Evaluering af Projekt Talentraketten- slutrapport Udarbejdet af Nikolaj Dyg Hansen og Ulrich Storgaard Andersen
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Konklusion... 6 Projektets resultater kort fortalt... 6 Uddybende målopfyldelse... 6 Anbefalinger... 8 1. Skoleelevernes interesse for at starte på en ungdomsuddannelse... 10 2. Skoleelevernes interesse for naturvidenskabelige fag... 13 2.1 Skoleelevernes interesse for naturvidenskabelige fag (kvalitative udsagn)... 14 3. Skoleelevernes motivation for naturvidenskabelige fag... 17 4. Ung-til-ung-undervisning som metode... 19 4.1 Ung-til-ung-undervisning som metode (kvalitative udsagn)... 21 5. Gymnasieelevernes interesse for naturvidenskabelige fag... 24 5.1 Gymnasieelevernes interesse for naturvidenskabelige fag (kvalitative udsagn)... 25 6. Gymnasieelevernes interesse for at starte på en videregående uddannelse... 27 7. Talentstrategier... 30 7.1 Uddannelsesinstitutioner uden en talentstrategi... 30 7. 2 Uddannelsesinstitutioner med en talentstrategi... 31 Metode... 34 Bilagsoversigt... 36 Begge undersøgelsesperioder:... 36 Bilag 1. Førmåling i grundskolen alle elever... 36 Bilag 2. Eftermåling i grundskolen alle elever... 36 Bilag 3. Førmåling i grundskolen piger... 36 Bilag 4. Eftermåling i grundskolen piger... 36 2 af 37
Bilag 6. Eftermåling i grundskolen drenge... 36 Bilag 25. Førmåling i gymnasiet alle elever... 37 Bilag 26. Førmåling i gymnasiet piger... 37 Bilag 28. Førmåling i gymnasiet Munkensdam Gymnasium... 37 Bilag 29. Førmåling i gymnasiet Fredericia Gymnasium... 37 3 af 37
Indledning Hermed foreligger slutresultaterne af evalueringen af Projekt Talentraketten. Projektet udspringer af Region Syddanmarks Uddannelsespulje og blev startet op i 2013. Projektdeltagerne består af ungdomsuddannelserne Fredericia Gymnasium og HF, Kold Kollege og Munkensdam Gymnasium, samt tilknyttede grundskoler i Fredericia, Odense og Kolding kommuner. Styregruppen for Talentraketten består af: Poul Erik Madsen, Fredericia Gymnasium og HF, Lars Wahlun, Fredericia Kommune, Kim Nørgaard, Kold College, Heiko Buch-Illing, NTS centeret, Vejle og Jørn Andersen, Munkensdam Gymnasium. Morten Veng har fungeret som Talentrakettens tovholder og projektmedarbejder. Projektet er opdelt i delprojekter. Formålene for de tre delprojekter grundskoleprojektet, gymnasiernes skoleprojekt samt talentstrategier i grundskolerne og gymnasierne - som evalueres her, er overordnet at: Øge grundskoleelevernes og gymnasieelevernes interesse for at starte på henholdsvis en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse Øge grundskoleelevernes og gymnasieelevernes interesse for naturvidenskabelige fag Udvikle Ung-til-ung-undervisning og dets potentiale som arbejdsform Udvikle og implementere talentstrategier i grundskolerne og på gymnasierne Der har i øvrigt været et særligt fokus på at målrette projektet mod drenge. Evalueringsrapporten indeholder først en opsamling på evalueringsresultaterne. Dernæst udfoldes de mange undersøgelsesresultater og endelig uddybes evalueringens metode. Projektets indsatser/ung-til-ung-metoden Særligt udvalgte klasser på en række grundskoler har fået sat fokus på det naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsfaglige fagområde. Med udgangspunkt i ideen om, at grundskoleeleverne skal have mulighed for at spejle sig i fagligt vidende elever, blev udvalgte elever fra ungdomsuddannelserne sat til at indgå i den eksperimentelle del af undervisningen i 7.-9. klasserne i fagene fysik/kemi, biologi og geografi. Den forventede effekt er, at eleverne fra ungdomsuddannelserne kan åbne mulighed for og bidrage til at skabe en endnu mere spændende undervisning i de naturvidenskabelige fag, end den enkelte faglærer på grundskolen - som alene-lærer - har mulighed for. Faglæreren bliver altså i 4 af 37
undervisningen bistået af en række hjælpere - elever fra ungdomsuddannelserne (kokkeeleven, landbrugseleven, htx en eller stx en). De konkrete undervisningsforløb udvikles i et samarbejde mellem faglæreren på grundskolen, lærere og elever fra ungdomsuddannelserne. 5 af 37
Konklusion Projektets resultater kort fortalt De tre spors konkrete resultater kan sammenfattes således: Efter afviklingen af Projekt Talentraketten er grundskolelevernes interesse for at tilmelde sig en ungdomsuddannelse steget fra 87 pct. til 89 pct. Drengenes interesse er faldet fra 87 pct. til 85 pct., mens pigernes er steget fra 88 til 93 pct. Tallene er dog så høje for begge grupper, at der ikke er nogen signifikant 1 forskel for piger og drenge. Omkring 80 pct. af gymnasieeleverne er interesseret i at tage en videregående uddannelse med relation til det naturvidenskabelige område. Der er ingen forskel i denne interesse før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten. Lidt over halvdelen af grundskoleeleverne føler, at Projekt Talentraketten har været medvirkende til at øge deres interesse for naturfag. Der er ingen signifikant forskel, hvad angår interesse for de naturvidenskabelige fag på tværs af kønnene. Lidt over halvdelen af gymnasieeleverne føler, at projektet har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag. Omtrent halvdelen af grundskoleleverne angiver, at ung-til-ung-undervisning giver en god kontakt til ung-til-ung-underviseren, ligesom at der arbejdes på nogle mere interessante måder end under normal undervisning. Og næsten halvdelen af eleverne føler, at når undervisningen er baseret på ung-til-ung forstår de indholdet af undervisningen bedre end normalt. Fem uddannelsesinstitutioner har en talentstrategi, og det er forskelligt, hvor langt disse er kommet med implementeringen. Nogle er næsten i mål, mens andre blot er begyndt. Uddybende målopfyldelse Projektets første mål involverer, at projektet skal bidrage til at øge grundskolelevernes interesse for at tilmelde sig en ungdomsuddannelse. Det er opfyldt i den forstand, at 51 pct. af eleverne angiver, at Projekt Talentraketten har øget deres interesse for at starte på en ungdomsuddannelse. Pigernes interesse for at starte på en ungdomsuddannelse er steget noget mere end drengenes, når man sammenligner med interessen i førmålingen. Tallene for grupperne er dog så høje, at det er svært at påstå, at der reelt er den store forskel på grupperne. Det andet mål tilsiger, at projektet skal øge interessen for naturvidenskabelige fag. Der er ikke forskel i før- og eftermålingen i interessen for de specifikke fag bortset fra for geografi, hvor man 1 Se metodeafsnit for begrebslig forklaring af statistisk signifikans 6 af 37
oplever en stigning på 13 procentpoint på spørgsmålet, om interessen for faget er blevet skærpet. Opfyldelsen af dette mål udfolder sig yderligere ved, at 53 pct. af skoleeleverne føler, at Projekt Talentraketten har øget deres interesse for naturfag. Det tredje mål specificerer, at skoleeleverne skal give udtryk for, at ung-til-ung-undervisning skaber mere inspirerende og motiverende undervisning. De kvantitative resultater går i flere retninger her. På den ene side giver næsten halvdelen af eleverne direkte adspurgt om ung-til-ung metodens betydning udtryk for, at ung-til-ung-undervisningen gør, at der arbejdes på nogle måder, som er mere interessante end normal undervisning. På den anden side vælger kun 12 pct. af eleverne ungtil-ung-undervisningen som den mest motiverende undervisningsform, når den er stillet op sammen med andre undervisningsformer. I de kvalitative udsagn fortæller elevene, at det er deres fælleskab og samhørighed med ung-til-ungunderviseren om det at være ung, der gør undervisningen mere interessant. Det betyder nemlig, at ung-til-ung-underviseren kan forstå eleverne bedre, end de almindelige lærere kan. Det gør det lettere for eleverne at henvende sig til ung-til-ung-underviseren, da barriererne er mindre. Flere af eleverne angiver, at det har en motiverende effekt på deres engagement, at underviseren er tættere på deres niveau end de almindelige lærere. Undervisningen bliver dog også mere interessant af, at ung-til-ung-underviserne gør brug af eksperimentelle metoder. Rapporten viser da også, at det er den arbejdsform, eleverne anser som værende mest motiverende i de naturvidenskabelige fag. Ifølge eleverne hænger det sammen med, at det er mere inspirerende at få lov til at arbejde praksisorienteret frem for at sidde og lytte til en lærer. De kvantitative og kvalitative data blev drøftet på projektets afsluttende konference 25.2 2016. De deltagende lærere kunne bekræfte, at de positive tilkendegivelser om ung-til-ung-undervisning giver et godt billede af grundskoleelevernes indtryk og udbytte af denne undervisningsform. Bredden i resultaterne fanger bredden i skoleelevernes interesse for naturvidenskabelige fag og motivation i det hele taget. Lærerne lagde desuden ikke så meget vægt på, at blot 12 % vælger ung-til-ung som den mest motiverende undervisningsform, da de vurderer, at eleverne til enhver tid vil sætte eksperimentelt arbejde, gruppearbejde mv. meget højt. Ung-til-ung-undervisning er et voksenbegreb anvendt af projektdeltagerne, men det er ikke nødvendigvis et begreb, de unge genkender i en evaluering. 7 af 37
Anbefalinger Følgende afsnit indeholder en række anbefalinger på baggrund af kommentarerne dels fra de grundskoleelever, som ikke føler, at deres interesse for naturvidenskabelige fag er øget på baggrund af projektet, og dels fra de elever, som ikke føler, at ung-til-ung-undervisningen gør undervisningen mere interessant. Formidlingen af undervisningen. Flere af eleverne peger på, at ung-til-ung-underviserne ikke var gode nok til at forklare og formidle tingene på en forståelig måde. Eleverne fortæller, at det er med til at reducere udbyttet af ung-til-ung-undervisningen. Det er vigtigt, at ung-til-ung-underviserne fra starten er klædt på til at udføre undervisningsopgaven. Det er fx afgørende, at lærerne fra gymnasierne vurderer, at eleverne er kompetente nok til at undervise. Én af grundskoleeleverne foreslår i øvrigt, at forståelsen kan øges ved, at faglæreren fra grundskolen supplerer ung-til-ung-underviseren. Indholdet af undervisningen. Nogle af eleverne peger på, at de eksperimentelle forsøg, som ung-til-ung-underviserne gjorde brug af, burde være blevet suppleret af teoretiske oplæg. De eksperimentelle forsøg er altså ikke nødvendigvis givende i sig selv, og det betyder, at grundskoleleverne ikke føler, at undervisningen er udfordrende nok. Man kan altså med fordel lægge vægt på at balancere mere mellem teoretiske oplæg og eksperimentelle forsøg. Enkelte nævner også, at undervisningen ikke har været på et højt nok fagligt niveau, hvorfor de simpelthen ikke er blevet udfordret nok. Og i forlængelse nævner enkelte også, at de i høj grad savner at blive givet initiativet i undervisningen. Flere af både grundskoleleverne og gymnasieleverne nævner, at de ikke har kendskab til projektet, og først er blevet introduceret for det i forbindelse med besvarelsen af spørgeskemaet. Det kunne tyde på, at projektet nogle steder ikke er implementeret efter hensigten. Denne antagelse understøttes af, at svarprocenterne i evalueringens spørgeskemaundersøgelse svinger meget. Kort om evalueringens metode University College Lillebælt har i samarbejde med projektlederen udarbejdet slutevalueringen. Opdraget har været at undersøge effekterne af projektet ved hjælp af kvantitativ metode. Undersøgelsen er baseret på en før- og eftermåling på henholdsvis skoleeleverne i projektets grundskolespor og gymnasieeleverne i gymnasiesporet. I førmålingerne er der spurgt ind til 8 af 37
interesse for sciencefag og motivation for at starte på ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse indenfor sciencefag. I eftermålingen spørges der ind til de samme forhold. For grundskolerne spørges der desuden ind til elevernes oplevelse af ung-til-ung undervisningsmetoden. Forløbet har nu været gentaget over to perioder; forår/sommer 2015 samt efterår/vinter 2015/2016. Se metodeafsnit for begrundelse for det metodisk valide i, at de to undersøgelser kan anvendes som ét datamateriale. Det skal bemærkes, at der er stor metodisk usikkerhed ved at tilskrive forandringer i elevernes svar som udelukkende at være effekter af projektet. Dette forhold uddybes også i metodeafsnittet sidst i denne rapport. I tillæg til dette er der også udarbejdet en evaluering af talentstrategier på de enkelte skoler. Her har lederne svaret på en række spørgsmål, som går på, hvor langt man er nået i arbejdet med at formulere og siden implementere en talentstrategi. Der evalueres derudover også på, hvilke forhold som har været dels bremsende samt fremmende i arbejdet med talentstrategier. 9 af 37
1. Skoleelevernes interesse for at starte på en ungdomsuddannelse I dette afsnit beskrives grundskoleelevernes interesse for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Figur 1 viser andelen af skoleeleverne, der angiver at være henholdsvis meget interesseret og noget interesseret i at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Figuren fordeler skoleeleverne efter deres besvarelser henholdsvis før og efter forløbet med Projekt Talentraketten. Figuren er samtidig opdelt efter grundskoleelevernes køn. Figur 1: Interessen for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten 94% 92% 90% 93% 88% 86% 84% 87% 88% 87% 89% 85% 82% 80% Før Efter Samlet Piger Drenge Førmålingen (n = 263) Eftermålingen (n = 187) Figuren viser, at størstedelen af eleverne var interesserede i at starte på en ungdomsuddannelse før Projekt Talentraketten blev iværksat. 87 pct. angiver således, at de var meget eller noget interesserede i at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og der er ingen forskel blandt piger og drenge. Figuren viser samtidig, at interessen for at starte på en ungdomsuddannelse er blevet endnu større efter forløbet med Projekt Talentraketten. Den andel, der angiver at være meget eller noget interesseret i at starte på en ungdomsuddannelse, er således steget fra 87 procentpoint til 89 procentpoint. Det er dog især blandt pigerne, at interessen for at starte på en ungdomsuddannelse er steget. Pigernes interesse stiger således fra 88 procentpoint til 93 procentpoint. Derimod er der tale om et lille fald for drengene fra 87 procentpoint til 85 procentpoint blandt drengene. Denne 10 af 37
minimale forskel tilskrives dog højst sandsynligt statistisk usikkerhed og er derfor ikke et resultat af Projekt Talentraketten. Det skal herudover understreges, at der er store klassevise forskelle i interessen for at starte på en ungdomsuddannelse før og efter afviklingen af Projekttalentraketten. Andelen, der før projektets afvikling angiver, at de er henholdsvis meget eller noget interesseret i at starte på en ungdomsuddannelse, varierer fra 70 pct. til 100 pct. på tværs af de deltagende klasser. I alle klasser med undtagelse af én er andelen, der angiver, at de enten er meget eller noget interesseret i at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, dog steget efter afviklingen af Projekt Talentraketten. 9.b på Kolding Realskole oplever den største stigning af klasserne og øger interessen for at starte på en ungdomsuddannelse fra 87,5 procentpoint til 100 procentpoint. Det er især pigernes interesse, som stiger for denne klasse. De klassevise forskelle fremgår af bilag 7-23. Tabel 1 viser andelen af skoleeleverne, der føler, at Projekt Talentraketten har øget deres interesse for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse fordelt på køn. Tabel 1: Føler du, at Projekt Talentraketten har øget din interesse i at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse? (pct. i parentes) Køn Samlet Piger Drenge 18 (6%) 8 (5%) 10 (7%) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I alt 45 (15%) 22 (14%) 23 (16%) 90 (30%) 54 (34 %) 36 (26%) 44 (15%) 21 (13%) 23 (16%) 45 (15%) 19 (12%) 26 (18%) 57 (19%) 34 (22%) 23 (16%) 299 (100%) 158 (100%) 141 (100%) Tabellen viser, at en relativt stor andel (51 pct.) af eleverne føler, at projektet i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har øget deres interesse for at starte på en ungdomsuddannelse. Der er dog også en mindre andel (15 pct.), som slet ikke føler, at projektet har øget deres interesse for at starte på en ungdomsuddannelse. Der er næsten ingen forskel på tværs af kønnene. Pigerne har en lidt større andel (53 pct.) sammenlignet med 49 pct. for drengene der angiver, at Projekt Talentraketten i nogen, høj eller meget høj grad har øget deres interesse for at starte på en ungdomsuddannelse. Disse tal stemmer 11 af 37
overens med figur 1, som ovenfor understreger en nogenlunde tilsvarende begrænset forskel på tværs af kønnene. Noget kunne tyde på, at pigerne svarer mere beskedent end drengene, da en større gruppe af pigerne placerer sig i i nogen grad, mens der er en større tendens til, at drengene placerer sig i høj eller meget høj grad. 12 af 37
2. Skoleelevernes interesse for naturvidenskabelige fag I dette afsnit beskrives grundskoleelevenernes interesse for naturvidenskabelige fag. Der er taget udgangspunkt i fagene fysik/kemi, biolog og geografi. Tabel 2 viser andelen af skoleeleverne, der angiver at være helt enig og delvist enig i udsagnene Jeg synes faget, er interessant og Faget har skærpet min interesse for naturvidenskabelige fænomener før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten fordelt på de tre naturvidenskabelige fag fysik/kemi, biologi og geografi. Tabel 2: Jeg synes faget er interessant og faget har skærpet min interesse for nye og spændende jobmuligheder før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten (pct. i parentes) Jeg synes, faget er interessant Faget har skærpet min interesse for naturvidenskabelige fænomener Førmåling Eftermåling Førmåling Eftermåling Fysik/kemi 170 (66%) 118 (65%) 106 (41%) 74 (41%) Biologi 146 (57%) 99 (56%) 92 (36%) 59 (33%) Geografi 147 (58%) 105 (60%) 88 (35%) 84 (48%) Det fremgår af tabellen, at der i udgangspunktet er forskel på skoleelevernes interesse på tværs af fagene. Interessen for fysik/kemi er markant større end interessen for biologi og geografi, som er næsten lige stor. 66 pct. af eleverne er således helt eller delvist enige i, at fysik/kemi er interessant, mens det samme gælder for 57 og 58 pct. af eleverne for henholdsvis biologi og geografi. Interessen for fagene er stort set uændret før og efter afvikling af Projekt Talentraketten. Det fremgår også af tabellen, at andelene, der angiver at være helt eller delvist enige i, at fagene har skærpet deres interesse for naturvidenskabelige fænomener, er noget lavere end andelene, der angiver at være helt eller delvist enige i, at fagene er interessante. Det gælder for alle fagene. Det kan tyde på, at forestillingen om et fags potentiale for at skærpe interessen for naturvidenskabelige fænomener er noget mere abstrakt end den mere umiddelbare forestilling om, hvorvidt et fag er interessant eller ej. Det fremgår ligeledes af figuren, at andelen, der er helt eller delvist enige i, at de tre fag skærper interessen for naturvidenskabelige fænomener, er stort set uændret efter afviklingen af Projekt Talentraketten bortset fra for geografi. Fysik/kemi forbliver uændret på 41 pct., mens Biologi falder fra 36 procentpoint til 33 procentpoint, og Geografi oplever et markant og signifikant resultat; at faget har skærpet interessen for naturvidenskabelige fænomener stiger fra 35 til 48 procentpoint efter afvikling af Projekt Talentraketten. Det skal understreges, at interessen for naturvidenskabelige fag varierer på tværs af kønnene. Drengenes interesse for henholdsvis fysik/kemi og geografi er noget større end pigernes både før og 13 af 37
efter afviklingen af Projekt Talentraketten, mens der for pigernes vedkommende kan nævnes en signifikant udvikling inden for biologi. 46,7 pct. angav inden afviklingen af Projekt Talentraketten, at de synes, at faget var interessant, mens hele 59,3 pct. nu angiver selvsamme. Kønsforskellene fremgår af bilag 3-6. Tabel 3 viser andelen af skoleeleverne, der føler, at Projekt Talentraketten har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag fordelt på køn. Tabel 3: Føler du, at Projekt Talentraketten har øget din interesse for naturvidenskabelige fag (pct. i parentes) Samlet Køn Piger Drenge I meget høj grad 14 (5%) 6 (4%) 8 (6%) I høj grad 30 (11%) 18 (12%) 12 (9%) I nogen grad 104 (37%) 59 (39%) 45 (35%) I mindre grad 36 (13%) 22 (14%) 14 (11%) Slet ikke 56 (20%) 24 (16%) 32 (25%) Ved ikke 42 (15%) 23 (15%) 19 (15%) I alt 282 (100%) 152 (100%) 130 (100%) Tabellen viser, at over halvdelen af eleverne (53 pct.) føler, at projektet i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag, og at der næsten ikke er nogen forskel på tværs af køn. Der er en større andel (33 pct.), som kun i mindre grad eller slet ikke føler, at projektet har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag. I det næste afsnit er det derfor relevant at dykke ned i, hvad der ligger til grund for disse elevers besvarelser. Det skal bemærkes, at der er forholdsvis store variationer på tværs af klasserne i spørgsmålet om, hvorvidt Projekt Talentraketten har øget interessen for naturvidenskabelige fag. I én klasse, 7D på Fjordbakkeskolen, er der fx 94,5 pct., som føler, at projektet i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag, mens der i en anden klasse er 0 pct., der føler det samme. Det kan antyde, at der er forskel på, hvordan projektet er blevet implementeret i de forskellige klasser. På Dalumskolen i 8.a er der det gennemsnitlige resultat, at 58 % mener, at projekt Talentraketten har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag. Ud af de 58 % er det hele 77 %, som er drenge. 2.1 Skoleelevernes interesse for naturvidenskabelige fag (kvalitative udsagn) I den kvalitative del er de elever, som har svaret i mindre grad, slet ikke eller ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt de føler, at projektet har øget deres interesse for naturfag, blevet spurgt 14 af 37
til, hvad der skulle have været anderledes, hvis projektet skulle have øget interessen for naturvidenskabelige fag. I første omgang er det meget fremtrædende i de kvalitative besvarelser, at interessen for naturvidenskabelige fag i udgangspunktet er meget lav for nogle elever. Disse elever mener ikke, at udefrakommende indsatser kan stimulere denne interesse. Én elev siger fx: Jeg tror ikke, der er så meget at gøre, da jeg ikke er den store fan af naturvidenskabelige fag. Det viser sig samtidig ved, at flere af eleverne påpeger, at deres lave interesse for naturvidenskabelige fag ikke skyldes den måde, hvorpå ung-til-underviserne har undervist i forbindelse med Projekt Talentraketten. Én elev fremhæver fx: Jeg synes sådan set, at deres måde at gøre det på var fin. Jeg har bare ingen interesse for det. Mange af de elever, der har lav interesse, angiver da også, at de allerede er afklaret omkring, at de ikke vil gå i en naturvidenskabelig retning. Det gælder hverken i forhold til en eventuel ungdomsuddannelse eller et senere arbejde. Der er dog også flere elever, der peger på, at selve indholdet af projektet samt formidlingen af det kunne have foregået på en mere konstruktiv måde. I forhold til indholdet af undervisningen er der flere elever, der nævner, at de eksperimentelle forsøg skulle have været suppleret af teoretisk viden. Én elev fremhæver fx: Der skulle involveres mere teori. Alt, vi gjorde, var at lave forsøgene der var ikke noget viden om det ellers. Det understreger, at eksperimentelt arbejde ikke nødvendigvis er interessant i sig selv, men at det bør blive suppleret af teoretiske oplæg. Det kommer også til udtryk ved, at flere eleverne savner, at de unge lærere var bedre til at forklare tingene på en forståelig måde. I den forbindelse foreslår én elev, at faglæreren supplerer elevernes undervisning: Læreren kunne også undervise lidt i stedet for, at det var eleverne hele tiden. Så tror jeg, man vil få lidt mere forståelse. Det fremgår dog også af de kvalitative udsagn, at eleverne ikke følte, at de unge lærere var særligt godt forberedte. Det kommer fx til udtryk ved, at undervisningen ikke føltes særligt udfordrende: Det skulle være sværere. Jeg har ikke lært noget, så jeg ville ønske, at jeg var blevet udfordret mere! Og i tillæg ønsker eleverne også i højere grad at blive givet initiativet i undervisningen. Som en enkelt formulerer det: 15 af 37
Giv os initiativet! Der er et par enkelte elever, der ønsker, at undervisningen havde indeholdt flere forsøg. Det står i kontrast til de elever, der påpeger, at der burde have været mere teori. Det er med andre ord svært at balancere undervisningsformen, så alle bliver tilfredsstillet. Hovedparten af tilbagemeldingerne peger dog i retning af, at der burde være mere teorigennemgang. 16 af 37
3. Skoleelevernes motivation for naturvidenskabelige fag Dette afsnit beskriver grundskoleeleverne motivation for naturvidenskabelige fag ved at undersøge, hvilke arbejdsformer der kan motivere dem i undervisningen. Figur 2 viser, hvilke arbejdsformer der motiverer grundskoleeleverne mest i undervisningen i naturvidenskabelige fag. Eleverne har haft mulighed for at angive mere end én arbejdsform. Tallene i figuren er opgjort som procentvise andele af alle deltagende respondenter. Figur 2: Hvilke arbejdsformer motiverer dig mest i undervisningen i de naturvidenskabelige fag? 80% 71% 70% 64% 60% 50% 46% 40% 30% 38% 33% 30% 29% 20% 10% 0% 4% Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Pararbejde Klasseundervisning Individuelt arbejde Teorigennemgang Oplæg til eksperiment Andet Førmålingen (n=256) Figuren viser, at eksperimentelt arbejde er den arbejdsform, som motiverer flest af skoleeleverne i undervisningen. Der er således 71 pct. af grundskoleeleverne, der har angivet, at eksperimentelt arbejde er motiverende. Dernæst kommer gruppearbejde og pararbejde, som henholdsvis 64 pct. og 46 pct. af eleverne angiver som motiverende arbejdsformer. Det er fælles for de tre arbejdsformer, som flest anser som motiverende, at de adskiller sig fra stillesiddende tavleundervisning. Figuren viser samtidig, at klasseundervisning, teorigennemgang og oplæg til eksperiment, der alle kan karakteriseres som klassiske undervisningsformer, ikke opfattes så motiverende af ligeså mange som de første tre. Der er således henholdsvis 38 pct., 33 pct. og 30 pct., der har angivet, at disse arbejdsformer er motiverende i undervisningen. 17 af 37
Figur 3: Hvilke arbejdsformer motiverer dig mest i undervisningen i de naturvidenskabelige fag? 70% 66% 62% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 39% 32% 23% 20% 18% 12% 2% Eksperimentelt arbejde Gruppearbejde Pararbejde Klasseundervisning Individuelt arbejde Oplæg til eksperiment Teorigennemgang Ung-til-ung undervisning Andet Eftermålingen (n= 153) Efter afviklingen af Projekt Talentraketten er det fortsat flest, der anser eksperimentelt arbejde, gruppearbejde og pararbejde som motiverende måder at arbejde på. Det fremgår af figur 3. Det er her primært interessant at se, at ung-til-ung-undervisningen nu er at finde som kategori. 12 % har angivet, at det er en motiverende arbejdsform. Det er imidlertid også den arbejdsform, som færrest har fundet motiverende. Her må man fra et læringsmæssigt synspunkt nok også knytte den kommentar, at elevernes kendskab til netop den undervisningsform er begrænset set i forhold til de andre arbejdsformer, som de har været vant til hele deres skoletid. I det perspektiv er 12 % derfor ikke nødvendigvis et lavt resultat. Et resultat, der i den forbindelse er værd at notere sig, er, at hele 20 % på Erritsøe Fælleskole 8.D har angivet, at ung-til-ung-undervisningen er den mest interessante arbejdsform, og det bør i den forbindelse nævnes, at hele 80 % af dem, der har angivet det, er drenge. 18 af 37
4. Ung-til-ung-undervisning som metode I dette afsnit beskrives elevernes opfattelse af ung-til-ung-undervisningen. Spørgsmålene, der relaterer sig til ung-til-ung-undervisningen, er formuleret som udsagn om potentielle fordele ved denne form for undervisning, som eleverne skal tage stilling til. Figur 4 fordeler skoleeleverne efter deres besvarelser i udsagnet I ung-til-ung-undervisningen har jeg en god kontakt til min ung-til-ung-underviser. Figur 4: I ung-til-ung-undervisningen har jeg en god kontakt til min ung-til-ung-underviser (n=271) 21% 9% 46% 24% Helt/delvist enig Hverken enig eller uenig Helt/delvist uenig Ved ikke Det fremgår af figuren, at næsten halvdelen af eleverne (46 pct.) angiver, at de er helt eller delvist enige i, at ung-til-ung-undervisningen giver en god kontakt til ung-til-ung-underviseren. Derimod er der kun en mindre andel af eleverne (9 pct.), som er helt eller delvist uenige i dette. Det fremgår samtidig, at omkring hver fjerde (24 pct.) hverken er enig eller uenig i udsagnet. Figur 5 fordeler skoleeleverne efter deres besvarelser i udsagnet I ung-til-ung-undervisningen arbejder vi på nogle måder, der er mere interessante end normal undervisning. 19 af 37
Figur 5: I ung-til-ung-undervisningen arbejder vi på nogle måder, der er mere interessante end normal undervisning (n=271) 18% 12% 37% 33% Helt/delvist enig Hverken enig eller uenig Helt/delvist uenig Ved ikke Det fremgår af figuren, at en relativt stor del af eleverne (37 pct.) angiver, at de er helt eller delvist enige i, at der i ung-til-ung-undervisningen arbejdes på nogle mere interessante måder end i den normale undervisning. Derimod er der kun en mindre andel af eleverne (12 pct.), som er helt eller delvist uenige i dette. Endelig fremgår det af figuren, at en ganske stor del, 33 pct., hverken er enige eller uenige i udsagnet. Figur 6 fordeler skoleeleverne efter deres besvarelser i udsagnet I ung-til-ung-undervisningen forstår jeg indholdet i undervisningen bedre end normalt. Figur 6: I ung-til-ung-undervisningen forstår jeg indholdet i undervisningen bedre end normalt (n=273) 19% 10% 47% 24% Helt/delvist enig Hverken enig eller uenig Helt/delvist uenig Ved ikke 20 af 37
Det fremgår af figuren, at næsten halvdelen af eleverne (47 pct.) angiver, at de er helt eller delvist enige i, at ung-til-ung-undervisningen bevirker, at man forstår indholdet i undervisningen bedre end normalt, mens det kun er en mindre andel af eleverne (10 pct.), som er helt eller delvist uenige i dette. Det fremgår endelig, at 24 pct. er hverken enige eller uenige. Hvad angår forskelle mellem klasserne viser resultaterne, at for alle tre parametre; kontakt, forståelse og interessante arbejdsformer, gør det sig gældende, at 9. klasserne vurderer kvaliteten bedre end 8. klasserne. Det bør dog tilføjes, at grunden til denne forskel mestendels skyldes det forhold, at en stor del af 8. klasserne har valgt at svare hverken enig eller uenig. Og samtidig mens der er en tendens til, at drengene, sammenlignet med pigerne, føler, at de har en bedre forståelse og arbejder med mere interessante arbejdsformer, tegner der sig et billede af, at der er en overvægt af piger, sammenlignet med drengene, der mener, at de har en bedre forståelse af indholdet af undervisningen, når det foregår som ung-til-ung-undervisning. Det er bemærkelsesværdigt, at elevernes besvarelser i udsagnet om bedre kontakt til underviseren i ung-til-undervisningen (figur 4) svarer nogenlunde til fordelingerne i udsagnet om, at eleverne som følge af ung-til-ung-undervisningen forstår indholdet i undervisningen bedre (figur 6). Begge karakteristika opleves som fordele af næsten halvdelen af eleverne, og i begge tilfælde er det kun en mindre andel, der ikke oplever det som en fordel. Derimod illustrerer figur 5, at færre elever, sammenlignet med de to øvrige udsagn, oplever, at undervisningen er mere interessant. Denne forskel i procentuering skyldes dog, at en stor gruppe af eleverne har angivet, at de er hverken enige eller uenige i udsagnet, men det understreger, at den umiddelbare gevinst ved ung-til-ungundervisningen er en bedre kontakt til læreren og bedre forståelse af undervisningen. Derimod opleves arbejdsformen i mindre grad som gunstig i forhold til at gøre indholdet mere interessant. Dette underbygges af de kvalitative udsagn, som præsenteres nedenfor. 4.1 Ung-til-ung-undervisning som metode (kvalitative udsagn) I den kvalitative del er de elever, som har svaret helt enig eller delvist enig i udsagnet om, at ung-til-ung-undervisningen involverer, at der arbejdes på måder, som er mere interessant end normalt, blevet bedt om at forklare, hvorfor de føler dette. Samtidig er de elever, der har svaret helt uenig eller delvist uenig blevet bedt om at forklare, hvorfor de ikke føler, at ung-til-ungundervisningen involverer, at der arbejdes på måder, der er mere interessant end normalt. De kvalitative udsagn fra de elever, der i overvejende grad er enige i, at ung-til-ung-undervisningen er mere interessant end normal undervisningen, understøtter de kvantitative fund. Eleverne peger fx på, at ung-til-ung-undervisningen giver bedre kontakt til ung-til-ung-underviseren. Det kommer til udtryk ved, at mange af eleverne føler, at unge mennesker forstår hinanden bedre. Eleverne og 21 af 37
underviserne er altså fælles om det at være ung, og det betyder, at eleverne oplever, at de unge undervisere har nogle fordele, som almindelige lærere ikke har. Én elev beskriver det således: Det er unge, der fortæller os tingene. De taler vores sprog og kan nogle gange forstå os bedre end en lærer. Eleverne føler os en anden samhørighed med ung-til-ung-underviseren: Den unge underviser er ikke helt blevet en voksenskikkelse [endnu], så de er nemmere at spørge. Det, at underviseren er ung, betyder, at undervisningen virker mere interessant på eleverne. Én elev nævner fx: De unge fører undervisningen på en mere ungdommelig måde, og derfor bliver det mere interessant for den unge at høre på. Det har samtidig en motiverende effekt på elevernes engagement: [De] unge er lidt mere friske og hyggelige, så det motiverer mig til at lave alt, hvad jeg kan. Det er dog ikke kun fordi, at de unge lærere er unge, at undervisningen fremstår mere interessant. Det er også fordi, at de unge i højere grad gør brug af eksperimentelle og mere praksisorienterede arbejdsformer. Én elev nævner fx: Man prøver det af i praksis, hvor vi normalt ville sidde mange i et klasselokale og høre på en lærer snakke. De bruger mere tid på at forklare. De laver forsøg, så man [bedre] forstår det, og de laver spændende forsøg, så man mere bliver motiveret til at lære. De elever, der i overvejende grad er uenige i, at ung-til-ung-undervisningen er mere interessant end normal undervisning, kobler dette til, at de unge lærere har svært ved både at forklare og formidle indholdet af undervisningen på en forståelig måde. To elever beskriver de unge undervisere således: [De har ikke] evnerne til at forklare, hvorfor tingene er på bestemte måder. De unge har ikke ligeså meget styr på, hvordan man underviser andre elever. Eleverne føler altså ikke, at de unge lærere er gode nok til at forklare, hvordan tingene hænger sammen, ligesom deres formidlingsmæssige kompetencer er knap så gode. Det betyder samtidig, at det er svært at få et læringsmæssigt udbytte af undervisningen, som en elev fremhæver det: 22 af 37
Forklaringerne er ikke altid lige skarpe, og det gør det dermed lidt svært at få udbytte af eksperimenterne. Eleverne oplevede også en anden usikkerhed blandt enkelte af underviserne, hvilket ikke gav det ønskede udbytte af undervisningen: Lige i denne sammenhæng kunne man godt mærke, at de unge var nervøse, hvilket jo er naturligt. Det bliver bare mere interessant, når underviseren træder helt igennem. 23 af 37
5. Gymnasieelevernes interesse for naturvidenskabelige fag I dette afsnit beskrives gymnasieelevenernes interesse for naturvidenskabelige fag ud fra skoleprojekterne. Der er taget udgangspunkt i fagene biotek, fysik, kemi, biolog og idræt. Afsnittet handler om spor 2 i Talentraketten og dette spor blev efter aftale nedjusteret efter 1. gennemløb til fordel for en opprioritering af spor 1 omkring ung-ung undervisning. Tabel 4 viser andelen af gymnasieeleverne, der er helt enige og delvist enige i udsagnene Jeg synes faget, er interessant og Faget har skærpet min interesse for naturvidenskabelige fænomener før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten fordelt på de fem naturvidenskabelige fag biotek, fysik, kemi, biologi og idræt. Tabel 4. Jeg synes faget er interessant og faget har skærpet min interesse for nye og spændende jobmuligheder før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten (pct. i parates) Jeg synes, faget er interessant Faget har skærpet min interesse for naturvidenskabelige fænomener Førmåling Eftermåling Førmåling Eftermåling Biotek 19 (90%) 17 (88%) 14 (67%) 10 (59%) Fysik 11 (79%) 5 (71%) 8 (57%) 6 (86%) Kemi 9 (69%) 6 (67%) 8 (62%) 6 (67%) Biologi 13 (76%) 10 (71%) 9 (53%) 6 (43%) Idræt 21 (68%) 16 (55%) 6 (19%) 6 (21%) Det fremgår af tabellen, at der er forskel på gymnasieelevernes interesse på tværs af fagene. Interessen for biotek rangerer højst blandt de fem fag. 90 pct. erklærer sig således helt eller delvist enige i, at faget er interessant. For så vidt angår fysik og biologi er henholdsvis 79 pct. og 76 pct. helt eller delvist enige i, at fagene er interessante. Derimod er lidt færre, henholdsvis 69 pct. og 68 pct., helt eller delvist enige i, at kemi og idræt er interessant. Interessen for henholdsvis fysik, biologi og idræt falder en smule efter afviklingen af Projekt Talentraketten. Derimod er er interessen for biotek og kemi stort set uændret. Tabellen viser også, at henholdsvis 67 pct. og 62 pct. er helt eller delvist enige i, at biotek og kemi har skærpet deres interesse for naturvidenskabelige fænomener. Der er tilsvarende 57 pct. og 52 pct. af gymnasieeleverne, der er helt eller delvist enige i, at henholdsvis fysik og biologi har skærpet interessen for naturvidenskabelige fænomener. Interessen for idræt ligger nogenlunde på samme niveau som de øvrige naturvidenskabelige fag, men når gymnasieeleverne bliver bedt om at forholde sig til, om idræt har skærpet deres interesse for naturvidenskabelige fænomener svarer kun 19 pct., at de er helt eller delvist enige. Det kan skyldes, at faget typisk er mere praktisk orienteret 24 af 37
og dermed ikke så teoretisk fokuseret på naturvidenskabelige fænomener. Eftermålingen bærer præg af nogle udsving til begge sider. Det er sandsynligvis tilfældigt givet det lave antal deltagende. Endelig viser figuren en tydelig tendens til, at der generelt er færre elever, der er helt eller delvist enige i udsagnet om, at faget har skærpet interessen for naturvidenskabelige fænomener, når man sammenligner med interessen for de respektive fag. Det gør sig gældende for alle fem naturvidenskabelige fag. Det samme var tilfældet for grundskoleeleverne. Det kan skyldes, at det generelt er mere abstrakt at forholde sig til, om et fag har skærpet ens interesse for naturvidenskabelige fænomener, end blot at svare på, om man synes, at et fag er interessant. Tabel 5 viser andelen gymnasieleverne, der føler, at Projekt Talentraketten har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag fordelt på køn. Tabel 5: Føler du, at arbejdet med skoleprojektet har øget din interesse for de naturvidenskabelige fag? (pct. i parentes) Samlet Køn Piger Drenge I meget høj grad 2 (6%) 1 (5%) 1 (10%) I høj grad 3 (10%) 1 (5%) 2 (20%) I nogen grad 12 (39%) 8 (38%) 4 (40%) I mindre grad 3 (10%) 3 (14%) 0 (0%) Slet ikke 5 (16%) 3 (14%) 2 (20%) Ved ikke 6 (19%) 5 (24%) 1 (10%) I alt 31 (100%) 21 (100%) 10 (100%) Det fremgår af tabellen, at 55 pct. af gymnasieeleverne føler, at Projekt Talentraketten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag. Der er en forskel på tværs af kønnene. Blandt pigerne er der 48 pct., der føler, at projektet i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad har øget deres interesse for naturvidenskabelige fag, mens det samme gør sig gældende for 70 pct. af drengene. Det skal understreges, at antallet af elever er meget lavt, når der fordeles på køn. Det gør procentsatserne mere usikre. 5.1 Gymnasieelevernes interesse for naturvidenskabelige fag (kvalitative udsagn) De gymnasieelever, der har svaret i mindre grad, slet ikke og ved ikke, er blevet bedt om at forholde sig til, hvad der kunne have været anderledes, hvis Projekt Talentraketten skulle have øget deres interesse for naturvidenskabelige fag. Overordnet set peger eleverne på to ting, der kunne have været anderledes. Først og fremmest er der flere, der mener, at der grundlæggende skulle have været mere information om projektet og dets formål. En af gymnasieeleverne beskriver det således: 25 af 37
[Der burde have været] en bedre forklaring på, hvad Talentraketten egentlig er. Vi har bare lavet et forsøg og en video. Men jeg ved ikke helt hvorfor. For det andet bliver der peget på, at der skulle have været mere teoretisk gennemgang i forbindelse med forsøgene. Det samme nævnte grundskoleeleverne. En af gymnasieeleverne skriver fx: [Der burde have været] mindre beregninger og mere egentlig teori. Det går alt sammen op i at lave matematiske beregninger og enhedsgymnastik. 26 af 37
6. Gymnasieelevernes interesse for at starte på en videregående uddannelse I dette afsnit beskrives gymnasieelevernes interesse for at starte på en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område efter gymnasiet. Figur 7 viser andelen af gymnasieeleverne, som i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad overvejer at tage en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten. Figur 7: Gymnasieelevernes interesse i at starte på en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område 90% 85% 80% 75% 70% 65% 81% 87% 69% 79% 84% 67% Samlet Piger Drenge 60% Førmålingen (n=36) Eftermålingen (n=28) Det fremgår af figuren, at 81 pct. overvejer at tage en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område før afviklingen af Projekt Talentraketten, mens 79 pct. overvejer det efter afviklingen af projektet. Der er med andre ord ingen væsentlig forskel i interessen før og efter projektet, og den lille forskel, der dog fremgår af figuren, er sandsynligvis et udtryk for tilfældighed. Figuren viser dog en tydelig forskel på tværs af køn. Inden afviklingen af Projekt Talentraketten overvejede 87 pct. af pigerne at tage en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område, mens det samme kun gjorde sig gældende for 69 pct. af drengene. Den samme tendens gør sig gældende i eftermålingen, hvor 84 pct. af pigerne overvejer at tage en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område, mens det samme kun er tilfældet for 67 pct. af drengene. Den lille forskel mellem før- og eftermålingen er med stor sandsynlighed udtryk for en tilfældighed. Tabel 5 viser andelen af gymnasieeleverne, der angiver, at Projekt Talentraketten har øget gymnasieelevernes interesse i at tage en videregående uddannelse inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område fordelt på køn. 27 af 37
Tabel 5: Har Projekt Talentraketten øget din interesse for at tage en videregående uddannelsen inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område? (pct. i parentes) Samlet Køn Piger Drenge I meget høj grad 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) I høj grad 0 (0%) 0 (0%) 0 (0%) I nogen grad 6 (21%) 2 (11%) 4 (44%) I mindre grad 4 (14%) 4 (21%) 0 (0%) Slet ikke 12 (43%) 8 (42%) 4 (44%) Ved ikke 6 (21%) 5 (26%) 1 (11%) I alt 28 (100%) 19 (100%) 9 (100%) Det fremgår af tabellen, at der er 21 pct. af gymnasieeleverne, som føler, at Projekt Talentraketten i nogen grad har øget deres interesse for at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Der er samtidig en stor andel (57 pct.) som kun i mindre grad eller slet ikke føler, at projektet har øget deres interesse. Projektet har altså i noget lavere grad end for grundskoleelevernes vedkommende øget interessen for at tage en naturvidenskabelig uddannelse. Det kan hænge sammen med, at det ikke har været et decideret mål i delprojektet at øge gymnasieelevernes interesse derfor. Derfor har indsatsen ikke haft fokus på det. I forlængelse af gymnasieelevernes interesse for at tage en videregående inden for eller med relation til det naturvidenskabelige område, er det interessant at se på, hvordan de forholder sig til at skulle arbejde inden for området. Tabel 6 viser andelen af gymnasieeleverne, der angiver, at de er helt enige og delvist enige i udsagnene Jeg kan se mig selv arbejde med faget i fremtiden og Faget har åbnet mine øjne for nye og spændende jobmuligheder før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten fordelt på de fem naturvidenskabelige fag biotek, fysik, kemi, biologi og idræt. Tabel 6: Jeg kan se mig selv arbejde med faget i fremtiden og faget har åbnet mine øjne for nye og spændende jobmuligheder før og efter afviklingen af Projekt Talentraketten (pct. i parentes) Jeg kan se mig selv arbejdet med faget i fremtiden Faget har åbnet mine øjne for nye og spændende jobmuligheder Førmåling Eftermåling Førmåling Eftermåling Biotek 13 (62 %) 10 (59 %) 14 (67 %) 9 (53 %) Fysik 4 (28 %) 4 (57 %) 4 (28 %) 3 (43 %) Kemi 6 (46 %) 4 (44 %) 4 (31 %) 1 (11 %) Biologi 10 (59 %) 7 (50 %) 6 (35 %) 4 (29 %) Idræt 7 (23 %) 6 (21 %) 4 (16 %) 5 (17 %) 28 af 37
Tabel 6 viser, at der i udgangspunktet er flest elever (62 pct.), der kan se sig selv arbejde med faget biotek i fremtiden. Der er også en høj andel af eleverne, henholdsvis 59 pct. og 46 pct., der kan se sig selv arbejde med biologi og kemi i fremtiden. Derimod ligger fysik og idræt lidt lavere med henholdsvis 28 pct. og 23 pct. Andelen, der kan se sig selv arbejde med fysik i fremtiden stiger kraftigt i eftermålingen. Det er dog sandsynligvis tilfældigt og har at gøre med, at den samlede svarandel falder meget i eftermålingen. Biotek udmærker sig samtidig ved, at der også er flest elever (67 pct.), der angiver, at faget har åbent deres øjne for nye og spændende jobmuligheder. Derimod er andelene for henholdsvis biologi, kemi og fysik alle noget lavere end biotek. Idræt ligger helt i bund med 16 pct. Eftermålingen bærer præg af nogle kraftige udsving til begge sider. Det er sandsynligvis også tilfældigt. 29 af 37
7. Talentstrategier I dette afsnit evalueres arbejdet med talentstrategier blandt de deltagende uddannelsesinstitutioner. Talentstrategierne har som formål at flere unge udvikler en særlig interesse for naturvidenskabelige fag. Dette spor i projektet blev sat i gang med et kursusforløb omhandlende udvikling af science-talenter den 18.-19. februar 2015. Et spørgeskema er blevet udsendt til 11 ledere på uddannelsesinstitutionerne.7 har svaret, og det giver en svarprocent på 64%. En af respondenterne har ikke fuldført undersøgelsen. Der er derfor 6 kvalitative svar fra ledere. I det følgende opdeles besvarelserne i to grupper. De skoler som har en talentstrategi, og dem som ikke har en talentstrategi. Fire af skolerne har en talentstrategi, mens tre ikke har. 7.1 Uddannelsesinstitutioner uden en talentstrategi I det følgende evalueres, hvad årsagen er til, at skolerne ikke har en talentstrategi. I den forbindelse er der fokus på, hvilke forhold og processer som har virket bremsende i strategiarbejdet. På den ene skole forklares det, at man ikke umiddelbart har planer om at iværksætte en strategi, da kommunen har en fælles strategi på skoleområdet og påpeger i øvrigt i den forbindelse, at såfremt man ønsker en strategi, så kræver det, at man vil noget andet end den kommunale strategi. For den anden skoles vedkommende forholder det sig anderledes. Man har mere konkrete planer og gjort [sig] mange tanker og har et udvidet samarbejde med [specifikke uddannelsesinstitutioner i nærområdet], og vi arbejder på at få det formaliseret for at kunne levere en science undervisning, som går lidt videre end vores normale undervisning. Og man mener i tillæg hertil ikke, at der har været forhold eller processer, som ikke har virket hensigtsmæssigt, tværtimod [har det] været med til at kvalificere vores tanker. Af konkrete planer peger lederen på, at de arbejder på at få et science-hold op at stå næste skoleår og er begyndt at tænke i forhold til den humanistiske dimension. Den sidste skole nævner heller ikke forhold eller processer, som har virket bremsende eller fungeret uhensigtsmæssigt for udviklingen af en talentstrategi. Til gengæld peger lederen på konkrete fremtidige initiativer deltagelse med flere klasser i Talentraketten, [deltagelse] på talentcamp.dk, lægge talentarbejde ind i klasseprofilerne på overbygningen samt kortere talentforløb i hovedskolen, som forhold der peger i retning af, at man er på vej til at udvikle en talentstrategi. 30 af 37
Alle ledere, på skoler uden en talentstrategi, deltog i kursusforløbet den 18.-19. februar 2015 i forbindelse med projekt Talentraketten, og som det afspejles af figur 9, vurderer to af dem i nogen grad at have fået udbytte af kurset, mens en enkelt i høj grad fik noget ud af kursusforløbet. 7. 2 Uddannelsesinstitutioner med en talentstrategi For de fire skoler med en talentstrategi, faldt der desværre en respondent fra undervejs, hvorfor der blot er tre deltagende i det følgende. For de tres vedkommende ses det af figur 8, at to af dem vurderer, at de i høj grad fik noget ud af kursusforløbet, mens den sidste i nogen grad fik noget ud af kurset. Figur 8 I hvilken grad satte kursusforløbet jer i gang med at udvikle talentstrategien? fordelt på, om man har en talentstrategi eller ej. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 50% 67% 33% 33% 67% Samlet Har talentstrategi Har ikke talentstrategi i høj grad i nogen grad (n=6) (n=3) (n=3) For alle tre, som har en talentstrategi, gælder det, at den er formuleret, og at de er i gang med at gennemføre/implementere den. Og ydermere spreder svarene sig sådan for de tre respondenter, at én skole i høj grad har implementeret strategien, mens de to andre henholdsvis i nogen og i mindre grad har implementeret strategien. Der er modtaget to strategiformuleringer. Det er to relativt forskelligt udformerede strategier, men det er tydeligt, at der er tænkt i processer for begges vedkommende. Man har fokus på resultater og klare mål. Eksempler er fra den ene leder: Flere elever [skal] trives bedre, og Flere elever skal løftes op i gruppen af de tyve procent bedste elever. Mens den anden leder bl.a. formulerer: Den enkelte elevs talent [skal] dyrkes og udvikles. Hensigten er, at der på [uddannelsesinstitutionen] 31 af 37