POLITISK OPLÆG SUNDHEDSPOLITIK SEPTEMBER 2014 KRÆFTPLAN IV
FORORD Venstre pririterer kræftmrådet højt. Under VK-regeringen fik mrådet et markant løft med pfølgning på Kræftplan I, aftale m Kræftplan II g Kræftplan III. Den massive indsats har resulteret i markante frbedringer af hele kræftmrådet. Flere g flere danskere verlever i dag en kræftsygdm, behandlingskvaliteten er blevet løftet, g pakkefrløbene har medført krtere ventetid g bedre sammenhæng i udrednings- g behandlingsfrløbet. Det har krævet en enrm g anerkendelsesværdig indsats fra sundhedsvæsenets mange dygtige medarbejdere. Indsatsen på kræftmrådet i Danmark skal ikke blt være af høj faglig kvalitet. Den danske kræftindsats skal p på højeste internatinale niveau. Vi skal derfr fasthlde fkus på de gde resultater, der allerede er pnået, g samtidig sætte nye ambitiøse mål fr den danske kræftindsats. Vi er nået langt på kræftmrådet men vi er desværre langt fra i mål. Kræftbehandlingen er blevet markant frbedret, g verlevelsen er stigende, men vi har endnu ikke indhentet verlevelsesefterslæbet i frhld til nablandene. Ventetiderne på kræftmrådet er reduceret betydeligt, men de er frtsat fr lange, g fr mange kræftpatienter plever frtsat usammenhængende behandlingsfrløb. Derfr er der behv fr en Kræftplan IV. Samtidig er der meget stre reginale frskelle på kræftbehandlingen i Danmark. Eksempelvis er det kun 52 pct. af patienterne i Regin Hvedstaden med kræft i nyren, der bliver pereret til tiden, mens det i Regin Syddanmark er 83 pct. I følge Kræftens Bekæmpelse vkser frskellene mellem reginerne. Kræftplan IV skal sikre, at sundhedsvæsenet på alle niveauer er gearet til de kmmende års udfrdringer g muligheder på kræftmrådet. Kræftplan IV finansieres inden fr sundhedspuljen på i alt 1 mia. kr. i 2015 på Venstres finanslvsfrslag. Heraf afsættes i alt 380 mi. kr. ekstra til kræftmrådet alene i 2015. Det er dbbelt så meget, sm regeringen freslår i sit sundhedsudspil, hvr regeringen blt afsætter 190 mi. kr. Venstres flketingsgruppe Christiansbrg, september 2014
KRÆFTPLAN IV Antallet af kræftpatienter vil stige de kmmende år. Beregninger fra Kræftens Bekæmpelse viser, at der i 2025 vil være 30 pct. flere kræftpatienter end i dag. Hertil kmmer at langt flere vil leve med kræft på grund af øget verlevelse g et stigende antal patienter. Udviklingen vil i sig selv skabe et strt pres på sundhedsvæsenet. Kræftplan IV skal tage fat i disse udfrdringer på kræftmrådet - g ikke mindst kmme med løsninger. Den første kræftplan (2000) blev udarbejdet på baggrund af et strt kapacitetsefterslæb på kræftmrådet. Efterslæbet medførte lange ventelister g dårlig verlevelse. Vi skal ikke gentage fejlen fra 90 erne g havne i kapacitetsprblemer på grund af dårlig planlægning på kræftmrådet. Gdt 15 år efter den første kræftplan 1 er det nu på tide at iværksætte et nyt planlægnings-arbejde med en Kræftplan IV med fkus på kapacitet g kvalitet. Kræftplan IV skal være rammen fr planlægningsarbejdet, så vi kan imødegå det stigende årlige pres, g planlægge pbygningen af den frnødne kapacitet, så vi kan imødekmme behandlingsbehvet. Vi skal sikre, at sundheds-væsenet på alle niveauer er frberedt på den kmmende udvikling. Vi skal sikre, at vi ikke igen løber ind i stre kapacitetsprblemer g uacceptable ventetider. Kræftplan IV skal derfr analysere udrednings-, behandlings-, efterbehandlings-, rehabiliteringsg palliatinsbehvet, sm kræftudviklingen vil medføre, samt evaluere hvr langt vi i Danmark er nået efter Kræftplan I, II g III. VENSTRE FORESLÅR FØLGENDE NYE INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET: Analyse af fremtidens behv på kræftmrådet, så planlægningen af kræftbehandling styrkes. Tidligere g mere effektiv pspring af kræft samt øget kapacitet. Indførelse af en patientansvarlig læge, så der skabes bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Større erfaringsudveksling med udenlandske kræfteksperter m fx bedste kliniske praksis. Natinal handlingsplan der kan støtte udviklingen af mere målrettet, persnlig medicin, så patienterne får en så effektiv g skånsm behandling sm muligt så hurtigt sm muligt. Højere g mere ensartet kvalitet i kræftbehandlingen på tværs af sygehuse g reginer. Styrket smertelindrende indsats fr uhelbredeligt syge børn. Gennemgang af frløbspakker g kliniske retningslinjer på de mråder, hvr der i Danmark er en verdødelighed i frhld til sammenlignelige lande. 1 Kræftplan I er fra 2000, Kræftplan II fra 2005 g Kræftplan III fra 2010. 3
TIDLIG OG EFFEKTIV OPSPORING AF KRÆFT OG ØGET KAPACITET Kræftpatienter skal behandles uden ventetid fr at sikre de bedste behandlingsmuligheder g verlevelse. Indsatsen fr tidlig g effektiv pspring af kræft skal ptimeres. Tidlig pspring øger muligheden fr helbredelse af en kræftsygdm. Derfr er det gså vigtigt at styrke de praktiserende lægers redskaber til at pdage kræftsymptmer, g herunder at almen praksis ved mistanke m kræft har hurtig adgang til relevante diagnstiske undersøgelser. Vejle Sygehus har eksempelvis givet praktiserende læger nem g hurtig adgang til en række diagnstiske undersøgelser, g i København er der adgang til hurtig diagnstik hs privat praktiserende radilger. Venstre freslår, at de praktiserende læger skal have nem g hurtig adgang til at kunne henvise direkte g bestille tid til undersøgelser på sygehuset inden fr få dage. På de mråder inden fr diagnstiske undersøgelser, hvr reginerne har ventetidsprblemer, g hvr der samtidig eksisterer kvalificeret ledig privat kapacitet, er det helt uacceptabelt, at patienterne ikke henvises direkte videre. EN REEL UDVIDET ADGANG TIL HURTIGERE UNDERSØGELSER Venstre freslår, at praktiserende læger skal have nemmere adgang til at henvise patienterne direkte til diagnstiske undersøgelser på sygehusene samt bestille tid til undersøgelser på sygehuset inden fr få dage. Venstre freslår, at såfremt der er ventetidsprblemer med undersøgelser på sygehuset inden fr få dage g samtidig er kvalificeret ledig privat kapacitet skal de praktiserende læger have en reel udvidet adgang til at kunne henvise til et privathspital. Venstre freslår desuden, at kapaciteten fr kræftundersøgelser på sygehusene g på de reginale diagnstiske centre øges markant. Endelig skal kapaciteten inden fr kræftkirurgi øges på udvalgte mråder. ØGET KAPACITET Venstre freslår øget kapacitet til kræftundersøgelser g udvalgte mråder inden fr kræftkirurgi. Venstre er ptaget af at bekæmpe ventelister g freslår derfr, at de praktiserende læger ikke alene får adgang til at henvise direkte til diagnstiske undersøgelser på sygehuset, men gså - inden fr en række diagnstiske undersøgelser have adgang til at kunne henvise til privat regi, såfremt der er ventetidsprblemer med undersøgelser på sygehuset. Bedre g hurtigere adgang til diagnstik vil være til gavn fr alle patienter i sundhedsvæsenet. 4
PATIENTANSVARLIG LÆGE Mange kræftpatienter er fte i sideløbende behandlinger på frskellige sygehuse g afdelinger sm led i behandlingen af deres kræftsygdm. Dermed er der risik fr fragmenterede patientfrløb. Risiken fr fejl øges, når ansvaret fr patienten hyppigt skifter mellem afdelinger g sygehuse gennem sygdmsfrløbet. Ifølge Kræftens Bekæmpelse rapprterer mange patienter m prblemer vedrørende mange skiftende læger i sygdmsfrløbet. Derudver er det fte er uklart fr patienten, hvilken læge der har ansvaret fr en sammenhængende behandling af patienten. Undersøgelser viser, at 43 pct. af kræftpatienterne ikke har plevet én bestemt læge havde ansvaret fr deres behandling på sygehuset. 2 KRÆFTPATIENTER EFTERSPØRGER SAMME LÆGE Praktiserende læge Svend Gade fra Slagelse er rystet ver, at hans kræftsyge kne sjældent ser den samme læge på Næstved Sygehus, hvr hun er kmmet til kntrl g behandling i fire år: Det er kun sket en eneste gang at hun har talt med den samme læge. Det er manglende empati, ja jeg vil kalde det dvenskab, at man ikke tre måneder frem kan planlægge med, at patienten kmmer ind til den samme læge. Kilde: DR.dk Kræftpatienter føler sig sm kasteblde, 20. august 2014 Særligt i frhld til patienter med kmplicerede behandlingsfrløb er der behv fr at styrke ansvaret fr den faglige kntinuitet i hele frløbet på tværs af afdelinger g sygehuse. Venstre ønsker at styrke den lægelige kntinuitet g ansvaret fr den enkelte patient, så der skabes en bedre sammenhæng i patientfrløbene g dermed færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Venstre freslår, at der i første mgang indføres en patientansvarlig læge fr kræftpatienter i kmplekse behandlingsfrløb. Det er fx patienter med ukendt primær tumr, multiple cancerdiagnser eller svær kmrbiditet, hvr patienten fte har flere samtidige behandlingsfrløb. En behandlingsansvarlig læge skaber tryghed fr patienten. Den patientansvarlige læge har ansvaret fr den faglige kntinuitet i hele frløbet på tværs af afdelinger g sygehuse, uden at denne nødvendigvis frestår hele behandlingen. Frløbskrdinatrfunktinen i kræftfrløb bibehldes, men arbejdspgaverne g ansvaret skal præciseres, så de bedst muligt understøtter den patientansvarlige læge i pgaveløsningen. Patienter med de mest kmplicerede kræftfrløb skal tilbydes en patientansvarlige læge. Det vil skabe bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Den endelige udfrmning skal tilrettelægges g udvikles i tæt samarbejde med de relevante aktører på mrådet. 2 Kræftens Bekæmpelses Barmeterundersøgelse 2013. Kræftramtes behv g plevelser gennem behandling g i efterfrløbet. 5
KRÆFTENS BEKÆMPELSE: BEDRE KVALITET MED PATIENTANSVARLIGLÆGE Udenlandske resultater viser, at det dur. Den faglige kvalitet øges, hvilket har str betydning fr patientsikkerheden. Og det skaber øget tilfredshed hs patienterne, fastslår Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen. Leif Vestergaard Pedersen påpeger samtidig, at det ikke kster bunker af tid g penge, men at det primært gså handler m at indføre en hldnings- g kulturændring blandt sundhedspersnalet. Kilde: Tæt på kræft, august 2014 Kntaktpersnrdningen blev i sin tid indført under VK-regeringen, men Venstre er helt åben fr at verveje grundlæggende ændringer, der kan sikre patienterne mere sammenhæng, højere kvalitet g dermed gså mere sundhed fr pengene. PATIENTANSVARLIG LÆGE Venstre freslår, at der indføres en patientansvarlig læge, så der skabes bedre sammenhæng i patientfrløbene, færre svigt i vergangene g bedre kvalitet i behandlingen. Inden fr en krt årrække ønsker Venstre, at alle patienter med kræft får tilknyttet en behandlingsansvarlig læge, der har det faglige ansvar inden fr den enkelte afdeling g har ansvaret fr at verdrage patienten kvalificeret til en anden behandlingsansvarlig læge ved skift mellem afdelinger, sygehuse eller sektrer. Patienten kan således gdt have flere behandlingsansvarlige læger igennem et behandlingsfrløb, men patienten skal hele tiden have klar besked m, hvem der har det verrdnede ansvar fr behandlingen på det pågældende tidspunkt. På baggrund af løbende indsamling af erfaringer med hhv. patientansvarlige g behandlingsansvarlige læger, bør det vervejes at udbrede g videreudvikle rdningen m en behandlingsansvarlig læge til øvrige dele af sundhedsvæsenet. Eksempelvis synes det plagt at bruge erfaringerne til at udbrede rdningen med en behandlingsansvarlig læge til pædiatrien g i frhld til medicinske patienter, der lider af flere sygdmme. Derudver skal det vervejes m den eksisterende kntaktpersnrdning skal justeres eller afskaffes, eftersm rdningen m at tildele patienter én kntaktpersn i dag ikke fungerer i praksis. 6
NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR MERE PERSONLIG MEDICIN Hvert år bliver fx mange kræftpatienter g gigtpatienter behandlet med medicin, der ikke har den ønskede effekt. Dermed går der fte lang tid, før patienten behandles med den medicin, der effektivt behandler sygdmmen hs netp denne patient på den mest effektive g skånsmme måde. EN NATIONAL HANDLINGSPLAN Venstre freslår, at der udarbejdes en natinal handlingsplan, der kan understøtte udviklingen med mere målrettet, persnlig medicin. Inden fr flere g flere kræftsygdmme er det i dag muligt at finde frem til præcis de patienter, sm har gavn af en given behandling. Og lige så afgørende, hvem der ikke har. Ny teknlgi i frm af gensekventering giver mulighed fr at udarbejde en genetisk prfil, sm muliggør, at kræftpatienter kan få målrettet medicin md deres sygdm g/eller undersøge patienterne fr resistente kræftceller, så de ikke unødigt får behandling med alvrlige bivirkninger til følge. Det er altså i dag muligt at matche patientens gensammensætning med netp den type medicin, der virker bedst inden fr flere kræftsygdmme. Hvis den rigtige medicin gives første gang, øges verlevelseschancerne, bivirkningerne reduceres g mkstningerne til medicin uden virkning minimeres. Venstre freslår, at der udarbejdes en natinal handlingsplan, der kan understøtte udviklingen af mere målrettet, persnlig medicin. Danmark har en række gde frudsætninger på mrådet. Der er således gså et vækstptentiale på dette felt. Der vil kunne etableres et unikt samarbejde mellem frskningsmiljøet på universiteter g hspitaler, g i samarbejde medicinalindustrien skabe innvatin g udvikling af nye lægemidler. 7
MERE ENSARTET KVALITET PÅ TVÆRS AF REGIONERNE De seneste mnitreringstal fr kræftpakkerne fra Statens Serum Institut viser, at der er stre reginale frskelle i kræftbehandlingen. Ifølge Kræftens Bekæmpelse viser pgørelsen, at frskellene mellem reginerne vkser. Særligt Regin Hvedstaden g Regin Sjælland har prblemer med at sikre hurtig behandling af patienterne. 3 I Regin Hvedstaden bliver fx kun 52 pct. af patienterne med kræft i nyren pereret til tiden, mens det mvendt er tilfældet fr 83 pct. af patienterne i Regin Syddanmark. Fr patienter med mistanke m tarmkræft kmmer kun 55 pct. af patienterne i Regin Sjælland igennem pakkefrløbet inden fr de anbefalede frløbstider, mens det i Regin Midtjylland er 94 pct. SAMLET MÅLOPFYLDELSE FOR ANDELEN AF PAKKEFORLØB, REGIONSOPDELT 100 95 90 85 80 75 70 65 60 55 50 4.kvt. 2012 1.kvt. 2013 2.kvt. 2013 3.kvt. 2013 4.kvt. 2013 1.kvt. 2014 2.kvt. 2014 Regin Nrdjylland Regin Midtjylland Regin Syddanmark Regin Sjælland Regin Hvedstaden Kilde: Kræftens Bekæmpelse, Dkumentatin & Kvalitet: Mnitrering af pakkefrløb fr kræft, august 2014 3 Kræftens Bekæmpelse, Dkumentatin & Kvalitet: Mnitrering af pakkefrløb fr kræft, august 2014 8
De stre frskelle i ventetid mellem sygehuse g reginer er helt uacceptable. Det må ikke være pstnummeret sm afgør, hvr gd g hurtig en behandling man mdtager sm patient. Indsatsen på kræftmrådet skal både være mere ensartet på tværs af landet g mere sammenhængende på tværs af enheder g sektrer. Danmark er ikke større, end at der burde være en mere ensartet høj kvalitet på tværs af reginerne. Reginerne skal derfr være bedre til at lære af hinanden. Ifølge flere eksperter kan reginerne nedbringe ventetiden på behandling af kræft markant alene ved bedre planlægning. EKSPERTER: BEDRE PLANLÆGNING KAN HALVERE VENTETID Jeg mener, at halvdelen af ventetiden kan skæres væk med bedre planlægning. Ngle steder kan det frbedres mere, g andre steder er de allerede gde til det. Så det er et gennemsnitstal, siger Peter Vedsted, læge g prfessr ved Aarhus Universitet. Endelig freslår Venstre, at der sker en langt større erfaringsudveksling med internatinale eksperter m fx bedste kliniske praksis fx mellem kirurger, radilger mv. STØRRE FOKUS PÅ NEDBRINGELSE AF VENTETID I FORLØBSPAKKERNE Venstre freslår, at reginer, der ikke lever p til de anbefalede frløbstider i kræftpakkerne skal redegøre fr, hvrdan resultaterne bringes på niveau med de bedste reginer. STØRRE ERFARINGSUDVEKSLING MED INTERNATIONALE EKSPERTER Venstre freslår, at de natinale teams suppleres med relevante udenlandske eksperter, g at der sker en større erfaringsudveksling med internatinale eksperter m fx bedste kliniske praksis. Jeg vil tr, at man kan halvere de ventetider, man har nu, alene ved at frbedre planlægningen. Det er realistisk, siger sundhedsøknmi g prfessr ved Institut fr Virksmheds-ledelse g Øknmi på Syddansk Universitet, Kjeld Møller Pedersen. Kilde: Søndagsavisen, 22. august 2014 Venstre freslår, at de reginer, der ikke i et acceptabelt mfang lever p til frløbstiderne i pakkefrløbene, skal redegøre fr, hvrdan der pnås en mere tilfredsstillende målpfyldelse på niveau med de reginer, der klarer sig bedst. Venstre bemærker, at regeringen har freslået natinale ekspertteams, der skal understøtte kvalitetsudviklingen på de enkelte afdelinger. Venstre freslår, at de natinale teams suppleres med relevante udenlandske eksperter, så kræftbehandlingen hurtigere bringes p på højeste internatinale niveau. 9
GENNEMGANG AF FORLØBSPAKKER OG KLINISKE RETNINGSLINJER Danmark halter frtsat efter de øvrige nrdiske lande, når det gælder kræftverlevelsen. På de mråder, hvr Danmark klarer sig dårligst (lungekræft, mavekræft, mv.) skal internatinale eksperter gennemgå frløbspakker, kliniske retningslinjer g behandlingsrutiner. Gennemgangen skal sikre, at de er på højeste internatinale niveau, g understøtte at verdødeligheden i Danmark nedbringes. Venstre freslår, at der i gangsættes knkrete frskningsprjekter fx i samarbejde med kliniske afdelinger g Kræftens Bekæmpelse - til belysning af, hvrfr Danmark halter bagefter g har et verlevelsesefterslæb i frhld til nablandene. VENSTRE FORESLÅR: En gennemgang af frløbspakkerne g de kliniske retningslinjer på de mråder, hvr der i Danmark er en verdødelighed i frhld til sammenlignelige lande. At der i gangsættes knkrete frskningsprjekter til belysning af Danmarks verlevelsesefterslæb i frhld til nablandene. Særligt samarbejde med almen praksis m identifikatin af metder til at styrke den tidlige diagnstik af kræft, herunder m der er behv fr yderligere plysningskampagner på kræftmrådet. Venstre freslår desuden, at almen praksis inviteres til et særligt samarbejde på kræftmrådet m identifikatin af metder til at styrke den tidlige diagnstik af kræft, herunder m der er behv fr yderligere plysningskampagner på kræftmrådet. 10
UDDRAG AF KRÆFTINITIATIVER FRA 2002-2011 UDDRAG AF VK-REGERINGENS INITIATIVER PÅ KRÆFTOMRÅDET 2002-2011 4 2002 Regeringens sundhedsplan Sund hele livet. Planen havde bl.a. sm målsætning at reducere antallet af kræfttilfælde i Danmark. Nye ressurcer afsat til kræft: Med øknmiaftalen fr 2003 er der givet et permanent løft på 511 mi. kr.(2003-pl) til styrkelse af sygehusene, især understøttelsen af indsatsen på kræftmrådet. 2003 Muligheden fr eksperimentel behandling i udlandet gennem den såkaldte Secnd Opinin -rdning. Nye ressurcer afsat til kræft: Med finanslvsaftalen fr 2004 afsættes midler til eksperimentel behandling. 2004 Opfølgning på Kræftplan I udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Mulighed fr eksperimentel kræftbehandling i Danmark. Påbegyndelse af gennemførlighedsundersøgelse vedr. screening fr tarmkræft. Nye ressurcer afsat til kræft: Med Frårspakken 2004 afsættes der i frlængelse af pfølgningen på Kræftplan I ressurcer til blandt andet klinisk kræftfrskning samt frsøg med screening fr lungekræft g hep B. Med finanslvsaftalen fr 2005 afsættes midler til prduktivitetsfremmende mlægninger i kræftbehandlingen, kvalitetsudvikling i kræftbehandlingen, reknstruktin af tænder hs strålebehandlede samt lånepuljer til indkøb af scannere g strålekanner. 4 Finansministeriet g Indenrigs- g Sundhedsministeriet: Oversigt ver kræftinitiativer siden 2001 11
2005 Kræftplan II udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Kræftplan II indehlder anbefalinger på hele kræftmrådet under følgende verskrifter: patientfrløb, frebyggelse g tidlig pspring, diagnstik, behandling, den ikke-kræftspecifikke behandling, patientaspektet, persnale g uddannelse, infrastruktur fr kliniske kræft-frskning g mnitrering. I frlængelse af øknmiaftalen fr 2006 indgås Aftale m Kræftplan II mellem regeringen g Dansk Flkeparti. Her iværksættes initiativer under følgende verskrifter: Bedre frebyggelse (bl.a. rygestp g sundhedscentre). Hurtigere pspring (bl.a. fremrykning af mammgrafitilbud). Hurtigere diagnstik g bedre patientfrløb (bl.a. pakkefrløb). Tryghed under indlæggelse (bl.a. kntaktpersnrdning). Styrket kirurgi (bl.a. specialeplanlægning). Styrkelse af lægers efteruddannelse. Ekstra midler til ny kræftmedicin. Samling af rehabiliteringsindsatsen, herunder udvikling af rehabiliteringsmetder, tilvejebringelse af evidens fr rehabiliteringens effekt g videnspredning. Udbygning af den palliative indsats (bl.a. hspices). Strategiske investeringer i strålekanner. Målrettede investeringer i nye scannere. Tværgående initiativer. Effektivisering af arbejdstilrettelæggelsen (bl.a. prduktivitets-pulje). Frbedret uddannelses- g persnaleplanlægning. Styrket klinisk kræftfrskning. Eksperimentel kræftbehandling (prettelse af danske enheder). Understøttende behandling. Gennemsigtighed, vervågning g vidensspredning. Nye ressurcer afsat til kræft: I aftalen m frbedring af behandlingen af kræft (juni 2005) afsættes i alt 425 mi. kr. til initiativerne i 2006 i Aftale m Kræftplan II samt lånepuljer til indkøb af scannere g strålekanner. 2006 Knkret iværksættelse af initiativer fra Aftale m Kræftplan II. Indgåelse af tillægsaftale til Aftale m Kræftplan II mellem regeringen g Danske Flkeparti. Med tillægsaftalen til Kræftplan II prettes en tværgående Kræftenhed mellem Indenrigs- g Sundhedsministeriet g Sundhedsstyrelsen til at styrke det statslige verblik g styring af kræftmrådet, så der sikres knstant g hurtig fremdrift på ikke mindst strålebehandlingsmrådet. Oprettelse af Task Frce vedr. strålebehandling. Særskilt meraktivitetspulje på strålemrådet. Nye ressurcer afsat til kræft: I øknmiaftalen fr 2007 afsættes ekstra ressurcer til sygehusmedicin, primært kræft-medicin, eksperimentel behandling g knglemarvsregister samt lånepuljer til indkøb af medicinsk udstyr samt scannere g strålekanner. En særskilt meraktivitetspulje på strålemrådet på 108 mi.kr. 12
2007 Nedsættelse af Task Frce fr kræftmrådet med fkus på udbredelse af pakkefrløb til akut handling på kræftmrådet. Aftale mellem regeringen g Danske Reginer m akut handling g klar besked til kræftpatienter (pakkefrløb). Opfølgning på Kræftplan II udarbejdes. Rapprten viser, at der er sket meget i reginerne på kræftmrådet siden Kræftplan II. Men den viser gså, at det på ngle mråder går langsmt, g at udbredelsen af pakkefrløb sm anbefalet i Kræftplan II, var begrænset. Målrettet indsats fr bedre tilbud m strålebehandling gennem arbejdet i Task Frce vedr. strålebehandling. Indførelse af landsdækkende tilbud m mammgrafiscreening. Offentliggørelse af interne ventetider på kræftmrådet, sm skal skabe grundlag fr bedre g krtere patientfrløb. Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. HPV-vaccine md livmderhalskræft. Udvidelse g frtsættelse af meraktivitetspulje på strålemrådet. Nye ressurcer afsat til kræft: Med øknmiaftalen fr 2008 er der afsat i alt 208 mi.kr. til videreførelse af den særskilte meraktivitetspulje på strålemrådet. Desuden er der med finanslvsaftalen fr 2008 afsat midler til HPV-vaccinatin g pfølgning på kræftmrådet. Regeringen g Dansk Flkeparti afsatte 225 mi. kr. i 2007 til pukkelafvikling g bedre arbejdstilrettelæggelse på kræftmrådet i reginerne ifm. aftalen m akut handling. 2008 Aftale mellem regeringen g Danske Reginer m ekstrardinær låne-ramme til investeringer i kræftapparatur. Udarbejdelse g gdkendelse af pakkefrløb fr alle kræftfrmer. Implementering af pakkefrløb gennemført fr alle kræftfrmer inden årets udgang. Udarbejdelse g implementering af mdel til mnitrering af patientfrløb på kræftmrådet. Kræftstyregruppen anbefaler at screene 50-74-årige fr tarmkræft. Påbegyndelse af catch-up HPV-vaccinatinsprgrammet. Nye ressurcer afsat til kræft: Med aftalen med Danske Reginer er der afsat 850 mi. kr. i 2008 i lånepuljer til indkøb af udstyr på kræftmrådet. Meraktivitetspuljen til strålebehandling er videreført. Med øknmiaftalen fr 2009 er der fra g med 2008 desuden afsat 175 mi. kr. årligt til færdigimplementering af pakkefrløb. Der er gså afsat midler til etablering af en analyseprtal, der skal give infrmatin m pakkefrløbene g 20 mi. kr. fra 2009 til videreudvikling af infrastrukturen fr klinisk kræftfrskning. Fra 2009 g fremadrettet er der afsat 183 mi. kr. til HPV-vaccinatin. 13
2009 Påbegyndelse af det generelle HPV-vaccinatinsprgram (g videreførelse af catch-up prgrammet). Første ffentliggørelse af mnitrering af frløbstider på kræftmrådet. Prces fr frbedring af data igangsat. Regeringen g Dansk Flkeparti aftaler, at der skal udarbejdes en Kræftplan III med fkus på tidligere pspring g hurtig diagnsticering samt bedre frebyggelse, rehabilitering g palliatin, således at bestræbelserne på at nedbringe antallet af kræfttilfælde, øge verlevelseschancerne g højne livskvaliteten fr kræftpatienterne fremadrettet bliver yderligere styrket. Sundhedsstyrelsen sættes i gang med at udarbejde et fagligt plæg til Kræftplan III. Sundhedspakke 2009, herunder regeringens handlingsplan fr frebyggelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler indførelse af landsdækkende screening fr tyk- g endetarmskræft fr persner i aldersgruppen 50-74 år hvert andet år. Afrapprtering vedrørende de kmmunale kræftrehabiliteringsprjekter, der blev iværksat sm led i regeringens g Dansk Flkepartis aftale af 8. juni 2005 m at frbedre behandling fr kræft. 2010 Aftale mellem regeringen g Danske Flkeparti m en bligatrisk frløbskrdinatrfunktin på kræft- g hjertemrådet. Med Sundhedsstyrelsens Specialeplan 2010 samles g styrkes den danske kræftbehandling. Offentliggørelse af frløbstider på kræftmrådet på baggrund af en videreudviklet mnitreringsmdel med bedre datakvalitet. Prces fr frbedring af data frtsættes. Sundhedsstyrelsen afleverer i juni måned plægget Styrket indsats på kræftmrådet et sundhedsfagligt plæg, sm vil udgøre det sundhedsfaglige grundlag fr Kræftplan III. 14
2011 Regeringen g Dansk Flkeparti udarbejder en Kræftplan III, der indgår i finanslvsaftalen fr 2011. VK-regeringen, Dansk Flkeparti g Kristendemkraterne indgår aftale m Kræftplan III. De kmmende fire år tilføres der 810 mi. kr. Når planen er fuldt implementeret tilføres der samlet ver 500 mi. kr. m året. Kræftplan III fkuserer primært på de dele af patientens frløb, sm ligger før g efter selve behandlingen. VK-regeringen, Dansk Flkeparti g Kristendemkraterne tager bl.a. følgende initiativer med Kræftplan III: Indførelse af en diagnstisk pakke fr patienter med uspecifikke symptmer på kræft, så deres situatin afklares hurtigt sm led i et sammenhængende diagnstisk frløb. Indførelse af landsdækkende screening fr tyk- g endetarmskræft sm et tilbud til persner i alderen 50-74 år. Indførelse af et samlet frløbsprgram fr kræftpatienters rehabilitering g palliatin, så de mennesker der har haft kræft finder tilbage til et meningsfuldt liv, g de der desværre ikke kan helbredes får den nødvendige støtte g lindring. Styrkelse den palliative indsats både på det basale g specialiserede niveau g afsættelse af midler til nye hspicepladser. Styrket inddragelse af patienternes pårørende, med særligt fkus på børn, der sm pårørende er en sårbar - men fte tavs gruppe. Styrket frebyggelsen af kræft, så endnu færre danskere verhvedet rammes af sygdmmen. Styrkelse af danskernes kendskab til symptmer på kræft. Styrkelse af frløbskrdinatinen. I Aftale m sundhed fra maj 2011 indgik VK-regeringen g Dansk Flkeparti aftale m en Bedre kræftbehandling bl.a. igennem etablering af et dansk center fr partikelterapi fr at frbedre muligheden fr skånsm kræftbehandling af børn g visse kræftfrmer. 15
Venstres Landsrganisatin Søllerødvej 30, 2840 Hlte Tlf: 45802233 venstre@venstre.dk venstre.dk