Afrapportering af projektet Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder. Vedr. journal numrene: 2009-7.42.04-0033, 2009-7.42.05-0006 og 2009-7.42.06-0002. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder er baseret på tre projektansøgninger til Kulturarvsstyrelsens formidlingspuljer i april 2009, henholdsvis pulje 2,3 og 4. Alle tre ansøgninger fik tilsagn fra formidlingspuljerne 2 og 3, det vil sige at ansøgningen rettet mod pulje 4 blev bevilliget fra pulje 3. De tre ansøgninger er delelementer i ét helt projekt, derfor er afrapporteringen i forbindelse med de tre ansøgninger samlet til en rapport. Projektstruktur vedr. j.nr. 2009-7.42.04-0033 Set fra et projektleder perspektiv er de tre projektansøgninger så eksemplariske, at de har fungeret som handlingsplan for projektet. Det har betydet, at projektet kunne effektueres i det øjeblik bevillingerne var en realitet. Lige i medborgerskabet på kunstens mange måder har involveret ti projektdeltagere fra otte kunstinstitutioner samt en forsker, en række eksterne kritiske venner, elever, lærere og proceskonsulentfirmaet Gesamtkunstwerk. Det har krævet et omfattende koordineringsarbejde. Omvendt har så mange menneskelige og institutionelle ressourcer styrket projektet og givet det øget bevågenhed. Projektet består af 5 læringsdage, to sparringssamtaler pr. involverede kunstinstitution samt aktionsforskning i forbindelse med otte undervisningscases på kunstinstitutionerne. Læringsdagene og sparringssamtalerne blev afholdt med præcis en måneds interval, på samme ugedag og samme sted. Det gav projektet en fast kontinuitet over et længere stræk, samt mulighed for at projektdeltagerne hele tiden kunne implementere læringsdagenes udbytte i det daglige arbejde på kunstinstitutioner. Intervallets mellemrum virkede endvidere som et mentalt rum, hvor temaerne fra læringsdagene var præsente og til refleksion. Hver læringsdag varede en hel dag, hvilket var med til at minimere den støj, der præger projektdeltagernes arbejdsdag med møder, telefoner og forskelligartede arbejdsfunktioner. 1
Projektet er professionelt blevet faciliteret af konsulentfirmaet Gesamtkunstwerk v/ Kirsten Bertelsen og Tine Nygaard. Deres proces- og systemorienterede metoder var afgørende for, at de ti projektdeltagere fra de otte kunstinstitutioner fik et fælles afsæt, at de fik fælles klare mål og en fælles begrebsramme at arbejde med. Læringsdagene vedr. j.nr. 2009-7.42-06-0002 Dagene tog afsæt i tre overordnede temaer: Medborgerskab og læring, æstetik og læring og museologi og læring. Gesamtkunstwerk faciliterede læringsdagens proces, hvor en række såkaldte kritiske venner var inviteret til at gå i kritisk dialog med projektdeltagerne. De kritiske venner er følgende: Ove Korsgaard, Professor ved Institut for Pædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Århus. Mette Buchardt, Adjunkt og ph.d., Afdeling for Pædagogik, Københavns Universitet. Ulla Kjærvang, Arkitekt maa og proceskonsulent. Niels Righolt, Adm. Direktør for Cultures. Hans Dam Christensen, Forskningschef, lektor og ph.d., Danmarks Biblioteksskole. Olga Dysthe, Forsker og professor ved Institut for læring og sundhed, Universitetet i Bergen. De kritiske venner udfordrede projektdeltagernes referenceramme og gav dem ny viden og erkendelser, der konsoliderer deltagernes daglige arbejde. Processen har desuden været med til at synliggøre projektdeltagernes faglige kompetencer og museumsundervisningen som et alternativt læringsmiljø. Projektdeltagernes videnstilegnelsen har bl.a. resulteret i et fælles defineret medborgerskabsbegreb bestående af flerstemmighed, aktiv deltagelse og selvrefleksion. Medborgerskabsbegrebet supplerer den dialogbaserede undervisning, der tilbydes på de otte involverede kunstinstitutioner, ved at begrebets indhold er med til at definere en fælles metodiske ramme for undervisningspraksissen. Det vil sige, at der i projektets proces blev produceret et teoretisk funderet medborgerskabsbegreb, som ydermere blev konkretiseret som en metode og didaktik. 2
Sparringssamtalerne vedr. j.nr. 2009-7.42.04-0033 Udover læringsdagene faciliterede Geamtkunstwerk to sparringsamtaler pr. kunstinstitution. Første runde sparringssamtaler tog udgangspunkt i en modus (Bilag 1), der blev struktureret på baggrund af projektets medborgerskabsbegreb og som dannede ramme for projektets aktionsforskningsdel. Temaet for den sidste sparringssamtale var åbent defineret, det vil sige at projektdeltagerne selv valgte samtalens omdrejningspunkt med relation til projektet. Målet var, at projektdeltagerne skulle styre samtalens proces og dermed tilegne sig en konstruktiv spørgeteknik, der fremmer afklaring og problemløsning. Sparringssamtalerne havde en yderst positiv virkning i og med, at den tog afsæt i konkrete udfordringer og udbyttet kunne effektueres med det samme. Aktionsforskning vedr. j.nr. 2009-7.42.05-0006 Olga Dysthe, der er blandt projektets kritiske venner, varetog aktionsforskningen. Her udgjorde otte undervisningscases fra de otte involverede kunstinstitutioner det empiriske materiale. Det var dermed et stort og komplekst materiale, der krævede en stram systematik, hvilket den tidligere nævnte modus gav. Udover modusen byggede forskningen på eleveres og læreres evalueringer af undervisningen og på transskriberinger fra videooptagelser fra undervisningen. Tilsammen har forskningsmaterialet givet projektets teoretiske indhold et yderligere konkret fundament. Forskningsdelen har Dysthe dokumenteret i en rapport (Bilag 2). Udover det er Dysthe og projektdeltagerne indgået i et yderligere samarbejde med henblik på at publicere en bog, der omhandler kunstinstitutionernes læringspotentiale. (Bilag 3) 3
Videndeling: Gennem hele projektet har projektdeltagerne været opmærksomme på at videreformidle projektet til andre. Løbende i projektperioden har projektdeltagerne afholdt informationsmøder på deres respektive institutioner, da deltagerne hele tiden har fokuseret på vigtigheden af at involvere deres institutioner i projektet. Årsagen er, at projektet ikke kun har en relevans i forhold til museumsundervisningen, men det er også relevant i forhold til et museums andre forpligtigelser og praksisser. Projektdeltagerne har desuden i projektperioden formidlet projektet til følgende eksterne fora: Kulturarvsstyrelsens Seminar om forskning i museumsformidling, september 2009. Nationalmuseet, Ph.d. Mette Boritz. Københavns Kommunes Børnekulturmedarbejdere. Skoleledere i Frederikssund Kommune. Dog har projektet i første omgang været en intern proces for projektdeltagerne og deres institutioner. Men den sidste læringsdag, hvor projektets resultater blev helt tydelige, repræsenterer en milepæl. Herfra har projektdeltagerne fremadrettet planlagt, hvordan projektet skal videreformidles langt bredere. Det har resulteret i, at projektet nu bliver præsenteret på de otte kunstinstitutioners hjemmesider samt i Skoletjenesten Sjællands infohæfter til grundskolen og gymnasieskolen. Projektet vil desuden danne ramme for en temadag i Skoletjenesten Sjælland til efteråret, hvor bl.a. Olga Dysthe vil deltage. Dermed formidles projektet til ca. 30 andre museale institutioner. Derudover arbejdes der aktivt for, at projektet kommer på programmet til Organisationen for danske museers (ODM) Formidlingsseminar i 2011. Et andet mål er, at nogen af de lærere, der har været involveret i projektet, skriver en artikel til fagbladet Folkeskolen. Og at der kommer en artikel i Danske museer og en kronik i et dagblad skrevet af projektdeltagerne. Ydermere har Gesamtkunstwerk dokumenteret projektets proces i et hæfte, som kan anvendes som en projektmodel i forbindelse med andre projekter eller lignende processer (Bilag 4). Olga Dysthe har på baggrund af hendes aktionsforskning i projektet lavet en 4
rapport (Bilag 2), og næste skridt er publiceringen af det førnævnte bogprojekt, som produceres i samarbejde med Dysthe. Resultat og konklusion: De otte kunstinstitutioner tilbyder dialogbaserede undervisning. Gennem projektet er denne undervisningsform blevet kvalificeret i samarbejde med Olga Dysthe. Derudover er undervisningsformen gennem projektet blevet placeret i en didaktisk metodisk ramme, der fremmer elevernes medborgerskabskompetencer. Det er sket på baggrund af et medborgerskabsbegreb, der er blevet defineret i projektet i samarbejde med de kritiske venner og afprøvet og evalueret sammen med en række skoleklasser. Overordnet set har det været en styrke, at projektet har omhandlet medborgerskab, som både har en stor samfundsrelevans, og som er aktuelt og på dagsorden i flere sammenhænge. Medborgerskabsdebatten er fortsat i sin vorden. I den forbindelse er det relevant, at kunstinstitutionerne tager et samfundsmæssigt medansvar. Her kan projektet bidrage til udvikling og være med til at nuancere debatten. 5