Afrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016

Relaterede dokumenter
BSU - Læringsløftet. 8. maj 2017

A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015

Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm

Kompetenceudviklingsplan Skoler i Haderslev Kommune

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Fusionsproces mellem CDA og CUD

SELV SELV. Orientering om Lille Næstved Skoles udviklingsprojekt. Pædagogiske tiltag i skoleåret 18/19 og Læringsløftet

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune Alle elever skal lære mere og trives bedre

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

SKOLEBESTYRELSESMØDE 7/3-2017

UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR SKOLE OG LÆRING UDDANNELSESDESIGN

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april april 2015

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Holdningsnotat - Folkeskolen

KOPRA informationsmøde for ledere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

Den Digitale Døttreskole

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

PPR og den datainformerede samskabelse. v. Kasper Føns - Tåsingeskolen & Hans Jørn Søberg - PPR

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole

EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV

Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Terndrup Skole og SFO

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Tema Beskrivelse Tegn

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Oplæg KORAs konference den 4. november 2014

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Opfølgning på kvalitetsrapporten 2014/2015 Udarbejdet efterår Udviklingsmål

Kompetenceudviklingsstrategi Vordingborg Kommunes skolevæsen

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IDRÆTSSKOLER Kvalificering og opprioritering af idræt

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Børnehuset Aavangen. Kontrakt Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Tema 2: Uddannelse og arbejdsmarked

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

Resultatlønskontrakt 2016 evaluering

Strategi for Folkeskole

SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

STRATEGI & STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER CENTER FOR DAGTILBUD OG SKOLE

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Læsepolitiske retningslinjer SKU

Barnets stemme. fra data til intervention. Anne Bang Olsen, Britt Lykke Ejby Dagtilbud Svendborg Hans Jørn Søberg PPR Svendborg

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Sammen om at lede folkeskolen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kommissorium. Udarbejdet august Projektnavn. LP i skolerne. Projektperiode. August 2012 Juni StyregruppeformandProjektleder.

Notatet indeholder ikke en gennemgang af reformens indhold, idet der henvises til Aftaleteksten samt materialer fra KL vedr. opgaven i kommunen.

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

NOTAT. FFF gruppe 7 Uddannelse af ledere og medarbejdere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Februar FGU - kompetenceudvikling

Pædagogisk ledelse i EUD

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Øget læring og inklusion gennem synlige mål og kvalificering af praksis i skolen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

1. marts Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune Tofteskovvej Juelsminde T:

Kompetenceudviklingsplan

Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Program for læringsledelse

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Bind 2: Implementering

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Procesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Har din skole. Styr på Sundheden

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Udkast til skolepolitik i Billund Kommune. Februar 2017

Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE

Lederen som facilitator af innovation og forandring

Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

PROGRAM FOR LØFT AF DE FAGLIGT SVAGESTE ELEVER DET GODE UDVIKLINGSFORLØB

Transkript:

Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1

Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen Pia Sundberg, Danmarks Lærerforening Helle Frænde, BUPL Annika Bramming, skoleleder Tina Renneberg, SFO-leder Pia Kristiansen, CUD Thorbjørn Øster, CUD Anne Bach Nielsen, CUD Annemette Smedegaard, CUD Slide 2

Projektgruppe: Skolernes pædagogiske ledere 1 SFO-leder 3 repræsentanter fra UCSJ 4 konsulenter fra CUD (arbejdsgruppen) Arbejdsgruppe: Pia Kristiansen, CUD Thorbjørn Øster, CUD Anne Bach Nielsen, CUD Annemette Smedegaard, CUD Slide 3

Projektets implementering og ønskede praksisændringer Eleverne skal blive så dygtige som de kan og trives bedst muligt Fokus over tre år: Faglig pædagogisk ledelse og kulturforandringsledelse Kapacitetsopbygning og systematisk vidensdeling Opbygning af lærings- og feedbackkultur Slide 4

Projektets implementering og ønskede praksisændringer Aktionslæringsmetoden kombineret med kompetenceudvikling Tre kursustemaer, tre kursusgange, to mellemrum med feedback Målstyret undervisning Klasseledelse Inkluderende differentieret undervisning Slide 5

Vigtige værktøjer: 1. Survey med fokus på skoleudviklingsmodellens 6 læringsfremmende kvaliteter før- og eftermåling 2. Kursuslog Skabe fællesnævner for arbejdet med styring, didaktik og synlig læring Slide 6

Projektets implementering og ønskede praksisændringer Praksisændringer 1. Forvaltning og skoleledelser arbejder sammen om differentierede veje til målene 2. Møde- og dialogstruktur understøtter kravet om, at de professionelle skal generere viden om elevers læring og progression. Ledelsens dialog med medarbejdere handler om resultater/tegn på læring samt analyser af mulige pædagogiske indsatser Slide 7

Projektets implementering og ønskede praksisændringer Praksisændringer 3. Møderne i skolernes professionelle læringsfællesskaber handler om didaktik og tegn på læring og bliver træningsbane for analyse af og anvendelse af data 4. Ledere og læringsagenter træner medarbejderne i at anvende de seks læringsfremmende elementer fra skoleudviklingsmodellen Slide 8

Projektets implementering og ønskede praksisændringer Praksisændringer 5. Medarbejdere bliver dygtigere til at give eleverne læringsfremmende feedback hvad er dit mål?, hvor er du nu? Hvad er dit næste skridt? opgave, proces- og selvreguleringsniveau. 6. Eleverne bliver mere bevidst og synligt lærende Slide 9

Kursernes kvalitet Medio november: 82% er afviklet tilfredsstillende 18 % behov for justeringer: Ændringer i forhold til UCSJ levering: UCSJ-konsulenters/underviseres engagement - mere ejerskab/kendskab til projektet flere praksiseksempler flere værktøjer teorier skal foldes ud tydelighed vedr. kursustema fortrolighed med slides Slide 10

Kursernes styring - konstruktiv kommunikation med UCSJ stor lydhørhed hurtig kontakt: mundtligt, mails, møder (UCSJ, arb.gr., skoleledelse) Erkendelse: Behov for at afstemme forventninger i forhold til fagligt niveau på kurserne Pointe: Vi er fælles om at skabe kvaliteten i kurserne. Gensidig afhængighed fordi skolerne er forskellige. Projektets kvalitet er afhængig af løbende gensidige tilbagemeldinger, såfremt noget ikke opleves som hensigtsmæssigt Slide 11

Kursernes styring Resultat aftale justering UCSJ/skole HER OG NU: Underviser tager kontakt senest 3 dage før kursus med henblik på evt. justering af konkrete slides UCSJ har forpligtet sig på at få kursisternes umiddelbare tilbagemeldinger på kurset i slutningen af hver kursusgang Formøder mellem lokale ledelser og pågældende konsulenter og UCSJ leder samt repræsentant fra arbejdsgruppe NÆSTE ÅR Næste år bliver USCJ konsulenter i teams pr. Skole Skolerne er kommet mere på banen selv Slide 12

Kursernes styring Resultat aftale justering - skoleniveau Ledelsesansvar præciseret i projektgruppen: Medarbejderne skal møde forberedt - de skal kende projektet - målet - visionen - survey - kursuslog etc. Medarbejderne skal leve op til deres rolle - være deltagende på kurserne Rammesætning skal være tydelig Ledere til stede på alle kursushold - og nærværende Ansvarlig for at ingen går før tid 100 % svar på survey Registrering Koordinatorrollen ansvar og opgaver Slide 13

Kursusafvikling Skoler i gang: Ll. Næstved Skole, Susåskolen, Ellebækskolen, Kobberbakkeskolen og Fladsåskolen Alle planlagte kursusgange er gennemført. Holmegaardskolen starter til januar 2017 Slide 14

Registrering sådan sikrer vi læringsløftet Opfølgning på surveysvar (før- og eftermålinger) Gennemførsel af feedbacker Deltagelse på kurser Udfyldning af kursuslog Slide 15

Status på feedbacker pr. 12.11 Slide 16

Planlægning - kommende skoleår Læringsløftet - antal pladser/hold i 2017-2018 Skoleår 2017-2018 Antal pladser med feedback af UCSJ Antal pladser - feedback af egne agenterøko. komp. CUD Antal pladser i alt Antal pladser skolen ønsker at tilkøbe. Antal pladser i alt Antal hold Skolåeret 2017-2018 Skolen ønsker kursus: Ll. Næstved Skole 127 25 152 0 152 6 Klasseledelse Kobberbakkeskolen 156 25 181 50 231 9 Målstyret uv. Fladsåskolen 55 25 80 0 80 4 Inkluderende diff. uv. Susåskolen 107 25 132 23 155 4 Målstyret uv. Holmegaardskolen 74 25 99 17 116 5 Klasseledelse Ellebækskolen 81 25 106 8 114 5 Klasseledelse Slide 17

Kommende skoleår Vi bygger ovenpå dette års kurser progression i kursernes faglighed Vi er fælles om at skabe kvaliteten i kurserne Gensidig afhængighed fordi skolerne er forskellige I foråret 2017 planlægning af kommende års kurser. Hvor langt er den enkelte skole? Hvilket niveau sættes for det kommende år? Møde mellem den enkelte skolens pædagogiske leder, UCSJ og arbejdsgruppen Inden kursusstart. Formøder mellem lokale ledelser og pågældende konsulenter og UCSJ leder og repræsentant fra arbejdsgruppen Slide 18

Workshop for læringsagenter, ledelser og CUD Første workshop 5/9-2016: Rammesætning af læringsagenternes arbejde og funktion Erfaring fra første workshop: Skolerne var meget forskellige steder dvs. meget forskelligt udbytte Næste workshop 16/1-17: Formål: Læringsagenternes udvikling af kompetencen til feedback - at skabe det gode refleksive rum gennem gode spørgsmål. Vigtig erfaring/justering: Tæt samarbejde i projektgruppen om planlægningen af kommende workshops. Valg af indhold som med sikkerhed er relevant for alle. Træne feedbackkompetencer! Slide 19

Datamøde Formål: At bidrage til at sætte fokus på læringsledelse på forvaltnings- og ledelsesniveau At anvise og eksemplificere analysetilgange, som er i overensstemmelse med god brug af data Resultat: Tænkning og etik i produktion og anvendelse af data Modeller til sikring af god brug af data på alle niveauer Slide 20

Internat for skoleledelse og CUD Formål: Konkretisering af indsatser på skolerne i forhold til de fem mål for efteråret 2016 og hele 2017 formulering af delmål og indsatser Tydeliggørelse af sammenhænge i skoleområdets styringskæder at skabe den røde tråd mellem forvaltning, skole og klasseværelse om elevernes læring Resultat: Større viden om og fælles forståelse af anvendelsen af data i forhold til arbejdet med elevernes læringsprogression herunder den nødvendige, systematiske opfølgning på anvendelsen af data (tilbageløb) God energi og vilje til på tværs af skolerne at løfte professionsfagligheden i det samlede skolevæsen Slide 21

Evaluering 1. Viden om kvalitative effekter af læringsledelse på alle niveauer Elevernes læring Medarbejdernes læring Ledelsernes læring Forvaltningens læring 2. Skolernes dialogstrukturer 3. Læringseffekt af feedback 4. Effektiv implementering af kompetenceudvikling Slide 22

Implementeringsstøtte Aftales med projektgruppen Hvordan sikrer vi forankring af kurserne i hverdagen efter kurserne er afviklet? (Professionsfagligt) Hvordan kan implementeringsstøtten supportere skolernes kulturforandring: lærings- og feedbackkultur? Slide 23

Vigtigste budskaber Forpligtende og gensidigt afhængigt samarbejde Faglig udvikling og kulturudvikling - feedbackkultur og læringskultur Hurtige justeringer og tilpasning af kvalitet og styring Samskabelse - projektgruppe, arbejdsgruppe, UCSJ 82% tilfredsstillende kursusafvikling. Dialog og justering ved de 18 % hvor der var ønske om forandring. Skoleledelsens rammesætning af projektet blandt medarbejdere er afgørende. Kommunikation, kommunikation, kommunikation - katedralen skal være synlig Ledelsen skal skabe commitment/tilslutning og sikre mening. Slide 24

Slide 25