Stillings- og funktionsbeskrivelse for nyoprettet chefstilling for. Filadelfia fællesadministrative stab Økonomi, Løn/Personale samt IT



Relaterede dokumenter
Stillings- og funktionsbeskrivelse. Filadelfia fællesadministrative stab Økonomi, Løn og Personale, IT og Udvikling. Afdelingschef- Stabschef

Stabschef Den Administrative Stab

Direktør med sundhedsfaglig profil. 10.juni 2013

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Ledelsesgrundlag Sygehus Lillebælt

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Morsø Kommune Vicekommunaldirektør

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Stillings- og personprofil. Lægelig direktør. Sygehus Lillebælt Region Syddanmark. April 2015

Administrerende sygehusdirektør

Stillings- og Personprofil. Administrationschef Dansehallerne April 2018

Økonomi- og administrationschef

God ledelse og styring i Region Midtjylland

JOBPROFIL. Vicedirektør Den Sociale Virksomhed

Jobprofil for Centerchef til Center for Ejendomme og Intern Service

Job- og Kravprofil. Afdelingschef. Råds- og direktionssekretariatet Region Syddanmark. Maj 2017

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

København december Jobprofil

Stillings- og personprofil. Overtandlæge. Frederikssund Kommune August 2017

Ledelsesroller i Byens TMF

ARoS Aarhus Kunstmuseum

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Rekruttering af Chef til. Sundhed og Ældre. Social, Sundhed og Beskæftigelse Herning Kommune. Job- og stillingsprofil

Job- og kompetenceprofil for. Chefstilling i Direktionens Stab. Marts 2019

Næstved Kommune. Side 1 af 5

Job - og personprofil Stabschef

God ledelse og styring i Region Midtjylland

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Ungdomsskoleleder Job- og Kravprofil

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12

Administrationen udfører de vedtagne beslutninger og har ansvaret for at løse regionens opgaver inden for de politisk besluttede rammer.

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Jobprofil for centerchef for Center for Plan, Kultur og Erhverv

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12

MUSIKSKOLELEDER HERNING MUSIKSKOLE

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Job- og Kravprofil. Vicedirektør. Nyt OUH Region Syddanmark. Februar 2019

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Stillings- og personprofil. Direktør. OUH - Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus Region Syddanmark

København juni Jobprofil

Ledelsesroller i Byens TMF

CHEF FOR EKSTERNT SAMARBEJDE

JOB- OG PERSONPROFIL. Planlæggere Nordfyns Kommune

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Job- og kompetenceprofil

Leder til HR-afdelingen i Horsens Kommune Stillings- og personprofil

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

Stillings- og profilbeskrivelse (januar 2017)

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Stillingsbeskrivelse af leder for Handicap og Botilbud

Job- og kravprofil. Medicoteknisk chef Region Syddanmark

Fire veje til. Vi er alle ambassadører for et kendt og anerkendt. fordi vi er fagligt stærke, i dialog, effektive og på alle måder økonomiske.

Jobprofil. Chef for sekretariats- og kommunikationsafdelingen - Region Hovedstadens Psykiatri

København februar Job- og personprofil KØBENHAVNS KOMMUNE TO SEKRETARIATSCHEFER TIL BYENS FYSIK TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGEN

Udvidet job- og personprofil. Stillingen

Jobbeskrivelse for afdelingsledelsen

Handicap- og psykiatrichef

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Stillings- og personprofil. Ret- og administrationschef Energitilsynet

Odense Universitetshospital Rengøring og Hospitalsservice

N O TAT. KL s HR-strategi

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

JOB OG KRAVPROFIL. Tværgående koordinator og projektmedarbejder til det tekniske område

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Stillings- og personprofil. Centerchef til Borger- og Arbejdsmarkedscenter

Kontorchef til Center for Bygninger og Byggeri

Det tværgående samarbejde -Udvikling af mødefora og forældresamarbejde

Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)

Ledelse i Egedal Kommune

Jobprofil Økonomichef til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

Jobprofil Økonomichef til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune

Skabelon for implementering af anbefalinger i forbindelse med organisationseftersynet

Administrerende Sygehusdirektør

Nyvurdering af Varde Kommunes ledelse og administration

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

STILLINGS- OG PERSONPROFIL. Servicedirektør. med ansvar for Skole, Børn og Familie, Sundhed og Forebyggelse, Psykiatri og Handicap samt Ældre

9. januar 2008 Psykiatriens Sygehus i Region Syddanmark - forslag til psykiatriens fremtidige overordnede driftsorganisation

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Stillings- og funktionsbeskrivelse. Leder af staben for Ældre og Social Service

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Rebild Kommune Job- og personprofil for Centerchef Pleje og Omsorg

Handlingsorienteret tilstandsanalyse

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Forslag til organisationsmodel for ny Socialafdeling

Stillings- og personprofil. Sundhedschef Dansk Sundhedssikring

Job- og personprofil. Sekretariatschef til Holstebro Kommunes Børn og Unge forvaltning

Skanderborg Kommune søger ny leder for Bostederne

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Transkript:

10.maj 2012 Stillings- og funktionsbeskrivelse for nyoprettet chefstilling for Filadelfia fællesadministrative stab Økonomi, Løn/Personale samt IT Afdelingschef - (evt. vicedirektør)

2 Nyoprettet stilling til Filadelfias fælles administrative stab Filadelfia er med specialhospitalet i front inde i en større fornyelses-, omstillings- og effektiviseringsproces. Målet er at synliggøre og fremtidssikre denne vigtige landsdækkende selvejende velfærdsinstitution med højt specialiserede patient- og borgertilbud på internationalt anerkendt niveau. Fornyelsen og omstillingen finder sted på flere måder: Styrket dialog med de 5 regioner og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse om Filadelfias specialiserede hospitalsydelser, kvalitet og økonomi på overordnet ledelses- og sundhedsfagligt niveau. Styrket dialog med de nærliggende sjællandske og østjyske kommuner om fysisk og psykisk udviklingshæmmedes bo-tilbud og evt. rehabilitering. Internt i den samlede organisation en fælles vision og ledsagende strategier og en ændret ledelsesstruktur for de nærmeste år skal gøre ledere og medarbejdere til et endnu stærkere, kompetent og udadvendt hold der kan levere ydelser til tilfredse brugere og opdragsgivere. Bestyrelsen for Filadelfia har ønsket en sådan fornyelse. Den er påbegyndt med en fornyelse af direktionen med en ny adm. direktør i spidsen (tiltrådte kort før årsskiftet 2012). Et vigtigt skridt for den nye direktion har været at samle kræfterne indenfor det administrative område for at sikre de nødvendige kompetencer til at bistå og løse opgaver ift. direktion og den samlede organisation med høj kvalitet og effektivitet. Resultatet er blevet en samlet fælles administrativ stab med en nyoprettet fælles overordnet chefstilling for funktionsledere og medarbejdere indenfor økonomi, løn og personale og IT. Den fælles stab er under gradvis indkøring. Men direktion, ledere og medarbejdere i staben og den øvrige organisation venter spændt på at få en ny chef ansat i den nye stilling. Det er en spændende stilling med ansvar, bredde og kompetencer i hele det administrative felt for den fusionerede stab. Men det er samtidigt en udfordrende stilling, med fokus på økonomiske omlægninger og resultater ud fra en ændret og for organisationen og dens ledere en ændret økonomisk og driftsmæssig styringstilgang. Endeligt er det også en stilling med tætte relationer til direktionen, strategiske opgaver og til at styrke bånd og faglig brobygning til Filadelfias centrale samarbejdspartnere. Den nye chef refererer til direktionen ved den adm. direktør, og har foruden god ledelseserfaring især stærke økonomiske og planlægningsmæssige kompetencer erhvervet i sygehusvæsenet og gerne socialområdet. Lidt baggrund Filadelfia har 115 års kompetenceopbygning, er placeret geografisk i Dianalund med rigtigt gode bus- og togforbindelser.

3 Det er en stolt organisation med mere end 800 ledere og medarbejdere - og et budget på omkring kr. 375 mio., som er optaget af at levere høj kvalitet og tilfredshed til nogle af de sværest stillede epileptiske og tilgrænsende syge patienter og handicappede i landet. Den offentlige sektor er økonomisk under pres også på sundhedsområdet efter ti år med betydelig vækst. Det har betydet øget fokus på prioritering af aktivitet, økonomi og effektivitet i regionerne, og det har afledt ført til en vurdering af, om visse dele eller opgaver, som Filadelfia i specialhospitalet yder til det danske sundhedsvæsen (står i Sundhedsstyrelsens Specialeplan for 2010 og i Sundhedsloven) evt. kan løses i de enkelte regioner. Dette førte sidste år til, at Regionerne ved Region Sjælland (som Filadelfia indgår driftsoverenskomst med regionerne med) ønskede at reducere sit hidtidige forbrug i nogen udstrækning. En finanslovsbevilling på kr. 40 mio for 2012-2013 og et nu næsten færdigt udredningsarbejde i ministeriet herom har bidraget til, at Epilepsihospitalet fortsat kan opretholde sin sundhedsfaglige profil. Men det er også klart, at Filadelfia har behov for at være skarpere på prioritering af de specialiserede ydelser til regionerne og på en økonomisk model for styring, som minder mere om den måde de offentlige sygehuse styres på end Filadelfias hidtidige. Specialhospitalet har netop været igennem en økonomisk tilpasning med en budgetreduktion på 16 %. En væsentlig del af tilpasningen har været i de kliniske afdelinger og Filadelfias fælles afdelinger - administration, teknisk og serviceafdelinger. Alle har taget del i denne første omstillingsperiode sidste efterår med gennemførelse her i foråret. Der er parathed og vilje til de næste skridt for at gøre fornyelsen til virkelighed. Ledere og medarbejdere er ganske langt og særdeles aktive i den udviklingsproces, der skal munde ud i en udviklingsplan frem mod sommer i år, vedtaget af Filadelfias Bestyrelse. En non-profit institution med egen bestyrelse, en specialhospital med forskning og udvikling og kompetente internationale samarbejdspartnere og samtidigt med udfordringer nogle svære, nogle med muligheder de nærmeste år. Et virke som drejer sig om at tage vare på nogle af de dårligst stillede patienter og klienter et virke og specialiserede ydelser som skal formidles stærkere og bedre til patienter, klienter og offentlighed. Ansvarsområde Den nye chef for ansvaret for ledere og medarbejdere i den nu fusionerede fælles administrative stab: Overordnet ledelsesansvar for stabens ledere og medarbejdere. Fagligt ansvarlig for økonomi- og planlægning indenfor hele Filadelfias virke og ansvarsområde. Ansvar for effektiv og kvalitet i administration, styrings og ledelsesinformation samt HR under de fastlagte økonomiske og øvrige rammer. Dertil kommer ansvar for: Staben og dens virke indenfor egne servicefunktioner for Filadelfia som helhed. Strategiske oplæg til direktionen.

Dedikeret ansvar på vegne af direktionen efter delegation. 4 Arbejdsopgaver I overensstemmelse med dette ansvarsområde er de overordnede opgaver pt.: at lede og udvikle opgaver og det interne samspil i den fælles (nye) administrative stab med dens faglige ledere og medarbejdere, herunder bl.a. Stimulere til udvikling af en professionel, fleksibel og serviceorienteret kultur i den fællesadministrative stab. Ansvarlig for udvikling og trivsel, samarbejde, arbejdsmiljø, herunder afvikling af årlige MUS-samtaler med faglige ledere og medarbejdere. Ledelsesrepræsentant i det lokale kvalitetsudvalg. Medlem af MED-organisationen. at have fokus på indførelse af drifts- og økonomistyring gennem en hel ny forløbstakststruktur (DRG-lignende) og økonomimodel for specialhospitalet og dets afdelinger. Herunder at udvikle ledelsesinformation internt i Filadelfia og eksternt ift. regioner (og kommuner). at budgetter indenfor aktivitet og indtægter/udgifter følges, rapporteres løbende og rettidigt overfor Filadelfias budgetansvarlige og i sidste instans direktionen. at bistå direktionen i dennes strategiske og centrale opgaver og medvirke i faste interne og eksterne ledelsesfora, herunder deltagelse i bestyrelsens møder. at samarbejde med ministerier, regioner og kommuner som helt centrale partnere indenfor sundheds- og socialområdet. Kompetencer Som chef kan du sige ja til langt de fleste af nedennævnte kompetencer: Relevant akademisk uddannelse formentlig cand.oecon, cand scient pol, cand polit, cand merc eller lign. Ledelseserfaring fra en administrativ stab indenfor budget, regnskab og planlægning indenfor sygehus, og gerne også socialområdet, gerne også med indsigt og erfaring for ledelsesopgaver indenfor IT og HR. Evne og vilje til ledelse for at fremme et resultat i et fællesskab. Motiverende og nærværende ledelsesstil. Arbejder systematisk, analytisk og skaber dermed overblik. Har gode kommunikative og formidlingsmæssige evner. Forhandlingsevner. Har personlig gennemslagskraft. Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår forhandles med pågældendes faglige organisation på et niveau, der modsvarer de stillede forventninger.

5 Direktionen er undervejs med en ændret ledelsesstruktur og overvejer i denne sammenhæng om stillingen bør tillægges titel af vicedirektør af hensyn til de tætte relationer denne stilling har ift. direktionen og dennes virke i den samlede organisation. Tiltrædelse Snarest muligt og gerne umiddelbart efter sommerferien. Ansættelsesforløb Ansøgning fremsendes senest den 4.juni kl. 9.00. Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Alternativt kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse og med relevant dokumentation, sendes til personalekonsulent Charlotte Bertelsen, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 Dianalund. Efter ansøgningsfristens udløb er forløbet planlagt således: - Ansættelsesudvalg gennemgår ansøgningerne. - 1. ansættelsessamtale den 19.juni 2012. - Indhentning af referencer og evt. test (vil blive oplyst). - 2.ansættelsessamtale den 26.juni 2012 (evt. tests vil nærmere blive oplyst). - Forhandling og indgåelse af ansættelse i stillingen. Du er velkommen til at ringe om stillingen Kontakt administrerende direktør Jens-Otto Skovgaard Jeppesen, tlf. 58 27 10 00. Supplerende materiale Du kan nedenfor orientere dig om: - De 3 funktionsområder i den fælles administrative stab. - Øvrige tætte medarbejdere i det administrative område. - Den aktuelle organisation og den ændrede administrative organisation. - Delbidrag i den igangsatte udviklingsplanproces for fornyelsen af Filadelfia. Endeligt er du velkommen til at gå på Filadelfias hjemmeside: www.filadelfia.dk

6 Supplerende materiale

A. Den fælles administrative stabs funktioner/afdelinger: 7 Økonomifunktionen maj 2012. Medarbejdere: 1 Leder for budget- og regnskabsfunktionen/afdelingen 2 økonomikonsulenter 1 sundhedsøkonom Opgaver: Budget Epilepsihospital og institutioner. Budget for 4 særskilte juridiske enheder heraf 2 med tilknytning til Filadelfia. Regnskaber i henhold til årsregnskabsloven for ovenstående. Løbende økonomiopfølgning for ovenstående. Løbende betalinger og bogføring. Kreditor- og debitorbogholderi. Afstemning af bankkonti. Fakturering for hospitals- og institutionspladser. Diverse faktureringer. Konsulentfunktion vedrørende brug af økonimisystemet. Konsulentfunktion ift. budget- og bevillingsspørgsmål. Afregning af moms og lønsumsafgift. Administration af forsikringer. Administration af Filadelfias fonde. Kontakt med Region Sjælland, Region Midtjylland og Sorø Kommune vedrørende bevillingsspørgsmål. Ansvar for struktur og kontoplan for Filadelfia og tilknyttede institutioner. Principper for intern afregning mellem Epilepsihospitalet, Filadelfias institutioner og tilknyttede institutioner. Baggrundsmateriale til fakturering. Implementering af ny takststruktur. Fordelingsregnskaber. Statistik og prognoser i samarbejde med IT-afdeling. Leder: Lis Damm Golombek Løn og Personalefunktionen maj 2012. Medarbejdere: 1 Leder for Løn og Personalefunktionen/afdelingen 3 personalekonsulenter 1 elev Løn- og personaleadministration herunder tidsadministration og vagtplan. Lønforhandlinger og konkrete forhandlinger. Personalepolitik, retningslinjer og opfølgning heraf. Introduktion af nyt personale. Beregninger/opfølgning lønbudget/forbrug. Ledelsesinformation/HR portalen. E-Rekruttering. Leder: Gitte Fiirgaard

Kort beskrivelse af IT-funktionen maj 2012. 8 Medarbejdere: 1 Leder for IT-funktionen/afdelingen 1 projekt- og supportmedarbejder kliniske systemer (28 timer) 1 projekt og kommunikationsmedarbejder (delt 50 % med direktionen) 2 teknikker 1 tekniker lærling Drift, support, vedligeholdelse af IT installation med ca. 650 pc ere, 10 servere, 100 printere og 1000 brugere. Drift, support, vedligeholdelse af medicoteknik primært inden for neurofysiologien/søvn. Drift, support, vedligeholdelse af Videoovervågning af patienter ca. 100 kameraer. Drift, support, vedligeholdelse af ca. 120 systemer. Varetagelse af opsætning af kliniske systemer. Datatræk til forskning, ledelsesinformation og planlægning mm. Hotline i forhold til alt ovenstående. Projektledelse i forhold til IT-projekter. Udvikling/programmering af kliniske databaser, systemintegration, internet/intranet og ledelsesinformation mm. AV-udstyr. Diverse stabsopgaver. Leder: Erik Viuff Hansen B. Øvrige tætte funktioner i det administrative område Direktionssekretariat, kommunikation og web-området.

9 C. Filadelfias aktuelle organisation NB : Ændret - se nedenfor under D.

D. Ændret administration og fælles stabsafdelinger i Filadelfia 10 20. februar 2012 Direktionen J.nr. JOJ-HKR/ Notat Ændret administration og stabsopbygning i Filadelfia februar 2012 Epilepsihospitalet befinder sig efter et markant ydre pres i 2011 på de økonomiske og kapacitetsmæssige rammevilkår i en intern omstillings- og fornyelsesproces. Filadelfias Bestyrelse vedtog i december budgettet for 2012. For Epilepsihospitalet indebærer dette en reduktion ift. det tidligere års budget med 16 %. Foruden Epilepsihospitalets kliniske og klinisk tværgående afdelinger er især Filadelfias administration, teknisk afdeling, serviceområdet og køkkenområdet berørt heraf. Alle disse funktioner er aktuelt i færd med at implementere besparelser og omlægninger af opgaver og arbejdsgange. Den fornyede direktion har fundet det nødvendigt at foretage en revurdering af den ellers påbegyndte omstilling og besparelsesforløb for særligt administrationen (plan besluttet i efteråret 2011) for at: - Imødekomme bestyrelsens forventninger om en direktion med fuldtidsansatte gøre administrationen bæredygtig og fleksibel ift. omverdenens og organisationens opgaver de nærmeste år. Direktionen igangsatte i fællesmødet den 11.januar 2012 et åbent procesforløb med involvering af alle administrationens ledere og medarbejdere. Procesforløbet er beskrevet i notat af 17. januar 2012. I overensstemmelse hermed har direktionen iværksat en afdækning af de administrative medarbejderes individuelle aktuelle og evt. yderligere kompetencer. Efterfølgende har direktionen fremlagt et forslag til en ændret organisations- og ledelsesstruktur for Filadelfias administration for alle administrative ledere og medarbejdere og samtidigt tilrettelagt en høringsproces for såvel de administrative ansatte som Filadelfias ledere, jf. notat af 6. februar 2012. Direktionen har ved høringsperiodens afslutning modtaget flg. bemærkninger: - Personaleafdelingens medarbejdere har udtrykt usikkerhed om kapacitetsmæssige, faglige og ledelsesmæssige forhold. - Enkeltpersoner har kommenteret udviklingsteamet i den kommende Forsknings og Udviklingsafdeling. Direktionen finder, at de fremkomne bemærkninger gennem justeringer i enkelte formuleringer fuldt ud imødekommer høringsbemærkningerne. Direktionen har i høringsperioden i øvrigt fundet løsninger, der styrker kommunikationsopgaven. Direktionen har derfor i sit møde den 20. februar 2012 besluttet en ændret administration og stabsopbygning for Filadelfia med virkning fra 1. marts 2012. Ændret administration og stabe pr 1. marts 2012. Direktionen finder det afgørende, at Filadelfias administration og stabe udformes ud fra flg. principper:

11 - Administrationen skal være bæredygtig (faglige kompetencer) og samtidig fleksibel. - De faglige kompetencer udøves i særskilte teams, der er naturligt sammenhørende og samtidigt modvirker sårbarhed. - Et administrativt- eller stabsmæssigt område skal have en vis volumen for at kunne bære en egentlig administrativ leder/chef med tilknyttet personaleledelse og budgetansvar. - De administrative- eller stabsmæssige områder er tværgående ift. Filadelfia som helhed. - Alle ledere og medarbejdere i de administrative- eller stabsmæssige område er orienteret imod direktionen som del af en understøttende stab og er orienteret i mod driftsorganisationen som en del af en servicefunktion. Stabene kan agere på vegne af direktionen i konkrete opgaver efter konkret delegation. Administrationen og stabe er organiseret således: I lyset af kompetenceafdækningen og de forestående opgaver organiseres administrationen således: Fig. 2 Direktion Sekr Administration og styring Økonomi L og P IT Teknisk afd. Serviceafd. Teknik og service Forskning og udvikling Køkken Epilepsihospitalet - Forskning og udvikling www.filadelfia.dk Administration og Styring styrkes ved: - 1 nyoprettet fælles ledelsesstilling for økonomi, løn og personale samt IT (med ledelseserfaring og særlige kompetencer i økonomi-planlægning). - Økonomi-planlægningsteam, herunder 1 budgetchefkonsulent. - 1 teamleder inden for personale. - 1 teamleder inden for IT. - 1 teamleder inden for sekretariatet. - 1 vakant stilling (økonomi) nedlægges. - Nedlæggelse af 1 eksisterende stilling (personale). - Opgradering af medarbejdere i administrationen til den arbejdstid, som er gældende pr. 1. februar 2012. Alle medarbejdere refererer til den fælles leder for økonomi, personale og IT, der samtidigt er fagligt ansvarlig for økonomi-planlægningsteamet. Forskning og Udvikling styrkes ved: - Oprettelse af team indenfor Udvikling patientforløbsorganisering, service og kvalitet, uddannelse og innovation.

12 - Overførsel af kvalitetskoordinator og uddannelseskonsulent til udviklingsteamet. - 1 ny stilling inden for udvikling (innovation, Lean, telemedicin). Alle medarbejdere refererer til den fælles leder for Forskning og Udvikling. Direktionen ønsker med Forskning og Udvikling at fremme forskning og udvikling for hele Filadelfia. Det er helt afgørende, at Epilepsihospitalet, men også Filadelfia som helhed sætter kursen hen imod en skyhøj oplevet kvalitet og service for patienter (og klienter), de pårørende og vore samarbejdspartnere. Det kræver en fokuseret strategi med mål for både kernekvalitet og proceskvalitet og gerne evidens- og forskningsbaseret. Det stiller krav om fokus på og udvikling af NIP -kernemål, procedure og procesmål i DKKM og akkreditering samt kroniker-modellen med verificerede åbne, BØR-forløbs patientforløbsprogrammer (Sundhedsstyrelsen). En samlet strategisk tilgang, der vil bringe Epilepsihospitalet og Filadelfia helt i front. Samlet set er det direktionens vurdering, at Administration og Styring sammen med Forskning og Udvikling samt Teknik og Service signalerer fælles og koordinerede tværgående funktioner for hele Filadelfia. Et fælles og nødvendigt afsæt til en fornyelsesproces for Filadelfia med Epilepsihospitalet i front frem mod år 2014, og dermed den udviklingsplan, som direktionen netop har igangsat. Foruden disse 3 hovedtyper af tværgående funktioner i Filadelfia er det vigtigt at fremme en åben kommunikation internt som eksternt. Direktionen har fundet udvej til at styrke kommunikationsopgaven: - Nedlæggelse af personalechefstillingen (25 timer). - Oprettelse af en specialkonsulentstilling i kommunikation (25 timer). - Opretholdelse af ½ stilling til IT-systemplanlægning og design. I fællesskab vil de to stillinger kunne styrke direktionens opgave for synliggørelse af Filadelfia. Et fast nedsat Kommunikationsudvalg skal rådgive direktionen med fælles kurs og øget fokus på mål og opgaver ift organisationen og omverdenen. Fysisk samling Direktionen finder fortsat, at det er afgørende også gennem en fysisk samling at sikre bæredygtighed og fleksibilitet. Direktionen har stadigt ikke fundet den mest hensigtsmæssige løsning, idet den tidligere udmeldte mulighed for at indflytte IT-afdelingen i administrationsafdelingen ikke anses for realistisk pga for store flytteomkostninger. Direktionen vender tilbage med en samlet løsning, som kan tilgodese en fysisk samling pr. 1.april 2012. Opgaver I forhold til de opgaver vedr. udlejning af ejendomme og ejendomsadministration, der pt. ligger i Personaleafdelingen, vil direktionen søge at overdrage opgaverne til teknik og serviceområdet.

13 Ikrafttrædelse Den ændrede administration og stabsopbygning træder i kraft pr. 1. marts 2012. Den adm. direktør vil fungere i stillingen som økonomi-, personale- og IT-chef, indtil den nye stilling kan blive besat (opslag). Samtidigt vil følgende personer indtræde som fagteamledere: - Lis Golombek er chefkonsulent inden for budget og analyse. - Gitte Fiirgaard er personale fagleder. - Erik Viuff Hansen er IT fagleder. Anders Madsen tiltræder som specialkonsulent i kommunikation. Uddannelseskonsulent Anne Møller Ronex og kvalitets- og udviklingskoordinator Tina Fredsø indgår i udviklingsteamet med reference til Helle Hjalgrim. Alle ansatte i Sekretariatet og de 3 tidligere administrationsafdelinger opretholder deres hidtidige stillinger og går derfor ikke ned i arbejdstid. Direktionen vil efter nærmere dialog med teamet for løn og personale tilrettelægge en proces for nedlæggelse af én administrativ stilling. Direktionen vil aftale oprettelse af en ny stilling til udviklingsteamet nærmere med lederen for Forskning og Udvikling.

14 E. Bidrag fra Udviklingsplanens opstart og aktuelt bidrag Fra direktionen til Bestyrelsens møde den 3. februar 2012: På vej mod en Udviklingsplan for Filadelfia frem mod 2014 med Epilepsihospitalet i front En Udviklingsplan - hvorfor Året 2011 har været et svært år et år der må karakteriseres som En brændende platform Specialsygehuset med en samlet pakke for epilepsiramte og hjerneskadede blev udfordret Specialhospitalet med en række højt specialiserede og regionale behandlingstilbud til patienter over hele landet blev udfordret Specialhospitalet der som non profit hospital med tilknyttede funktioner 100 % finansieret af det offentlige sundheds(- og socialvæsen) blev udfordret. Men situationen for Epilepsihospitalet blev stabiliseret de sidste måneder af året med en driftsoverenskomst forhandlet på plads med Region Sjælland, bevillinger til Epilepsihospitalet for 2012-2013 direkte i Finansloven, direkte tilsagn fra Region Sjælland om supplerende aftaler samt endeligt positive tilkendegivelser fra også de øvrige regioner. Situationen er således umiddelbart bragt under kontrol, og det kan vi som organisation være yderste tilfredse med. For med de besluttede besparelser og omstillinger på Epilepsihospitalet er der skabt mulighed for at bevæge Filadelfia med dens ledere og medarbejdere frem mod en ligevægtssituation. Men netop i denne situation er det helt afgørende på én og samme tid, at: Reflektere over og tage læring af forløbet i 2011 samt de nærmeste års udfordringer for Filadelfia og vore samarbejdspartnere ( SWOT- og Interessentanalyser ). Rette blikket mod os selv, og tage ansvar for egen udvikling og nytænkning ( Ejerskabs- og Sammenhængskraft ). Se fremad, sætte en kurs for Filadelfia og vise aktiv evne til fornyelse over for omverdenen ( Strategisk Planlægning ). Tiden er lige nu i foråret 2012 at Filadelfias ledere og medarbejdere skal tage ejerskab og ansvar og sætte mål for udviklingen de nærmeste år. Direktionen vil gå foran for at sikre en fælles kurs og den fornyelse af Epilepsihospitalet og Filadelfia som samlet organisation, der er nødvendig. Det er indefra i organisationen, at: Løsningerne reelt skal findes. Sammenholdet i organisationen i og mellem de enkelte områder, afdelinger eller enheder skal styrkes og udbygges yderligt.

15 Direktionen vil tilrettelægge en proces, der sikrer direkte involvering og ejerskab for ledelsesorganisationen og MED-organisationen frem mod en egentlig udviklingsplan for Filadelfia med Epilepsihospitalet i front frem mod 2014. Udviklingsplan om hvad Filadelfia er i år 115 år som organisation og dermed også trods et svært år 2011 en historie at se tilbage på. Det er en styrke, og det tillader at sætte mission og udvikling i perspektiv. I en tid, hvor Filadelfia er blevet udfordret, er det naturligt at stille spørgsmålet back to basics : - Er det primære Epilepsihospitalet eller er det Specialhospitalet indenfor Epilepsi og hjerneskader inkl. neurorehabilitering, specialundervisning og rådgivning. Jo snævrere afgrænsning, desto mere bevæges målgruppen i retning af de somatiske sygehusafdelinger. En mere bred tilgang betyder, at Filadelfias målgruppe bevæger sig for at udfylde komplementære kompetencer i en gråzone med relation også til det sociale område Et andet oplagt spørgsmål vil være: - Er Filadelfia i sine fremadrettede valg begrænset af ansvarsmæssige, lovmæssige, finansielle, konkurrencemæssige eller helt andre forhold? Afklaringen af målgruppen for Filadelfia og rammevilkårene er helt grundlæggende udgangspunkter. Dette vil sammen med refleksioner fra forløbet i 2011 samt systematiserede vurderinger af stærke-svage sider og interesseforskelle være naturlige udgangspunkter for den interne proces, som skal udformes. Herefter vil den videre tilgang orientere sig hen mod en strategisk og proaktiv plan i form af: En vision for de kommende års kurs og retning for et fornyet Filadelfia med Epilepsihospitalet i front frem mod 2014. 3-4 strategier med indbyggede mål for de enkelte år/halvår, som sikrer overblik for alle i organisationen. Disse strategier skal tage afsæt i en målrettet tjekliste svarende til nedennævnte 3 indfaldsvinkler og emner: Fornyelse på de indre linjer i Filadelfia: - Faglige styrkepositioner skal dokumenteres og synliggøres. - Fælles patientfokus og værditilvækst for patienterne ( Lean ) samt kultur(er). - Klare mål for effektivitet, kvalitet, produktivitet og ledelsessamarbejde. Fornyelse ift. Omverdenen: - Synliggøre patientforløb, kvalitet og patientfokus. - Synliggørelse af Epilepsihospitalets faglige styrker og samarbejdsvilje med faglige samarbejdspartnere. - Langtidsområdet. - Gråzoneområder, herunder hele rehabiliteringsområdet. - Styrket dialog med ministeriet, regioner og kommuner kundefokus.

16 Strategiske alliancer: - Epilepsiforeningen, øvrige patientforeninger. - Specialhospitalerne. - Faglige selskaber. - Universiteterne. - Universitetshospitalerne. - Europæiske epilepsihospitaler. Ledelsesstruktur - Indretning af en ledelses- og organisationsstruktur. Samlet set er dette med til såvel at skabe overblik, indarbejde fælles holdninger og mål for den samlede organisation og dens ansatte. Udviklingsplan - hvornår Det er direktionens vurdering, at en proces langs disse linjer vil kunne bidrage til en sammenhængende organisation med fælles ståsted og kurs for udviklingen de nærmeste år. Direktionen indstiller til Bestyrelsen: at der igangsættes en intern proces for en egentlig udviklingsplan for Filadelfia med Epilepsihospitalet i front frem mod 2014. at udviklingsplanen udformes som en vision med ledsagende strategier og mål langs linierne i dette notat af 25. januar 2012. at der fremlægges et oplæg til drøftelse på bestyrelsesmødet den 20. april 2012. at direktionens forslag til udviklingsplan sammen med et forslag til revideret ledelsesstruktur fremlægges til beslutning på bestyrelsesmødet den 15. juni 2012.