Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag



Relaterede dokumenter
Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Musikteori på video v. Anders Aare

Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold. I de fleste tilfælde kan vi beskrive meloditoner som et af følgende:

Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer Akkordudvidelser - Jazzharmonik

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Musikteori på video v. Anders Aare

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

Funktionstonal harmonisering

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Funktionstonal harmonisering

MUSIKKENS GRUNDBEGREBER

Grundbegreber & Satslære

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Evalueringskriterier for M1

Musik. Trin og slutmål for musik

1. Forstærkning af melodien

Lær at spille efter becifring

BASSLINE4. Improvisation og bassolo for begyndere til øvede med 26 spændende skalaer og 10 bonus slapstyles. CD med 102 øve backing tracks inkluderet

-----\ (- = betonet, og lo =ubetonet). 2) Ufuldkommen D (= D ), og ufuldkommens(= 56): Beggehar sekstakkordstruktur. 5

Akkorder bruges til at akkompagnere musik. Akkorderne tænkes opbygget af tertser der er stablet på hindanden.

Jazzvokal. Grundlæggende teori. Akkorder & becifring: Gert Uttenthal Jensen gert.uttenthal.jensen@skolekom.dk

Om skalaer, tonearter og akkorder 1 CD 02/2002

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

OPGAVETYPE 3. Skriftlig musikteori. Ole Barnholdt 2006

Funktionsharmonik. Opgave 2.3: Analyser akkordforbindelserne: Opgave 2.2: Udfyld skemaerne i G- dur og D- dur

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

TONALITET. Maj 2007/MW

Vokalarrangement. Keld Risgård Mortensen. Indholdsfortegnelse. Trin 1 Grundflydestemme side 2. Trin 2 Bevægelig flydestemme side 4

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Mads Pagsberg composer & conductor

I. DEL Introduktionskurset

Prætoriansk stemning: Hvor mange tonearter kan man spille i? Gert Uttenthal Jensen

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Adgangsprøve til Musikvidenskab

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Mål og fagplan for musik og sang

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE

Lær at spille efter becifring

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Flere af de anførte tegn, ord og begreber forklares med passende mellemrum i teksten og altid første gang, de forekommer.

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori

Indledning til evalueringskriterierne for M2

Jazzarrangement. Arbejdspapirer til højniveau. Papirerne er ikke altomfattende, og der er andre måder at arrangere på end beskrevet her.

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Sololinje. 1. Teknik og repertoire

Harmonilære. Kompendium efter Leif Thybo

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Nodelæsning. Guitarister

Ren versus ligesvævende stemning

En oversigt over (næsten) samtlige stemninger stillet op grafisk mod den treklang. Prætoriansk. Treklange: C-G-D-A-E-H-F#-G# streg Eb-Bb-F-C

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

I, IV og V trinsakkorderne

Kort indføring i Barokkontrapunkt

ø ú ú ø ø ú ú ø ø ú ú ú ø ø ú ø ø ú ê ú ú ø ø ø ø { { ú ê { { AFSNIT 2 Twinkle, twinkle, little star

KL s Jazzarrangement kompendium.

Hvad er musik. 2 november 2015 Kulturstationen Vanløse

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

hvilket svarer til dette c, hvis man havde noteret i en tenor-nøgle

Supplerende bemærkninger til Jörgen Jersilds Positionsteori

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver

»Lærerens hæfte«evalueringskriterier for skriftlig musik A 2019

Kort indføring i Palestrina-kontrapunkt Svend Hvidtfelt Nielsen Palestrinastil og forudsætninger 1

Harmonik en toneart og dens akkorder

2-st. Barokkontrapunkt

Struktur og tonalitet inden for rytmisk musik

Hvor længe vil du udmyge dig (Bb)

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Undervisningsbeskrivelse

Måske en lidt overambitiøs titel. Vi har vel alle en ret personlig oplevelse af hvad musik er. Kan man overhovedet definere hvad musik er? Nej vel.

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

En virtuel monokord Beskrivelse af og forsøg med programmet SUPERMONOKORDEN

~:: ~!;:.~!ae:;'~~~~:~d7: :!':~;: II!:';: ~!!t:!;~

Analyse af klassisk musik

Lær at spille efter becifring

LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014

Lektion 1 Modstemme - Node mod node

Groove på et ark. Beatmarkerende normaltempo. Lift på 2og. Halvtempo. Liftet halvtempo

Keyboard og DIM. 1. lektion side 1

Transkript:

Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver... 6 1.4 Kammertonen... 7 2. Nodesystemer... 8 2.1 Orientering... 8 2.2 Bilinjer... 8 2.3 Oktavering... 8 3. Nøgler... 9 3.1 G-nøglen... 9 3.2 F-nøglen... 9 3.3 C-nøglen... 10 3.4 Ældre nøgler... 10 3.5 Nøgler med oktavering... 11 3.6 Nøgleskift... 11 3.7 Slagtøjsnøgle... 12 4. Notation i systemer og partitur... 13 4.1 Nodernes fysiognomi... 13 4.2 Akkorder - flerstemmighed... 14 4.3 Andre nodesystemer... 15 4.4 Partitur... 15 4.5 Klaversystem... 16 5. Afledninger af stamtonerne fortegn... 17 5.1 Hel- og halvtoneskridt.... 17 5.2 Stamtoneafledninger... 17 5.3 Fortegn... 17 5.4 Afledningernes navne... 19 5.5 Enharmonik... 20 Intervaller... 22 1. Intervallernes størrelser og navne... 22 1.1 Diatonisk intervalstørrelse... 22 1.2 Intervalnavne - benævnelser... 22 1.3 Sammensatte intervaller... 23 1.4 Omvending af intervaller komplementærintervaller... 23 1.5 Beliggenhed i nodesystemet... 24 2. Rene, store og små intervaller... 24 2.1 Kromatisk intervalstørrelse... 24 2.2 To typer intervaller... 24 3. Formindskede og forstørrede intervaller... 24 3.1 Tritonus... 25 3.2 Alteration af rene intervaller... 25 3.3 Alteration af store og små intervaller... 26 3.4 Altererede intervaller i melodiske sammenhænge... 26 Rytmisk Musikkonservatorium 2008 261

Skalaer... 27 1. Definitioner... 27 1.1 Tonemateriale - grundtone... 27 1.2 Intervalstruktur... 27 1.3 Trin... 27 1.4 Omvending af skalaer... 27 1.5 Transposition af skalaer... 28 1.6 Skalafragmenter... 28 2. Diatoniske skalaer... 29 2.1 Kirketonearterne... 29 2.2 Dur og mol... 31 2.3 Andre diatoniske skalaer... 34 2.4 Oversigter over omvendinger af diatoniske skalaer... 35 2.5 Varieteter af diatoniske skalaer... 39 3. Ikke-diatoniske skalaer... 40 3.1 Hexatone skalaer... 40 3.2 Pentaton skala... 41 3.3 Bluesskalaer... 43 3.4 Symmetriske skalaer... 44 Rytme notation og struktur... 48 1. Nodeværdier... 48 1.1 Punktering... 49 1.2 Underdelinger, som ikke falder ind under halveringsprincippet... 49 1.3 Swing -frasering... 50 2. Strukturelle begreber... 51 2.1 Definition... 51 2.2 Konstituerende faktorer... 51 2.3 Additiv rytmik... 52 2.4 Multiplikativ rytmik... 52 3. Metrik... 53 3.1 Betoninger og varighed... 53 3.2 Metrum... 54 3.3 Takt... 54 3.4 Periodedannelse... 54 4. Puls... 55 4.1 Pulsens hastighed - tempo... 55 4.2 Sekundære puls-lag... 56 4.3 Uregelmæssig underpuls... 56 5. Taktarter... 57 5.1 Taktartsangivelse... 57 5.2 Nodeværdier i takten... 58 5.3 Betoningsforhold og gruppering af taktslag... 58 5.4 Gruppering af noder i takten... 58 5.5 Skæve taktarter... 59 6. Rytmisk kontrapunkt... 60 6.1 Komplementærrytmik... 60 6.2 Synkoper... 60 6.3 Efterslag... 61 6.4 Metrisk forskydning... 62 6.5 Polyrytmik... 62 6.6 Polymetrik... 63 262 Rytmisk Musikkonservatorium 2008

Melodiske strukturer... 66 1. Grundelementer... 66 1.1 Materiale... 66 1.2 Grundlæggende strukturer... 66 2. Transformation... 67 2.1 Transposition... 67 2.2 Spejling... 68 2.3 Intervallisk alteration... 69 3. Variation... 69 3.1 Ornamentering... 69 3.2 Parafrase... 69 4. Ekspansion... 69 4.1 Sekvenser... 70 4.2 Fortspinnung... 71 5. Fragmentering... 71 2. del. Samklangsstrukturer Grundlæggende samklangsstrukturer... 72 1. Overtonerækken... 72 2. Samklangsintervaller... 73 2.1 Konsonans dissonans... 73 2.2 Konsonerende intervaller... 74 2.3 Dissonerende intervaller... 74 2.4 Intervalkategoriernes indbyrdes relationer oversigt... 76 3. Akkorder... 77 3.1 Det strukturelle udgangspunkt... 77 3.2 Akkordbenævnelser... 77 Becifringsnotation... 78 1. Becifringsnotationens systematik... 78 1.1 Grundtonen... 78 1.2 Øvrige akkordtoner... 79 1.3 Tertsopbygning... 79 1.4 Forudhold... 79 1.5 Altererede akkordtoner... 80 1.6 Becifringssymboler for akkordtoner... 80 1.7 Alternative betegnelser... 80 1.8 Tilføjelser... 81 1.9 Toner i parentes... 82 1.10 Bastoner... 82 1.11 Polyakkorder... 82 1.12 Udeladelse af toner... 82 1.13 Udeladelse af akkorder... 82 2. Notation af akkorder... 83 2.1 Notation af treklange... 83 2.2 Notation af firklange... 83 2.3 Notation af fem- seks- og syvklange... 84 3. Notation af becifring i nodesystemer... 85 3.1 Placering af becifringer... 85 3.2 Rytmisk notation... 85 3.3 Becifringer over melodi - lead sheet... 85 4. Becifringsoversigt... 86 Rytmisk Musikkonservatorium 2008 263

Akkordstrukturer... 87 1. Den vertikale og den horisontale dimension... 87 1.1 Akkord/skalarelationen... 87 1.2 Den vertikale dimension... 87 1.3 Den horisontale dimension... 88 2. Treklange... 90 2.1 Treklange som skalaudledte akkordstrukturer... 90 2.2 Treklange som vertikale akkordstrukturer... 91 2.3 Treklange i andre skalaer... 92 2.4 Oversigt over treklangsstrukturer... 95 3. Firklange... 96 3.1 Firklange som skalaudledte akkordstrukturer... 96 3.2 Firklange som vertikale akkordstrukturer... 98 4. Andre akkordstrukturer... 101 4.1 Mangetonige tertsstablede akkorder... 101 4.2 Kvartakkorder... 101 4.3 Cluster-akkorder... 103 4.4 Akkordfragmenter... 103 4.5 Symmetriske akkorder... 104 4.6 Polyakkordiske samklange - hybridakkorder... 105 5. Akkordopbygning i ikke-diatoniske skalaer... 105 5.1 Akkordopbygning i pentaton skala... 105 5.2 Treklange i hexaton skala... 106 5.3 Firklange i bebop-skala... 106 Akkord/skala relationer... 107 1. Tertsstabling i skalaer... 107 1.1 Dur/mol tonale skalaer... 107 1.2 Harmonisk durskala... 111 1.3 Symmetriske skalaer... 112 2. Vertikale akkordskalaer... 114 2.1 Samlet oversigt over vertikale akkordskalaer... 114 2.2 Primære vertikale akkordskalaer - oversigt... 115 Akkordbeliggenhed... 116 1. Tæt og spredt beliggenhed... 116 1.1 Tæt beliggenhed... 116 1.2 Spredt beliggenhed... 117 2. Akkordens stilling... 117 3. Omvending af akkorder... 118 3.1 Treklange... 118 3.2 Firklange... 118 4. Omlægning af akkorder med bibeholdelse af bastonen... 119 4.1 Bytteomlægning... 119 5. Udeladelse af akkordtoner... 119 6. Nedre grænse for intervaller... 119 7. Overbygningsakkorder... 120 7.1 Oversigt over overbygningstreklange... 121 8. Becifringsbeliggenheder retningslinjer og tendenser... 123 8.1 Fordobling af akkordtoner... 123 8.2 Beliggenheder af treklange... 123 8.3 Beliggenheder af firklange... 124 264 Rytmisk Musikkonservatorium 2008

8.4 Beliggenheder af femklange... 125 8.5 Seks- og syvklange... 126 3. del. Harmoniske forløb i tonale rum Tonalitet... 129 1. Definition af tonalitet... 129 1.1 Udvalget af toner... 129 1.2 Tonalitetens tonehierarki... 129 1.3 Tonalitetens struktur... 129 1.4 Konventioner, der knytter sig til anvendelsen af tonematerialet... 129 1.5 Sammenfatning... 130 2. Forskellige typer tonalitet... 130 2.1 Modale tonaliteter... 130 2.2 Dur/mol-tonalitet... 131 2.3 Bluestonalitet... 132 2.4 Andre tonaliteter... 132 2.5 Sammensatte tonaliteter... 132 2.6 Tonale relationer... 132 2.7 Transposition af tonaliteter... 133 3. Notation af tonearter... 133 3.1 Durskalaer noteret med krydser... 133 3.2 Durskalaer noteret med b er... 133 3.3 Faste fortegn i dur- og moltonearter... 134 3.4 Faste fortegn i andre tonaliteter... 136 3.5 Notation af fortegnsskift... 136 4. Kvintcirklen... 137 Harmonisk analyse principper og metoder... 138 1. Skalamæssig analyse... 138 2. Becifringsanalyse akkordregistrering... 138 2.1 Akkordregistrering... 139 2.2 Accidentale forhold gennemgangstoner og -akkorder... 139 2.3 Eksempler på akkordbestemmelse... 142 3. Trinanalyse... 143 3.1 Diatonisk trinanalyse... 143 3.2 Trinbecifring... 145 3.3 Blandingsformer... 146 4. Funktionsanalyse... 147 4.1 Hovedfunktioner... 147 4.2 Affinitære forhold i forbindelse med funktionsharmonik... 147 4.3 Den tonale kadence... 148 4.4 Beslægtede funktioner... 149 4.5 Sekundære tonale planer... 151 4.6 Mediantfunktioner... 153 4.7 Begrebsmæssig forenkling... 153 4.8 Oversigt over funktionsanalysens symboler... 154 4.9 Kombinationer af tilføjelser til funktionssymboler... 156 5. Analysemetoder... 156 5.1 Kombineret trin- og funktionsanalyse... 156 5.2 Funktionssymboler i trinanalyse... 157 Rytmisk Musikkonservatorium 2008 265

6. Tonale relationer og bevægelser... 161 6.1 Tonale relationer... 161 6.2 Tonale bevægelser... 163 6.3 Modulationstyper... 164 6.4 Akkordudveksling mellem beslægtede tonearter... 166 6.5 Fællestonaliteter... 167 Harmoniske funktioner og progressioner... 169 1. Affinitet... 169 1.1 Affinitære faktorer... 169 1.2 Slægtskab mellem akkorder... 169 1.3 Bevægelsen i de ikke-fælles akkordtoner og ledetoner... 170 1.4 Kvintforbindelser... 170 1.5 Trinvise forbindelser... 170 1.6 Tertsforbindelser - medianter... 170 2. Hel- og halvslutninger... 171 2.1 Autentiske og plagale slutninger... 172 2.2 Andre dominanthalvslutninger... 173 3. Kadencer... 173 3.1 Den fuldkomne tonale kadence... 174 3.2 Kadencer med to led grundlæggende typer... 174 3.3 Kadencer med tre led grundlæggende typer... 175 3.4 Skuffende kadencer... 175 4. Akkorder med dominantisk funktion... 177 4.1 Dominantfunktionens affinitære faktorer... 177 4.2 Dominantfunktionens repræsentanter - oversigt... 177 4.3 Specielle dominantfunktioner... 178 4.4 D T forbindelser... 179 4.5 Anden videreførelse af dominant... 181 4.6 Bidominanter... 182 4.7 Sus-akkorder... 184 4.8 Trinfunktion af dominantseptimakkorder - oversigt... 185 4.9 Trinfunktion af formindskede firklange - oversigt... 186 5. Akkorder med subdominantisk funktion... 187 5.1 Subdominantfunktionens affinitære faktorer... 187 5.2 Specielle subdominantfunktioner... 187 6. Akkorder med vekseldominantisk funktion... 190 6.1 Affinitære faktorer... 190 6.2 Vekseldominantfunktionen... 190 6.3 Specielle vekseldominantfunktioner... 191 7. Vekselsubdominant... 192 7.1 Affinitære faktorer... 192 7.2 Vekselsubdominantbeslægtede akkorder i kadencerende forbindelser... 193 7.3 bvii7-akkorden... 193 8. Forudholdsakkorder... 194 8.1 Dominantforudhold... 194 8.2 Forudhold på andre funktioner... 195 8.3 Oversprungen opløsning... 195 266 Rytmisk Musikkonservatorium 2008

9. Sekvenser... 197 9.1 Sekvensens struktur... 197 9.2 Trinvise sekvenser... 199 9.3 Tertsvise sekvenser... 202 9.4 Sekvenser med akkordomvendinger... 203 9.5 Tonale kvintfaldsfølger... 204 10. Andre funktionelle aspekter af dominantseptimakkorden... 205 10.1 Funktionelle forhold i dominantkæder... 205 10.2 Dominantseptimakkorder med flertydig funktion... 206 11. Et udvidet kadencebegreb... 207 11.1 Formål og anvendelse... 207 11.2 Definition... 208 11.3 Bevægelsesfremmende kræfter i kadencen... 208 11.4 Tonalitetens tonekøn... 209 11.5 Kadencens positioner... 209 11.6 Kadencetyper... 212 11.7 Kadencer med to led - helslutninger... 212 11.8 Kadencer med tre led... 215 12. Rundgange... 218 12.1 Formål og anvendelse... 218 12.2 Rundgangens positioner... 218 12.3 Rundgang med autentisk kadencering... 219 12.4 Rundgange med plagal kadencering... 222 12.5 Rundgang med akkorder af 5. positionskategori... 223 12.6 Metriske forhold... 224 13. Harmoniske effekter... 225 13.1 Orgelpunkt... 225 13.2 Line cliche... 226 Modal harmonik... 227 1. Grundlæggende modale træk... 227 1.1 Kirketonal harmonik... 228 1.2 Nyere modal harmonik... 229 1.3 Modal jazzharmonik... 229 1.4 Modulation... 229 2. Kirketonal harmonik... 230 2.1 Akkordrepertoire... 231 2.2 Ledetonealterationer... 231 2.3 Harmonisk analyse... 231 2.4 Progressionstyper... 232 2.5 Kadenceringer og slutninger... 232 3. Harmonisering af folkelige sange... 233 4. Tendenser i nyere modal harmonik... 234 4.1 Kirketonalt præg - treklangsharmonik... 235 4.2 Firklangsharmonik med overbygningstreklange... 236 5. Akkordudveksling mellem kirketonale modaliteter... 237 6. Modal jazzharmonik... 238 6.1 Harmonisering af modal melodik... 238 6.2 Harmonisering af bluespræget melodik... 239 6.3 Modale udsving... 239 6.4 Statiske modaliteter... 240 6.5 Oscillerende modaliteter... 245 Rytmisk Musikkonservatorium 2008 267

Bluesharmonik... 246 1. Dur- og mol-bluestonaliteter... 246 2. Bluesharmonik... 246 2.1 Grundlæggende blueskor... 247 2.2 Blueskor med brug af funktionel harmonik... 247 2.3 Mol-blues... 248 3. Bluesharmonik og stemmeføring... 249 4. Udvidet bluesharmonik... 249 5. Sammenfatning... 249 4. del. Akkordudvidelser og stemmeføring Akkordudvidelser... 250 1. Emanciperede gennemgangstoner... 250 2. Substitution af akkordtoner... 251 2.1 9 for I - nonen i stedet for grundtonen... 252 2.2 13 for 5 tredecimen (13 eren) i stedet for kvinten... 252 2.3 11 /sus for 3 kvart i stedet for terts... 252 2.4 6 for seksten i stedet for stor septim.... 252 2.5 Sammenfatning... 252 3. Tonalt betingede udvidelsestoner... 252 4. Udvidelsestoner fra vertikale akkordskalaer... 253 4.1 Udvidelser til akkorder m. entydige udvidelsesmuligheder... 254 4.2 Udvidelser til dominantiske funktioner - V7- funktioner... 254 4.3 Udvidelser til vekseldominant V7 / V... 255 4.4 Udvidelser til tritonussubstitutioner subv7... 255 4.5 Udvidelser til o7-akkorder... 256 4.6 Udvidelser til dominantseptimakkorder uden dominantisk funktion... 256 Harmonisk betinget stemmeføring... 257 1. Stemmeføring i harmoniske forbindelser... 257 1.1 Grundlæggende stemmeføring mellem treklange... 257 1.2 Stemmeføring i funktionel harmonik... 258 2. Stemmeføring ved firklangsharmonik samt udvidede akkorder... 259 2.1 Akkordprogressioner og den tilhørende stemmeføring... 259 2.2 Sammenfatning... 260 268 Rytmisk Musikkonservatorium 2008