LEDELSESINFORMATION KVARTALSRAPPORT 4. KVARTAL TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
INDHOLDSFORTEGNELSE ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING... 3 HJEMMEPLEJE... 4 PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER... 7 VENTELISTE TIL BOLIG... 7 SUNDHEDSDATA... 8 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG... 8 GENOPTRÆNING... 9 SYGEPLEJE... 10 AKUTAFSNITTET... 14 FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER... 15 GENINDLÆGGELSER... 18 AKUTTE KORTTIDSINDLÆGGELSER... 19 INDLÆGGELSER AF ÆLDRE MEDICINSKE PATIENTER... 20 FÆRDIGBEHANDLEDE... 21 INDLÆGGELSER AF NYFØDTE... 22 ØKONOMI OG FRAVÆRSRAPPORTER ÆLDREOMRÅDET... 24 2
ÆLDREBEFOLKNINGENS UDVIKLING Tabel 1. Den forventede befolkningsudvikling i antallet af 65+ årige fordelt på 5 års intervaller i perioden 2014-2018 samt ændring fra den 1.i 4. kvartal til år 2018 Antal personer Ændring -2018 Alder 2014 2016 2017 2018 Antal personer Procent 65-69 1.712 1.659 1.655 1.589 1.577-82 -5,0% 70-74 1.154 1.360 1.398 1.509 1.571 211 15,5% 75-79 784 843 845 880 937 94 11,2% 80-84 547 562 552 558 584 22 3,9% 85-89 330 322 316 328 337 15 4,7% 90-94 136 146 150 148 137-9 -6,0% 95-99 33 41 40 36 39-2 -5,5% 65-79 3.650 3.862 3.898 3.979 4.085 223 5,8% 80-99 1.046 1.071 1.058 1.070 1.097 26 2,4% 65-99 4.696 4.933 4.956 5.049 5.182 249 5,1% Kilde: Danmarks Statistik og Struer Kommunes Befolkningsprognose -2026 Tabel 1 viser for 4. kvartal, at den største procentvise nedgang forventes blandt de 90-94 årige med 6,0 % fra den 1. i 4. kvartal til år 2018 i Struer Kommune. Den største procentvise stigning forventes blandt de 70-74 årige med 15,5 % fra den 1. i 4. kvartal til år 2018. Samlet set forventes en stigning i antallet af borgere i alderen 65-99 år på 5,1 % fra den 1. i 4. kvartal til år 2018. Udviklingen er illustreret i figur 1. 3
HJEMMEPLEJE Tabel 2 viser andel hjemmeboende borgere, der modtager hjemmepleje (personlig pleje og praktisk hjælp) i eget hjem for henholdsvis 65+ årige og 80+ årige. Tabel 2. Dækningsgrader for hjemmehjælpsmodtagere Hjemmeboende borgere Modtagere af hjemmehjælp Dækningsgrad År Kvartal 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige I alt 65+ årige 80+ årige 1. kvartal 3.707 882 4.589 254 374 628 6,9% 42,4% 2. kvartal 3.736 893 4.629 257 402 659 6,9% 45,0% 3. kvartal 3.785 905 4.690 249 411 660 6,6% 45,4% 4. kvartal 3.804 930 4.734 236 369 605 6,2% 39,7% Kilde: Avaleo; Danmarks Statistik og Decentralt Person Register De viste tal for modtagere af hjemmehjælp omfatter både kommunale og private leverandører. Parameteret siger noget om, hvor stor en andel af borgerne, der er selvhjulpne og ikke har brug for kommunale ydelser. Udviklingen i sund aldring og effekten af kommunens rehabilitering er faktorer, som kan påvirke parameteret. Parameteret siger ikke noget om omfanget af ydelser tildelt pr. borger, hvilket ligeledes er et parameter for selvhjulpenhed. Tabel 2 viser, at antallet af hjemmeboende borgere fra 1. kvartal til 4. kvartal er steget med i alt 145 borgere, og andelen af borgere der modtager hjemmehjælp er faldet med 23 borgere i samme periode. Dette bevirker, at dækningsgraden samlet for begge grupper er faldet fra 1. kvartal til 4. kvartal. Tabel 3 viser antal borgere, som modtager hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper i 1. kvartal til 4. kvartal. Tabel 3. Modtagere af hjemmehjælp fordelt på leverandørtyper og ydelsestyper Periode Leverandør Personlig pleje Praktisk hjælp Borgere i alt 1. Kvartal Kommunal 238 344 413 Privat 123 313 332 I alt 1. kvartal 356 561 662 2. Kvartal Kommunal 228 341 405 Privat 124 323 344 I alt 2. kvartal 348 554 660 3. Kvartal Kommunal 223 349 408 Privat 134 358 380 I alt 3. kvartal 350 591 692 4. Kvartal Kommunal 253 342 417 Privat 153 293 328 I alt 4. kvartal 401 596 698 Kilde: Avaleo 4
Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige ydelsesområder og under både privat og kommunal leverandør. Kolonnen Borgere i alt viser det faktiske antal borgere, der modtager hjælp fra henholdsvis privat og kommunal leverandør, samt det samlede antal ydelsesmodtagere. Rækken I alt viser det faktiske antal borgere, der modtager de forskellige ydelser. Det fremgår af tabel 3, at antallet af borgere der modtager personlig pleje er steget fra 356 modtagere i 1. kvartal til 401 modtagere i 4. kvartal. Antallet af borgere der modtager praktisk hjælp er steget fra 561 borgere i 1. kvartal til 596 borgere i 4. kvartal. Det samlede antal borgere som modtager hjemmehjælp er ligeledes steget fra 662 borgere i 1. kvartal til 698 borgere i 4. kvartal. Tabel 4 viser antal visiterede timer til personlig pleje og praktisk opdelt på dag (kl. 7.00 15.00) og øvrig tid. Tabel 4. Visiterede timer til hjemmepleje, døgninddelt Periode Leverandør Hjemmepleje dag (lav takst) Hjemmepleje, øvrig tid (høj takst) 1. kvartal Kommunal 6.534 4.022 10.556 Privat 4.743 3.735 8.478 I alt 1. kvartal 11.277 7.757 19.034 2. kvartal Kommunal 6.154 4.265 10.419 Privat 4.411 4.281 8.692 I alt 2. kvartal 10.565 8.546 19.111 3. kvartal Kommunal 6.919 3.327 10.246 Privat 5.247 3.912 9.159 I alt 3. kvartal 12.166 7.239 19.405 4. kvartal Kommunal 7.493 3.962 11.455 Privat 5.127 4.091 9.218 I alt 4. kvartal 12.620 8.053 20.673 Kilde: Avaleo og Struer Kommunes egne opgørelser Personlig pleje og praktisk hjælp tildeles som en række separate ydelser til borgere, der vurderes at have behov for hjælp. De visiterede ydelser bestilles hos leverandøren med en angivelse af tid. De visitererede timer er derfor et udtryk for den vurderede plejetyngde hos borgerne. Tabel 4 viser, at det samlede antal af visiterede timer til hjemmepleje er steget fra 19.034 timer i 1. kvartal til 20.673 timer i 4. kvartal, hvilket er en stigning på 8,61 %. Fra 1. kvartal til 4. kvartal er de visiterede timer til lav takst i hjemmeplejen steget fra 11.277 timer til 12.620 timer, hvilket er en stigning på 11,91 %. Fra 1. kvartal til 4. kvartal er de visiterede timer til høj takst i hjemmeplejen steget fra 7.757 timer til 8.053 timer, hvilket er en stigning på 3,82 %. De private visiterede timer er blevet ændret i forhold til tidligere udsendte kvartalsrapporter fra 1. kvartal til og med 4. kvartal. Det skyldes udtræksændringer på Z-leverandører i sundhedssystemet Avaleo, som ikke var udmeldt efter ændringerne var foretaget. I alt 5
Figur 2 og 3 viser brugertilfredsheden på hjemmehjælpen på henholdsvis Personlig Pleje Praktisk hjælp Der kan scores mellem meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds. Figurerne viser et samlet billede over tilfredsheden blandt borgerne dvs. for både den kommunale og de to private leverandører samlet i et billede for 4. kvartal. Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 4. kvartal ) 6
PLEJE - OG ÆLDREBOLIGER Venteliste til bolig Tabel 5 viser antal borgere på venteliste til plejeboliger fra 1. kvartal til 4. kvartal. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en plejebolig er 41 borgere i hele perioden. I 2. kvartal er der 37 borgere på venteliste, hvilket er det laveste antal i perioden. 1. og 4. kvartal er der 43 borgere på venteliste, hvillet er det højeste antal i perioden. Den gennemsnitlige ventetid i dage er udregnet på baggrund af ventetiden fra visitationsdato til indflytningsdato. Det vil sige, at de borgere der står på venteliste og har afvist en tilbudt bolig, ikke influerer på gennemsnitstiden. Ventetiden for de borgere der er flyttet i en plejebolig, som de ikke oprindelig har prioriteret, er registreret på den bolig, som de er flyttet ind i. Tabel 5. Venteliste til plejeboliger Plejeboliger Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Gennemsnitlig antal dage på venteliste Antal pladser 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Enggård Centret 48 23 21 20 18 80 104 87 87 Rosengården 20 0 0 0 0 72 65 50 50 Solglimt 22 0 0 0 0 28 25 29 29 Asp Plejecenter 23 0 0 0 0 18 15 24 18 Solvang 40 5 4 5 8 77 113 97 114 Bøgelund 40 12 9 14 14 76 115 121 114 Svalegangen 13 0 0 0 0 52 16 25 23 Garanti liste 0 1 0 0 0 13 13 13 Ønsker udenbys 3 3 2 3 95 138 135 125 Udenbys til Struer I alt 206 43 37 41 43 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser 7
Tabel 6 viser antal borgere på venteliste til ældreboliger fra 1. kvartal til 4. kvartal. Det gennemsnitlige antal borgere på venteliste til en ældrebolig er 13 borgere i hele perioden. I 2. kvartal er der 16 borgere på venteliste, hvilket er det højeste antal for hele perioden. 4. kvartal er der 11 borgere på venteliste til en ældrebolig, hvilket er det laveste i perioden. Tabel 6. Venteliste til ældreboliger Ældreboliger 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Anlægsvej 7, Struer 5 6 4 2 Skrænten, Struer 1 1 1 1 Baunekrogen, Struer 0 Voldgade 14 B, Struer 1 1 1 Voldgade 14 E, Struer 2 3 2 2 Vestre Hovedgade, Hjerm 1 1 0 Vestervang, Hjerm 1 1 2 2 Kirketoft, Asp 0 Rosenhaven, Humlum 0 Ølbyvej 74-84, Struer 1 Bremdal Torv 0 Rugmarken, Resen 0 Langdyssen, Linde 0 Tingvej, Vejrum 1 0 Kastanievænget, Thyholm 2 2 2 1 Rugmarken, Jegindø 0 Ønsker i anden kommune 1 2 1 1 I alt 14 16 12 11 Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser SUNDHEDSDATA Forebyggende hjemmebesøg Gennemsnitlig antal borgere på venteliste Forebyggende hjemmebesøg er et lovpligtigt tilbud om besøg hos borgere over 75 år med henblik på at fastholde og udvikle deres sociale, fysiske og psykiske færdigheder længst muligt. Alle hjemmeboende borgere over 75 år skal have tilbudt et forebyggende hjemmebesøg hvert år. En del borgere vælger helt at afslå tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg eller meddeler, at de ønsker besøg senere, f.eks. efter 2 år. I opgørelsen medtages kun de hjemmebesøg, der er lovpligtige efter den særlige lov herom og ikke andre besøg i hjemmet, såsom besøg i henhold til den sociale servicelov fx i forbindelse med tildeling af hjemmehjælp eller lignende. Pr. 1. januar 2014 var der i Struer Kommune 1830 borgere på 75 år eller derover og pr. 1. januar var der i Struer Kommune 1863 borgere på 75 år eller derover. Målgruppen for forebyggende hjemmebesøg er 8
reelt mindre, idet borgere, som enten bor på plejehjem, i ældrebolig med tilknytning til et plejehjem, eller som i forvejen modtager både personlig og praktisk hjælp ikke medtages i målgruppen. Tabel 7 viser i første kolonne antal Gennemførte besøg, i anden kolonne antal afviste tilbud og i kolonne 3 er det Forgæves besøg. Gennemførte besøg kan ikke sammenlignes direkte med det antal borgere kommunen har kontaktet minus Afviste tilbud når der ses på det enkelte kvartal, da det evt. først er i et af de efterfølgende kvartaler, at et accepteret tilbud bliver til et Gennemført besøg. Tabel 7. Forebyggende hjemmebesøg Periode Gennemførte besøg Afviste tilbud Forgæves besøg 1. kvartal 130 277 3 2. kvartal 95 213 2 3. kvartal 83 127 4 4. kvartal 85 157 5 Kilde: Avaleo Genoptræning Kommunens genoptræningsindsats til borgere med en genoptræningsplan har til formål, at hjælpe borgere tilbage til sit normale funktionsniveau efter sygdom. En stigning i antal genoptræningsplaner vil alt andet lige medføre øgede udgifter i kommunen. En stigning kan samtidig være et udtryk for opgaveglidning fra det regionale sundhedsvæsen, som bør give anledning til en dialog med regionen. Derved vil der opnås information om, hvorvidt den kommunale genoptræningskapacitet er tilstrækkelig. Tabel 8. Antal genoptræningsplaner Periode 140-140 - 140 - Almen I alt antal planer 140 - Almen År Kvartal Specialiseret Specialiseret 1. kvartal 176 35 211 83,4% 16,6% 2. kvartal 128 28 156 82,1% 17,9% 3. kvartal 126 17 143 88,1% 11,9% 4. kvartal 162 29 191 84,8% 15,2% Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Antal af genoptræningsplaner Andel almene i forhold til specialiseret genoptræningsplaner Som det fremgår af tabel 8, er der et fald i samlet antal genoptræningsplaner fra 211 i 1. kvartal til 156 genoptræningsplaner i 2. kvartal. Herefter falder antallet til 143 genoptræningsplaner i 3. kvartal og stiger til 191 genoptræningsplaner i 4. kvartal. Antallet af genoptræningsplaner i hele perioden er lavest i 3. kvartal med 143 genoptræningsplaner. Andelen af almene genoptræningsplaner, dvs. de genoptræningsplaner der skal udmøntes i kommunen, er højest i 3. kvartal med 88,1 %, og lavest i 2. kvartal med 82,1 %. 9
Kilde: Struer Kommunes egne opgørelser Såfremt andelen af almene genoptræningsplaner stiger, kan det være en indikator for, at der er behov for at udvide kapaciteten i kommunen. Det er dog nødvendigt også, at medtænke eventuelle forskydninger mellem år, antallet samt karakteren og kompleksiteten af genoptræningsplanerne. Figur 4A viser brugertilfredsheden med det samlede genoptræningsforløb i 4. kvartal. Modtager kan angive en af følgende: meget tilfreds - tilfreds - hverken/eller - utilfreds og meget utilfreds Der har været 48 besvarelser af 65 mulige, hvilket giver en svarprocent i 4. kvartal på 73,8 % Kilde: Avaleo (brugertilfredshed 4. kvartal ) 10
Sygepleje Der kommer flere nye og komplekse pleje- og behandlingsopgaver i kommunerne i takt med, at indlæggelsestiderne på sygehusene bliver stadig kortere og sygehusene mere specialiseret. Udviklingen stiller krav til behandling og pleje i borgerens eget hjem og på plejecentrene. Antal modtagere af sygepleje i tabel 9 og antal sygeplejetimer i tabel 9A er en indikator for opgaveomfang og udviklingen i opgavemængde. Ved at følge andelene over tid, viser det om der er en større eller mindre andel af borgerne, der har brug for sygeplejeydelser og hvor mange timer der bruges i kommunen. Der må med udviklingen af det nære sundhedsvæsen forventes en opgaveglidning fra sygehusene og deraf en mulighed for, at antallet af modtagere i den kommunale sundhedspleje vil stige over tid. Tabel 9 viser et stigende antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder fra 1. kvartal til 2. kvartal efterfulgt af et fald i 3. kvartal. Fra 3. kvartal til 4. kvartal stiger antal modtagere til 136. Der er i alt 1.214 modtagere af sygepleje i 1. kvartal og 1.276 modtagere af sygepleje i 2. kvartal og 1.234 samt 1.236 personer i 3.- og 4. kvartal. Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige sygeplejeydelser. For hele perioden er der en stigning i antallet af modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder fra 1. kvartal til 4. kvartal på 22 personer som giver en stigning på 1,81 %. Tabel 9. Antal modtagere af sygepleje fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal borgere 1. kvartal Antal borgere 2. kvartal Antal borgere 3. kvartal Antal borgere 4. kvartal 0.1 Sygeplejefaglig udredning 3 0 0 0 0.2 Opfølgning 52 110 88 83 0.3 Koordinering 17 45 27 14 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 13 16 11 15 1.2 Rehabilitering 1 0 0 0 2.1 Forflytning og mobilisering 3 2 4 2 2.6 Ernæringsindsats 1 1 1 0 3.1 Sondeernæring 2 3 3 4 3.2 Parenteral ernæring 2 0 2 2 3.3 I.V. Væskebehandling 0 0 0 0 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 2 1 1 0 3.6 Ernæringsindsats 23 28 32 22 3A.1-7 Sår 0 0 0 0 3B.1 Personlig pleje 1 0 0 0 4A.1 Kirurgisk sår 50 44 35 46 4A.2 Diabetisk sår 8 7 8 7 4A.3 Cancer sår 0 0 3 2 4A.4 Tryksår 24 25 35 33 4A.5 Arterielle sår 5 5 9 8 4A.6 Venøs- og blandingssår 24 26 23 20 4A.7 Traumatisk sår 39 45 51 43 4A.8 Indsatser for hudproblemer 41 46 42 37 4B.1 Personlig pleje 2 1 6 6 11
5.1 Samarbejde med netværk 0 8 4 7 5.2 Kommunikation med patienten 3 6 5 5 6.1 Misbrugsindsats 2 2 1 1 6.2 Psykiatrisk sygepleje 4 3 3 3 6.3 Psykisk pleje og støtte 19 11 16 17 7.1 Respirationsbehandling 2 1 3 4 7.2 Kompressionsbehandling 178 180 165 163 7.3 Cirkulationsbehandling 21 29 24 27 9.2 Indsatser ifht. sanser 2 2 2 2 10,1 Indsatser ift. søvn og hvile 1 0 0 0 11.1 Palliation 23 19 17 22 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 0 0 0 0 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 3 2 2 2 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 4 14 2 1 12.1 Stomi - Grundlæggende 10 9 11 11 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 2 0 1 2 12.2 Dispensering 6 0 0 0 12.3 Kontinensbehandling 4 5 0 16 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 54 55 52 55 12.4 Medicinadministration 3 0 1 0 12.5 Dialyse 1 1 1 0 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 1 0 1 1 13.1 Dosisdispensering 4 2 2 1 13.2 Dispensering 272 262 269 278 13.3 I.V. Medicin 6 4 6 14 13.4 Medicinadministration 276 256 265 260 I alt 1.214 1.276 1.234 1.236 Kilde: Avaleo Tabel 9A viser et stigende antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder fra 9.278 timer i 1. kvartal til 9.296 sygeplejetimer i 2. kvartal. Til 3. kvartal ses et fald, efterfulgt af en stigning i 4. kvartal. Der er i alt brugt 9.296 timer pa sygepleje i 2. kvartal, 9.201 sygeplejetimer i 3. kvartal og i 4. kvartal er der brugt 9.318 timer på sygepleje. Den samme borger kan indgå flere gange, idet borgeren kan tælle med under flere forskellige indsatsområder. For hele perioden er der en stigning i antallet af sygeplejetimer fordelt på indsatsområder fra 9.278 timer i 1. kvartal til 9.318 timer i 4. kvartal. Der er en forskel fra start til slut i perioden på 41 timer som resulterer i en lille stigning på 0,44%. Tabel 9.A Antal sygeplejetimer fordelt på indsatsområder Sygepleje, indsatsområder Antal timer 1. kvartal Antal timer 2. kvartal Antal timer 3. kvartal Antal timer 4. kvartal 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0,00 0,00 0,00 0,00 0.2 Opfølgning 100,03 223,86 123,58 121,17 0.3 Koordinering 71,53 91,63 52,11 49,29 0.4 Opfølgende hjemmebesøg 126,33 42,67 30,33 30,92 1.2 Rehabilitering 0,00 0,00 0,00 0,00 12
2.1 Forflytning og mobilisering 0,75 4,83 21,75 1,63 2.6 Ernæringsindsats 0,00 0,00 0,00 0,00 3.1 Sondeernæring 92,4 101,48 172,43 131,62 3.2 Parenteral ernæring 60,57 0 108,87 87,42 3.3 I.V. Væskebehandling 0,00 0,00 0,00 0,00 3.4 Subcutan (s.c.) vædskebehandling 30,68 20,6 1,08 0,00 3.6 Ernæringsindsats 191,9 366,76 350,81 243,13 3A.1-7 Sår 0,00 0,00 0,00 0,00 3B.1 Personlig pleje 0,00 0,00 0,00 0,00 4A.1 Kirurgisk sår 279,85 334,88 273,17 305,95 4A.2 Diabetisk sår 102,77 82,47 67,64 112,37 4A.3 Cancer sår 0,00 0,00 13,30 25,40 4A.4 Tryksår 154,12 187,56 116,02 106,73 4A.5 Arterielle sår 34,65 46,38 64,44 52,28 4A.6 Venøs- og blandingssår 236,2 118,41 84,5 148,17 4A.7 Traumatisk sår 232,15 210,32 264,63 260,95 4A.8 Indsatser for hudproblemer 323,52 292,45 348,26 243,19 4B.1 Personlig pleje 0,58 1,67 30,67 60,98 5.1 Samarbejde med netværk 0,00 9,58 6,8 6,80 5.2 Kommunikation med patienten 4,03 5,88 11,8 54,53 6.1 Misbrugsindsats 4,27 5,33 4,4 4,40 6.2 Psykiatrisk sygepleje 4,53 4,47 18,26 30,2 6.3 Psykisk pleje og støtte 29,56 24,77 65,13 62,24 7.1 Respirationsbehandling 8,9 7,48 13,25 23,77 7.2 Kompressionsbehandling 1.956,79 2.271,42 2.153,85 2.213,15 7.3 Cirkulationsbehandling 99,85 110,9 76,13 66,08 9.2 Indsatser ifht. sanser 4,03 3,38 4,05 1,05 10,1 Indsatser ift. søvn og hvile 1,00 0,00 0,00 0,00 11.1 Palliation 420,5 201,57 261,6 145,75 11.2 Indsats til hukommelsessvækkede 0,00 0,00 0,00 0,00 11.4 Sundhedspædagogisk indsat 10,93 11,1 6,27 1,93 11.5 Sundhedsfremme og forebyggelse 19,92 18,89 1,48 0,28 12.1 Stomi - Grundlæggende 115,18 120,1 175,28 107,63 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 1,00 0,00 0,33 0,33 12.2 Dispensering 0,00 0,00 0,00 0,00 12.3 Kontinensbehandling 6,08 8,75 0 56,75 12.4 Indsats ifht. kateter og dræn 357,12 381,96 466,71 543,64 12.4 Medicinadministration 0,00 0,00 0,00 0,00 12.5 Dialyse 10,00 48,08 18,42 0,00 12.6 Behandling af mavetarmproblemer 0,00 0,00 0,17 1,17 13.1 Dosisdispensering 0,22 0,00 0,00 0,00 13.2 Dispensering 1.083,91 1.049,92 869,43 952,93 13.3 I.V. Medicin 18,45 16,45 14,87 40,55 13.4 Medicinadministration 3.083,24 2.869,91 2.908,82 3.023,68 Antal sygeplejetimer I alt 9.278 9.296 9.201 9.318 Kilde: Avaleo 13
Akutafsnittet Tabel 10 viser, at henvisningskilderne til Akutafsnittet fortsat primært er via sygehuset, altså borgere, der har været indlagt. Dog kommer der også en del fra Sygeplejen og Hjemmeplejen. Målet er at praktiserende læger og vagtlægesystemet kommer til at henvise flere. I tabellen ses, at antal borgere indlagt på Akutafsnittet varierer fra 57 til 66 personer i perioden. Udviklingen i antallet af terminale forløb i Akutafsnittet varierer fra 4 til 11 forløb. Det højeste antal terminale forløb er i 3. kvartal med 11 forløb og det laveste antal er i 4. kvartal med 4 forløb. Vi kan ikke ud af tabellen se, hvor mange borgere, der afvises pga. overbelægning eller hvor mange der evt. er på venteliste. Der kan være borgere, der indlægges på sygehus på grund af manglende plads. Tabel 10. Antal borgere indlagt på Akutafsnittet Henvendelseskilde: 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Henvist af andre 1 2 0 0 Henvist af borgeren selv 4 2 4 2 Henvist af intern person (inkl. fritvalgsleverandør) 18 20 19 15 Henvist af læge 8 5 8 6 Henvist af sygehus - Fælles Akut Modtag 1 1 1 2 Henvist af sygehus - kirurgisk område 10 8 13 8 Henvist af sygehus - medicinsk område 22 18 21 24 Neurologisk afd. 0 1 0 0 Antal borgere indlagt på Akutafsnittet 64 57 66 57 Årsag til henvendelse: Afklaring 5 10 15 9 Aflastning 4 12 8 4 Behandling 11 5 9 7 Rehabilitering / Genoptræning 39 27 23 32 Terminalpleje 5 5 11 4 Udskrevet til: Afgået ved døden 4 7 10 8 Egen hjælp 1 1 0 0 Hjemmepleje / Hjemmesygepleje 41 36 36 24 Indlæggelse på sygehus 6 3 7 10 Plejebolig 10 8 9 5 Type indlæggelse: Akut indlæggelse 28 22 23 19 Planlagt indlæggelse 36 35 43 38 Kilde: Avaleo 14
Forebyggelige indlæggelser Kommunerne har for en række udvalgte diagnoser en særlig mulighed for at forebygge indlæggelser gennem tidlig opsporing og handling. Forebyggelige indlæggelser blandt borgere, som kommunen kender fra sundheds- og ældreområdet er blandt de vigtigste parametre for opfølgning på forebyggelsesindsatsen, da omfanget af disse indlæggelser kan reduceres ved kommunens plejeindsats. Parameteret er endvidere en indikator for samarbejdet med sygehus og almen praksis omkring forebyggelse af indlæggelser. I nogle regioner har man i opgørelser af de forebyggelige indlæggelser valgt at udelade kategorien diabetes, da der her er tale om en anden type indsats for at påvirke sygehusforbruget. Tabel 11 viser antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser for borgere i alderen 65+ år. Tabel 11. Antal indlæggelser med forebyggelige diagnoser Diagnose Periode 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal I alt Tarminfektion 2 1 3 Ernæringsbetinget blodmangel 2 3 5 Diabetes 1 1 Væskemangel 5 1 3 2 11 Lungebetændelse 28 19 13 26 86 Akut bronkitis 3 1 4 Kronisk nedre luftvejssygdom 15 9 16 11 51 Forstoppelse 2 2 4 8 Blærebetændelse 5 6 6 4 21 Knoglebrud 15 13 14 25 67 I alt 72 50 59 76 257 Kilde: KØS Antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser er lavest i 2. kvartal og 3. kvartal med henholdsvis 50 og 59 forebyggende indlæggelser. Antal indlæggelser er højest i 1. og 4 kvartal med henholdsvis 72 og 76 forebyggelige indlæggelser. Det højeste antal indlæggelser for perioden vedrører lungebetændelse, efterfulgt af knoglebrud og kronisk nedre luftvejssygdom. Udviklingen er illustreret i figur 5. 15
16
Tabel 12 viser andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere i alderen 65+ år, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig fra 1. kvartal til 4. kvartal. Det fremgår, at andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig i 1. kvartal udgør 56 indlæggelser af de i alt 72 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 77,8 %, Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 12 indlæggelser i 1. kvartal. I 2. kvartal udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 37 indlæggelser af de i alt 50 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 74,0 %, som er det laveste procentvise antal genindlæggelser i perioden. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 17 indlæggelser i 2. kvartal. I 3. kvartal udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 51 indlæggelser af de i alt 59 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 86,4 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 12 indlæggelser i 3. kvartal. I 4. kvartal udgør andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 61 indlæggelser af de i alt 76 forebyggelige indlæggelser (jf. tabel 11), hvilket svarer til 80,3 %. Andelen af forebyggelige indlæggelser blandt borgere der bor i plejebolig udgør 7 indlæggelser i 4. kvartal. Tabel 12. Andel indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Diagnoser Alle indlæggelser Diabetes 1 Heraf Alle Heraf fra pleje-indlægboligelser fra plejebolig Alle Heraf indlæggelser fra plejebolig Alle indlæggelser Tarminfektion 1 1 Ernæringsbetænget blodmangel 1 2 Væskemangel 5 3 1 1 3 1 Heraf fra plejebolig Lungebetændelse 16 1 14 8 7 2 23 2 Akut bronkitis 2 1 1 Kronisk nedre luftvejssygdom 13 1 5 16 1 8 Forstoppelse 2 4 2 Blærebetændelse 4 3 6 4 6 3 3 1 Knoglebrud 15 3 11 4 14 6 19 2 I alt 56 12 37 17 51 12 61 7 Kilde: KØS 17
Genindlæggelser Almindeligvis betragtes genindlæggelser som udtryk for uhensigtsmæssige forløb og kan skyldes problemer ved den ydede behandling og pleje under og/eller efter indlæggelse. Parameteret siger dermed også noget om effekten af opfølgende hjemmebesøg, akut-og aflastningspladser, kommunens forebyggelsesindsats mv. Det er ikke alle genindlæggelser, der kan forebygges, da nogle kan skyldes nyopstået sygdom eller forværring i kronisk sygdom. Genindlæggelser defineres som en ny akut indlæggelse indenfor 30 dage, der ikke sker som følge af en ulykke eller som henvisning fra et andet sygehus. Definitionen stiller ikke krav om, at den fornyede indlæggelse skal ske på samme sygehus eller indenfor samme diagnosegruppe. Tabel 13 viser, at antal genindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden var størst i 3. kvartal og at det laveste antal genindlæggelser var i 1. kvartal. Tabel 13. Antal genindlæggelser 65 + årige Kommunal År Kvartal Fornyet kontakt medfinansiering 1.kvartal 20 147.290 2.kvartal 24 169.510 3.kvartal 26 258.413 4.kvartal 21 196.592 Kilde: KØS Det fremgår af tabel 14, at andelen af genindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 1. kvartal udgør 14 genindlæggelser af de i alt 20 genindlæggelser, som er vist i tabel 13, hvilket svarer til 70,0 %, som er den laveste andel i perioden. I 2.- til 3. kvartal udgør andelen af genindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 21 og 22 genindlæggelser af de i alt 24 og 26 genindlæggelser jf. tabel 13, hvilket svarer til 87,5 % som er den højeste andel i perioden og 84,6 %. I 4. kvartal udgør genindlæggelser 16 ud af 21 jf. tabel 13, hvilket svarer til en andel på 76,2 %. Tabel 14. Andel genindlæggelser blandt borgere der får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig År Kilde: KØS Kommunal Kvartal Fornyet kontakt medfinansiering 1.kvartal 14 103.613 2.kvartal 21 155.805 3.kvartal 22 222.468 4.kvartal 16 150.474 18
Akutte korttidsindlæggelser Akutte korttidsindlæggelser defineres som akutte, medicinske indlæggelser, hvor patienten udskives samme dag blandt personer over 65 år. Korttidsindlæggelser dækker over mere ukomplicerede behandlingsforløb, hvor indlæggelsen muligvis kunne have været forebygget i kommunale tilbud og indsatser eller i praksissektoren og i ambulante forløb. En høj forekomst af akutte korttidsindlæggelser indikerer et højt niveau af uhensigtsmæssige indlæggelser, og er derfor et relevant parameter for kommunens opfølgning på sundhedsområdet, som også kan anvendes i dialogen med sygehus og almen praksis. Tabel 15 viser, at antal korttidsindlæggelser og kommunal medfinansiering i perioden fra 1. kvartal til 4. kvartal. Den Kommunale medfinansiering og antallet af korttidsindlæggelser var højest i 1. kvartal. Det laveste antal indlæggelser og kommunal medfinansiering er i 3. kvartal. Tabel 15. Akutte korttidsindlæggelser af 65+ årige År Kilde: KØS Antal korttidsindlæggelser Kommunal Kvartal medfinansiering 1. kvartal 53 339.373 2. kvartal 28 179.894 3. kvartal 22 140.406 4. kvartal 50 332.372 Det fremgår af tabel 16, at andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig i 1. kvartal udgør 29 korttidsindlæggelser af de i alt 53 korttidsindlæggelser, der blev vist i tabel 15, hvilket svarer til 54,7 %, som er den laveste procentvise andel i perioden. I 2. kvartal udgør andelen af korttidsindlæggelser blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 17 korttidsindlæggelser af de i alt 28 korttidsindlæggelser jf. tabel 15, hvilket svarer til 60,7 %. I 3. kvartal udgør genindlæggelser 14 ud af 22 jf. tabel 15, hvilket svarer til 63,6 %. I 4. kvartal udgør de akutte korttidsindlæggelser 33 af 50 jf. tabel 15, hvilket svarer til 66,0 % som er den højeste procentvise andel i perioden. Tabel 16. Andel akutte korttidsindlæggelser blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i plejebolig År Kvartal Indlæggelser Kommunal medfinansiering 1.kvartal 29 186.127 2.kvartal 17 110.532 3.kvartal 14 84.793 4.kvartal 33 225.772 Kilde: KØS 19
Indlæggelser af ældre medicinske patienter Den ældre medicinske patient har et stort træk på det regionale sundhedsvæsen og modtager ofte omfattende pleje i kommunerne. Målgruppen er særlig relevant for kommunernes forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser og et centralt parameter for opfølgning på forebyggelsesindsatsen i ældreplejen. Parameteret defineres som antal akutte indlæggelser på en medicinsk afdeling blandt patienter over 80 år. Tabel 17 viser, at antal indlæggelser af ældre medicinske patienter var højest i 4. kvartal og den kommunale medfinansiering var også dyrest i dette kvartal. I 3. kvartal var antal indlæggelser af ældre medicinske patienter og kommunal medfinansiering lavest for perioden. Tabel 17. Indlæggelser af ældre medicinske patienter på 80 + år År Kilde: KØS Antal akutte Kvartal indlæggelser på medicinsk afdeling Kommunal medfinansiering 1. kvartal 87 847.217 2. kvartal 75 701.294 3. kvartal 75 665.808 4. kvartal 100 953.408 Det fremgår af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig for 1. kvartal udgør 70 indlæggelser af de i alt 87 indlæggelser, der blev vist i tabel 17, hvilket svarer til 80,5 %. Det fremgår endvidere af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i plejebolig udgør 21 indlæggelser i 1. kvartal. I 2. kvartal udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 61 indlæggelser af de i alt 75 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 81,3 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 17 indlæggelser. I 3. kvartal stiger andelen af indlæggelser til 63 af de i alt 75 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 84,0 %, som er den højeste andel for hele perioden. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 15 indlæggelser. I 4. kvartal udgør andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere, som får tildelt personlig pleje, praktisk hjælp, sygepleje eller bor i en plejebolig 79 indlæggelser af de i alt 100 indlæggelser jf. tabel 17, hvilket svarer til 79,0 %. Det fremgår tillige af tabel 18, at andelen af indlæggelser af ældre medicinske patienter blandt borgere der bor i en plejebolig udgør 14 indlæggelser i 1. kvartal. 20
Tabel 18. Indlæggelser af ældre medicinske patienter, som får tildelt År Kvartal Indlæggelser Kilde: KØS Heraf indlæggelser på borgere fra plejebolig Kommunal medfinansiering i alt Kommunal medfinansiering af borgere fra plejebolig 1.kvartal 70 21 689.686 216.285 2.kvartal 61 17 600.881 175.448 3.kvartal 63 15 572.860 170.209 4.kvartal 79 14 773.775 142.442 Færdigbehandlede Borgere der venter på at komme hjem efter de er færdigbehandlet på sygehuset, er både en uhensigtsmæssig situation for borgeren og det er dyrt for samfundsøkonomien, da det unødigt optager en seng på sygehuset. Omfanget af færdigbehandlingsdage afhænger af samarbejdet med sygehuset om udskrivning og kommunens beredskab og kapacitet i form af aflastnings- og akutpladser. Kommunerne betaler en færdigbehandlingstakst for hver dag borgeren venter. Hvis antal færdigbehandlingsdage er stigende, eller omfanget ikke falder som ønsket, bør det give anledning til drøftelse med sygehuset om udskrivningspraksis og en vurdering af, om der er det nødvendige beredskab til stede i kommunen. Færdigbehandlingsdage opgøres i tabel 19 kun for somatik, således opgørelsen er ekskl. psykiatrien og hospicepladser. Tabel 19 viser, at der har været 5 færdigbehandlingsdage i 1. kvartal og 0 færdigbehandlingsdage i 2. kvartal. I 3. kvartal var der 4 færdigbehandlingsdage og i 4. kvartal var der 3 borgere med samlet 6 færdigbehandlingsdage, hvilket er det højeste antal færdigbehandlingsdage i perioden. Tabel 19. Færdigbehandlede År Kvartal Antal færdigbehandlingsdage Antal borgere Antal færdigbehandlingsdage pr. udskrevet Kommunal medfinansiering 1. kvartal 5 2 2,5 9.755 2. kvartal 0 0 0,0 0 3. kvartal 4 2 2,0 7.804 4. kvartal 6 3 2,0 11.706 Kilde: KØS 21
Indlæggelser af nyfødte Kommunens sundhedspleje hænger sammen med fødselsforløbene i regionerne, og omfanget af genindlæggelser er et centralt parameter for vurdering af sammenhængen i indsatsen overfor nyfødte. Stadig flere fødsler gennemføres ambulant og uden komplikationer, men samtidig ses en markant stigning i både kontakter med vagtlæge og genindlæggelser hos nyfødte. Sådanne indlæggelser er krævende for både forældre og barn, og bør derfor forebygges så vidt muligt, både ved at sikre at der ikke sker for hurtig udskrivning, og ved at sikre at den kommunale sundhedspleje tidligt opfanger problemer på vej. Parameteret kan indgå i dialogen med det regionale sundhedsvæsen om, hvordan man sikrer den gode overgang fra fødslen på sygehuset til den kommunale sundhedspleje. Samtidig er det en indikator for, hvorvidt det lykkes sundhedsplejen at opfange problemerne tidligt. Det kan fx handle om den tidlige opsporing i forbindelse med sundhedsplejens første besøg. Sundhedsstyrelsen anbefaler 1. besøg af sundhedsplejen på 4.-5. dagen efter fødslen. Såfremt kommunen oplever en stigning i antallet af indlæggelser af nyfødte, bør det give anledning til vurdering af tidspunktet for det første barselsbesøg. I forbindelse med udskrivning efter fødslen registreres barnet som ledsager til moderen. Parameteret defineres som antal indlæggelser blandt børn på 0-1 måneder. I tallet medtælles også indlæggelser, hvor barnet indlægges direkte i forlængelse af fødslen fx pga. medfødte sygdomme. Det er dermed ikke alle indlæggelser, der kan forebygges. 22
Tabel 20. Indlæggelser af nyfødte Diagnose 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal I alt DH - Sygdomme i øre og processus mastoideus DK - Sygdomme i fordøjelsesorganer DM - Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv DN - Sygdomme i urin og kønsorganer DP - Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode DQ - Medfødte misdannelser og kromosomanomalier DR - Symptomer og abnorme fund ikke klassificeret andetsteds DZ - Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen 1 1 3 3 1 1 3 3 5 11 9 4 29 1 1 2 2 13 10 11 12 46 Uoplyst 0 I alt 20 22 24 20 86 Kilde: esundhed Tabel 20 viser, at antal indlæggelser af nyfødte har ligget nogenlunde stabilt i 1. og 4 kvartal fra 20 til 24 indlæggelser. I 1. - og 4. kvartal er antallet af indlæggelser 20, som er det laveste antal i perioden. Det højeste antal indlæggelser af nyfødte er i 3. kvartal, hvor der samlet er registreret 24 indlæggelser. Det er inden for diagnosen Faktorer af betydning for sundhedstilstand og kontakter med sundhedsvæsen samt Visse sygdomme, der opstår i perinatalperiode, at der er flest indlæggelser af nyfødte. Antallet af fødsler i Struer Kommune (som svarer til antallet af 0-årige den 1. januar året efter) var på 143 fødsler pr. 1. januar og pr. 1. januar 2016 viser Struer Kommunes befolkningsprognose et fødselstal på 170. 23
Økonomi og fraværsrapporter ældreområdet Tabel 21. Økonomi ældreområdet 4. kvartal Korrigeret budget Forbrug Rest korr. Budget Forbrugsprocent Demensområdet 15.081.171 13.960.915 1.120.256 92,6% Uglev Ældrecenter 9.187.790 8.056.912 1.130.878 87,7% Solvang Ældrecenter 8.121.225 6.661.182 1.460.043 82,0% Enggård Centret 8.260.849 7.264.182 996.667 87,9% Rosengården 16.308.556 15.560.903 747.653 95,4% Solglimt 16.191.742 14.887.026 1.304.716 91,9% Asp Plejecenter 1.930.339 1.906.484 23.855 98,8% Bøgelund 12.144.425 10.168.500 1.975.925 83,7% Hjemmesygepleje 5.686.924 5.073.539 613.385 89,2% Akutafsnit 20.967.328 19.539.611 1.427.717 93,2% Aktivitetsområdet 11.642.934 11.274.705 368.229 96,8% Samlet resultat Kilde: Opus økonomi 125.523.283 114.353.959 11.169.324 91,1% Økonomiudtrækket er helt "råt" - der er altså ikke korrigeret for f.eks. manglende afregning med Flyverkorpset, betaling for mad mv. Ved udgangen af 4. kvartal bør forbrugsprocenten ikke overstige 100,00 %. Overskud/underskud fra 2014 er med i korrigeret budget. Tabel 22. Fravær ældreområdet 4. kvartal Oktober November December Gennemsnit 4. Kvartal Myndighed 0,6 1,7 0,5 0,9 Demensområdet 2,2 4,3 1,8 2,8 Bøgelund plejeboliger 6,0 9,7 10,4 8,7 Solvang plejeboliger 7,1 10,5 9,1 8,9 Enggård Centret, plejeboliger 12,5 15,2 12,4 13,4 Rosengården, plejeboliger 11,7 12,6 10,4 11,6 Asp plejeboliger 8,8 14,5 11,4 11,6 Solglimt plejeboliger 12,5 16,9 21,5 17,0 Aktivitetsområdet 0,3 2,4 4,2 2,3 Akutafsnit 5,0 8,4 8,8 7,4 Hjemmeplejen - Flyverkorpset 7,2 8,0 7,4 7,5 Hjemmesygepleje 5,6 4,4 3,8 4,6 Hjemmeplejen 10,0 9,7 7,2 9,0 Gennemsnit 7,4 9,0 8,0 8,2 Kilde: Opus fravær Fraværsstatistikken omfatter medarbejdere der er ordinært ansatte, elever, flexjob, skånejob og vikar. Medarbejdere ansat i løntilskud og seniorjob er ikke med i fraværsstatistikken. 24
TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 25