Skoleåret 2013/2014. 10.06.13 Viborg Kommune

Relaterede dokumenter
Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Årsplan for dansk i 4.klasse

Handleplan for læsning. Skals Skole

Læsevejlederens funktioner

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Handleplan for læsning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læseindsats og handleplan for læsning på Skolen ved Sundet

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Årsplan for dansk i 6.klasse

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

2012/2013. Læsehandleplan for Margretheskolen

Læsebånd Friskolen Østerlund

Læsehandleplan 2011 / 2012

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Handleplan vedrørende skolens læsepolitik.

Læse-skrivehandleplan

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Læsehandleplan for Kastrupgårdsskolen 2018/19. Formålet med læsehandleplanen. Status

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsevejlederen som ressourceperson

Indhold af Paradisbakkeskolen afd. Nexøs læsepolitik

LÆSNING I OVERBYGNINGEN. Handleplan for læsning i overbygningen

Strategi for Sprog og Læsning

Handleplan for læsning

Læsepolitik Skolen på Duevej

Handleplan for læsning. Overlund Skole 2012 / 2013

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Status for sprog og læsning i indskolingen

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Læsehandlingsplan. Formål

Læringsmål: Årsplan Dansk. 2.klasse. Mål

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Årsplan for 2. klasse (dansk) 2011/2012. Trinmål for faget dansk efter 2. klasse. Det talte sprog

8. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Å rsplan i dansk for 3. klasse

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Læsepolitik for Christianshavns skole

Kompetencecenter på Sebber Skole

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

1. fase (0. 3.kl) 2. fase (4. 6.kl) 3. fase ( kl)

Handleplan for læsning

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

7. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Fra august 2009 er der iværksat skole/hjemvejledere til at vejlede ressourcesvage to-sprogsfamilier i læsestøtte af deres barn.

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

Mål for læsning på Nørrebro Park Skole

Indhold Indledende bemærkninger... 2 Læsebånd hvornår og hvor?... 2 Læsebånd hvordan?... 2 Læsestrategier/læseteknikker... 3 Eksempel på mulige mål

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

Handleplan for læsning Frederiks skole

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Handleplan for. læsning. Skovboskolen

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læsepolitik TRELLEBORG FRISKOLE

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Mål og evalueringsplan for læsning på Asgårdskole.

Handleplan for læsning

Allerslev Skoles læsepolitik

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog. Indskoling.

Transkript:

Skoleåret 2013/2014 10.06.13 Viborg Kommune

Indholdsfortegnelse Overgang fra dagtilbud til skole... 3 Indskoling: 0. 3. årgang... 3 Læseudvikling progression... 3 Børnehaveklassen:... 3 1. årgang:... 4 2. årgang:... 5 3. årgang:... 6 PLC:... 6 Overgang fra indskoling til mellemtrin... 8 Mellemtrin: 4. 6. årgang... 8 Læseudvikling progression... 8 4. årgang:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 5. årgang:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 6. årgang:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PLC:... 10 Overgang fra mellemtrin til udskoling... 11 Udskoling: 7. 9. årgang... 11 Læseudvikling progression... 11 Dansk i hele afdelingen:... 11 De humanistiske fag:... 13 De naturvidenskabelige fag:... 13 PLC:... 14 Overgang fra skole til ungdomsuddannelse... 15 2

Overgang fra dagtilbud til skole Dagtilbud og skoler skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer angående skriftsprog indgår i en pædagogisk drøftelse ved overgangen til skole. Brobygningsmøde i børnehaven angående børn, der har fået fokuseret sproglig indsats samt børn med andre særlige behov Ansvarlig: Pædagog, forældre, Talehørelærer/psykolog, Børnehaveklasseleder/SFO Status på børn med generel og fokuseret indsats i forhold til sproglig udvikling Ansvarlig: Pædagog Indskoling: 0. 3. årgang Alle elever skal have en god læsestart, hvor de fra begyndelsen oplever læsning og skrivning som meningsfulde aktiviteter. Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning. Læseudvikling progression Børnehaveklassen: I børnehaveklassen arbejdes der en del med sproglig opmærksomhed som indledende og opfølgende aktiviteter i forbindelse med læseindlæring og sprogudvikling: - lytte lege (Jørgen Frost) - rim og remser - sætninger/ord/stavelser - forlyde/fonemer Der lægges stor vægt på oplæsning og især dialogisk læsning, hvor børnene er aktive deltagere i oplæsningen og dermed udvikler den sproglige udvikling. For yderligere at udvikle sprog og læsning indlægges et væld af sprogstimulerende lege. Den formelle bogstavindlæring foregår efter bogsystemet: Hop om bord.. Ansvarlig: Børnehaveklasseleder I forbindelse med 0. klassernes første besøg på skolebiblioteket udleveres en pjece til forældrene, hvor de kan læse om vigtigheden af læsning for og med deres børn. Desuden får alle elever udleveret et bogmærke. Der undervises i overordnede genrebegreber som for eksempel skøn- og faglitteratur. 3

Elever med behov tilbydes særlig tilpasset undervisning Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Sprogvurdering i børnehaveklasse (aug.) Læseevaluering på begyndertrinnet Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Læsekonference i børne-haveklasse (sept.) Børnehaveklasseleder Sprogvurdering i børne-haveklasse (april) Læseevaluering på begyndertrinnet Ansvarlig: Børnehaveklasseleder Læsekonference i børnehaveklasse (maj) Børnehaveklasseleder Lærer i kommende 1. Klasse 1. årgang: I den første læseundervisning lægges der stor vægt på samtale og fortælling for at udvikle sprog og ordforråd. Der arbejdes fortsat med sproglig opmærksomhed, fx rim og remser og bogstav-lydforbindelse Afkodning og sprogforståelse er fundamentet for læsning og derfor vigtige elementer i læseudviklingen. Der arbejdes ligeledes med fleksible læse- og angrebsstrategier, hvor målet er, at eleverne selv kan læse tekster af passende sværhedsgrad. Lærerens oplæsning anvendes som udgangspunkt for samtale og tekstforståelse. Der lægges vægt på at udvikle gode læserutiner med tid til daglig læsning Der arbejdes hen imod at eleverne skal kunne skrive enkle tekster, og for at motivere til øget skrivelyst arbejdes med børnestavning i egne tekster. Ligeledes inddrages computeren aktivt i både læse- og skriveudviklingen. Materialer: - Den første læsning - Bogstavbogen - Den første læsning Læsebogen - Den første læsning Arbejdsbogen - Frilæsning: skønlitteratur/faglitteratur - Tegne/skrivehæfte e på 1. årgang Elever med behov tilbydes læseløft fra januar, der er særlig tilpasset undervisning (i løbet af 1. og 2. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand 4

I 1. kl. testes alle elevers læsning med OS64 (nov.) I 1. klasse testes alle elever med Skriftsproglig udvikling (marts) Læsekonference i 1. kl. (april) Klasseteam 2. årgang: På 2. årgang er der fortsat fokus på afkodning og læseforståelse, hvorfor vi arbejder med forskellige læsestrategier - lydering, stavning og billedlæsning. Der lægges vægt på at udvikle gode læserutiner med tid til daglig læsning: enten individuelt, som makkerlæsning eller som gruppelæsning. Vi deltager ligeledes i skolens årlige læsebånd, læser frilæsningsbøger og har en ugentlig bibliotekstid. Der arbejdes meget med forforståelse og ordforråd bl.a. ved samtale om bog og billeder (Den Første Læsning) Læseforståelse trænes også ved at arbejde med spørge- og svareteknik, lave overskrifter og beskrivelser For at tilgodese genrelæsning arbejdes der med små fagbøger, it-programmer og bogsystemet, Den Første Læsning Der arbejdes fortsat med sproglig opmærksomhed med bl.a. øvelser fra arbejdsbog (Den Første Læsning) Børnestavning praktiseres stadig, men med øget fokus på sprogbrug og løbende korrektion (Stav 3) Skrivelysten er stadig et vigtigt element i den skriftsproglige udvikling, hvorfor der er mange skrivløs opgaver (arbejdsbog) og brug af tegne-skrive hæfte Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen. e på 2. årgang Elever med behov tilbydes læseløft, der er særlig tilpasset undervisning (i løbet af 1. og 2. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand I 2. klasse tager alle elever national test i dansk, læsning (forår) Læsekonference i 2. kl. (forår) Klasseteam I slutningen af 2. klasse testes alle elever for ordblindhed med DVO s screening Læsekonference i 2. kl. (forår) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand 5

3. årgang: Der læses meget i skolen og hjemme, og der er øget fokus på læseforståelse og læsehastighed. Litteraturen bruges som underholdning, livsorientering og virkelighedsflugt/bekræftigelse af, at "verden er sådan" Der arbejdes med drama, hvor tekststykker fra dansk dramatiseres. Det skriftlige udtryk øves i en procesorienteret skrivning (stile), og grammatik og diktater trænes jf. Stav 3. Computeren bruges aktivt i både læse- og skriveudviklingen og anvendes derfor jævnligt i undervisningen til tekstbehandling, avis og søgearbejde/muligheder på www. e på 3. årgang Elever med behov tilbydes i løbet af 3. klasse særlig undervisning for ordblinde kaldet VAKS Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Elever med tegn på ordblindhed kan via PPR indstilles til læsecenter PPR, Specialvejleder Læsecenter Elever med tegn på ordblindhed testes individuelt i beg. af 3. klasse med DVO s screening Alle VAKS-elever testes individuelt i slutningen af 3. Klasse Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Intern test i slutningen af 3. klasse SL60 Læsekonference i 3. kl. (forår) Klasseteam PLC: Skolebibliotekaren sørger for, at der forefindes et vedkommende udbud af højtlæsningsbøger, både til lærer/pædagog- og forældrebrug. Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Nyudgivelser af diverse læremidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes i klassesæt. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler, både analoge og digitale, til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Alle indskolingsklasser tilbydes deres egen udlånstime. 6

PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. I Fælles Kommunal regi afholder skolen diverse projekter som for eksempel Bogæderdag. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Dansklærer 7

Overgang fra indskoling til mellemtrin Skolens samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læse- og skriftsprogsudvikling gennem hele skoleforløbet. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering mellem skolens afdelinger og ved lærer- og skoleskift. Overleveringsmøde ml. afgivende og modtagende klasselærer, hvor relevante prøveresultater og evalueringer videregives. Orientering om evt. indstillinger til læsecenter gives. Kompetencecentret er tovholder Testmateriale/statusrapport vedrørende eleven overdrages til kommende lærer. Elevplanen danner grundlag for overleveringen. Ansvarlig: Specialvejleder Mellemtrin: 4. 6. årgang Der er fokus på konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse i alle fag. Fokus skifter fra at lære at læse til at læse for at lære og opleve. Læseudvikling progression Generelt: Eleverne skal bibeholde læselysten og skal udarbejde velfungerende læsevaner i samarbejde med lærere og hjemmet med stadig mere fokus på den enkelte elevs ansvar. Der arbejdes med førlæsning, læsning på linjen og inferens. Der arbejdes med forforståelse, genrekendskab, fortolkning og indlevelse. Der arbejdes med reproduktion, gengivelse af det læste i kronologisk rækkefølge, teknikker til at få overblik over det læste. Der arbejdes med begyndende tekstanalyse. Ved læsning af fælles litterære tekster, fremskaffes der, hvis muligt, lydbøger til elever med særlige behov. Der tilbydes ugentligt biblioteksbesøg. Der gennemføres bibliotekskurser både på skole- og folkebiblioteket.. Der arbejdes med litterær og faglig læsning i såvel trykte som elektroniske tekster. 8

Eleverne skal udarbejde en aktiv læseindstilling ved at have fokus på forståelsen af det læste. Oplæsning af elever for elever og af lærer for elever. Afdelingen deltager i skolens læsebånd. Eleverne skal udvikle hensigtsmæssige læseteknikker til både faglig og litterær læsning. Der undervises både generelt i læseteknikker og specifikt i de enkelte fags læseteknikker. Der arbejdes med elevernes ordkendskab, førfaglige ord, fagudtryk, sprogforståelse og viden om og forståelse af omverdenen. Ansvarlig: Dansk- og faglærere. Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra 4. 9. klasse. Ansvarlig: Klasselærer Specialvejleder PPR I læsecentret fortsætter VAKS- undervisningen og eleven tilbydes IT-hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Læsecenter Elever med behov tilbydes Turbo-dansk, der er særlig tilpasset undervisningen (i løbet af 6. og 7. klasse) Ansvarlig: Koordinator for spec.pæd.bistand Dansklærer 4. årgang nationale test, dansk, læsning (forår) Læsekonference, 4. årgang (forår) Klasseteam 5. årgang Læs 5 (forår) Læsekonference 5. årgang (forår) Klasseteam 6. årgang nationale test, dansk, læsning(forår) Læsekonference, 6. årgang (forår) Klasseteam 9

PLC: Skolebibliotekaren sørger for, at der forefindes et vedkommende udbud af højtlæsningsbøger, både til lærer- og forældrebrug. Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Nyudgivelser af diverse læremidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes til fællessamlingen. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Skolebibliotekaren er behjælpelig med at finde egnet litteratur til emnearbejde. Skolebiblioteket tilbyder bibliotekskundskab til 5. årgang. Skolebibliotekaren formidler diverse tilbud fra folkebiblioteket, for eksempel tilbud om bibliotekskundskab. Alle mellemtrinsklasser tilbydes ugentlig udlån på PLC PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. I Fælles Kommunal regi afholder skolen Bogæderdag. Dansklærer 10

Overgang fra mellemtrin til udskoling Skolens samlede indsats skal sikre kontinuitet og sammenhæng i børnenes læse- og skriftsprogsudvikling gennem hele skoleforløbet. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering mellem skolens afdelinger og ved lærer- og skoleskift. Overleveringssamtaler ved lærerskift og skift til anden afdeling Elever, der har været i Læsecenter, sikres de rette hjælpemidler (it-rygsæk) Testmateriale/statusrapport vedrørende eleven overdrages til kommende lærer. Elevplanen danner grundlag for overleveringen. Ansvarlig: Specialvejleder Udskoling: 7. 9. årgang Der er fokus på at bevare og udvikle gode læsevaner og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende læsehastighed. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver mere komplekse og omfangsrige. Læseudvikling progression Dansk i hele afdelingen: Generelt: Dansklærerne i udskolingen har i samarbejde udarbejdet et fælles udgangspunkt med en rød tråd i forhold til arbejdet med årsplaner som et redskab, således at der er sammenhænge mellem mål på de forskellige niveauer og aktiviteterne i undervisningen. Der arbejdes med litterær og faglig læsning af såvel trykte som elektroniske tekster samt multimodale tekster. Eleverne skal udvikle deres selvstændige læsning, så de læser stadigt mere krævende tekster flydende og med god forståelse. De skal således både udvikle og vedligeholde deres læsefærdigheder og læsekultur. Eleverne vil møde skærpede krav til læsning, forståelse og selvstændig brug af ord og tekster på et større abstraktionsniveau og med en større kompleksitet end tidligere. Der arbejdes løbende med at udvide og udvikle elevernes faglige sprog. Afdelingen deltager i skolens årlige læsebånd. På alle årgange fælleslæses mellem 4-7 romaner efterfulgt af tekstforståelses og analyseopgaver og eventuelt boganmeldelser. Dramatisering af fælles tekster som fortolkningsformidling. Der fokuseres på at give eleverne god forforståelse, inden teksterne læses. Oplæsning af elever for elever, og af lærer for elever. Tekster fortolkes i musikalsk form. Så vidt det er muligt, ses film til de fælleslæste bøger. 11

Der tilbydes lektiecafé 2 ugentlige lektioner Ansvarlig: Faglæreren Bibliotekslektion hver 14. dag. Skolebibliotekar 7. årgang: Læsehastighed, læsesikkerhed, læselyst og læsevaner er centrale områder i arbejdet med læsning, hvilket betyder, at vi fortsat er opmærksomme på, at den enkelte elev læser litteratur i en passende mængde og sværhedsgrad. ST6 tages meget tidligt i 7. skoleår. Der laves individuelle stavemapper på baggrund af resultatet af testen. Med udgangspunkt i materialet: Læs På! arbejdes der praktisk med forskellige læseteknikker: Hurtiglæsning, indholdslæsning, skimmelæsning og læsning mellem linjerne. For at udvikle elevernes læsehastighed arbejdes der med fartkort. 8. + 9. årgang: På 8. årgang afholdes et lille kursus i notatteknik, hvor eleverne blandt andet lærer brugen af understregning, mind map og kolonnenotat. Terminsprøve i læsning, retskrivning og skriftlig fremstilling. Vi arbejder fortsat med de forskellige læseteknikker. Lærerne tager løbende FSA-prøver i retskrivning og læsning, dels for rutinens skyld dels som evalueringsredskab men også for at spotte, om der er områder, hvor eleverne ikke er tilstrækkeligt dækket ind. Vi vil sikre, at den enkelte elev opnår en god læseforståelse blandt andet gennem genrekendskab og analyse og fortolkning af forskellige tekster. Eleverne udvikler løbende deres kendskab til og anvendelse af sprogets opbygning (kan beskrive og anvende sætningers opbygning og de vigtigste sætningsled). Læsning af forskellige genrer, blandt andet sagprosa og fiktion, samt både ældre og nyere litteratur + norsk og svensk. Eleverne udvikler deres evne til at læse med inferens for øje. Oplæsning med fortolkning. Elever med behov kan tilbydes kursus i læsecentret ca. 1 gang om året fra 4. 9. klasse. Ansvarlig: Specialvejleder Lærer på læsecenter Forældre I læsecentret fortsætter VAKS - undervisningen og eleven tilbydes IT- hjælpemidler til støtte for læsning og skrivning, så længe eleven går i folkeskolen. Ansvarlig: Lærer på læsecenter Specialvejleder I løbet af 9. klasse videregiver skolen elevens behov for støtte til den valgte ungdomsuddannelse, der sørger for at anskaffe de nødvendige hjælpemidler. Ansvarlig: Forældre Klasselærer Specialvejleder UU-vejleder 12

7. årgang testes med ST6 og TL1 i august måned Læsekonference 7. årgang (efterår) Ansvarlig: Teamets lærere 8. årgang - nationale test, dansk, læsning (forår). Læsekonference 8. årgang (forår) Ansvarlig: Teamets lærere Terminsprøver på 8. + 9. årgang. Klasselærer Faglærere De humanistiske fag: (Engelsk + tysk + historie + samfundsfag + religion) 7. klasse: læsekursus Oplæsning på klassen af både fag- og skønlitteratur, inden for relevante emner og områder. Eleverne skal lære at indhente informationer og viden gennem genrelæsning og genreforståelse. Fokus på faglig læsning Ansvarlig: Faglærer Det sikres, at eleven har adgang til indscannede tekster og e-bøger Ansvarlig: Faglærer Specialvejleder National test: Engelsk 7. kl. Fagprøver i løbet af skoleåret. Ansvarlig: Faglærer De naturvidenskabelige fag: (Matematik + Biologi + geografi + fysik/kemi) Fokus på nøgleord / begrebsafklaring. Notatteknik. Arbejdet med at finde informationer i tekst, Illustrationer, diagrammer, grafer m.m. Læsebånd. Kildekritik hvordan. Ansvarlig: Faglærer 13

Det sikres, at eleven har adgang til at scanne tekster og e-bøger Ansvarlig: Faglærer Specialvejleder 8. årg. nationale test i bio., geo., fy./ke. (forår). Fagprøver i løbet af skoleåret. Ansvarlig: Faglærer PLC: Skolebibliotekaren sørger for at holde eksisterende beholdning ajour, således at eleverne kan tilbydes et velegnet, varieret og interessant udbud af både skøn- og faglitteratur. Nyudgivelser af diverse læremidler inden for læsning formidles til kolleger. Ønsker kan indkøbes til fællessamlingen. I forbindelse med lærernes årsplanlægning formidles egnet litteratur og læremidler til inspiration i årsplanen. På PLC laves forskellige udstillinger med det formål at fremme elevernes læselyst. Skolebibliotekaren sammensætter læsekasser til de enkelte klasser. Det kan for eksempel være til frilæsning eller i forbindelse med et emne/forfatterskab. Eleverne præsenteres for og undervises i genrekendskab. Eleverne undervises i forskellige og egnede forfatterskaber. Skolebibliotekaren er behjælpelig med at finde egnet litteratur til emnearbejde. Skolebibliotekaren formidler diverse tilbud fra folkebiblioteket, for eksempel tilbud om bibliotekskundskab. Der gives mulighed for at bruge PLC som et læringsrum. Fx kan PLC efter ønske lukkes for udlån og stå til rådighed i forbindelse med projektopgaven og fordybelsestimerne ved Prøveform B i dansk. Alle udskolingsklasser tilbydes mulighed for udlån på PLC hver 14. dag. PLC står for at arrangere skolens læsebånd. Skolebibliotekaren indkøber relevant pædagogisk litteratur om alle aspekter af begrebet læsning. I Fælles Kommunal regi afholder skolen Bogæderdag. Eleverne vejledes i valg af egnet og udfordrende litteratur til selvstændig læsning. Dansklærer 14

Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Skolen har en fast procedure, der sikrer at elever i læsevanskeligheder får den nødvendige hjælp ved overgang til ungdomsuddannelse. UU-vejleder står for kontakten til ungdomsuddannelserne Ansvarlig: UU-vejleder Elever med it-rygsække overleveres i skriftlig form. og SPB-lærer Voksne i læsevanskeligheder kan henvende sig til VUC Skive-Viborg. www.vucskive-viborg.skoleintra.dk 15