B e s l u t n i n g :

Den 29. juni 2011 blev i sag nr. 28/2010 Revisortilsynet mod Registreret revisor F truffet følgende B e s l u t n i n g : Ved skrivelse af 2. juni 2010 har Revisortilsynet klaget over registreret revisor F. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har oplyst, at F har været godkendt som regi-streret revisor siden den 27. december 1979. Klagen angår, om indklagede som kvalitetskontrollant har afgivet erklæring i strid med god revisorskik. Sagsfremstilling: I 2008 afgav indklagede som kvalitetskontrollant erklæring om kvalitetskontrol af en revisionsvirksomhed. Ved behandlingen af den pågældende sag fandt Revisortilsynet, at indklagede ikke havde kontrolleret, om revisionsvirksomheden overholdt lovkravene til ejerskab i revisionsvirksomheder. Revisortilsynet besluttede derfor at genoptage en række tidligere sager, hvori indklagede ligeledes havde afgivet erklæring som kontrollant. Ved denne gennemgang fandt Revisortilsynet, at indklage- 1

de i yderligere 4 tilfælde i årene 2005-2007 havde forsømt at kontrollere, om lovkravene til ejerskab var overholdt. Klagen angår disse i alt 5 tilfælde. I samtlige 5 tilfælde har indklagede på det for denne klage relevante punkt afgivet i det væsentlige enslydende erklæringer med følgende indhold: Den udførte gennemgang Vi har udført gennemgang i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed (RS 3000), samt Revisortilsynets retningslinjer af ( ). Disse standarder og retningslinjer kræver, at vi tilrettelægger og udfører gennemgangen med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at det generelle kvalitetsstyringssystem fungerer hensigtsmæssigt, og at revisors erklæring på revisionsopgaver er i overensstemmelse med dennes arbejdspapirer og lovgivningens krav. Vor gennemgang har omfattet følgende punkter: 1. procedurer for overholdelse af ejerbestemmelserne i revisorlovens 12 I hver erklæring henvistes til den for det pågældende år gældende udgave af Revisortilsynets retningslinier. I intet af de 5 tilfælde gav indklagede i sin erklæring udtryk for, at lovgivningens ejerbestemmelser ikke var overholdt. De 5 tilfælde var følgende (navnene er udeladt her, men er oplyst over for nævnet): 1) (A) Registreret Revisionsanpartsselskab. Indklagede foretog kvalitetskontrol den 17. oktober 2008 og afgav erklæring som kontrollant den 23. oktober 2008. Erklæringen var blank og henviste til Revisortilsynets retningslinier af juni 2008. Foranlediget af en senere forespørgsel fra indklagede blev Revisortilsynet opmærksom på ejerforholdene i revisionsvirksomheden og konstaterede, at kun 1 af revisionsvirksomhedens i alt 3 direktionsmedlemmer var registreret eller statsautoriseret revisor, og at virksomheden derfor ikke opfyldte kravet om, at flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan skulle have sådan baggrund, jf. 13, stk. 5, i Revisorloven af 2008. 2

Om det videre forløb har Revisortilsynet oplyst følgende: Revisortilsynet anmodede på den baggrund (indklagede) om at indsende en ny erklæring med en oplysning om den manglende opfyldelse af ledelsessammensætningen i henhold til revisorlovens 13, stk. 5, samt arbejdspapirerne, før Revisortilsynet kunne godkende kvalitetskontrollen. Indklagede afgav derfor den 18. januar 2009 en ny erklæring med følgende forbehold: Forbehold Procedurer for overholdelse af ejerbestemmelserne i revisorlovens 12, idet 2 medarbejdere ikke registrerede revisorer ejer hver 20 % af anparterne i revisionsanpartsselskabet. På grundlag af den nye erklæring godkendte Revisortilsynet herefter kvalitetskontrollen den 12. marts 2009. Ved behandlingen af sagen gennemgik Revisortilsynet endvidere indklagedes arbejdspapirer om forløbet af enkeltsagskontrollen. Heraf fremgik, at der i 2 tilfælde, hvor der var tale om assistanceopgaver, var afgivet en erklæring, der var udformet som en reviewerklæring. I sine arbejdspapirer herom (Bilag 5b, checkliste 4b Gennemgang af konkret reviewopgave) havde indklagede under den fortrykte tekst Kontrollantens eventuelle kommentarer og forslag til forbedringer bl.a. anført: Erkl.. Indklagede havde herefter i sin erklæring om forløbet af kvalitetskontrollen afgivet supplerende oplysninger, idet han i sin oprindelige erklæring havde anført Uden at tage forbehold kan det oplyses, at vi har påpeget forbedringer af enkelte arbejdsprocesser, medens han i sin senere erklæring med forbehold havde anført Foruden forbeholdet har vi påpeget forbedringer af enkelte arbejdsprocesser. Foranlediget af denne sag genoptog Revisortilsynet behandlingen af 4 ældre sager, hvori indklagede tidligere havde afgivet erklæring, og anmodede ved en ikke fremlagt skrivelse af 23. april 2009 indklagede om at fremsende sine arbejdspapirer. Indklagede besvarede foreløbigt denne anmodning den 28. april 2009 og indsendte derpå sine arbejdspapirer den 26. maj 2009. Disse 4 ældre sager er anført nedenfor. 3

2) (B) Revision A/S. Indklagede afgav erklæring som kontrollant den 23. november 2007. Erklæringen henviste til Revisortilsynets retningslinier af juli 2007. Revisortilsynet konstaterede nu, at ingen af revisionsvirksomhedens i alt 3 bestyrelsesmedlemmer var registreret eller statsautoriseret revisor, og at virksomheden derfor ikke opfyldte kravet om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmer skulle have sådan baggrund, jf. 12, stk. 3, i Revisorloven af 2003. 3) (C) Regnskabskontor A/S. Indklagede afgav erklæring som kontrollant den 6. november 2006. Erklæringen henviste til Revisortilsynets retningslinier af 13. juni 2006. Revisortilsynet konstaterede nu, at kun 1 af revisionsvirksomhedens i alt 3 bestyrelsesmedlemmer var registreret eller statsautoriseret revisor, og at virksomheden derfor ikke opfyldte kravet om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skulle have sådan baggrund, jf. 12, stk. 3, i Revisorloven af 2003. 4) (D) Registreret Revisionsaktieselskab. Indklagede afgav erklæring som kontrollant den 25. november 2005. Erklæringen henviste til Revisortilsynets retningslinier af 27. juni 2005. Revisortilsynet konstaterede nu, at kun 1 af revisionsvirksomhedens i alt 3 bestyrelsesmedlemmer var registreret eller statsautoriseret revisor, og at virksomheden derfor ikke opfyldte kravet om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skulle have sådan baggrund, jf. 12, stk. 3, i Revisorloven af 2003. 5) (E) Revision ApS. 4

Indklagede afgav erklæring som kontrollant den 14. november 2005. Erklæringen henviste til Revisortilsynets retningslinier af 27. juni 2005. Revisortilsynet konstaterede nu, at kun 1 af revisionsvirksomhedens i alt 3 bestyrelsesmedlemmer var registreret eller statsautoriseret revisor, og at virksomheden derfor ikke opfyldte kravet om, at flertallet af bestyrelsesmedlemmerne skulle have sådan baggrund, jf. 12, stk. 3, i Revisorloven af 2003. Herefter meddelte Revisortilsynet ved en agterskrivelse af 20. januar 2010 indklagede, at tilsynet agtede at indbringe ham for Revisornævnet med den klage, der foreligger til behandling. Klagen: Revisortilsynet har rejst følgende klagepunkter: 1) I 5 tilfælde har indklagede afgivet en erklæring om kvalitetskontrol uden at oplyse, at ledelsesforholdene i revisionsvirksomheden ikke opfyldte Revisorlovens bestemmelser på såvel kontroltidspunktet som erklæringstidspunktet. 2) I 1 tilfælde har indklagede undladt at oplyse, at afgivne erklæringer ikke opfyldte Erklæringsbekendtgørelsens bestemmelser. Parternes bemærkninger: Revisortilsynet har anført, at de 5 erklæringer, som indklagede har afgivet som kvalitetskontrollant, alle har været undergivet reglerne i bekendtgørelse nr. 337 af 10. maj 2004 om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed. Af 8, stk. 1, nr. 3, følger, at indklagede har haft pligt til at kontrolle- 5

re, at den kontrollerede revisionsvirksomhed havde en ajourført ejer- og medlemsfortegnelse, samt at ejerbestemmelserne i 12, stk. 2 4, i Revisorloven af 2003 var overholdt. Af de skiftende Retningslinjer for gennemførelse af kvalitetskontrol, som Revisortilsynet har udsendt med hjemmel i bekendtgørelsens 8, følger ligeledes, at indklagede havde pligt til at kontrollere, om ejerbestemmelserne var overholdt. Hvis ejerbestemmelserne ikke var overholdt, havde indklagede pligt til at give udtryk herfor i sin erklæring som et forbehold eller en supplerende oplysning. I samtlige 5 tilfælde overholdt den kontrollerede revisionsvirksomhed ikke ejerbestemmelserne, uden at dette fremgik af indklagedes erklæringer. Dertil kommer, at indklagede ved enkeltsagskontrollen i sag nr. 1) konstaterede, at revisionsvirksomhedens erklæring i 2 tilfælde ikke overholdt Erklæringsbekendtgørelsen, idet der var afgivet reviewerklæring på en assistanceopgave. Til trods for disse væsentlige fejl undlod indklagede i sin erklæring om kvalitetskontrollen at tage forbehold herfor. Indklagede har herefter ikke udført sit hverv som kontrollant i overensstemmelse med god revisorskik. Indklagede har anført, at Revisortilsynets sagsfremstilling for så vidt er korrekt, ligesom han ikke vil benægte, at han har begået fejl, men han har herved fremhævet, at hans opgave som kontrollant alene har været begrænset til at udføre review, medens han derimod ikke skulle foretage revision. Med hensyn til ejerbestemmelserne har indklagede yderligere henvist til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen må have et medansvar, idet styrelsen har godkendt revisionsselskabernes vedtægter, skønt de ikke var i overensstemmelse med revisorlovgivningens krav. I flere tilfælde bragte han spørgsmålet op under kvalitetskontrollen, men fik oplyst, at vedtægterne var udfærdiget af advokater, og at spørgsmålet om overholdelse af ejerbestemmelserne havde været forelagt for både styrelsen og Foreningen af Registrerede Revisorer. Det er derfor ikke rimeligt, hvis han nu skal stå alene med ansvaret for, at ejerforholdene alligevel ikke har været i orden. 6

Hvad dernæst angår enkeltsagskontrollen, var den kontrollerede revisionsvirksomhed i mellemtiden begyndt at anvende den korrekte formulering. Derfor fandt han ikke anledning til at tage forbehold i sin kontrolerklæring, men indskrænkede sig til at påpege forholdet som et forbedringsområde. Revisornævnets præmisser og afgørelse: I sag nr. 1 blev kvalitetskontrollen iværksat efter den 1. juli 2008, mens kontrollen i de øvrige sager nr. 2-5 blev iværksat før dette tidspunkt. Det følger derfor af 55, stk. 1, jf. 57, stk. 4, i Revisorloven af 2008, at retsgrundlaget for bedømmelsen af klagen både er denne lov og den tidligere lov, Revisorloven af 2003. Disse love indeholder ingen særregel, der specifikt angår Revisortilsynets adgang til at klage over en kontrollant, og klageadgang vil derfor kun kunne støttes på lovens almindelige regel. Den type af revisorarbejde, der kan give klageadgang og pådrage revisor et personligt disciplinæransvar, er i loven afgrænset på samme måde for Revisortilsynets vedkommende som for alle andre. Efter begge de nævnte love har Revisortilsynet derfor kun adgang til at klage over en revisor, såfremt klagen angår erklæringsafgivelse, som er omfattet af 1, stk. 2. Dette følger af 43, stk. 3, i den nugældende lov samt af 19, stk. 3, i den tidligere lov. Ved Revisornævnets kendelse [dato] i sag XX blev det fastslået, at kontrollantens erklæring i anledning af kvalitetskontrol er omfattet af 1, stk. 2, i Revisorloven af 2003, og samme resultat følger nu af 35, stk. 3, for så vidt angår Revisorloven af 2008. Det er herefter med fornøden hjemmel i loven, når det både ved den gældende og den tidligere bekendtgørelse om kvalitetskontrol udtrykkeligt er bestemt, at Revisortilsynet har adgang til at indbringe en kontrollant for nævnet ( 28, stk. 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 42/2009 og 21, stk. 2, nr. 3, i den tidligere bekendtgørelse nr. 337/2004). Ad klagepunkt 1: 7

I sag nr. 1 valgte Revisortilsynet at gøre indklagede opmærksom på, at hans erklæring af 23. oktober 2008 var mangelfuld, for så vidt angik ejerbestemmelsernes overholdelse, og anmodede indklagede om at rette fejlen ved afgivelse af en ny erklæring, der herefter fremkom den 19. januar 2009 og trådte i stedet for den først afgivne. Henset til en disciplinærklages straffesagslignende karakter finder nævnet, at denne fremgangsmåde hvis lovmæssighed i øvrigt ikke foreligger til prøvelse under denne sag, jf. herved nævnets samtidige kendelse i sag XX - samtidig indebærer et stiltiende afkald, hvorved Revisortilsynet har afskåret sig fra senere disciplinærmæssigt at kunne påtale manglerne ved den første erklæring som sket ved klagen af 2. juni 2010. Nævnet afviser derfor denne del af klagen, jf. nævnets samtidige kendelse i sag XX. Hvad dernæst angår sag nr. 2 5, må nævnet på det foreliggende grundlag lægge til grund, at klagen udspringer af en genoptagelse af ældre sager, som oprindeligt var blevet afsluttet af Revisortilsynet, uden at forholdene vedrørende ejerbestemmelserne dengang gav anledning til påtale over for den kontrollerede revisionsvirksomhed. Herefter udtaler 6 medlemmer (Ole Neerup, Flemming Petersen, Karin Hansen, Birthe Werner, Bo Dam Klausen og Taber Rasmussen): Det påhviler Revisortilsynet som en lovbestemt pligt at sikre, at kvalitetskontrollen gennemføres i overensstemmelse med lovens regler. Revisortilsynet skal derfor forholde sig til den erklæring, som kontrollanten har afgivet, og er ikke bundet af dens indhold. Revisortilsynet har således pligt til som led i håndhævelsen af gældende regler at foretage en prøvelse af kontrollantens erklæring herunder også med hensyn til ejerbestemmelsernes overholdelse - og er herved berettiget til helt eller delvis at tilsidesætte erklæringen som urigtig eller ufuldstændig, også selv om dette er til skade for den kontrollerede. På denne baggrund finder vi, at udgangen på Revisortilsynets oprindelige sagsbehandling i de 4 ældre kontrolsager samtidig har været egnet til hos indklagede som kontrollant at skabe en berettiget forventning om, at der ikke med hensyn til ejerbestemmelsernes overholdelse senere ville blive indledt disciplinær forfølgning mod ham i anledning af den erklæring, som han havde afgivet til brug 8

for Revisortilsynets afgørelse om kvalitetskontrollen. Som følge heraf og henset til en disciplinærklages straffesagslignende karakter finder vi, at Revisortilsynet ikke er berettiget til nu ved en genoptagelse op til flere år senere og til skade for kontrollanten at påtale sådanne mangler ved de afgivne erklæringer, som dengang kunne og burde være opdaget af Revisortilsynet som påtalemyndighed, men ikke blev det. Vi stemmer derfor at afvise klagen vedrørende sag 2 5. 1 medlem (Kristian Koktvedgaard) udtaler: Når Revisortilsynet får nye oplysninger, finder jeg, at tilsynet er berettiget til at revurdere erklæringer i tidligere afsluttede sager og herunder indbringe kontrollanten, hvis der nu konstateres fejl. Dette understreges af, at kontrollantens erklæring er omfattet af lovens 1, stk. 2, og at der ikke ud over forældelsesreglerne er indført anden tidsmæssig begrænsning i Revisortilsynets klageadgang. Jeg finder derfor ikke, at klagen vedrørende sag 2 5 kan afvises, og stemmer således for tage denne del af klagen under påkendelse i realiteten. Efter stemmeflertallet afviser nævnet herefter ligeledes klagen for så vidt angår sag 2 5, således at klagen under klagepunkt 1 i det hele afvises. Ad klagepunkt 2: Dette klagepunkt angår sag 1, hvor indklagede efter Revisortilsynets opfattelse burde have taget forbehold for mangler, som konstateredes ved enkeltsagskontrollen. Revisortilsynets godkendelse af kvalitetskontrollen den 12. marts 2009 efter at indklagedes arbejdspapirer forinden havde været indkaldt og efter, at der som ovenfor anført var givet ham lejlighed til at rette en fejl har samtidig været egnet til hos ham som kontrollant at skabe en berettiget forventning om, at der ikke på det punkt, som denne del af klagen angår, senere ville blive indledt disciplinær forfølgning mod ham i anledning af den erklæring, som han havde afgivet til brug for Revisortilsynets afgørelse om kvalitetskontrollen. Som følge heraf og henset til en disciplinærklages straffesagslignende karakter finder nævnet, at Revisortilsynet der først den 20. januar 2010 gjorde indklagede bekendt med den påtænkte klage 9

over ham nu må være afskåret fra disciplinærmæssigt at kunne påtale de angivne mangler ved hans erklæring. Nævnet afviser derfor også klagen for så vidt angår klagepunkt 2, således at sagen i det hele afvises. T h i b e s t e m m e s : Revisortilsynets klage over registreret revisor F afvises. Afgørelsen offentliggøres, jf. 44, stk. 6, i Revisorloven. Taber Rasmussen 10