KOL rehabilitering indikatorer, dokumentation, KOALA. UPDATE Peter Lange
Disposition Rehabilitering: plads i den samlede KOL behandling Fysisk træning: den vigtigste del af programmet Hvad er et godt rehabiliteringsprogram? Gamle spørgsmål nye svar (?) Hvordan evaluerer vi effekten? KOALA og den danske rehabiliteringsindsats
KOL-sygdommens konsekvenser KOL Exacerbationer Luftvejsobstruktion Air trapping Hyperinflation Dekonditionering Åndenød Reduceret funktionsniveau Inaktivitet Dårlig livskvalitet Handicap Sygdomsprogresion Død
KOL-sygdommens konsekvenser KOL Exacerbationer Luftvejsobstruktion Air trapping Hyperinflation Dekonditionering Åndenød Reduceret funktionsniveau Inaktivitet Dårlig livskvalitet Handicap Sygdomsprogresion Død
KOL-sygdommens konsekvenser KOL Exacerbationer Luftvejsobstruktion Air trapping Hyperinflation Dekonditionering Åndenød Standse den onde cirkel ved at afhjælpe Inaktivitet fysiske og sociale konsekvenser af nedsat Reduceret lungefunktion funktionsniveau Dårlig livskvalitet Handicap Sygdomsprogresion Død
KOL og åndenød Snævre luftveje Svage muskler Åndenød ved KOL Dårlig iltning af blod og muskler Angst
Hvad kan vi gøre? Træning Luftvejsmedicin Mindre åndenød og bedre mobilitet Ilt Coaching
KOL værktøjer FARMAKA NON FARMAKOLOGISKE
Pop-up skærmbillede
Pop-up skærmbillede
og det er netop det som er vigtigt!!
Muskler ved KOL Det er primært muskler vi træner ved rehabilitering Personer med KOL har dårlige muskler Mindre udholdende (i gennemsnit svt. 40% af normalen) Svage (i gennemsnit svt. 40% af normalen) Hvorfor er muskler ved KOL dårligt fungerende Inaktivitet Inflammation Nogle gange også behandling (prednisolon) Muskelstyrken er relateret til forbrug af sundhedsydelser
Hvordan skal vi træne musklerne? Vi skal ved træning stimulere musklen til at blive mere udholdende og stærkere Udholdenhedstræning: gang og cykling er meget vigtig Problem: træning medfører åndenød som begrænser påvirkningen af musklen og dermed effekten Omveje & tricks Træning af mindre muskelgrupper ad gangen Intervaltræning: pauserne gør at åndenød kan håndteres Feed back Til de dårligste ilt-tilskud under træning
Hvad skal vi sige til borgeren / patienten Du får mindre åndenød fordi: Musklerne bliver stærkere og bedre til at udnytte ilt De belaster lungerne mindre når de skal arbejde Du bliver også bedre til at håndtere åndenød Du skal fortsætte med at træne ellers svinder effekten Du får også nogle tips til at håndtere hverdagen Du får ikke bedre lungefunktion
Godt rehabiliteringsprogram Kendt Tilgængelig Tids - perspektivet Indholde de rigtige komponenter Skabe dokumentation
Godt rehabiliteringsprogram Kendt : PR perspektivet Programmet skal være kendt i lokalområdet Der skal være klare retningslinier for Hvem kan henvises Hvem kan henvise Hvordan skal man henvise Hvem skal til kommunen? Hvem skal på hospital?
Godt rehabiliteringsprogram Tilgængelighed Programmet skal Være relativt tæt på borgeren Området skal råde over parkeringsmuligheder Kunne tilbyde transport til de svageste Kunne tilbyde vedligeholdelsestræning
Godt rehabiliteringsprogram Tidsfaktor Programmet skal Være længere end vi troede (12-24 uger) Kunne iværksættes hurtigt efter en exacerbation Have størst kapacitet i April Oktober Ligge på tidspunkter som er forenelige med KOL
Godt rehabiliteringsprogram Tidsfaktor Programmet skal Være længere end vi troede (12-24 uger) Kunne iværksættes hurtigt efter en exacerbation Have størst kapacitet i April Oktober Ligge på tidspunkter som er forenelige med KOL
Godt rehabiliteringsprogram Indhold og evaluering Programmet skal Være tværfaglig Indeholde individuelt doseret fysisk træning Have indbygget feed-back Kunne håndtere specielle situationer Vægtproblemer, rygning, komorbiditeter Omfatte evaluering af Fysisk funktion Livskvaliteten
Dansk Lungemedicinsk Selskabs bud på indikatorer for et godt program At programmet indeholder individuelt doseret fysisk træning At programmet indeholder superviseret fysisk træning mindst 2 gange om ugen og at der tilskyndes til fysisk aktivitet i hjemmet At der er optegnelser over antallet af de henviste patienter, antallet som falder fra og antallet som gennemfører rehabiliteringsprogrammet At man for den enkelte deltager registrerer fremskridt i det fysiske funktionsniveau og/ eller livskvalitet
Hvordan skal vi evaluere? Evaluering af programmet Får man henvist nok Får man henvist de rigtige Hvor mange gennemfører Hvor mange fortsætter med at træne
Hvordan skal vi evaluere effekten hos den enkelte deltager? Er deltageren overordnet tilfreds: Efter programmet, har du det: Meget bedre Lidt bedre Uændret Lidt værre Meget værre
Hvordan skal vi evaluere effekten hos den enkelte deltager? Er deltageren overordnet tilfreds: Efter programmet, har du det: Meget bedre (62%) Lidt bedre (34%) Uændret (3%) Lidt værre (1%) Meget værre (0%) Ca. 250 KOL patienter fra flere engelske centre
Hvordan skal vi evaluere effekten hos den enkelte deltager? Helbredsbetinget livskvalitet: EQ - 15D EQ - 5D SF-36 SF-12 Lungespecifikke skemaer SGRQ CRQ CCQ CAT
CAT
Sammenligning af 3 specifikke livskvalitetskemaer på 100 rehabiliteringpatienter Ringbæk et al (i trykken) Tid, sekunder Behov for hjælp, % Score CAT 105 (43-210) 53.6 17.9 (2-34) CCQ 134 (29-307) 34.5 26.4 (6-51) SGRQ 581 (300-960) 86.9 51.0 (19,1-79,0)
Evaluering af fysisk kapacitet Gangtest 6 minutters gangtest Jo-jo testerne (SWT) Cykeltest Submaksimal: Hvor længe kan man cykle med en bestemt belastning Maksimal Andre test Stå op sid ned
Evaluering af andre parametre Ernæringstatus BMI Fedtfri kropsmasse Inhalationsteknik Kontakt til sundhedsvæsenet
Styr på data. Alt dette kræver at vi måler på rehabiliteringsdeltagerne og at vi nemt kan håndtere data. KOALA
hvorfor være med Få styr på egne borgere Deltagelse og gennemførelse Karakteristika Resultater Dokumentere aktiviteten overfor de bevilgende myndigheder Netværk omkring lungerehabilitering Lære af hinanden Blive opdateret omkring udviklingen indenfor rehabilitering Blive opdateret omkring nye behandlingsformer