Et kompetenceudviklingsprojekt for folkeskolerne i Dragør Kommune i samarbejde med cph:learning.

Læringscentreret skoleudvikling -Et samskabende kompetenceudviklingsforløb, som understøtter fagdidaktisk udvikling, tværprofessionelt samarbejde om elevernes læring og trivsel samt ledelse for læring og trivsel i en målstyret folkeskole Et kompetenceudviklingsprojekt for folkeskolerne i Dragør Kommune i samarbejde med cph:learning. STATUSRAPPORT, 31. JANUAR 2017 FOLKESKOLEDONATIONEN A.P. MØLLER FONDEN

Læringscentreret skoleudvikling i Dragør kommune OM PROJEKTET Læringscentreret skoleudvikling i Dragør Kommune er et ambitiøst kompetenceudviklingsprojekt, der udfordrer de eksisterende rammer for skolerne i Dragør Kommune. Overordnet set går det rigtig godt på Dragørs skoler, inklusionsraten er høj og det samme er gennemsnittet ift. de nationale test. Men det kan blive endnu bedre for endnu flere børn. Vi har mange dygtige elever i Dragør Kommune, men vi er som skolevæsen ikke dygtige nok til at udfordre vores elever tilstrækkeligt. Vi kan se at deres talenter ikke bliver udviklet fuldt ud og at elevernes motivation for læring daler i takt med at de bliver ældre. Det vil vi gøre noget ved. Derfor har vi sat en meget ambitiøs målsætning om at Dragør skolevæsen som helhed skal være blandt en af landets 10 bedste målt på trivsel og faglige resultater (jf. Opfølgning på kvalitetsrapport 2015 for Dragør skolevæsen se evt. bilag 4). Med kompetenceudviklingsprojektet Læringscentreret skoleudvikling i Dragør Kommune vil vi igangsætte det udviklingsforløb, der kan indfri vores, og skolereformens, målsætning om at alle elever skal udfordres så de bliver så dygtige de kan. Til trods for få kilometer til København er Dragør skolevæsen, præget af en stærk lokal identitet, en relativt traditionel forståelse af læring og en høj grad af selvledelse. Folkeskolereformens nye fokus har været startskuddet til vores nye organisering af ledelsesstrukturen som er helt på plads foråret. Implementeringen af reformen kalder på at ledelse kommer tæt på den pædagogiske praksis, og at det er et fælles anliggende for alle skolens aktører, at være optaget af udviklingen af praksis. Det er lærerne og pædagogerne der er drivkraften i vores skoler og det er skoleledelsens ansvar, at skolens organisering bidrager til et stærkt professionelt fællesskab, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt og koordineret sammen om elevernes læring og trivsel. Læringscentreret skoleudvikling i Dragør Kommune igangsætter en udviklingsproces, hvor ledelsesstrukturen understøtter den lærende organisation skaber et fælles læringsrum, hvor lærerne og pædagogerne er helt afgørende som medledende faglige autoriteter og hvor ledelsesmæssige beslutninger kvalificeres af faglig viden og perspektiver. I denne STATURAPPORT beskriver vi den første periode af kompetenceudviklingsprojektet fra de indledende møder primo frem til ultimo januar 2017. Formålet med kompetenceudviklingsprojektet Kompetenceudviklingsprojektet har tre overordnede formål: 1) At understøtte skolernes fagdidaktiske udvikling (vi ser fagdidaktik i bredest mulige forstand, dvs. som aktiviteter i skoledagen, der fremmer elevers læring og/eller trivsel). 2) At understøtte skolernes tværprofessionelle samarbejde (vi ser tværprofessionelt samarbejde i bredest mulige forstand, dvs. som samarbejde, der integrerer flere fagligheder og/eller tilrettelægges af professionelle pædagoger/lærere/ledere på tværs af fagligheder). 3) At understøtte skolernes strategiske kvalitetsledelse (vi ser strategisk kvalitetsledelse i bredest mulige forstand, dvs. som ledelse fra ledelsen, teamledelse, selvledelse, der har en strategisk bevidsthed om, hvordan kvaliteten af kerneydelserne på skolen forbedres til gavn for elevers læring og trivsel).

Billede 1: Fremtidspostkort. Deltagerne på Workshop 2 skriver fremtidspostkort til en kollega, hvor de fortæller om resultatet af den lærings- og trivselsfremmende indsats, de har udviklet. Status på kompetenceudviklingsprojektet Kernen i projektet er fire samskabende workshops fordelt på skoleåret /2017. På hver skole deltager samtlige lærere, pædagoger, ledelsen, repræsentanter fra elevrådet, skolebestyrelsen, specialpædagoger og relevante lokale aktører m.v. De fire workshops fordeler sig over syv hele dage, samt to opsamlende halvdags workshops placeret henholdsvist i efteråret og foråret. Pt. har vi gennemført Workshop 1, 2 og 3 (1., 2. og 3. august ) (19.-20. december), opsamlende halvdagsworkshop (6. oktober ). Formulering af et fælles fagligt grundlag for udvikl-ingen af læringsaktiviteter, evaluerings- og feedbackmetod er med fokus på elevernes Workshop læring 1 og trivsel. Læringsstrategi Workshop 2 Læringsaktiviteter Udvikling af læringsaktivite ter begrundet i hvordan de understøtter alle elevers læring og trivsel Udvikling af evaluerings- og feedback metoder som handlingsanvisende viden i forhold til elevernes læring og trivsel Workshop 3 Evaluering & feedback Workshop 4 Kvalitetsmodel Rammesætning af et fremadrettet stærkt professionelt læringsmiljø for medarbejdere og elever

Billede 2: Deltagerne arbejder med læringsforståelser på Workshop 1.

Detaljeret præsentation af aktiviteter og effekter i kompetenceudviklingsprojektet Tidspunkt Aktivitet Effekt 29. marts Primo april 14. april og 2. maj 3. maj 13. maj 18. maj 25. maj 14. juni 16. juni 22. juni Oplæg fra cph:learning til ledergruppen på skolerne. Nedsættelse af styregruppe med deltagelse fra ledelsesniveauet på Dragørs skoler. Udviklingsmøder i styregruppen med deltagelse af cph:learning. cph:learning fremlægger kompetenceudviklingsprojektet i forældrebestyrelse på St. Magleby Skole. Dragør Kommune og cph:learning reviderer projektbeskrivelse til AP Møller Fonden. cph:learning fremlægger kompetenceudviklingsprojektet for lærere på St. Magleby Skole. cph:learning fremlægger kompetenceudviklingsprojektet for pædagogerne på St. Magleby Skole. cph:learning fremlægger kompetenceudviklingsprojektet for lærerne og pædagogerne på Dragør Skole Nord. cph:learning fremlægger kompetenceudviklingsprojektet for lærerne og pædagogerne på Dragør Skole Syd. Baseline-undersøgelse (websurvey) udsendes til pædagoger, lærere og ledere. Ledergruppen tager ejerskab til projektet og glæder sig til at komme i gang senere på året. Styregruppen tager ejerskab til projektet. Fokus for Workshop 1+2 i august planlægges i detaljer. Spørgsmål til baseline-undersøgelsen udarbejdes i detaljer. Der er mange kritiske spørgsmål undervejs, som mestendels handler om, hvorfor lærerne skal kompetenceudvikles. Er de ikke gode nok? Får børnene ikke den rigtige undervisning allerede? Kan ledelsen ikke varetage udviklingen selv? Er det topdown-styring fra forvaltningen eller ministeriet? Efter mødet er der en vis forståelse for projektet. De indledende drøftelser i styregruppen får Dragør Kommune til at revidere projektbeskrivelsen sammen med cph:learning. Vi får et mere målrettet og fokuseret kompetenceudviklingsforløb efter de indledende drøftelser i styregruppen. AP Møller Fonden godkender den reviderede projektbeskrivelse. Lærerne er positive over for projektet og glæder sig til at gå i gang. Pædagogerne er positive over for projektet og glæder sig til at gå i gang. Pædagogerne og lærerne er positive over for projektet og glæder sig til at gå i gang. Pædagogerne og lærerne er positive over for projektet og glæder sig til at gå i gang. Interessante indsigter kommer frem, som danner grundlag for Workshop 1+2 i august. Bl.a.: 66% mener, at Undersøgelsesorienteret undervisning, hvor eleverne undersøger et fænomen, skaber størst læring (men kun 38% anvender denne form) 65% mener, at Praksisorienteret undervisning, hvor eleverne løser en opgave knyttet til praksis, skaber størst læring (men kun 51% anvender denne form)

23. juni 1. august 2.-3. august Udviklingsmøde mellem Dragør Kommunes Center for Skole og cph:learning Workshop 1: Lærings- og trivselsstrategi. Workshoppen sætter fokus på læringsteorier og trivselsteorier. Formålet er at skabe et teoretisk grundlag for fælles udvikling af praksis. Workshop 2: Læringsaktiviteter. 52% mener, at Problemorienteret undervisning, hvor eleverne løser et problem, skaber størst læring (men kun 32% anvender denne form) 39% mener, at Individuel lektiehjælp, hvor den enkelte elev har direkte personlig kontakt med en voksen, skaber størst læring (men mindre end 10% anvender denne form) 38% mener, at Synlig læring hvor eleverne sætter egne læringsmål og arbejder med at indfri dem, skaber størst læring (men kun 14% anvender denne form) 37% mener, at Fagligt orienteret klasserumsundervisning, hvor læreren gennemgår stoffet, skaber størst læring (men hele 58% anvender denne form) Fokus for Workshop 1+2 i august planlægges i detaljer. Deltagerne uddannes i 3 centrale læringsperspektiver: 1) adfærdsorienteret perspektiv / læring som operant betingning. 2) handlingsorienteret perspektiv / læring som problemløsning. 3) praksisperspektiv / læring som medlemsgørelse. Deltagerne uddannes i hovedtrækkene i de seneste 20 års trivselsforskning. Deltagerne arbejder målrettet med at billedliggøre deres egen læringsforståelse og trivselsforståelse, som danne grundlag for deres daglige arbejde. Deltagerne uddannes i samskabelse som metode. Deltagerne samskaber et idekatalog til skabelse af en varieret og motiverende skoledag, hvor læring og trivsel er i centrum. Idekataloget rummer følgende indsatser med fokus på trivsel: Styrke netværk og fællesskab på 6. årgang Styrkelse af sammenhold på 5. årgang 7-17 trivsel+læring Det fede frikvarter Den gode pause Det gode frikvarter Venskabsvenner Studiemiljø 8. klasse Idekataloget rummer følgende indsatser med fokus på undervisning: Udvidet kontaktlærerfunktion Flipped Classroom Fuld fart på fagligheden Læringsvenner Udendørs læringsrum IBEN: Innovation, Bevægelse, Ejerskab, Nysgerrighed Læringsrum

10. august Evaluering af Workshop 1+2. Preview ifht. undervisningsdifferentiering Faglig sparring Skolerejse til Grønland Naturfagsprøven LOOP Idekataloget rummer følgende indsatser med fokus på organisatorisk udvikling: Ledelse: inddragelse af rammer Værdigrundlag for skolen Ligeværdigt samarbejde mellem pædagoger og lærere Skolen på tværs (makkerklasser) Samarbejdsgrupper på tværs af årgange Årshjul for 0. klasse Der undervises i skolekultur, og på baggrund af forskningen præsenteres tre skolekulturtyper: 1) børnene som elever / forældrene som kunder. 2) børnene som læringspartnere / forældrene som dialogpartnere. 3) børnene som medlemmer af et community / forældrene som ressourcepersoner. Deltagerne arbejder med, interessentinvolvering i relation til skolekulturerne for at arbejde med, hvordan man aktivt inddrager interessenter, når de skal implementere deres ideer til at øge trivsel og læring. Effektevalueringen af Workshop 1+2 viser nogle meget interessante resultater: INDEN undervisningen i læringsteori havde deltagerne disse læringssyn: (25,61%) adfærdsorienteret perspektiv / læring som operant betingning. (29,27%) handlingsorienteret perspektiv / læring som problemløsning. (45,12%) praksisperspektiv / læring som medlemsgørelse. EFTER undervisningen i læringsteori havde deltagerne disse læringssyn: (18,29%) adfærdsorienteret perspektiv / læring som operant betingning (et fald på 7,32%). (34,15%) handlingsorienteret perspektiv / læring som problemløsning (en stigning på 4,88%). (43,90%) praksisperspektiv / læring som medlemsgørelse (et fald på 1,22%). (3,66% gjorde sig ikke yderligere tanker om læring efter workshop 1). INDEN undervisningen i kulturtypologien havde deltagerne disse syn på deres skolekultur: (32%) børnene som elever / forældrene som kunder. (49,33%) børnene som læringspartnere / forældrene som dialogpartnere. (18,67%) børnene som medlemmer af et community /

29. august 30. august Opfølgningsmøde mellem skolechef Karina Møller og cph:learning cph:learning præsenterer resultaterne af Workshopevalueringerne for ledergruppen bestående af lederne fra de tre skoler i Dragør. forældrene som ressourcepersoner. EFTER undervisningen i kulturtypologien ville deltagerne ønske, at deres skole havde denne kultur: (5,63%) børnene som elever / forældrene som kunder (et fald på 27,06%). (47,89%) børnene som læringspartnere / forældrene som dialogpartnere (en stigning på 3,84%). (46,48%) børnene som medlemmer af et community / forældrene som ressourcepersoner (en stigning på 23,58%). Karina Møller er tilfreds med resultatet af Workshop 1+2 og drøfter projektets videre udvikling med cph:learning. Forud for mødet er der en vis rådvildhed hos skoleledelserne i forbindelse med projektet. Hvordan skal de styre det? Workshop 1+2 har sat mange ideer i gang. Og ildsjæle er allerede i gang. Hvad skal der fokuseres på? Hvordan skal ledelsen bruge teorierne i praksis? cph:learning præsenterer evalueringerne af workshop 1+2 og lægger vægt på den store ledelsesmæssige udfordring, som skolerne har, når de skal skabe en styret retning for det videre kompetenceudviklingsforløb. Det er vigtigt, at lederne kvalificerer deres ledelsesmæssige beslutninger af faglig viden og faglige perspektiver. Dertil præsenterer cph:learning nogle klare skitser til, hvordan ledelsen kan tage de næste skridt i projektet for at forankre kompetenceudviklingsindsatsen i praksis. cph:learning anbefaler, at lederne intensiverer ledelsessamtalerne på skolerne (både formelt og uformelt) og fokuserer på: Hvad er de positive effekter af vores praksis på elevernes læring og trivsel? Hvad er det vi gør, som virker? Og hvad skal vi holde op med at prioritere tid og ressourcer på? Hvordan (re)organiserer vi os bedst for at skabe de ønskede resultater? Hvordan udvikler vi medarbejdere/ledere, som er fleksible og dynamiske i forhold til at indgå i skabelsen af de ønskede resultater? Hvordan udarbejder vi en strategisk kvalitetsledelsesmodel, der samler viden om effekten af praksis og hjælper os med at videreudvikle praksis? cph:learning understreger, at det er vigtigt, at lederne er bekendt med de læringsteoretiske perspektiver i uddannelsen og de trivselsperspektiver fra uddannelsen. Og opfordrer ledergruppen til konkret at anvende de arbejdsmodeller, som er udarbejdet til uddannelsen, når de fremover har ledelsessamtaler i hverdagen.

1. september 16. september 16. september 18. september 22. september 4. oktober 6. oktober 24. oktober Udviklingsmøde i styregruppen med deltagelse af cph:learning cph:learning afholder halvdagsworkshop for de 15 pædagoger, der ikke kunne være med på Workshop 1+2. Udviklingsmøde i styregruppen med deltagelse af cph:learning. Evaluering af halvdagsworkshop for pædagoger. Møde mellem cph:learning og referencegruppemedlem professor Eirik Irgens, HINT, Norge. Udviklingsmøde i styregruppen med med deltagelse af cph:learning Halvdagsworkshop for pædagoger, lærere og ledere med fokus på læringsteori, udfordringer i hverdagen, barrierer for udvikling af fælles praksis, samt drøftelse af tre udviklingshypoteser for skolerne. Udviklingsmøde i styregruppen med deltagelse af Ledergruppen tager udfordringen til sig og vil allerede næste dag præsentere cph:learnings analyse på medarbejdermøder. Halvdagsworkshoppen den 6. oktober drøftes. Der skitseres indhold. Alle er positive og tilslutter sig bevægelsen fremad i projektet. cph:learning får mandat til at lave et udkast til indhold baseret på drøftelserne på mødet. Pædagogerne tager godt imod halvdagsworkshoppens arbejde med læringsteori, trivselsteori og kulturtypologi. cph:learning præsenterer udkast til indhold af halvdagsworkshoppen den 6. oktober. Styregruppen giver cph:learning en række klare fokuspunkter, som de gerne ser indeholdt i projektet. Gentaget fokus på læringsteorierne i uddannelsen. Præsentation af hverdags-udfordringer, som deltagerne kan analysere med læringsteorierne. Alle er positive og tilslutter sig bevægelsen fremad i projektet. Pædagogerne evaluerer halvdagsworkshoppen meget positivt. Deres læringssyn og kultursyn er i forlængelse af de øvrige deltageres. Mødet med professor Eirik Irgens bringer to centrale skoleudviklingsmodeller med sig, som cph:learning vælger at introducere på halvdagsworkshoppen 6. oktober. Modellerne er et udviklingshjul for den lærende skole, samt en konstruktiv kommunikationsmodel for det lærende voksenfællesskab på skolen. cph:learning præsenterer udkast til indhold af halvdagsworkshoppen den 6. oktober. Styregruppen giver cph:learning en række klare fokuspunkter, som de gerne ser indeholdt i projektet. Gentaget fokus på læringsteorierne i uddannelsen. Præsentation af hverdags-udfordringer, som deltagerne kan analysere med læringsteorierne. Alle er positive og tilslutter sig bevægelsen fremad i projektet. cph:learning præsenterer 5 konkrete udfordringer i skolen, som deltagerne skal analysere og løse med reference til uddannelsens tre læringsteoretiske perspektiver. Deltagerne identificerer også barrierer for deres ideelle løsninger i praksis. Der arbejdes i grupper. cph:learning identificerer på baggrund af analyserne af baseline undersøgelsen og evalueringerne af workshop 1+2 tre udviklingshypoteser for skolerne: 1) udvikling af kulturen; 2) udvikling af egen praksis; 3) udvikling af fælles praksis. Deltagerne giver udtryk for, at de især ønsker at arbejde med udvikling af kultur og udvikling af fælles praksis. Styregruppen drøfter deltagernes feedback fra halvdagsworkshoppen 6. oktober og drøfter

cph:learning rammerne for Workshop 3 (19.-20. december ). 25. oktober Udviklingsmøde i ledergruppen med deltagelse af cph:learning cph:learning præsenterer ledergruppen for deres analyse af kompetenceudviklingsprojektets muligheder og udfordringer. Og fokuserer på, hvilken lokal ledelse, der er nødvendig, når kompetenceudviklingsprojektet skal bevæge sig fra undervisning til implementering i praksis. Der drøftes strategi for det videre ledelsesarbejde frem til 21. november 29. november 15. december 19. - 20. december Udviklingsmøde med styregruppe med deltagelse af cph:learning Udviklingsmøde i ledergruppen med deltagelse af cph:learning Skoleledermøde afprøvning af evalueringsspil Workshop 3: evaluering af børns læring og trivsel. Workshop 3 (19.-20. december ). Styregruppen drøfter indholdet og udformningen af workshoppen d. 19. & 20. december. Der er bred enighed om at workshoppen afholdes lokalt på hver matrikel, at deltagerne arbejde i egne teams og at skolelederne inddrages mere aktivt i faciliteringen af arbejdsprocesserne på workshoppen. Styregruppen giver cph.learning mandat til at udarbejde et evalueringsspil til workshop 3, som skaber faglige refleksioner og diskussioner i forhold til at udvikle en fælles lokal evalueringskultur. cph:learning præsenterer ledergruppen for evalueringsspillet og arbejdsprocesserne for workshopdagene. Evalueringsspillet danner rammen om de faglige diskussioner og udviklingen af dels egne og teamets evalueringspraksis, brug af nye evalueringsmetoder og koblingen af evaluering til brugen af minuddannelse. Der drøftes muligheder for inddeling i teams på hver skole og styring af arbejdsprocesserne på de to workshopdage (19. & 20. december ). Ledergruppen er positive og tilslutter sig programmet for workshop 3. Skolelederne mødes og gennemgår materialet, samt fælles oplæg til rammesætningen af workshoppen. Ledergruppen inddeler medarbejderne i hold, øver spillet igennem og får talt andendagens kobling til minuddannelse igennem. Workshoppens tema er evaluering af børns læring og trivsel. På workshoppen sætter deltagerne fokus på måder, hvorpå de kan evaluere børnenes læring og trivsel. Deltagerne arbejder med Evalueringspillet, som har en Skattekiste med 60 forskellige konkrete evalueringsmetoder. Deltagerne tager også udgangspunkt i egne evalueringsmetoder, som de deler i deres nære arbejdsteam. Sammen skaber deltagerne overblik og indblik i de evalueringsaktiviteter, som fra deres eget synspunkt er bedst til at evaluere den effekt, de daglige aktiviteter har på børnenes læring og trivsel. Deltagerne arbejder med fokus på egen evalueringspraksis. Så detaljeret som muligt. For nogles vedkommende med fokus på evaluering af den enkelte aktivitet i en time. For andres vedkommende med fokus på evaluering af aktiviteter henover et ugeskema eller et fagforløb. Det er deltagerne selv, som vælger det fokus, der er mest

6. januar 19. januar 2017 31. januar 2017 Evaluering af workshop 3 Referencegruppemøde med deltagelse af Skolechef Karina Møller; professor Eirik Irgens, HINT, Norge; Lektor Lejf Moos, Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet og cph:learning Udviklingsmøde i ledergruppen med deltagelse af cph:learning relevant for deres eget arbejde med at evaluere effekten af de aktiviteter, som skal fremme børnenes læring og trivsel. Deltagerne arbejder med at koble evalueringsmetoderne til læringsforløb i minuddannelse. Deltagerne giver udtryk for en stor begejstring for materialet og arbejdsprocesserne på workshop 3. Særligt muligheden for at arbejde lokalt med nye evalueringsmetoder har været givtigt for mange. Der hvor nogle af deltagerne har været udfordret har været i forbindelse med koblingen af evalueringsmetoderne til mulighederne i minuddannelse. Deltagerne giver i evalueringen udtryk for et ønske om at udvikle evalueringskulturen på skolerne. Den nuværende evalueringspraksis er domineret af: - Læringsevaluering: Summativ kvantitativ og formativ kvalitativ evaluering - Trivselsevaluering: Summativ kvalitativ og formativ kvalitativ evaluering. Der ønskes at udvikle en evalueringskultur der retter sig mere mod: - Læringsevaluering: Summativ kvalitativ og formativ kvalitativ. - Trivselsevaluering: En større grad af evaluering af trivsel både summativ kvantitativ og kvalitativ, og formativ kvantitativ og kvalitativ. Den største barrierer for den ønskede evalueringskultur angiver deltagerne som manglende tid til at diskuterer udvikling i teams. Mødet med referencegruppen blev en givtig drøftelse af projektets forløb og fremadrettede udvikling. Både Eirik Irgens og Lejf Moos havde nogle konstruktive betragtninger og erfaringer i forhold til implementering og forankring af projektet som inddrages i planlægningen af den kommende halvdagsworkshop (23.marts 2017) og workshop 4 (26-27. juni 2017). cph:learning præsenterer resultatet af evalueringen af workshop 3. Ledergruppen melder tilbage om deres meget positive oplevelser fra workshopdagene både i forhold til anvendelsen af materialet og drøftelserne i skolernes teams. Indholdet for den halve workshopdag (23. marts 2017) skitseres og der er bred enighed om at workshoppen fortsat bør foregå lokalt i teams på skolerne. Alle er positive overfor den skitserede bevægelse fremad i projektet. cph:learning får mandat til at lave et udkast til indhold baseret på drøftelserne på mødet, som præsenteres på kommende møde i styregruppen forud for ledergruppemødet d. 28. februar 2017. Skema 1: Aktiviteter og effekter i projektet fra primo til ultimo januar 2017.

Billede 3: Deltagerne arbejder med læringsforståelser på Workshop 1.

Billede 4: Deltagerne lytter til en faglig forelæsning på Workshop 2. Erfaringer fra workshop 1 og 2. Det er blevet overraskende synligt for os, at vi har nogle konkrete udfordringer: Cirka en fjerdedel af de ansatte udviser manglende villighed til at reflektere over deres egen praksis med teori. Størstedelen af de ansatte anvender ikke bevidst læringsteorier til at understøtte deres fortællinger om egen praksis. Langt de færreste af de ansatte arbejder med synlig læring. 58% af lærerne arbejder med fagligt orienteret klasserumsundervisning, hvor læreren gennemgår stoffet, men kun 37% af dem mener, at det er den bedste måde at øge elevers læring på. 65% af pædagogerne mener, at lærerne er vigtige for elevernes trivsel. Kun 5% af lærerne mener, at pædagogerne er vigtige for elevernes trivsel. Hovedparten af de ansatte ønsker et kulturskifte på skolerne, hvor der lægges mere fokus på elevernes læring og medlemsgørelse af læringsfællesskaber. Kun 5,63% ønsker en skolekultur, hvor børnene ses som elever og forældrene som kunder. Skoleledelserne mangler i det store hele værktøjer til at implementere kompetenceudviklingsprojektets modeller i praksis. Det har været svært praktisk at få inddraget elever og forældre i samskabelsesaktiviteterne.

Det er omvendt blevet positivt bekræftet: Eleverne vil gerne deltage i projektet og har gjort det i form at videointerviews om læring og trivsel, som har været vist for deltagerne på Workshop 1+2. Deltagerne har på workshop 2 udviklet et spændende idékatalog til lærings- og trivselsbaseret undervisning. Mange deltagere er allerede i fuld gang med at implementere deres ideer i undervisningen. Der er stor ledelsesmæssig opbakning til kompetenceudviklingsprojektet og implementeringen af resultaterne i praksis. Den videre plan frem mod workshop 3. Kompetenceudviklingsprojektet fortsætter med de planlagte workshops 3+4, samt den halve workshopdag ind imellem. Fokus på disse dage er teorier, som deltagerne kan anvende til at analysere, synliggøre og reflektere over deres praksis. Samtidig arbejdes der på workshoppene konkret med analyse af praksissituationer, og der udvikles modeller og metoderedskaber, som efterfølgende kan anvendes af deltagerne, når de skal videreudvikle deres praksis til gavn for elevernes læring og trivsel. I forhold til den planlagte samskabelsesmetode, må vi erkende, at det er praktisk vanskeligt at inddrage elever og forældre i større omfang i projektet. Det betyder ikke, at vi frafalder samskabelsesmetoden som bærende element. Men det bliver hovedsageligt pædagoger, lærere og ledere, som samskaber en fælles forståelse af metoder til fremme af trivsel og læring i praksis. Eleverne inddrages ved at cph:learning foretager videointerviews. Forældrene søges inddraget gennem kommunikation om projektet. Erfaringer fra workshop 3 Evalueringen og skoleledernes oplevelse bekræfter, at vi med workshop 3 lykkedes med at imødekomme nogle af de udfordringer vi oplevede efter de to foregående workshops og den halve workshop dag: Ved at få muligheden for at samarbejde i lokale teams og med det materiale der var stillet til rådighed lykkedes det, at få de fleste ansatte til at reflektere over deres egen evalueringspraksis, vidensdele med kolleger og udvikle ny evalueringsmetoder. En kritisk stemning blev afløst af positivitet og en imødekommenhed overfor lydhørhed og fleksibilitet i udviklingen af projektet. Der er sat en udvikling i gang hvor flere medarbejdere efterspørger en fysisk udgave af skattekisten med evalueringsmetoder som de vil anvende som et redskab i forbindelse med evalueringen af læringsforløb (cph:learning trykker fysiske eksemplarer der udleveres til medarbejderne). Mange deltagere er allerede i fuld gang med at implementere nye evalueringsmetoder i undervisningen. Der er stor ledelsesmæssig opbakning til udviklingen af evalueringskulturen. Efter workshop 3 kan vi se følgende udfordringer: Langt de færreste af de ansatte arbejder med synlig læring (feedback metoder). Mange ansatte er udfordret af brugen af minuddannelse, både i forhold til egne færdigheder men også i forhold til selve udformningen af platformen. Hovedparten af de ansatte ønsker en ændret evalueringskultur, hvor der lægges mere fokus på elevernes trivsel og den formative kvalitative evaluering. Mangel på tid til udvikling og afprøvning af nye evalueringsmetoder går igen i tilbagemeldingerne fra de ansatte.

Usikkerhed omkring formative evaluering og minuddannelse i udarbejdelsen af elevplaner. Vidensdeling og formidling I projektplanen er der lagt op til, at deltagerne skriver bidrag til en antologi om læringscentreret skoleudvikling, som udgives efterfølgende. Den aktivitet må vi frafalde. Da projektet er udvidet til at omfatte alle medarbejdere og ledere på skolerne i Dragør, har vi tilført så mange ekstra timer fra den lokale efteruddannelsespulje, at vi ikke også kan honorere den tid, medarbejderne ville skulle bruge på at skrive kapitler til antologien. Da der IKKE er ansøgt om midler fra AP Møller Fonden til netop denne aktivitet, tillader vi os at sløjfe den fra projektet. cph:learning vil i stedet sammen med skoleledere og Center for Skole publicere hovedresultaterne og betragtninger om arbejdsmetoderne i anden form.

Skema 1: Angivelse af koblingerne mellem formål og kompetenceudvikling i projektet.