SAMFUNDSANSVAR (CSR) I SMV'ER

NOVEMBER 2013 REGION NORDJYLLAND SAMFUNDSANSVAR (CSR) I SMV'ER MIDTVEJSEVALUERING

ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOVEMBER 2013 REGION NORDJYLLAND SAMFUNDSANSVAR (CSR) I SMV'ER MIDTVEJSEVALUERING PROJEKTNR. A030150-032 DOKUMENTNR. 1 VERSION 1.0 UDGIVELSESDATO 28.11.2013 UDARBEJDET HWJO, MOBR KONTROLLERET MAWL GODKENDT HWJO

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 5 INDHOLD 1 Resumé 7 2 Beskrivelse af projektet 9 2.1 Formål og baggrund 9 2.2 Vækst- og forandringsmodel 10 2.3 Overordnet status 10 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter 11 3 Konklusioner 13 3.1 Målsætninger og målopnåelse 14 3.2 Relevans 15 3.3 Kvalitet 16 3.4 Målopnåelse i forhold til tid 19 3.5 Målopnåelse i forhold til budget 19 3.6 Effektfremskrivning 19 4 Udfordringer og anbefalinger 21 4.1 Projektets udfordringer 21 4.2 Centrale anbefalinger 22

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 7 1 Resumé Afsnittet indeholder et kort resume af rapportens pointer om fremdrift i projektet i forhold til de fire centrale evalueringsspørgsmål. Rationale Projektets målsætning er at øge de nordjyske SMV ers konkurrencefordel på det internationale marked og i forbindelse med offentlige udbud ved at udvikle kompetencer inden for CSR. Rationalet er, at virksomhederne ved at styrke sine kompetencer inden for CSR kan imødekomme de øgede krav, som kunder og samarbejdspartnere stiller i forhold til CSR, og dermed stå stærkere på markedet. For at virksomhederne kan styrke sine CSR relaterede kompetencer, arrangerer projektet CSR-netværk for virksomheder, afholder temamøder om CSR og foretager CSR-screeninger af virksomheder. 1. Fremdrift 2. Organisation 3. Effektvurdering Virksomhedernes interesse for at deltage i projektets aktiviteter har generelt været begrænset. Derfor er størstedelen af de planlagte CSR-netværk blevet aflyst og projektets aktivitetsmål nedskrevet betragteligt. Interessen har dog været større for CSR-screeningerne af virksomhederne og CSR temamøder, omend disse ikke i forventet omfang har fungeret som indgang til netværkene. Projektet er i høj grad organiseret omkring projektlederen, hvilket de deltagende virksomheder har vurderet som en fordel. Projektet har endvidere en styregruppe bestående af Væksthuset egne medarbejdere samt repræsentanter fra Region Nordjylland, Aalborg Universitet, Brønderslev Kommune Erhverv & Turisme samt en privat virksomhed. Derudover er der indgået samarbejdsaftaler med de kommunale erhvervskontorer i regionen. Effektskabelsen for projektet, vurderes på grund af det lave antal deltagere at være begrænset. Af de virksomheder, der har deltaget i projektets aktiviteter, svarer halvdelen, at deltagelse i projektet enten allerede har forbedret virksomhedens potentiale for vækst eller forventes at ville forbedre potentialet for vækst. Dog har de adspurgte virksomheder vanskeligt ved at kvantificere vækstpotentialet i antal nye medarbejdere eller stigning i omsætning, og vækstskabelsen må derfor forbindes med en vis usikkerhed.

8 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 4. Ændringer og tilpasninger Projektet er på evalueringstidspunktet så tæt på sin afslutning, at det ikke giver mening at foretage ændringer i projektet. Dermed skal vores anbefalinger betragtes som læringspunkter frem for forslag til tilretning. Vi har identificeret følgende punkter, som bør tages i betragtning i forbindelse med lignende projekter: Grundig afdækning af efterspørgsel efter projektets aktiviteter blandt interessenterne såvel indhold som virkemidler Inkrementel frem for bred tilgang til "nye" begreber som CSR Større grad af tilpasning frem for nedskrivning af aktivitetsmål Figur 1 Fremdriftsindikatorer Ovenfor er præsenteret de tre fremdriftsindikatorer, forbrug af budget og tid samt overordnet målopnåelse. I rapporten redegøres i større detalje for de fire vurderingsindikatorer: relevans, kvalitet i målopnåelse, målopnåelse i forhold til tidsforbrug samt målopnåelse i forhold til budgetforbrug.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 9 2 Beskrivelse af projektet 2.1 Formål og baggrund I takt med at CSR i de kommende år får større og større opmærksomhed, vil der blive stillet stadigt større krav til virksomhederne fra kunder og samarbejdspartnere om at kunne dokumentere, at der arbejdes med forskellige CSR-aspekter. På denne vis kan CSR-arbejde forventes i højere grad end nu at spille ind som en konkurrenceparameter, når virksomheder vælger underleverandører og kunder vælger producent. Dette vil ikke mindst være tilfældet på det internationale marked og i forbindelse med offentlige indkøb. Formålet med projektet er derfor at styrke fokus på samfundsansvar blandt SMV'- er, samt at kvalificere SMV'er i regionen til at bevare eksisterende samt opdyrke nye markeder ved at kunne opfylde nuværende og fremtidige krav til CSR. Projektets mål er, at sætte projektdeltagerne i stand til at dokumentere deres arbejde ved en CSR-redegørelse overfor interessenter, hvorved virksomhedernes konkurrenceevne på inden- og udenlandske markeder styrkes. Projektets målgruppe består af SMV'er i regionen uden afgrænsninger mht. branche, virksomhedstype eller geografi. Samtidig er projektets tilgang til CSR bred, idet man ud fra en helhedsorienteret tankegang ønsker at tilføre SMV'erne viden om alle aspekter ved CSR. Projektoplysninger for CSR (samfundsansvar) i SMV er Bevillingsgiver: Den Europæiske Socialfond Projektets fokusområde (REUS): Virksomhedsrettet kompetenceudvikling Ansøger: Den Erhvervsdrivende Fond Væksthus Nordjylland Partnere: De kommunale erhvervskontorer i Region Nordjylland Budget: 2,7 mio. DKK heraf udgør regionale udviklingsmidler fra Region Nordjylland 750.000 DKK Projektperiode: 1. januar 2012-31. december 2013

10 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 2.2 Vækst- og forandringsmodel I dette afsnit beskrives hvilke effekter, det er hensigten at skabe med de bevilgede midler, samt hvordan disse effekter skal tilvejebringes. Vækst- og forandringsmodellen er udarbejdet på baggrund af projektansøgningen og efterfølgende tilrettet på baggrund af opstartsmøde og senere interviews med projektlederen. Modellen udgør den fælles forståelsesramme for aktiviteterne under denne bevilling og har dermed dannet grundlag for midtvejsevalueringen. Figur 2 nedenfor beskriver således de primære aktiviteter, der gennemføres i projektet, de umiddelbare resultater, der skal skabes gennem disse aktiviteter, samt hvilke effekter, disse resultater på længere sigt forventes at medføre. I vurderingen af relevansen af den konkrete vækst- og forandringsmodel vurderer vi modellen 'bagfra', dvs. stiller spørgsmålene: 1) Med udgangspunkt i de ønskede effekter, er det så nogle fornuftige og relevante resultater, man sigter mod at skabe? 2) For at opnå disse resultater, er det så de mest relevante aktiviteter, der gennemføres? Figur 2 Vækst og forandringsmodel Aktiviteter Resultater Effekter Formidling og information om CSR til projektdeltagerne Kompetenceudvikling blandt SMV'er om CSR CSR-Screening af virksomheder Udvikling af nye forretningsområder for deltagende SMV'- er Øget viden og erfaring med at arbejde med CSR i SMV er Øget netværksdannelse blandt SMV'er vedr. CSR Forbedrede konkurrencevilkår for SMV'er (ved at opfylde internationale CSR-krav) Vækst blandt SMV'er 2.3 Overordnet status Projektet har oplevet massive udfordringer med at rekruttere deltagere til de planlagte aktiviteter. Som konsekvens heraf er der i efteråret 2012 og starten af 2013 foretaget aktivitetsændringer, ligesom projektets aktivitetsmål flere gange er blevet nedjusteret, senest i september 2013. Eksempelvis er målet om at gennemføre CSR-netværk for virksomheder nedskrevet fra 72 til 5. Desuden er projektets budget blevet tilpasset de nye aktiviteter. Nærværende midtvejsevaluering foretages sent i projektperioden, og fokus i evalueringen lægges derfor på læringsopsamling fra projektet til brug for lignende initiativer i fremtiden.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 11 2.4 Fremdrift i hovedaktiviteter Projektet består af fire hovedaktiviteter, der beskrives én for én i de følgende afsnit. Fælles for aktiviteterne er, at de omhandler CSR i bred forstand, hvilket blandt andet inkluderer hensyn til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø og klima. Oprindeligt bestod projektet af CSR-screeninger af virksomheder samt dannelse af CSR-netværk. I det følgende beskrives projektaktiviteterne, som de er tilrettelagt på evalueringstidspunktet. Beskrivelse Fremdrift 2.4.1 CSR-Screening Som en af projektets aktiviteter gennemføres CSR-screeninger af virksomheder. Screeningen består af et totimers møde imellem Væksthusets konsulent og en ledelsesrepræsentant fra virksomheden. Screeningen tager udgangspunkt i CSRhjulet (med inspiration fra væksthjulet) og giver virksomheden en status i forhold til de respektive aspekter af CSR i virksomheden, hvilket skal hjælpe til at identificere udviklingspunkter for styrkelse af virksomhedens CSR-profil. Virksomheder, der har deltaget i denne aktivitet, er primært fundet af projektlederen via opsøgende aktiviteter, herunder til de afholdte temamøder. Det er sigtet, at screeningerne skal fungere som indgang til virksomhedens videre arbejde i et af projektets CSRnetværk. Projektet oplever en fin interesse fra virksomhederne for screeningerne. Forklaringen på virksomhedernes interesse skal ifølge projektlederen findes i, at virksomhedernes oplever outputtet som relevant, og at selve screeningen er en forholdsvis hurtig proces. Outputtet giver derudover virksomhederne konkrete anvisninger til, hvordan der strategisk kan arbejdes videre med CSR. Screeningerne fungerer dog ikke i det ønskede omfang som indgang til CSR-netværkene og der opleves således kun et begrænset samspil mellem aktiviteterne. Beskrivelse Fremdrift 2.4.2 CSR-netværk Den anden af de oprindeligt planlagte aktiviteter er dannelsen af CSR-netværk med 10-12 virksomheder i hvert. Netværkene dannes på tværs af brancher og geografi med sigte på at øge virksomhedernes mulighed for at udveksle erfaringer og støtte hinanden i udviklingen af vækstmuligheder. Netværksaktiviteterne er fordelt på seks dage over et halvt år og giver de deltagende virksomheder konkrete redskaber til at arbejde med CSR samt mulighed for at danne netværk med andre virksomheder. Konkret er netværksdagene tilrettelagt således, at virksomhederne først hver især giver en status på deres respektive arbejde med CSR. Derudover består dagen af et fagligt oplæg samt et oplæg fra de deltagende virksomheder med henblik på inspiration til det videre arbejde. Desuden arbejder hver virksomhed med sin CSRhandlingsplan på baggrund af det pågældende emne. Det oprindelige mål var at danne 6-7 netværk med i alt 72 virksomheder. Dette mål er imidlertid reduceret af flere omgange, således at målet for projektet nu er at gennemføre ét enkelt netværk for 5 virksomheder, hvilket svarer til det gennemførte netværk på tidspunktet for nedjusteringen. Projektet når derved sin nuværende målsætning, men har gennemført langt færre forløb end oprindeligt planlagt.

12 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER Der har i projektperioden været annonceret en række netværk, som er blevet aflyst på grund af for få tilmeldinger. Det tætteste projektet har været på at etablere endnu et netværk var på Mors, hvor netværket dog måtte aflyses umiddelbart inden opstart på grund af frafald blandt virksomhederne. Beskrivelse Fremdrift 2.4.3 Mini-CSR-netværk Som konsekvens af de vanskeligheder, projektet har haft i forhold til at tiltrække virksomheder til CSR-netværkene, blev det besluttet at udbyde CSR-mininetværk, der skulle forløbe over 2-3 dage. Mininetværkene har konceptuelt været identiske med de oprindelige netværk med den undtagelse, at mininetværkene mere målrettet har fokuseret på enkelte CSR-temaer frem for hele paletten. Forventningen var, at virksomhederne i højere grad ville deltage i disse netværk frem for de oprindelige netværk, dels som følge af fokuseringen på enkelte temaer, dels som følge af det reducerede timeforbrug. Udfordringen ved mininetværkene har været den samme som ved de oprindelige netværk, og det har været vanskeligt at skabe opmærksomhed om netværkene bland virksomhederne. Således er der på evalueringstidspunktet gennemført ét mininetværk for to virksomheder om CSR i forbindelse med bæredygtigt leverandørsamarbejde. Der har herudover været udbudt yderligere 4 mininetværk, som dog ikke har haft tilstrækkelig tilslutning. Den manglende interesse fra virksomhedernes side har betydet, at målet for deltagelse af virksomheder i efteråret 2013 er blevet nedskrevet fra 36 til 10. Beskrivelse Fremdrift 2.4.4 Temamøder Foruden de ovennævnte netværksaktiviteter afholdes en række temamøder for virksomheder om CSR. Møderne varer 3-5 timer pr. gang, og sigtet med møderne er at dykke ned i ét af aspekterne ved CSR og derigennem udbrede kendskabet og øge interessen for CSR generelt. I lighed med CSR-screeningerne er det endvidere målet med temamøderne at bruge disse til at rekruttere virksomheder til CSRnetværkene. Temamøderne har været genstand for en relativt stor interesse fra virksomhederne, og der er i alt afholdt 10 temamøder. Møderne har som planlagt fokuseret på en række forskellige CSR-relaterede emner og har i flere tilfælde været gennemført i samarbejde med virksomheder der har erfaringer fra området. Projektet har nået sit mål mht. antal virksomheder ved de gennemførte temamøder, men temamøderne har dog ikke i det ønskede omfang fungeret som indgang til projektets netværksaktiviteter.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 13 3 Konklusioner I dette afsnit præsenterer vi vores overordnede konklusioner om projektet. Afsnittet indledes med en kort beskrivelse af projektets overordnede fremdrift (afsnit 2.3). Derefter præsenteres vores konklusioner i forhold til vores overordnede evalueringsparametre: Målopnåelse (afsnit 3.1) Relevans (afsnit 3.2) Kvalitet (afsnit 3.3) Målopnåelse i forhold til tidsforbrug (afsnit 3.4) Målopnåelse i forhold til budgetforbrug (afsnit 3.5) De mulige effekter af bevillingen (afsnit 3.6) Konklusionerne er baseret på vores dataindsamling gennem interviews med projektlederen, med partnere og med øvrige interessenter. Desuden har vi i forbindelse med midtvejsevalueringen gennemført en e-survey. Denne e-survey blev udsendt til 32 virksomheder, der havde fået foretaget CSR-screening og evt. endvidere deltaget i netærk. 14 virksomheder har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en responsrate på 44 %. I Figur 3 nedenfor opsummeres projektets scorer på de fire centrale evalueringsparametre. Baggrunden for disse scorer gives i de følgende afsnit.

14 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER Figur 3 Projektets score på de fire centrale vurderingsparametre 1 3.1 Målsætninger og målopnåelse Afsnittet indeholder en redegørelse for de kvantitative målsætninger, der er opsat i projektansøgningen ("målsætninger") samt en opgørelse af fremdriften for projektets hovedaktiviteter på evalueringstidspunktet ("målopnåelse"). Data er indhentet gennem projektets statusrapporter, interview med projektholdet samt beregninger foretaget af projektholdet. Målene afspejler måljusteringen pr. oktober 2013. Figur 4 Målopnåelse for "Samfundsansvar (CSR) i SMV'er" - projektspecifikke Projektspecifikke målsætninger Slutmål Status Målopnåelse d.d. Antal virksomheder, der deltager i 6 kursusdage om CSR 5 5 100 % Antal virksomheder, der arbejder med CSR-tema i 2-3 kursusdage 10 2 20 % Antal virksomheder, der har fået foretaget CSR-screening 36 34 94 % Antal virksomheder, der deltager i temamøder om CSR 100 168 +100 % Samlet målopnåelse Den samlede målopnåelse er beregnet som et simpelt gennemsnit og bliver således 79 %. 1 Se kvalitative forklaringer på scorerne 0-4 i Bilag A.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 15 3.2 Relevans Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er set i forhold til den regionale udviklingsstrategi, samarbejdspartnernes behov/muligheder samt projektets vækstog forandringsmodel. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Vurderingen af projektets relevans hviler på tre ben: a) relevans i forhold til Region Nordjyllands regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), b) relevans for de deltagende virksomheder, og c) relevans af aktiviteter i forhold til projektets vækst og forandringsmodel (se afsnit 2.2). Disse beskrives nedenfor. Generelt finder vi, at relevansen i relation til REUS samt vækst- og forandringsmodellen er relativt høj, mens målgruppen af virksomheder ikke opfatter projektet som tilstrækkeligt relevant. Projektets vækst- og forandringsmodel er bygget op om den antagelse, at øget viden og kompetencer inden for CSR vil give de nordjyske SMV'er grundlag for at opbygge erfaringer, skabe netværk og udvikle nye forretningsområder baseret på øget samfundsansvar. Dette antages at forbedre konkurrencevilkårene internationalt samt i forbindelse med offentlige udbud for nordjyske SMV'er og dermed skabe grundlag for øget vækst. Det er vores vurdering, at projektets aktiviteter kun delvist kan forventes at skabe de ønskede resultater. Særligt målet om at udvikle virksomhedernes CSR-kompetencer igennem netværk har vist sig vanskeligt at når. Dera) Relevans ift. REUS b) Relevans ift. interessenter Projektet korresponderer fint med målsætningen i REUS om at fremme innovation og innovationsprocesser i de nordjyske virksomheder, som sigter på nye produkter, services eller forretningsmodeller. Derudover underbygger projektets netværksorienterede aktiviteter REUS målsætning om at indfange relevant viden om udvikling i teknologi, marked og kundepræferencer. Slutteligt biddrager projektet til at fremme initiativer, som udvikler virksomhedernes position på det globale marked via udvikling af nye forretningsmodeller, adgang til global viden og deltagelse i globale netværk og partnerskaber. Målgruppen for projektets aktiviteter er SMV'er i Nordjylland, og projektet er ikke afgrænset til specifikke brancher eller virksomhedstyper. Antagelsen bag projektet er, at virksomhedernes kunder og samarbejdspartnere i stigende grad vil stille krav om CSR, og at virksomhederne derfor vil have en interesse i at deltage i projektet for at leve op til disse standarder, både for at fastholde eksisterende markedsandele og for at udvikle nye markedsområder. Imidlertid oplever målgruppen ifølge projektledelsen ikke på nuværende tidspunkt disse krav fra kunder og samarbejdspartnere, hvilket mindsker motivationen for at deltage i projektets aktiviteter. Desuden kan projektets brede tilgang til såvel CSR-begrebet som målgruppen vanskeliggøre formidlingen af den konkrete værdi, projektet skal skabe for virksomhederne, og dermed ikke motivere en efterspørgsel efter projektets ydelser. Projektets massive rekrutteringsproblemer til netværk mv. understøtter indtrykket af manglende relevans for projektets målgruppe. Blandt de interviewede virksomheder gives der udtryk for, at CSR primært bruges til at fastholde eksisterende markedsandele og ikke i forbindelse med markedsudvikling, og de har begrænset tro på, at CSR vil kunne anvendes til at udvikle nye markeder. c) Relevans ift. vækst- og forandringsmodel

16 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER imod har CSR-screeningerne i højere grad givet virksomhederne et konkret afsæt til at udvikle CSR. Dog må den forventede effekt af projektet vurderes at være yderst begrænset på grund af det beskedne antal deltagere. Samlet set vurderes relevansen til en score på 2, hvilket udtrykker en moderat relevans af projektets aktiviteter. 3.3 Kvalitet Kvalitet i målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. Den samlede vurdering af kvaliteten i projektets arbejde baserer sig på fem underparametre, som omhandler kvaliteten af henholdsvis aktiviteter, organisering, kommunikation, forankring af aktiviteterne og yderområdehensynet. Aktiviteter Projektets gennemførte aktiviteter har indholdsmæssigt haft en fin kvalitet ifølge de interviewede virksomheder. Virksomhederne, der alle har fået foretaget CSRscreeninger samt i nogle tilfælde har deltaget i netværk eller mini-netværk, svarer, at både screeninger og deltagelse i netværk har givet dem overblik over, hvordan de kan arbejde videre med CSR. For de fleste virksomheders vedkommende har overblikket bidraget til at skærpe fokus på specifikke udviklingspunkter for CSR. For en enkelt af de interviewede virksomheder har man dog på baggrund af forløbet besluttet, at CSR aktuelt er for ressourcekrævende at arbejde videre med, og virksomheden har derfor foreløbigt indstillet CSR-arbejdet. Blandt de virksomheder, der har besvaret den udsendte survey angiver 72 %, at kvaliteten af projektets aktiviteter har været høj eller meget høj, mens 43 % svarer, at de i høj eller meget høj grad har fået udbytte af at deltage i projektet. Virksomheder, som er blevet CSR-screenet nævner, at de har fået overblik over og forståelse for mulighederne i CSR samt bevidsthed om egen udvikling i relation til CSR. 43 % af virksomhederne har på evalueringstidspunktet arbejdet videre med CSR, mens andre 43 % forventer at gøre det. Efter vores forståelse skyldes rekrutteringsproblematikken primært to aspekter, nemlig a) at projektet er for bredt i sin tilrettelæggelse af aktiviteter og målgruppe samt b) at projektet konkurrerer med andre projekter, som indeholder aktiviteter vedrørende CSR. Projektets tilgang til CSR er fra projektledelsen side bevidst valgt meget bredt for at gøre det muligt at inddrage alle aspekter af CSR og tilbyde projektets aktiviteter til størstedelen af de nordjyske virksomheder. Projektets erfaring med, at der er fin interesse fra virksomhederne efter de virksomhedsspecifikke CSR-screeninger, men manglende interesse for den bredere kompetenceudvikling om CSR i netværk tyder dog på, at CSR i bred forstand opfattes for omfattende og måske diffust, mens dialogen med den enkelte virksomhed om konkrete tiltag og udviklingspunkter i langt højere grad opfattes som værdiskabende af virksomhederne. En helhedsorienteret tilgang til CSR kan bestemt være værdiskabende for virksomhederne på

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 17 længere sigt, men det ville efter vores mening være bedre med en mere inkrementel og individuel tilgang til CSR-handlingsplanen, hvor man frem for at præsentere virksomhederne for CSR som begreb i et kompetenceudviklingsnetværk, præsenterer konkrete og forretningsnære aspekter af CSR i et rådgivningsforløb uden nødvendigvis at kalde det 'CSR'. Når virksomheden har arbejdet med konkrete dele af CSR-handlingsplanen, vil den formentlig være mere åben overfor at tage et skridt videre eller tage fat på andre dele af CSR. Der er i indeværende strukturfondsperiode igangsat en del forskellige CSRrelaterede initiativer, f.eks. strukturfondsprojektet Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Andre initiativer kan have en snævrere målgruppe end 'CSR i SMV'er (f.eks. i forhold til brancher eller geografi), ligesom de kan varetages af projektledere, der i forvejen har løbende kontakt til relevante virksomheder. Dermed inddrages en del af projektets målgruppe i disse mere specifikke og målrettede CSR-initiativer, hvorfor det ikke er relevant for de pågældende virksomheder også at deltage i 'CSR i SMV'er. Groft sagt må det forventes, at projektets faktiske målgruppe består af virksomheder, der ikke inkluderes af andre projekter/initiativer. Dette har med overvejende sandsynlighed vanskeliggjort rekruttering til projektet, da 'de lavthængende frugter' i forvejen opsluges af andre projekter. Det ville efter vores mening have været en fordel for projektet at have undersøgt andre regionale initiativer med henblik på at afdække overlappende målgrupper og definere en realistisk målgruppe for projektet. Projektets målsætninger er på baggrund af rekrutteringsproblemerne tre gange blevet nedjusteret i projektperioden 2, senest umiddelbart før evalueringstidspunktet. Det fremstår ikke klart for os, hvilke overvejelser der har ligget til grund for at revidere projektets aktiviteter og målsætninger frem for at afvikle projektet i foråret 2013, da rekrutteringsudfordringen på daværende tidspunkt var udtalt samt at det ikke kunne sandsynliggøres, at de nye målsætninger ville blive indfriet. Den tredje justering i oktober 2013 svarer til de aktiviteter, der på daværende tidspunkt var blevet gennemført eller lå i pipeline de sidste to-tre måneder af projektperioden, men som det fremgår af afsnit 3.1, har projektet på trods af den korte tidshorisont indtil projektperiodens udløb ikke formået at opnå alle aktivitetsmålene. Efter vores vurdering kunne rekrutteringsproblematikken sammenholdt med det faktum, at efterspørgslen efter projektets netværksaktiviteter og temamøder ikke kunne sandsynliggøres mere end et år efter projektopstart, have givet anledning til overvejelser om, hvorvidt projektets ressourcer kunne være anvendt bedre andetsteds. Organisering Projektet er organiseret med en styregruppe bestående af fire af Væksthusets egne medarbejdere, herunder projektlederen, samt repræsentanter fra Region Nordjylland, Aalborg Universitet, Brønderslev Kommune Erhverv & Turisme samt en privat virksomhed. Såvel opsøgende rekrutteringsaktiviteter som gennemførelse af netværk og temamøder varetages af projektlederen, og projektet er dermed i høj grad bundet op på projektlederen som person. Flere af de deltagende virksomheder fremhæver dette som en fordel, da det giver kontakten imellem virksomheder og projekt en 1-1-relation, som afspejler projektlederens indsigt og engagement, men 2 Projektets budget er endvidere blevet nedjusteret undervejs i projektperioden.

18 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER det skaber samtidig en svaghed i projektets forankring, da projektlederen ikke efter projektperioden er ansat i Væksthuset. Kommunikation Den interne kommunikation i projektet er efter vores vurdering velfungerende. Projektet er primært forankret omkring projektlederen, og det er vores indtryk, at hun i tilfredsstillende omfang har en løbende dialog med projektets styregruppe samt Væksthusets konsulenter. I forhold til den eksterne kommunikation er det vores vurdering, at en del af projektets udfordringer i forbindelse med at rekruttere virksomheder skyldes kommunikationen imellem projektet, erhvervskontorerne og virksomhederne. Projektet har således ikke i tilstrækkeligt omfang formået at formidle værdiskabelsen ved at arbejde med CSR til virksomhederne. Rekruttering igennem erhvervskontorerne har været meget begrænset, og det er uklart, hvordan erhvervskontorerne har grebet rekrutteringsopgaven an, og hvorfor der ikke ad denne vej er lykkedes at rekruttere flere virksomheder. Et bud er, at det har været vanskeligt for erhvervskontorerne at vurdere, hvornår projektets aktiviteter har været relevante for virksomhederne. Blandt de virksomheder, der har deltaget i projektets netværks- og temamødeaktiviteter, er deltagelsen for en stor dels vedkommende motiveret af et ønske om at leve op til stigende krav fra kunder og leverandører for at fastholde nuværende markedsandele. Derfor ligger der ikke i disse virksomheders CSR-arbejde en forventning om at skabe yderligere vækst, som projektets effektmål lægger op til. Dette afspejles i, at halvdelen af de virksomheder, der har besvaret den udsendte survey, ikke forventer at øge deres vækst på baggrund af projektdeltagelsen. Det er således ikke kun de virksomheder, som ikke har deltaget i projektet, det er mislykkedes at formidle potentialet om vækst via CSR til, men for en stor dels vedkommende også de virksomheder, der har deltaget i projektet. Forankring I forhold til forankringen af projektet er aktiviteterne tilrettelagt således, at virksomhederne efterfølgende selv kan arbejde videre med CSR. Ad den vej er projektets aktiviteter forankret i de deltagende virksomheder. Foruden forankringen i virksomhederne er der planlagt et afslutningsseminar for væksthusets egne konsulenter. Formålet er at udbrede kendskabet til CSR internt i Væksthuset således, at den viden, der er opnået i projektet, kan anvendes i forbindelse med Væksthusets fremtidige samarbejde med de nordjyske virksomheder. Dette betragter vi som positivt, særligt i lyset af at projektlederen efter projektperiodens udløb ikke umiddelbart vil udgøre en ressource i Væksthuset. Yderområdehensyn Projektets aktiviteter er målrettet de nordjyske SMV'er og omfatter således også de, der er beliggende i regionens yderområder. Dog er der ikke i projektet noget særskilt yderområdehensyn. Projektets aktiviteter har været udbudt igennem kommunernes erhvervskontorer og i forbindelse med Væksthusets øvrige aktiviteter og har dermed tilgodeset hensynet til hele regionen. Samlet set vurderes kvaliteten i målopnåelsen til 2,5, hvilket angiver en blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlige forbedringsmuligheder.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 19 3.4 Målopnåelse i forhold til tid Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj målopnåelse inden for den forbrugte tid. Projektet forløber over en periode fra 1. januar 2012-31. december 2013. På evalueringstidspunktet (9. oktober 2012) er 21 af projektets 24 måneder gået svarende til et tidsforbrug på 88 %. På baggrund af en målopnåelse på 79 % og et tidsforbrug på 88 % vurderes målopnåelsen i forhold til forbrugt tid derfor at være 4, hvilket indikerer en målopnåelse som det forventede i forhold til den forbrugte tid. 3.5 Målopnåelse i forhold til budget Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj målopnåelse for de forbrugte midler. Projektets samlede budget er på cirka 2,7 millioner kroner. Projektets forbrug på evalueringstidspunktet var på cirka 2 millioner kroner 3 svarende til et procentvis forbrug på cirka 74 %. På baggrund af en målopnåelse på 79 % og et budgetforbrug på 74 % af budgetrammen vurderes målopnåelsen i forhold til budgetforbrug at være 4, hvilket er en god målopnåelse ift. de forbrugte midler. 3.6 Effektfremskrivning I den gennemførte survey er virksomhederne bl.a. blevet bedt om at vurdere, hvad de har fået ud af deres deltagelse i projektet i form af konkret udbytte, samt om og i givet fald indenfor hvilken periode, virksomheden vil arbejde videre med dens CSR-handlingsplan. Desuden er virksomhederne blevet spurgt til deres forventede effekt i form af øget vækst som følge af projektet. Spørgeskemaet blev sendt ud til 32 virksomheder og havde en responsrate på 44 %. Generelt er de deltagende virksomheder positive overfor at arbejde med CSR fremadrettet, idet 43 % angiver, at deres projektdeltagelse allerede har givet anledning til at arbejde videre med CSR, mens andre 43 % svarer, at de forventer at begynde at arbejde videre med CSR, primært indenfor det kommende år. Virksomhedernes svarer relativt enslydende vedrørende deres konkrete udbytte, som består af øget kendskab til CSR-begrebet, indsigt i egen virksomhed samt for- 3 Beløbet er COWIs estimat baseret på en fremskrivning fra seneste statusrapport. Estimatet er godkendt af projektlederen.

20 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER ståelse for, hvordan virksomheden kan arbejde med CSR og inspiration til, hvordan dette kan gribes an. Virksomhedernes konkrete udbytte er dermed langt fra konkret værdiskabelse i virksomheden, hvilket afspejles tydeligt, når virksomhederne skal angive deres forventninger til effekt af projektet. Pct. Projektdeltagelsen har allerede forbedret virksomhedens potentiale for vækst Projektdeltagelsen forventes at forbedre virksomhedens potentiale for vækst Projektdeltagelsen forventes ikke at forbedre virksomhedens potentiale for vækst 7 % 43 % 50 % Som det fremgår af tabellen ovenfor, forventer halvdelen af deltagerne ikke, at arbejdet med CSR vil skabe forbedringer for virksomhedens potentiale for vækst. Blandt de virksomheder, der forventer forbedret vækstpotentiale, er det særdeles vanskeligt for dem at kvantificere forventningen mht. omsætning og arbejdspladser, og de angiver, at virksomheden enten ikke har en konkret forventning til væksten eller at man ikke har arbejdet med CSR længe nok til at kunne se, om der faktisk skabes en effekt. Dette skyldes sandsynligvis, at projektets aktiviteter danner grundlag for virksomhedernes selvstændige videre arbejde med CSR, men ikke af virksomhederne opfattes som en direkte påvirkning af forretningsgrundlag og konkurrencedygtighed. Projektet har som overordnet effektmålsætning af skabe vækst gennem forbedret konkurrencedygtighed blandt regionens SMV'er. Ovenstående tyder på, at der blandt ca. halvdelen af deltagerne skabes en sådan effekt, selvom den på nuværende tidspunkt ikke kan kvantificeres. Dog er det væsentligt at tage projektets begrænsede realiserede deltagerantal i betragtning, når den samlede effekt vurderes, da projektet skaber en langt mindre effekt end oprindeligt anslået. Endvidere er interventionen ved et totimers møde begrænset, og virksomhedens grundlag for at arbejde videre med en CSR-handlingsplan dermed relativt spinkelt.

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 21 4 Udfordringer og anbefalinger Afsnittet berører de barrierer og udfordringer, som projektet oplever i forhold til at realisere sine målsætninger, samt en beskrivelse af nogle tiltag, der kan iværksættes for at imødegå disse. 4.1 Projektets udfordringer Nedenfor kortlægges eksisterende barrierer med brug af dimensionerne ekstern/intern og kan/kan ikke påvirke. Figur 5 Kortlægning af projektets primære udfordringer Interne barrierer Kan påvirke Begrænset justering af projektets aktiviteter CSR præsenteret som begreb i bred forstand er for forretningsfjernt for virksomhederne Kan ikke påvirke Manglende succes med at rekruttere virksomheder igennem erhvervskontorerne Eksterne barrierer Virksomhederne har kun begrænset efterspørgsel efter projektets aktiviteter

22 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 4.2 Centrale anbefalinger Her præsenterer vi de vigtigste anbefalinger, som COWI vil pege på med baggrund i evalueringen af projektet. Anbefalingerne er ikke i prioriteret rækkefølge. Anbefaling 1: Mere grundig afdækning af efterspørgsel Anbefaling 2: Mere målrettede og konkrete aktiviteter Det er vores vurdering, at efterspørgslen eller mangel på samme efter dette projekts aktiviteter kunne være blevet undersøgt bedre i ansøgningsfasen ved at kontakte et antal relevante virksomheder. Herved kunne projektet have undersøgt, hvilken type indhold virksomhederne efterspørger, samt i hvilket format indholdet skulle formidles (dvs. brug af virkemidler). Et sådant forudgående analysearbejde ville sandsynligvis kunne have målrettet projektets aktiviteter, så de i højere grad ville blive efterspurgt af virksomhederne. Projektet kunne desuden før aktiviteterne blev tilrettelagt have undersøgt, hvilke andre projekter der udbyder CSR-relaterede, konkurrerende eller komplementære aktiviteter til målgruppen. CSR-begrebet har i projektet bevidst været anvendt bredt, hvilket kan have medført, at virksomhederne har haft svært ved at relatere begrebet til deres daglige virke. Desuden er det muligt, at virksomhederne i højere grad foretrækker en virksomhedsspecifik tilgang til CSR frem for bredere kompetenceudvikling i netværk med virksomheder, der måske har andre udfordringer og fokuspunkter. Vi mener derfor, at det havde været en fordel for projektet med en mere inkrementel tilgang til styrkelse af virksomhedens CSR-profil ved at tage udgangspunkt i helt konkrete problemstillinger og efter arbejdet med disse at lære virksomheden mere om, hvad den i sin konkrete kontekst kan drage nytte af i relation til arbejde med CSR. Virksomhederne oplever ifølge projektledelsen CSR-krav fra deres kunder eller samarbejdspartnere, men tænker ikke disse krav som CSR-relaterede. Konkret foreslår vi, at man i et tilsvarende projekt kunne have som aktivitet at gennemføre eksempelvis 20 CSR-rådgivningsforløb blandt udvalgte virksomheder på tværs af brancher. Af disse forløb kunne udvælges 10 succeshistorier, der kunne bruges som cases på, hvilken konkret værdiskabelse virksomheder indenfor forskellige brancher kan få ud af at arbejde med CSR. Desuden kunne erhvervs- og væksthuskonsulenter kompetenceudvikles bredt om CSR og CSR-hjulet, så de i deres daglige arbejde med de udarbejdede cases i tasken kunne tænke CSR ind i virksomhedskontakten. Dette vil efter vores mening være en mere solid indgang til SMV'er, der måske opfatter CSR som begreb som uvedkommende, men som i dialog med deres erhvervskonsulent gerne vil vejledes om tiltag, der kan forbedre virksomhedens forretningsgrundlag. Anbefaling 3: Større grad af tilpasning Et centralt læringspunkt fra projektet er, at der fremadrettet bør satses mere på en markant tilpasning af projektets aktiviteter frem for en nedskrivning af de ønskede mål. Projektet har i perioden forud for evalueringen oplevet massive udfordringer med at tiltrække virksomheder til de netværksbaserede aktiviteter. Som følge heraf er målene for disse aktiviteter skåret drastisk ned, og der er iværksat mini-netværk i supplement til netværkene. Imidlertid viser resultatopnåelsen i projektet, at denne tilpasning ikke har haft den tilsigtede virkning, hvilket har betydet, at projektet igennem hele perioden har udbudt aktiviteter, der kun kunne mønstre en stærk begrænset efterspørgsel. Det fremstår uklart, hvorfor projektet i sin anden revision af aktiviteter og målsætninger i foråret 2013 ikke er blevet afviklet eller markant æn-

MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER 23 dret, da rekrutteringsudfordringen på daværende tidspunkt var udtalt, samt da det ikke kunne sandsynliggøres, at de nye målsætninger ville blive indfriet.

24 MIDTVEJSEVALUERING AF CSR I SMV'ER Bilag A Evalueringstema og Scoringssystem Evalueringstema Relevans: Udtrykker en kvalitativ vurdering af, hvor relevant projektet er, set i forhold til den regionale udviklingsstrategi og partnernes behov/muligheder. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver meget høj relevans. Scoringssystem 0: Ingen relevans hverken for REUS eller for partnerne. 1: Ingen relevans for REUS og delvist relevant for partnerne eller omvendt. 2: Delvist relevant for både REUS og partnere. 3: Fuldt relevant for REUS og delvist relevant for partnere (eller omvendt). 4: Fuldt relevant for både REUS og partnere. Målopnåelse: Er en vurdering af, hvor langt projektet er nået på evalueringstidspunktet i forhold til alle projektets milepæle, aktiviteter og målsætninger. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver, at 100 % af projektets samlede mål er opnået. 0: Ingen eller meget lille fremdrift mod projektets endelige mål (0 % opnået) 1: Projektet har nået nogle af sine samlede mål. (25 % opnået) 2: Projektet har nået ca. halvdelen af sine samlede mål (ca. 50 % opnået) 3: Projektet har nået mange af sine samlede mål. (ca. 75 % opnået) 4: Projektet har nået alle sine mål. (100 % opnået) Kvalitet af målopnåelsen: Er en vurdering af kvaliteten af de aktiviteter, der har været i projektet frem til evalueringstidspunktet. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en meget høj kvalitet i aktiviteterne. 0: Meget lav kvalitet i arbejdet og behov for markante forbedringer på stort set alle områder 1: Lav kvalitet i arbejdet og behov for store forbedringer i kvaliteten 2: Blandet kvalitet i arbejdet med visse væsentlig forbedringsmuligheder 3: Høj kvalitet i arbejdet med mulighed for få vigtige forbedringer 4: Meget høj kvalitet i arbejdet med ganske få forbedringsmuligheder Målopnåelse i forhold til budgetforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til budgetforbruget i procent. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til de forbrugte midler. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for de forbrugte budgetmidler 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til budgetforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til budgetforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til budgetforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til budgetforbrug Målopnåelse i forhold til tidsforbrug: Her sættes målopnåelsen i forhold til tidsforbruget i procent af den samlede tidsramme. Scoren kan gå fra 0-4, hvor 4 angiver en målopnåelse som forventet eller over forventet i forhold til den forbrugte tid. 0: Ingen eller stort set ingen målopnåelse for den forbrugte tid 1: Målopnåelse meget under forventet i forhold til tidsforbrug 2: Målopnåelse en del under forventet i forhold til tidsforbrug 3: Målopnåelse lidt under forventet i forhold til tidsforbrug 4: Målopnåelse som forventet eller over forventet set i forhold til tidsforbrug