Referat Økonomiudvalget tirsdag den 18. november 2014. Kl. 16:15 i Mødelokale 1,Lyndby

Referat Økonomiudvalget tirsdag den 18. november 214 Kl. 16:15 i Mødelokale 1,Lyndby

Indholdsfortegnelse 1. ØU Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU Orientering...2 3. ØU Ansøgning som forsøgsprojekt genfødsel af Hovedgadehuset...4 4. ØU Byudvikling af Degnejorden...6 5. ØU Aftale om lejekontrakt...8 6. ØU Genvisit fra Talsi mulige "Talsidage i Lejre"...1 7. ØU Deltagelse i DM i Skills...11 8. Lukket ØU Revisionsudbud...13 9. ØU Forventet Regnskab 2143...14 1. ØU Årlig afskrivningssag om debitorforhold...22 11. ØU Status organisation på velfærdsområderne...24 12. ØU Nationalpark Skjoldungernes Land...26 13. ØU Årsregnskab 213 Hans Hansen og Andrea Hansens Legat...28 14. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustrus legat til fordel for dyrenes vel...29 15. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustru sygeplejerske fru Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse for kvinder...3 16. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustru, sygeplejerske Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse af mænd...31 17. ØU Sammenlægning af 19 små legater til: Fælleslegatet for værdigt trængende i Lejre Kommune...32 18. Lukket ØU Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling...34 19. TM Cykelsti mellem Kirke Hyllinge og Nørre Hyllinge tillægsbevilling...35 2. TM Forslag til Affaldsplan 214 218 (214 224)...38 21. TM Godkendelse af takstblad for vand og spildevand 214...41 22. TM Forslag om forlængelse af kontrakt for indsamling af affald i Lejre Kommune...43 23. ØU Flygtninge og boliger...45 24. ØU Opfølgning på dagsordner som led i plan for øget kvalitet i politisk betjening november...48

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 1 1. ØU Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Resumé: Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence:

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 2 2. ØU Orientering Sagsnr.: 14/4 Resumé: Lejre Brandvæsen Den 9. oktober 214 tiltrådte en ny beredskabsfaglig ledelse ved Lejre Brandvæsen. Beredskabschef John Olesen vil på mødet orientere om de umiddelbare erfaringer i forlængelse af sin tiltræden, samt de væsentligste udfordringer i et fremadrettet perspektiv. Forlængelse af aftale med Roskilde Kommune om redningsberedskab I 211 indgik Roskilde og Lejre Kommuner aftale om redningsberedskabsassistance i den østlige del af Lejre Kommune. Aftalen udløber den 31. december 214. I lyset af, at nye fælleskommunale beredskaber nu er under forberedelse og skal træde i kraft den 1. januar 216, har Roskilde Kommune på forespørgsel fra Lejre Kommune givet tilsagn om at forlænge aftalen med et år til udløb med udgangen af 215 med den pristalsregulering, der fremgår af den gældende aftale. Kvalitetssikring af beregning af potentiale ved reduceret sygefravær Økonomiudvalget behandlede på mødet den 21. oktober 214 Analyse af sygefraværet i Leje Kommune. Der var en enkeltstående beregningsfejl i analysen som derfor blev godkendt under betingelse af, at beregning af potentiale ved reduceret sygefravær kvalitetssikres og forelægges Økonomiudvalget på nærværende møde. Dette er efterfølgende sket og viser: at hvis sygefraværet nedbringes til niveauet for kommunerne i regionen, vil der være et potentiale på ca. 1.44 dage, svarende til ca. 2,6 mio. kr. at hvis sygefraværet nedbringes til niveauet for kommunerne på landsplan vil potentialet være 2.73 dage svarende til ca. 4,9 mio. kr. at hvis sygefraværet når ned på 8,8 sygefraværsdage pr medarbejder som i Lemvig Kommune i 213, er potentialet ca. 8.4 dage svarende til over 15 mio. kr. Der vedlægges beregningsgrundlag samt tilrettet rapport. Der er tale om et potentiale, der kan bruges til at udvikle kvaliteten i kerneopgaverne, herunder såvel den faglige som den organisatoriske og den oplevede kvalitet, jfr. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse. Fejlen i analysen af sygefraværet omhandler alene beregningen af potentialet, og ikke de øvrige sygefraværsdata, der indgår i analysen af sygefraværet. Beregningsgrundlag og tilrettet rapport vedlægges som bilag. Ejerforeningen EF Solvang Ejerforeningen EF Solvang omfatter 3 ældreboliger samt servicearealer beliggende i Jenslev. Kommunesammenlægningen og opgaveflytningen pr. 1. januar 27 har medført, at vedtægterne skulle ændres, hvilket er sket nu. Vedtægtsændringerne er godkendt af bestyrelsen, hvor Leif V. Nielsen repræsenterer Lejre Kommune. Fra Lejre Kommunes side er ændringerne godkendt administrativt. Vedtægtsændringerne har ikke nogen indholdsmæssige konsekvenser, men er alene ajourføringsmæssigt. Dog skal det præciseres, at det nævnte honorar er inkl. 25 % moms. Ændringerne er: 1. Bramsnæs Kommune er erstattet med Lejre Kommune. 2. Bramsnæs almennyttige Boligselskab er erstattet med LejreBramsnæs. 3. Regnskabsår ændret så det svarer til Boligselskabets. 4. Antal boliger er ajourførte til det faktiske. 5. Bestyrelsesmøde er flyttet fra maj til juni, p.g.a. af ændret regnskabsår. 6. Vestsjællands Amt er ændret til Lejre Kommune.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 3 De opdaterede vedtægter er vedhæftet som bilag. Alle ændringer er markeret med gult. Siden sidste Økonomiudvalgsmøde er følgende publiceret på PolitikerPortalen under Post/Orientering: Økonomi Budgetopfølgning Kassebeholdningen pr. måned: Kassebeholdning opgjort pr. måned 31. oktober 214 Økonomi Budgetopfølgning Kassekreditreglen: Kassekreditreglen opgjort pr. måned 31. oktober 214 Indstilling: Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Taget til orientering. Sagsfremstilling: Administrationens vurdering: Handicappolitik: Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Bilag: 1. Analyse af sygefraværet i Lejre Kommune1.pdf 2. Beregningsgrundlag potentiale ved lavere sygefravær.xlsx 3. Udkast vedtægtsændringer for ejerforening Solvang.pdf

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 4 3. ØU Ansøgning som forsøgsprojekt genfødsel af Hovedgadehuset Sagsnr.: 14/17983 Resumé: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 3 mio. kroner til en ny pulje, der skal forsøge at skabe liv og nye muligheder i bymidter og handelsgader. Puljen havde ansøgningsfrist den 3. november 214. Administrationen har udarbejdet og sendt en ansøgning afsted til puljen. Der lægges op til en beslutning om ansøgningen skal opretholdes eller evt. trækkes tilbage. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget opretholder ansøgning til puljen om fornyelse af bymidter og handelsgader, som administrationen har indsendt inden ansøgningsfristen den 3. november 214. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har afsat 3 mio. kroner af de statslige byfornyelsesmidler til en ny pulje, der skal forsøge at skabe liv og nye muligheder i bymidter og handelsgader. Puljen skal støtte forsøg med at sætte gang i nytænkende byfornyelsesforsøg og projekterne skal udvikle nye metoder og finde løsningsmodeller, der kan bidrage til fortsat at gøre både store og små byer attraktive. Det kan blandt andet ske gennem nytænkning af problemramte handelsgader og omdannelse af tomme butikslokaler. Administrationen har med hjælp fra en rådgiver udarbejdet et forslag til ansøgning til puljen. Ansøgningen har fået titlen Genfødsel af Hovedgadehuset i Hvalsø inspiration til bæredygtig byfornyelse og giver med udgangspunkt i Lejrestrategien et bud på, hvordan et markant hus i Hovedgaden Hovedgaden 6, Ellegårds kan renoveres, omdannes og tilpasses så bygningen på en tidssvarende, fleksibel og langtidsholdbar vis kombinerer nye muligheder for bolig, erhverv, kultur fritid og byliv. Idéen er at benytte det renoverede hus som nyt rådgivningscenter og fyrtårn for bæredygtig renovering og istandsættelse, som kan katalysere bæredygtig byudvikling og energirenovering i både Hovedgaden og resten af kommunen. Puljen havde ansøgningsfrist den 3. november. For overhovedet at komme i betragtning til puljen har administrationen sendt ansøgningen afsted. Ønsker Økonomiudvalget ikke at søge om projektet, er det muligt at trække ansøgningen tilbage. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at der er gode muligheder for at komme i betragtning til puljen. Selvom der ikke er aftaler med eventuelle parter til det foreslåede rådgivningscenter vurderes idéen som perspektivrig. Ansøgningsfristen har i øvrigt været kort og det vurderes, at Lejre Kommune har en fordel i at have en positiv tilkendegivelse fra ejeren af Hovedgaden 6. Da der er tale om et forsøgsprojekt, er det først efter den indledende forsøgsprogrammering, at det er tydeligt, om projektets idé er bæredygtig. Forsøgsprogrammeringen forventes 1% finansieret af staten. Kommunal medfinansiering forventes derfor først at komme på tale, når det er tydeligt om idéen er bæredygtig.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 5 Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er et medfinansieringsbehov på 8. kr. fra Lejre Kommune, hvis projektet efter forsøgsprogrammeringen vurderes holdbart. Der er i budget 215 afsat 5,5 mio. kr. til byfornyelse. Administrationen foreslår at medfinansiering af projektet finansieres af puljen til byfornyelse. Den indledende forsøgsprogrammering finansieres 1% af staten. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Ansøgning Genfødsel af Hovedgadehuset i Hvalsø 2. Tilkendegivelse fra Ejer af Hovedgaden 6

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 6 4. ØU Byudvikling af Degnejorden Sagsnr.: 13/18661 Resumé: På Økonomiudvalgets møde i juni besluttede Økonomiudvalget, at administrationen skulle arbejde videre med et konkurrenceprogram for udviklingen af Degnejorden, herunder undersøgelse af markedet for opførelse af forskellige boligtyper i området. For at kvalificere undersøgelsen af markedet har administrationen udarbejdet et volumenstudie, der giver et billede af, hvordan fire forskellige boligformer vil tage sig ud i området, hvis der skal holdes en bebyggelsesprocent. Administrationen lægger op til en principiel drøftelse af, hvordan der opnås en høj bebyggelsesgrad i området, samtidig med at der sikres visuelle forbindelser og grønne strøg i gennem området. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at bebyggelsesprocent for de forskellige boligtyper drøftes, 2. at højde for de fire boligtyper drøftes, 3. at tidsplan for det videre forløb tages til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Indstillingens punkt 1 og 2 drøftet. Indstillingens punkt 3 taget til efterretning. Sagsfremstilling: På Økonomiudvalgets møde i juni besluttede Økonomiudvalget, at administrationen skulle arbejde videre med et konkurrenceprogram for udviklingen af Degnejorden. Konkurrenceprogrammet skulle udarbejdes på baggrund af de udsagn, der kom frem på KBtemamødet om boligpolitik i maj 214, og de faldne bemærkninger på mødet i juni. Administrationen har derfor i det videre arbejde taget udgangspunkt i: Området skal udbygges med forskellige typer af attraktive boliger boliger, der giver større alsidighed og understøtter de forskellige livsfaser. Der skal arbejdes med en tættere bebyggelsesstruktur, men der skal sikres luft og grønne strøg i bebyggelsen. Markedet for de forskellige boligtyper skal undersøges før der træffes beslutning om valg af konkurrenceform. For at kvalificere undersøgelsen af markedet har administrationen fået BMarkitekter til at udarbejde et volumenstudie, der giver et billede af, hvordan fire forskellige boligformer vil tage sig ud i området, hvis der skal holdes en bebyggelsesprocent på 4%. Volumenstudiet er vedlagt som bilag. I volumenstudiet er visualiseret to forslag til at realisere en boligudbygning med de fire boligtyper: A: 5+, B: 25+, C: Fællesskab og D: Luksusrækkehus. Hovedforskellen mellem de to forslag er højden på boligtyperne. I forslag 1 boligtyperne holdt i 1 til 2 etager. I forslag 2 er højderne på 23 etager. Med volumenstudiet er det lettere at forestille sig, hvordan de visuelle forbindelser og grønne strøg kan sikres gennem området, samt hvordan de forskellige boligtyper afhængig af højde vil tage sig ud i området.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 7 Administrationen lægger op til en principiel drøftelse af, hvordan en høj bebyggelsesgrad kan realiseres, samtidig med at gode visuelle forbindelser og grønne strøg gennem området sikres. Resultatet af den principielle diskussion vil være retningsgivende for det videre arbejde med konkurrenceprogrammet. I første omgang som indhold i den undersøgelse af markedet, der give indblik i, hvilke boligtyper, der kan realiseres i området. Administrationen lægger op til en principiel drøftelse af dels højden på de forskellige boligtyper, samt bebyggelsesgraden i området enten som helhed eller i delområderne. Forslag til den videre proces Administrationen har sammen med rådgiver udarbejdet følgende forslag til proces for det videre forløb: December 14 januar 15: Vurdering af markedet gennemføres Januar 215: Økonomiudvalget præsenteres for resultaterne af markedsvurderingen for de fire boligtyper: A, B, C og D og beslutter, hvordan de forskellige boligtyper skal vægtes i konkurrencematerialet. Der lægges samtidig op til at beslutte, hvilken konkurrenceform der skal arbejdes videre med. Det besluttes også, hvordan byens interessenter bliver involveret, evt. i udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet. Februarmaj 215.: Konkurrenceprogrammet udarbejdes. Maj/Juni 215: Økonomiudvalget godkender konkurrenceprogram. Efterår 215: Udbud af konkurrence Primo 216: Vinder af konkurrencen udpeges. Herefter kommer lokalplanarbejde, byggemodning m.m. Administrationens vurdering: Volumenstudiet giver et godt billede af, hvordan området kan tages sig ud ved en høj bebyggelsesprocent. Volumenstudiet er et stilistisk billede af de fire boligtyper og viser ikke et forslag til bebyggelsesplan. Administrationen vurderer, at der er potentialer for at udnytte varierede højder særligt i det skrånende terræn i den vestlige del af området området fra stien og ned mod åen. I den østlige del, særligt i randen mod den eksisterende bebyggelse, bør der som volumenstudiet også til dels har taget højde for være mere varsom med at højden. Derudover vurdere administrationen, at hvis der ønskes gode visuelle forbindelser og mulighed for fælles opholdsrum og grønne strøg, bør der arbejdes med en mindre bebyggelsesprocent f.eks. 3%. Handicappolitik: Handicapforhold skal tænkes ind i konkurrenceprogrammet, men er ikke aktuelt på nuværende tidspunkt i processen. Økonomi og finansiering: På mødet den 12. november 213 frigav Økonomiudvalget en pulje på 2. kr. til udvikling af Degnejorden. Konsulentbistand til opbygning af konkurrenceprogram finansieres af den frigivende pulje på 2. kr. Der er indtil nu disponeret 8. kr. fra denne pulje. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Volumenstudier af Degnejorden

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 8

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 9 5. ØU Aftale om lejekontrakt Sagsnr.: 11/1736 Resumé: Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. december 211 at yde grundtilskud til etablering af produktionsskolen Kohinoor under forudsætning af, at vedtægterne for skolen godkendes af Lejre Kommune. Den 26. november 212 godkendte Kommunalbestyrelsen vedtægterne og bemyndigede administrationen til at indgå en lejeaftale med Kohinoor om leje af Glim Skole. Lejeaftalen er ikke blevet endeligt underskrevet, da der har været uoverensstemmelser mellem Lejre Kommune og produktionsskolen om hvorvidt de endelige vilkår i lejeaftalen afspejler dét, som indgik i de oprindelige forhandlinger. Der foreligger nu et resultat af afsluttende forhandlinger mellem direktionen og skolen, som forelægges til godkendelse i Økonomiudvalget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at pedelboligen udtages af lejekontrakten, 2. at Lejre Kommunes giver støtte til Kohinoor, jf. lov om produktionsskoler af en værdi svarende til ca. 5. kr./år, hvilket i praksis betyder, at Kohinoor ikke betaler depositum. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Vedtægterne for Kohinoor blev godkendt og skolen etableret per 1. januar 213. Siden er skolen kommet i god gænge. Den har gjort en stor indsats for at skabe et kvalitetstilbud der tiltrækker unge fra regionen, og for at istandsætte bygningerne til at kunne rumme de forskellige aktiviteter for unge. Der er endvidere gjort en stor indsats for at integrere skolen og dens elever i lokalsamfundet. Lejekontrakten I de afsluttende forhandlinger med sigte på at få lejekontrakten endeligt på plads er indgået drøftelser om: Areal Udvendig og indvendig vedligeholdelse Depositum og støtte, jf. lov om produktionsskoler Der er nu enighed om vilkårene, herunder om: At pedelboligen udtages af lejekontrakten, da boligen er i så dårlig stand, at skolen ikke kan anvende bygningen. Lejre Kommune har tidligere modtaget henvendelse om ønske om at købe boligen, hvorfor kommunen kan have en interesse i at boligen ikke indgår i det areal, som Kohinoor har råderet over. Der er derfor nu enighed om, at pedelboligen udgår af lejekontrakten.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 1 At Lejre Kommune i 215 gennemfører de aftalte renoveringer af tag m.v. men at skolen selv afholder udgifter til forbedring af el og internetdækning Begge parter anerkender den betydelige indsats Kohinoor har gjort for at istandsætte bygningerne. At Lejre Kommunes giver støtte til Kohinoor, jf. lov om produktionsskoler af en værdi svarende til ca. 5. kr./år, hvilket i praksis betyder, at Kohinoor ikke betaler depositum. At udviklingsmuligheder som Kohinoor måtte ønske at forfølge i øvrigt må rejses på sædvanlig vis, f.eks. hvis lokalplanen skal ændres som følge af ønske om nye aktiviteter. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at ovennævnte mindre justeringer er rimelige for begge parter og anbefaler derfor at godkende dette, så lejekontrakten kan skrives under. Lejre Kommune kan lovligt støtte produktionsskolen i henhold til lovens 9, stk. 6 som giver mulighed for anden støtte. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Støtten indebærer, at Lejre Kommune ikke modtager depositum på 18. kr. Støtten svarer til den udgift der ville være, hvis eksempelvis en bank skulle stille sikkerhed for et beløb svarende til depositummet. For Lejre Kommune betyder støtten en manglende forrentning af depositummet. Den manglende forrentning skønnes at udgøre ca. 5. kr./år. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 11 6. ØU Genvisit fra Talsi mulige "Talsidage i Lejre" Sagsnr.: 8/6933 Resumé: De frivillige grupper bag arrangementet Lejredage i Talsi, som blev afholdt i Letland i 214, har foreslået et nyt arrangement, som skal afholdes i Lejre. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at arrangementet gennemføres i 216. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt. Sagsfremstilling: I august 214 var over 1 frivillige, skolebørn, politikere m.fl. på besøg i Lejre Kommunes venskabskommune Talsi, for at deltage i arrangementet Lejredage i Talsi. Styregruppen bag arrangementet har foreslået, at Lejre Kommune inviterer Talsi kommune til et genvisit, hvor de kan præsentere deres kommune i Lejre altså et Talsidage i Lejre. Styregruppen foreslår, at et sådant besøg kunne ligge samtidig med Hvalsø Kulturnat d.v.s. den sidste weekend i august. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at afholdelse af Talsidage i Lejre vil være en god anledning til at følge op på Lejredage i Talsi, og videreføre samarbejdet mellem Lejre og Talsi kommuner. Umiddelbart vurderer administrationen, at 216 er det bedste tidspunkt for et genvisit under hensyntagen til at sikre den fornødne tid til nærmere dialog, planlægning og forberedelse i samarbejde med Hvalsø kulturnat. Handicappolitik: Sagen indeholder ikke særlige handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Økonomiudvalget

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 12 7. ØU Deltagelse i DM i Skills Sagsnr.: 14/17846 Resumé: Borgmesteren i Roskilde Kommune har rettet henvendelse til alle borgmestrene i Region Sjælland, da Roskilde gerne vil være vært for DM i Skills i 217. Arrangementet afholdes én gang hvert år i januar, og har hidtil været afholdt i Odense, Århus og Aalborg. Eneste region, hvor mesterskabet endnu ikke har været afholdt, er således Region Sjælland. Borgmesteren i Roskilde ønsker en tilkendegivelse af, om Lejre Kommune vil bidrage økonomisk til arrangementet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomudvalget beslutter om Lejre Kommune skal yde støtte til DM i Skills. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Besluttet at Lejre kommune yder støtte til DM i Skills. Sagsfremstilling: Ved DM i Skills deltager omkring 26 uge, som repræsenterer hele 4 forskellige fag. De kæmper inden for de forskellige fag om at blive landets bedste. Senest besøgte knap 42. mennesker i DM Skills i løbet af mesterskabets tre dage, og arrangementet giver en god og positiv omtale af alt det, som de unge kan præstere. SkillsDenmark, som står bag arrangementet, har rettet henvendelse til Roskilde Kommune med henblik på afholdelse af arrangementet i 217. Betingelserne for at være arrangør er, at byen stiller de fysiske rammer til rådighed. Dette kræver mindst 15. m2 under tag, og at er samlet på ét sted. Borgmesteren peger på at det afholdes i Roskilde Kongres og Idrætscenter, som er på ca. 6. m2, og at der derudover opstilles ca. 9. m2 telt i forbindelse med kongrescentret en løsning der også blev brugt i Århus. Arrangementet vurderes til at koste omkring 1 mio.kr., hvoraf SkillsDenmark bidrager med 2 mio. kr. Herudover forventes en vis medfinansiering fra regionen, fra erhvervsskolerne i Roskilde og fra sponsorater. Roskilde Kommune har afsat 4 mio.kr. til projektet (samt en stor mængde timer til projektledelse mv.). Borgmesteren i Roskilde anmoder derfor alle kommunerne i Region Sjælland om en tilkendegivelse af, om kommunerne vil bidrage til arrangementet med et kontant beløb, for eksempel 2 kr. pr. indbygger. Og om, at de kommuner, som har erhvervsskoler beliggende i kommunen, vil bistå med at koordinere økonomisk støtte til arrangementet fra disse skoler. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: For Lejre Kommunes vedkommende vil det være en udgift på ca. 54. kr.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 13 Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Brev til samtlige borgmestre i Region Sjælland om Dm i Skills til Sjælland.pdf

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 14 8. Lukket ØU Revisionsudbud Sagsnr.: 14/14859 Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V)

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 15 9. ØU Forventet Regnskab 2143 Sagsnr.: 14/16759 Resumé: Tilføjet den 11. november Forventet Regnskab 2143 er blevet behandlet af samtlige fagudvalg i løbet af november. Alle udvalg har anbefalet de indstillingspunkter, der indgik i sagsfremstillingerne: 1. at Forventet Regnskab 2143 tages til efterretning, 2. at budgettilpasninger inden for det konkrete udvalg godkendes. Økonomiudvalget behandler nu Forventet Regnskab 2143 for anden gang. I overensstemmelse med anbefalingerne fra fagudvalgene indstilles alle budgettilpasninger gennemført. Hertil kommer yderligere indstillingspunkter, der omhandler tekniske omplaceringer imellem bevillinger, tilpasning af anlægsbudgetter, og indtægtsbevilling vedrørende salg af grunde. Oprindeligt resumé Lejre Kommunes budgetoverholdelse i 214 er fortsat udfordret af et betydeligt udgiftspres. Forventet Regnskab 2143 viser, at udgiftsudviklingen på de fleste af de udfordrede områder er vendt, og der er tale om reducerede merforbrug i forhold til forventningerne tidligere på året. På det specialiserede socialområde er der dog sket en yderligere forværring, og området forventes at ende med et betydeligt merforbrug. Samlet set er udfordringerne på bevillingerne derfor blevet forøget siden Forventet Regnskab 2142. Det efterlader en betydelig finansieringsudfordring, hvis bevillingerne uden overførselsadgang i overensstemmelse med kommunens Principper for Økonomistyring skal budgettilpasses til det forventede udgiftsniveau for 214. På den baggrund anbefales det, at både robustheds og råderumspuljen anvendes fuldt ud til at finansiere kommunens udfordringer. Hertil kommer tekniskfinansielle forhold, som samlet set tilfører kassen et overskud, der ikke er budgetlagt med. Koncerndirektionen anbefaler, at disse midler anvendes til at finansiere driftsudfordringer, og det resterende merforbrug finansieres med et kassetræk ud over det oprindeligt budgetterede. Sagen indeholder desuden budgettilpasninger af teknisk karakter: I overensstemmelse med budgetsagen anbefales det, at der sker en nedjustering af anlægsbudgettet i 214, Som i årets øvrige forventede regnskaber, anbefales en række tekniske omplaceringer imellem bevillinger, f.eks. uddeling af vikarpuljen. Forventet Regnskab 2143 tilgår først Økonomiudvalget, der sender sagen videre til fagudvalgenes møderække i november. Herefter behandles den igen af Økonomiudvalget, før Kommunalbestyrelsen har den på mødet sidst i november. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forventet Regnskab 2143 godkendes,

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 16 2. at budgettilpasninger på bevillinger uden overførselsadgang godkendes (jf. Bilag 1), 3. at budgettilpasninger af anlægsbevillinger jf. Budget 215 218 godkendes (jf. Bilag 3), 4. at tekniske omplaceringer godkendes (jf. Bilag 4) 5. at der meddeles indtægtsanlægsbevilling på 3,25 mio. kr. for salg af grunde i Vestervangsudstykningen, og at der meddeles tilsvarende indtægtsrådighedsbeløb til budget 213, som tilgår kassebeholdningen. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I den følgende sagsfremstilling gennemgås først forventningerne til 214 i hovedtal. Herefter uddybes udfordringerne på driftsbevillingerne samt Koncerndirektionens anbefalinger til videre håndtering. Efterfølgende uddybes forventningerne til anlægsbudgetterne. Forventningerne i hovedtal Lejre Kommune har igennem hele 214 været udfordret på overholdelse af driftsbudgetterne. Flere områder gik ud af 213 med et betydeligt underskud, og det har fra årets start været nødvendigt med et skarpt fokus på økonomistyring og udgiftsreduktioner inden for de berørte budgetområder. Samtidig blev der allerede i foråret iværksat arbejde med at etablere en råderumspulje, som sammen med den afsatte robusthedspulje i budget 214 skal bidrage til finansiering af de merudgifter, som også forventes i 214. I august 214 blev det vurderet, at udgiftsudviklingen på de fleste områder var forbedret, idet de forventede merforbrug var reduceret i forhold til tidligere forventninger. På det specialiserede voksensocialområde var der dog sket en forværring, der medførte en stigning i det samlede udfordringsniveau. Udfordringerne på socialområdet blev efter nærmere analyse vurderet til at være over 2 mio. kr. På de fleste områder forventes der fortsat et faldende udfordringsniveau. Det gælder især jobog arbejdsmarkedsområdet, hvor der nu vurderes at blive et mindreforbrug. Forventningen til det specialiserede socialområde er imidlertid blevet yderligere forværret. På voksenområdet skyldes det især, at forudsatte reduktioner ikke har kunnet gennemføres i 214. På børneområdet kan udgiftsstigningen henføres til nye sager og en netop tabt sag i ankestyrelsen. Det specialiserede socialområde udfordrer samlet set kommunen med 28,5 mio. kr. De samlede økonomiske forventninger til 214 ses af tabel 1 nedenfor. Her fremgår den forventede afvigelse for driftsudgifterne at være godt 12 mio. kr. det er et nettotal, der inkluderer alle udfordringer og mindreforbrug, og som forudsætter fuldstændig anvendelse af robustheds og råderumspuljen. Tabel 1: Hovedoversigt

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 17 Opr. Budget Korr. Budget Forventet Forventet (1 kr.) 214 214 afvigelse resultat Skatter 1.329.75 1.329.75 921 1.328.154 Tilskud og udligning 183.18 183.18 32 183.41 Indtægter i alt 1.512.183 1.512.183 619 1.511.564 Driftsudgifter 1.437.751 1.433.695 12.858 1.446.553 Anlægsudgifter 72.771 153.182 65.246 87.936 Optagne lån 19.29 93.5 93.5 Balanceforskydninger 12.154 7.846 7.846 Renter 1.536 1.536 1.75 9.461 Afdrag 22.416 31.231 1.311 29.92 Udgifter i alt 1.512.111 1.543.485 54.774 1.488.711 Budgetbalance 72 31.32 54.155 22.853 Kommunens øvrige økonomiske poster trækker i retning af overskud på 22,9 mio. kr., hvilket er godt 54 mio. kr. højere end det budgetterede kassetræk på 31,3 mio. kr. Den væsentligste afvigelse er anlægsbudgettet, hvor der forventes et mindreforbrug på over 65 mio. kr. Størstedelen af disse midler er dog afsat til konkrete projekter, og forudsættes stort set alle overført til 215, selvom der også indgår mer og mindreforbrug på projekter, som ikke vil blive overført til 215, men i stedet tilbageføres til kassen (1,6 mio. kr.). De finansielle forhold (skatter, tilskud og udligning, renter og afdrag) tilgår tilsvarende kassen og kompenserer i regnskabet for et merforbrug på driftsudgifterne i 214. Forventninger til driftsudgifterne Siden begyndelsen af 214 har seks områder været særligt udfordrede i forhold til budgetoverholdelse. De blev angivet som risikoområder i Forventet Regnskab 214, mens der i Forventet Regnskab 2141 og 2142 blev sat konkrete tal på udfordringerne. Alle områder er nu blevet revurderet på baggrund af forbrug og disponeringer ved udgangen af 3. kvartal 214. Det specialiserede socialområde (voksen): I forbindelse med den såkaldte lynplan på området blev der konstateret et merforbrug, der er væsentligt højere end de tidligere forventninger for 214. Samlet set blev udfordringen vurderet til at være omkring 24 mio. kr. Ændringerne i forhold til årets tidligere budgetopfølgninger skyldes til dels, at disse er foretaget på et ufuldstændigt grundlag, hvor der ikke er blevet taget højde for meget sandsynlige revisiteringer af tidsbegrænsede foranstaltninger. Når udgiftsniveauet imidlertid også er højere end i 213, skyldes det primært en stigning i mængden af sager og foranstaltninger inden for området. En række af de nytilkomne borgere kan henføres til, at de i løbet af det sidste år er fyldt 18 år og dermed er overgået fra børneområdet. Det gælder især for 17 (midlertidige botilbud), hvor størstedelen af de nytilkomne sager kommer fra børneområdet. På 18 (længerevarende botilbud), 14 (aktivitetsog samværstilbud) samt 13 (beskyttet beskæftigelse) er aldersspredningen i de nytilkomne helårspersoner større, og afspejler en reel tilgang i specialiserede tilbud. I Forventet Regnskab 2142 forventede administrationen, at der ved gennemgang af alle sager, en skærpelse af visitationskriterierne på nye sager, samt ved genforhandling i sager udpeget af den tidligere Task Force kunne udgiftsreduceres for omkring 2 mio. kr. i 214. Hertil kom et forventeligt overskud på 2 mio. kr. fra bostedet Solvang, hvorved områdets forventede merforbrug i 214 kunne begrænses til 2 mio. kr. Det må nu konstateres, at det ikke har været muligt at udgiftsreducere, samtidig med at

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 18 overskuddet på bostedet Solvang er blevet lavere end forventet. Samlet set forventes merforbruget i 214 nu til at blive 23 mio. kr. Det specialiserede socialområde (børn): Der skønnes aktuelt en samlet udfordring i størrelsesordenen 5,5 mio. kr., hvilket er en markant forværring i forhold til Forventet Regnskab 2142. Det skyldes primært øgede udgifter til anbringelser og forebyggende foranstaltninger (jf. handleplanen på området), samt øget visitation til IKlasserne på Osted skole. Hertil kommer to nye sager, som er iværksat i juli, samt en netop tabt sag i ankestyrelsen, der alene medfører udgifter på 2,5 mio. kr. i 214. Det forventes ikke muligt at nedbringe udgiftsniveauet i løbet af årets resterende måneder. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet: Ved FR1 blev der skønnet en merudgift til aktivitetsbestemt medfinansiering på 6,4 mio. kr. Herfra forventedes at der kunne fratrækkes 2 mio. kr. i forventet efterregulering fra 213 samt en effekt på 2 mio. ved controlling af regionens udgifter, hvilket efterlod en nettoudfordring på 2,4. De 6,4 mio. kr. var beregnet ud fra en fortsat stigningsprocent som i 21213. Den faktiske udgift i årets første halvår var imidlertid lavere end forudset, og budgettet for 214 blev derfor skønnet til at kunne overholdes, selvom controllingen har haft lavere effekt end forventet. Allerede i august blev det dog konstateret, at regningerne til regionen igen øgedes, og at forbruget ikke vil blive på det lave niveau, som tallene viste op til Forventet Regnskab 2142. Forventningen er nu en overskridelse på omkring 2 mio. kr., efter at efterreguleringen fra 213 er tilført området. Job og arbejdsmarkedsområdet: Vedtagelsen af en række reformer på arbejdsmarkedsområdet har betydet, at der ved begyndelsen af 214 var stor usikkerhed om det økonomiske pres på området. Fx var det ved budgetlægningen for 214 ikke muligt at indregne betydningen af ny kontanthjælpsreform med ændrede forsørgelsesog alderskrav. Lejre Kommune har oplevet øgede udgifter til sygedagpengemodtagere, ligesom udgifterne til ressourceforløb har været større end budgetteret. Til gengæld er udgifterne til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse faldet i en grad, så der nu samlet forventes en mindreudgift på omkring 1 mio. kr. Hertil kommer forventet efterregulering på netto 1 mio. kr., hvormed områdets samlede overskud bliver på omkring 2 mio. kr. Dagtilbudsområdet: Dagtilbudsområdet har de seneste år været udfordret af faldende børnetal og krav om store omstillinger. Det gælder for både dagplejen og institutionerne. Dagplejens driftsbudget er reduceret med i alt 8,9 mio. kr. fra Budget 213 til Budget 214. Den løbende tilpasning i antallet af dagplejere har medført omkostninger til udbetaling af feriepenge og andre engangsbeløb, samt i forbindelse med sygemeldinger. Hertil kommer, at afskedigelserne ikke er blevet realiseret så tidligt, som budgetreduktionen forudsatte. For institutionerne blev der i 213 vedtaget ny ressourcetildelingsmodel, som inkluderer alle kommunale og private institutioner. I budgettet for 214 var det forventet, at børnetallet ville falde markant i institutionerne. Faldet har imidlertid ikke været så stort som budgetlagt. Samtidig ses en større tilgang til de private institutioner end forudsat tidligere på året, hvilket medfører større udgifter end forventet i Forventet Regnskab 2142. Samlet set forventes et merforbrug på omkring 3,5 mio. kr. på området, fordelt med 2,3 mio. kr. på dagplejen og 1,2 mio. kr. på områdets fælles funktioner, hvorfra der bliver omplaceret ressourcer til både de kommunale og private daginstitutionerne. Sociale og kontante ydelser: I 213 var der betydelige merforbrug på de sociale og kontante ydelser, hvilket særligt handler om udgifter til førtidspension. Til trods for førtidspensionsreformen er området fortsat presset, og på nuværende tidspunkt forventes et samlet merforbrug på 4 mio. kr., hvilket er på niveau med forventningen ved FR1 og FR2. Forventningen forudsætter fortsat, at en række personer overgår til folkepension i løbet af 214, og at der er en yderligere nettoafgang af førtidspensionsmodtagere.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 19 I tillægs til de seks områder er der øvrige bevillinger, hvor der forventes mindre budgetafvigelser. Dette fremgår af Tabel 2, der viser udviklingen i forventninger fra FR1 FR3. Tabel 2: Udvikling i forventninger til driftsresultatet (bevillinger uden overførsel) (1. kr.) FR1 FR2 FR3 Økonomiudvalget 3 3 65 Politiske udvalg 5 5 5 Støttet boligbyggeri 2 2 2 Administrativ organisering 35 Udvalget for Kultur & Fritid Udvalget for Børn & Ungdom 4.9 4.2 9. Det specialiserede børnesocialområde 2.4 1.5 5.5 Dagtilbudsområdet 2.5 2.7 3.5 Udvalget for Teknik & Miljø 25 Vintervedligeholdelse 25 Udvalget for Job & Arbejdsmarked 4.5 5 2.1 Sygedagpenge 3. Introduktionsprogram og ydelser til udlændinge 1. Dagpenge til forsikrede ledige 5 5 2.1 Udvalget for Social, Sundhed & Ældre 12.4 22. 27. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet 2.4 2. Merindtægt mellemkommunale indtægter fra plejecentre 2.4 2. 2. Det specialiserede voksensocialområde 8.4 2. 23. Sociale ydelser (førtidspension og boplacering af flygtninge) 4. 4. 4. Udvalget for Erhverv & Turisme Forventet resultat 22.1 26. 34.85 Robustheds og råderumspuljen 22. Forventet resultat i alt 12.85 Samlet set er der således tale om en forværring siden FR1, som dog især er afgrænset til de specialiserede socialområder. Bevillinger med overførselsadgang: På kommunens bevillinger med overførselsadgang er der samlet ser indmeldt forventning om overførsel af et merforbrug på mere end 1 mio. kr. Det skyldes fx daginstitutionerne, der de seneste år har skubbet et merforbrug fra det ene år til det andet, om end det på alle områderne på nær ét tegner til, at merforbruget ikke eskalerer i 214. Også på administrationsområdet tegner der til at blive et merforbrug på social og familiecenterets budgetramme, ligesom energibevillingen fortsat er udfordret af overførte merforbrug fra de tidligere år. Historisk har der været overført betydelige mindreforbrug imellem årene. Selvom størstedelen af besparelserne til råderumspuljen på 15 mio. kr. kom fra bevillinger med overførselsadgang, så forventes der fortsat at være positive overførsler til 215 på minimum det niveau, der på nuværende tidspunkt er indmeldt som forventet merforbrug. Derfor indgår bevillingerne med overførselsadgang i Forventet Regnskab 2143 med forventning om samlet budgetbalance.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 2 Anbefalinger på baggrund af de driftsmæssige udfordringer Forventet Regnskab 2143 indeholder et forventet merforbrug i størrelsesordenen 35 mio. kr., som det er redegjort for ovenfor. Koncerndirektionen vurderer ikke længere, at det er muligt at nedbringe merforbrugene på de pågældende områder. Det efterlader en betydelig finansieringsudfordring, hvis bevillingerne uden overførselsadgang i overensstemmelse med kommunens Principper for Økonomistyring skal budgettilpasses til det forventede udgiftsniveau for 214. På den baggrund anbefales det, at både robustheds og råderumspuljen afsættes fuldt ud til at finansiere kommunens udfordringer. Hertil kommer de finansielle forhold, som samlet set tilfører kassen med et overskud, der ikke er budgetlagt med. Koncerndirektionen peger derfor på følgende finansieringsmuligheder: Tabel 3: Finansieringsmuligheder (mio. kr.) Merindtægt grundet mellemværende vedrørende kirkelig ligning 1,3 Lavere udgifter til renter og låneoptag 2,4 Midtvejs og efterregulering af statslige tilskud mv. 1, Voldgiftssag,7 Ejendomsskatter (efterregulering og tilbagebetaling) 2,2 Finansieringsmuligheder i alt 1,8 Resterende finansieringsudfordring (ved behov på 12,9 mio. kr.) 11,1 Det resterende merforbrug (11,1 mio. kr.) kan der ikke umiddelbart udpeges finansiering til. Koncerndirektionen anbefaler ikke, at den forventede finansieringsudfordring løses gennem yderligere besparelser på tværs af den kommunale organisation. Der har allerede været gennemført en sparerunde i foråret (råderumspuljen), og der er behov for stabilitet i budgetterne resten af året. Det er Koncerndirektionens vurdering, at det i stedet er nødvendigt at finansiere de resterende 11,1 mio. kr. med et kassetræk ud over det oprindeligt budgetterede. Denne vurdering blev også i Forventet Regnskab 2142 fremhævet som en nødvendig mulighed, såfremt forudsætningerne bag budgetopfølgningen blev ændret. Med de øgede udfordringerne på især det specialiserede socialområdet, må dette konstateres at være tilfældet. Det foreslåede kassetræk skal ses sammen med, at der også kommer jordsalg, som heller ikke har været budgetteret. Af Bilag 1 fremgår en samlet oversigt over alle budgettilpasninger af bevillinger uden overførselsadgang, som Koncerndirektionen indstiller. D. Anlæg Det forventes, at den overordnede tidsplan for Lejre Kommunes anlægsprojekter i 214 for størstedelen af projekterne kan overholdes (jf. sag om prioritering af anlægsprojekter, som Økonomiudvalget behandlede i februar). De mest markante undtagelser herfor er rådhusrenoveringsprojektet, samt anlægsprojekterne under dagstilbudsområdet, som er sat på hold som følge af visionsprocessen på børneområdet. En status for de enkelte anlægsprojekter er vedlagt denne sag som Bilag 2 Anlægsoversigt. Samlet set forventes der overførsler for mere end 6 mio. kr. Denne forventning indgår som en væsentlig forudsætning for et investeringsniveau på godt 28 mio. kr. i budgettet for 215218. I overensstemmelse med budgetsagen anbefales det, at der i forbindelse med Forventet Regnskab 2143 sker en nedjustering af anlægsbudgettet i

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 21 214. I Bilag 3 fremgår de konkrete anlægsprojekter, der indstilles budgetreduceret i 214. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at Lejre Kommune fortsat er økonomisk udfordret på flere områder. Selvom merforbrug i 214 forventes at kunne finansieres af de mindreforbrug, der forventes at opstå på de øvrige bevillinger uden overførselsadgang, og med råderums samt robusthedspuljen, så er gentagne års budgetoverskridelser inden for samme område uholdbart. Det er derfor nødvendigt at fortsætte arbejdet med handleplanerne på de mest udfordrede områder, for at reducere udgifterne til de politisk forudsatte niveauer. Dette gælder især på det specialisede voksensocialområde, hvor de økonomiske udfordringer er vokset yderligere siden 213. Direktionen vurderer aktuelt, hvad der skal til for at realisere i 215. For at sikre budgetsikkerhed og politisk prioriteringsrum på længere sigt at det derfor også nødvendigt at videreføre arbejdet med budgetvalidering i både 214 og til Budget 215, samt synliggøre effektiviserings og besparelsespotentialer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Samlet set forventes det, at Lejre Kommunes likvide beholdning vil blive reduceret ud over det budgetlagte i 214. Grundet anlægsoverførsler vil kassebeholdningen ganske vist blive opbygget, men disse midler er imidlertid allerede disponeret til konkrete projekter. Den disponible kassebeholdningen forventes at falde til omkring 15 mio. kr., som det fremgår af Tabel 4 nedenfor: Tabel 4: Forventet kasseudvikling (1. kr.) Beholdning primo Beholdning ultimo Kassebeholdning 55.8 79.23 heraf allerede disponeret 31.32 63.637 Disponibel kassebeholdning 24.498 15.565 Forskellen mellem primo og ultimobeholdningen er det samlede overskud på omkring 23,4 mio. kr., som det på nuværende tidspunkt forventes, at året ender med. Ændringen i allerede disponerede midler skal forstås som forskellen imellem, hvad der var disponeret ved årets start (anlægs og driftsoverførsler fra 213 fratrukket manglende lånoptagelse) og hvad der ved årets slut forventes at skulle overføres til 215. Ændringen i disponibel kassebeholdning afspejler det forventede merforbrug på driftsudgifterne, de ekstra indtægter for jordsalg, samt mer og mindreforbrug på anlægsprojekter, som ikke vil blive overført til 215. Den disponible kassebeholdning vil med den forventede reduktion nå til et relativt lavt niveau. Det skal dog ses i sammenhæng med, at der i Budget 215218 indgår en et samlet overskud i størrelsesordenen 253 mio. kr. over hele perioden. Kommunens likviditet er forsat god, og der forventes ingen udfordringer i forhold til kassekreditreglens krav om løbende positiv likviditet over en 12måneders periode. Forventet Regnskab 2143 indeholder i øvrigt en række ansøgninger om tekniske omplaceringer imellem bevillinger, som Koncerndirektionen anbefaler. Alle omplaceringer fremgår af Bilag 4 Tekniske omplaceringer.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 22 Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Bilag 1 Budgettilpasninger af bevillinger uden overførselsadgang 2. Bilag 2 Anlægsoversigt 3. Bilag 3 Budgettilpasninger af anlægsbevillinger jf. Budget 215218 4. Bilag 4 Tekniske omplaceringer

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 23 1. ØU Årlig afskrivningssag om debitorforhold Sagsnr.: 14/15891 Resumé: Der vil én gang årligt være behov for at afskrive de tilgodehavende beløb, som kommunen af forskellige årsager ikke har mulighed for at inddrive. I 214 udgør disse tilgodehavender i alt 2,2 mio. kr. For hver enkelt tilgodehavende fremlægges årsagen til, at den ikke kan inddrives. Økonomiudvalget skal i denne sag træffe beslutning om afskrivning af de fremlagte tilgodehavender. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget godkender, at Lejre Kommune afskriver 2.247.978,45 kr. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt. Sagsfremstilling: En mindre del af kommunens tilgodehavender vil normalt ikke kunne inddrives. Dette kan være tilfældet ved forældelse, dødsfald, gældssanering mv. Sådanne beløb skal i henhold til gældende regler afskrives. Nedenfor vises en samlet oversigt over de beløb, som kommunen i 214 ikke har haft mulighed for at inddrive. Alle beløb og de konkrete årsager fremgår af bilag 1. Oversigt over tilgodehavender til afskrivning i 214 Kr. Krav er forældet jf. Aktivloven 95 (enkeltydelser med 1.558.186, tilbagebetalingspligt efter 3 år hvis inddrivelse ikke mulig) Dødsboer 284.49,66 Andre årsager, såsom insolvens, konkurs, fejl mv. 266.93,14 Sager om dagpenge arbejdsgiver/borger afledt af fastsat 81.376,75 minimumsgrænse for opkrævning samt manglende dokumentation Gældssanering 17.174,24 Krav er forældet jf. Forældelsesloven 3 (øvrige krav efter 3 28.162,79 år, hvis inddrivelse ikke mulig) Sager retur fra SKAT på grund af forældelse og lignende 11.765,87 I alt afskrives 2.247.978,45 Samlet er der således i 214 behov for at afskrive 2.247.978,45 kr. af kommunens tilgodehavender. Til sammenligning afskrev Økonomiudvalget i 213 tilgodehavender for 3,2 mio. kr. og i 212 2,7 mio. kr. At beløbet i 214 er væsentligt lavere end beløbet i 213 afspejler hovedsageligt at der i 213 skete en oprydning på afstemningsområdet både i kommunen og hos Skat. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at det angivne beløb ikke er muligt at inddrive, hvorfor beløbet i henhold til gældende regler bør afskrives.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 24 Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der skal ikke gives tillægsbevillinger til afskrivninger. Afskrivningerne betyder alene en nedskrivning af kommunens tilgodehavender over balancekonto (egenkapitalen). Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag til debitorafskrivningssag 214 beløbsoversigt.xlsx

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 25 11. ØU Status organisation på velfærdsområderne Sagsnr.: 14/3287 Resumé: Økonomiudvalget er tidligere orienteret om den omorganisering på velfærdsområderne, som direktionen har igangsat i efteråret 214. Formået er bl.a. at håndtere og imødekomme de væsentlige udfordringer, som i en årrække har præget det specialiserede socialområde i Lejre Kommune. Direktionen har henover efteråret 214 gennemført en dialogbaseret proces m.h.p. at kvalificere ændringerne, som i hovedtræk kan sammenfattes som følger; Det nuværende Center for Social & Familie nedlægges. Aktiviteter omkring det specialiserede børneområde forankres i et nyt Center for Børn, Unge & Familie. Rekruttering af ny centerchef til centret er i gang, og det forventes en ny centerchef tiltræder 1. januar 215. Aktiviteter omkring det specialiserede voksenområde forankres sammen med aktiviteterne i det nuværende Jobcenter i et nyt Center for Job & Social, hvor nuværende Jobcenterchef Lone Lykke Marker bliver centerchef. Der skal rekrutteres en ny direktør, som får ansvar for at udvikle et sammenhængende børne og ungeområde. En ny direktør forventes at tiltræde 1. februar 215. I de to underliggende bilag til denne sagsfremstilling kan der læses mere om den fremtidige organisering. Direktionen vil på Økonomiudvalgets møde mundtligt supplere sagsfremstilling og bilag. Der er i løbet af foråret og efteråret 214 gennemført flere organisationsændringer og justeringer. I 1. kvartal 215 udarbejdes en samlet beskrivelse af ansvarsfordeling, kommunikations og mødestruktur samt arbejdsformer m.h.p. at skabe en høj grad af gennemsigtighed og fælles indsigt i hvem der arbejder med hvad. Organisationsbeskrivelsen forelægges Økonomiudvalget til orientering. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt. Sagsfremstilling: Pr. 1. januar 215 sker der en række mindre justeringer af organisationen i Lejre Kommune. I forhold til den formelle organisationsstruktur er der tale om, at det specialiserede børneområde forankres i et nyt Center for Børn, Unge & Familie mens det specialiserede voksenområde forankres i et nyt Center for Job & Social. Udover at tegne stregerne en smule anderledes, har direktionen med de gennemførte justeringer af organisationen haft til hensigt at adressere holdbare løsninger på en række øvrige udfordringer i organisationen Primært af tværgående karakter, hvor der er brug for at styrke den tværgående sammenhængskraft, både fagligt og organisatorisk. Konkret er der med direktionens udmelding om fremtidig organisering (bilag 2) adresseret løsninger i forhold til; De sociale tilbud (Bramsnæsvig, Solvang, Socialpsykiatrisk Center og Bofællesskaberne)

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 26 Støttepædagogkorpset (fremadrettet omtalt som ressourcepædagoger) Integrationsindsatsen Ungeindsatsen Handicapindsatserne Da der er tale om komplekse opgavefelter med mange interessenter, har direktionen tilrettelagt en involverende proces, hvor relevante parter på tværs af organisationen har haft mulighed for at bidrage med kvalificerede input på en række dialogmøder. Herudover er der i processen taget højde for, at MEDorganisationen har mulighed for at drøfte og kommentere direktionens oplæg til fremtidig organisering Da fristen for MEDorganisationens afgivelse af kommentarer til den fremtidige organisering udløber efter udsendelse af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde vil direktionen på selve mødet redegøre for indholdet af MEDorganisationens kommentarer. Hovedudvalget behandler de afledte ændringer i MED organisationen på sit møde ultimo november 214. Administrationens vurdering: Det er direktionens vurdering, at vi med den fremtidige organisering har det bedst mulige udgangspunkt i forhold til håndteringen af de udfordringer, som i en årrække har præget det specialiserede socialområde. Samtidig er det direktionens vurdering, at den gennemførte proces og præciseringen af behovet for styrkelse af det tværgående fokus såvel fagligt som organisatorisk vil betyder, at vi fremadrettet har et bedre fundament i forhold til håndteringen af de mange komplekse opgaver, vi som organisation skal håndtere. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Som led i fastlæggelsen af den fremtidige organisering er der fra direktionens side peget på en række områder, hvor der er brug for at vurdere ressourcer og kompetencer. Forventeligt vil der som følge heraf være behov for at foretage omprioriteringer indenfor eksisterende rammer. Sagen har sammenhæng til handleplan for omkostningsreduktioner på de specialiserede socialområder. Handleplanen er blevet forelagt på et fællesmøde mellem Udvalget for Børn & Ungdom og Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 12. november 214. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Bilag 1.pdf 2. Bilag 2.pdf

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 27 12. ØU Nationalpark Skjoldungernes Land Sagsnr.: 14/239 Resumé: Igennem de sidste ti år er der arbejdet på at etablere en nationalpark i LejreRoskilde området. Miljøministeren fremlagde i august forslag til bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land. Lejre Kommune er høringsberettiget. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at det vedlagte forslag til høringssvar om Nationalpark Skjoldungernes Land godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingen tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: På kommunalbestyrelsens møde den 24. februar 214, pkt. 7, besluttede kommunalbestyrelsen at anmode miljøministeren om at udarbejde et forslag om bekendtgørelse om nationalparken. Den 21. august 214 modtog Lejre Kommune til høring Udkast til Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land. Materialet er i høring frem til 31. december 214. Naturstyrelsen har udarbejdet hæftet Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land (se bilag), som beskriver og begrunder forslaget. Hæftet indeholder endvidere udkastet til Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land (s. 2122) samt forslag til den kommende bestyrelses sammensætning. Administrationen har sammen med nationalparkens projektchef gennemgået materialet og finder, at forslaget er i overensstemmelse med det forslag, som kommunerne og styregruppen har indsendt. Der ses ikke at være forhold i bekendtgørelsen, der strider mod den kommunale planlægning. Bekendtgørelsen fastsætter ikke bestemmelser, som ikke er gældende i forvejen eller som ikke er i overensstemmelse med den gældende retstilstand. Den 27. oktober 214 afholdt Naturstyrelsen borgermøde i Ledreborg Slotslade om forslaget til nationalpark. Der deltog ca. 1 borgere. Der var en positiv stemning. Ingen talte imod nationalparken. Forslaget til Lejre Kommunes høringssvar redegør for kommunens anbefaling af Nationalparken. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer, at høringssvaret er dækkende og relevant. Handicappolitik:

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 28 Sagen har ingen handicappolitiske aspekter. Økonomi og finansiering: Nationalparkens styregruppe oplyser nedenstående om økonomien i projektet: Om økonomien kan det oplyses, at der for en nationalpark ikke er krav om kommunal medfinansiering. En nationalpark modtager til naturprojekter, formidling og administration m.v. et årligt bloktilskud fra staten på pt. 7,5 millioner kroner, hvortil erfaringsmæssigt kommer betragtelige donationer fra andre fonde m.v. En nationalpark er et stærkt brand, også internationalt, og parken forventes at kunne bidrage positivt til den lokaløkonomiske udvikling. En nationalpark etableres formelt som en selvstændig fond ved udstedelsen af ministerens bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen opsummeres ganske kort parkens overordnede formål om natur, kulturhistorie, friluftsliv, erhvervsudvikling m.v. Hver deltagende kommune har en plads i en nationalparks bestyrelse, som danner et netværkssamarbejde mellem de interesseorganisationer, der har hver deres interesser i landskabets beskyttelse, benyttelse og udvikling. En nationalpark bemandes typisk af et lille fagligt sekretariat, hvortil kommer et større antal frivillige og timelønnede guides. Der etableres senere et eller flere formidlingscentre. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Lejres Høringssvar.docx

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 29 13. ØU Årsregnskab 213 Hans Hansen og Andrea Hansens Legat Sagsnr.: 7/2562 Resumé: Administrationen har udarbejdet årsregnskabet 213 vedrørende Hans Hansen og Andrea Hansens legat til økonomiudvalgets godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at regnskabet 213 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Der er udarbejdet årsregnskab for 213 vedrørende Hans Hansen og Andrea Hansens legat. Legatet uddeles hvert år i december måned og kan søges af uddannelsessøgende, som er født og opvokset i Allerslev Sogn. Der er udbetalt 14.9 kr. i 213. Fondens bundne kapital ultimo 213 er 766.385,51 kr. Af regnskabet fremgår det at 486.621,72 kr. af kapitalen indestår på en bankkonto. De bliver placeret i obligationer i.h.t. reglerne i fundatsens 2 inden udgangen af 214. Økonomiudvalget udgør legatets bestyrelse. Den 1. september 214 trådte en ændring af fondsloven i kraft. Det betyder at legatet ikke længere er omfattet af fondslovens regler, da kapitalen er under 1 mio. kr. Legatet er i stedet omfattet af selskabsskattelovens generelle regler. Det har ikke indflydelse på legatets muligheder for uddeling af midler. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Årsregnskab 213 Hans og Andrea Hansens legat

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 3 14. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustrus legat til fordel for dyrenes vel Sagsnr.: 7/58 Resumé: Der fremlægges årsregnskab 213 vedrørende Forstander Richard Petersens og hustru sygeplejerske Gudrun Petersens legat til fordel for dyrenes vel til Økonomiudvalgets godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at regnskabet for 213 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet regnskabet 213 for legatet til fordel for dyrenes vel. Der er indgået en administrationsaftale med Dyrenes Beskyttelse. De har forpligtet sig til at administrere legatet i overensstemmelse med fundatsens bestemmelser. Der modtages en årsrapport fra foreningen. Der er ikke udbetalt legatportioner i 212 og 213. I 214 udbetales 15. kr. til Dyrenes Beskyttelse til udvidelsen af Roskilde Internat. Legatkapitalen er ultimo 213 847.332,63 kr. Den 1. september 214 trådte en ændring af fondsloven i kraft. Det betyder at legatet ikke længere er omfattet af fondslovens regler, da kapitalen er under 1 mio. kr. Legatet er i stedet omfattet af selskabsskattelovens generelle regler. Det har ikke indflydelse på legatets muligheder for uddeling af midler. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Årsrapport 213 Dyrenes Beskyttelse 2. Årsregnskab 213 dyrenes vel

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 31 15. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustru sygeplejerske fru Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse for kvinder Sagsnr.: 7/6 Resumé: Der fremlægges årsregnskab 213 vedrørende Forstander Richard Petersen og hustru sygeplejerske fru Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse for kvinder til økonomiudvalgets godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at regnskab 213 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet regnskabet 213 for Legatet til fordel for uddannelse af kvinder. For legatet gælder det, at legaterne skal udbetales til en, i legatet navngiven person, så længe denne person lever. Der er en legatkapital på 73.926,92 kr. ultimo 213. Der er udbetalt 11.8 kr. i 213. Den 1. september 214 trådte en ændring af fondsloven i kraft. Det betyder at legatet ikke længere er omfattet af fondslovens regler, da kapitalen er under 1 mio. kr. Legatet er i stedet omfattet af selskabsskattelovens generelle regler. Det har ikke indflydelse på legatets muligheder for uddeling af midler. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Årsregnskab 213 legatet til fordel for uddannelse af kvinder

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 32 16. ØU Årsregnskab 213 Forstander Richard Petersen og hustru, sygeplejerske Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse af mænd Sagsnr.: 7/59 Resumé: Der fremlægges årsregnskab 213 vedrørende Forstander Richard Petersen og hustru, sygeplejerske fru Gudrun Petersens legat til fordel for uddannelse af mænd til Økonomiudvalgets godkendelse. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at regnskabet 213 godkendes. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Godkendt. Sagsfremstilling: Administrationen har udarbejdet regnskabet 213 for Legatet til fordel for uddannelse for mænd. For legatet gælder det, at legaterne skal udbetales til en, i legatet navngiven person, så længe denne person lever. Legatet har en kapital ultimo 213 på 71.988,18 kr. I 213 er der udbetalt 13.3 kr. Den 1. september 214 trådte en ændring af fondsloven i kraft. Det betyder at legatet ikke længere er omfattet af fondslovens regler, da kapitalen er under 1 mio. kr. Legatet er i stedet omfattet af selskabsskattelovens generelle regler. Det har ikke indflydelse på legatets muligheder for uddeling af midler. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens for Lejre Kommune. Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: 1. Årsregnskab 213 legatet til fordel for uddannelse af mænd

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 33 17. ØU Sammenlægning af 19 små legater til: Fælleslegatet for værdigt trængende i Lejre Kommune Sagsnr.: 1/2372 Resumé: Godkendelse af vedtægt for nyt legat, sammenlagt af 19 små. Legatet skal afvikles over 3 år iflg. tilladelsen til sammenlægning fra Civilstyrelsen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller, 1. at 19 mindre legater sammenlægges til ét, 2. at vedtægten for det nye legat Fælleslegatet for værdigt trængende i Lejre kommune godkendes, 3. at legatportionerne skal være á 5. kr., 4. at legatet afvikles over 3 år. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 22. november 21, at Lejre Kommune kunne ansøge Civilstyrelsen om tilladelse til at sammenlægge 19 små legater. Administrationen har efter ansøgning til Civilstyrelsen den 12. februar 213, modtaget tilladelse den 27. marts 214 til sammenlægning af legaterne. Dog med den ændring i forhold til Kommunalbestyrelsen beslutning i 21, at den samlede kapital uddeles i løbet af 3 år og ikke de 5 år, som det blev besluttet. Udlodning i løbet af 3 år, er i henhold til Civilstyrelsens almindelige retningslinjer ved sammenlægning af legater. De 19 små legater sammenlægges til et nyt, under navnet: Fælleslegatet for værdigt trængende i Lejre Kommune. Legatets formål: Hjælp til værdigt trængende i Lejre Kommune. Administrationen har udarbejdet vedtægter for Fælleslegatet for værdigt trængende i Lejre Kommune. Den samlede kapital ved oprettelsen af legatet, er 26. kr. Der vil være omkostninger til nedlæggelse af konti og salg af obligationer. Det beløb, der reelt kan udbetales, vil derfor være mindre. Kapitalen skal uddeles i løbet af 3 år. En ligelig fordeling svarer til ca. 68.5 kr. årligt i årene 214216. Når hele legatkapitalen er uddelt, nedlægges legatet. En fastsættelse af legatportionen til 5. kr. pr. portion vil give ca. 4 portioner.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 34 Kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at det er borgmesteren som forestår uddelingen af det nye legat. Legatet har til formål at støtte værdigt trængende i Lejre Kommune, og ansøgninger til legatportioner kan indkaldes via annoncering i lokalaviser og via indstilling fra kommunens virksomheder. Administrationens vurdering: Det er administrationens vurdering, at en uddeling á 5. kr. er en størrelse, som kan mærkes hos den enkelte og som derfor vil gøre en mærkbar forskel. Handicappolitik: Sagen indeholder ingen handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Der er ingen økonomisk konsekvens for Lejre Kommune ved at sammenlægge legaterne, udover at opgaven vedr. legatadministration vil blive væsentligt mindre. Legatets kapital vil i afviklingsperioden være i kontanter, indestående i bank. Renteindtægterne vil være minimale. Omkostningerne ved køb og salg af obligationer indenfor en 3 årig periode vil være større end de forventede renteindtægter, derfor placeres kapitalen i kontanter. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Vedtægter Fælleslegat for værdigt trængende i Lejre Kommune

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 35 18. Lukket ØU Ansøgning om fornyelse af alkoholbevilling Sagsnr.: 12/19925 Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 36 19. TM Cykelsti mellem Kirke Hyllinge og Nørre Hyllinge tillægsbevilling Sagsnr.: 12/236 Resumé: Grundet ekstraarbejder og flere uforudsete udgifter er det ikke muligt at færdiggøre cykelstien mellem Kirke Hyllinge og Nørre Hyllinge samt at anlægge de ønskede trafiksikkerhedstiltag i Nørre Hyllinge. Derfor anbefales det at benytte 5. kr. fra puljen Trafiksikkerhed i budget 214 til færdiggørelse af projektet. Tilføjet den 6. november 214: En afventning af Kommunalbestyrelsens stillingstagen til sagen vil medføre en fordyrelse af anlægsprojektet som følge af midlertidig standsning af arbejdet. Derfor har borgmesteren den 6. november 214 jf. styrelseslovens 31 stk. 1 besluttet, at anlægsarbejdet fortsættes. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at projektet gennemføres som besluttet med cykelsti mellem Hvidemosevej og Elverdamsvej samt trafiksikkerhedstiltag i Nørre Hyllinge, 2. at de manglende 5. kr. finansieres af den i budget 214 frigivne puljen Trafiksikkerhed, 3. tilføjet den 6. november 214: at borgmesterens beslutning den 6. november 214, om at lade anlægsarbejdet fortsætte, tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 511214: Indstillingen anbefales Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingerne tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: 22. april 214 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der skulle etableres en dobbeltrettet cykelsti langs Nørre Hyllingevej mellem Nørre Hyllinge og Elverdamsvej sydvest om de private grunde i Kirke Hyllinge. Herudover skulle der etableres 2 minus 1 vej i Nørre Hyllinge og en hævet flade i Nørre Hyllinge. Tegning af projektet kan ses i bilag 1. Projektet blev i sommer projekteret og udbudt, hvorefter anlægsfasen blev opstartet i september 214. I anlægsfasen er der opstået flere uforudsete udgifter bl.a. er der mosejord på hele strækningen, så der er bortkørt meget mere jord end beregnet og dermed har der været behov for at fylde meget bundgrus på cykelstien for at sikre stabiliteten. Herudover har der bl.a. været øgede udgifter i forbindelse med leje af jernplader, reparation af dræn og håndtering af eksisterende brønddæksler samt højere erstatninger til flere grundejere.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 37 Dette har medført, at projektet ikke længere kan færdiggøres indenfor den nuværende budgetramme. På nuværende tidspunkt forventes det at projektet vil mangle ca. 5. kr. for at blive færdiggjort som politisk besluttet. Administrationens vurdering: Administrationen har i samarbejde med rådgiver og entreprenøren undersøgt besparelsesmuligheder i projektet og har fundet følgende forslag, der kan sikre, at projektet kan anlægges indenfor den afsatte økonomiske ramme: Undladelse af etablering af den hævede flade i Nørre Hyllinge. Undladelse af etablering af cykelstien sydvest om de private ejendomme i Kirke Hyllinge. Hermed ophører cykelstien ved byzonen. Generel undladelse af kantsten. Udlægning af alternativ og billigere asfalttype. Administrationen kan ikke anbefale, at de forslåede løsninger vælges, da undladelse af hævet flade, kantsten og delstrækning af cykelstien vil mindske trafiksikkerheden og trygheden for de lette trafikanter. Valgt af en billigere asfaltbelægning vil medføre øge driftsudgifter på længere sigt samt at det kan forventes forsætningerne og lunker i belægningen. Hvis der træffes beslutning omkring finansiering forventes, det at anlægsarbejdet kan afsluttes medio december 214. Handicappolitik: Projektet vil kunne understøtte Lejre Kommunes Handicappolitiks værdi om tilgængelighed og målsætningen om at borgere med handicap har adgang til det offentlige rum. Ved at etablere et færdselsareal reserveret til de lette trafikanter langs trafikvejen skabes tilgængelighed og tryghed for de lette trafikanter. Økonomi og finansiering: Den 28. januar 213 frigav Kommunalbestyrelsen en anlægsbevilling på i alt 45. kr. fra puljen til Cykelsti mellem Nr. Hyllinge og Kr. Hyllinge til udarbejdelse af projektforslag til linjeføring, hovedprojekt og udbudsmateriale. Den resterende del af puljen på i alt 2.55. kr. til anlæg af cykelstien blev frigivet på Kommunalbestyrelsens møde 22. april 214, ligesom det blev besluttet, at frigive 1.2. kr. fra puljen Cykel og gangsti i budget 214 til projektet. Status Post Forventet Entreprenørudgifter (kontrakt) 2.. Forundersøgelser, rådgivning, mm 6. Arealerhvervelse 75. Ekstraarbejder og uforudsete udgifter (oktober 214) 1.2. Uforudsigelige udgifter (12%) 15. Samlede udgifter 4.7. Budget 4.2. Difference ift. budget 5. Ekstraarbejder og uforudsete udgifter betyder på nuværende tidspunkt, at det forventes, at der mangler 5. kr. for at kunne færdiggøre projektet som politisk vedtaget.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 38 Det anbefales, at de 5. kr. finansieres af puljen Trafiksikkerhed i budget 214 på i alt 3.165.7 kr. Puljen er frigivet på Kommunalbestyrelsens møde 25. august 214. Udvalget for Teknik & Miljø drøftede prioritering af projektforslag på deres møde 8. oktober 214 og skal fortsætte denne drøftelse 3. december 214 og dermed er 2.155. kr. ikke endeligt prioriteret. Alternativ finansiering kan være de 799.8 kr. der ikke er frigivet fra puljen Cykel og gangstier i budget 214 eller de besparelsesforslag, der er beskrevet under administrationens vurdering. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Samlet projektforslag cykelsti

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 39 2. TM Forslag til Affaldsplan 214 218 (214 224) Sagsnr.: 14/257 Resumé: I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal kommunerne udarbejde en affaldsplan mindst hver 6. år. Forslag til affaldsplan for Lejre Kommune er tidligere ved møde den 14. august 213 blevet udsat, indtil den nationale ressourcestrategi forelå. Efter en temadrøftelse i Udvalget for Teknik & Miljø den 8. april 214 blev forslag til plan fremlagt på møde den 13. august 214. Udvalget havde her flere specifikke ønsker til indholdet i planen. Derfor fremlægges nu et revideret forslag til Affaldsplan 214 218 (214 24). Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Forslag til Affaldsplan 214 218 godkendes til udsendelse i offentlig høring. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 511214: Indstillingen anbefales, idet følgende indarbejdes i planforslaget: Side 7: kursiv tekst tilføjes og gennemstreget tekst fjernes I erkendelse af at de nuværende affaldsordninger i Lejre Kommune på mange områder ikke kan opfylde de nye målsætninger, herunder at der på nuværende tidspunkt hverken findes sorteringsanlæg eller afsætningsmuligheder for alle de fremtidige affaldsfraktioner der ønskes kildesorteretde sorterede materialer, har Lejre Kommune indledt et strategisk analysearbejde sammen med affaldsselskabet KARA/NOVEREN og dets medlemskommuner. Side 7: kursiv tekst tilføjes og gennemstreget tekst fjernes Vi vil gennem dialog, information og kommende nye ordninger medvirke til, at affald er en ressource, der i høj grad kan genanvendes, gerne direkte, efter forarbejdning, bioforgasning,eller ved energiudnyttelse eller ved forbrænding oplistet i prioriteret rækkefølge. Side 9: Under tiltag Evaluering af hjemmekompostering tilføjes følgende nye afsnit under kolonnen Beskrivelse drivhusgasregnskab indgår som et evalueringsparameter Side 9: Under tiltag Affald på skoleskemaet tilføjes følgende nye afsnit under kolonnen beskrivelse Vi arbejder aktivt for at KaraNoveren opretter en rullende undervisningsbus som skoletjeneste Side 11: Under tiltag Affaldstilsyn på virksomheder og på kommunens egne institutioner tilføjes kursiv tekst i kolonnen under Målsætning Lejre Kommune går selv forrest i at minimere mængden af affald og benytter mulighederne for at sortere og genbruge affaldet. Side 11: Under tiltag Information om forebyggelse, genbrug og genanvendelse tilføjes følgende nye afsnit under kolonnen Beskrivelse Vi øger opmærksomheden på, at affald i en virksomhed kan være en ressource i en anden virksomhed Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 4 Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Udvalget for Teknik & Miljøs indstilling tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: I oktober 213 udkom regeringens nationale ressourcestrategi Danmark uden affald med undertitlen Genanvend mere forbrænd mindre. Strategien har fokus på øget genanvendelse af alt affald fra husholdningerne og på problemstoffer i bygge og anlægsaffald. I henhold til Miljøbeskyttelsesloven skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en affaldsplan, som skal gælde i perioden 214218 og skal dække perioden 214224. Forslag til Affaldsplan for Lejre Kommune er udarbejdet med udgangspunkt i ressourcestrategien og må ikke stride mod denne. Udkastet til planen kan ses i bilag 1 Affaldsplan 21418 (214.24). Planen skal indeholde en kortlægningsdel, en målsætningsdel og en planlægningsdel for den pågældende planperiode. Kortlægningsdelen indeholder beskrivelse af eksisterende ordninger og anlæg samt opgørelser af affaldsmængder. Herudover er der oplysninger om kommunens udgifter til håndtering af affald for husholdninger og erhverv. Målsætningsdelen tager udgangspunkt i den nationale Ressourceplan for affaldshåndtering 213 218, Lejrestrategien 212 og andre politikker og strategier i Lejre kommune. Administrationen foreslår følgende overordnede målsætninger, som Lejre Kommunes fokusområder på affaldsområdet: Affald som ressource sortering og genanvendelse Vi ønsker, at affald skal betragtes som en ressource og ikke blot "noget, der skal bortskaffes". Det betyder, at vi aktivt skal arbejde for at sortere vores affald i mange flere fraktioner og dermed øge genanvendelsen. Både til gavn for den enkelte borger, virksomhed og miljøet. Der skal indføres nye affaldssystemer, der bygger på en let og enkel sortering ved hver husstand eller virksomhed. Samtidig vil vi sikre, at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet efter den bedst tilgængelige teknologi. Både i forbindelse med affaldets videre behandling og afsætningsmuligheder. Vi ønsker, at arbejde aktivt for udviklingen med bioforgasning fortsættes også lokalt i Lejre Kommune. God service formidling og kommunikation Vi ønsker, at fastholde et højt serviceniveau over for borgere og virksomheder på affaldsområdet. Vi lægger vægt på god information og høj grad af mulighed for selvbetjening og digitale løsninger. Ved at formide vigtigheden af at sortere og genanvende vil vi motivere og inspirere borgere og virksomheder til aktivt at agere, så affald opfattes som en ressource. Vi skal arbejde med en mere målrettet formidling og information om, hvorfor det nytter at gøre en indsats. Dette både i forhold til borgere og virksomheder men også i undervisningsøjemed i skoler og institutioner.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 41 Planlægningsdelen indeholder en række initiativer i planperioden 214 218 primært for husholdninger, hvor det er kommunerne, der har den endelige kompetence til at vælge de løsninger, der passer bedst ind lokalt. Administrationens vurdering: Målet for genanvendelse af husholdningsaffaldet i Lejre Kommune er i forslaget til ny affaldsplan sat til 5 % i 222, så det er i overensstemmelse med Ressourceplanens mål. Det beskrives samtidigt, at hvis de valgte løsninger skaber muligheder for at opnå en endnu højere procent af genanvendelse, skal dette udnyttes. Administrationen vurderer, at de opstillede forslag til mål og initiativer, vil være i overensstemmelse med de nationale mål og vil på sigt opfylde ressourcestrategiens målsætninger. Der skal arbejdes på at finde fælleskommunale løsninger for sortering og afsætning af affaldsfraktionerne. Dette kan ske ved det fortsatte samarbejde med medlemskommunerne i KARA/Noveren og eventuelle andre aktører på Sjælland, som blev iværksat i april 213. Hvis denne proces trækker ud, kan der gennemføres lokale forsøg med sortering lokalt i Lejre Kommune. Affaldsplanen skal efter godkendelse sendes i 8 ugers offentlig høring. På baggrund af indkomne høringssvar tilpasses Affaldsplanen og planen layoutes inden den forelægges til endelig politisk godkendelse. Handicappolitik: Målsætningerne i Lejre Kommunes handicappolitik vil blive inddraget i det videre arbejde med de enkelte initiativer. Økonomi og finansiering: Affaldsområdet er brugerfinansieret og skal i hvile i sig selv og må således ikke give over eller underskud hen over en årrække. Udgifterne til planforslagets initiativer vil som udgangspunkt blive indarbejdet i renovationsbudgettet efterhånden, som de iværksættes. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen Bilag: 1. Affaldsplan for Lejre Kommune 214218(214224)

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 42 21. TM Godkendelse af takstblad for vand og spildevand 214 Sagsnr.: 14/1461 Resumé: Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune skal årligt godkende Lejre Forsynings vedtagelse af takster på vand og spildevandsområdet. Der er alene tale om en legalitetskontrol, dvs. kontrol af at prisloftet er overholdt og at takstfastsættelsen er sket under hensyn til hvileisigselv princippet, herunder at selskabet sikrer sig den fornødne likviditet til drift og vedligeholdelse af forsyningsnettet. Administrationen har foretaget legalitetskontrol af takstblad for 214 udarbejdet af Lejre Forsyning. Administrationen vurderer, at prisloftet er overholdt, og at takstfastsættelsen er sket under hensyntagen til hvile i sig selv princippet. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Lejre Kommune, på baggrund af administrationens legalitetskontrol, godkender takstblad for 214 udarbejdet af Lejre Forsyning A/S. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 511214: Indstilling anbefales Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Indstillingen tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Da Lejre Kommune er myndighed for Lejre Spildevand A/S og Lejre Vand A/S, skal takstbladet efter vedtagelse i selskaberne, sendes til godkendelse i Lejre Kommune. Myndighedens godkendelse omhandler alene en legalitetskontrol, dvs. kontrol af at prisloftet er overholdt og at takstfastsættelsen er sket under hensyn til hvileisigselv princippet, herunder at selskabet sikrer sig den fornødne likviditet til drift og vedligeholdelse af forsyningsnettet. Der er følgende ændringer i forhold til takstblad for 214: 1. For både spildevand og vand er den faste afgift og tilslutningsbidraget forhøjet. Både den faste afgift og tilslutningsbidraget ændres årligt med baggrund i udmeldte reguleringstal fra DANVA og vejledning fra SKAT. 2. For spildevand er vandafledningsafgiften hævet fra 41,86 kr/m 3 til 45,26 kr/m 3. 3. For vand er vandafgiften til Lejre Forsyning hævet fra 6,19 kr/m 3 til 6,28 kr/m 3.

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 43 Administrationen modtag i februar 214 Lejre Forsynings takstblad for 214. I forbindelse med personaleophør blev sagen ikke overdraget, hvorfor den først forelægges udvalget nu. Udtalelser: Lejre Forsynings bestyrelse har godkendt taksterne. Administrationens vurdering: Administrationen vurderer at prisloftet, som det er afgjort fra Forsyningssekretariatets side, er overholdt. Herunder at takstfastsættelsen er sket ud fra hvileisigselv princippet. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Sagen har ingen økonomiske konsekvenser. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen. Bilag: 1. Takstblad 214.pdf 2. Lejre Forsynings takstblad for 213

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 44 22. TM Forslag om forlængelse af kontrakt for indsamling af affald i Lejre Kommune Sagsnr.: 14/12959 Resumé: Koncerndirektionen stiller forslag om at Lejre Kommune gør brug af option på forlængelse af renovationskontrakt i 2 år frem til den 31. december 217. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at entreprisekontrakten for indsamling af affald i Lejre Kommune forlænges med RenoNorden A/S i 2 år frem til den 31. december 217. 2. at det i forbindelse med kontraktforlængelsen varsles over for RenoNorden A/S, at Lejre Kommune inden for den forlængede kontraktperiode påtænker at gennemføre forsøg med øget kildesortering. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 511214: Indstillingen anbefales, idet udvalget ønsker, at RenoNorden inddrages i tilrettelæggelsen af kommende forsøg med kildesortering. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Anbefales. Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Udvalget for Teknik & Miljøs indstilling tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Lejre Kommune indgik med start den 1. januar 211 en 5årig entreprisekontrakt med RenoNorden A/S om indsamling af affald fra kommunens husstande. Kontrakten ophører den 31. december 215 med option for Lejre Kommune til forlængelse i et vilkårligt antal måneder op til 2 år frem til 31. december 217. Ønsker kommunen at gøre brug af optionen om forlængelse, skal omfanget meddeles til renovatøren inden den 31. december 214. Arbejdet omfatter: Indsamling af dagrenovation Indsamling af papir, batterier og småt elektronikaffald Indsamling af glas fra glascontainerne Indsamling af storskrald Indsamling af haveaffald Levering af affaldsbeholdere Administrationens vurdering:

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 45 Administrationen er meget tilfreds med det daglige samarbejde med RenoNorden og med den ydelse, som de leverer til kommunen. En forlængelse af kontrakten vil derfor betyde fortsat kontinuitet på renovationsområdet. Samtidig kan de 2 års forlængelse give større kendskab til hvilke affaldsordninger, som Lejre Kommune i henhold til Affaldsplan 214 218 påtænker at indføre, så der kan tages forbehold for dette i forbindelse med en ny kontrakt. Der er i nuværende kontrakt mulighed for at indføre forskellige forsøgsordninger eller ændringer i kommunens affaldssystem, hvis Lejre Kommune ønsker dette. Renovatøren er i henhold til kontrakten forpligtet til at medvirke i et samarbejde vedrørende sådanne initiativer. Handicappolitik: Sagen har ingen handicappolitiske konsekvenser. Økonomi og finansiering: Ved en kontraktforlængelse vil der ikke ske ændringer i afregningen med RenoNorden. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 46 23. ØU Flygtninge og boliger Sagsnr.: 14/1876 Resumé: Økonomiudvalget forelægges som planlagt en samlet boliganalyse på udvalgets møde i december. På samme møde forelægges et overblik over kommunale bygninger med afsæt i Økonomiudvalgets besigtigelsestur og mål om afhændelse af bygninger som et led i optimering og effektivisering af Lejre Kommunes realkapital. Situationen vedr. boliger til det stigende antal flygtninge er imidlertid så kritisk, at direktionen er nødt til at handle nu for at sikre boliger til de flygtninge, som nu løbende kommer til Lejre kommune. Der forelægges derfor i denne sag en kort orientering om situationen og anbefalinger til herognu tiltag. Dette følges op i december mødet med yderligere anbefalinger til mere langsigtede tiltag. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at Økonomiudvalget godkender at Lejre Kommune annoncerer efter lejeboliger, 2. at Økonomiudvalget godkender, at der etableres midlertidige boliger i de kommunale bygninger Søhus, Sandbechs Alle 1, Hvalsø og Remisen, Tølløsevej 3, Hvalsø. Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Tiltrådt med den tilføjelse, at Økonomiudvalget meddeler en anlægsbevilling på,6 mio. kr. som lånefinansieres, hvorfor sagen også forelægges Kommunalbestyrelsen Beslutning Kommunalbestyrelsen den 2411214: Økonomiudvalgets indstilling tiltrådt. Afbud: Birger Prahl (F) Thomas Stokholm (V) Sagsfremstilling: Flygtninge kvoten er fordoblet i kommune hen over de sidste 2 år, og det har resulteret i store udfordringer med at sikre boliger til flygtninge. Der kommer i disse måneder ekstraordinært mange flygtninge til kommunerne som følge af situationen i Syrien, jf. orienteringen til udvalget den 21. oktober 214. Kommunerne er i henhold til lovgivningen forpligtet til at skaffe boliger til flygtninge i integrationsperioden, som er på 3 år. Der har været placeret flygtninge i kommunens midlertidige boliger igennem en længere årrække, men desværre har der ikke været lavet aftale om midlertidig placering, hvorfor der bor flygtninge som har boet der ud over integrationsperioden. I perioder har dette være uproblematisk, fordi antallet af nytilkomne flygtninge har været lav. Men i de senere år, hvor den har været fordoblet, har det givet udfordringer. Der forelægges en samlet boliganalyse på udvalgets møde i december. Der er imidlertid behov for at gøre noget nu for at sikre midlertidige boliger til flygtninge

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 47 som kommer i december måned. Der er således brug for handling nu samtidig med, at de langsigtede løsninger i form af: almene boliger hvor kommunen ifølge lovgivningen har anvisningsret på 25% af boligerne, istandsættelse og energirenovering af kommunens eksisterende boliger og evt. køb af nye boliger, ombygning af relevante kommunale bygninger til boliger forberedes og gennemføres. De langsigtede løsninger forelægges sammen med boliganalysen på udvalgets møde i december. Tiltag nu Herognu anbefaler direktionen følgende tiltag: Annoncering via dagspressen og målrettet kontakt til de almene boligorganisationer og ejendomsmæglere efter lejeboliger til flygtninge. Midlertidig indretning af Søhus, Sandbechs Alle 1, Hvals og Remisen, Tølløsevej 3, Hvalsø. Begge steder forventes der midlertidigt at kunne være plads til min. 6 enlige. Bygningerne er aktuelt tomme, og ligger stationsnært. Forventede udgifter til den midlertidige indretning oplyses på mødet. Ovennævnte løsninger vil kunne gennemføres hurtigt og sikre en midlertidig kapacitet, mens de mere langsigtede løsninger bringes i orden. Perspektivering Regeringen har fremsat lovforslag om ændring af udlændingeloven. Lovforslaget indebærer, at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus til udlændinge, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en alvorlig situation i hjemlandet i forbindelse med væbnet konflikt f.eks. Forslaget betyder i korte træk, at denne gruppe af flygtninge: kan meddeles en 1årig midlertidigt opholdstilladelse uden at det giver ret til familiesammenføring af børn eller ægtefælle, efterfølgende skal søge opholdstilladelse hvert 2. år, lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er overstået, de første 5 år kan sendes hjem, uden at der tages højde for tilknytning til Danmark. Administrationens vurdering: Handicappolitik:

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 48 Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Udgifter til midlertidig indretning oplyses på mødet. Beslutningskompetence: Kommunalbestyrelsen

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 49 24. ØU Opfølgning på dagsordner som led i plan for øget kvalitet i politisk betjening november Sagsnr.: 14/627 Resumé: Som led i den af Kommunalbestyrelsen vedtagne plan for øget kvalitet i den politiske betjening vil der på samtlige udvalgsmøder blive fulgt systematisk op på udvalgsmedlemmernes vurderinger af sagsfremstillingerne på dagsordenen. Indstilling: Koncerndirektionen indstiller: 1. at udvalget giver sine kommentarer til sagsfremstillingerne. Beslutning Udvalget for Erhverv & Turisme den 311214: Drøftet. Beslutning Udvalget for Job & Arbejdsmarked den 311214: Resume opleves at være som en gentagelse af sagsfremstilling. Bør ændres. Beslutning Udvalget for Social, Sundhed & Ældre den 311214: Intet, udover at det bliver bedre og bedre. Afbud fra Ivan Mott (Ø) Beslutning Udvalget for Børn & Ungdom den 411214: Drøftet. Beslutning Udvalget for Teknik & Miljø den 511214: Temadrøftelser kunne godt beskrives lidt mere uddybende, og præsentationer må gerne eftersendes til udvalget. Beslutning Udvalget for Kultur & Fritid den 511214: Udvalget fremhæver, at kvaliteten af sager er blevet bedre. Afbud: Søren Bo Hansen (V) Beslutning Økonomiudvalget den 1811214: Drøftet. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen besluttede den 26. maj 214, at der skal arbejdes med en generel styrkelse af politiske dagsordener og beslutningsoplæg. For at sikre størst mulig kvalitet i arbejdet blev det besluttet at inddrage de politiske udvalg løbende og systematisk. Det betyder blandt andet, at de forskellige fagudvalg får mulighed for at kunne give løbende tilbagemeldinger på de sager, der har været behandlet på dagsordenen. Tilbagemeldingerne kan både indeholde kommentarer til de mere tekniske aspekter af en

Lejre Kommune Økonomiudvalget 1811214 Side 5 sag (længde, antal af bilag o. lign.) eller til de indholdsmæssige elementer (forståeligt sprogbrug, politisk handlerum o. lign.). Konkret kan udvalgsmedlemmerne vurdere sagerne ud fra om spørgsmål om: Er sagerne relevante for politisk behandling? Hvis nej hvilke er ikke relevante? Er der sager som er svære at forstå? Hvilke og hvorfor? Er der sager der indeholder overflødige bilag? Hvilke og hvorfor? Giver resuméet en relevant og enkel indføring i sagens substans? Er indstillingerne præcise, så det er klart, hvad udvalget skal beslutte eller tage til efterretning? Er der sager, hvor der mangler politiske handlemuligheder? Hvilke sager og hvad mangler? Herudover kan der naturligvis tilføjes andre kommentarer til sagerne generelt eller til en enkelt sag specifikt. Der vil løbende blive arbejdet med udvalgenes tilbagemeldinger, som inddrages i det administrative arbejde med at forbedre sagsfremstillingerne. Ved udgang af 214 vil der ske en samlet opsamling på tilbagemeldingerne. Administrationens vurdering: Handicappolitik: Sagen har ingen umiddelbare handicappolitiske perspektiver. Økonomi og finansiering: Beslutningskompetence: Fagudvalgene

Bilag: 2.3. Udkast vedtægtsændringer for ejerforening Solvang.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 111925/14

Side 1 Matr.nr. 9 Jenslev by, Rye samt ejerlejlighed nr. 1 og ejerlejlighed nr. 2 heraf. Anmelder: DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942 s.m.b.a. Finsensvej 33, 2 Frederiksberg tlf. 77 32 VEDTÆGTER for Ejerforeningen Solvang

Side 2 Navn, Værneting m.v. Side 3 Formål Side 3 Medlemskab side 4 Kapital Side 4 Bestyrelse Side 5 Tegningsregler Side 6 Administration Side 6 Budget, acontobetalinger og regnskab Side 7 Henlæggelser Side 8 Vedligeholdelse (udvendig og indvendig) Side 8 Elektricitet, vand og varmeforsyning Side 8 Revision Side 9 Fordelingstal og hæftelse Side 9 Ejerlejlighedernes omfang og benyttelse Side 1 Særskilt prioritering og ejendomsbeskatning Side 1 Forsikring Side 11 Fælles installationer, modernisering m.v. Side 11 Ændring af vedtægter Side 11 Tinglysning og påtaleret Side 12 Underskriftsforhold Side 12

Side 3 1 Navn, værneting m.v. Foreningens navn er Ejerforeningen Solvang. Foreningens hjemsted er den til enhver tid værende forretningsførers forretningssted. jf. 7. Foreningen omfatter: Ejerlejlighed nr. 1 af matr.nr. 9 Jenslev by, Rye, indeholdende 3 ældreboliger med et samlet fordelingstal på 69,8 % i forhold til 1. Og ejerlejlighed nr. 2 af matr.nr. 9 Jenslev by, Rye, indeholdende servicearealer med et samlet fordelingstal på 3,2 %. Der henvises i den forbindelse til anmeldelse af og fortegnelse over ejerlejlighederne udarbejdet af Landinspektørfirmaet, J.P. Nissen, Skomagergade, 4 Roskilde. Fordelingstallet fastsættes endeligt i overensstemmelse med landinspektørfirmaets endelige opmåling af ejerlejlighedernes bruttoetagearealer. Foreningen ved dens bestyrelse er rette procespart for alle fælles rettigheder og forpligtelser. Retten i Roskilde skal være værneting for alle tvistigheder i ejerlejlighedsanliggender mellem lejlighedsejerne indbyrdes og foreningen af lejlighedsejerne. Foreningens formål er: 2 Formål at at at varetage medlemmernes økonomiske og andre interesser over for tredjemand som lejlighedsejere i ejendommen matr.nr. 9 Jenslev by, Rye. regulere forholdet indbyrdes mellem medlemmerne i spørgsmål vedrørende ejendommens fællesanliggender. forestå administrationen af nævnte ejendoms fællesanliggender. alt i overensstemmelse med nærværende vedtægter.

Side 4 3 Medlemskab Enhver lejlighedsejer er pligtig at være medlem af foreningen, og medlemskabet af foreningen og ejendomsretten til den pågældende ejerlejlighed skal stedse være samhørende. Ved eventuelt salg indtræder den nye ejer ved underskrift af ubetinget slutseddel i den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor foreningen, også med hensyn til eventuelle restancer. Den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor ejerforeningen er først ophørt, når endeligt skøde foreligger tinglyst uden præjudicerende retsanmærkninger samt meddelelse om ejerskiftet er kommet frem til foreningens administrator og den nye ejer har forpligtet sig i henhold til det nedenfor nævnte ejerpantebrev. Samtidig hermed ophører den tidligere ejers rettigheder og forpligtelser overfor ejerforeningen. Refusionsopgørelse mellem den tidligere og den nye ejer er foreningen uvedkommende. Den til enhver tid værende ejer af ejerlejlighed nr. 2 dog bortset fra hvis ejeren er en afdeling under LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab eller ejet af Lejre Kommune er ligeledes forpligtet til forud for al pantegæld at stille fuld sikkerhed i form af ejerpantebrev i ejerlejligheden af størrelse svarende til et års andel i ejerforeningsbidrag for ejerens forpligtelser over for ejerforeningen. Bestyrelsen for ejerforeningen kan beslutte, at sikkerhedsstillelsen skal forhøjes, såfremt dette skønnes nødvendigt. Sikkerhedsstillelsen skal til enhver tid opfylde de krav herom, som måtte blive stillet af Lejre Kommune/Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i forbindelse med, at der er tale om et blandet byggeri med ældreboliger og erhverv. Ejerpantebrevet henlægges som håndpant hos foreningens administrator. 4 Kapital Foreningen skal bortset fra en rimelig driftskapital ikke oparbejde nogen formue. Foreningen skal af medlemmerne alene opkræve sådanne bidrag, som er fornødne for ejendommens drift, herunder bidrag til planlagt vedligeholdelse og fornyelse, jfr. 9.

Side 5 Foreningens kontante midler skal være anbragt i et pengeinstitut. Administrator skal til enhver tid sørge for at minimere mellemregningen med ejerforeningen. 5 Bestyrelse Bestyrelsen består af 3 medlemmer, 1 medlem vælges af og iblandt den til enhver tid siddende selskabsbestyrelse for LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab. 1 medlem er den til enhver tid siddende formand for afdelingsbestyrelsen i LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab, afdeling Solvang. Hvis der ikke er valgt en afdelingsbestyrelse eller afdelingsbestyrelsens ikke udnytter denne ret, udpeger selskabsbestyrelsen for LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab 1 medlem til bestyrelsen. Lejeren af servicearealerne kan udpege en repræsentant til bestyrelsen. Hvis lejer ikke ønsker at udnytte denne ret, udpeger bestyrelsen for Lejre Bramsnæs almennyttige Boligselskab af sin midte, en repræsentant til bestyrelsen. Formanden er det af selskabsbestyrelsen for LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab valgte medlem. Bestyrelsen afgår hvert år. Bestyrelsesmødet er foreningens højeste myndighed. Bestyrelsesmødet afholdes mindst 1 gang om året i juni måned, og indkaldes af forretningsføreren med 4 ugers skriftligt varsel. Bestyrelsens medlemmer kan med en begrundet dagsorden til enhver tid begære, at der indkaldes og afholdes bestyrelsesmøde. Dagsorden for bestyrelsesmødet skal mindst indeholde følgende punkter: 1. Aflæggelse af årsberetning for det senest forløbne år og forelæggelse af regnskab til godkendelse 2. Forelæggelse af budget til godkendelse for det kommende år 3. Indkomne forslag 4. Konstituering af ny bestyrelse

Side 6 5. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på bestyrelsesmødet, skal være formanden og/eller administrator i hænde senest 14 dage før mødets afholdelse. Forslag, der skal behandles på bestyrelsesmødet, skal være bestyrelsesmedlemmerne i hænde senest 8 dage før mødet. Ekstraordinært bestyrelsesmøde afholdes, når det skriftligt begæres af et bestyrelsesmedlem, forretningsføreren eller når det er vedtaget på et tidligere bestyrelsesmøde. Indkaldelse til ekstraordinært bestyrelsesmøde skal ske med 14 dages varsel. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når to medlemmer af bestyrelsen er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Står stemmerne lige, er forslaget bortfaldet. Bestyrelsen kan ved særlige emner beslutte, at den kun er beslutningsdygtig, når hele bestyrelsen er samlet. Beslutningen føres til protokol. Bestyrelsen kan ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv. I en af bestyrelsen autoriseret protokol optages en kort beretning om forhandlingerne. Beretningen underskrives af formanden. 6 Tegningsregler Foreningen forpligtes ved underskift af formanden og yderligere 1 medlem af bestyrelsen. Bestyrelsen meddeler forretningsføreren sædvanlig administrationsfuldmagt. 7 Administration Som administrator er antaget DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab, Finsensvej 33, 2 Frederiksberg. Ejeren af ejerlejlighed nr. 1 betaler et årligt administrationshonorar svarende til det sædvanlige administrationshonorar for en almen boligafdeling.

Side 7 Ejeren af ejerlejlighed nr. 2 betaler et årligt administrationshonorar, der i prisniveau pr. den 1. januar 213 udgør kr. 66.22,. Ovennævnte honorarer reguleres årligt i overensstemmelse med udviklingen i lønstatistik for funktionærer fra Danmarks Statistik. Første regulering vil ske pr. 1. januar 214. Ejeren af ejerlejlighed nr. 1 og 2 betaler for revision af de respektive afdelingers regnskab efter regning. Ejeren af ejerlejlighed nr. 1 og 2 betaler for revision af ejerforeningens regnskab i henhold til fordelingsnøglen efter regning. Ejeren af ejerlejlighed nr. 2 kan ved indgåelse af en udlejningsaftale overlade sine økonomiske forpligtelser over for ejerforeningen til en lejer. 8 Budget, acontobetalinger og regnskab Ejerforeningen udarbejder budget og regnskab til forelæggelse og godkendelse af bestyrelsen. Det vedtagne regnskab underskrives af bestyrelsen og påtegnes af revisor. Ejerforeningen afholder alle fælles udgifter til administration af ejendommen til løbende vedligeholdelse og renholdelse af fællesområder, udearealer og tekniske installationer samt planlagt vedligeholdelse og fornyelse. Hertil kommer udgifter til ejendomsfunktionær, el, varme, varmt og koldt vand, renovation, forsikringer og lignende i det omfang, der er tale om fællesudgifter. Ejendommen og udearealer skal til enhver tid fremstå i vel vedligeholdt stand. Alle udgifter og omkostninger fordeles i henhold til de tinglyste fordelingstal, jf. 13 med mindre andet følger af nærværende vedtægt. Hver lejlighedsejer overfører månedsvis forud hver den 1. i måneden det i budgettet fastsatte acontobeløb til afholdelse af fællesudgifter. Ved forsinket betaling efter den 5. i måneden påløber morarente, svarende til diskontoen plus 6 % fra forfaldsdag at regne. Overskud/underskud i henhold til det godkendte og reviderede regnskab afregnes af de respektive ejere senest 1 måned efter godkendelse. Såfremt betaling finder sted senere end 14 dage efter forfald, betales gebyr svarende til reglen i Lov om leje 93, stk. 2.

Side 8 Regnskabsår for fællesudgifter er fra 1. januar til 31. december. Regnskabsåret skal til enhver tid følge regnskabsåret for LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab. Første regnskabsår dækker perioden fra foreningens stiftelse til 3. juni 23. 9 Henlæggelser 1. Ejerforeningens budget udarbejdes på baggrund af en 1årig vedligeholdelses og fornyelsesplan for ejerforeningen efter de for almene boligselskaber gældende regler. 2. Hver lejlighedsejer er forpligtet til særskilt at indbetale til planlagt og periodisk vedligeholdelse i henhold til ejerforeningens langtidsbudget efter Lov om almene boliger m.v.. Afdelingernes indbetaling til ejerforeningen fastsættes på baggrund af den i 13 fastsatte fordelingsnøgle. 3. Ejerforeningens bestyrelse kan beslutte, at der foretages ekstraordinære henlæggelser. Udgiften fordeles på baggrund af vedtagne fordelingsnøgle. 4. Der kan henlægges til andre tekniske installationer efter samme princip som ovenstående. 1 Vedligeholdelse (udvendig og indvendig) 1. Den fælles vedligeholdelse omfatter facader, fundamenter, tagkonstruktioner, taghætter og skotrender, tagrender og nedløbsrør, facadebeklædning, tagbeklædning, faldstammer (afløb), forsyningsledninger for varme, vand, kloak og brønde samt hegn og beplantninger, udearealer, fælles belysning og grønne områder. 2. Indvendig vedligeholdelse af den enkelte ejerlejlighed tillige med forgreninger fra forsynings og afløbsledninger påhviler alene ejeren af denne. 11 Elektricitet, vand og varmeforsyning Forbrug af el, koldt og varmt vand og varme betales i henhold til fordelingstal.

Side 9 12 Revision Foreningens regnskab revideres af den statsautoriserede revisor, der er valgt til at revidere LejreBramsnæs almennyttige Boligselskabs regnskab. Revisor har adgang til at efterse alle for fællesskabet omhandlende regnskabsbøger og kan fordre enhver oplysning, som han finder af betydning for udførelsen af sit hverv. Der føres revisionsprotokol. I forbindelse med sin beretning om revision af årsregnskabet, skal revisor angive, hvorvidt forretningsgangen har været betryggende. Hver gang indførelse i revisionsprotokollen er sket, skal den fremlægges på førstkommende bestyrelsesmøde, og de tilstedeværende beslutningsdygtige medlemmer af bestyrelsen skal ved deres underskrift bekræfte, at de har gjort sig bekendt med indførelsen. 13 Fordelingstal og hæftelse Til ejerlejlighed er knyttet følgende fordelingstal: ejerlejlighed nr. 1: 69,8/1 ejerlejlighed nr. 2: 3,2/1 På grundlag af disse fordelingstal beregnes de enkelte ejerlejligheders forholdsmæssige andele i foreningens fælles rettigheder og forpligtelser. Taler særlige forhold herfor, kan bestyrelsen foretage nødvendige korrektioner i de enkelte ejeres fordelingstal. For foreningens forpligtelser hæfter ejerforeningens formue.

Side 1 14 Ejerlejlighedernes omfang og benyttelse En ejerlejlighed omfatter det areal, som er tilgængelig gennem lejlighedens hovedindgangsdøre, med ydermur og mur mod fællesarealer samt halvdelen af nabomur, således som det er beskrevet i anmeldelse til tinglysning og det hermed fulgte kort over den pågældende ejerlejlighed. Derudover er der til enhver lejlighed knyttet en andel af foreningens og ejendommens fælles rettigheder og forpligtelser. Enhver ejerlejlighedsejer har brugsret (herunder ret til ændring, modernisering og forbedring). Ejeren og/eller lejeren af ejerlejlighed nr. 2 har ret til skiltning og udsmykning af den del af facaden, der naturligt henligger til lejligheden, efter forudgående godkendelse af bestyrelsen. Ændringer af fællesanlæg må ikke foretages uden forudgående tilladelse fra bestyrelsen. Ændringerne betales af ejerlejlighedsejeren alene. Brugs og udlejningsret skal udøves med behørig hensyntagen til de øvrige ejere og beboere i ejendommen og i henhold til den husorden, som bestyrelsen til enhver tid måtte fastsætte. Hver ejerlejlighedsejer er pligtig til at indhente de nødvendige tilladelser fra bygnings og andre offentlige myndigheder i alle tilfælde, hvor en sådan er påkrævet, og tilsende administrator kopi af bygge og ibrugstagningstilladelse. Fælleslån kan ikke stiftes. 15 Særskilt prioritering og ejendomsbeskatning Når hver enkelt ejerlejlighed er selvstændigt vurderet af det offentlige og selvstændigt ansat til ejendomsskat mv., påhviler enhver herfra hidrørende forpligtelse de respektive ejere. Indtil dette tidspunkt betaler hver ejer en forholdsmæssig andel af de nævnte beløb beregnet af administrator efter fordelingstal. Ejendomsskatter og offentlige afgifter, der pålignes ejerforeningen, afholdes af denne, og opkræves hos de enkelte ejere efter fordelingstal, jf. 13.

Side 11 16 Forsikring Ejerforeningen tegner forsikringer som følger: Bygningsbrand Anden bygningsbeskadigelse Angreb af svamp og insekt Husejeransvar Herudover kan ejerforeningen om nødvendigt tegne forsikringer for andre fælles anliggender såsom arbejdsskadeforsikring samt kasko på selvkørende maskiner. Udgifterne hertil afholdes af ejerforeningen og fordeles efter fordelingstal. Skader som omfattes af de af ejerforeningen tegnede forsikringer skal anmeldes til forretningsføreren. Hver ejerlejlighedsejer kan selv tegne en glasforsikring og øvrige forsikringer for sin ejerlejlighed. 17 Fælles installationer, modernisering m.m. Enhver lejlighedsejer er pligtig at medvirke til at betale en andel af større fælles anlægs og driftsudgifter ved moderniseringer og nyinstallationer m.m. i forhold til fordelingstal. Udgifter, der alene knytter sig til ejerlejlighed nr. 1 betales af denne, og udgifter der alene knytter sig til ejerlejlighed nr. 2 betales af denne. Udgifter knyttet til begge ejerlejligheder fordeles efter fordelingstal jf. 13. 18 Ændringer af vedtægter Ændringer af bestemmelserne i nærværende vedtægter kan kun ske ved, at en enig bestyrelse tiltræder ændringen, dog skal ejerne af ejerlejlighederne altid respektere ændringer i vedtægterne som følge af myndighedspålæg eller ændringer i de for almene boligorganisationer gældende regler. Vedtægter og vedtægtsændringer skal godkendes af Lejre Kommune.

Side 12 19 Tinglysning og påtaleret Nærværende vedtægter begæres tinglyst som servitutstiftende på mart.nr. 9 Jenslev by, Rye og samtlige ejerlejligheder, som gensidigt berettigende og bebyrdende deklaration. Deklarationerne respekterer lån i forbindelse med byggeriet og dettes endelige finansiering. Påtaleberettiget er foreningen ved dens bestyrelse og enhver lejlighedsejer. Med hensyn til de ejendommen påhvilende prioriteter, byrder, rettigheder og forpligtelser henvises til ejendommens blad i tingbogen. Som fremtidig ejer af ejerlejlighed nr. 1: Lejre, den LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab, afdeling Solvang Annie Vinther Madsen, formand Som fremtidig ejer af ejerlejlighed nr. 2: Lejre, den LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab, LejreBramsnæs almennyttige Boligselskab Lejre afdeling Solvang Servicearealer Annie Vinther Madsen, formand Helge Brøsch, næstformand Helge Brøsch, næstformand I henhold til vedtægternes 6, 2. afsnit. DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942 s.m.b.a. I henhold til vedtægternes 6, 2. afsnit. DAB, Dansk almennyttigt Boligselskab af 1942 s.m.b.a. For Lejre Kommune Lejre, den For Lejre Kommune Lejre, den Stempel og underskrift Stempel og underskrift

Bilag: 2.2. Beregningsgrundlag potentiale ved lavere sygefravær.xlsx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 111488/14

fuldtidsbeskæftigede 213 Lejre Hele landet Regionen sygefraværsdage pr fuldtidsbeskæftigede 13,6 12, 12,8 Forskel i antal sygefraværsdage pr medarb. 1,6,8 Fuldtidsbeskæftigede i alt 213 1.751,7 Gennemsnitlig timepris Lejre 213 24,5 Potentiale dage (forskel dage x fuldtidsbesk) 2.83 1.41 Potentiale timer (forskel i dage x 7,5) 21.2 1.51 Potentiale kr (timer x timepris) 5.55.46 2.527.73 Potentialew normering (v. 1664 timer) 12,6 6,3

Lemvig 8,8 4,8 8.48 63.61 15.166.219 37,9

Bilag: 2.1. Analyse af sygefraværet i Lejre Kommune1.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 114693/14

141214 Analyse af sygefraværet i Lejre Kommune Mikkel Solgaard BojsenMøller LEJRE KOMMUNE

Indhold 1 Indledning... 2 2 Metode og datagrundlag... 2 3 Resume... 4 4 Data... 6 4.1 Figur 1: Udvikling i sygefravær på tværs af sektorer 27212... 6 4.2 Figur 2: Udviklingen i kommunernes sygefravær fordelt på regioner 27213... 6 4.3 Figur 3: Samlet oversigt over antal sygefraværsdage pr medarbejder 27213... 7 4.4 Figur 4: Udvikling i antal sygefraværsperioder pr. medarbejder 27213... 7 4.5 Figur 5: Kortlangtidssygefravær 213... 8 4.6 Figur 6: Sygedage pr medarbejder fordelt på alder i 213... 8 4.7 Figur 7: Andel ansatte pr aldersgruppe i Lejre Kommune i 213... 9 4.8 Figur 8: Sygefravær pr medarbejder fordelt på køn i 213... 9 4.9 Figur 9: Kønsfordelingen blandt alle ansatte i 213... 1 4.1 Figur 1: Andele medarbejdere på udvalgte overenskomstområder... 1 4.11 Figur 11: Sygedage pr. medarbejder i 213 fordelt på udvalgte overenskomstområde... 11 4.12 Figur 12: Udviklingen på overenskomstområdet: Lærere mf i folkeskole og spec.und... 11 4.13 Figur 13: Udviklingen på overenskomstområdet: Daginstitutions, klub og SFO området... 12 4.14 Figur 14: Udviklingen på overenskomstområdet: Pædagogmedhjælpere og assistenter... 12 4.15 Figur 15: Udviklingen på overenskomstområdet: Dagplejere... 13 4.16 Figur 16: Udviklingen på overenskomstområdet: Syge og sundhedsplejersker... 13 4.17 Figur 17: Udviklingen på overenskomstområdet: Social og sundhedspersonale... 14 4.18 Figur 18: Udviklingen på overenskomstområdet: Kontor og IT... 14 4.19 Figur 19: Udviklingen på overenskomstområdet: Akademikere... 15 4.2 Figur 2: Udviklingen på overenskomstområdet: Rengøring... 15 4.21 Figur 21: Sygefravær og langtidsraske jansep. 214 fordelt pr center... 16 4.22 Figur 22: Center for Ejendomme & Trafik... 16 4.23 Figur 23: Center for Byg & Miljø... 17 4.24 Figur 24: Center for Kultur & Fritid... 17 4.25 Figur 25: Center for Dagtilbud... 18 4.26 Figur 26: Center for Skoletilbud... 18 4.27 Figur 27: Jobcenter... 19 4.28 Figur 28: Center for Social & Familie... 19 4.29 Figur 29: Center for Velfærd & Omsorg... 2 4.3 Figur 3: Koncernøkonomi & Analyse... 21 4.31 Figur 31: Koncernsekretariat & Udvikling... 21 1

1 Indledning Sygefravær har med Fokus 214 været udset som et særligt indsatsområde i 214, hvor der bl.a. er arbejdet med implementering af nyt løn og økonomisystem, udvikling af et særskilt personalesite om relevant og tilgængelig viden, forberedelse af særlig indsats om øget social kapital samt udarbejdelse af sygefraværsrapportskabeloner til fremadrettet monitorering lokalt på hver enkelt arbejdsplads. Nærværende analyse af sygefraværet i Lejre Kommune forelægges Økonomiudvalget med henblik på at fremlægge fakta om hvad vi ved om sygefraværet i dag. Tallene har været præsenteret for Hovedudvalget, ledere, TR er og AMR er på et fællesmøde den 9. oktober 214. Analysen er således tiltænkt som grundlag for drøftelser af, hvad vi kan gøre for at nedbringe sygefraværet og øge nærværet samt hvilke samlede og differentierede mål, vi ønsker at opstille som forpligtende pejlemærker for om vi vil lykkes med indsatserne. Analysen kan ikke give svar på, hvorfor sygefraværet er, som det er. Analysen indeholder foruden denne indledning et afsnit om metode og datagrundlag, hvor der redegøres nærmere for definitioner, datagrundlag og metodevalg. Afsnittet bidrager dermed med vigtig viden om, hvad der sammenlignes, hvad udsagnskraften af analysen er og også hvad analysen ikke omfatter. Herefter sammenfattes hovedperspektiverne af analysen i resuméafsnittet, hvor de mest signifikante observationer trækkes op først og hvor de forskellige kendetegn ved sygefraværet i Lejre Kommune efterfølgende analyseres. I afsnit 4 vises diagrammer over de forskellige karakteristika og tendenser ved sygefraværet, som resumeafsnittet bygger på. 2 Metode og datagrundlag Analysen af sygefravær er alene en analyse af fravær på grund af medarbejderes egen sygdom og ikke øvrigt fravær, som fx barns sygdom, barselsorlov eller andet. Med begrebet medarbejdere menes alle ansatte, ledere og medarbejdere herunder elever og medarbejdere ansat på særlige vilkår, fleksjobbere og ansatte i løntilskud. Analysen af sygefravær bygger hovedsageligt på to datakilder. Dels de sygefraværsdata, der via kommunens fraværssystem indberettes til KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) omhandlende sygefravær fra 27213, dels sygefravær registreret i kommunens nye løn og økonomisystemet KMD OPUS vedr. perioden fra januar til og med september 214. Sygefraværet i 213 benyttes til belysning af det samlede sygefravær og dets struktur i form af alder, køn, sygefraværsperioder og kort og langtidssygefravær. Sygefraværet i peioden 27 til 213 benyttes til at belyse udviklingstendenserne og se mønstre hvor sygefraværet i 214 benyttes til at vurdere om de tendenser, der kan spores fra 27 til 213 ser ud til fortsætte. Data fra KRL belyser sygefravær totalt for Lejre Kommune som helhed og for forskellige overenskomstområder men ikke for de enkelte arbejdspladser, virksomheder og centre, da KRL sammenligner data på tværs af kommuner og regioner, uanset forskellige organiseringer. Data fra KRL benyttes til at fastslå det faktiske sygefravær i Lejre Kommune, udviklingstendenserne samt til sammenligninger med kommunerne i region Sjælland samt kommunerne under et på landsplan. Sygefraværet mellem forskellige faggrupper varierer i Lejre og på landsplan. Derfor sammenlignes sygefraværet for udvalgte overenskomstområder med gennemsnit for sygefraværet for eget 2

overenskomstområde for kommunerne i regionen og på landsplan. De 9 overenskomstområder, der belyses særskilt er udvalgt efter at sygefraværsdata kan følges i hele perioden fra 27 til 213 og efter størrelse, hvor de udvalgte overenskomstområder alle har mere end 5 ansatte i Lejre Kommune. Data fra KMD OPUS viser fravær og sygefravær pr. arbejdsplads, virksomhed og center. Data fra KMD OPUS vedr. 214 er blevet forelagt kommunens personaleansvarlige ledere, så åbenlyse fejl vedr. fx medarbejderindplaceringer og indberettede start og sluttidspunkter for sygefravær har kunnet tilrettes. Det kan dog fortsat forekomme fejl i datamaterialet, som ikke er blevet opdaget eller ikke er blevet tilrettet. På det punkt er sygefraværsstatistikkerne for Lejre Kommune ikke anerlededes end for øvrige kommuner og organisationer de er aldrig bedre end de registreringer, der indberettes. Fraværet af systematiske og tilgængelige sygefraværsoversigter tilpasset de faktiske organisatoriske enheder kan have haft betydning for, at systematiske fejlregistreringer tilbage i tid har været sværere at opfange og tilrette, men der er ikke meldinger om, at det skulle være tilfældet. Data om sygefravær i perioden 27213 kan ikke direkte sammenlignes med data fra 214, men kan omregnes, så sammenligning bliver mulig. Analysen af sygefraværet i Lejre Kommune gør brug af gældende praksis for begreber og definitioner, sådan som det eksempelvis også anvendes af KL. Det indebærer, at analysen som udgangspunkt benytter antal sygefraværsdage i betydningen dagsværk eller arbejdsdage pr. medarbejder. Arbejdsdage er foretrukket frem for kalenderdage, der udover arbejdsdage også omfatter søn og helligdage, idet arbejdsdage nemmere kan anskueliggøre det ressourcetab, som sygefraværet også indebærer. Endvidere omregnes antallet af medarbejdere til antal fuldtidsbeskæftigede, så sammenligninger på tværs af kommuner og på tværs af centre i Lejre Kommune tager højde for brug af deltidsbeskæftigede. Deltidssygefravær registreres som sygefravær og omregnes til hele sygefraværsdage. I kommunens løn og økonomisystem anvendes som udgangspunkt sygefravær pr. medarbejder i betydningen pr. hoved, da fokus her er på det faktiske sygefravær og nærvær hos hver enkelt medarbejder. Tallene for 214 vil dog i resuméafsnittet være omregnet, så det kan sammenholdes med tallene fra 27 til 213. Da det samlede antal fuldtidsbeskæftigede dagsværk for 214 endnu ikke foreligger, er tallet for 213 anvendt til beregning af sygedage pr fuldtidsbeskæftiget medarbejder. Der vil fremadrettet også blive udarbejdet rapporter fra løn og økonomisystemet med sygefravær pr. fuldtidsbeskæftigede til brug for løbende sammenligninger og analyser. Tallene fra 214 vedr. kommunens centre og underliggende organisation vil i afsnit 4 blive vist som antal sygefraværsdage pr medarbejder (hoved). Løn og økonomisystemet er opdateret i forhold til centrenes aktuelle organisering. Der vil i enkelte tilfælde være data for underliggende afdelinger og teams, der ikke afspejler organisationen, som den ser 1. oktober 214, hvilket skyldes hensyn til opgørelser af lønforbrug pr. center, der risikerer, at blive berørt, hvis der foretages ændrede indplaceringer tilbage i tiden. Sygefraværsrapporterne vil fra 215 være fuldt opdateret i forhold til organisationsenhederne. Til at anskueliggøre potentialet ved et øget nærvær og reduceret sygefravær sammenholdes sygefravær i Lejre Kommune med det gennemsnitlige sygefravær for kommunerne i regionen, på landsplan samt kommunen med det laveste sygefravær. Til at anskueliggøre omkostningerne ved sygefravær anvendes en gennemsnitlig timeløn på 24,5 kr., der er fundet ved at tage den gennemsnitlige løn for alle ansatte i Lejre i december 213 omregnet til helår og divideret med en årsnorm på 1664 timer, der også benyttes af KL. Normtallet på 1664 timer skyldes at sygefraværet er opgjort som faktiske arbejdsdage. 3

3 Resume Samlet set viser analysen, at sygefraværet i Lejre Kommune som helhed fra 27 til 213 ligger højt i forhold til kommunerne i regionen og på landsplan og det udviser samtidig en kraftigere stigende tendens end på landsplan og i regionen og for staten, regionerne og private virksomheder. Udviklingen i sygefraværet har udvist markante udsving mellem årene, men der er ikke umiddelbart noget i tallene, der forklarer hvorfor sygefraværet i Lejre Kommune skulle være højere end i andre kommuner og hvorfor det udviser en stærkere stigning end i andre kommuner. Kommunerne under et, regionerne, staten og den private sektor har alle haft et fald i sygefraværet fra 27 til 212 med en lille stigning i 213, der dog stadig efterlader sektorerne med et lavere sygefravær i 213 end i 27. I Lejre Kommune var det gennemsnitlige antal sygefraværsdage pr medarbejder i 213 på 13,6 dage og dermed højere end i 27, hvor det lå på 12,7 dage pr medarbejder. Og de foreløbige tal for 214 viser, at tendensen fortsat er stigende. Sygefraværet de første 9 måneder i 214 er således 11,7 dage pr. medarbejder hvilket svarer til 15,5 sygedage pr medarbejder tendensen fra de første 9 måneder fremskrives til resten af 214. Kommunerne i Region Sjælland har i 213 med 12,8 sygedage pr medarbejdere det højeste sygefravær i forhold til kommuner i de øvrige regioner og Lejre Kommunes sygefravær er højere end gennemsnittet for region Sjælland. Sygefraværet i Lejre er i 213 kendetegnet ved at være højere end i regionen og på landsplan i forhold til kortvarigt sygefravær på mellem 2 og 14 dage og meget langvarigt sygefravær på over 12 dage. Og antallet af sygeperioder pr medarbejder er i 213 højere end i kommunerne. Lejreansatte var altså i 213 både mere syge i forhold til antal dage og hyppigere syge i forhold til antal perioder. Hverken køns eller aldersfordelingen i Lejre Kommune i forhold til i regionen eller på landsplan kan forklare det højere sygefravær. Kvindelige ansatte i kommunerne har gennemsnitligt mere sygefravær end mandlige ansatte og det er også tilfældet i Lejre. Kønsfordelingen blandt alle ansatte i Lejre er 8% kvinder, hvilket et lidt højere i forhold til fordelingen i regionen og på landsplan, men det er både kvinder og mænd i Lejre, der har højere sygefravær end i regionen og på landsplan. På landsplan og i regionen er det de 229 årige, der har mest sygefravær, mens det i Lejre er de 449 årige, der skiller sig med mest sygefravær efterfulgt af de 559 årige. Det er samtidig de to største aldersgrupper i Lejre Kommune, hvor aldersgrupperne tilsammen udgør mere end 6% af alle ansatte i kommunen. Det høje gennemsnitlige sygefravær dækker over betydelige forskelle mellem de forskellige overenskomstområder og centre og virksomheder. Blandt de 9 udvalgte overenskomstområder har rengøringsassistenter flest sygedage pr medarbejder efterfulgt af social og sundhedspersonale, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter samt lærere. Og ser man på forskellene mellem overenskomstgruppernes sygefravær i Lejre og i regionen og på landsplan, skiller især lærerne og kontor og IT personale sig ud med betydeligt højere sygefravær i Lejre Kommune, hvilket i lidt mindre grad også gælder rengøringsassistenter samt syge og sundhedsplejersker. 4

Ligesom der er betydelige forskelle mellem overenskomstområderne, er der også mellem og indenfor de forskellige centre markante forskelle. Center for Skoletilbud har i de første 9 måneder i 214 det højeste sygefravær pr medarbejder efterfulgt af Center for Social & Familie, Center for Ejendomme & Trafik og Center for Dagtilbud. Inden for centrene er der også betydelige udsving for de første 9 måneder af 214, hvor fx skolen med højest sygefravær i snit har 9,3 sygedage pr medarbejder mere end skolen med lavest sygefravær. Tilsvarende har det dagtilbudsområde med højst sygefravær i snit 8,9 sygefraværsdage mere i forhold til dagtilbudsområdeområdet med mindst sygefravær. Center for Kultur & Fritid, Center for Dagtilbud og Center for Ejendomme & Trafik har det højeste gennemsnitlige længde pr sygefraværsperiode blandt centrene, hvilket indikerer, at de er blandt de hårdest ramte af langtidssygefravær. Det viser sig også ved at Center for Kultur & Fritid har et relativt lavt sygefravær sammenlignet med andre centre, og samtidigt den højeste andel langtidsraske i betydningen andel af medarbejdere, der i 214 ikke har haft en sygedag. Center for Byg & Miljø har det laveste sygefravær, men også den laveste andel langtidsraske, hvilket viser, at der er mange medarbejdere i centret, der har været ramt af sygdom i de første 9 måneder af 214, men at de i høj grad har haft meget korte sygefraværsperioder. Opsummerende viser sygefraværsanalysen, at sygefraværet i Lejre Kommune er højt og stigende både for kort og langtidssygefravær, at køn og alder ikke alene kan forklare forskellene, at der er overenskomstområder, hvor ansatte i Lejre har markant højere sygefravær end øvrige kommuner og at på de overenskomstområder, hvor ansatte i Lejre har haft lavere sygefravær, er det stigende. De foreløbige tal for 214 viser endvidere, at der er store forskelle mellem centrene både ift kort og langtidssygefravær og i forhold til andele langtidsraske (i betydningen ansatte, der ikke har været ramt af sygdom) samt ikke mindst, at der inden for centrene er markante forskelle mellem de underliggende enheder også for skoler og dagtilbudsområder, som er umiddelbart sammenlignelige. Der er med andre ord et stærkt incitament for at øge nærværet og nedbringe sygefraværet. Hvis det med udgangspunkt i tallene for 213 eksempelvis vil lykkes at nedbringe sygefraværet til niveauet for kommunerne i regionen vil der være et potentiale på ca. 1.44 dage svarende til ca. 2,6 mio. kr. Hvis Lejre Kommunes sygefravær kan nedbringes til niveauet for kommunerne på landsplan vil potentialet være 2.73 dage svarende til ca. 5 mio. kr. Og hvis sygefraværet i Lejre Kommune når ned på 8,8 sygefraværsdage pr medarbejder som i Lemvig Kommune i 213 er potentialet ca. 8.4 dage svarende til over 15 mio. kr. Dertil kan lægges øvrige positive afledte effekter ved et større nærvær, så som bedre kvalitet for borgerne, øget arbejdsglæde og medarbejdersundhed og færre udgifter til vikarer og sygedagpenge for at nævne nogle. Desværre ser sygefraværstallene for de første 9 måneder af 214 ud til at være stigende hvilket kalder på et stærkt fokus fra politisk side, fra ledelsen og MED systemet og indikerer at der er behov for en flerefacetteret vedvarende indsats. 5

4 Data I nærværende afsnit præsenteres figurer, der anskueliggør de data, som er anvendt i sygefraværsanalysen og som er fremhævet i afsnittet ovenfor. 4.1 Figur 1: Udvikling i sygefravær på tværs af sektorer 27212 4.2 Figur 2: Udviklingen i kommunernes sygefravær fordelt på regioner 27213 17, 15, 13, 11, 9, 7, 5, Nordjylland Midtjylland Sydjylland 27 28 29 21 211 212 213 6

4.3 Figur 3: Samlet oversigt over antal sygefraværsdage pr medarbejder 27213 21, 19, 17, 15, 13, 11, 9, 7, 5, 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Kommune Regionen Hele landet 4.4 Figur 4: Udvikling i antal sygefraværsperioder pr. medarbejder 27213 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 7

4.5 Figur 5: Kortlangtidssygefravær 213 Sygedage pr medarbejder 5, 4,5 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Kalenderdage Lejre Regionen Hele landet 4.6 Figur 6: Sygedage pr medarbejder fordelt på alder i 213 18, 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, < 2 229 339 449 559 669 779 Lejre Regionen Hele landet 8

4.7 Figur 7: Andel ansatte pr aldersgruppe i Lejre Kommune i 213 35 3 25 2 15 1 5 < 2 229 339 449 559 669 779 Lejre Regionen Hele landet 4.8 Figur 8: Sygefravær pr medarbejder fordelt på køn i 213 16, 14, 12, 1, 8, 6, 4, 2,, Lejre Regionen Landet Kvinder Mænd 9

4.9 Figur 9: Kønsfordelingen blandt alle ansatte i 213 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% %,2,22,23,8,78,77 Lejre Regionen Hele landet Kvinder Mænd 4.1 Figur 1: Andele medarbejdere på udvalgte overenskomstområder Andele af samlet antal ansatte Hele landet Regionen Lejre Lærere m.fl. i folkesk. og spec.underv. 13,3 13,6 14,4 Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 11,1 1,7 11,6 Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter 5,5 5,6 7,2 Dagplejere 3,4 3,2 5,4 Social og sundhedspersonale 18,5 18,9 19, Syge og sundhedsplejersker 5,6 5, 4,4 Akademikere, KL 4,2 3,6 4,7 Kontor og EDB personale 9,3 1, 8, Rengøringsassistenter, KL 1,3 1,5 3,1 Øvrige 27,7 27,9 22,1 I alt 1, 1, 1, 1

4.11 Figur 11: Sygedage pr. medarbejder i 213 fordelt på udvalgte overenskomstområde 18 16 14 12 1 8 6 4 2 Lejre Regionen Hele landet 4.12 Figur 12: Udviklingen på overenskomstområdet: Lærere mf i folkeskole og spec.und 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 11

4.13 Figur 13: Udviklingen på overenskomstområdet: Daginstitutions, klub og SFO området 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 4.14 Figur 14: Udviklingen på overenskomstområdet: Pædagogmedhjælpere og assistenter 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 12

4.15 Figur 15: Udviklingen på overenskomstområdet: Dagplejere 27 28 29 21 211 212 213 21 19 17 15 13 11 9 7 5 Lejre Regionen Hele landet 4.16 Figur 16: Udviklingen på overenskomstområdet: Syge og sundhedsplejersker 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 13

4.17 Figur 17: Udviklingen på overenskomstområdet: Social og sundhedspersonale 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 4.18 Figur 18: Udviklingen på overenskomstområdet: Kontor og IT 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 14

4.19 Figur 19: Udviklingen på overenskomstområdet: Akademikere 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 4.2 Figur 2: Udviklingen på overenskomstområdet: Rengøring 23 21 19 17 15 13 11 9 7 5 27 28 29 21 211 212 213 Lejre Regionen Hele landet 15

4.21 Figur 21: Sygefravær og langtidsraske jansep. 214 fordelt pr center 7 14 6 12 Andel langtidsraske 5 4 3 2 1 8 6 4 Sygedage pr medarbejder 1 2 CET CBM CKF CD CS CSF JC CVO KØA KSU 214: Antal dage pr medarbejder (hoveder) Langtidsraske 4.22 Figur 22: Center for Ejendomme & Trafik Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Center for Ejendomme & Trafik (CET) 183 9,9 45,9 5,25 Center for Ejendomme & Trafik (CET) 2 3,3 5, 1,64 Vej & Park (CET) Lejre Brandvæsen (CET) 27 17,6 22,22 5,7 44, 1,, Samordnet Rengøring (CET) 7 12,7 28,57 5,51 Sekretariat for Veje & Trafik (CVT) 7 18,5 42,86 6,82 Ejendomme (CET) 12 17, 33,33 7,86 Vej & Park Værksted & Maskiner 2 4,3 45, 2,76 Trafik (CET) 4 5,8, 2,3 16

4.23 Figur 23: Center for Byg & Miljø Antal medarbejdere (hoveder) Andel Sygedage pr langtidsraske medarbejder medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune Center for Byg & Miljø (CBM) Center for Byg & Miljø (CBM) Vand & Land (CBM) Bolig & Erhverv (CBM) Plan & Klima (CBM) 2.32 8,8 36,16 3,71 33 3,1 24,24 1,52 6 2,4 16,67 1,9 11 3,3 9,9 1,65 9 2,1 44,44 2,11 7 4,6 28,57 1,41 4.24 Figur 24: Center for Kultur & Fritid Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune Center for Kultur & Fritid (CKF) Center for Kultur & Fritid (CKF) Musikskole (CKF) Haller (CKF) Bibliotek & Arkiv (CKF) 2.32 8,8 36,16 3,71 85 4,7 63,53 6,56 13, 1,, 39,6 64,1 1,33 1,2 9, 2, 23 16,3 3,43 8,91 17

4.25 Figur 25: Center for Dagtilbud Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune Center for Dagtilbud (CD) Sekretariat (CD) Tandplejen (CD) Sundhedsplejen (CD) Pædagogisk assistentuddannelse Daginstitutioner (CD) Kommunale institutioner Dagplejen Område 1 (CD) Område 2 (CD) Område 3 (CD) Område 4 (CD) Selvejende institutioner HyllingeLyndby Børnehave Rollingen 2.32 8,8 36,16 3,71 46 9,1 44,9 6,54 8,5 75, 1,33 17 8,3 41,18 3,53 8 1,1 75, 4,5 14 1,6 71,43 4,6 358 9,8 41,62 6,83 332 1,1 4,66 6,91 96 7, 47,92 7,87 79 16,3 31,65 8,89 59 9,5 32,2 5,48 4 1,5 45, 5,18 57 7,4 45,61 5,75 18 6,4 44,44 4,3 1, 1,, 17 6,8 41,18 4,3 4.26 Figur 26: Center for Skoletilbud Antal medarbejdere (hoveder) Gennemsnitlig Andel længde af Sygedage pr langtidsraske sygdomsmed arbejder medarperioderne bejdere (dg.) Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Center for Skoletilbud (CS) 68 11,9 29,28 4,84 Ungdomsskole 18 4,6 77,78 11,86 18

Allerslev Skole 1 1,2 21, 4,71 Bramsnæsvigskolen 77 6,1 33,77 3,37 Hvalsø Skole 17 17,1 27,1 7,38 Kr. Saaby Skole 67 1,4 32,84 2,83 Kr. Hyllinge Skole 84 17,4 33,33 6,59 Osted Skole 47 9, 25,53 5,74 Trællerupskolen 56 1,9 28,57 3,15 Firkløverskolen 49 12,5 16,33 4,19 4.27 Figur 27: Jobcenter Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune Jobcenter (JC) Jobcenter (JC) Job & Virksomhedsservice (JC) Afklaring (JC) Sygedagpenge (JC) Projekt (JC) 2.32 8,8 36,16 3,71 74 5,2 45,95 1,92 14,4 92,86 5, 28 3,3 42,86 1,83 1 4,4 3, 2, 17 9,3 23,53 3,45 5 16,2 4, 1,2 4.28 Figur 28: Center for Social & Familie Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) 19

Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Center for Social & Familie (CSF) 25 1, 3,4 2,63 Social Behandling (CSF) 6 7,1 33,33 2,2 Børn & Familie (CSF) 35 11,7 45,71 2,7 Bramsnæsvig (CSF) 54 11,7 16,67 3,58 Solvang (CSF) 48 8,9 16,67 4,15 Bofællesskaberne (CSF) 22 11,1 4,91 3,14 Socialpsykiatrisk Center (CSF) 13 1,4 53,85 1,64 Familiehuset (CSF) 6 12,2 33,33 1,44 PPR (CSF) 28 13, 28,57 1,52 Støttepædagogkorpset (CSF) 36 8,2 38,89 2,45 4.29 Figur 29: Center for Velfærd & Omsorg Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 567 6,4 31,92 2,22 Visitation & Bestiller (CVO) 24 6,8 37,5 2,24 Administrativ Gruppe (CVO) 19 1,5 57,89 1,87 Frit Valg (CVO) 235 5,9 29,36 1,93 Aktivitet og samvær 11 5, 18,18 2,27 Frit valg omr. Grønnehave 25 9,6 28, 1,4 Frit valg omr. Ammershøjgruppen 28 11,6 25, 1,78 Frit valg omr. Lejregruppen 31 5,1 16,13 1,64 Frit valg omr. Nordstjernen 23 3,2 34,78 1,77 Frit valg omr. Sydstjernen 3 5, 2, 2,17 2

Frit valg omr. Nat 28 8,3 32,14 3,31 Frit valg omr. Sygeplejersker 42 3,1 33,33 2,48 Frit valg omr. Pleje i eget hjem 7, 1,, Frit valg omr. Team Vikar 13 2,9 38,46 1,98 Træning (CVO) 29 1, 2,69,97 Ældre & Plejecentre (CVO) 255 6,6 33,73 3,4 Ammershøjparken 61 4,2 44,26 2,36 Hvalsø Ældrecenter 54 6,3 29,63 3,15 Bøgebakken 127 7,5 29,13 3,44 Pedel og Rengøring 13 11,8 53,85 21,86 Konsulentgruppe (CVO) 5 3,4 4, 2,83 Aktivitetscentrene (CVO) 5 2,8 2, 1,27 4.3 Figur 3: Koncernøkonomi & Analyse Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Koncernøkonomi og Analyse (KØA) 35 4,6 37,14 3,6 Økonomi (KØA) 11 8,5 27,27 3,76 Analyse og Styring (KØA) 4,8 75, 3, Team Løn, Faktura og Kontrol (KØA) 2 2,8 4, 2,16 4.31 Figur 31: Koncernsekretariat & Udvikling Antal medarbejdere (hoveder) Sygedage pr medarbejder Andel langtidsraske medarbejdere Gennemsnitlig længde af sygdomsperioderne (dg.) 21

Lejre Kommune 2.32 8,8 36,16 3,71 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 75 6,9 38,67 3,89 Koncernsekretariat, Udvikl. og Komm. (KS 3, 1,, Borgerservice (KSU) 29 11,9 31,3 5,15 Kommunikation og Digitalisering (KSU) 7 2,3 42,86 2, Udvikling (KSU) 11 4,2 36,36 3,88 Aftaler, Udbud og Indkøb (KSU) 6 1,7 66,67 1,67 Sekretariat (KSU) 6 7,5 16,67 1,88 Personale (KSU) 3 1,7 33,33 2,5 IT (KSU) 1 5, 4, 3,57 22

Bilag: 3.1. Ansøgning Genfødsel af Hovedgadehuset i Hvalsø Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11336/14

Genfødsel af Hovedgadehuset i Hvalsø Inspiration til bæredygtig byfornyelse Ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Til puljen vedrørende forsøgstemaer og forudsætninger for støtte til gennemførelse af beslutninger om konkrete, fysiske byfornyelsesforsøgsprojekter. Ansøgningsfrist 3. november 214. Ansøger & kontaktperson Lejre Kommune Møllebjergvej 4, 433 Hvalsø Kontaktperson: Planlægger Bodil Nissen, email: bnis@lejre.dk, mobil 2129 658 eller 4646 493. Projekts baggrund, idé & formål I Hvalsø, Lejre Kommunes største by, har strukturudviklingen, ligesom i så mange andre mindre byer i landdistrikterne, været hård ved Hovedgaden og bymidten, der gradvist er blevet tømt for liv og handel. Lejre Kommune har derfor igangsat en række initiativer under navnet Vores Hvalsø, som tilsammen skal vende udviklingen i byen. Det gælder blandt andet Søtorvsprojektet, der fra 215 vil samle og koncentrere handels og bylivet i et nyt centralt bytorv med adgang til både dagligvarehandel, butikker, cafe, kontorer, boliger, liberalt erhverv samt en ny lokal torvehal helliget lokale og regionale fødevarer. Det gælder også en revitalisering af byens grønne åndehul, der er nabo til det nye Søtorv, ligesom det gælder nye bylivsskabende projekter med fokus på bedre trafikale løsninger og klimatilpasning. 1

Samtidig gentænkes byens gamle hovedgade med udgangspunkt i helt nye funktioner og forretningsmodeller, hvor kommunen blandt andet bidrager med et nyt byudviklingskontor. Her skal borgere, virksomheder og kommunen kunne møde hinanden og være fælles omkring byudviklingen åbning november 214. I budget 215 er der over de næste fire år, afsat godt 2 mio. kr. til byudvikling, hvor en relativ stor del forventes brugt i Hvalsø. Formålet med denne ansøgning er at understøtte byudviklingen og transformationen af den gamle hovedgade gennem renovering og omdannelse af en markant og utidssvarende ejendom på adressen Hovedgaden nr. 6, Matr. 2k, Kirke Hvalsø by. Lejre kommune ansøger om områdefornyelse i 215 til Hvalsø, og tænker i sammenhæng hermed at søge andel i de ekstraordinære byfornyelsesmidler til bygningsistandsættelse. Vores Hvalsø: Kort over væsentlige igangværende byudviklingsaktiviteter i Hvalsø, herunder Søtorvet, ny lokal torvehal, byens nye grønne åndehul, nyt projektkontor for Vores Hvalsø samt Hovedgaden 6 emnet for denne ansøgning. Idegrundlaget for projektet er særligt: At renovere og omdanne en markant og utidssvarende ejendom på Hovedgaden og genskabe et typisk hoved og handelsgadehus, tilpasset en ny tids vilkår og behov. Bygningen skal på en tidssvarende, fleksibel og langtidsholdbar vis kombinere nye muligheder for bolig, erhverv, kultur, fritid og byliv. 2

At benytte det renoverede hus som nyt rådgivningscenter og fyrtårn for bæredygtig renovering og istandsættelse, som kan katalysere bæredygtig byudvikling og energirenovering i både Hovedgaden og resten af kommunen. At sikre gående og cyklister god tilgængelighed til huset og udnytte grunden til at skabe bedre tilgængelighed mellem Hovedgaden og andre vigtige funktioner i byen, særligt det nye Søtorv og stationen. Målet med projektet og byudviklingen i Hvalsø er ikke at genskabe Hovedgaden, by og handelslivet, som det var engang, og hvis forudsætninger nu er forsvundet, men fordomsfrist at skabe muligheder for nyt liv, der er tilpasset de aktuelle strukturelle vilkår, behov og ønsker. Det nye projektkontor for Vores Hvalsø: Åbnes i hovedgaden i Hvalsø i november 214. Her vil borgere, virksomheder, organisationer, kommunen og andre interesserede fremover kunne møde hinanden og være fælles om byudviklingen. Om renoveringen Renoveringen af Hovedgaden 6 skal demonstrere særlige kvaliteter i forhold til arkitektur, byggeteknik, funktionalitet, bæredygtig bygnings og energirenovering samt bygningens sammenhæng med Hovedgaden. Arkitektur Renoveringen tager afsæt i de bevaringsmæssige arkitektoniske værdier som dels kan registreres i selve huset samt i Hovedgadens øvrige bygninger (helheden). 3

Særlige arkitektoniske forhold, som vil blive beskrevet i forhold til materialer, form, design og farvesammensætning, er i den forbindelse fx: Tag/skorsten/ tagudhæng Facade Indgangspartier Vinduer herunder kviste Højde, drøjde Sokkel Indgangspartier samt evt. porte Særlige facadefremspring og bygningsmæssige fremspring Skiltning Dette arbejde gennemføres som en foto og SAVE registrering. Hovedgaden 6 ca. 194 Hovedgaden 6: Huset er oprindeligt opført i én etage år 19 og siden i 196 udstyret med en overetage. Byggeteknik Her tages både højde for husets statik og de enkelte bygningsdele, hvor væsentlige bygningsdele inddeles og beskrives i et 2 pkt. program. Funktionalitet Renoveringen af huset vil tage udgangspunkt i, at stueetagen omdannes til rådgivningscenter. Renoveringen gennemføres tillige på en måde, der gør stueetagen fleksibel i forhold til nye fremtidige 4

funktioner og er forenelig med beboelse på 1. salen. Stueetagens funktion skal desuden være synlig fra Hovedgaden, så den kan bidrage positivt til bylivet. Bæredygtig bygningsrenovering Da projektejendommen skal have demonstrationsværdi for hele Hovedgaden, resten af kommunen samt for efterfølgende by og områdefornyelse, vil bygnings og energirenoveringen ske ud fra anerkendte standarder, fx bygningsklasse 22, DGNB certificering etc. Standarder, der skal matche Lejre Kommunes profil som Danmarks første økologiske kommune. Læs mere: http://denoekologiskekommune.lejre.dk/. Placering ud til Hovedgaden Bygningens særlige placering ud til Hovedgaden skal udnyttes, så de nære arealer foran huset kan forstærke bygningens samhørighed med Hovedgaden og øge dens attraktionsværdi. Hovedgaden i Hvalsø: Med både det nye projektkontor for Vores Hvalsø og renoveringen af rådgivningscenteret i Hovedgaden 6 sættes der gang i byudviklingen og revitaliseringen i den resterende hovedgade og resten af kommunen. 5

Om Rådgivningscenteret Rådgivningscenteret indrettes i projektejendommens stueetage som inspirationssted for bæredygtig byfornyelse, sunde materialer, energirigtige løsninger samt for udbredelse af kendskab og ejerskab til arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter i kommunen. Rådgivningscenteret er et blandt mange initiativer, kommunen bidrager med som økologisk frontløber. Den konkrete konceptudvikling af rådgivningscenteret vil ske i forbindelse med renoveringen med bred inddragelse af kommunens husejere, håndværkere, grundejerforeninger, materialeproducenter og andre interesserede, hvoraf mange allerede har udtrykt opbakning til projektet og lyst til at være med. Muligheder for at inddrage eksterne interessenter i rådgivningscenterets forretningsmodel undersøges desuden, herunder fx Rådvadcenteret, Energirådgivningen Det Grønne Hus i Køge, Statens Byggeforskningsinstitut, forskere og studerende fra RUC/DTU etc. I første omgang etableres rådgivningscenteret i en 2årig periode med mulighed for forlængelse. Organisering af projektet Lejre Kommune stifter en organisation bestående af ejeren af Hovedgaden 6 og Lejre Kommune, som sammen vil varetage driften af huset, herunder sikre at ejendommen udlejes på kommerciel basis, at indtægter fra udlejning går til husets drift, øvrige udgifter etc. Der indgås først aftale med ejeren om projektets intentioner. Efterfølgende indgås en udlejningsaftale med mulige lejere, som kan varetage rådgivningsaktiviteten, hvor stueetagen kan bemandes af dens interessenter på skift eller af flere samtidigt efter behov. Ejeren af ejendommen har allerede tilkendegivet stor interesse for projektet. Tilkendegivelse er vedlagt som bilag. Budget & udgiftsramme Der er skønnet et samlet renoveringsbudget til renoveringen af bygningen på Hovedgaden 6 inkl. arkitektbistand på 1.6. kr. inkl. moms. Dertil kommer 4. kr. til den passage, der tænkes skabt fra hovedgaden til Søvej. Honorar til forsøgsprogrammering, supervision og evaluering, er samlet sat til 4. kr. inkl. moms. Ejerfinansiering sættes til 4. kr. inkl. moms, svarende til 25 % af renoveringsudgiften. Den resterende del af renoveringsudgiften fordeles med 5 % til stat og 5 % til kommunen. Til den særlige innovative forsøgsprogrammering og gennemførelse søges 1 % statsstøtte. Der er ikke afsat budget til evt. betaling for afgivelse af grund til offentligt formål. 6

Driften tænkes betalt ved, at huslejen for butikken fordeles ligeligt mellem kommune, brugere og ejer. Det skønnes rimeligt at lade ejer selv betale delvist for den tidligere uudlejede butik sammenholdt med at ejendommen undergår en omfattende renovering betalt delvist af stat og kommunen. Kommunen vil dog naturligvis fastholde en tinglysning til sikring af at en værdistigning ikke alene tilfalder ejer. Den endelige forretningsmodel for huset tilrettelægges i programmeringsfasen i løbet af foråret 215. Lejre Kommune Ejer Staten Bygningsrenovering inkl. ombygning af butik 6. 4. 6. Udearealer 2. 2. Forsøgsprogrammering 4. I alt 8. 4. 1.2. Der søges om dispensation fra 28 i byfornyelsesloven for så vidt angår, at støtten maximalt kan udgøre 25 % af de støtteberettigede arbejder. Der søges derfor om en ekstraordinær byfornyelsesramme på 1.2. kr. hvoraf 4. kr. er med 1 % støtte Lejre kommune er dog indstillet på at bruge af den ordinære 215 ramme, i det omfang denne ramme kan bruges i et projekt, hvor den maximale støtteramme er overskredet. Evaluering og formidling Lejre Kommune vil løbende følge og udvikle projektet, og i 218, to år efter færdiggørelse af renoveringen, gennemføres en egentlig projektevaluering. Her vil der blandt andet blive målt på, hvor godt indsatsen har leveret på centrale succeskriterier som fx: Projektets effekter og betydning for udviklingen af Hovedgaden, byen og kommunen Husets demonstrationsværdi i forhold til bæredygtig bygnings og energirenovering Rådgivningsvirksomhedens effekt Forretningsmodellens succes kombinationen af bolig, erhverv mv. Evalueringskriterier og målemetoder defineres nærmere i forbindelse med projektudviklingen i 215. Evalueringen sammenfattes i kort i et præsentationsvenligt format, som også kan indgå i en samlet evaluering af forsøgspuljen. Lejre Kommune vil desuden sørge for løbende formidling af projektet, herunder fx information om igangsættelse af renovering, åbning af rådgivningscenteret, opnåede resultater etc. til både projektets interne og eksterne interessenter samt andre kommuner med lignende udfordringer og muligheder. 7

Tidsplan Hvad 215 216 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 1 2 3 4 5 6 7 Konsolidering af projektet, organisation, evaluering Registrering Save og arkitektoniske værdier Aftaler med ejeren Programmering af det samlede projekt Projektering Gennemførelse Etablering og indretning af stueetagen rådgivningscenter Test og igangsætning Beskrivelse af området og huset Huset Bygningen ligger i den nordlige ende af Hovedgaden og på vestsiden. Bygningen blev opført i 19 oprindelig som en étetages bygning. Bygningen rummer ikke den store arkitektur og er opført i simple materialer. I 196 blev bygningen tilført en ny 1. sal, og samtidig blev bygningens fremtoning ændret både i stueetagen og på 1. sal med nye vinduespartier, facademateriale og tag. Bygningen har i dag hvidpudset overflade og nye vinduer med termoruder. Soklen er intakt, og taget er udført med eternitplader i en saddeltagskonstruktion. Tagetagen er uudnyttet, mens 1. sal bruges som bolig af bygningens ejer. Stueetagen anvendes til butikserhverv og er udført med store næsten sammenhængende butiksvinduespartier og med adgangsmulighed ud til Hovedgaden i bygningens nordlige ende. Der er på matriklen opført sidehuse i flere omgange. Der er fra Søvej en adgangsmulighed især for varetransport. Bygningen hænger sammen med Hovedgaden 4, mens der er en mindre passage, som adskiller bygningen fra Hovedgaden 8. Passagen, som forbinder Hovedgaden og Søvej er en offentlig passage for gående og er deklareret som fællesadgang. Denne passage er imidlertid ikke så synlig som ønsket, hverken fra Hovedgaden eller Søvej. Samlet set fremstår bygningen utidssvarende især ud til 8

Hovedgaden anonym og beskeden og samtidig som en markant bygning qua dens drøjde og placering i Hovedgaden ud for Østergade. Hovedgaden De ældste bygninger langs den nuværende hovedgade i Hvalsø er dateret helt tilbage til 18 tallet. Den egentlige hovedgadebebyggelse blev opført som typiske sammenhængende rækkehusbebyggelser i 12 etager. De første bebyggelser blev opført fra Kirken og præsteboligen i nord og til Vandingen i syd, der hvor der i dag er en rundkørsel. Op igennem 18tallet voksede byen især omkring Hovedgaden. Jernbaneforbindelser til Roskilde, Kalundborg, Ringsted og Frederikssund satte for alvor skub i byudviklingen, og mange nye virksomheder, butikker og nye boliger blev etableret i eller i nærheden af Hovedgaden. Samtidig blev byen, især langs Hovedgaden, udbygget med de nu karakteristiske 22½ etagers stationsbyhuse med typisk erhverv i stueetagen og bolig på 1. sal. Hvalsø havde sin storhedstid i 195érne, hvor byen oplevede en befolkningstilvækst, og hvor Hovedgaden var en livlig gade. Det var her man handlede. Hovedgadens betydning som den livlige gade begyndte at vige op i gennem 9 erne især med de strukturelle ændringer i indkøbsmønsteret og med etablering af nye større enheder, med SuperBrugsen som den største enhed lokalt, og indkøbscentrene Ringsted Outlet, Hyrdehøj og Ros Torv i Roskilde samt Megacenteret i Holbæk. I dag fremstår gaden i stigende omfang med tomme butikker, og de resterende forretninger har svære overlevelsesbetingelser. Konkret er der i dag syv tomme butikker på Hovedgaden, og det må forventes, at nogle af de resterende butikker vil finde det mere attraktivt at flytte til byens nye handelscentrum, Søtorvet, når det er etableret. Bebyggelsesmønsteret i Hovedgaden har dog fortsat det karakteristiske stationsbypræg. Forhusene ligger som snorlige byhuse og anlagt fint ud til gadeskel. Et baghus eller sidehus supplerer forhuset opført på de langstrakte matrikler. Det er et mønster, som især er karakteristisk på nordøst siden af Hovedgaden. Det meste af den nuværende bebyggelse er fra århundredeskiftet, og netop disse bygninger repræsenterer en typisk og klassisk stationsbystil. Indimellem finder man ambitioner, som også kan minde lidt om storbyarkitektur. Forhusene er opført i blank mur enten i rødlig eller gullig tegl med murede detaljer, og mange af bebyggelserne er præget af den lokale bygmesters fordomsfrie og ukritiske brug af tidens stilarter og materialer. Nogle kan mene, at kun få af byhusene rummer stor arkitekturværdi, men de fremstår charmerende og med mange morsomme detaljer. De fleste af forhusene er overvejende i 22,5 etager enkelte i 3 etager, og i skrivende stund planlægges det at få kortlagt bevaringsværdierne i Hovedgaden som sådan. Udearealer Den offentlige passage, som går over grunden og forbinder Hovedgaden med Søvej, forskønnes. Dette initiativ skal ses som en af de overordnede ideer med at etablere flere grønne korridorer, som vil gå på tværs af Hovedgaden og dermed binde de forskellige boligområder sammen med det nye urbane strøg ved Søtorvet, stationen og skoleområdet. I dag er der ved Hovedgaden 6 allerede en uofficiel og svagt synlig stiforbindelse. Forskønnelsen af stiforbindelsen kan bearbejdes i sammenhæng med en planlagt trafiksanering, så der også er tilgængelighed for cyklister og ikke mindst skabes en sikker skolevej for børn og unge, som i dag har problemer med at finde sikre steder at krydse Hovedgaden. 9

Bilag: 3.2. Tilkendegivelse fra Ejer af Hovedgaden 6 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11336/14

Hvalsø, den 3. oktober 214 Vedr. Genfødsel af Hovedgadehuset i Hvalsø Inspiration til bæredygtig byfornyelse Jeg er, som ejer af Hovedgaden 6, blevet kontaktet af Lejre Kommune i forbindelse med ovennævnte projekt. Projektet lyder umiddelbart utroligt spændende og jeg er enig i, at vi er i en tid, hvor man skal nytænke anvendelsen af ejendommene ud til Hovedgaden. Det er mange år siden, at Hvalsø havde sin storhedstid men potentialet er der det kræver bare, at der er nogen, der tør tænke ud af boksen. Jeg synes, at Lejre kommune har taget de første skridt og jeg deltager gerne i projektet. Med venlig hilsen Berit Ellegaard Ellegaard s Hovedgaden 6 433 Hvalsø Telefon 46 4 81 31 CVRnr.: 29 49 5 76

Bilag: 4.1. Volumenstudier af Degnejorden Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 112563/14

Visuelle forbindelser blokeres B 1 A 1 C D 1 Afgrænsning Degnejorden Visuelle forbindelser blokeres Afgrænsning Degnejorden FORSLAG 1 B% 4 (18. m 2 ) A 1 : 5+ 1 etage B 1 : 25+ 2 etager C: Fællesskab 2 etager D 1 : Luksusrækkehus 2 etager Diagrammatisk volumenstudie der illustrerer hvor meget en bebyggelsesprocent på 4 vil tage sig ud på Degnejorden med de fire nævnte typoligier (A, B, C, D). Typologierne beskrives nærmere på de følgende sider. Forslag 1 har højeste etagehøjde på 12 etager som angivet i kommune og lokalplan for området. Ønsket om at bevare store grønne flader kan umiddelbart ikke efterkommes ved denne model. Visuelle forbindelser mellem omkringliggende byggerier bliver svære at bibeholde.

B2 A 2 Visuelle forbindelser D 2 C Afgrænsning Degnejorden Afgrænsning Degnejorden FORSLAG 2 B% 4 (18. m 2 ) A 2 : 5+ 3 etager B 2 : 25+ 2 etager C: Fællesskab 2 etager D 2 : Luksusrække hus 3 etager Diagrammatisk volumenstudie der illustrerer hvor meget en bebyggelsesprocent på 4 vil tage sig ud på Degnejorden med de fire nævnte typoligier (A, B, C, D). Typologierne beskrives nærmere på de følgende sider. Forslag 2 har højeste etagehøjde på 13 etager og overskrider dermed anvisningen i kommune og lokalplan for området. Til gengæld kan ønsket om at bevare store grønne flader efterkommes ved denne model. Ydermere kan der friholdes lange kig og visuelle forbindelser præcis som de er der idag.

Rummelige altaner TYPOLOGIER A 2 5+ boliger Punkthus 3 etager Boligstørrelse: 9 m 2 Referenceforslag Vesterparken, Taastrup Social Housing, Asturias, Spain Gårdhaven er beboernes private uderum. Store skydedøre giver nem kontakt mellem inde og ude. Mellem boligerne etbleres semiprivate rum med små legepladser, fælles grillarealer mv. A 1 5+ boliger Gårdhavehuse 1 etage Boligstørrelse: 1 m 2 Referenceforslag Erimitageparken, Lyngby Strandparken, Rønde Stor grad af privathed. Egen have og egen altan(er). D 1 + D 2 Luksusrækkehuse 23 etager Boligstørrelse: 115 m 2 Referenceforslag Kristiansminde, Roskilde Dianas Have, Hørsholm Zeeuws Housing, Rotterdam Fælles have med legeplads, fælles hus, spisepladser, grillarealer osv. B 1 + B 2 Rækkehuse, tæt/lav 23 etager Boligstørrelse: 112 m 2 Referenceforslag Fuglsangpark, Farum Tretommerparken, Århus Viken tre gudor, Viken Kvistgårdshusene, Kvistgård Boligerne har egne private arealer der flyder sammen med det store fælles rum imellem bygningerne C Boligfællesskab Klyngehuse + fælleshus 2 etager Boligstørrelse: 1m 2 Referenceforslag Bofællesskabet Svalin, Trekroner Koglerne Bofællesskab, Jyllinge Lange Eg, Albertslund Altaner og forskellige etagehøjder er med til at give bebyggelsen liv

Bilag: 7.1. Brev til samtlige borgmestre i Region Sjælland om Dm i Skills til Sjælland.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 19642/14

Bilag: 9.1. Bilag 1 Budgettilpasninger af bevillinger uden overførselsadgang Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 14957/14

Bilag 1 Budgettilpasninger af bevillinger uden overførselsadgang Bevilling Omplacering 214 (1 kr.) Robusthedspulje og Råderumspulje 22.14 1.1.11 Øvrig politisk organisation 5 1.3.53 Støttet boligbyggeri 2 1.4.62 Fælles vikarpulje 35 3.2.3 Fællesudgifter + kompensation løn/merudgifter 1.477 3.2.31 Støttepædagoger skoler og daginstitutioner 395 3.2.32 Særlige tilbud 6.837 3.2.33 Specialklasser 554 3.3.4 Fællesudgifter dagtilbud m.v. 2.28 3.3.41 Tilskud til privat pasning m.v. 1.255 3.3.42 Forældrebetaling dagtilbud 345 3.3.43 Fripladser, søskenderabet m.v. 65 3.3.44 Sundhedsplejen 12 3.3.45 Dagplejen 2.2 4.2.23 Vintervedligeholdelse 25 5.1.14 Dagpenge til forsikrede ledige 2.8 6.1.12 Aktivitetsbestemt finansiering af sundhedsvæsenet 2. 6.1.15 Mellemkomm. afr. pleje i pl.bolig mv. 2. 6.2.31 Tilbud pers. med særlige sociale vanskeligheder 23. 6.3.42 Sociale ydelser 5. 6.3.43 Kontante ydelser 1. Merindtægt grundet mellemværende vedrørende kirkelig ligning 1.265 Lavere udgifter til renter end budgetlagt 1.75 Lavere udgifter til afdrag end budgetlagt 1.311 Efterregulering af beskæftigelsestilskud 213 864 Lavere bidrag til det skrå skatteloft end budgetteret 3 Lov & Cirkulæreprogrammet 156 Særligt tilskud til kommuner med dårlig udvikling i ledigheden 214 48 Voldgiftssag (indstillet kassefinansiering) 658 Grundskyld (efterregulering og tilbagebetaling) 1.998 Anden skat på fast ejd. (dækningsafgift) 188 Finansiering af kassen 11.91 1

Bilag: 9.2. Bilag 2 Anlægsoversigt Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 14958/14

Administrativ organisation Omkostningssted og projektnavn Investeringsoversigt 214 Overførte rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) fra 213 Tillæg til Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) Samlet Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) (214) Priorteringsforslag (1 3) I = Igangværende L = Skal lukkes Bilag 2 Anlægsoversigt Anlægsopfølgning Forventet Regnskab 2143 214 215 Forventet samlet forbrug 214 Estimeret overførsel til 215 Estimeret tilbageførsel til kassen J F M A M J J A S O N D Q1 Q2 Q3 Q4 1 Koncernsekretariatet (KS) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 651717 DIGITALISERINGSINVESTERINGER 212 (nyt økonomi, løn og debitorsystem) 2.5. 2.5. 2.5. I 172 TILBAGEKØB AF GRUND TJØRNEVANGEN 4 575.113 575.113 575.113 L 2745 Grundsalg Salviehaven Sarbjerg 84.449 84.449 84.449 L 2751 Færdiggørelse af VESTERVANGEN udstykningen 49.218 49.218 1. 39.218 I 2752 Salg af 11 grunde i Baunemosen 1724 Tilgængelighed i de kommunale bygninger 1725 Ejendomsvedligeholdelse 213 1.859.851 1.859.851 1.859.851 I 34.69 34.69 34.69 I 5.539 5.539 5.539 I 1726 Energibesparende foranstaltninger 213 3.731.389 3.731.389 3.731.389 I 11735 Ombygning af Alfavejen 41D (Flygtninge) 12.485 12.485 12.485 L 31711 Salg af SæbyGershøj Skole 6.768.13 6.768.13 6.768.13 I 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 5381 Ældreboliger Osted 142.118 142.118 142.118 I 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 53822 ÆLDRE OG HANDICAPBOLIGER BØGEBAKKENPROJEKT 431 2.416.124 2.416.124 2.416.124 I 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 53825 24 ÆLDREBOLIGER I OSTED 943.469 943.469 943.469 I 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 53273 SERVICEAREAL LEJRE 648.724 648.724 648.724 I 6573 ANLÆG VED SAMLING AF RÅDHUSE 21.839.782 21.839.782 8.. 13.839.782 I 2754 Vestervang grundsalg 173 Tilgængelighedstiltag skoler 213 1.623.319 1.623.319 4.871.419 3.248.1 I 455. 455. 455. I 1731 Tilgængelighed registrering/ mærkning 45. 45. 45. I 318 INDVENDIG VEDLIGHOLDELSE FOLKESKOLERNE 213 2.399.376 2.399.376 2.399.376 I 3573 SALG AF LAGERET, SMEDEGÅRDEN 19 48 48 48 L 2751 Færdiggørelse af VESTERVANGEN udstykningen 832.2 832.2 2. 632.2 I 172 PULJE TIL ENERGIBESP. FORANSTALTNING 8.. 8.. 7.. 1.. 1 1722 Pulje til tilgængelighed (Handicap) 175 Ejendomsvedligeholdelse 214 512.1 512.1 512.1 1 7.483. 7.483. 7.483. 1 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 6573 ANLÆG VED SAMLING AF RÅDHUSE 14.377.9 14.377.9 14.377.9 I 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 4 Center for Ejendomsdrift (CE) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 1727 Pulje til etablering af ABA anlæg i de kommunale bygninger 1.. 1.. 1.. 1 1729 KLARGØRING AF SALG AF EJENDOMME 3275 Renovering Såbyhallen 6. 6. 4. 2. 39.942 39.942 26.292 13.65 I 31881 PULJE TIL FRITIDSKOMMUNEN LÅSESYSTEM 17.625 17.625 17.625 I 31883 KUNSTGRÆS FODBOLDBANE 31885 Halrenovering 31886 Etablering af petanquebaner 31887 Lys på petanque og tennisbaner, osted idrætsanlæg 614.383 225.1 389.283 235.1 154.183 I 4.. 4.. 5. 3.5. I 172. 172. 172. I 4.496 4.496 4.496 L 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 3575 Åbent biliotek 46. 46. 46. 2 1

Administrativ organisation Omkostningssted og projektnavn Investeringsoversigt 214 Overførte rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) fra 213 Tillæg til Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) Samlet Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) (214) Priorteringsforslag (1 3) I = Igangværende L = Skal lukkes Bilag 2 Anlægsoversigt Anlægsopfølgning Forventet Regnskab 2143 214 215 Forventet samlet forbrug 214 Estimeret overførsel til 215 Estimeret tilbageførsel til kassen J F M A M J J A S O N D Q1 Q2 Q3 Q4 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 5 Center for Kultur & Fritid (CKF) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 6 Center for Skoletilbud (CS) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 364713 LYDANLÆG KULTURHUSET 364714 Renovering Domus Felix 364715 Beboerhus Osted 31883 KUNSTGRÆS FODBOLDBANE 31885 Halrenovering 31886 Etablering af petanquebaner 367 MUSEUMSPLAN 75.415 75.415 75.415 I 14.498 14.498 14.498 I 75.425 75.425 75.425 I 3.. 3.. 3.. 3 4.96.7 4.96.7 1.2. 2.896.7 1 171. 171. 171. 1 1.. 1.. 1.. 3171 ÆNDRING OG FORBEDRING AF SKOLELOKA LER/FAGLOKALER 1.24.21 1.24.21 1.24.21 1 31716 PULJE TIL INTERAKTIVE TAVLER 31771 SKOLE IT 217.567 217.567 217.567 I (L) 447.38 447.38 447.38 I (L) 31794 SKOLEBYGGERI ALLERSLEV, IGANGSÆTNING AF BYGGERI 1.14.549 1.14.549 1.14.549 I 31796 Bærbar/Tablets til skoleelever 2.44.215 2.44.215 2.44.215 I 31798 Allerslev Skole, Legeplads på skolen 331.164 331.164 331.164 I 387 Firkløverskolen, Interaktive tavler og skolemøbler 28.715 28.715 28.715 I 3871 Pædagogisk Servicecenter Firkløverskolen 17 17 17 I 3171 ÆNDRING OG FORBEDRING AF SKOLELOKA LER/FAGLOKALER 3767 Udvidelse af juniorklubben i Hvalsø 3181 LÆRERARBEJDSPLADSER 3.8. 2.. 1.8. 1.8. 1 5. 5. 5. 3 1.. 2.. 3.. 3.. I 273 Legepladspulje 212 KB 263212 84.87 84.87 84.87 I 485715 Udvidelse tandplejen Kr. Hyllinge 518 LEGESTUER I DAGPLEJEN 51171 LEGESTUER 868.99 868.99 868.99 I 12.341 12.341 12.341 I 15. 15. 15. I 51172 Indretning af legestue i Fuglemarken 132.367 132.367 132.367 I 513941 Konsulentbistand dagtilbudskøkkener 19.599 19.599 19.599 L 513994 NY INSTITUTION I HVALSØ 513998 Renovering af loft Bøgen 19.6. 19.6. 21.4. 1.8. I 275. 275. 275. 2 51477 INTEG.INSTITUTIONER VUGGESTUEPLADSER 5. 5. 5. I 514713 Sammenlægning af Kr. Såby børnehave og Fuglemarken 5. 5. 5. L 514715 Børnehus i Hvalsø, Planlægning og projektering 1.76.494 1.76.494 1.76.494 I 514716 Oprettelse af vuggestuepladser i Møllehuset 66.149 66.149 66.149 I 514717 Vuggestuepladser Røglerbakken Merforbruget skal dækkes af Allerslev skoles budget Sat på hold pga. visionsproces Sat på hold pga. visionsproces sat på hold pga. visionsproces sat på hold pga. visionsproces 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 514718 Etbl. Af køkken mm. Lærkereden 1.758.71 1.758.71 1.758.71 I 75. 75. 138.4 611.6 I 31714 ANLÆGSPULJE TIL INITIATIVER PÅ BØRNE OG UNGEOMRÅDET 61. 61. 61. I Sat på hold pga. visionsprces 2

Administrativ organisation Omkostningssted og projektnavn Investeringsoversigt 214 Overførte rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) fra 213 Tillæg til Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) Samlet Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) (214) Priorteringsforslag (1 3) I = Igangværende L = Skal lukkes Bilag 2 Anlægsoversigt Anlægsopfølgning Forventet Regnskab 2143 214 215 Forventet samlet forbrug 214 Estimeret overførsel til 215 Estimeret tilbageførsel til kassen J F M A M J J A S O N D Q1 Q2 Q3 Q4 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 8 Center for Dagtilbud (CD) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 485715 Udvidelse tandplejen Kr. Hyllinge 1.4. 1.4. 4. 1.. 1 5181 Anlægsaktiviteter fsa. Strukturændringer 2..1 2..1 2..1 1 51174 LEGESTUER 51176 KØKKENER I DAGINSTITUTIONER 2.. 2.. 2.. 1 1.. 1.. 32.13 967.87 1 514721 Etablering af vuggesturpladser og legestur i Børnehuset Lærkereden 4.165. 4.165. 4.165. 1 27 Fjordstiprojekt 185.663 185.663 185.663 I 272 Vådområdeprojekt Tempelkrog Nord 254.5 254.5 176.616 77.434 I 71712 RESTAURERING AF LEDREBORG Å 71714 RESTAURERING AF LEDREBORG Å 71715 Forundersøgelse udløb af Langvad å 43.22 43.22 6. 37.22 I (+45. / 45.) 2.918 2.918 2.918 I (+45. / 45.) (+196 / 196) L 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 71716 Forundersøgelse restaureringsprojekt (+25. / 25.) (+25. / 25.) (+235 / 235) L 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 222767 BANESTI LANGS NORDVESTBANEN 19.11 19.11 19.11 I 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 2753 Degnejorden udvikl. til boligomr. 2. 2. 15. 5. I 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 157 Byfornyelsespulje 4.. 4.. 1.. 3.. 1 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 9 Center for Byg & Miljø (CBM) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 275 RYDNING OG HEGNING PÅ SÆRLØSE OVERDREV (NATURA 2) 276 RYDNING OG HEGNING I EJBY ÅDAL (NATURA 2) (+139.855 / 139.855) (+354.281 / 354.281) (+139.855 / 139.855) 139.855 139.855 (+354.281 / 354.281) (+354.281 / 354.281) 273 SARBJERG BYGGEMODNING 25 28 123.446 123.446 123.446 2 2718 SARBJERG UDSTYKNING 951.26 951.26 951.26 2 sat på hold pga. visionsproces Sat på hold pga. visionsproces Sat på hold pga. visionsproces Sat på hold pga. visionsproces 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 2719 SARBJERG 26 SALVIEHAVEN OG FÆRDIGGØRELSE 665.161 665.161 665.161 2 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 372 BYGGEMODNING ERHVERVSGRUNDE LANDEVEJEN, KIRKE SÅBY 1.36.121 1.36.121 1.36.121 2 375 ERHVERSGRUNDE I KR. SÅBY 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1.857.57 1.857.57 1.857.57 2 376 BYGGEMODNING, ERHVERSOMRÅDE, MATR. 7.BT, KR. SÅBY 293.147 293.147 293.147 2 257 Pulje til optimering af materialegårdens drift 1.287.322 1.287.322 1.287.322 I 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 211711 ASFALT OG SLIDLAG 212 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 211712 ASFALT OG SLIDLAG 213 821.64 821.64 821.64 I 1.429.765 1.429.765 1.429.765 I 222729 TRAFIKSIKKERHED INCL RENOV. AF BUMP 1.29.116 1.29.116 1.29.116 I 222747 CYKEL OG GANGSTIER 365. 365. 365. I 3

Administrativ organisation Omkostningssted og projektnavn Investeringsoversigt 214 Overførte rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) fra 213 Tillæg til Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) Samlet Rådighedsbeløb (frigivet og ikke frigivet) (214) Priorteringsforslag (1 3) I = Igangværende L = Skal lukkes Bilag 2 Anlægsoversigt Anlægsopfølgning Forventet Regnskab 2143 214 215 Forventet samlet forbrug 214 Estimeret overførsel til 215 Estimeret tilbageførsel til kassen J F M A M J J A S O N D Q1 Q2 Q3 Q4 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 222749 HVALSØ BYGADE + PPLADSER 222751 Trafiksikkerhedsplan 21 (KB 29.8.211) 386.211 386.211 386.211 I 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 222753 CYKELSTI GEVNINGE GL. LEJRE 222754 Cykelsti Nr. Hyllinge Kr. Hyllinge 776.312 776.312 776.312 I 3.288.221 3.288.221 3.288.221 I 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 1 Center for Veje & Trafik (CVT) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 12 Center for Velfærd & Omsorg (CVO) 2.55. 1.2. 3.75. 3.75. I 222757 RENOVERING AF KOMMUNALE BYGVÆRKER I 212 2.515.268 2.515.268 2.515.268 I 222758 PLACERING AF STATIONSTUNNEL I HVALSØ UNDERSØGELSE 15.637 15.637 15.637 I 22276 Pulje til opgradering af stoppesteder 222761 Cykelsti langs Ledreborg Allé 5. 5. 5. I 894.7 4. 494.7 494.7 I 222762 Cykelsti Nr. Hyllinge Kr. Hyllinge projektering 289.297 289.297 289.297 I 222763 Trafiksikkerhedsprojekte 213 211712 ASFALT OG SLIDLAG 214 222747 CYKEL OG GANGSTIER 953.72 953.72 953.72 I 5.633. 5.633. 5.633. 1 1.999.8 1.2. 799.8 799.8 1 22276 Pulje til opgradering af stoppesteder 512.1 512.1 512.1 1 222729 Trafiksikkerhedsprojekte 214 Pendlerparkeringsplads ved Lejre station 3.165.7 3.165.7 3.165.7 1 3. 3. 3. I Pendlerparkeringspladser ved Hvalsø station 1. 1. 1. I 4827 Velfærdsteknologi Træning 21.826 21.826 214.984 4.158 L 53271 Tilbygning til aktivitetscenter Østergade 1 2.4. 2.4. 2. 2.2. 3 53271 Indretning af Osteds plejecenters hovedbygning til udlejning 221.536 221.536 425.864 647.4 L 532711 RENOV. AF GL. DEMENSBOLIGER I HVALSØ 85.3 85.3 85.3 I 532715 RENOVERING/VEDLIGEHOLD. GRØNNEHAVE 463. 463. 463. 1 532716 Indkøb af biler 532721 Ny velfærdsteknologi Bøgebakken 5357 Indkøb af hjælpemidler 465.48 465.48 249.31 216.98 1 7.75 7.75 7.75 L 1.. 1.. 62. 38. I 651715 ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI (MERE TID TIL BORGEREN) 2.492.244 2.492.244 864.3 1.627.944 I 651715 ANVENDT BORGERNÆR TEKNOLOGI (MERE TID TIL BORGEREN) 522.8 522.8 522.8 2 Grand total 72.771.4 8.636.111 225.1 153.182.411 87.936.44 63.637.18 1.68.827 4

Bilag: 9.3. Bilag 3 Budgettilpasninger af anlægsbevillinger jf. Budget 215218 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 1496/14

Bilag 3 Budgettilpasninger af anlægsbevillinger jf. Budget 215218 Investeringsprojekt i Budget 215218 Anlægsbevilling i Budget 214 Omplacering 214 (1 kr.) Vedligeholdelse af kommunale ejendomme (inklusiv haller) Halrenovering 5.9 Udvidelse af juniorklub i Hvalsø Udvidelse af juniorklubben i Hvalsø 5 Rådhusrenovering (Herudover forventes anvendt 8 mio. kr. i 214 jf. FR2) Anlæg ved samling af rådhuse 28.2 Byfornyelsespulje (afsatte midler til eksempelvis udvikling af Hvalsø) Byfornyelsespulje 3. Renovering af dagtilbudskøkkener Køkken Lærkereden 75 Køkkener i daginstitutioner 95 Skole og faglokaler Skolelokaler/faglokaler 2.5 Forskydninger i lånefinansiering (rådhusrenovering) Låneoptag (Finansiel post) 1. I alt 31.8 1

Bilag: 9.4. Bilag 4 Tekniske omplaceringer Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 14961/14

Bilag 4 Tekniske omplaceringer Bevilling Kommentar Omplacering 214 (1 kr.) 1.1.11 Øvrig politisk organisation International Forum tilføres midler til afholdelse af Lejredage i Talsi. Budget til konsulentanalyse på børneområdet til føres Fælles Funktioner. 1.2.3 Fælles funktioner Afsat omstillingspulje til dagtilbudsområdet flyttes til Dagplejen. Der flyttes desuden en række budgetposter til Koncernsekretariatet som følge af omorganiseringen af stabsfunktionerne (Projektansættelse i Borgerservice fra digitaliseringspuljen: 23. kr. / Udbudsjurist: 15. kr. / midler til ledelse: 15. kr.). Endelig tilføres budget til konsulentanalyse på børneområdet. 1.2.31 Koncernsekretariatet Der flyttes en række budgetposter som følge af omorganiseringen af stabsfunktionerne (Projektmedarbejder klima fra CBM: 115. kr. / Projektansættelse i Borgerservice fra digitaliseringspuljen, Fælles Funktioner: 23. / Udbudsjurist fra Fælles Funktioner: 15. kr. / midler til ledelse fra Fælles Funktioner: 15. kr.) 1.2.32 Servicecenter Allerslev Pulje til reorganisering af stabsfunktionerne flyttes fra 1.7.8 Sparekrav, rammebesparelser. ledelsesudv.projekt mv. 1.2.39 Budgetramme Center for Byg & Miljø Projektmedarbejder klima (115. kr.) flyttes til Koncernsekretariatets budgetramme 1.7.8 Sparekrav, rammebesparelser. ledelsesudv.projekt mv. International Forum tilføres midler til afholdelse af Lejredage i Talsi. Budget til konsulentanalyse på børneområdet til føres Fælles Funktioner. 2.1.1 Fælles faciliteter Kunstgræsbane overføres fra idrætshaller med 164. i 214 og 324. kr. i de følgende budgetår. Overførsel fra Fritidsaktiviteter m.v. under folkeopl. med 1. til div. Renoveringer inden for foreningsområdet og 1. til etabl. af storskærme i haller og biblioteker. Omplacering 215 218 (1 kr.) 2 1.27 695 645 695 3 115 1. 364 324 2.1.11 Idrætshaller Kunstgræsbane overføres til fællesfaciliteter 164 324 2.1.14 Fritidsaktiviteter m.v. under folkeoplysningsloven Budgettilpasning inden for kultur & fritidsområdet 2 3.1.1 Fælles udgifter og indtægter Uddeling af vikarpulje på skolerne 248 3.1.14 Allerslev skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 43 3.1.15 Bramsnæsvig skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 3 3.1.16 Hvalsø skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 56 3.1.17 Kirke Saaby skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 27 3.1.18 Kirke Hyllinge skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 37 3.1.19 Osted skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 17 3.1.2 Trællerup skole Uddeling af vikarpulje på skolerne 18 3.1.21 Firkløverskolen Uddeling af vikarpulje på skolerne 2 3.3.4 Fællesudgifter dagtilbud m.v. Uddeling af vikarpulje dagtilbud samt tilpasning af pædagogisk lederløn på 86 328 børnehaven rollingen 3.3.49 Område 1 Vikarpulje 98 3.3.5 Område 3 Vikarpulje 93 1

Bilag 4 Tekniske omplaceringer Bevilling Kommentar Omplacering 214 (1 kr.) Omplacering 215 218 (1 kr.) 3.3.51 Område 4 Vikarpulje 49 3.3.52 Område 2 Vikarpulje 79 3.3.6 Hyllinge Lyndby børnehave (selvejende) Vikarpulje 35 3.3.45 Dagplejen Afsat omstillingspulje til dagtilbudsområdet flyttes fra 1.2.3 Fælles 1.177 Funktioner 3.3.61 Børnehaven rollingen (selvejende) Tilpasning af pædagogisk lederløn 452 328 4.3.32 Energiforbrug Tilpasning af afledte driftsudgifter 8 4.3.34 Samordnet Rengøring Tilpasning af afledte driftsudgifter 8 5.1.14 Dagpenge til forsikrede ledige Tilpasning af midtvejsregulering 214, Beskæftigelsestilskud 1.8 Tilskud og udligning Tilpasning af midtvejsregulering 214, Beskæftigelsestilskud 1.8 6.1.12 Aktivitetsbestemt finansiering af sundhedsvæsenet Tilpasning af aktivitetsbestemt medfinansiering, efteregulering fra 213 1.836 Tilskud og udligning Tilpasning af aktivitetsbestemt medfinansiering, efteregulering fra 213 1.836 6.1.18 Hjemmepleje udfører Delegerede sygeplejeydelser 214 flyttes til Hjemmepleje Udfører. 1.6 6.1.19 Nattevagt, Sygepleje, Aktivitet & samvær samt genoptræning Delegerede sygeplejeydelser 214 flyttes til Hjemmepleje Udfører. Fra 215 1.6 1.6 flyttes varigt 1.11.6 kr. til frit valg og 489.4 til plejecentre. 6.1.14 Bestillerfunktion Delegerede sygeplejeydelser flyttes varigt. 1.111 6.1.13 Plejecentre og aflastningsboliger Delegerede sygeplejeydelser flyttes varigt. 489 6.2.31 Tilbud pers. med særlige sociale vanskeligheder Overførsel af,5 mio. kr. fra Socialpsykiatrisk Center og 1 mio. kr. fra 1.5 Solvang. 6.2.33 Socialpsykiatrisk center Overførsel til 6.2.31 Tilbud pers. med særlige sociale vanskeligheder 5 6.2.34 Solvang Overførsel til 6.2.31 Tilbud pers. med særlige sociale vanskeligheder 1. I alt: 2

Bilag: 1.1. Bilag til debitorafskrivningssag 214 beløbsoversigt.xlsx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 144/14

Bilag 1: Årlig afskrivningssag om debitorforhold (214) [personfølsomme oplysninger fjernet] Krav forældet jf. Aktivlovens 95 (efter 3 år, hvis inddrivelse Beløb i kr. Årsag til afskrivning ikke har været mulig) Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 28., Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.241, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 12.282,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 17.8, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 16.15, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.411,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.257, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.25, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.118,59 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.338,43 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 14.799, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 24.837,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 449, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.582, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.964,84 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.578, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.5, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.885,78 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.81, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.623, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 25.47,64 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.225,25 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 31.591, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 35.676,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.146,29 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 18.65, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 544,69 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.72,9 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.54,4 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 49.52, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 23.93,35 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 19.525, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.2, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.454, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 27.247,25 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.3, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.34, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 9.66,8 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.19, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.613,95 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.846, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.383,8 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.962,52 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.591,99 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 1

Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 16.341, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.798,98 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.361,74 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.63, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.134,96 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.711, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.557,3 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.135,57 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.197,64 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.159, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.5, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.63, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.43, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 3.17, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 19.261, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.421, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 13.387, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 26.69, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 12.956, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 57.254,35 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1., Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 21.836,55 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.584, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.195, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 14.149, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.4, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.351, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 21., Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.618, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.644, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.598,78 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 11.75, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.24,12 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 25.755, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.436, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 12.798,4 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.628,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 19.948, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 17., Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 52.46,75 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 23.482,1 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 13.6, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.176, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 2.922, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 8.596, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.358,5 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.782,83 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.472, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 2

Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 5.428, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.859,97 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 23.4, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.44, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 13.8, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 6.45, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 696, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 7.436, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 19.397, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 4.881,41 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 12.797, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 1.991, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 39.15, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 755, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 43.739,23 Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 Enkeltydelser m/ tilb.bet.pligt 18.473, Kravet bortfaldet i medfør af aktivlovens 95 1.558.186, Dødsboer Beløb i kr. Årsag til afskrivning Boligydelse 9.396, Død 24.1.13 Boudlæg Retsafgifter/opkrævningsgebyrer 25, Debitor død 9.12.213, Boudlæg Regningskrav 1.452, Debitor død 9.12.13, Boudlæg Regningskrav 9.98, Boet er afsluttet ved boudlæg. Regningskrav 25.275, Død 5.12.28. Boet er insolvent Regningskrav 29.1,91 Boet er afsluttet ved boudlæg. Regningskrav 7.468,55 Boet er afsluttet ved boudlæg. Regningskrav 2.118,31 Boet sluttet jf. Skiftelovens 69 Regningskrav 4.359, Død 11.3.21 Boudlæg Regningskrav 15.884,5 Afskrives, da boet er afsluttet. Regningskrav 54, Afskrives, da boet er afsluttet. Regningskrav 4.632,54 Død 29.6.12, Boudlæg Regningskrav 3.35, Udlagt til boudlæg jf. skifterettens 25 (ingen midler i boet) Regningskrav,1 Dødsfald Regningskrav 27.933,61 Dødsfald Regningskrav 5.259, Dødsfald Regningskrav 47.887,92 Dødsfald Regningskrav 8.39, Dødsfald Regningskrav 12.82, Dødsfald Regningskrav 139,9 Dødsfald Regningskrav 1.25, Dødsfald Regningskrav 28.61, Dødsfald Regningskrav 441, Dødsfald Regningskrav 4.969,19 Dødsfald Regningskrav 2.97,95 Dødsfald 284.49,66 Andre årsager Beløb i kr. Årsag til afskrivning 3

Forbrugsafgifter 45.646,91 Konkursbo afsluttet 19.8.13 i medf. Af KL 143 Ejendomsskat Konkursboet er afsluttet 17.11.211 med dividende på 53.898,5,7339134% til priviligerede kreditorer Mellemregning lønadm. 4.985, Diff. er fra før 21, og udredning har ikke været mulig. Stammer fra før kommunesammenlægning, og er afregnet. Kontantkasse 5., Årsag til at beløb stadig står på konto må skyldes konteringsfejl, men det har ikke været mulig at udrede den. Mellemregning EDB boligydelse Regningskrav Enkeltydelser Diverse krav Mellemregning løn Gebyr Gebyr mellemregning løn mellemregning løn mellemregning løn mellemregning løn Afskrives, da det ikke længere er muligt at se i 12.316, boligydelsessystemet, og da Udbetaling Danmark ikke har kunne finde årsag til differencer. Tilbageførsel af regning vedr. bidrag, da krav er indbetalt til 1.228, Udb. Danmark. 161.83,6 Beløb er iflg. Fogedretten uerholdeligt pga insolvens 13,18 Diverse smårestancer 5.683,87 Anden afskrivning 5, Anden afskrivning 25, Anden afskrivning Frist for anmodning om refusion overskredet jf. KL/KTOforlig 4.818, pr. 19.2.211 1.411,51 Fejl i refusion, der derfor ikke refunderes af organisation Ukendt person, der aldrig har været ansat i Lejre. Indbetaling 985,84 stammer fra 27212. Beløb kan ikke udredes. Det stammer fra 21 og cprnummer 2.755,85 er ikke kendt. 266.93,14 Dagpenge arbejdsgiver/ borgere Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Dagpenge arbejdsgiver Beløb i kr. Årsag til afskrivning Krav om tilbagebetaling af refusion er frafaldet, da beløbet er 216, under min. grænse for opkrævning 514, Jf. ovenfor. 4, Jf. ovenfor. 149, Jf. ovenfor. 74, Jf. ovenfor 679, Jf. ovenfor 2, Jf. ovenfor 6, Jf. ovenfor 74, Jf. ovenfor 4, Jf. ovenfor. 558, Jf. ovenfor. 223, Jf. ovenfor. 26, Jf. ovenfor. 324, Jf. ovenfor. 4.859, Beløbet vedr. 211, og der mangler dokumentation for årsag 866, Systemteknisk fejl Arbg. Har trods rykker ikke indsendt nyt konto nr. Ventet et år, 423, hvorfor beløb afskrives pga. dets størrelse 216, Jf. ovenfor. 9, Beløbet vedr. regulering, for lille til at udbetale 4

Dagpenge borgere 15.925, Beløbet vedr. 212, og der mangler dokumentation for årsag Dagpenge borgere 48, Under min.grænse for opkrævning Dagpenge borgere 62, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 56, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 494, Jf. ovenfor Dagpenge borgere 116, Jf. ovenfor Dagpenge borgere 42, Jf. ovenfor Dagpenge borgere 291, Jf. ovenfor Dagpenge borgere 453, Jf. ovenfor Dagpenge borgere 68, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 459, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 61, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 94, Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 3.276, Fejl udb. Modtaget i god tro pga forkert vejledning i 212 Dagpenge borgere 42.43,75 Jf. ovenfor. Dagpenge borgere 8., Fejl i manglende modregning samt forkert vejledning i 212 I alt til afskrivning 81.376,75 Gældssanering Beløb i kr. Årsag til afskrivning Daginstitution/SFO 17.174,24 Kravet afskrevet i henhold til gældssanering. 17.174,24 Krav forældet jf. Forældelseslovens 3 (øvrige krav efter 3 år, hvis inddrivelse Beløb i kr. Årsag til afskrivning ikke har været mulig) Regningskrav 41,89 Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Retsafgifter/opkrævningsgebyrer 1., Kravene er forældet i medfør af forældelseslovens 3 Regningskrav 6.924, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 18,9 Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 4.679, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 2.71, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 296, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 224, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 66, Krav er forældet i medfør af Forældelseslovens 3. Regningskrav 9.33, Bortfaldet, da betalingsordning ikke har vært muligt fastsat Regningskrav 1., Bortfaldet, da betalingsordning ikke har vært muligt fastsat Musikskole 1.9, Bortfaldet, da betalingsordning ikke har vært muligt fastsat Musikskole 72, Bortfaldet, da betalingsordning ikke har vært muligt fastsat 28.162,79 Sager retur fra SKAT, forældet o.lign. Regningskrav Regningskrav Beløb i kr. Årsag til afskrivning Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 37, forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 1.218,28 forældet. 5

Regningskrav Regningskrav Regningskrav Regningskrav Regningskrav Regningskrav Regningskrav Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 2.53,4 forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 16, forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 1.278,4 forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 1.155, forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 113,26 forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 1.994, forældet. Kravet returnet af SKAT med oplysning om, at kravet er 3.423,53 forældet. 11.765,87 I alt afskrives: 2.247.978,45 kr. 6

Bilag: 11.1. Bilag 1.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 111513/14

Påtænkte organisationsændringer på de specialiserede børne og voksenområder 1. Formål med dette notat Formålet med dette notat er at give en kortfattet indføring i de ændringer, som direktionen påtænker at forberede og gennemføre i efteråret 214. Baggrunden for ændringerne er: Det betydelige merforbrug Arbejdsmiljøproblemer Utilfredsstillende faglig og organisatorisk kvalitet Der er således efter direktionens vurdering behov for at tilpasse organisationen for at kunne håndtere udfordringerne, som har været forsøgt løst gennem flere år. Målgruppen for notatet er organisationen og i særlig grad ansatte i Center for Social & Familie og ansatte i Jobcenter samt ansatte i Center for Dagtilbud, Center for Skoletilbud og i Center for Velfærd & Omsorg (vefærdsområderne). Notatet formidles bredt i organisationen via Medarbejderportalen. Formidlingen følges op af målrettet information til og dialog med MED udvalg, ledere og medarbejdere. Notatet beskriver herudover direktionens sammensætning og profilen for en ny direktør, som rekrutteres i efteråret 214 m.h.p. tiltrædelse 1. januar 215. 2. De påtænkte ændringer i organisation og ledelse Nedenfor fremgår ændringerne i hovedtræk: Center for Social & Familie (CSF) nedlægges som et samlet fagcenter. Der pågår forhandlinger med Marianne Kruse og hendes faglige organisation om en fratrædelse. Børneaktiviteterne i det nuværende CSF organiseres i et nyt Center for Børn, Unge & Familie (CBUF). Stillingen som centerchef for det nye center slås op. Centerchefen for Center for Børn, Unge & Familie, centerchef Dennis Danielsen og centerchef Helle Dydensborg får ansvaret for i samarbejde med en ny direktør med særligt ansvar for børn og unge at udvikle et sammenhængende børne og ungeområde. Med samlingen af børne og ungeaktiviteterne skabes bedre organisatoriske forudsætninger for samarbejde på tværs. Målet er bl.a., at det specialiserede børneområde rykker tættere på dagtilbud, skole, SFO, ungdomsskole m.v. med henblik på at styrke den tidlige indsats, jf. Fokus 214+ og budgetaftale 21518. Voksenaktiviteterne inden for handicap, psykiatri og udsatte voksne organiseres sammen med aktiviteterne i det nuværende Jobcenter i et nyt Center for Job & Social (CJS) under ledelse af nuværende centerchef Lone Lykke Marker. Der oprettes en afdelingslederstilling forventeligt med ansvar for voksensocial områderne. De nye arbejdsmarkedsreformer lægger op til en tæt sammenhæng mellem de beskæftigelsesrettede og de sociale indsatser, ligesom en fortsat koordination til sundhedsområdet er vigtig. Med samlingen af voksenaktiviteterne i det nye center reduceres koordinationsbehovene på tværs af centre, og målene med arbejdsmarkedsreformerne vil blive understøttet.

Såvel børne som voksenaktiviteterne flyttes som udgangspunkt samlet; dog med det forbehold, at den videre dialogproces om organisationsændringerne skal afdække, om der er aktivitetsområder/medarbejdergrupper i nuværende Center for Social & Familie, som med fordel kan forankres på anden måde end i et af de to nye fagcentre. Der har f.eks. været en langvarig drøftelse af, hvordan støttepædagogerne skal forankres fremover, ligesom de unges overgang fra børne til voksenlovgivning er en vedvarende organisatorisk udfordring; tilsvarende gælder børn med varig og betydelig funktionsnedsættelse børnehandicap, hvor der kan være begrundelser for både en forankring på børneområdet og på voksenområdet. Også de sociale tilbuds forankring og organisering af arbejdet med flygtninge ønsker direktionen en nærmere dialog om i den videre dialogproces. Den interne organisering af de to nye fagcentre er ikke lagt fast, men det er forventningen, at der skal rekrutteres en afdelingsleder til Center for Job & Social. Nuværende afdelingsleder Ole Vegger, som i dag arbejder med både børn, unge og voksne forankres fremover i det nye Center for Børn, Unge & Familie. Ændringerne forventes formelt at træde i kraft 1. januar 215, når den nye centerchef for Center for Børn, Unge & Familie er rekrutteret. Indtil da varetager direktør Henrik Nielsen rollen som overordnet, daglig leder af Center for Social & Familie, og er samtidig referencedirektør for centret. Det sker med afsæt i en programorganisation (særlig tilrettelagt indsats), som er under udvikling og som skal sikre, at der tages hånd om de aktuelle problemer i centeret, herunder arbejdsmiljøproblemer, samtidig med, at det nye styringsgrundlag implementeres og der udarbejdes planer for omkostningsreduktioner med den målsatte effekt i 21415. Stillingen som direktør med særligt ansvar for børn og unge, og stillingen som centerchef for det nye Center for Børn, Unge & Familie opslås i efteråret m.h.p. tiltrædelse senest 1. januar 215. KLK (Kommunernes Landsforening) v. Bente Buhl vil bistå i rekrutteringerne, der vil involvere interview med ansatte på børne og ungeområderne. Den nærmere proces vil blive forelagt ØU til beslutning den 23. september. 3. Direktionen Jf. ovenfor oplås den ledige direktørstilling som en stilling med særligt ansvar for børn og unge. I centrum for direktørens arbejde vil være udvikling af et sammenhængende 18 årsområde, virkeliggørelse af visionen om suveræne dagtilbud og skoler, kravet om en tidlig forebyggende indsats og tilpasning af struktur og kapacitet til det faldende børnetal. De pejlemærker og konkrete mål og indsatser, der fremgår af budgetaftalen for 21518, som aktuelt er i høring, vil selvsagt være centrale i profilen. Den nye direktør vil være referencedirektør for Center for dagtilbud, Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge & Familie. Der gennemføres pr. 1. januar 215 en justering i direktionens ansvarsfordeling således at:

Henrik Nielsen vil pr. 1. januar 215 være ansvarlig for økonomi og effektivisering (referencedirektør for Center for Økonomi & Analyse) og får endvidere ansvar for beskæftigelse og social (referencedirektør for Center for Job & Social). Lone Feddersen vil pr. 1. januar 215 have ansvar for ældre og sundhed samt kultur og fritid (referencedirektør for Center for Velfærd & Omsorg og Center for Kultur & Fritid). Peter Østerbye forsætter som konstitueret direktør for de tekniske områder frem til sommeren 215. Peter Østerbye vil således frem til da være referencedirektør for Center for Ejendomsdrift & Trafik og vil være både centerchef og direktør for Center for Byg & Miljø. Der sker ikke ændringer i fagudvalgenes portefølje. Direktionen vil sikre, at den direktør som har ansvaret for opgaven deltager relevant i det fagudvalg, som i henhold til styrelsesvedtægten har ansvaret for aktiviteten. 4. Tids og procesplan Med udsendelsen af dette korte notat til organisationen har vi fra direktionens side ønsket at kommunikere åbent og bredt, hvad vi agter at gøre. Vi er klar over, at strukturelle ændringer ikke i sig selv løser problemerne, og at der er mange emner der er behov for at drøfte for at give organisationsændringerne mere indhold og liv i praksis. Derfor vil vi prioritere dialogen højt den kommende tid foreløbig er følgende møder planlagt ud over den dialog som vi naturligvis har og vil have med de chefer, der berøres af ændringerne: Torsdag den 11. september vil Henrik og Inger Marie Deltage i Centerudvalgsmøde og senere i ledermøde i CSF. I den følgende uge den 18. september vil vi invitere til to personalemøder: Et personalemøde for ansatte i Jobcenter og i CSF hvor vi har fokus på voksenaktiviteterne. Et personalemøde for ansatte i CSF, dagtilbud og skole hvor vi har fokus på børneaktiviteterne. Den videre dialogproces vil blive tilrettelagt efter disse indledende møder. Der pågår løbende dialog med de faglige organisationer. På møderne nævnt ovenfor vil direktionen også informere om den programorganisation, som etableres nu og som skal virke foreløbig frem til 1. januar under ledelse af direktør Henrik Nielsen. De input der kommer fra dialogmøderne vil indgå i en videre bearbejdning af de påtænkte ændringer frem mod, at direktionen træffer endelig beslutning. Forud for da vil der være en mere formel hørings mulighed. Den 23. september forelægges ØU en beslutningssag vedr. rekruttering af ny direktør hvorefter rekrutteringsproces af ny direktør og ny chef for CBUF igangsættes. 5. Status i øvrigt på organisation

Parallelt med ovenstående gør direktionen status på den organisationsjustering, der blev gennemført i foråret med fokus på stabene og Center for Ejendomsdrift samt Center for Veje & Trafik. Der blev således i forbindelse med høringen rejst nogle flag fra medarbejderside, som direktionen har lovet at følge op på, ligesom vi ønsker at gøre status i øvrigt på forårets ændringer. Dette vil være et emne på Hovedudvalgets møder i efteråret, og relevant også på center /lokaludvalgsmøder.

Bilag: 11.2. Bilag 2.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 111515/14

29. oktober 214 Fremtidig organisering Oplæg til drøftelse og kommentering Den 1. september 214 orienterede vi fra direktionens side om de organisatoriske ændringer, vi påtænker at gennemføre pr. 1. januar 215. Som det fremgik af denne orientering, var der en række opgavefelter, hvor vi gerne ville have kvalificeret det endelige beslutningsgrundlag via dialogmøder. Disse opgavefelter er; De sociale tilbud Støttepædagogkorpset Integrationsindsatsen Ungeindsatsen Handicapindsatserne Efter afholdelse af de planlagte dialogmøder har vi i direktionen drøftet og fastlagt de rammer for organiseringen pr. 1. januar 215, som vi ønsker at sende til drøftelse og kommentering i MEDorganisationen. Dette notat, som sammen med direktionens orientering fra den 1. september 214 er grundlag for drøftelserne i MEDorganisationen, er opbygget således, at første afsnit beskriver direktionens stillingtagen til de fem opgavefelter. I andet afsnit er der redegjort for ledelsesforhold samt yderligere fokuspunkter i forhold til de to nye centre henholdsvis Center for Børn, Unge & Familie samt Center for Job & Social ligesom der er oplistet en konkret fordeling af medarbejderne i det nuværende Center for Social & Familie. I tredje afsnit er intentioner og værdier for det tværfaglige samarbejde om fælles borgere beskrevet nærmere. Afslutningsvis vil den videre proces blive beskrevet. Heri indgår at der skal etableres et centerudvalg for de to nye fagcentre. Det har ikke været hverken muligt eller intentionen, at dette notat skal svare på alle spørgsmål der trænger sig på, eller at skabe klarhed på alle områder. Det er også italesat på dialogmøderne hvor direktionens budskab bl.a. har været, at vi nu tilstræber at svare på dét, vi har fået viden til. Øvrige spørgsmål, som er kendte, eller er rejst på dialogmøderne, men som vi ikke i denne intensive proces har kunnet få belyst grundigt nok, skal belyses i videre arbejdsprocesser. Dette notat beskriver derfor også nogle næste skridt, nemlig arbejdsgrupper, der etableres for at konkretisere arbejdsgange og reducere tidsrøvere, f.eks.: Hvordan vi tilrettelægger visitationsprocesser, der understøtter en sikker forventningsafstemning mellem lærer/pædagog, psykolog, forældre m.fl. så vi ikke ét sted i vores organisation lover mere eller mindre end vi kan holde, og så vi orienterer beslutninger om en given støtte mod, hvad der skal komme ud af støtten og ikke alene definerer støtten ud fra timer, d.v.s. input. Side 1

29. oktober 214 Hvordan vi sikrer, at det Ungeforum som eksisterer i dag videreudvikles, så det systematisk støtter op om konkrete unges (i alderen 1623 år) overgang fra ung til voksen gennem en tværfaglig indsats. Herunder at Ungeforum kvalificerer, hvilke tilbud der matcher den enkelte unges motivation og ressourcer i spektret fra ungdomsuddannelse, efterskole, produktionsskole, erhvervsgrunduddannelse, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse samt revalidering; og hvilke unge der har behov for støtte i form af mentor, efterværn etc. i forhold til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hvordan vi kan blive endnu dygtigere til at støtte borgere med en psykiatrisk lidelse /handicap i at komme sig og få det bedre, og hvordan vi gennem samarbejde med bl.a. frivillige og brugerne selv kan skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte og sårbare mennesker. Disse og andre vigtige spørgsmål svarer dette oplæg ikke på. Men målet med organisationsændringen er, at forbedre rammerne for medarbejdernes faglige arbejde og at udvikle såvel den faglige som den organisatoriske og oplevede kvalitet, jf. Lejre Kommunes kvalitetsforståelse. I forbindelse med den forestående drøftelse og kommentering af dette oplæg vil direktionen meget gerne have forslag og kommentarer, der kan kvalificere også de næste skridt og dermed arbejdsgruppernes videre arbejde. Hvis du ønsker at deltage aktivt i den videre proces, eller har et spørgsmål eller en kommentar til oplægget kan du skrive til direktionen på den blog, som oprettes inden ugens udgang. Direktionen vil holde godt fast i processen og sikre, at der i samarbejde med cheferne og MED organisationen træffes beslutninger på de områder, hvor der skal videre belysning til. Arbejdet som er igangsat under inklusionsvisionen, og gennemført bl.a. over seminarer i foråret og sensommeren 214 indgår såvel i dette oplæg som i det fremtidige arbejde. Den overordnede, fremtidige organisering fremgår af dette organisationsdiagram som også blev vist i forbindelse med direktionens udmelding om organisationsændringen: Side 2

29. oktober 214 1. Organisering I det følgende afsnit vil direktionens beslutninger i forhold til de fem opgavefelter blive beskrevet. 1.1. De sociale tilbud: Lejre Kommunes sociale tilbud (Bramsnæsvig, Solvang, Socialpsykiatrisk Center og Bofællesskaberne) er alle tilbud, der hovedsagligt retter sig mod voksne borgere. Derfor er det naturligt, at de sociale tilbud fremadrettet er organisatorisk forankret i Center for Job & Social. Forstander/virksomhedsleder for de respektive tilbud får direkte reference til centerchefen i Center for Job & Social. Der skal udarbejdes en analyse af, hvilke fremtidige borgerbehov de sociale tilbud kan imødekomme i og uden for Lejre Kommune. Både i forhold til antal af pladser, kvalitetsudvikling (f.eks. Kvalikombo kvalitetsog kompetenceudvikling i botilbud) og i forhold til muligheder for effektivisering. Analysen skal involvere interessenter i og uden for organisationen og skal kunne udgøre et strategisk beslutningsgrundlag i forhold til tilpasning og udvikling af fremtidens sociale tilbud. Ansvar videre frem Centerchef Lone Lykke Marker i samarbejde med forstandere/ledere af de sociale tilbud. 1.2. Støttepædagogkorpset og specialpædagogisk bistand: Forankringen af støttepædagogerne har været omdrejningspunkt for drøftelser igennem længere tid. Der er derfor brug for nu at få fastlagt rammerne for deres fremtidige virke. Fremadrettet ændres betegnelsen til at være ressourcepædagoger. Korpset bliver forankret kompetenceog personaleledelsesmæssigt i Center for Børn, Unge & Familie samtidig med, at budgetansvaret, og Side 3

29. oktober 214 hermed beslutningskompetence i forbindelse med visitation, forankres i normalområdet på fagcenterniveau. Samtidig flyttes også budgetansvaret for specialundervisning så budgetansvaret for specialpædagogisk bistand og specialundervisning samles i centrene for dag og skoletilbud. Den nærmere udmøntning af dette, og tilhørende styringsmodeller, skal belyses i det videre arbejde. Der er lagt til grund, at visitations og budgetansvaret (ansvaret for at prioritere ressourcerne) skal placeres dér, hvor det ledelsesmæssige ansvar for børnene er, og hvor der er bedst mulighed for at påvirke behovene, nemlig i almentilbudene med faglig support fra PPR m.v. at ressourcepædagogerne ud over det tætte samspil med pædagoger og lærere, AKT funktioner m.v. i dagligdagens arbejde også bør indgå i det kompetencemiljø hvor psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter m.v. er forankret. Ressourcepædagogerne skal altså have et ben i begge lejre. Visitationspraksis og ydelser Med visitation menes ikke bare en beslutning om antal timer. Visitationsprocessen starter typisk med at forældre eller fagprofessionelle (dagplejere, pædagoger, lærere) i barnets dagligdag evt. i samarbejde med en psykolog fra PPR observerer, at barnet i en kortere eller længere periode har behov for noget (lidt) andet end de andre børn. Og den slutter med, at de ansvarlige i Lejre Kommune træffer beslutning om, hvilken type af støtte barnet kan profitere af, og hvad der skal komme ud af støtten (tegn på at barnet profiterer af hjælpen). Det vigtige i en visitationsproces foregår dérimellem (imellem start og slut), og den gode visitationsproces er bl.a. kendetegnet ved: At det ikke tager for lang tid og at tidsperspektivet er afstemt med forældrene At de professionelle aktører og forældrene opnår en god og gerne fælles indsigt i, hvad barnets behov er At behovene ikke som det første defineres i timesprog (så og så mange timer) men i hvad det er for en effekt vi gerne vil opnå med støtten til barnet At barnet vurderes i sammenhæng med sine omgivelser: hvad skal andre aktører omkring barnet gøres anderledes? At forældrene oplever at deres viden om eget barn efterspørges aktivt i processen At der er et gensidigt højt informationsniveau At vi holder det vi lover, og hvis tidsfrister overskrides, informerer vi forudgående om det Der er givet vis også andre kendetegn ved den gode visitationsproces end de her nævnte; og kendetegnene er universelle, det vil sige de rækker ud over visitation til specialpædagogisk støtte og gælder altså også for visitation til andre former for støtte. Følgende skal belyses i den videre proces: Hvordan foregår den gode visitationsproces til specialpædagogisk støtte og for såvidt angår skolebørns vedkommende også specialundervisning i Lejre Kommune? Hvor hyppigt foregår processerne? Side 4

29. oktober 214 Hvordan fremmer vi den gode visitationsproces i praksis, jf. ovenfor? Hvordan forebygger vi, at de indstillinger der kommer langt overstiger de ressourcer der er til rådighed eller sikrer, at ressourcerne omprioriteres fra andre støtteformer? Herudover skal arbejdsgruppen belyse, hvilke typer af hjælp (ydelser) Ressourcepædagogteamet kan yde og sikre, at disse også er ydelser som dagpleje, børnehuse og skoler efterspørger på vegne af børnene. Forskning om hvad der virker (evidens) skal indtænkes. Det skal i forbindelse med beskrivelsen af ydelser og ressourcestyring også indtænkes og sikres at : Der er en fleksibilitet der muliggør, at akutte opgaver kan prioriteres og at der træffes de nødvendige beslutninger hurtigt og uden for meget bureaukrati. Der er ydelser som både retter sig mod støtte til enkeltbørn såvel som til grupper. Der etableres gruppetilbud for de børn, som kan profitere af dette i perioder. Nøgletal gennemsigtighed Som et led i dette arbejde skal der udarbejdes en analyse (er igangsat) der viser, hvordan ressourcerne inden for specialundervisning og støttepædagoger anvendes i dag, herunder fordelingen mellem dagtilbud og skole og fordelingen mellem de enkelte skoler og dagtilbudsområder. Analysen skal også vise inklusionsnøgletal i Lejre Kommune i forhold til de nationale måltal, og skal forelægges UBU snarest. Budgetaftalen for 215218 fastslår, at den tidlige forebyggende indsats skal fremmes. Som et led heri skal det aktivt vurderes om der bør flyttes ressourcepædagogtimer fra skole til dagtilbud og dermed de mindste børn med henblik på at fremme den tidlige indsats. Ansvar videre frem: Helle Dydensborg, Dennis Danielsen, Inger Marie Vynne (Konstitueret børnedirektør frem til 1. februar 215). Fra 1. januar 215 træder ny centerchef for CBUF ind i arbejdet og fra 1. februar overtager den nye direktør for børne og ungeområdet ansvaret. 1.3. Integrationsindsatsen: Integrationsindsatsen trækker tråde rigtigt mange steder i organisationen, og aktuelt er der et ekstraordinært pres på ressourcer og kompetencer, primært som følge af flygtningestrømmen fra Syrien. Uanset hvordan vi vælger organisatorisk at forankre indsatsen, vil der også her være behov for et tværfagligt og organisatorisk fokus. Den aktuelle lovgivning på integrationsområdet har et tydeligt fokus på, at integrerede borgere skal nærme sig arbejdsmarkedet og dermed være selvforsørgende. Derfor er det oplagt at tænke en hovedforankring af integrationsindsatserne i Center for Job & Social. I forhold til børnedelen af integrationsområdet, herunder særligt i forhold til Avnstrupbørnene, er der dog behov for en forankring i Center for Børn, Unge & Familie for at sikre et tilstrækkeligt fagligt miljø. Udover den ovenfor beskrevne organisatoriske hovedforankring skal der arbejdes med at etablere et Side 5

29. oktober 214 tværfagligt og organisatorisk team der får et koordinerende ansvar for integrationsindsatserne. Tovholderen for teamet vil være forankret i Center for Job & Social. Herudover skal Borgerservice, Center for Ejendomme & Trafik, Center for Dagtilbud og Center for Skoletilbud være repræsenteret. Følgende opgaver skal løses inden udgangen af 1. kvartal 215: Den allerede udarbejdede forretningsgang for integrationsindsats skal vurderes i lyset af den fremtidige organisering. Revideret udkast til forretningsgang godkendes af direktionen. Kommissorium for det tværfaglige integrationsteam skal beskrives, så formål, deltagere, ledelse m.v. står klart for alle. Der skal planlægges en integrationskonference med deltagelse af ansatte fra hele organisationen der arbejder med flygtningefamilier, og hvor Lejre Kommunes mål for integrationsarbejdet, organisering og roller (herunder ovennævnte forretningsgang) skal drøftes og kvalificeres. Der skal gøres en ekstra indsats for at bistå flygtningevennerne i Lejre Kommune med at rekruttere flere frivillige til det stigende antal flygtninge. Som et led heri gennemføres et dialogmøde. De allerede igangsatte boliganalyser og udviklingsplaner skal færdiggøres og forelægges Økonomiudvalget i december måned. Det vurderes konkret, hvordan undervisning af flygtningebørn bedst tilrettelægges, herunder om der bør etableres modtageklasser. Ansvar videre frem: Centerchef Lone Lykke Marker samt Direktionen med bistand fra udviklingskonsulent Tina Nicolaisen. 1.4. Ungeindsatsen: I forhold til ungeindsatserne sker der ikke egentlige organisatoriske ændringer, da det generelt vurderes, at de nuværende forankringer er hensigtsmæssige. Det vil sige, at alle indsatser for unge under 18 år forankres i henholdsvis Center for Skoletilbud og Center for Børn, Unge og Familie, som også har ansvaret for efterværn. Indsatser for unge over 18 år forankres i Center for Job & Social henholdsvis Center for Velfærd & Omsorg. Der findes i dag et Ungeforum. Dialogmødet om unge har vist, at der er behov for at tydeliggøre formål, roller og forpligtelser i forhold til dette forum. Der etableres derfor en arbejdsgruppe med deltagelse af UU og de relevante centre. Arbejdsgruppen skal fastlægge rammer og retning for det fremtidige arbejde omkring ungeindsatserne, herunder kommissorium for en relancering af et Ungeudvalg og tilhørende roller, forpligtelser og arbejdsgange. Et væsentligt udgangspunkt for ungeindsatserne bliver at skabe et samlet overblik over målgruppen, samt hvilke indsatser den enkelte i målgruppen er omfattet af på tværs af organisationen. Arbejdsgruppen får den nye direktør for det samlede 18 års område som formand. Den nyligt politisk vedtagne ungestrategi indgår som et fælles grundlag. Ansvar videre frem: Direktøren for børne og ungeområdet og indtil han/hun tiltræder kommunaldirektøren. 1.5. Handicapindsatserne: Side 6

29. oktober 214 Forankringen af handicapindsatserne kommer til at følge den overordnede struktur, således at børnehandicap forankres i Center for Børn, Unge & Familie og voksenhandicap forankres i Center for Job & Social. Det skal sikres, at børn/unge med handicap hvad enten det er fysisk eller psykisk handicap ikke tabes i overgangen mellem børne og voksenlovgivning, ligesom de budgetmæssige konsekvenser, når en ung med et handicap bliver 18 år, ikke må komme som en overraskelse. Der etableres derfor et tværgående Handicapudvalg som ledes af afdelingsleder i Center for Job & Social (skal rekrutteres) og som skal sikre planlagte overgange fra barn til voksen for unge med et handicap samt retvisende budgetter. Center for Velfærd & Omsorg, Center for Børn, Unge & Familie og Center for Job & Social er repræsenteret i udvalget. Ansvar videre frem: Under afklaring. 2. De to nye centre I direktionens orientering fra den 1. september 214 fremgik det, at vi påtænker at nedlægge det nuværende Center for Social & Familie og i stedet forankre børneaktiviteterne i et nyt Center for Børn, Unge & Familie og voksenaktiviteterne i et nyt Center for Job & Social. Afsnit 1 i dette notat supplerer de tidligere beskrivelser af de påtænkte ændringer i organiseringen pr. 1. januar 215. Herunder er der yderligere fremhævet nogle væsentlige fokuspunkter i forhold til de to nye centre, ligesom der er foretaget en gennemgang af, hvordan medarbejderne i det nuværende Center for Social & Familie påtænkes fordelt i de to nye centre. 2.1. Center for Børn, Unge & Familie: Center for Børn, Unge & Familie vil rumme børneaktiviteterne fra det nuværende Center for Social & Familie og vil være under ledelse af en centerchef, hvor der aktuelt pågår en rekrutteringsproces. En ny centerchef forventes at tiltræde samtidig med, at organisationsændringerne træder i kraft pr. 1. januar 215. Der udestår fortsat et arbejde omkring den interne organisering af det nye Center for Børn, Unge & Familie. Processen for dette arbejde vil være under ledelse af centerchefen og vil forløbe henover foråret 215. Det vil indgå i dette arbejde at vurdere aktivt, om centret også fremover skal organiseres efter en klassisk PPR og myndighedsopdeling m.v. eller om der skal tænkes i alternative, f.eks. distriktsdrevne og tværfaglige organiseringsformer. Det er et vigtigt mål med den videre organisationsudvikling af Center for Børn, Unge & Familie, at almentilbuddene (dagpleje, dagtilbud, skoler, ungdomsskole) sikres nogle klare indgange til faglig Side 7

29. oktober 214 support inden for givne behov, f.eks. pædagogisk udvikling, forældresamarbejde, grupper af børn og enkeltbørn og at den faglige support der ydes kan tilrettelægges tværfagligt. Sundhedsplejen, som er forankret i Center for Dagtilbud, skal indtænkes relevant i denne tværfaglige supportorganisering. Organiseringen af centeret skal understøtte budgetaftalens målsætninger om tidlig, forebyggende indsats. Som et led i arbejdet skal de nuværende møderne i distrikterne formålsbeskrives og i det hele taget skal resultaterne af det arbejde, som er pågået i efteråret i forbindelse med inklusionsindsatsen indtænkes. Udover de allerede beskrevne rammer og fokuseringer for centret, er der behov for at se nærmere på ressourcer, kompetencer, arbejdsgange etc. omkring en række vigtige tidsrøvere, særligt i forhold til myndighedsdelen i centret. I praksis er der blandt andet tale om følgende, som dog ikke er udtryk for en udtømmende oplistning; Visitationspraksis, herunder involvering af relevante parter Etablering af Frontteam Administrativ bistand til aflastning af sagsbehandlere, eksempelvis i forhold til beregning af tabt arbejdsfortjeneste Følgende enheder og medarbejdere vil fra 1. januar 215 være organisatorisk forankret i Center for Børn, Unge & Familie: Medarbejdere og ledelse i PPR Medarbejdere i Familiehuset Medarbejdere og ledelse i Støttepædagogkorpset Ungeteamet (Pia Andersen, Britta Kjemtrup, Kate Krogh og Ea Holst) Børne og ungehandicap (Hanne Flensborg, Lisbeth L. Larsen og Susanne Bager) Børneteamet (Karen Sommer, Nadia Bjerregaard, Kristina Kristiansen og vakant) Integration Børnesager (Anne Storgaard) Familieplejen (Susanne Pagaard og Annette Boldt) Ole Vegger (afdelingsleder), AnneMette LerskovSchmidt ( 5undersøgelser), Hanne Jensen og Britt Brinch Nielsen (administration) samt Sanne Rasmussen (faglig udviklingskonsulent) 2.2. Center for Job & Social: Center for Job & Social vil rumme voksenaktiviteterne fra det nuværende Center for Social & Familie samt aktiviteterne fra det nuværende Jobcenter. Centret vil være under ledelse af nuværende Jobcenterchef Lone Lykke Marker. Der udestår fortsat et arbejde omkring den interne organisering af det nye Center for Job & Social, herunder ansættelse af afdelingsleder for myndighedsområdet. Processen for dette arbejde vil være under ledelse af Lone Lykke Marker og vil forløbe henover foråret 215. Udover de allerede beskrevne rammer og fokuseringer for centret, er der behov for at se nærmere på ressourcer, kompetencer, arbejdsgange etc. i forhold til en række vigtige tidsrøvere, særligt i forhold Side 8

29. oktober 214 til myndighedsdelen i centret. I praksis er der blandt andet tale om følgende, som dog ikke er udtryk for en udtømmende oplistning; Visitationspraksis, herunder involvering af relevante parter Etablering af Frontteam Følgende enheder og medarbejdere vil fra 1. januar 215 være organisatorisk forankret i Center for Job & Social: Medarbejdere og ledelse på Bramsnæsvig Medarbejdere og ledelse på Solvang Medarbejdere og ledelse på Socialpsykiatrisk Center Medarbejdere og ledelse på Bofællesskaberne Voksenteamet (Lene Hansen, Natalie Atukunda, Mayiabritt Petersen, Eva Jensen (ny vikar) og vakant fagkoordinator) Voksenhandicap (Pernille Larsen, Lina Christensen og Mette Andersen (ny)) Integration Voksensager (Vita Lind og Lis Kristoffersen) Kirsten Kaxe (faglig udviklingskonsulent) 3. Det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med borgerne Dialogmøderne har samstemmende vist, at der er et stort ønske fra medarbejderside om at forbedre samarbejdet på tværs og fjerne de tidsrøvere, som uklare arbejdsgange og roller samt ansvar i samarbejdet giver for medarbejderne og dermed for borgerne. Direktionen ønsker generelt at fremme samarbejdet på tværs når det kan tilføre værdi til kvaliteten af opgaveløsningen i forhold til borgerne. Det kan og må ikke være borgerens (eller virksomhedens) oplevelse, at de bliver kastebold mellem forskellige dele af vores organisation og tilhørende lovgivninger. Fremover anvender vi betegnelsen opgaveteams når en given situation for en borger eller en familie (eller virksomhed) kalder på et tværfagligt samarbejde. Det er typisk, når en borger har behov for hjælp fra mere end et fagcenter eller team altså når en borger eller en familie er fælles mellem flere organisatoriske enheder. Deraf betegnelsen fælles borger (eller fælles virksomhed ). Det kan være en skole, PPR og myndighedsteamet i Center for Børn, Unge & Familie eller mellem Center for Velfærd & Omsorg og Center for Job & Social. Et opgaveteam skal forstås som en lille projektorganisation; altså en organisation vi etablerer så at sige ved siden af den formelle organisation/organisationsdiagram for at løse en given opgave. Når opgaven er løst opløser vi opgaveteam et /projektorganisationen igen. Det gælder for alle organisationsformer, ikke mindst de tværfaglige i form af opgaveteams og projektorganiseringer, at ansvaret for skal klart forankret. En af udfordringerne i det tværfaglige samarbejde hvilket dialogmøderne samstemmende har bekræftet er netop at det bliver uklart hvem der har ansvaret for at indkalde til møde, lede mødet, håndtere evt uenighed, træffe beslutning m.v. Side 9

29. oktober 214 Dette og andre af de ting som ofte er svære i det tværfaglige og organisatoriske samarbejde (som vi fremover kalder at arbejde i opgaveteams på tværs) adresseres nedenfor i de værdier, som fremover gælder: Vi samarbejder altid på tværs, når en borger (eller virksomhed) har en sag/opgave i flere fagcentre Samarbejdet foregår mellem de medarbejdere, der er involveret i den konkrete opgaveløsning Der udpeges altid en tovholder som kommer fra det fagcenter, hvor hovedtyngden i opgaven ligger Det formidles til borgeren, hvem der er tovholder og dermed sagskoordinerende De involverede fagcentre medarbejdere har pligt til at deltage aktivt i samarbejdet og til at prioritere det. Det sparer tid i sidste ende, når der bruges tid i starten på at afklare mål og roller. Derfor bruger vi tid i starten af en opgaveproces på at forstå borgerens/familiens behov og egne muligheder for at bidrage og deltage i opgaveteam et. Hvis der opstår uenighed, som ikke kan løses af opgaveteamet selv, inddrages ledelsen fra det center, som har tovholderrollen med henblik på at løse uklarhed/konflikt på ledelsesniveau og hermed hjælpe opgaveteamet videre i arbejdet. Lederne skal gå foran i det tværfaglige og organisatoriske samarbejde. Vi arbejder ud fra den fælles værdi om, at uenigheder ikke er af det onde. Det er naturligt, når forskellige fagligheder og perspektiver mødes, og det giver også borgeren retssikkerhed, at sagen drøftes fra flere perspektiver. Forudsætningen for værdi af tværfagligt samarbejde er netop, at alle deltagere medbringer sin egen faglighed, men også lytter og er åbne for andres. Borgeren (virksomheden) er en aktiv deltager i opgaveteamet, og vi gør en særlig indsats for at forstå borgerens behov og egne ressourcer og forslag til løsninger. Vi arbejder ud fra LEON princippet det vil sige laveste, effektive omkostningsniveau. Der vil i 215 blive gennemført uddannelse af ledere og medarbejdere i at arbejde i opgaveteams på tværs og i at være tovholder ( sagskoordinerende ). Arbejdet forankres i styregruppen for bedre kvalitet i borgerbetjening, jf. Kommunalbestyrelsens beslutning om plan for dette. Der tilknyttes en udviklingskonsulent til arbejdet. 4. Den videre proces Dette notat samt direktionens orientering fra den 1. september 214 danner grundlag for en proces, hvor MEDorganisationen får mulighed for at drøfte og kommentere de påtænkte organisatoriske ændringer pr. 1. januar 215. De respektive lokaludvalg, centerudvalg og Hovedudvalget kan således frem til den 14. november fremkomme med synspunkter til direktionens oplæg. Direktionen vil på et møde den 24. november 214 træffe beslutning om den fremtidige organisering, således at denne kan træde i kraft pr. 1. januar 215. Side 1

29. oktober 214 Den 26. november forelægges Hovedudvalget forslag til sammensætning af de to nye centerudvalg, som herefter sendes til de relevante organisationer m.h.p. udpegning af tillidsrepræsentanter. Økonomiudvalget orienteres om, hvordan processen er forløbet, og resultatet af den, inden udgangen af året. Hvis der er spørgsmål til materialet eller brug for uddybning etc., står kommunaldirektør Inger Marie Vynne og direktør Henrik Nielsen til rådighed. Side 11

Bilag: 12.1. Lejres Høringssvar.docx Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11134/14

4. november 214 Høringssvar til Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Kommunalbestyrelsen konstaterer med tilfredshed, at ministerens forslag til Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land er i god overensstemmelse med det forslag til oprettelse af nationalpark, som kommunerne og nationalparkstyregruppen indsendte til ministeren i februar 214. Nationalparkforslaget er endvidere i overensstemmelse med den kommunale planlægning. Kommunen har ikke ønsker om ændringer i udkastet til bekendtgørelse. Etableringen af en nationalpark passer godt med Lejre Kommunes visioner og målsætninger om miljø, natur, sundhed, friluftsliv, kulturmiljøer, økonomisk udvikling m.v. Visionerne er formuleret dels i kommuneplanen dels i kommunens vision Lejre Strategien. Kommunen rummer et væld af landskaber og forskellige naturtyper. Størstedelen af Nationalparkens areal på land i Lejre Kommune er fredet eller Natura 2 område. Kommunen rummer en usædvanlig koncentration af kulturhistorie. Mulighederne for et bæredygtigt friluftsliv er gode. Nærheden til hovedstaden giver godt afsæt for bosætning og oplevelsesøkonomi. Lejreborgerne er engagerede og kærer om landskabets værdier. Fra lodsejerside har der været bekymringer omkring konsekvenserne af en nationalpark. Gennem udvidelse af styregruppen fra 2 til 6 lodsejere og med forlænget formuleringsperiode lykkedes ved årsskiftet at nå til enighed om idegrundlaget, hvorpå også ministerens forslag til bekendtgørelse hviler. På borgermødet i Lejre var der en positiv stemning og interesse for sagen. Ingen talte imod nationalparken. Kommunalbestyrelsen støtter, som også tidligere meddelt, styregruppens hensigt om at pege på en lodsejer som formand for den kommende bestyrelse. Kommunalbestyrelsen anbefaler fortsat, ligesom i styregruppens og kommunernes fremsendte forslag, at landbruget i den kommende bestyrelse repræsenteres dels med en repræsentant for produktionslandbruget, dels en repræsentant for familielandbruget. Kommunalbestyrelsen anbefaler nationalparkens etablering. Nationalparken hilses velkommen og kommunen ser frem til et frugtbart samarbejde med nationalparkbestyrelsen og de øvrige netværkspartnere om udvikling og realisering af nationalparken og dens målsætninger til gavn for naturen og til glæde for borgere og gæster i landskabet. Venlig hilsen Mette Touborg Borgmester Inger Marie Vynne Kommunaldirektør

Bilag: 13.1. Årsregnskab 213 Hans og Andrea Hansens legat Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 98516/14

Bilag: 14.1. Årsrapport 213 Dyrenes Beskyttelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 74871/14

Bilag: 14.2. Årsregnskab 213 dyrenes vel Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 98358/14

Bilag: 15.1. Årsregnskab 213 legatet til fordel for uddannelse af kvinder Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 9842/14

Bilag: 16.1. Årsregnskab 213 legatet til fordel for uddannelse af mænd Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 98389/14

Bilag: 17.1. Vedtægter Fælleslegat for værdigt trængende i Lejre Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 1197/14

Vedtægt for: Fælleslegat for værdigt trængende i Lejre Kommune Legatet har hjemsted i Lejre Kommune og er dannet ved sammenlægning af følgende legater: NH Jensens Legat Johanne Rosens minde Madam Bruuns minde Ane Marie Knudsdatters minde J Klarskov Jensens minde Missionsborgen P Chr. Linderods gravsted Tobiasens legat Direktør Christensens gravsted Lærer Nielsens og Alf Jensens grav Hans Jensens gravsted Peder Jacobsens minde Niels Frederiksens mindeplads L C Hansens gravsted J P Petersens gravsted Else M Weichs gravsted Anonymt Legat Fælleslegatet for værdige trængende i Hvalsø Kommune Fælleslegatet for værdige trængende i Bramsnæs Kommune 1. Efter ansøgning fra Lejre Kommune, har Civilstyrelsen i en skrivelse af 27. marts 214, givet tilladelse til sammenlægning af de 19 legater. 2. Den samlede formue ved legatets oprettelse november 214, udgør i alt 26. kr. pr. 31.12.213 og skal afvikles indenfor 3 år, ifølge Civilstyrelses tilladelse til sammenlægning. 3. Legatets formål: Hjælp til værdigt trængende i Lejre Kommune. 4. Økonomiudvalget i Lejre Kommune udgør legatets bestyrelse. 5. Regnskabet for legatets formue, indtægter og udgifter, aflægges årligt for perioden 1. januar til 31. december, 1. gang pr. 31. december 214 og revideres af kommunes revision samtidig med kommunens årsregnskaber. 6. Efter fradrag af udgifter til bankgebyrer og administrationsudgifter, skal legatets formue uddeles og afvikles i løbet af 3 år i portioner til værdigt trængende i Lejre Kommune. 1

7. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for antallet af og størrelsen af legatportioner. Tildeling af legatportioner kan ske efter ansøgning eller efter indstilling fra kommunens institutioner. Indkaldelse af ansøgninger kan ske ved annoncering i lokalaviser og via kommunens medarbejderportal. Godkendt af bestyrelsen, den 18. november 214. Mette Touborg (F) Carsten Rasmussen (A) Lena Holm Jensen (V) Jan Vedel Heine (I) Ole Blickfeldt (O) Villy Hauritz (F) Line Jacobsen (V) 2

Bilag: 19.1. Samlet projektforslag cykelsti Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 324/14

E55 E56 N A43,1 6g 6i Trapezbump til 5km/t Trehøjevej 15b Velerupvej Trapezbump til 5km/t 15h 28c 8m 15a Trapezbump til 5km/t 17b Hvidemosevej 16a Trapezbump til 5km/t 1a 2c 8k 8l 7a 8s Elverdamsvej 26 2e 2a D21 UD21.1 UD21.2 UD1 A21 D15.3 A43,1 D15.3 E56 Nørre Hyllinge Nørre Hyllinge E55 1b 2f Nr. Hyllinge By, Kirke Hylinge Kirke Hylinge By, Kirke Hyllinge 7b 7o 7c 7n 7d 8a 8e 8a 8e 8q Kirke Hyllinge 8a 7a Kirke Hyllinge D15.3 D21 UD21.1 UD21.2 D21 UD1 D15.3 9l 9k E D C B A REV. DATO ÆNDRING OMFATTER UDFØRT GODKENDT Koordinater i System34 BYGHERRE LEJRE KOMMUNE SAG NR. 13136 EMNE Cykelsti mellem Kirke Hyllinge og Nørre Hyllinge Skitseforslag, Oversigtsplan alternativ TEGN. NR. 1.B DINES JØRGENSEN & CO. A/S RÅDGIVENDE INGENIØRER FRI KIRSEBÆRALLE 9 11 INTERNET : ENERGIVEJ 3 34 HILLERØD www.djco.dk 418 SORØ TLF. 48 26 6 66 EMAIL : TLF. 57 86 6 66 MÅL DATO BE.TE. 1:1. 214.3.27 RNM/HK FAX. 48 26 17 dj@djco.dk FAX. 57 83 38 1 GODK. FHH

Bilag: 2.1. Affaldsplan for Lejre Kommune 214218(214224) Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 18. november 214 Kl. 16:15 Adgang: Åben Bilagsnr: 11469/14

Affaldsplan 21418(214 24) Forslag oktober 214

Affaldsplan 21418(214 24) Indholdsfortegnelse Forord...2 Indledning...3 Baggrund og rammer for affaldsområdet...4 Kortlægning af affaldet i Lejre Kommune...5 Lejre Kommunes målsætninger...6 Kommende tiltag i Lejre Kommune...7 Initiativer handlingsplan...7 Initiativer for husholdninger...8 Tværgående initiativer for både husholdninger og erhverv...1 Initiativer for erhverv...11 Bilag: EU affaldsdirektiv...12 Den nationale ressourcestrategi...13 Beregning af genanvendelse...14 Kortlægning af affaldsmængder 28211...15 Opfyldelse af initiativer i Affaldsplan 2912(13)...18 Kommunens nuværende affaldsordninger...2 Affaldsmængdernes forventede udvikling 21424...29 Kommunens affaldsregulativer...3 Omkostninger på affaldsområdet...31 KARA/NOVERENs anlæg og kapacitet...34 Udkast oktober 214 side 1

Affaldsplan 21418(214 24) Forord Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger, og samtidig forbrænder vi rigtig meget af vores affald. Det kan gøres bedre. Med denne affaldsplan sætter vi kursen mod mindre affald, der ender på forbrændingen for til gengæld at få mere kildesortering og højere grad af genanvendelse. Vi vil gerne i samarbejde med de andre kommuner i KARA/NOVEREN undersøge, hvordan vi kan nedbringe affaldsmængderne, og hvordan vi kan genbruge og genanvende mere. For eksempel ved kildesortering i flere fraktioner og genanvendelse af madaffald i biogasanlæg. Og når de gode løsninger er fundet, vil vi føre dem ud i livet. Vores ambition er, at vi i 222 skal genanvende mindst dobbelt så meget husholdningsaffald, som vi gør i dag. Genanvendelsen af papir, pap, plast, metal, glas, træ og organisk dagrenovation skal øges, og ressourcerne i affaldet skal udnyttes bedre, så værdifulde materialer ikke går tabt. Det handler ikke bare om at opstille flere affaldsbeholdere hos borgerne. Hvis vi skal nå målet på 5 % genanvendelse, kræver det, at alle borgere deltager aktivt og bruger de ordninger, som vi vælger. Derfor skal vi også sikre, at det både er nemt og meningsfuldt at sortere og vigtigst af alt vise at det nytter. I denne plan kan du læse om Lejre Kommunes konkrete initiativer for de kommende år. Martin Stokholm Formand for Udvalget for Teknik & Miljø Udkast oktober 214 side 2

Affaldsplan 21418(214 24) Indledning Med baggrund i Miljøbeskyttelsesloven skal alle landets kommunalbestyrelser udarbejde en plan for håndteringen af affald i kommunen. Affaldsplanen skal beskrive en periode på 12 år, hvor målsætninger, handlinger og initiativer for de første 6 år er detaljeret beskrevet, mens den resterende planperiode på 6 år beskrives mere overordnet. Det betyder, at planen skal revideres hvert 6. år. Denne affaldsplan har dog et lidt andet forløb, da nye regler betyder, at planen skal revideres efter en 5årig periode, 214 218. Dermed gælder affaldsplanen for perioden 214 224, begge år inklusive. Formålet med affaldsplanen er at beskrive de mål og indsatser, som vi i Lejre Kommune ønsker at arbejde efter i den kommende planperiode. Vi skal bruge planen som styrings og planlægningsværktøj og dermed skal planen danne baggrund for, hvordan vi vil prioritere indsatserne på affaldsområdet i de kommende år. Indholdet i affaldsplanen tager udgangspunkt i regeringens nationale ressourcestrategi Danmark uden affald og omfatter: Baggrund og rammer som beskriver nationale hensigter og målsætninger samt lovgivning på affaldsområdet. Kortlægningsdel som beskriver status og kortlægning af affaldsmængderne i Lejre Kommune. Målsætningsdel som beskriver kommunens målsætninger for affaldsområdet i planperioden. Planlægningsdel som beskriver kommende initiativer for de første 5 år af planperioden. Forslag til Affaldsplan 214 18(214 24) er godkendt af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune den xx.xx.214 og er derefter sendt i 8 ugers offentlig høring. Der er i høringsperioden indkommet xx kommentarer / bemærkninger. Endelig Affaldsplan 21418(24) er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune den xx.xx.215. Udkast oktober 214 side 3

Affaldsplan 21418(214 24) Baggrund og rammer for affaldsområdet De seneste år har fokus i affaldsbranchen ændret sig fra principperne om forbrug og forbrænd til at handle om at forebygge, at affaldet opstår og derefter udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt, så værdifulde materialer ikke går tabt. Bestemmelserne for området fremgår bl.a. af EU s affaldsdirektiv, som løbende bliver implementeret i dansk lovgivning, senest ved regeringens nye ressourcestrategi fra oktober 213. Opsummering af EU's affaldsdirektiv og den nationale ressourcestrategi kan ses i henholdsvis bilag 1 og 2. Derudover er Danmark forpligtet til at overholde EU s affaldshierarki, der angiver en rangorden for, hvordan affaldet skal håndteres. Hierarkiet er opbygget efter følgende prioritering: Forebyggelse Genbrug Genanvendelse Forbrænding Deponi Regeringens nye nationale ressourcestrategi Danmark uden affald indeholder en række nye initiativer, der får betydning for alle borgere i Danmark. Der er bl.a. sat det mål, at der i 222 skal genanvendes dobbelt så meget husholdningsaffald, som vi gør i dag. Det betyder, at der skal indføres nye affaldssystemer, hvor organisk affald, papir, pap, glas, træ, plast og metalaffald skal sorteres fra husholdningsaffaldet i meget højere grad end nu. Beregning af affaldsgenanvendelse for Lejre kommune for 212 kan ses i bilag 3. Desuden sættes der fokus på de genanvendelige materialer, der primært findes i fraktionen småt brændbart og som sættes ud til storskrald eller køres på genbrugspladserne. Disse materialer skal ligeledes sorteres bedre og genanvendes i langt større grad. Udkast oktober 214 side 4

Affaldsplan 21418(214 24) Kortlægning af affaldet i Lejre Kommune Kortlægningen af affaldet i Lejre Kommune omfatter husholdningsaffald og forbrændings og deponeringsegnet affald, samt genanvendeligt erhvervsaffald, som afleveres på KARA/NOVERENs genbrugspladser. Indholdet i kortlægningen er ændret i forhold til tidligere affaldsplaner, da kommunerne siden 1. januar 21 ikke længere har anvisningsmuligheder over for kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald. Samtidig har Miljøstyrelsen i den forrige periode ændret måden, som affaldsdataene bliver opgjort på. Dette betyder, at kortlægningen ikke tydeligt kan vise den korrekte udvikling i affaldsmængderne. Kortlægningsdelen beskrives nærmere i følgende bilag: Bilag 4 Kortlægning af affaldsmængder 28211. Opgørelser af de totale affaldsmængder i Lejre Kommune i årene 28211. Bilag 5 Opfyldelse af initiativer i Affaldsplan 2913(13) Bilag 6 Kommunens nuværende affaldsordninger. Kommunens nuværende affaldsordninger og kontrakter for private husstande og erhvervsvirksomheder er beskrevet. Bilag 7 Affaldsmængdernes forventede udvikling 21424. Som grundlag for udarbejdelse af nye initiativer er prognoser over fremtidige affaldsmængder estimeret. Bilag 8 Kommunens affaldsregulativer. Der er henvist til de gældende regulativer for henholdsvis husholdningsaffald og for erhvervsaffald. Bilag 9 Omkostninger på affaldsområdet. Alle omkostninger i forbindelse med administration, planlægning og drift af kommunens affaldsordninger. Bilag 1 KARA/NOVERENs anlæg og kapacitet Udkast oktober 214 side 5

Affaldsplan 21418(214 24) Lejre Kommunes målsætninger Med baggrund i de nationale målsætninger udstikker målsætningerne i denne affaldsplan retningen for den ønskede udvikling af affaldsområdet lokalt i Lejre Kommune. I denne planperiode og dermed de kommende år har vi valgt at fokusere på følgende overordnede målsætninger for affaldsområdet: Affald som ressource sortering og genanvendelse Vi ønsker, at affald skal betragtes som en ressource og ikke blot "noget, der skal bortskaffes". Det betyder, at vi aktivt skal arbejde for at sortere vores affald i mange flere fraktioner og dermed øge genanvendelsen. Både til gavn for den enkelte borger, virksomhederne og miljøet. Der skal indføres nye affaldssystemer, der bygger på en let og enkel sortering ved hver husstand eller virksomhed. Samtidig vil vi sikre, at ressourcerne i affaldet bliver udnyttet efter den bedst tilgængelige teknologi. Både i forbindelse med affaldets videre behandling og afsætningsmuligheder. Vi ønsker, at arbejde aktivt for udviklingen med bioforgasning fortsættes også lokalt i Lejre Kommune. God service formidling og kommunikation Vi ønsker, at fastholde et højt serviceniveau over for borgere og virksomheder på affaldsområdet. Vi lægger vægt på god information og høj grad af mulighed for selvbetjening og digitale løsninger. Ved at formide vigtigheden af at sortere og genanvende vil vi motivere og inspirere borgere og virksomheder til aktivt at agere, så affald opfattes som en ressource. Vi skal arbejde med en mere målrettet formidling og information om, hvorfor det nytter at gøre en indsats. Dette både i forhold til borgere og virksomheder men også i undervisningsøjemed i skoler og institutioner. Begge målsætninger skal bidrage til, at der kan måles en reduktion i affaldsmængden og en forbedring i forhold til affaldets påvirkning af miljøet. Vi skal som minimum opfylde de nationale mål om, at mindst 5 % af husholdningsaffaldet bliver genanvendt i 222. Men hvis løsningerne tillader det, vil vi arbejde for, at genanvendelsen bliver højere end 5%. Udkast oktober 214 side 6

Affaldsplan 21418(214 24) Kommende tiltag i Lejre Kommune Lejre Kommune genanvender i dag 22 % af vores husholdningsaffald, så der er lang vej op til de 5 %, som ressourcestrategien foreskriver. Det kræver derfor nytænkning i relation til både hvilke indsamlingsordninger med tilhørende central behandling og afsætning af genanvendelige materialer, som kommunen vil indføre og hvordan den operative del af dette system organiseres via egen, fælleskommunal eller privat indsats. I erkendelse af at de nuværende affaldsordninger i Lejre Kommune på mange områder ikke kan opfylde de nye målsætninger, herunder at der på nuværende tidspunkt hverken findes sorteringsanlæg eller afsætningsmuligheder for de sorterede materialer, har Lejre Kommune indledt et strategisk analysearbejde sammen med affaldsselskabet KARA/NOVEREN og dets medlemskommuner. Anbefalinger fra denne analyseproces skal danne basis for en beslutning om en ny fælles strategi for den fremtidige affaldshåndtering. Vi vil i Lejre Kommune aktivt arbejde for, at ovenstående initiativer gennemføres i den kommende årrække som planlagt, enten lokalt eller sammen med KARA/NOVEREN og de øvrige ejerkommuner. Vi vil gennem dialog, information og kommende nye ordninger medvirke til, at affald er en ressource, der i høj grad kan genanvendes, gerne direkte, efter forarbejdning eller ved energiudnyttelse. Initiativer handlingsplan For at opfylde målsætningerne på affaldsområdet er der på de følgende sider opstillet en række initiativer, som skal gennemføres i perioden 214 18. Initiativerne er opstillet ud fra kommunens egen viden om, hvilke indsatser der skal til for at forbedre resultaterne af de eksisterende ordninger og for at følge op på regeringens ressourcestrategi og anden ny lovgivning. Det mest omfattende initiativ Øget sortering af dagrenovationen 214 18 vil ske i samarbejde med det fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN og de 8 ejerkommuner og forventes at række langt ind i næste planperiode 218 24. Hvis en fælles beslutning omkring mulige løsninger trækker ud, vil vi gennemføre lokale forsøge med sortering af dagrenovation for derigennem at opnå erfaring med nye løsninger. Vi vil løbende arbejde med de beskrevne initiativer, som trækkes ud i en handlingsplan, der årligt evalueres og prioriteringen af initiativerne genovervejes ud fra ny viden, politiske beslutninger mm. Dette skaber også mulighed for, at vi løbende kan følge udviklingen og se, om vi er på rette vej i forhold til målsætningerne. Ud over de oplistede initiativer videreføres initiativer, som blev sat i gang i den forrige planperiode. Herud over varetages driften af de kommunale indsamlingsordninger for affald, og der er løbende fokus på miljømæssig og økonomisk optimering af affaldsordningerne, herunder driften af genbrugspladserne. Initiativerne er inddelt i henholdsvis husholdninger, erhvervsvirksomheder og tværgående tiltag, og er opstillet i skema på følgende sider: Udkast oktober 214 side 7

Affaldsplan 21418(24) Initiativer for husholdninger Tiltag Øget sortering af dagrenovationen (organisk affald, papir, pap, glas, plast og metalaffald) Beskrivelse Årstal Målsætning Sammen med KARA/NOVEREN og de 8 andre ejerkommuner udarbejder vi en fælles plan for øget sortering af dagrenovationen i mindst 7 forskellige affaldstyper. Vi analyserer hvilke behandlingssystemer og centrale sorteringsløsninger, vi skal vælge i forhold til miljømæssige og økonomisk fordelsagtighed. 214 18 En større del af dagrenovationen sorteres fra til genanvendelse, der kan f.eks. arbejdes med bioforgasning. 21618 Borgerne skal opleve, at affaldsordningerne giver god mening. De enkelte ordninger skal fungere optimalt for den valgte boligtype. 215 Borgerne køber en ekstra sæk i stedet for at overfylde beholderen. Vi forbereder udbud for kommende, nye indsamlingsordninger. Fastsættelse af omfang af deltagelse i nye ordninger herunder gebyrstrukturen. Ekstra sække til dagrenovation Papirindsamling Vi undersøger, om det skal være obligatorisk for alle boligtyper at deltage i samtlige sorteringstiltag. Vi tilpasser gebyrstrukturen til de enkelte beslutninger for de fremtidige ordninger. Vi evalueringer den eksisterende ordning, herunder selvbetjening via hjemmesiden. Vi gennemfører informationskampagne for korrekt sortering og anvendelse af papirbeholdere ved husstanden. Øget indsamling af papir til genanvendelse. 21517 Vi undersøger mulighederne for at indsamle pap sammen med papir. Forslag af 21. juli 214 Side 8 af 3 Mulig indsamling af småt pap direkte ved husstanden.

Affaldsplan 21418(24) Tiltag Beskrivelse Årstal Målsætning Evaluering af hjemmekompostering Vi undersøger, om vi skal fortsætte opfordringen til hjemmekompostering, herunder uddeling af gratis kompostbeholdere og kompostorme. 21618 Mere haveaffald skal energiudnyttes ved bioforgasning i stedet for kompostering. Digitale oplysninger og selvbetjenings løsninger Vi optimerer og udvikler digitale oplysninger og selvbetjeningsløsninger via hjemmesiden, mobiltelefon mm. 21415 Borgerne oplever, at kommunen giver god service hele døgnet. 21518 Borgerne får en øget forståelse for affaldsminimering, mere genbrug og føler sig godt informeret om de valgte løsninger. 21516 Mest muligt affald bliver genbrugt direkte på den mest økonomiske måde. Vi inddrager borgerne, inden vi udarbejder handleplaner for de enkelte initiativer. Information om affaldshierarkiet: forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Vi informerer løbende om de valgte sorteringsløsninger. Vi gennemfører kampagner om affaldsminimering, valg af produkter uden skadelige stoffer mv. Direkte genbrug Vi undersøger mulighederne for direkte genbrug. For eksempel via en delvis kommunalt drevet genbrugsbutik. Vi informationer om storskrald.dk og andre webbaserede genbrugshjemmesider. Ved implementering af nye sorteringssystemer står vi for oplysningskampagner i kommunens institutioner. Affald på skoleskemaet Udkast oktober 214 Vi undersøger muligheden for at oprette et fælleskommunalt informationscenter om affald og genbrug, herunder udformning af undervisningsmateriale. 216 18 side 9 Børn er en vigtig målgruppe for fremtidens information om affald og genbrug. Vi skal skabe forståelse for at ændre adfærd.

Affaldsplan 21418(24) Tværgående initiativer for både husholdninger og erhverv Tiltag Farligt affald ud af affaldet Øget genanvendelse på genbrugspladserne Beskrivelse Vi informerer og laver kampagner om batterier, småt elektronik, lysstofrør og sparepærer mv. Med særlig fokus på fraktionen småt brændbart indfører vi en bedre frasortering af rene genbrugsmaterialer i det affald, der afleveres på genbrugspladsen. Årstal 21418 Det farlige affald skal ud af både dagrenovation og erhvervsaffald og håndteres forsvarligt. 21418 Mere af det genanvendelige affald, der i dag ender i containeren til småt brændbart, skal afleveres i de rigtige containere. 214 18 Vi kan løbende følge med i, om vi når målene i affaldsplanen. Vi evaluerer løbende de nuværende og kommende sorteringstiltag, herunder information, skiltning og dialog med pladsens brugere. Evaluering og prioritering af initiativer Udkast oktober 214 Vi udarbejder en handleplan for de enkelte initiativer, der mindst en gang om året evalueres og prioritereres i Udvalget for Teknik & Miljø, så vi kan følge udviklingen på opfyldelse af målsætningerne. Målsætning side 1

Affaldsplan 21418(24) Initiativer for erhverv Tiltag Beskrivelse Årstal Målsætning Bedre sortering af bygge og anlægsaffald Vi har fokus på sortering og genanvendelse ved nybyggeri, større ombygninger og nedrivninger herunder også ved kommunale ejendomme. 21418 Bedre genanvendelse af bygge og anlægsaffald. Fokus på PCB affald. Vi følger op på regeringens PCB handlingsplan. 21418 PCBaffald sorteres fra byggeaffaldet. 21418 Lejre Kommune går selv forrest og benytter mulighederne for at sortere og genbruge affaldet. 21618 Virksomhederne føler sig godt informeret om mulighederne for genanvendelse. Øget genanvendelse af erhvervsaffald. Affaldstilsyn på virksomheder og kommunens egne institutioner. Vi tilbyder/tilskynder egne virksomheder og institutioner at deltage i de indsamlingsordninger for genanvendelige materialer, som kommunen har eller vil etablere for husholdningerne (fej for egen dør). Vi udvikler et affaldstilsyn til Lejre Kommune egne institutioner, skoler og relevante virksomheder. Information om forebyggelse, genbrug og genanvendelse. Vi informerer løbende om nye tiltag. Vi overvejer målrettet vejledning i form af konsulentbesøg på potentielle virksomheder.. Udkast oktober 214 side 11

Affaldsplan 21418(24) Bilag 1 EU affaldsdirektiv Danmark og alle andre medlemslande er forpligtet til at efterleve bestemmelserne i EU s affaldsdirektiv. De seneste år har fokus ændret sig fra, at der skal genanvendes mest muligt, til at det nu handler om, at udnytte ressourcerne i affaldet mest muligt. Affaldshierarkiet prioriterer affaldshåndteringen således: 1. Forebyggelse undgå, at affaldet dannes, og begræns de negative miljøeffekter ved dets håndtering. 2. Forberedelse til genbrug f.eks. reparation eller rensning af kasserede produkter, så de kan anvendes til deres oprindelige formål igen. 3. Genanvendelse hvor materialet bliver forarbejdet til andre produkter. 4. Anden nyttiggørelse f.eks. materialegenanvendelse, erstatning for andre råstoffer eller forbrænding med energiudnyttelse. 5. Bortskaffelse deponering eller afbrænding uden energiudnyttelse. Der kan i visse tilfælde fraviges fra hierarkiet, hvis det begrundes i konkrete miljøvurderinger og livcyklusbetragtninger. Affaldsdirektivet beskriver desuden forskellige mål for genanvendelse, som medlemslandene skal fremme og gennemføre, eksempelvis: Senest i 22 skal genbrug og genanvendelse udgøre mindst 5 vægt % af papir, metal, plast og glas fra husholdninger eller tilsvarende affald fra andre kilder. Senest i 22 skal mindst 7 vægt % af bygge og anlægsaffald forberedes med henblik på genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer med anvendelse af affald som erstatning for andre materialer. Senest her i juli 214 har EU Kommissionen stillet forslag om, at der skal indføres en såkaldt cirkulær økonomi, der kort fortalt betyder, at en produceret vare bliver brugt og genanvendt igen og på den måde ikke bliver smidt ud. Det stiller store krav til fabrikanter, forhandler og affaldsindustrien m.fl. Hvis det gennemføres forventer EU Kommissionen, at mindst 7 % af husholdningsaffaldet og 8 % af emballageaffaldet bliver genanvendt i 23. Forslag oktober 214 Side 12

Affaldsplan 21418(24) Bilag 2 Den nationale ressourcestrategi Den nationale ressourcestrategi blev udsendt i oktober 213 og blev efterfulgt af en ressourceplan for perioden 213 218. Planen Danmark uden affald indeholder følgende overordnede målsætninger: 1. Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor I dag forbrændes ca. 8 % af husholdningsaffaldet. Målet er at genanvende mindst 5 % af den mængde i 222. Dette gælder for fraktionerne organisk affald, papir, pap, glas, plast og metalaffald, både i husholdningerne, via storskraldsordninger og på genbrugspladserne. I dag genanvender vi kun 22 % af dette affald i Danmark. Regeringen vil i 216 gennemføre en evaluering af udviklingen i kommunernes genanvendelse. Hvis udviklingen ikke har forbedret sig markant, kan der forventes, at der fremkommer krav om tvungen indsamling af organisk affald. 25 % af haveaffald skal energiudnyttes ved bioforgasning i 218 i stedet for som nu, hvor det primært bliver komposteret. Regeringen iværksætter en national dialog med servicesektoren om øget genanvendelse af bl.a. plast og emballageaffald. I dag genanvendes der 53 %, og hvor målet er 7 % i 218. 2. Mere genanvendelse af materialer fra elektronik og shredderaffald Der skal indsamles mere småt elektronikaffald, så som mobiltelefoner, cykellygter mv. Det betyder, at 65 % af den gennemsnitlige, markedsførte elektronikmængde til husholdningerne skal indsamles med henblik på genanvendelse allerede fra 218. Mindst 7 % af shredderaffaldet (metalaffald fra skrotbiler mv.) skal anvendes i 218. Størstedelen bliver kørt til deponi i dag. 3. Fra affaldsforbrænding til bioforgasning og genanvendelse Det våde køkkenaffald skal ikke længere forbrændes, men skal i stedet sendes til bioforgasning, så energiressourcerne i affaldet udnyttes bedre. 4. Bedre udnyttelse af vigtige næringsstoffer som fosfor Det skal være muligt, at udnytte fosfor og andre vigtige næringsstoffer i spildevandsslam, husdyrgødning mv. I dag genanvendes ca. 5 % ved udspredning på landbrugsjord. Mindst 8 % af den plantetilgængelige fosfor i spildevandsslam skal udnyttes i 218. 5. Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffald Der skal sikres bedre kvalitet i genanvendelsen af bygge og anlægsaffald, herunder skal regeringens PCBhandlingsplan gennemføres. Energiudnyttelse af trykimprægneret træ skal ske i Danmark. Der skal sikres øget genbrug af gamle mursten frem for nyttiggørelse til andre formål. 6. Grøn omstilling nye erhvervsmæssige muligheder Styrket indsats omkring grøn teknologi, som kan underbygge de andre målsætninger og initiativer. Forslag oktober 214 Side 13

Affaldsplan 21418(24) Bilag 3 Beregning af genanvendelse I ressourcestrategien er der en målsætning om, at genanvendelsen for husholdningsaffald i 222 skal være på 5 %. Imidlertid fastlægger ressourceplanen en ny beregningsmetode, der undlader mængder af affaldsfraktionerne haveaffald, elektronik og bygge og anlægsaffald. Disse fraktioner udgjorde i tidligere beregninger væsentlig mængder til at sikre en høj genanvendelsesprocent. I Affaldsplan 29 212 (213) er der angivet en genanvendelsesprocent i Lejre Kommune på 41 %. Faldet fra 41 til 22 % i genanvendelse af husholdningsaffaldet er således ikke et udtryk for en dårligere sortering, men fordi der er vedtaget en ny beregningsmetode, så tallene ikke er direkte sammenlignelige. Beregning for Lejre Kommune 212 ADS kode Affaldsfraktion Mængder i alt (tons) H1 Restaffald H2 Organisk /bio H3 Brændbart 1.612 H5 + H9 Papir 1.494 1.494 H6 + H1 Pap 22 22 H7 + H11 Glas 529 529 H8 + H13 Plast 13 13 H15 + H3 Træ H19 Jern og metal 48 48 9.56 2.16 I alt Genanvendelses % Genanvendelse (tons) 5.842 22 % Mængderne er hentet i Affalds Data Systemet (ADS). Forslag oktober 214 Side 14

Affaldsplan 21418(24) Bilag 4 Kortlægning af affaldsmængder 28211 I forhold til tidligere affaldsplaner omfatter kortlægningen kun husholdningsaffald og forbrændings og deponeringsegnet affald, samt genanvendeligt erhvervsaffald, som afleveres på KARA/NOVERENs genbrugspladser. Dette skyldes, at kommunerne siden 1. januar 21 ikke længere har anvisnings muligheder over for kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald. Samtidig har Miljøstyrelsen i den forgangne periode ændret måden, som affaldsdataene bliver opgjort på. Dette betyder, at kortlægningen ikke kan vise den korrekte udvikling i affaldsmængderne. Kortlægningen af affaldsmængder 28211 er gennemført som en fælleskommunal kortlægning og er forestået af firmaet Veksebo fortrinsvis via udtræk fra den nationale affaldsdatabase ADS. Kortlægningen er foretaget i efteråret 212, hvor data for 212 endnu ikke forelå. Tabelmaterialet på de følgende sider består af opgørelser af de totale affaldsmængder i Lejre Kommune i årene 28211 fordelt efter affaldstype (indberetningstype) og behandlingsform, opgørelse af affaldsmængderne på genbrugspladsen i Torkilstrup, fordelt på de private husholdninger og erhverv i 211. Mængderne er inkluderet i den totale opgørelse, men viser sorteringseffekten på genbrugspladsen. Opgørelse af de totale affaldsmængder i Lejre Kommune viser følgende fordeling i 211: Genanvendelse Husholdninger Erhverv I alt Nyttiggørelse ved forbrænding Deponering Særbehandling (farligt affald) 11.8 ton 9.42 ton 788 ton 2 ton 53,6 % 42,7 % 3,6 %,1 % 24.235 ton 6.158 ton 4.994 ton 34 ton 67,9 % 17,3 % 14, %,9 % 36.35 ton 15.56 ton 5.782 ton 324 ton 62,5 % 27, % 1, %,6 % Samlede mængder i 211 22.11 ton 35.691 ton 57.71 ton Opgørelse af affaldsmængderne på Torkilstrup Genbrugsplads viser følgende fordeling: Genanvendelse Husholdninger Erhverv I alt Forslag oktober 214 Nyttiggørelse ved forbrænding Deponering Særbehandling (farligt affald) 8.1 ton 2.783 ton 555 ton 83 ton 7,3 % 24,2 % 4,8 %,7 % 1.423 ton 522 ton 22 ton 17 ton 65,2 % 23,9 % 1,1 %,8 % 9.523 ton 3.35 ton 775 ton 1 ton 69,5 % 24,1 % 5,7 %,7 % Samlede mængder i 211 11.521 ton 2.182 ton 13.73 ton Side 15

Affaldsplan 21418(24) Bilag 3 Det er primært mængderne af haveaffald og bygge og anlægsaffald, der giver anledning til de høje genanvendelsesprocenter. Udkast oktober 214 side 16

Kortlægning af affaldsmængder 2811, opgjort for hhv. husholdninger og erhvervsvirksomheder: Affaldsmængder fordelt på indberetningstyper og behandlingsformer Lejre ADS (ton) Kode Gen. Forbr. Dep. Særb. Affaldsmængder fordelt på indberetningstyper og behandlingsformer 211 21 29 28 Lejre ADS i alt i alt i alt i alt (ton) Kode Indberetningstyper for husholdningsaffald Gen. Forbr. Dep. Særb. 211 21 29 28 i alt i alt i alt i alt Indberetningstyper for Erhvervsaffald 6.68 5.932 6.156 6.165 1 Organisk affald E2 1 1 56 1 142 3.335 2.889 Forbrændingsegnet E3 73 428 38 Deponeringsegnet E4 2 5.472 2.984 9.857 5.4 397 162 669 1.666 1.666 1.454 1.6 1.83 Papir inkl. aviser E5 1.226 1.59 1.59 1 1.381 163 163 158 Pap 259 E6 883 883 5 Glas E7 97 97 15 6 13 8 Plast E8 147 147 2 11 17 H9 H1 Emballage papir E9 Emballage pap E1 31 31 21 163 28 464 342 341 379 Emballage glas E11 3 3 4 474 51 Emballage metal E12 Emballage plast E13 12 12 3 26 26 26 PVC E14 18 18 4 27 31 Træ E15 822 872 418 96 773 H16 24 24 2 Imprægneret træ E16 96 13 12 Haveaffald H17 3.826 3.826 2.732 19 25 Haveaffald E17 1.497 64 3.425 44 Køleskabe med freon H18 724 Køleskabe med freon E18 Jern og metal H19 755 755 559 36 44 Jern og metal E19 Uforurenet jord H2 1.296 1.296 1.68 Uforurenet jord E2 771 2.77 2.848 Forurenet jord H21 Forurenet jord E21 1.811 325 2.136 Batterier H22 Batterier E22 21 21 Elektronik H23 412 412 96 Elektronik E23 1 Bygge og anlægsaffald H24 2.62 2.953 2.341 Bygge og anlægsaffald E24 15.248 1 Sten E25 12 1 Slam < 1% TS (flydende) E26 Dagrenovation H1 Organisk affald H2 Forbrændingsegnet H3 Deponeringsegnet H4 Papir inkl. aviser H5 Pap H6 Glas H7 Plast H8 Emballage papir Emballage pap Emballage glas H11 Emballage metal H12 Emballage plast H13 PVC H14 Træ H15 Imprægneret træ 6.68 3.335 428 13 464 Sten H25 Farligt affald H26 Storskrald H27 Gips H28 28 Øvrigt affald H29 65 Emballage træ Uidentificeret I alt husholdninger HXX 351 1 1 2 5.399 395 5 57 29 1 1.497 87 5 634 3 2.89 252 3 812 379 86 1.572 362 27 1.374 5.52 4.498 75 1 24 53 75 18.223 23.3 5.647 6.827 71 71 7 37 21 1 11 191 313 Slam 13% TS (blødt) E27 36 28 27 Slam >3% TS (fast) E28 12 83 79 Farligt affald E29 41 96 65 67 51 H3 Gips E3 68 68 1 144 H Øvrigt E31 27 27 2 527 19.224 8.513 8.936 Emballage træ E32 Uidentificeret E 7 153 I alt erhverv EXX 19.343 Fordeling (pct.) 18 11.8 9.42 788 2 22.11 53,6% 42,7% 3,6%,1% 1,% I alt erhverv EXX 24.235 6.158 4.994 34 35.691 34.9 27.554 19.343 Fordeling (pct.) 67,9% 17,3% 14,%,9% 1,% 1,% 1,% Totale affaldsmængder 36.35 15.56 5.782 324 57.71 53.233 27.93 28.81 62,5% 27,% 1,%,6% 1,%,%,% / Fordeling (pct.) 1 Dagrenovationslignende affald E1 Udkast oktober 214 17 1 37 24.235 6.158 4.994 34 35.691 34.9 27.554 67,9% 17,3% 14,%,9% 1,% 1,% 1,% Totale affaldsmængder 36.35 15.56 5.782 324 57.71 53.233 27.93 28.81 Fordeling (pct.) 62,5% 27,% 1,%,6% 1,% Fordeling (pct.) side 17

Affaldsmængder på genbrugspladserne i 211 fordelt på husholdninger og erhverv og på behandlingsform og fraktion Mængder fordelt til husholdninger Mængder fordelt til Erhverv Lejre GP 211 Affald til sortering Total ADS hus H4 Afvandet slam TS = 152% Farligt affald Dep Forb Lejre Oparb GP 211 Total ADS Erh Farligt affald Dep Forb Oparb 4 4 Affald til sortering E4 2 2 Afvandet slam TS = 152% E28 Akkumulatorer kabler trykflasker E31 1 1 Andre motor, gear og smøreolier GBP E29 2 2 Asbestholdigt affald E24 63 63 Akkumulatorer kabler trykflasker H29 14 14 Andre motor, gear og smøreolier GBP H26 8 8 Asbestholdigt affald H24 281 281 Asfalt H24 Asfalt E24 Asfaltbrokker H24 Asfaltbrokker E24 Beton H24 394 394 Beton E24 166 166 Biomasse tørt H2 Biomasse tørt E2 Biomasse vådt H2 Biomasse vådt E2 Dæk / fælge H29 5 5 Dæk / fælge E31 1 1 Dagrenovation vinter H1 26 26 Dagrenovation vinter E1 4 4 Dagrenovation grøn H2 Dagrenovation grøn E2 Deponering H4 27 27 Deponering E4 155 155 Eternit / asbest H24 Eternit / asbest E24 Farligt affald / olie H26 75 75 Farligt affald / olie E29 15 15 Gips H28 124 124 Gips E3 84 84 Glas / flasker H7 13 13 Glas / flasker E7 3 3 Glaseret tegl og sanitet H24 Glaseret tegl og sanitet E24 Haveaffald H17 3.378 3.378 Haveaffald E17 254 254 Havekompost H17 Havekompost E17 Imprægneret træ H16 172 172 Imprægneret træ E16 32 32 IT & teleudstyr GBP H23 IT & teleudstyr GBP E23 Jern og metal H19 697 697 Jern og metal E19 58 58 Jord H2 1.196 1.196 Jord E2 1 1 Pap H6 136 136 Pap E6 27 27 Papir H5 14 14 Papir E5 1 1 Plast H8 11 11 Plast E8 2 2 PVC til genanvendelse H14 22 22 PVC til genanvendelse E14 4 4 Radio, TV, Video GBP H23 Radio, TV, Video GBP E23 Rent EDBPapir H5 Rent EDBPapir E5 Skærm & Monitorer H23 8 8 Skærm & Monitorer E23 1 1 Små husholdningsapparater H23 119 119 Små husholdningsapparater E23 15 15 Småt brændbart H3 1.96 1.96 Småt brændbart E3 298 298 Store husholdningsapparater H23 167 167 Store husholdningsapparater E23 21 21 Stort brændbart H3 798 798 Stort brændbart E3 22 22 Støvende asbestholdigt affald H24 Støvende asbestholdigt affald E24 Tegl / brokker H24 1.278 1.278 Tegl / brokker E24 561 561 Vinduesglas H24 Vinduesglas E24 Total Procentfordeling Udkast oktober 214 12 12 555 83 2.783 8.1 11.521 4,8,7 24,2 7,3 Total 84 84 22 17 522 1.423 2.182 1,1,8 side 18 23,9 65,2

Affaldsplan 21418(24) Bilag 5 Opfyldelse af initiativer i Affaldsplan 2912(13) Status for initiativerne i Lejre Kommunes eksisterende affaldsplan er her angivet som følgende: J = gennemført K = afventer L = ikke gennemført 29 21 X X 211 212 Status Information og borgerinddragelse Udarbejdelse af informationsplan L Brugerundersøgelser L X J Udgivelse af årligt affaldshæfte X Indførelse af nyt datasystem bl.a. til registrering af "glemmere" X J Undersøgelse af muligheder for at inkludere affald i "det interaktive kommunekort" X L "Affaldskampagner" på hjemmesiden (se under de enkelte affaldsfraktioner) X Borgermøder Information til virksomheder og institutioner X X X X K Efter behov X X X J X Henkastet affald Vurdering af offentlige skraldespande L X Affaldsminimering Information omkring sammenhængen mellem forbrug, affald og miljø X X X K Kampagner om affaldsminimering X X X L Tiltag til affaldsminimering i kommunal drift X L Dagrenovation Afdække behov og muligheder for indførelse af ekstratømninger i sommerperioden J X X L Fokus på bedre sortering til genanvendelse X Undersøge mulighed for at anvende den kommende gebyrstruktur til at understøtte affaldsminimering X K X L Papir Informationskampagne for anvendelse af papirbeholder Udkast oktober 214 side 19

Affaldsplan 21418(24) 29 Bilag 5 21 211 212 Status Glas Optimering af kubeordningen J X Undersøge muligheder for nedbringelse af skårprocent X K Information om genbrug af glas samt kommunens kubeordning X K Emballage Undersøgelse af muligheder for bedre udsortering og udnyttelse af emballage L X Storskrald Information om ny storskraldsordning X J Information om brug af genbrugspladserne X J X J Haveaffald Information om ny haveaffaldsordning Information om hjemmekompostering af haveaffald K X Forslag om forbud mod afbrænding af haveaffald X J X J Farligt affald Information omkring batteriordningen Undersøgelse af mulighederne for indsamlingsordning af småt elektronik Afklaring af hvorvidt miljøbilen fortsat skal indsamle farligt affald fra private husstande J X X J "Sorteringskurser" for borgerne X J Information via slogans X Genbrugspladser X X J Andet Undersøge muligheder for obligatorisk tilslutning til dagrenovationsordningen for virksomheder Udkast oktober 214 X K side 2

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Kommunens nuværende affaldsordninger Ordninger for private husstande Lejre Kommune er forpligtet til, at etablere indsamlingsordninger for affald fra private husstande. De private husstande er samtidig forpligtet til, at benytte disse ordninger. I den forgangne planperiode er der pr. 1. januar 211 indgået ny kontrakt med renovationsfirmaet RenoNorden, der varetager alle kommunens henteordninger. Ved den nye kontrakt blev der indført ændringer i antallet af indsamlinger af storskrald og haveaffald. Nuværende kontrakt udløber den 31. december 215 med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Det fælleskommunale affaldsselskab KARA/NOVEREN står for driften af de 14 genbrugspladser, som borger og virksomheder i Lejre Kommune kan benytte sig af. Affaldsfraktion Ordning Afhentningsfrekvens Materiel Restaffald Henteordning Hver 14. dag Forskellige beholdere kan vælges I uge 2633 dog hver efter behov: 14, 19, 24, 36, 66 uge eller 77 liters beholder Henteordning En gang om måneden 14 liters beholder (alle helårshuse sommerhuse dog kun eller 66/77 liter ved fælles (dagrenovation) Papir Glas og flasker og sommerhuse) fire gange om året. indsamling Bringeordning Efter behov Genbrugspladser Bringeordning Efter behov Glaskuber er placeret centrale steder i kommunen Glas og flasker kan desuden afleveres på genbrugspladserne Storskrald Henteordning 6 gange om året. Fra Der må højst afleveres 15 enheder 211 dog 2 gange årligt pr. indsamling. Der skal bruges klare sække Bringeordning Efter behov Genbrugspladser Henteordning 4 gange om året. Fra Bundtes eller lægges i papirsæk 212 dog kun 3 gange eller haveaffaldsbeholder (24 l) årligt. Højst 15 enheder pr. indsamling Bringeordning Efter behov Genbrugspladser Farligt affald Bringeordning Efter behov Genbrugspladser Batterier Henteordning En gang om måneden I klare plastposer på låget til Haveaffald beholderen med papir Småt elektronik Bringeordning Efter behov Genbrugspladser Henteordning En gang om måneden I klare plastposer på låget til beholderen med papir Bringeordning Udkast oktober 214 Efter behov Genbrugspladser side 21

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Antal indbyggere og fordelingen af husstande i Lejre Kommune udgjorde i 212: Lejre Kommune 212 Antal indbyggere1 26.887 Antal husstande2 1.71 Husstande fordelt på boligart2 Antal I% Parcel/Stuehuse 7.682 72 % Rækkehuse mv. 1.963 18 % 31 3% 1 <1% 18 <1% Sommerhuse, helårs beboede 599 6% Andet 137 1% Etageboliger Kollegier Døgninstitutioner I alt 1.71 Sommerhuse, ikke helårs beboede 1.563 Restaffald Den kommunale ordning for indsamling af restaffald omfatter alle private husstande og sommerhuse. Antallet af tilmeldte beholdere er i 213. følgende3: Materiel Antal tilmeldte 14 liter beholder 5737 19 liter beholder 4124 24 liter beholder 1761 36 liter beholder 344 66 liter container 155 77 liter container 183 Tømningsfrekvens Tømmes hver 14. dag, i uge 2633 dog hver uge. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder restaffald: Restaffald (ton) Pr. husstand (kg) 29 21 211 212 6.156 5.932 6.67 5.842 575 554 567 546 1 Oplysning fra statistikbanken.dk, 1. kvt. 212 2 Oplysninger fra statistikbanken.dk, tabel BOL11 3 Oplysninger fra kommunens Renoweb system, juli 213 Udkast oktober 214 side 22

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Restaffaldet bliver kørt til forbrænding på KARA/NOVERENs kraftvarmeanlæg i Roskilde, hvor affaldet bliver udnyttet til fjernvarme og produktion af elektricitet. Papir Papir indsamles ved den enkelte husstand i 14 liters beholdere og ved større ejendomme / rækkehuse i 66 liters eller 77 liters beholdere, der alle tømmes en gang om måneden. Antallet af tilmeldte beholdere er pt. følgende4: Materiel Antal tilmeldte 14 liter beholder 11.634 66 liter beholder 88 77 liter beholder 2 Tømningsfrekvens 1 gang om måneden Papir kan ligeledes afleveres på genbrugspladserne. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder papir: 29 21 211 212 1.442 1.651 1.48 12 14 14 1.6 1.454 1.665 1.494 15 136 156 14 Papir indsamlingsordning 1.6 Papir genbrugspladser Papir i alt (ton) Pr. husstand (kg) 4 Oplysninger fra kommunens Renoweb system, juli 213 Udkast oktober 214 side 23

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Papir køres til KARA/NOVERENs genbrugscentral i Gadstrup, hvorfra det opballes og sælges til genanvendelse. Indtægten er med til at finansiere indsamlingsordningen. Glas og flasker I Lejre Kommune er der i 214 opstillet 61 kuber til indsamling af glas og flasker. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder: 29 21 211 212 312 47 418 66 133 111 341 378 54 529 32 35 51 5 Glas og flasker kubeordning 341 Glas og flasker genbrugspladser Glas og flasker i alt (ton) Pr. husstand (kg) Glas og flasker sorteres efter indsamlingen i hele afsættelige flasker, der sælges direkte til genbrug, samt skår, der afhændes til omsmeltning. Udkast oktober 214 side 24

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Batterier og småt elektronik Borgere i Lejre Kommune kan aflevere brugte batterier og småt elektronik affald i klare plastposer på låget af beholderen til papiraffald. Batterier kan også afleveres på genbrugspladserne. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder batterier: 29 21 211 212 Ved pose på låget (kg) 1.14 1.21 1.22 Via genbrugsplads (kg) 3.924 6.356 7.227 6.838 Batterier i alt (kg) 5.64 6.356 8.428 7.86 Pr. husstand (kg),47,6,79,74 Småt elektronik kan også afleveres på genbrugspladserne, hvor mængderne dog ikke opgøres for sig. Både batterier og småt elektronik er omfattet af reglerne om producentansvar og bortskaffes gennem DPA systemet (Dansk Producent Ansvar). Storskrald Storskrald hentes ved alle helårshuse og sommerhuse to gange årligt. Tidspunkter for afhentning i de enkelte områder i kommunen kan findes på kommunens hjemmeside, hvor man eksempelvis kan printe en affaldskalender for alle afhentningsdatoer. Der er desuden mulighed for tilmelding til en huske på service, hvor man kan få tilsendt en sms eller email før afhentningen. Storskraldet skal sorteres i affaldstyperne: småt brændbart, stort brændbart, jern og metal og elektronikaffald. Småt brændbart skal afleveres i klare sække. Der må højst afleveres 15 enheder pr. afhentning. Storskrald kan desuden afleveres på genbrugspladserne. Lejre Kommune blev i 212 medlem af www.storskrald.dk, som er et internet baseret genbrugssystem, hvor borgerne gratis kan aflevere eller bytte tiloversblevne ting i stedet for at smide det ud. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder småt brændbart, som er den største fraktion af storskraldet: Udkast oktober 214 side 25

Affaldsplan 21418(24) Småt brændbart henteordning Småt brændbart genbrugspladser Bilag 6 29 21 211 191 89 681) 1.477 2.258 1.566 2.326 1.619 146 217 151 2) Småt brændbart, i alt (ton) Pr. husstand (kg) 212 68 1.551 1)I 211 blev antallet af indsamlinger reduceret fra 6 til 2 gange om året 2)Mængder fra før 21 er ikke tilgængelige i den nuværende database Småt brændbart køres til forbrænding i Roskilde Kraftvarmeanlæg. Indsamlet jern og metalaffald afleveres til genbrug på Stena Miljø. Store husholdningsapparater og elektronikaffald afleveres via genbrugspladsen i Torkilstrup til DPAsystemet, hvor mængderne ikke opgøres separat. Udkast oktober 214 side 26

Affaldsplan 21418(24) Bilag 6 Haveaffald Haveaffald hentes ved alle helårshuse og sommerhuse tre gange årligt. Tidspunkter for afhentning i de enkelte områder i kommunen fremgår, som ved storskrald, af kommunens hjemmeside, affaldskalender eller sms tjeneste. Haveaffaldet skal afleveres i enheder, enten bundtet, i papirsække eller i en haveaffaldsbeholder på 24 liter. Der må højst afleveres 15 enheder pr. afhentning. Haveaffald kan desuden afleveres på genbrugspladserne. Der er i årene 2912 indsamlet følgende mængder haveaffald: Haveaffald henteordning Haveaffald genbrugspladser Haveaffald i alt (ton) Pr. husstand (kg) 1) 2) 29 21 211 212 19 184 195 2) 2.732 3.632 3.392 2.916 3.827 3.517 273 359 33 125 1) I 212 blev henteordningen reduceret til 3 gange om året i stedet for tidligere 4 gange om året. Mængder før 21 er ikke tilgængeligt i den nuværende database. Haveaffald køres til Audebo Miljøcenter, hvor det komposteres og genbruges /nyttiggøres. Udkast oktober 214 side 27