Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling af lærere og pædagoger 2014-2020, som led i udmøntningen af den nye folkeskolereform. Baggrund og formål Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger er et indsatsområde, som skal være medvirkende til at sikre, at skolerne indfrier folkeskolereformens overordnede målsætninger og operative mål for elevernes læring og trivsel. D. 18. september 2014 Velfærdsstaben Rådhus Allé 5 5610 Assens Kontaktperson: Mail: lniel@assens.dk Direkte tlf.: 64747110 www.assens.dk Der er i årene 2014-2020 på landsplan afsat i alt 1 mia. kr. til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger. Heraf udmøntes 700 mio. kr. til kommunerne. Der er på finansloven for 2014 afsat 64,1 mio. kr. og forventeligt 128,3 mio. kr. i de efterfølgende år. Midlerne kan, jf. Økonomiaftalen 2014, anvendes til en række prioriterede indsatsområder: Fuld kompetencedækning i folkeskolens fag Pædagogisk kompetenceudvikling o Understøttelse af øget inklusion o Klasseledelse o Løbende faglig dialog Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner o Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, socialpædagogik og dansk som andet sprog o Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af IT i undervisningen Kommunerne skal udarbejde en lokal kompetenceplan omkring realiseringen af målet om fuld kompetencedækning. Planen skal være til-
gængelig på kommunens hjemmeside. Byrådet har forpligtelse til at sikre rammerne for og opfølgningen i forhold til målet om fuld kompetencedækning. Assens Kommunes strategi for folkeskolereformen Assens Byråd godkendte i 2013 en strategi for implementering af folkeskolereformen, Den nye folkeskole i Assens, herunder kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. Strategien fastsætter et overodnet mål for kompetenceudviklingen: Assens Kommune følger de centralt fastsatte pejlemærker og delmål for indfrielse af målet omkring fuld kompetencedækning gennem den kommunale handleplan for samme (Den nye folkeskole i Assens) De centralt fastsatte pejlemærker henviser til det nationalt nedsatte partsudvalg for efteruddannelse af folkeskolen, som har fastlagt nogle overordnede pejlemærker for bl.a. udmøntning af og opfølgning på midlerne. Den politisk godkendte strategi udgør afsættet for arbejdet med kompetenceudviklingen af lærere og pædagoger i kommunen, herunder udarbejdelse af den lokale kompetenceplan. Ligesom kommunens vision, øvrige strategier og delpolitikker integreres i arbejdet, blandt andre: Vision 2018, Vilje til Vækst Strategien Prof på tværs Innovationsstrategien Pædagogisk og didaktisk digitalisering en strategi 2012-2015 Delpolitikken I Assens lykkes alle børn. Administrativ nedsat arbejdsgruppe I august 2014 blev der administrativt nedsat en projektgruppe, der har til opgave at: Udarbejde en samlet kompetenceplan Sikre den løbende udmøntning Sikre den løbende opfølgning Revidere kompetenceplanen på fastsatte tidspunkter frem mod 2020 Side 2 af 9
Projektgruppen er fast repræsenteret ved to skoledere og en konsulent fra Velfærdsstaben. Projektgruppen sikrer, at de relevante kompetencer indgår i arbejdet, inddrager interessenter og samarbejdsparter ad hoc og kan nedsættes arbejdsgrupper. Projektgruppen har i første omgang fokuseret på den del af kompetenceudviklingen, som vedrører fuld kompetencedækning i folkeskolens fag og har udarbejdet forslag til en lokal kompetenceplan på området. Det videre arbejde vil også omfatte de øvrige indsatsområder uddannelse af vejledere/ressourcepersoner og pædagogisk kompetenceudvikling som foldes ud på både centralt og decentralt niveau. Kompetenceløft i forhold til undervisningsfag Den nationale målsætning om fuld kompetencedækning handler om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse. Målsætningen er operationaliseret ved en række delmål: 85 % kompetencedækning i 2016 90 % kompetencedækning i 2018 95 % kompetencedækning i 2020 Regeringen og KL drøfter i 2018 det resterende løft til 95 % kompetencedækning under hensyntagen til de muligheder, de planlægningsmæssige hensyn tillader (Økonomiaftalen 2014). Udgangspunktet for Assens Kommune er, jf. UNI-C s tal for 2014, at 70, 9 % af timerne varetages af lærere med kompetencedækning. Kravet om fuld kompetencedækning opgøres på kommuneniveau og omfatter alle fag i grundskolens fagrække, alle klassetrin samt 10. klasse. Projektgruppen foreslår følgende kompetenceplan for 2014-2020 i forhold til undervisningsfag på kommunens skoler: Side 3 af 9
Undervisningsfag Assens Hold Uddannelsesforløb pr. maj 2014 2014/15 2015/16 2016/17 2017/18 2018/19 2019/20 Dansk 1.-6. kl. 23 Dansk 4.-10. kl. 17 Matematik 1.-6. kl. 25 Matematik 4.-10. kl. 25 Håndværk og design 29 Tysk 10 Engelsk 13 Natur/teknik 18 Kulturfag: Samfundsfag Kristendom Historie 2 23 17 Idræt 15 Hos UCL Fysik/kemi 7 Musik 6 Madkundskab 3 Billedkunst 7 Geografi 4 Biologi 3 Side 4 af 9
I den lokale kompetenceplan lægges op til, at alle lærere, som ikke har undervisningskompetence fra læreruddannelsen, skal kompetenceafklares med henblik på en kompetencemålsprøve efter et uddannelsesforløb af kortere eller længere varighed. Ovenstående kompetenceplan tager afsæt i en statusopgørelse i maj 2014 fra de enkelte skoler over lærere, som har behov for at få papir på det, de kan og dermed blive eksamineret i forhold til det pågældende fag, de underviser i. Opgørelsen viser, at der er behov for i alt 247 uddannelsesforløb med afsluttende kompetencemålsprøve nogle lærere kan have behov for flere forløb. Behovet på de enkelte skoler, fordeler sig som følger: Antal uddannelsesforløb Skole Assensskolen 27 Brylle Skole 7 Dreslette Skole 4 Ebberup Skole 6 Glamsbjergskolen 8 Gummerup Skole 13 Haarby Skole 6 Salbrovadskolen 5 Skallebølle Skole 14 Tallerup Skole 24 Tommerup Skole 5 Verninge Skole 11 Vissenbjerg Skole 18 Aarupskolen 64 Pilehaveskolen 28 Helhedsskolen 7 Total 247 Uddannelsesforløbet kan dels bestå af komprimerede forløb og dels af kortere forløb/vejledning, afhængigt af den enkelte lærers vurderede undervisningserfaring og -kompetence. Begge forløb afsluttes med en kompetencemålsprøve efter national standard for kompetencemål for de enkelte fag. Side 5 af 9
Skolerne har ansvar for at udarbejde en kompetenceplan for kompetenceudviklingen inden for alle indsatsområder, og herunder udarbejde individuelle efteruddannelsesplaner for lærerne. Som led i dette arbejde, skal skolerne i efteråret 2014 afholde kompetenceafklarende samtaler med lærerne med henblik på at vurdere det aktuelle behov i forhold til kompetenceløft af undervisningsfagene. Kommunen tilrettelægger i samarbejde med University College Lillebælt undervisningsforløbene på baggrund af det behov, som de kompetenceafklarende samtaler viser. Det prioriteres, at kompetenceudviklingen først målrettes fagene dansk og matematik, som er de undervisningsfag, der indgår i de nationale operative mål for udmøntning folkeskolereformen fx mål på eleverne evne til at læse og regne via nationale test. Komprimerede forløb Komprimerede forløb målrettes lærere med undervisningserfaring i faget og fx deltagelse i kurser og andre efteruddannelsesaktiviteter i det pågældende fag. Et fuldt forløb består typisk af 3-4 moduler, som komprimeres ned til 2 moduler á 60 timers undervisning, inkl. eksamen. Undervisningsforløbet er teorietisk funderet og med fokus på lærernes egne erfaringer og afprøvning i metoder i egen praksis. Undervisningsforløbet tilrettelægges lokalt i kommunen og giver dermed mulighed for dialog og erfaringsudveksling på tværs af skoler og som en god platform for i forhold til at understøtte den parallelle uformelle kompetenceudvikling. I de undervisningsfag, hvor antallet af lærere med behov for kompetenceløft ikke er stort nok til etablering af et lokalt hold, følger lærerne undervisningen på hold hos University College Lillebælt. Kompetencemålsprøve Lærere med relativ høj undervisningskompetence i faget og deltagelse i kurser og andre efteruddannelsesaktiviteter i det pågældende fag kan efter et kortere undervisnings- og/eller vejledningsforløb gå til kompetencemålsprøve. Prøven afholdes fast ca. 2 gange årligt. Opfølgning Fra national side følges løbende op på udviklingen i kompetencedækningen via UNI-C s løbende opgørelser, der bygger på data fra skolernes digitale studieadministrative systemer. Side 6 af 9
Den kommunale kompetenceplan er et dynamisk dokument, der løbende følges op på frem til 2020 og revideres i takt med behov, krav og muligheder. Ansættelsesstrategi Som led i at sikre det optimale kompetenceløft i folkeskolen, skal alle fremtidige nyansættelser af lærere, så vidt muligt, ske i henhold til kravet fuld kompetencedækning for undervisningsfag. Øvrige tiltag Udover kompetenceløft i forhold til undervisningsfagene i folkeskolen, skal der sideløbende arbejdes med de øvrige indsatsområder, der vedrører uddannelse af vejledere/ressourcepersoner og den pædagogiske kompetenceudvikling både via formel uddannelse og uformelt som aktionsforskning og kollegial sparring på skolerne mv. På centralt niveau fastsættes de overordnede prioriteringer og en koordineret opkvalificering af lærere og andet pædagogisk personale inden for de fastsatte rammer for kompetenceudvikling. Eksempelvis prioritering og koordinering af vejlederuddannelse i forhold til fx læsning, matematik, socialpædagogik, dansk som andet sprog og IT eller uddannelser målrettet den pædagogiske kompetenceudvikling. På decentralt niveau har skolelederne ansvar for at sætte rammer for, hvordan kompetenceudviklingen kan understøtte en faglig udviklingskultur på den enkelte skole. Det kan eksempelvis være anvendelse af vejledere, der udover særlige opgaver rettet direkte mod elevernes læring og trivsel også vil have en særlig rolle i forhold til at rådgive, vejlede og inspirere skolens øvrige pædagogiske personale. Der kan endvidere arbejdes med undervisningsdifferentiering, tydelige læringsmål, klasseledelse, feedback, formativ evaluering og øget inklusion mv. Ifølge partsudvalgets pejlemærker, skal kompetenceudviklingen være målrettet og klart koblet til udviklingen af elevernes læring og trivsel, implementering af folkeskolereformen og den daglige praksis på den enkelte skole. Skolelederne skal udarbejde individuelle efteruddannelsesplaner for medarbejderne. Økonomi Af de på landsplan afsatte 700 mio. kr. er Assens Kommune tildelt 0,5 mio. kr. i 2014. For hele perioden 2014-2020 forventes det, at Assens Side 7 af 9
Kommune tildeles 6,7 mio. kr. i alt til efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger. Der er dog ikke meldt de endelige beløb ud for 2015-2020. Det statslige tilskud kan udelukkende anvendes til kursusudgifter/deltagerbetaling i forbindelse med efter- og videreuddannelse af lærere og pædagoger, der underviser eller deltager i aktiviteter i folkeskolen. Afledte udgifter så som transport, vikardækning mv. må ikke dækkes via statstilskuddet. Assens Kommune skal kunne dokumenter at midlerne er brugt på kompetenceudvikling. Hvis statstilskuddet ikke bliver brugt på efterog videreuddannelse, skal pengene betales tilbage. Kompetenceløft for lærere i forhold til undervisningsfag Der er i maj 2014 opgjort, at der behov for 247 uddannelsesforløb med afsluttende kompetencemålsprøve, for at kunne leve op til kravet om 95% kompetencedækning i 2020. Hvis 65% af forløbende udgør to moduler og en kompetencemålsprøve og 35% udgør eksempelvis ét modul og en kompetencemålsprøve vil de samlede udgifterne til kompetenceløft i forhold til undervisningsfag være 3,1 mio. kr., ekskl. forberedelse til deltagelse i uddannelsesforløb. De indirekte udgifter, som kommunen selv skal dække, vil bl.a. være mistet undervisning. To moduler består af 60 timers undervisning inkl. kompetencemålsprøve. Ved den ovenstående fordeling, vil det svare til 5,0 mio. kr. i lønudgifter som dækker lærernes fravær fra skolen. Den anslåede fordeling af kursus- og vikarudgifter for de enkelte skoler fremgår af bilag 1. I de enkelte skolers budgettildeling er der indeholdt midler til efterog videreuddannelse. De afledte udgifter i forbindelse med kompetenceudviklingen er ikke dækket af statstilskuddet for kompetenceløftet og afholdes inden for de afsatte budgetter. Øvrige tiltag Med de forventede udgifter til kompetenceløft af lærere i forhold til undervisningsfag på 3,1 mio. kr., er der, ud af det samlede statstilskud over perioden 2014-2020, tilbageværende 3,5 mio. kr. til de øvrige indsatsområder, dvs. pædagogisk kompetenceudvikling og uddannelse af vejledere/ressourcepersoner. Side 8 af 9
Bilag 1: Anslået kursus- og vikarudgifter fordelt på skolerne i forbindelse med kompetenceløft i undervisningsfag Skoler Antal uddannelsesforløb Kursusudgifter Vikarudgifter Assensskolen 27 334.125 551.306 Brylle Skole 7 86.625 142.931 Dreslette Skole 4 49.500 81.675 Ebberup Skole 6 74.250 122.513 Glamsbjergskolen 8 99.000 163.350 Gummerup Skole 13 160.875 265.444 Haarby Skole 6 74.250 122.513 Salbrovadskolen 5 61.875 102.094 Skallebølle Skole 14 173.250 285.863 Tallerup Skole 24 297.000 490.050 Tommerup Skole 5 61.875 102.094 Verninge Skole 11 136.125 224.606 Vissenbjerg Skole 18 222.750 367.538 Aarupskolen 64 792.000 1.306.800 Pilehaveskolen 28 346.500 571.725 Helhedsskolen 7 86.625 142.931 Total 247 3.056.625 5.043.431 Side 9 af 9