting retter sig mod at sikre en fornuftig og rimelig balance mellem omkostningen ved at levere en ydelse og den kvalitet eller værdi som borgeren oplever at få ud af ydelsen. Således handler den første dimension om få mest muligt ud af de indsatser, der prioriteres, mens den anden dimension handler om at prioritere de indsatser, der giver mest værdi. Gør tingene effektivt Vi vil sikre maksimalt fokus på driftsoptimering ved, at den enkelte arbejdsplads bliver stillet overfor vedvarende konkrete krav til effektivisering i budgetperioden. Ved budget 2015 blev de decentrale driftsenheder stillet for et samlet effektiviseringskrav svarende til 1 % af budgetrammerne i 2015, 2 % i 2016, 3 % i 2017 og 4 % i 2018. Ved udgangen af 2017 er ¾ af effektiviseringskravet realiseret, men man er opmærksom på, at den sidste 1 % i 2018 bliver væsentligt sværere at realisere. Til at understøtte driftsenhederne i denne opgave er der udarbejdet en håndbog, som anviser gode eksempler på, hvordan opgaven kan gribes an i forhold til eksempelvis: Velfærdsteknologi Sygefravær Forenkling af dokumentation Færre skader på biler
Effektivisering af arbejdsgange Kørsel Mere effektiv arbejdstilrettelæggelse Reduktion af eksternt vikarforbrug Denne håndbog udbygges løbende med nye værktøjer og eksempler. Det er målet, at en understøttelse af driftsenhederne indenfor de nævnte områder, vil være med til, at de kan udføre deres opgaver mere effektivt. Gør de effektive ting Det andet effektivitetshensyn handler om, at der skal være den rette sammenhæng mellem det som det koster at levere en ydelse og den værdi som ydelsen har for den enkelte borger. Sammenhængen mellem ressourceanvendelsen og den kvalitet, der kommer ud af det, er en kompleks sammenhæng. I nogle tilfælde kan en stor ressourceanvendelse være forbundet med en meget lille effekt i kvalitet, serviceniveau eller brugeroplevelse, mens der i andre tilfælde kan være store effekter forbundet med en lille ressourceanvendelse. Figuren herunder illustrerer, at sammenhængen mellem ressourceanvendelse og effekt kan være meget forskellig, alt efter hvilken indsats der er tale om. Høj effekt + + +/- Lav effekt +/- - - Lav ressourceanvendelse Høj ressourceanvendelse Pointen er ikke, at man skal prioritere ydelser og indsatser alene efter, hvor forholdet mellem ressourceanvendelse og effekt er mest gunstigt. Der kan være andre begrundelser end de rent økonomiske dvs. politiske hensyn som gør, at ressourcetunge ydelser og indsatser som har en relativ lille effekt på kvalitet eller brugeroplevelse, alligevel prioriteres højt. Og omvendt kan der også være ydelser og indsatser, som har stor effekt på kvalitet og brugeroplevelse trods en relativ lille ressourceanvendelse, som alligevel - politisk set - prioriteres lavt. Pointen er derimod at holde sig det overordnede pejlemærke for øje. Det vil sige, at ressourcerne som udgangspunkt skal ses i lyset af, hvor de skaber størst værdi for borgerne og, at SÆH- området skal søge at etablere rette tilbud til rette borger og ikke betale for ydelser som borgeren reelt set ingen eller kun i ringe grad har gavn af.
Trykprøvning af opdriftsprognoser Væsentlige dele af s budget er påvirket af den demografiske udvikling og herunder ikke mindst væksten i antallet af 80+ årige. Ældreområdet er selvsagt direkte påvirket af antallet af ældre, idet en vis andel heraf vil have behov for pleje eller praktisk hjælp. Man ved også, antallet af ældre i høj grad er en driver for udviklingen i sundhedsudgifterne. Det er fortrinsvis ældre borgere, som behandles på sygehusene, og via den aktivitetsbestemte medfinansiering ligger det kommunale budgetansvar herfor hos. Endelig gør den stigende levealder sig også gældende på handicapområdet, hvorfor tilgangen til denne målgruppe langt overstiger afgangen. Mens det i de senere år har været tale om en generel stigning i antallet af +65 årige er det i de kommende år især antallet af +80 årige som stiger. Ifølge Danmarks Statistik stiger antallet af 80+ årige med 50% i Hjørring Kommune frem mod 2030. 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 80+ årige i Hjørring Kommune 2018-2030 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 Ved hvert års budgetlægning trykprøves tidligere års opdriftsberegninger. Således også ved Budget 2018. Trykprøvningen viste, at den demografisk betingede opdrift på SÆH-området er mindre i 2018 end tidligere indarbejdet i flerårsbudgettet, men til gengæld større i 2019-21 (se tabel 1 nedenfor). De store ubalancer i 2020 og 2021 skyldes, at der ikke tidligere er indarbejdet opdriftsmidler i 2020 og 2021.
Den væsentligste forklaring på faldet i 2018 er, at forventningen til opdrift på VoksenHandicapområdet fra Børne- og Familieafdelingen er nedjusteret. Nedjusteringen skyldes, at en række børn og unge fra årgang 97 og 98 (dvs. nuværende alder 19-20 år), som tidligere har været indeholdt i opdriftsforventningen, nu ikke længere ventes at overgå til SÆH-området. Tabel 1 2018 2019 2020 2021 mio. kr. SundhedÆldre opdrift 2018-21 3,2 8,0 12,4 17,6 Tidligere indarbejdet i flerårsbudget 3,4 7,0 7,0 7,0 Resultat af trykprøvning SundhedÆldre 0,2-1,0-5,4-10,6 VoksenHandicap opdrift 2018-21 10,7 29,8 44,1 53,0 Tidligere indarbejdet i flerårsbudget 13,1 26,2 26,2 26,2 Resultat af trykprøvning VoksenHandicap 2,4-3,6-17,9-26,8 Resultat af trykprøvning SÆH i alt 2,6-4,6-23,3-37,4 Demografimodel og metoder på SÆH-området Den demografisk betingede opdrift på SÆH-området antager forskellige karakter alt efter om det er på Sundheds- og Ældreområdet eller om det er på Handicapområdet. Derfor udarbejdes prognoserne for opdrift på forskellige måder på de 2 hovedområder. Sundheds- og Ældreområdet Den demografisk betingede opdrift på Sundheds- og Ældreområdet beregnes med udgangspunkt i en række udgiftsområder, som vurderes at være særligt påvirket af den demografiske udvikling. Disse områder er Hjemmehjælp Aktivitetsområdet Hjælpemidler Hjemmesygepleje Kommunal genoptræning De 5 udgiftsområder svarer til omkring 30% af udgifter på Sundheds- og Ældreområdet. Store rammestyrede områder om ældrecentrene samt området for den aktivitetsbestemte medfinansiering, der budgetlægges helt særskilt, er således holdt udenfor beregningerne af demografisk betinget opdrift. Opdriftsberegningen på Sundheds- og Ældreområdet sker i 2 steps: Først beregnes en enhedsomkostning pr. borger, og dernæst fremskrives denne enhedsomkostning med Danmarks Statistiks befolkningsprognoser for Hjørring Kommune. 1. Enhedsomkostninger
For hvert udgiftsområde fordeles udgifterne i senest kendte regnskabsår på borgerne inddelt i aldersgrupper. Her anvendes aldersgrupperne 0-49 år, 50-54 år, 55-59 år osv. Der er to væsentlige opmærksomhedspunkter i forhold til at beregne enhedsomkostningerne. For det første er det væsentligt, at der ved trykprøvningen tages udgangspunkt i senest kendte regnskabstal. Dermed er der i enhedsomkostningen taget højde for den forbedring af borgernes helbredstilstand som generelt har kunnet konstateres gennem de seneste mange år. Trykprøvningens baseline er således dynamisk i den forstand, at den fornys ved hvert års fornyede trykprøvning af den demografisk betingede opdrift. For det andet er det væsentligt, at der i aldersinddelingen også tages højde for borgere yngre end de 65 år, som ofte bruges til at afgrænse udgifter på ældreområdet. Omkring 20% af de 5 udgiftsområder kan faktisk henføres til borgere under 65 år. Den demografiske opdriftsprognose tager således højde for udgiftsdrivende aldersgrupper uanset om de er stigende eller faldende. 2. Fremskrivning Fra Danmarks Statstik hentes befolkningsprognoser for Hjørring Kommune fordelt efter samme aldersintervaller som ovenfor angivet. I befolkningsprognoserne tages højde for såvel fødsler, dødsfald, til- og fraflytning. På baggrund af enhedsomkostningerne kan udgiftsbehovet på de udvalgte områder således fremskrives med befolkningsprognosen. Opdrift på Handicapområdet Opdrift på Handicapområdet området beregnes i modsætning til sundheds- og ældreområdet ikke ud fra prognoser for befolkningsudviklingen, da der er tale om en relativ lille og heterogen gruppe. Opdriften på handicap baserer sig i stedet på kendskabet til konkrete sager, socialfaglige vurderinger og historik. Opdrift på handicapområdet består af to dele: 1. Opdrift fra Børne og Familieafdelingen (BSU): borgere, som i den kommende budgetperiode fylder 18 år, og som forventes at overgå til SÆH-området inden de fylder 22 år. 2. Øvrig opdrift: borgere som er fyldt 22 år, og som får brug for støtteforanstaltning på SÆHområdet i den kommende budgetperiode. Det kan f.eks. være pga. senhjerneskade eller misbrugsproblemer. I den Øvrige opdrift indregnes også frafald eller afgang i form af fraflytninger eller dødsfald. Øvrig opdrift er således udtryk for en nettoopdrift. Prognosen for opdrift fra Børne- og Familieafdelingen Prognose for opdrift fra Børne- og Familieafdelingen baserer sig på en konkret gennemgang af kendte sager i Børne- og Familieafdelingens regi. Ved denne gennemgang foretages en socialfaglig vurdering af,
a. borgerens placering indenfor følgende målgrupper: ADHD Autisme Udviklingshæmmet Psykisk handicappet Fsisk handicappet b. tyngden af støttebehov: Bostøtte mindre end 10 timer pr. uge Bostøtte mere end 10 timer pr. uge Botilbud uden døgndækning Botilbud med døgndækning Højt specialiseret botilbud c. Tidspunktet for overgangen til VoksenHandicapområdet Som udgangspunkt forventes overgangen at ske i den måned og det år, hvor borgeren fylder 18 år, men i en lang række tilfælde er der enten en formodning eller en sikker viden om, at overgangen af den ene eller anden grund først vil ske senere. I sådanne tilfælde er det det senere tidspunkt som danner grundlag for prognosen. Ud fra vurderingen af målgruppe, støttebehov og tidspunkt for overgangen til VoksenHandicap og på baggrund af det kendskab VoksenHandicapområdet har til typer af mulige foranstaltninger og tilbud, foretages et match for hver borger. Prissætningen af dette match sker ud fra enten kendte takster på konkrete foranstaltninger eller ud fra gennemsnitstakster for typer af relevante foranstaltninger. Øvrig opdrift Øvrig opdrift på Handicapområdet består af netto-tilgangen af borgere, som ikke har været kendt i regi af Børne- og familieafdelingen på BSU. Der kan være tale om f.eks. særligt udsatte borgere, borgere med misbrugsproblemer eller borgere, som er forulykket eller blevet skadet som voksen, og som derfor efterspørger en ydelse på VoksenHandicapområdet. Indeholdt i netto-beregningen af Øvrig opdrift er den afgang, der sker i form af fraflytning eller dødsfald. Det er en kendt sag, at gennemsnitslevetiden for mennesker med handicap i dag er langt højere end den var for år tilbage. Og middellevetiden er stadig stigende. Det er derfor helt naturligt, at frafald i form af dødsfald stadig kun udgør en relativ lille andel af den samlede mængde af borgere som modtager en ydelse eller et tilbud på VoksenHandicapområdet - i 2017 ca. 1100 borgere på Hjørring Kommunes egne tilbud eller ydelser. Øvrig opdrift er således = opdrift ikke kendt fra B&F minus afgang = netto-opdrift Det er i sagens natur ganske vanskeligt at lave prognoser for Øvrig opdrift. Tilgang som konsekvens af misbrug eller f.eks. pga. skader eller handicaps forårsaget af trafikuheld eller lignende er meget svært at forudse. Om afgang ved vi alene at den relativt er faldende.
Den metode, der er blevet anvendt de senere år på SÆH-området til at angive en forventning om Øvrig opdrift, har været at fokusere på historikken. Det har nemlig vist sig, at den øvrige opdrift samlet set har ligget på et ganske stabilt niveau (svarende til omkring 7 mio. kr. pr. år). Der er ikke noget, der tilsiger, at denne historik ikke skulle fortsætte i den kommende budgetperiode, og det vurderes derfor som en relativ robust forudsigelse at regne med en Øvrig opdrift på 7 mio. kr.
Supplerende nøgletal på SÆH-området 4% SÆH-området 29% 67% Sektor Sundhed Ældre Sektor Handicap Øvrige områder Sektor SundhedÆldre Sektor Sundhed Ældre 28% 10% Sundhed Ældre Aktivitetsbestemt medfinansiering 62%
Serviceområde Sundhed På sektoren er blandt andet følgende tilbud budgetlagt. Mio. kr. Budget 2018 Træningsenheden 23,0 Borgersundhed 7,6 Tandplejen 24,6 De tre områder på Sundhedsområdet er rammebudgetterede. I overstående er der tale om det fremskrevne budget 2017 (opdateres når budget 2018 er vedtaget). Aktivitetstal Træningsenheden Træningsenheden varetager genoptræning efter Serviceloven 86 og efter Sundhedsloven 140 (efter udskrivning fra hospital). 2.500 Genoptræning 2.000 1.500 1.000 500 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Antal borgere ifølge SL 86 Antal borgere ifølge SUL 140 Aktivitetstal Borgersundhed Antallet af rehabiliteringsplaner på hjerteområdet har stabiliseret sig på et leje på knap 200 pr. år.
På de øvrige områder ses en stigning i antallet af rehabiliteringsplaner. For kræftrehabilitering er der sket en stigning på 62,50 % fra 2015-2016. For diabetesrehabilitering ses en stigning på 29,73 %, og for KOL-rehabilitering e stigning på 25,29 % fra 2015 2016. Rehabiliteringsindsatsen for borgere med Osteoporose er nystartet i 2016, og her var en forventning om ca. 50 borgere årligt. Allerede efter første år er der stor efterspørgsel for behandling. I 2016 udgjorde henvisninger fra almen praksis og sygehusene til sammen 75 %, af det samlede antal henvisninger. Kigger man på det samlede antal henvisninger på alle diagnoser for første halvår 2017, er der udsigt til, at det vil overstige henvisningerne i 2016. Det kan være en naturlig konsekvens af den demografiske udvikling. Antal forløb 250 200 150 100 50 0 Rehabiliteringsforløb på Hjørring Sundhedscenter 2011-2016 2011 2012 2013 2014 2015 2016 KOL Hjerte Diabetes Kræft Osteoporose
Serviceområde Ældre På serviceområdet er blandt andet følgende tilbud budgetlagt. Mio. kr. Budget 2018 Hjemmeplejen 149,1 Primærsygeplejen 38,6 Ældrecentre 226,6 Aktivitetsområdet 12,8 Køkkenområdet* 0,5 *) Nettobudget sammensat af udgifter for 44,0 mio. kr. og indtægter på 43,5 mio. kr. I overstående er der tale om det fremskrevne budget 2017 (opdateres når budget 2018 er vedtaget). Hjemmeplejen er opdelt i 6 afdelinger, som varetager plejen dag og aften, samt et natteam. Budgettet for de enkelte hjemmeplejegrupper er aktivitetsbaseret. I efteråret budgetlægges de enkelte afdelinger, ud fra forventningen til de leverede timer i budgetåret. Hvis det viser sig, at der leveres flere eller færre timer, end der er lagt budget efter, reguleres budgettet månedligt. Hjørring Kommune har udover den kommunale hjemmepleje også 2 private leverandører af hjemmepleje. Budgettet til disse udgør ca. 15 mio. kr. De private leverandører afregnes efter leveret tid, og til den pris som blev fastsat ved udbud primo 2015. Et af SÆH-områdets budgetmål, er at fastholde borgerantallet i hjemmeplejen, selv om der kommer flere ældre. Som det ses nedenfor, modtager knap 2200 borgere hjemmehjælp. Antal borgere/uge 2300 Antal borgere visiteret til hjemmehjælp Hjemmehjælp 83 og 83a Alle leverandører 2250 2228 2195 2200 2183 2176 2170 2157 2150 2146 2141 2173 2179 2195 2191 2197 2204 2100 2050 2000
Der er 14 ældrecentre med i alt 568 boliger, som er fordelt således: Primærsygeplejen består af 3 afdelinger, som er rammebudgetterede. Der flyttes dog midler til hjemmeplejen, i forhold til andelen af Sundhedslovsydelser, som uddelegeres til levering af hjemmeplejen. Ældrecenter Somatiske Demens Korttidsplads Træningsningsplads Sum Mariebo, Bindslev 23 8 31 Vikingbanke, Hirtshals 24 6 30 Lynggården, Hirtshals 17 20 37 Vellingshøjcentret, Hjørring 40 8 48 Lundgården, Vrå * 36 12 48 Bålhøjcentret, Tårs 32 8 40 Skovgården, Hjørring 30 8 10 48 Smedegården, Bindslev 18 18 Fynsgadecentret, Hjørring 30 30 Vendelbocentret, Sindal 35 9 20 64 Havgården, Løkken 26 12 38 Vesterlund, Hjørring 38 18 56 Havbakken, Tornby ** 24 8 3 35 Svanelundsbakken, Hjørring 36 9 45 Sum 409 106 33 20 568 *) Fordelingen mellem somatisk, skærmede og midlertidige pladser tilpasses i forbindelse med opstart af Demensby Lundgården pr. 1. september 2017. Ældrecentrenes budget er fastlagt ud fra en budget- og normeringsmodel, hvor den primære fordeling af lønmidlerne sker efter følgende kriterier: 0,67 normering pr. somatisk plads 0,77 normering pr. demensplads 0,77 normering pr. midlertidig plads Aktivitetsområdet er rammebudgetteret. Hjørring Kommune har 5 aktivitetscentre beliggende i Hjørring, Vrå, Sindal og Hirtshals. Aktivitetscentrene benyttes pr. august 2017 af 422 borgere fordelt på alle 5 centre. Køkkenområdet producerer mad til ældrecentrene og til borgere i eget hjem (madservice). Centralkøkkenet bliver betragtet som en virksomhed, hvor der er sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Prisen på mad til plejecentre, caféer, møder og til madudbringning bliver beregnet hvert år, ud fra de samlede udgifter til produktion og kørsel fordelt efter antallet af kostenheder. Antallet af
kostenheder beregnes i køkkenområdet ud fra de faktisk leverede portioner mad til henholdsvis plejecentre, madudbringning mv. Ca. 1025 borgere er visiteret til madservice, og heraf får ca. 90 % maden leveret fra Køkkenområdet, og de resterende fra private leverandører. Serviceområde Aktivitetsbestemt medfinansiering Budgettet til den Aktivitetsbestemt medfinansiering udgør 253 mio. kr. i 2018. Den kommunale medfinansiering, omlægges 2018, med en ny aldersdifferentieret afregningsmetode og sygehusudskrivninger bliver erstattet med regionsudskrivninger. Det forventes at udgifterne på området vil stige og derfor tilføres 24 mio. kr. ved budget 2018. Det somatiske område udgør størstedelen af udgifterne. Udgiftsfordeling somatik og psykiatri 2016 5% Somatik Psykiatri 95%
Udviklingen i retning af flere ambulante ydelser, og færre indlæggelser, er med til at skabe opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne. Millioner 11 10 9 8 7 Sundhedsområdet Aktivitetsbestemt medfinansiering Stationær og ambulant somatik 6 5 Stationær somatik Ambulant somatik 4 januar 2012 marts 2012 maj 2012 juli 2012 september 2012 november 2012 januar 2013 marts 2013 maj 2013 juli 2013 september 2013 november 2013 januar 2014 marts 2014 maj 2014 juli 2014 september 2014 november 2014 januar 2015 marts 2015 maj 2015 juli 2015 september 2015 november 2015 januar 2016 marts 2016 maj 2016 juli 2016 september 2016 november 2016 januar 2017 marts 2017 maj 2017 juli 2017 september 2017 november 2017
Sektor Handicap Sektor Handicap Interne tilbud 48% 52% Eksterne tilbud Handicapområdet er inddelt i to serviceområder - interne og eksterne tilbud. Grunden til dette er, at borgere i Hjørring Kommune med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer kan blive visiteret til interne og eksterne tilbud. De interne tilbud er Hjørring Kommunes egne handicaptilbud, imens de eksterne tilbud er private, regionale eller andre kommunale handicaptilbud. Økonomistyring på handicapområdet: Handicapområdet er både ramme- og aktivitetsstyret. De rammestyrede områder består af de uvisiterede tilbud såsom værestederne og Den Gode Modtagelse, samt Hjørring Kommunes misbrugstilbud. De aktivitetsstyrede områder består af såvel interne (botilbud og bostøtte) som eksterne tilbud. Disse tilbud er budgettereret i forhold til de konkrete borgere på tilbuddene, og vil løbende blive tilpasset de bevillingsmæssige ændringer. Af den grund vil en budgetudfordring pga. stigende aktivitet først og fremmest være synlig på Myndighedsområdet, hvor visitationsbudgetterne skal afholde en stigende aktivitet.
Antal borgere Antal borgere i handicaptilbud 2015-2017 interne og eksterne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte 1.200 1.150 1.100 1.072 1.098 1.097 1.107 1.129 1.110 1.100 1.113 1.122 1.050 1.023 1.000 977 950 900 850 800 Udviklingen på handicapområdet viser en stigning i antallet af borgere fra 977 borgere januar 2015 til 1122 borgere juli 2017. Denne stigning skyldes primært en stigning i antallet af borgere, der modtager bostøtte efter servicelovens 85. Det kan dog ses, at udviklingen er stagneret en smule og holdt sig på et niveau omkring 1100 borgere siden medio 2016. Denne stigende udvikling gør, at Hjørring Kommune løbende skal omstille, effektivisere og prioritere på handicapområdet således, at opdriften kan håndteres fagligt og økonomisk ansvarligt. Serviceområde Interne tilbud Der er et samlet budget til interne tilbud, inkl. centrale udgifter og ledelse på 210 mio. kr. i 2018. Udgifterne er bl.a. fordelt på nedenstående institutioner: Botilbud Antal pladser Dagtilbud Antal pladser Laden 17 NBV 103 18 Tørholmsvej 99 8 REVA 103 42 St. Kirkestræde 21-23 10 Vester Thirup 27 Botilbud Frederikshavnsvej 14 NBV 104 95 Rålingen 15 Slusen 8 Mosbjerghus 16 I alt 190 Elsagervej 27-31 22 Aage Holmsvej 36 Elsagervej 44 13 Bispehuset 23 Bispehuset 4.sal 6 Valmuevej 6
Penta St. Kirkestr. 6 Buen 5 Kollegietilbuddet 18 Hjørring Krisecenter 4 Lysningen 7 ADHD botilbud 107 7 Grønningen 6 Poulstruplund 12 I alt 251 Hertil kommer Socialpsykiatriske væresteder, Bostøtte til hjemmeboende, Behandlingscenter Nordenfjord samt misbrugsområdet. Mio. kr. pr. måned 16,00 15,00 870 14,00 899 Forbrug 2016-2017 -interne tilbud interne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte og tillægsbevillinger 917 14,73 14,75 893 14,94 884 14,72 899 14,96 907 14,80 Antal borgere 950 900 850 13,00 12,00 11,00 13,86 800 750 700 650 10,00 600 jan-16 feb-16 mar-16 apr-16 maj-16 jun-16 jul-16 aug-16 sep-16 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 Forbrug interne tilbud Antal borgere Som ovenstående graf viser, er antallet af borgere i Hjørring Kommunes egne tilbud stigende, hvilket stemmer overens med Hjørring Kommunes strategier på handicapområdet. I juli 2017 er andelen af borgere i interne tilbud således på 80,8 %. Det stigende antal borgere har tilsvarende medvirket til, at udgifterne til de interne handicaptilbud har været stigende. Fra januar 2016 til juli 2017 er udgifterne steget med ca. 1 mio. kr. pr. måned. I 2018 forventes antallet af borgere i interne tilbud at stige, da handicapområdet kapacitetsudvides med både flere botilbud- og dagtilbudspladser.
Serviceområde Eksterne tilbud Mio. kr. pr. måned 16,00 15,50 15,00 14,50 14,00 13,50 13,00 12,50 227 13,80 jan-16 feb-16 mar-16 14,09 208 apr-16 Forbrug 2016-2017 - Eksterne tilbud Eksterne bo- og dagtilbud inkl. bostøtte og tillægsbevillinger maj-16 jun-16 14,84 212 jul-16 aug-16 sep-16 15,21 15,41 15,34 15,36 217 216 214 215 okt-16 nov-16 dec-16 jan-17 feb-17 mar-17 apr-17 maj-17 jun-17 jul-17 aug-17 sep-17 okt-17 nov-17 dec-17 Antal borgere 300 290 280 270 260 250 240 230 220 210 200 190 180 170 160 150 Forbrug til eksterne tilbud Antal Borgere Ifølge Hjørring Kommunes budgetstrategi på voksenhandicapområdet visiteres borgere først og fremmest kun til eksterne tilbud, når borgerne har behov for en højt specialiserede indsats. På den baggrund er udgiften til borgere i eksterne tilbud også relativt højere end borgere i interne tilbud. I perioden primo 2016 til medio 2017 er antallet af borgere i eksterne tilbud er faldet med 12 borgere. På trods af faldet er udgiftsniveauet steget i samme periode med ca. 1,5 mio. kr. pr. måned. Dette indikerer, at borgerne i de eksterne tilbud er blevet mere komplekse og har et større behov for en højt specialiseret indsats. Som et led i budgetprojektet Styrket Borgerkontakt, er indsatsen omkring en tættere opfølgning på de eksterne tilbud centralt. Af den grund er forventningen, at udgiftsniveauet i 2018 vil falde.
Sektor Sikringsområdet Sikringsydelser henhører til det budgetgaranterede område, og har derfor været udeholdt fra reglerne om overførsel af mer-/mindreforbrug mellem årene. Budget 2018 Personlige tillæg 9,02 Boligydelse/ boligsikring 51,04 I alt 60,06 Sektor Socialtilsyn Socialtilsyn Nord er tilsynsmyndighed i forhold til tilbud på det specialiserede socialområde samt plejefamilieområdet. Socialtilsynet finansieres af de kommuner, der føres tilsyn i. Området er således budgetneutralt for Hjørring Kommune.