Trivsel for alle. Særlig omsorg og tryghed for: Nærdemokrati. Bæredygtighed. Familien. Handicappede. Ældre. Psykisk og fysisk syge.

Relaterede dokumenter
Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Fællesskab for alle - Alle i fællesskab Børne- og Ungestrategi Ballerup Kommune

Frivilligcenter Herning et lokalt videns- og kompetencecenter

SKOLEPOLITISKE MÅLSÆTNINGER FANØ KOMMUNE 2013

Handicappolitik for Gentofte Kommune

Et nyt paradigme den samarbejdende regionskommune

Handleplan. Målstyringsaftale: Sygedagpenge og Jobafklaring. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering: Der er fokus på:

Fællesskab i Kerteminde Kommune LEDELSESGRUNDLAG

Forebyggelsesindsatser i Sundhedscentret

Samarbejde. mellem lærere og pædagoger i undervisningen. Skolefagenheden

Udviklingsaftale 2019 for Byråds- og Direktionssekretariatet

Politik for mødet med borgeren

Udviklingen af det nære samfund fx udbygning, byggegrunde, der har betydning for bosætning og erhverv, skole og forretningslivet

Personalepolitik. Værdigrundlag for. Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

UDVALGSSTRATEGI KFB-UDVALGET

Kvalitetsstandard for støtte i eget hjem ( 85) Høringsmateriale juni 2015

Sundhedspolitik Lolland Kommune

Faxe Frivilligråd. Visionsaften Kultunariet, mødelokale i st.etg. 20. Marts 2017 kl marts

Temamøde om ny Sundhedspolitik den 6. oktober Byrådet

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Kortlægning af Svendborg Kommunes nuværende borger- og patientrettede indsatser indenfor diabetes samt oplæg til en opkvalificeret indsats.

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Status på dagtilbudspolitik i Roskilde Kommune 2017.

TEKNIK, MILJØ OG EJENDOMSUDVALG

Folkeskolereform. Kære forældre

Ballerup Kommunes strategi for den sammenhængende ungeindsats år

Referat fra møde i Sundhedspolitisk Dialogforum d. 23. oktober 2014

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

En mobbefri kultur giver mulighed for, at den enkelte medarbejder/leder tør folde sine ideer og ressourcer ud.

Handlingsplan for frivilligt socialt arbejde og aktivt medborgerskab

FRITIDSPOLITIK

Sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Referat fra mødet i Social- og Beskæftigelsesudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter)

Ydelsesbeskrivelse. Specialpædagogiske pladser ved Symfonien. Børnehuset Regnbuen

CareWare 2015 Koncept

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Lokal udviklingsplan for Rundhøjskolen

LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

Offentlig høring om revisionen af den europæiske handicapstrategi

Førskoletilbud og rullende skolestart

Aftale om ny struktur for statsforvaltningerne

Internationalisering på Strib Skole

Virksomhedsplan 2015

Statusrapport: Sunde oplevelser

Værdiregelsæt er opbygget sammen med vores vision og mission

International strategi

Forbindelser og fællesskaber Landdistriktspolitik

Inspiration til etablering af læringsmiljøer for medarbejdere

2. Eksempler på udfordringer for borgere i mødet med systemet

Ballerups Analyse af Læringsmiljøer (BAL)

Oplæg til sammenlægning af matrikel Vinderød og matrikel Enghave (nedlæggelse af matrikel Vinderød).

Handleplan. Målstyringsaftale: A-dagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kerneopgaverne. Mål og resultatkrav. Evaluering:

Udkast til politiske mål inden for Udvalget for Voksne og Sundheds område

Sundhedspolitik

Initiativer i Frederikshavn Kommune for at nedbringe genindlæggelser

Virksomhedsplan Bilag 1: Indsatsområder 2012

Vores antimobbestrategi. Flere lærer mere Østbirk Skole bygger fremtiden

Det samarbejdende velfærdssamfund. Holger Højlund Institut for ledelse, politik og filosofi CBS,

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL SEKTIONSLEDER SUNDHED OG TRIVSEL BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

Strategi for Inkluderende læringsfællesskaber. På Skolen på Nyelandsvej

DATS og Skolereformen Ved børne- og unge teaterkonsulent Gitte Gry Bech Ballesheim

Middelfart Musikskole En politik om nærvær, langtidsfriskhed, interesse, omsorg og fastholdelse af sygemeldte medarbejdere i Middelfart Kommune.

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ØSTBIRK SKOLE 2014/2015

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

Visions og rammepapir

Trivselsplan for Peder Lykke Skolen

Projektbeskrivelse Aktive hurtigere tilbage!

Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient. Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis

Partnerskabsaftale mellem Herning-Ikast Landboforening og Ikast-Brande Kommune

Indledning. Strategi og handleplan for alkohol har følgende langsigtede mål: o o o o

Indhold Hvad er Klubben?... 2

VIRKSOMHEDSPLAN

Partnerskab for dansk økonomi, velfærd og udvikling af arbejdsmarkedet (FTF s projekter for trepartsforhandlingerne)

Udkast til en strategi. for en GRØN GENERATION i Fredericia. Kommunen hvor børn og unge tager del i en bæredygtig udvikling

Handleplan for sundhedspolitikken i ÆHF

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG KÆRBO

Kvalitetsstandard for støttecentre og de små bofællesskaber. Vedtaget af Byrådet den 31. august 2015

Skoleleder Langhøjskolen Hvidovre Kommune

Vejledning til kulturaftaler

Idékatalog. Bosætningsstrategi Flere sammen om det gode liv i Nyborg Kommune. Nyborg - Danmarks Riges Hjerte

SOLRØD KOMMUNE. Digitaliseringsstrategi

KONGENS ENGHAVE LOKALUDVALG Valdemarsgade København V.

Seminar 17. november Opsamling Deltagere: Thomas W., Thomas E., Mikael, Frans, Jørgen, Pernille, Helle, Anja, Lars og Lone.

Mødedato Mødested Møde start/slut

Kravspecifikation for den pædagogiske læreplan

Tjekliste Medfødt immundefekt

1. Indledning. 2. Visionen

Projekt Fritidssport

RETNINGSLINJER FOR ETABLERING OG DRIFT AF PRIVATE PASNINGSORDNINGER

Principper og rammer for pædagogisk tilsyn i Syddjurs Kommune. Tilsynsrapport Naturbørnehaven Mols Bjerge.

INDDRAGELSE AF FRIVILLIGE OG FORENINGER EN INTRODUKTION

[KRITERIER FOR TILPASNING I OMRÅDE SYD]

Udbudspolitik Udbudsgodkendelse og dækningsområde

Arbejdsopgaver i Miljøafdelingen

Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte.

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

ANALYSE AF UDGIFTER TIL KATETER- OG STOMIHJÆLPEMIDLER

Kompetenceplan for Glostrup Kommunes skolevæsen

Samarbejdsaftale mellem

Transkript:

Særlig msrg g tryghed fr: Trivsel fr alle Familien Handicappede Ældre Psykisk g fysisk syge Flygtninge Nærdemkrati Byrådet ud til brgerne Gennemsigtigt g åbent demkrati Styrkelse af lkalrådene Udvikling af lkalmråderne Gde vilkår fr frivillighed Bæredygtighed Vedvarende energi Fkus på miljø/klima Sikkerhed i trafikken Gde vilkår fr erhvervslivet Styrkelse af kulturlivet Øknmisk ansvarlighed

Omsrg g tryghed Familien En tryg pvækst skaber grbund fr et gdt liv. Derfr skal familien have gde muligheder fr trivsel, så der bliver gd balance mellem familie- g arbejdsliv. Dette gøres blandt andet ved valgfri g fleksible pasningsmuligheder. Herunder kmmunalt tilskud til frældre, der ønsker at passe egne børn. Deltidspladser i institutiner g SFO skal gså være en mulighed i vres kmmune. Børnene er primært frældrenes ansvar. Fr at tilgdese den enkelte families behv bedst muligt g give mere tid til familie- g fritidsliv, ønsker KD bl.a. at arbejde fr krtere skledage. En frebyggende indsats i familierne vil gså give større trivsel hs børnene g være både en menneskelig g øknmisk gevinst fr alle. KD vil derfr frtsat hjælpe familier i krise bl.a. med parterapi g frældrekurser. Målet er at styrke relatinerne i familien. Handicappede Alle mennesker har lige str værdi. KD ønsker derfr, at scialt udsatte, handicappede, psykisk g fysisk syge får de bedste betingelser fr at trives i samfundet på lige fd med alle andre. Det kræver msrg, støtte g en målrettet frebyggende indsats at skabe trivsel g udvikling. Der skal bl.a. være frskellige tilbud såsm væresteder, fysisk træning, sciale tiltag g tilpassede jbmuligheder, herunder flere scialøknmiske virksmheder. Uanset plejebehv g støtte er det vigtigt, at både den enkelte brger g de pårørende får lv til at være aktive medspillere i tilbuddene gennem bl.a. dialg g frventningsafstemning. Samtidig er det vigtigt, at alle brgere har tilknyttet en fast kmmunal tvhlder, sm kan handle helhedsrienteret, hurtigt g fleksibelt til gavn fr den enkelte. Ældre Ældre trives bedst, når de har mulighed fr at fasthlde et netværk g generelt har gde livsvilkår. KD vil derfr sikre en høj kvalitet i den persnlige pleje g den praktiske hjælp g bibehlde mulighed fr plejebliger til ældre i lkalmråderne. Velfærdsteknlgi skal kun bruges, hvr det højner livskvaliteten g giver mening, g det skal altid være et tilvalg. KD vil have særligt fkus på de stigende tilfælde af demens g på demgrafien.

Psykisk g fysisk syge Både psykisk g fysisk syge har brug fr støtte, pmuntring g helhedsrienteret hjælp. Patienter, der udskrives fra sygehusene, skal efterfølgende have den bedst mulige pleje, så de hurtigt kan vende tilbage til deres hverdag. Der skal bl.a. være tilbud såsm sygepleje, praktisk hjælp, fysisk træning g sciale tiltag fr at undgå genindlæggelser. Ingen skal stå alene med sin sygdm. Kmmune, regin g andre aktører skal derfr gså frbedre samarbejdet mkring udskrivelser af patienterne g m den højtspecialiserede hjælp til scialt udsatte g til brgere med handicap. I en tid med tiltagende livsstilssygdmme er det gså vigtigt, at frebyggelse g sundhedsfremme pririteres højt. Infrmatin herm skal gså indgå i sklernes undervisning. Bl.a. emner sm mtin, sund kst, afhængighed g ansvarlig alkhlkultur skal indgå i det frebyggende arbejde. Flygtninge Danskundervisning, kulturfrståelse g beskæftigelse går hånd i hånd sm den bedste vej til integratin g selvfrsørgelse. Flygtninge kmmer med frskellige frudsætninger g fra frskellige vilkår. Ngle lider f.eks. af traumer. Derfr er det vigtigt, at integratinsindsatsen er individuel g tager hensyn til det enkelte menneske. Derfr skal en 37-timers uge i integratinsperiden indehlde en kmbinatin af sprgundervisning, kulturfrståelse g beskæftigelse i et individuelt tilrettelagt frløb -primært i dagtimerne, så frældre selv kan drage msrg fr børn, der gså skal trives midt i deres intensive sprg- g kulturtilegnelse. Vres nye medbrgere skal integreres sm ligeværdige brgere. Scialt samvær g netværk er gså vigtige frudsætninger. Målet er selvfrsørgende brgere, der kan tage ansvar fr eget liv.

Nærdemkrati Byrådet ud til brgerne Siden kmmunalrefrmen i 2007 er der blevet længere mellem brgerne g plitikerne. KD ønsker, at byrådet skal gøre sig umage fr at møde brgerne. Det skal gøres ved, at man t gange m året hlder byrådsmøde ude i lkalmråderne med mulighed fr spørgetid fr brgerne. Gennemsigtigt g åbent demkrati Demkratiet sikres bedst, når brgerne plever at have medindflydelse g indsigt i den plitiske prces. KD vil derfr i fællesskab med brgerne arbejde fr et åbent g gennemsigtigt demkrati. Styrkelse af lkalrådene I et tiltagende centraliseret samfund er det vigtigt, at vi styrker nærdemkratiet, herunder lkalrådene, bl.a. ved høringsret i frhld til sager, der vedrører ens egne lkalmråder. Udvikling af lkalmråderne Brgerinddragelse g medindflydelse sikrer ejerskab g ansvarsfølelse fr lkalmrådet. Udvikling af lkalmråderne skal ske så tæt på brgerne sm muligt ved, at lkalrådene inddrages i den fælles udvikling af hele kmmunen. Gde vilkår fr frivillige De frivilliges indsats er af afgørende betydning fr brgerne. Frivillighed er med til at skabe tryghed, nærvær g netværk. Desuden tilfører det vres kmmune merværdi, da frivillige kan nget, sm det ffentlige ikke kan. Det handler m sammenhængskraft. Frivillige freninger g sciale rganisatiner skal derfr gives de bedste vilkår. KD ønsker at styrke en fælles krdineret indsats fr hele frivillighedsmrådet. Det vil styrke fællesskabet, give livskvalitet fr den enkelte g give mulighed fr at dele viden g erfaringer. Det gælder både hs mdtageren g hs den frivillige, sm yder nget. Frivillige i kmmunale institutiner må aldrig erstatte de faglige medarbejdere. Frivillighed er nget ekstra, nget særligt, sm ligger ud ver de kmmunale tilbud.

Bæredygtighed Vedvarende energi Fr at sikre sundhed g velfærd fr de kmmende generatiner, skal kmmunen gå fran på energi- g miljømrådet. Alle kmmunale bygninger skal løbende energirenveres, så der pnås et minimalt energifrbrug. Vedvarende energikilder (vind-, sl-, jrd-) skal fremmes, både i den ffentlige g den private sektr. Bimassen skal srteres fra affaldet g energiudnyttes i lkale bigasanlæg. Det gælder gså bimassen fra rensningsanlæg. Kmmunen bør vise vejen ved at kildesrtere affald fra alle kmmunale institutiner g administrative huse. Fx kan skler, institutiner g erhvervsliv arbejde sammen mkring bæredygtighed fr at sikre kmmende generatiners ansvarlighed. Fkus på miljø/klima Fr at imødegå klimafrandringer skal kmmunen sm helhed have en målsætning m at være CO2- neutral. Den fysiske planlægning skal bl.a. tage højde fr fremtidens ekstremvejr. Kmmunens miljøinfrmatin g vejledning til brgerne skal gså være dialgbaseret, så man pnår størst muligt ejerskab til de nødvendige tiltag. Sikkerhed i trafikken Fr at øge sikkerheden i trafikken, vil KD priritere anlæg af cykelstier g sikring af sklevejene. Det vil medvirke til, at flere vælger cyklen, g det vil bidrage til flkesundheden g klimaet. Det vil gså øge sikkerheden fr de svage trafikanter. I frbindelse med vejanlæg g lkalplaner skal sikring af vejene indgå i beslutningsprcessen. Der skal gså udarbejdes en trafikplitik fr kmmunens køretøjer. Gde vilkår fr erhvervslivet Fr at bibehlde Hedensted Kmmune sm en stærk erhvervskmmune, skal der være gde vilkår fr erhvervslivet. KD ønsker derfr, at kmmunen bidrager med bl.a. rådgivning, frenklet g hurtig sagsbehandling, støtte til iværksættere g mulighed fr at mdanne nedlagte landbrug til erhverv, så der kan skabes flere private arbejdspladser lkalt. Kmmune, erhvervsliv, uddannelsesinstitutiner g lærepladser skal samarbejde m at udvikle erhvervslivet. KD ønsker gså et erhvervsliv, der tager ansvar fr miljø, klima g bæredygtighed.

Styrkelse af kulturlivet KD mener, at kultur er et udtryk fr, at mennesket ikke kun har materielle behv. Kulturel udfldelse er udtryk fr menneskets kreativitet g virketrang. Et mangfldigt g levende frenings- g kulturliv er en frudsætning fr dialg, tlerance g mangfldighed i samfundet. Det styrker de sciale netværk g skaber samhørighed bl.a. mellem generatinerne. Et rigt kulturliv er med til at skabe vækst, samarbejde på tværs af grænser g rum til frskellighed. Derfr ønsker KD at medtænke kulturen sm en ressurce på tværs af bl.a. frivillighed, erhvervsliv g sciale grupper. Fkus på kulturen gavner både den enkelte g fællesskabet. KD ønsker derfr at understøtte kulturelle tilbud såsm sprt, musik, drama g billedkunst. Fr eksempel ved at en gruppe af handicappede brgere uden sprg udtrykker sig gennem kunst. I en tid hvr mange kulturer mødes i Danmark, ønsker KD gså at stå ved g understøtte den kristne kulturarv, sm afspejler sig i værdisæt g lvgivning. Øknmisk ansvarlighed KD vil være et øknmisk ansvarligt parti, der pririterer kernepgaver, sm børnepasning, uddannelse, scial- g ældreservice, g sm klart vægter at investere i frebyggende indsatser til gavn fr både den enkelte brger g den langsigtede øknmi. Samtidigt pririterer KD en helhedsrienteret g nytænkende plitik, så der bliver synergi mellem de frskellige indsatsmråder. KD ønsker hermed at sikre en bæredygtig velfærd, der giver trivsel fr alle.