UDDANNELSESPLAN ÅBEN Relations- og netværksarbejde 2016-2017
Indhold Indledning... 3 Hvad er Åben Dialog, relations- og netværksarbejde... 3 Formålet med uddannelsen... 5 Uddannelsens form... 5 Rammerne for uddannelsen... 6 Skriftlighed i uddannelsen... 7 Fremmøde... 7 Hvilke krav stiller det til arbejdspladsen at deltage i uddannelsen... 7 Bilag 1... 8 Obligatorisk Litteratur... 9 2
Indledning Siden 2011 har den 2-årige uddannelse i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde eksisteret i Danmark. Gruppen bag uddannelsen forsøger løbende at justere og udvikle den. Gruppen bag uddannelsen består af en kursusleder, en medkursusleder og en styregruppe. Center for Socialfaglig Udvikling (CSU) og Center for Boområdet i Aarhus Kommune har, i samarbejde med Skiftesporet i Herning Kommune og Odense Kommune, planlagt og udviklet uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde. Idéen om at lave en dansk uddannelse i Åben Dialog er udsprunget af netværket omkring Åben Dialog i Danmark. (Netværket blev nedsat i 2004 på foranledning af Videnscenter for Socialpsykiatri(VISP)) Uddannelsens kursusleder, Karen Thyrsting, er ansat i CSU, Aarhus Kommune og medkursusleder er Astrid Eiterå. Styregruppen består af Jane Pedersen og Esper Sørensen, Skiftesporet i Herning, Jane Gregersen, Odense kommune, Lone Johansen, tidligere ansat i Region Sjælland, nu selvstændig i forbindelse med Åben Dialog og Karen Thyrsting, CSU Aarhus Kommune. Uddannelsen retter sig mod personer, der arbejder med andre mennesker og arbejder med eller er interesserede i at arbejde relations- og netværksorienteret. Deltagerne kommer fra både kommuner og regioner og har baggrund i forskellige uddannelser. Uddannelsens moduler er planlagt som internatkursus og foregår pt. på Brandbjerg Højskole tæt ved Vejle. Hvad er Åben Dialog, relations- og netværksarbejde Åben Dialog bygger på den finske Laplandsmodellen, som er udviklet af Jaakko Seikkula fra slutningen af 80 erne og op gennem 90 erne. Her udviklede Seikkula en arbejdsform, der sætter fokus på samarbejde på tværs af sektorer, og hvor grundelementerne i behandlingen har fokus på netværket omkring individet. Udgangspunktet for denne behandling er forståelsen af, at forandringer og løsninger skal findes i den sociale kontekst, frem for hos det enkelte individ. Denne tilgang har vundet stor anerkendelse i flere lande. Socialministeriet har udvist stor interesse for Åben Dialog, relations- og netværksarbejde. Videnscentret for Socialpsykiatri har etableret et netværk, der arbejder med at understøtte udviklingen og udbredelsen af denne tilgang. Baggrunden 1 er, at opfølgende undersøgelser har vist, at man, ved at arbejde med den socialkonstruktionistiske tilgang i forhold til borgere og pårørende samt i det tværfaglige samarbejde, opnår gode evalueringsresultater. Evalueringer, som peger på, at der sker en bedring af tilstanden hos borgeren samt øget tilfredshed for såvel borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere. 1 Du kan læse mere om tilgangen og dens udbredelse på www.socialpsykiatri.dk 3
Finske 2 undersøgelser viser, at 77 % af de brugere, der har deltaget i undersøgelsen, ikke har haft et psykotisk tilbagefald i 2 år, efter behandlingen er påbegyndt. 83 % var efter to år vendt tilbage til et job eller et studie. En undersøgelse 3 i Odsherred viser, at 64 % af brugerne oplever, at de har fået en større sammenhæng i deres private og professionelle netværk. Professor Tom Andersen i Tromsø og Jaakko Seikkula havde i mange år et meget tæt samarbejde. I det samarbejde har Tom Andersen været med til at udvikle de reflekterende processer. Dette samarbejde udgjorde hovedkræfterne bag udviklingen af tilgangen her i Norden. Det er således i forlængelse af Tom Andersens ideer og engagement, at diplomuddannelsen i Relasjons- og Nettverksarbeid på Universitetet i Tromsø blev udviklet. Her har mange danskere uddannet sig i tilgangen fra 2006 indtil 2012, hvor uddannelsen i Tromsø blev nedlagt. Åben Dialog, relations- og netværksarbejde bygger på en socialkonstruktionistisk tankegang. Det er en grundtanke og et menneskesyn, som ser mennesket som værende konstitueret gennem sproget og via de mellemmenneskelige relationer. Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er en indføring i en tænkemåde, en måde at være på, at forstå på og en måde at handle på. Det er at lære at tænke i relations- og netværk, og at forstå det enkelte menneske som en del af et kraftfelt, et skabende socialt fællesskab. At uddanne sig i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er at se det enkelte menneske som værende socialt konstitueret og konstant værende i en konkret kontekst. Sproget er det medium, der på én gang konstituerer den enkelte og skaber mening. At handle i relations- og netværksbaner er at handle anerkendende og ydmygt ind i netværket med sproget som en af de vigtigste fælles referencer. Tilgangen bryder med den traditionelle arbejdsform, hvor vi ser familien som et system. Opmærksomheden i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, retter sig mod den sociale konstruerede virkelighed. Det handler om at skabe en verden sammen, gennem de måder vi taler sammen på, og forandringsmulighederne ligger i den fælles og meningsskabende proces, der er i sproget. Den professionelles opgave er derfor at have fokus på processen blandt de implicerede parter, og synliggøre deres tanker og viden i forhold til hinanden, så deltagerne kan være med til at finde en fælles forståelse af den enkeltes handlinger og bevæggrunde. Det at arbejde relations- og netværksorienteret inden for den Åbne Dialogs reference, betyder samtidig, at man arbejder med inklusion, recovery/rehabilitering og tværsektorielt samarbejde. Det kan fremme borgerens inklusion at arbejde med sit netværk og sin lokale forankring i uddannelse/arbejde eller andre aktiviteter. At have øje for de muligheder borgeren har for at komme sig, med hjælp og støtte fra både det private netværk og det professionelle system, kan give mulighed for recovery-processen. 2 Jaakko Seikkula: Åben Dialog og netværksarbejde, Han Reitzels, Forlag 2008 3 Evaluering og dokumentation af Åbne samtaler i Odsherred., Institut for Serviceudvikling a/s, 2006, 2007. 4
En netværksorienteret tilgang kan optimere arbejdet med at skabe sammenhængende forløb og samarbejde på tværs af sektorer. Når de personer og systemer, der er tæt på borgeren, deltager i netværksmødet, betyder det, at alle har mulighed for at høre og blive hørt. Rammen er dermed sat for et sammenhængende forløb i det tværsektorielle samarbejde. Formålet med uddannelsen Formålet med uddannelsen er At udfolde viden om Åben Dialog relations- og netværksarbejde At træne evnen til åbne refleksioner i grupper og netværk At træne evnen til at være til stede At udvikle sin egen praksis i forhold til den teoretiske ramme Uddannelsens form Uddannelsen er tænkt som en praksis-teoretisk uddannelse, hvor der vil være en vekselvirkning mellem teoretiske studier og et systematisk praksisarbejde. Der vil, fra starten af uddannelsen, blive skabt et forum, hvor dialog er den bærende kraft. Det vil give deltagerne mulighed for, i et samspil, at blive aktører i forhold til egen læring. Der arbejdes med at skabe reflekterende processer i samtaler og som samarbejdsform, ved at kursisterne har fokus på at blive deltager frem for observatør, og på at mennesker ikke forandres udefra, men i et samarbejde mellem det ydre og det indre. Man finder selv frem til det nye, og forandrer sig derefter indefra. Det er vigtigt at undersøge egen praksis, træning, sprogbrug og grundantagelser. Undervisningsformen vil tilstræbe, at deltagerne, under uddannelsen, vil tilegne sig viden, have mulighed for at reflektere og diskutere den ved hjælp af teori. Hensigten med undervisningen er således at etablere et læringsrum sammen med de andre deltagere, undervisere, vejledere og kursusledere. Uddannelsen vil være med til at skabe rammerne for vidensdeling og træning i praksis. Sideløbende med uddannelsen forventes det, at deltagerne arbejder med Åben Dialog - relations- og netværksarbejde i egen praksis. 5
På uddannelsen vil der blive arbejdet med følgende elementer: Den historiske og kulturelle dimensions betydning i mødet mellem mennesker De filosofiske og etiske spørgsmål Relationen og sprogets meningsskabende betydning Refleksionen og dens betydning for læring og udvikling Den følelsesmæssige og sanselige dimension i relations- og netværksarbejdet. I mange tilfælde vil det være muligt at fortsætte de refleksive processer sammen med de øvrige kursister, kursuslederne og/eller oplægsholdere. Både kursusledelse og vejlederne i øve- og refleksionsgrupperne vil være personer, der via deres praktiske arbejde eller uddannelse i Tromsø, har en stor viden og/eller erfaring i arbejdet med Åben Dialog, relationsog netværksarbejde. Underviserne vil være såvel lokale kapaciteter inden for deres fagområde samt undervisere fra såvel norden som andre lande. Rammerne for uddannelsen Uddannelsen har en varighed på 2 år, og vil bestå af: 6 seminarer af 3 dages varighed. Her vil der være forelæsninger, refleksion og øvelser Selvstændigt arbejde i egen praksis Arbejde i øve- og refleksionsgrupper 54 timer det 1. år og 36 timer det 2. år. 6
Øve- og refleksionsgruppernes arbejde vil tage udgangspunkt i erfaringer fra deltagernes egen hverdag og litteraturen, ligesom den har til hensigt at fungere som en øvebane for netværkssamtaler. Formålet er at få omsat viden og øvelse til egen praksis, såvel teoretisk som personligt. Til hver øve- og refleksionsgruppe vil der være tilknyttet en vejleder, som vil understøtte gruppen i dens arbejde i 48 timer fordelt over 2 år (se bilag 1). På uddannelsen forventes det, at deltagerne læser ca. 1.800 sider obligatorisk litteratur. Herudover forventes det, at kursisterne læser ca. 1.000 sider faglitteratur efter eget valg. Til hvert modul vil der blive henvist til relevant litteratur. Ud over dette forventes der, at deltagerne knytter litteraturen til øvelser og refleksion i øve- og refleksionsgrupperne. Skriftlighed i uddannelsen Kursisterne skal, efter hvert seminar, indsende deres refleksioner over det, der har gjort indtryk fra dagene. Undervisningen og refleksionerne bliver et møde med andre ideer og forståelser, og det kan føre til udvidelse af ens egen forståelse. Skriveprocessen kan hjælpe til yderligere afklaring og præcisering af refleksionen. Refleksionerne skal sendes til kursusledelsen. Det sidste år på uddannelsen skal kursisterne aflevere et essay, som de får en skriftlig vurdering på. Essayet skal godkendes, men der gives ikke karakter. Ud over godkendelsen vil den enkelte kursist, få en mundtlig tilbagemelding på essayet i studiegrupperne, sammen med medstuderende, vejleder og en konsulent. Fremmøde For at få udstedt et uddannelsesbevis er det et krav, at kursisten har haft et fremmøde på 80% på såvel seminarer som i øve- og refleksionsgrupperne, og de skal aflevere et essay, som kan godkendes af kursusledelsen. Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde giver ikke mulighed for at opnå ECTS point. Hvilke krav stiller det til arbejdspladsen at deltage i uddannelsen Uddannelsen i Åben Dialog, relations- og netværksarbejde, er baseret på en uddannelsesform, som tager udgangspunkt i såvel praksis som teori. Det er vigtigt, at medarbejderen får mulighed for at afprøve arbejdsformen på egen arbejdsplads. Deltagerne på uddannelsen har mulighed for at invitere deres ledere, kollegaer eller brugere med på uddannelsen en enkelt dag, som regel på det 3. seminar hvert år. I forbindelse med at der løbende vil ske en udvikling af uddannelsen, forbeholder vi os ret til at lave ændringer i den nuværende uddannelsesplan. 7
Bilag 1 Der tages forbehold for ændringer af uger, hvor der afholdes seminar Januar 2016 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer 3 dages seminar Maj 2016 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer 3 dages seminar Oktober 2016 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer 3 dages seminar Januar 2017 3 dages seminar Øve- og refleksionsgrupper 18 timer Maj 2017 Øve- og refleksionsgrupper 18 timer 3 dages seminar Oktober 2017 3 dages seminar Hver øve- og refleksionsgruppe får, fra uddannelsens start til slut, 48 timers vejledning Øve- og refleksionsgruppen aftaler selv, hvordan fordelingen af timerne skal være i de enkelte perioder. 8
Obligatorisk Litteratur Andersen, Tom (2009): Reflekterende Processer, samtaler og samtaler om samtaler. Dansk Psykologisk Forlag, 4. Oplag Eliassen, Helge; Seikkula, Jaakko (2006): Reflekterende processer i praksis. Universitetsforlaget Eiterå, Astrid m.fl. (2014): Åben Dialog nøglemarkører og deres kontekst. En introduktion til behandlingstilgangen åben dialog. (upubliceret materiale, som udleveres) Gergen, Kenneth J.; Gergen, Mary (2006): Social konstruktion, ind i samtalen. Dansk Psykologisk Forlag Hansen, Finn Thorbjørn (2008): At stå i det åbne. Hans Reitzels Forlag Hårtveit, Håkon; Jensen, Per (2005): Familien plus én. Forlaget Klim, side 151 til 259. Jensen, Per; Ulleberg, Inger (2012): Mellem ordene - kommunikation i professionel praksis. Klim Olson, Mary, J. Seikkula og D. Ziedonis (2014). The key Elements of Dialogic Practice in Open Dialogue: Fidelity Criteria. http://umassmed.edu/psychiatry/globalinitatives/opendialogue/ Seikkula, Jaakko; Arnkil, Tom Erik (2014) Åben Dialog i relationel praksis. Respekt for anderledeshed i øjeblikket. Akademisk Forlag. Seikkula, Jaakko (2008): Åben Dialog og netværksarbejde. Hans Reitzels Forlag Litteratur til Inspiration Andersen, T. (1992): Mellemmenneskelige forhold, språk og forforståelse. I: Fokus på Familien; nr. 1, s. 33 43 Andersen, T. (1996): Forskning av behandlingspraksis. I: Fokus på Familien; nr. 1 Andersen, T. (1994): Kommentarer til to artikler om forskning. I: Fokus på Familien; nr. 2 Andersen, T. (2010) : Anne og Johanne. I: Fokus på familien; nr.2 176-182 Anderson, H. (2003): Samtale, sprog og terapi. Hans Reitzels Forlag Anderson, Harlene; Jensen, Per (2008): Inspirasjon Tom Andersen og reflekterende processer. Gyldendal Akademisk 9
Bagge, Randi Frida (2011): Hvordan bruke forforståelsen når jeg ikke kan vite noe om den andre? I: Fokus på Familien; nr. 1 Boelsgaard, Nina (2002): Magtaspektet I terapisituationen, en udforskning af behandlingsformen. Åben Dialog. Fokus Dyhr, Karen (2004): Glaspigen. Forlaget Documentas Eiterå, Astrid (2010): Om mennesker og system i bevægelse. I: Fokus på familien; nr. 4 Erstad, Inger Helen og Finn T. Hansen (2013) : Kunnskapsverkstedet. Å se det levende i en praksis.universitetsforlaget. Kap. 10 Skrivning i praksis. Gadamer, Hans-Georg (2007): Sandhed og Metode, grundtræk af en filosofisk hermeneutik. Academica Gergen, Kenneth J. (2000): Virkeligheder og relationer. S. 15 124. Dansk Psykologisk Forlag Hansen, Finn Thorbjørn (2000): Den Sokratiske Dialoggruppe. Gyldendal Uddannelse Hansen, Finn Thorbjørn (2007): Det personlige essay som en filosofisk praksis. I: Skriftsserie for Barnevernets Utviklingssenter i Nord-Norge; nr. 3 Hansson, K. (1993): Är forskning nødvendig och i så fall varför. I: Fokus på Familien; nr. 3 Haram A. (2004): Dialogens Kraft. Universitetsforlaget Hellandshølen, Anne Marit; Vigrestad, Torunn (2012): Åpne samtaler I nettverksmøter. Universitetsforlaget Hertz, Søren (2003): De unge og ungdomspyskiatrien de mange konteksters møde. I: Fokus på Familien Holmgren A. (2000): Anerkendende afsæt. Når rejsen er målet. S. 11 32. Videncenter for Socialpsykiatri Hornstrup, Carsten m.fl. (2005) : Systemisk ledelse. Den refleksive praktiker. Dansk psykologisk Forlag. Kap. 1.9 Spørgsmålstyper at skabe gode dialoger og sproglige forbindelser s. 59-76 Håkansson, Carina (2007): Att rymma både och, om vanlighet, mod och professionella samtale. Studenterlitteratur AB. Eng. udg. (2009): Ordinary life therapy, ekseriences from a collaborative systemic practice. Taos Institute Publications Haaland, Kirsti R. (2007): Løft og narrativer i professionelle samtaler. Akademisk Forlag Jensen, Per; Ulleberg, Inger (2011): Mellom ordene. Kommunikasjon i profesjonell praksis. Gyldendals Norske Forlag Johnsen, Astri; Torsteinsson, Vigdis Wie (2012): Lærebok i familieterapi. Universitetsforlaget 10
Jørgensen, C. R. (2002): Psykologien i senmorderniteten. Hans Reitzels Forlag Katzenelson, B. (1994): Homo Socius. S. 235 273. Gyldendals Forlag Klausen, Rita K. (2012): Den poetiske innsikten i praksis. I: Tidskrift for Psykisk Helsearbejde; nr. 2 Lauveng, Arnhild (2008): I morgen var jeg altid en løve. Akademisk Forlag Lauveng, Arnhild (2009): Unyttig som en rose. Akademisk Forlag Lévinas, Emmanuel (1995): Etik og uendelighed. Hans Reitzels Forlag Lingås, Lars Gunnar (2005): Etik for social- og sundhedsarbejdere. Hans Reitzel Forlag Lingås, Lars Gunnar (2002): Over andres dørtrin. Forlaget Dafolo Løgstrup, Knud (1958): Den etiske fordring. Gyldendals Forlag Morgan, Alice (2005): Narrative Samtaler. Hans Reitzels Forlag Nørretranders, Tor (2013): Vær nær. Sammenhæng i sammenfundet. Forlaget Tor.dk Pearce, W. (2007): Kommunikation og skabelsen af sociale verdener. Dansk Psykologisk Forlag Rasmussen, J. (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. Hans Reitzels Forlag Schilling, B. (2000): Systemisk supervisionsmetodik I. Dansk Psykologisk Forlag Skingen, B.Å. (1998): Fra systemets symptom til symptomets system. I: Fokus på Familien; nr. 2, s. 89 98 Sørensen, T.; Callé, P. (1993): Konstruktivistisk parterapi sett i et kvantitativt forskningsperspektiv. I: Fokus på Familien; nr. 3 Tomm, K. (1989) : Systemisk intervjumetodik; en utveckling av det terapeutiska samtalet. Stocholm. Mareld Topor, Alan (2005): Fra patient til person. Akademisk Forlag Topor, Alan (2003): Recovery, at komme sig efter alvorlige psykiske lidelser. Hans Reitzels Forlag Topor, Alan (2001): På leting etter et forsvunnet jeg. I: Dialog 2 Torsteinsson, V.W. (1998): Å vite eller ikke vite eller hvordan vet vi at vi vet? I: Fokus på Familien; nr. 2 Vange, Birgitte m.fl.2009: Fire åbne samtaler og én lukket. Fokus på Familien; nr.4 White, Michael (2008): Kort over Narrative Landskaber. Hans Reitzels Forlag 11
Wifstad, Å. (1997): Vilkår for begrebsdannelse og praksis i psykiatri. Tano Aschehougs Oslo Wilken, Jean Pierre & Dirk den Hollander (2008): Rehabilitering og recovery, en integreret tilgang. Akademisk Forlag Aadland, E. (2000): Etik, dilemma og valg. S. 9 313. Dansk Psykologisk Forlag Aaland, E. (1998): Vitenskabsteorier som hverdagsspeil. I: Fokus på Familien; nr.2 12