Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013



Relaterede dokumenter
Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Kommunalt grundlag for lokale specialgrupper

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Et overblik. Skole- og dagtilbudsafdelingen Torvet Grenaa Tlf Januar visitation og revisitation på skoleområdet

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

FORBEREDELSESSKEMA inden det første besøg i forbindelse med godkendelse af nyt tilbud

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Familieklassen Kobberbakkeskolen

FleXklassen - indhold

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Fælles Skoleudvikling. Pædagogisk udviklingsarbejde på Aalborg Kommunes skoler

Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

SkoleflexPLUS pr. forvaltning. Tilbageslusningsflex pr. forvaltning

Ungenetværkets indsatser efter SEL 11.3

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

1. Princip om skolen som et fælles projekt

AKT. Adfærd Kontakt Trivsel

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

2. Værdigrundlaget og den professionelle indsats Det fælles værdigrundlag for arbejdet med børn og unge i Gladsaxe Kommune er:

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Forslag til. Åben Skole Strategi for Køge Kommune

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Specialtillbuddet Kridthuset. Assens Skole

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Kvalitetsstandard. Støttekontakttilbud til unge

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Visitation januar 2016

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner

Handleplan for inklusion jan 2018

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

TRIVSEL OG INKLUSI PÅ FARSTRUP SKOLE

Visitationsprocedure på skoleområdet

Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

E klasserne på Vildbjerg Skole

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Visitationsprocedure på skoleområdet. Vejledning Januar 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an?

Proceduren for samarbejdet mellem dagtilbud og andre fagprofessionelle er

Servicedeklaration for Børneskolen, Filadelfia 2015

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

Procedure for visitation af elever til specialpædagogisk bistand i Ikast-Brande Kommune

Gruppeordning på Gadstrup Skole

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Indsatskatalog, Forebyggelse og Tidlig Indsats

Vejledning til udfyldelse af skemaet kan findes på En plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Visitation og revisitation på børne-ungeområdet i Norddjurs Kommune

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Slotsskolen. Vision og præsentation

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Kvalitetsstandard. Børne- og Ungerådgivningens forebyggende arbejde. Udarbejdet af: Forebyggelsesleder Jakob Vejlø Dato: 23.

antal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Inkluderende byggesten

Transkript:

Forslag januar 2013 1

I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de samme opgaver i nye sammenhænge. Omlægningen har til hensigt, at opgaven i højere grad løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet. Det overordnede formål er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i 0.-6. klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går, således at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, samt at medvirke til fagligt at styrke de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. I dag består Familieskolen i Norddjurs Kommune af én enhed, som ligger i Ørum. Det foreslås, at Familieskoletilbuddet fremover vil komme til at bestå af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt familieundervisningstilbud i kommunen. Som navn på det omlagte tilbud foreslås. vil have fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Forslaget vedrørende er udviklet med inspiration i organiseringen i Læsecentret. Det foreslås, at fremover vil komme til at bestå af: Ét centralt familieundervisningstilbud, som vil have adresse i Ørum flere decentrale familieundervisningstilbud (familieklasser), som vil have adresser på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum og har løbende elevoptag, hvorimod de decentrale familieundervisningstilbud ( familieklasser) på de enkelte skoler har faste perioder et antal gange i løbet af skoleåret. Da indsatsen i er knyttet tæt sammen med børnenes undervisning, er det afgørende, at tilbuddet er så tæt tilknyttet til skoleområdet som muligt. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. 2

Familieklasserne har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Det betyder, at der kan laves årsplaner for de enkelte skolers familieklasser mht. oprettelse, udvikling og optagelsesperioder og dermed for s medarbejderes medvirken hertil. Dermed er det også muligt for s medarbejdere at koordinere arbejdet i den centrale familieundervisning i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser. Omlægning af familieundervisningstilbuddet sker inden for den nuværende budgetramme. Efterhånden som der opnås positiv effekt af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats i de lokale familieklasser, kan det have en effekt på antallet af henvisninger til den centrale familieundervisning. Dermed vil det påvirke s fordeling af medarbejderressourcerne til den centrale familieundervisningsdel og til familieklasserne. Organisatorisk tilhørsforhold og placering Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning, er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at organiseringen og placeringen understøtter en hurtig og løbende visitation. Den løbende visitation gør det nødvendigt at den centrale familieundervisning i Norddjurs Familieundervisning har en fast adresse, så skolebørnene og forældrene ikke skal flytte rundt i løbet af perioden. tilknyttes organisatorisk til PPR: Den nuværende økonomiske ramme og personalenormering bibeholdes. Der er en koordinator for. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde(som uddybes nedenfor) i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne AKT-medarbejdere. de ansatte medarbejdere i skal have mulighed for deltagelse i faglig sparring og samarbejde bl.a. med PPR. De ansatte medarbejdere i skal have mulighed for at have en arbejdsplads i Skole-dagtilbudsafdelingen i Glesborg, men det forventes, at meget af det interne samarbejde og koordination vil foregå i Ørum, hvor den centrale familieundervisning fortsat vil have adresse. s medarbejdere medvirker ved: 3

undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, undervisning, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse af gennemførelsen af hele første forløb i de lokale familieklasser. deltagelse i forældresamtalen i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i observation af familieskoleelever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne i Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne som oprettes på baggrund af, stammer fra Marlborugh Family Services Center i London, hvor man, i en undervisningskontekst og med forældrene som aktive deltagere, skaber forudsætninger for nødvendige forandringer i barnets liv. Familieskolekonceptet er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og en anerkendende tilgang. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er at forældrene kender børnene bedst, og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv (forældre og skole) har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Det betyder i praksis, at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Den traditionelle indsats med fokus på eleven, der har et problem i skolen, skal flyttes til en indsats, der har fokus på hele familien og skolesystemet. Forandringer i systemet skal komme indefra. I en relation er det altid den voksne, der er ansvarlig for en forandring. Børnene følger de systemer og mønstre de kender. Det betyder, at alle familier i s optik har ressourcer, der kan findes frem til for at hjælpe barnet. Begrundelser for flerfamiliesamtale/-terapi: Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab, der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feed-back og får nye perspektiver på både 4

deres børn og tilværelsen generelt. Modvirker stigmatisering Lære af hinanden, nye perspektiver søger at fremme forældreindflydelse gennem en åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til børnene, der er den værdi, bruger som kraft til at skabe forandring i barnets måde at gå i skole på. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Det betyder at vi har en forventning om at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Forandringsmetoden består i at både forældre og lærere er med til at bevidne den succes et barn oplever, ved at kunne honorere de meget tydelige mål, der er sat op. Ligeledes vil de konflikter, der opstår, kunne påvirkes positivt både i familiesystemet og i skolesystemet. Ifølge den systemiske familieterapis grundlag betragtes familien som ekspert på egne problemer og løsninger. Man coacher forældrene og fokuserer på deres handlemuligheder. Den centrale familieundervisning og familieklasserne er nærmere beskrevet i det følgende. 1. Den central familieundervisning. Formålet for arbejdet i den centrale familieundervisning er overordnet at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, så de trives og udnytter deres potentiale. Det sker ved at forældrene er med i skole, så de bliver en del af elevernes skolehverdag, og så det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt, der skabes forældre og barn imellem, skal bringe succesoplevelser både på det faglige plan, men også socialt og emotionelt. Den centrale familieundervisning bemandes af 3 medarbejdere som også medvirker på forskellig måde i arbejdet omkring de lokale familieklasser. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Målgruppe: Børn og familier, som har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt f.eks. i familieklasserne. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvor dette ikke har kunnet løses på 5

hjemskolen. hvor et kontekstskifte vil give bedre mulighed for at løse opgaven. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i samarbejde omkring deres barn. at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Den centrale familieundervisning er et tilbud. Eleven har en af forældrene med. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i den centrale familieundervisning kan der i nogle tilfælde af Børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i den centrale familieundervisning. Der er tale om et tilbud ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. (Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen). Vejen til en families forløb på den centrale familieundervisning kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v. Er der tale om ansøgning til et forløb på den centrale familieundervisning er proceduren flg: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Den centrale familieundervisning. Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde. Visitationsskemaet sendes til den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler. Ressourcer Medarbejderne i underviser i den centrale familieundervisning og medvirker også til oprettelse af lokale familieklasser samt til undervisning, udvikling, sparring og aktionslæring i de lokale familieklasser efter aftale. 6

Undervisningstilbuddet i den centrale familieundervisning vil være fleksibel, således at det koordineres/reduceres i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser og det aktuelle behov. 2. Den decentrale familieundervisning - familieklasser Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i 10-12 uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse og hvor ofte der skal gennemføres familieklasseforløb i løbet af et skoleår. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser eller andre gruppeindsatser omkring elever på skolen, således at det bliver udgiftsneutralt for skolerne. Familieklasserne bemandes af skolens egne medarbejdere. Medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne og i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolerne om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Hvilke børn kan deltage? Alle børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparat at indgå positivt i skolens liv - kan deltage i familieklassen Børn som man forventer, kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i barnets relationer i skolen og hjemmet. Eleven bevarer tæt tilknytning til klassen, og det vurderes at opgaven løses bedst i barnets nuværende sammenhæng. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål: at bevare elevens tilknytning til klassen. at få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. at gøre forandringerne målbare. at give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. at eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved at vigtige personer i deres liv (forældre og skole) tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme hammel" at eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang 7

visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. 3. Implementering For at sætte projektet i gang afprøves modellen i skoleåret 13/14 som pilotprojekter med oprettelse af 2 familieklasser til august. Pilotprojekterne evalueres til januar, hvorefter der laves plan for den videre implementering. De første 1-2 mdr. efter sommerferien 2013 vil der være fokus på pilotprojekterne i familieklasserne, og derfor optages der først nye elever i den centrale familieundervisning pr. 01.10.2013. Dette frigør medarbejderressourcer til at fokusere på udviklingen og oprettelsen af familieklasserne. Det forventes, at der i skoleåret 2013/2014 gennemføres undervisning i Den centrale familieundervisning med samme timeomfang til familierne som nu. Derimod ændres i anvendelsen af medarbejderressourcerne til undervisningen, således at der frigøres ressourcer til den decentrale familieundervisning i familieklasserne. På baggrund af evalueringen januar 2014 planlægges den videre implementering. Således kan timeomfanget eller antallet af undervisningsdage i den centrale familieundervisning løbende reguleres så medarbejderressourcerne hele tiden tilpasses det aktuelle behov både i den centrale og decentrale familieundervisning. Derved gøres det samlede familieundervisningstilbud meget fleksibelt og tilpasset det aktuelle behov. 8