Den 21. november 2016 blev der i sag nr. 80/2016 B samt C A/S, D A/S og E v/ advokat F mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved brev af 17. marts 2016 har B, C A/S, D A/S og E alle v/ advokat F i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt statsautoriseret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A, cpr.nr. XXXXXX-XXXX, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den [dato] og fra den 3. marts 2004 været tilknyttet revisionsvirksomheden G. Klagen Klagerne har formuleret følgende klagepunkter: 1. Indklagede har udarbejdet regnskab for C A/S for regnskabsåret 2010 og har ydet regnskabsmæssig assistance i form af bogføring i selskabet. Bogføringen er foretaget på en sådan måde, at der er opbygget et ulovligt aktionærlån i C A/S. Dette er ikke angivet i regnskabet for 2010. 2. Ud over, at indklagede ikke har gjort B opmærksom på, at der var et ulovligt aktionærlån, har indklagede direkte medvirket til, at dette aktionærlån opstod efter tiltrædelsen som revisor, idet indklagede har ydet regnskabsmæssig assistance i form af bogføring og fakturering, som har medført det ulovlige aktionærlån. 3. Da Bs bankrådgiver gjorde opmærksom på, at der var et ulovligt aktionærlån, anførte indklagede i regnskabet for 2011, at der var et ulovligt aktionærlån. Indklagede erklærede, at lånet efterfølgende var indfriet. Imidlertid oplyste indklagede ikke til B, at der skulle beregnes rente, hvilket medførte, at der for året efter også var et ulovligt aktionærlån, Som konsekvens heraf ifaldt B bøde og blev anmeldt til Skat. Dermed var der fortsat et ulovligt 1
aktionærlån i 2013, som burde have været undgået, da det alene var en forrentning af foregående års ulovlige aktionærlån. 4. Ud over forrentningen var der fortsat et ulovligt aktionærlån. Det var således ikke korrekt, som erklæret af indklagede i "den uafhængige revisors erklæring" af 17. september 2013 til Erhvervsstyrelsen, at det ulovlige aktionærlån var indfriet. Sagsfremstilling: Ved mail af 3. juli 2010 fra indklagede til klager - B - fremsendte indklagede et honorartilbud omfattende selskaberne C A/S, D A/S, H A/S, I ApS samt C + personlige selvangivelser. Det fremgår endvidere, at arbejdet omfattede "revision og udarbejdelse af årsrapporter, specifikationshæfter, selskabsselvangivelser, revisionsprotokollater, deltagelse i regnskabsmøde, generalforsamling samt telefonforespørgsler. Såfremt selskaberne har brug for yderligere assistance, f.eks. regnskabsmæssig, økonomisk eller skattemæssig assistance vil dette blive afregnet efter medgået tid til vore sædvanlige satser, dog altid efter forudgående aftale." Indklagede tiltrådte som revisor for klagerne og klagernes koncernforbundne selskaber i juli 2010. Indklagede har den 16. maj 2011 afgivet revisorerklæring uden forbehold og uden supplerende oplysninger årsregnskabet for C A/S for regnskabsåret 2010. Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat har været negativt med 289.834 kr. (2009 positivt med 187.000 kr.), at egenkapitalen udgjorde 1.432.783 kr. (2009 med 1.723.000 kr.), at omsætningsaktiver i alt udgjorde 13.907.596 kr. (2009 på 7.776.000 kr.), at kortfristede gældsforpligtelser udgjorde 7.364.526 kr. (2009 på 2.152.000 kr.) samt, at balancesummen udgjorde 15.903.746 kr. (2009 på 10.080.000 kr.) Det fremgår af specifikationer til balancen pr. 31. december 2010 vedrørende selskabet C A/S, at selskabet har tilgodehavende i den tilknyttede virksomhed C v/ B på 5.749.093 kr. Det fremgår også af kontoudtog for konto XXXX fra regnskabet for C A/S, at mellemregningskontoen med C ved udgangen af 2010 havde en saldo på 5.749.092,81 kr. Indklagede har den 24. maj 2012 afgivet revisorerklæring uden forbehold, men med supplerende oplysninger på årsregnskabet for C A/S for regnskabsåret 2011. Følgende fremgår af erklæringen: "... Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion... Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Uden det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabslovens 210, stk. 1, inddirekte har ydet lån til direktøren, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Lånet er efterfølgende indfriet...." 2
Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat har været på 574.913 kr., at egenkapitalen udgjorde 2.007.696 kr., at omsætningsaktiver i alt udgjorde 16.763.671 kr., at kortfristede gældsforpligtelser i alt udgjorde 9.186.128 kr. samt, at balancesummen udgjorde 18.435.169 kr. Det fremgår af balancen pr. 31. december 2011, at selskabet har tilgodehavende hos virksomhedsdeltager og ledelsen 4.174.943 kr. Det fremgår af udskrift vedrørende konto XXXXX, at mellemregningen på erklæringstidspunktet den 24. maj 2012 er bogført med 681.026,09 kr. i kredit. Det fremgår af udskrift af konto XXXXX, mlr. faktureret, i regnskabet for C A/S, at mellemregningen primo 2011 er på 0 kr. samt, at mellemregningen ultimo 2011 er på 3.986.305 kr. samt, at de posteringer, der reelt indgår i dette beløb, er på 3.375.081 kr. og 122.245 kr. og 488.979 kr. Indklagede har den 28. juni 2013 afgivet revisorerklæring uden forbehold, men med supplerende oplysninger årsregnskabet for C A/S for regnskabsåret 2012. Følgende fremgår af erklæringen: "... Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af selskabets aktiver for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet Selskabet har tabt mere end 50 % af anpartskapitalen pr. 31. december 2012, hvilket i henhold til selskabslovens 119 kræver, at selskabets ledelse redegør for selskabets økonomiske stilling og om fornødent stiller forslag til foranstaltninger, der bør træffes. Vi henviser til det anførte i ledelsesberetningen. Uden det har påvirket vores konklusion, skal vi oplyse, at selskabet i strid med selskabslovens 210, stk. 1, inddirekte har ydet lån til direktionen, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar. Erklæringer i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering Supplerende oplysninger vedrørende andre forhold Uden at det har påvirket vores konklusion gør vi opmærksom på oplysningerne i note 1 vedrørende selskabets fortsatte drift, hvor ledelsen redegør for usikkerhed om selskabets evne til at fortsætte driften. Usikkerheden henføres til om nuværende kreditfaciliteter kan opretholdes. Ledelsen bedømmer, at nuværende kreditfaciliteter vil blive opretholdt og aflægger i overensstemmelse hermed årsrapporten under forudsætning om virksomhedens fortsatte drift. Vi er enige heri...." Det fremgår blandt andet af årsrapporten, at årets resultat har været negativt med 3.226.801 kr., at egenkapitalen var negativ på 1.219.105 kr., at omsætningsaktiver i alt udgjorde 10.486.437 kr., at 3
kortfristede gældsforpligtelser i alt udgjorde 10.924.544 kr. samt, at balancesummen udgjorde 13.851.157 kr. Af note 1 om usikkerhed om going concern fremgår følgende: "Som konsekvens af det negative resultat, har selskabet en stram likviditet. Selskabet har finansieret sin drift og sine investeringer via selskabets pengeinstitut. Lån fra selskabets pengeinstitut løber indtil videre og afdrages løbende. De løbende afdrag påvirker likviditeten. Dette forhold bevirker, at selskabets kapitalberedskab er behæftet med usikkerhed. På baggrund af forventning om omlægning af det nuværende engagement med bankforbindelsen og den meget positive forhandling, der pt. foregår med banken, er det ledelsens vurdering, at selskabets kapitalberedskab er tilstrækkeligt til at dække det løbende kapitalbehov." Det fremgår af balancen pr. 31. december 2012, at selskabet har tilgodehavende hos virksomhedsdeltager og ledelse på 422.476 kr. Det fremgår af udskrift af konto XXXXX, at mellemregningen på underskriftstidspunktet den 28. juni 2013 andrager 676.089,31 kr. i kredit. Indklagede har den 17. september 2013 afgivet følgende erklæring over for Erhvervsstyrelsen: "Den uafhængige revisors erklæring Til Erhvervsstyrelsen I forbindelse med Erhvervsstyrelsens krav om tilbagebetaling af det af selskabet C A/S, CVR-nr. XX XX XX XX i strid med selskabsloven indirekte ydede lån til C A/S' direktør og ejer B har vi kontrolleret tilbagebetalingen af dette lån pr. 31. december 2012 på kr. 422.476. Selskabets ledelse har ansvaret for inddrivelsen af det ulovlige aktionærlån med tillæg af lovpligtige renter samt den udarbejdede dokumentation herfor. Vores ansvar er på grundlag af vores arbejde at udtrykke en konklusion om, at tilbagebetaling af det ydede lån, inklusive lovkrævede renter, har fundet sted, og at der den 17. september 2013 ikke eksisterer et ulovligt udlån. Det udførte arbejde Vi har udført vort arbejde i overensstemmelse med den danske revisionsstandard om andre erklæringsopgaver med sikkerhed med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for vores konklusion. Vi har som led i vores arbejde fået forelagt dokumentation for, at det ulovlige aktionærlån pr. 31. december 2012 på kr. 422.476, er tilbagebetalt med tillæg af lovpligtige renter. Vi har endvidere kontrolleret, at registreringen heraf har fundet sted i selskabets bogføring, og at der ikke pr. 17. september 2013 eksisterer et ulovligt lån. Vi har endelig kontrolleret, at de pågældende renter er beregnet i overensstemmelse med 215 i selskabsloven. Det er vores opfattelse, at det udførte arbejde giver et tilstrækkeligt grundlag for vor konklusion. Konklusion Det er vores opfattelse, at det ulovlige aktionærlån pr. 31. december 2012 med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt til selskabet, og at der ikke pr. 17. september 2013 eksisterer et ulovligt lån...." 4
Indklagede havde til brug for sin erklæringsafgivelse modtaget erklæring fra ledelsen i selskabet C A/S. Det fremgår heraf blandt andet, at der er sket tilbagebetaling af det ulovlige aktionærlån på 422.476 kr. med tillæg af renter samt, at der ikke eksisterer noget ulovligt aktionærlån den 17. september 2013. Indklagede har - fra sine arbejdspapirer til brug ved erklæringsafgivelsen - vedlagt udskrift af konto XXXXX, hvoraf det fremgår, at mellemregningen 17. september 2013 var på 818.104,22 kr. i kredit. Følgende fremgår herefter i brev af 24. september 2013 fra Erhvervsstyrelsen til C A/S: "... Ulovligt udlån til selskabets ledelse i årsrapporten for 2012 for C A/S -... Erhvervsstyrelsen har den 23. september 2013 modtaget erklæring fra selskabets ledelse og revisor, hvoraf det fremgår, at det ulovlige udlån med tillæg af lovpligtige renter er tilbagebetalt til selskabet, jf. afgørelse af 12. august 2013. På denne baggrund er sagen i Erhvervsstyrelsen afsluttet. Det fremgår af styrelsens afgørelse af 12. august 2013, at sagen er oversendt til [Afdeling] Politi, så den kan indgå i politiets efterforskning af det ulovlige forhold i virksomhedens årsrapport for 2011, som styrelsen anmeldte den 30. april 2013. Styrelsen har ligeledes orienteret [Afdeling] Politi om, at det ulovlige udlån i virksomhedens årsrapport for 2012 er tilbagebetalt til selskabet med tillæg af lovpligtige renter og at der er indsendt dokumentation herfor inden for den af styrelsen fastsatte frist. Herudover har styrelsen orienteret Skat om sagen. Styrelsen skal til orientering oplyse, at virksomheder, hvor selve virksomheden, en tilknyttet virksomhed eller den som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret et bødeforlæg eller som led i en straffesag er blevet dømt for overtrædelse af bl.a. selskabslovgivningen, ikke kan fravælge revision i en periode på tre år fra bødeforlægget er accepteret eller dommen er afsagt, jf. årsregnskabslovens 135, stk. 6...." Det fremgår af udskrift af konto XXXXX, mlr. faktureret, i regnskabet for C A/S, at mellemregningen primo 2013 er på 3.986.305 kr. samt, at mellemregningen ultimo 2013 er på 4.375.438, idet der er tillagt 389.133 kr. i rente. Det fremgår af sagens dokumenter, at der ved retten i [By] mellem parterne verserer civil sag angående betaling af indklagedes honorar. Parternes bemærkninger: Klager har anført, at indklagedes erklæringer / manglende erklæringer relaterer sig til C A/S og det ulovlige aktionærlån, der er opstået ved mellemregning mellem C A/S og E. Kort efter tiltrædelsen som revisor gjorde indklagede A opmærksom på, at der var behov for regnskabsmæssig assistance, da klagers bogholder efter indklagedes opfattelse havde behov for assistance. Indklagede foranledigede herefter, at en medarbejder fra revisionsfirmaet foretog bogføring i selskaberne og den personligt drevne virksomhed E. I den periode, hvor indklagede har ydet regnskabs- og 5
bogføringsmæssig assistance, har der opbygget sig et ulovligt aktionærlån i form af en mellemrigning mellem C A/S og E. Indklagede har således direkte medvirket til, at det ulovlige aktionærlån er opstået. Klager har som supplement hertil bemærket, at indklagede foretog gennemgang af fakturaer i forbindelse med opgørelse af moms, da der var fejl i momsangivelserne. I den forbindelse har indklagede fået fuld indsigt i faktureringerne og mellemregningerne. Indklagede burde således allerede i regnskabsåret 2010 have påpeget, at der var et ulovligt aktionærlån, idet han havde den fulde indsigt. Det ulovlige aktionærlån eksisterede i regnskabsåret 2010, hvor indklagede var revisor. Det ulovlige lån er ikke omtalt i regnskabet år 2010, og B kunne have undgået betydelige omkostninger og handlet anderledes, såfremt han var blevet gjort opmærksom på, at der var ulovlige aktionærlån. Det var først, da Bs bankrådgiver gjorde opmærksom på, at der var et ulovligt aktionærlån, at indklagede erklærede dette i regnskabet for 2011. Det ulovlige aktionærlån fremgår i de udarbejdede specifikationer til balancen for regnskabet for 2010 og 2011, hvoraf det kan ses, at der en mellemregning på 5.749 t.kr. mellem C A/S og E. Klager har videre anført, at de fremlagte bilag viser, at den af indklagede opgjorte ulovlige mellemregning ikke er korrekt foretaget, idet det beløb, der oplyses til B, er lavere end det reelle ulovlige aktionærlån. Erklæringen om, at der ikke er ulovlige aktionærlån, er således ukorrekt - ikke alene på grund af forrentningen, men også på grund af, at kun en del af det ulovlige aktionærlån blev indfriet. B har baseret sig på og fulgt indklagedes anvisninger og rådgivning, som har medført et betydeligt tab for virksomhederne. Bs oplysninger over for bestyrelsen har således været baseret på indklagedes oplysninger om indfrielse af det ulovlige aktionærlån. Klager har videre gjort gældende, at det det var aftalt, at honoraraftalen var gældende 3 år, og ikke alene for året 2010, og klager har henvist til, at der ikke er udarbejdet aftalebrev eller honorarforslag for efterfølgende år. Klager har videre anført, at indklagede havde en aktiv rolle ved opbygningen af aktionærlånet, ligesom indklagede foretog en grundig gennemgang af selskabets bogføring og momsregnskab i forbindelse med sin tiltrædelse som revisor. Fordi indklagede har faktureret betydelige honorarer for sit arbejde, havde indklagede også en skærpet pligt til at opdage den ulovlige mellemregning og påpege denne over for B, således at denne kunne have handlet anderledes og afbødet skaden. Klager har endelig gjort gældende, at indklagede ved sin tiltrædelse var opmærksom på mellemregningen uden at gøre noget ved det, og klager har understreget, at det ikke var korrekt, at lånet var fuldt ud indfriet den 17. september 2013 således som det fremgår af indklagedes erklæring over for Erhvervsstyrelsen. Indklagede har indledningsvis anført, klagers beskrivelse af sagsforløbet i klagen af 17. marts 2016 indeholder en række faktuelle fejl. Det påstås, at den indgåede honoraraftale omfattede et fast honorar for de første tre år. Det er ikke relevant for denne klagesag, men det er decideret forkert, idet indklagede gjorde meget ud af at forklare, at tilbuddet kun omfattede de i tilbuddet omfattede ydelser, og at der med stor sandsynlighed ville være behov for ekstraydelser, der ville blive faktureret særskilt, ligesom aftalen som udgangspunkt kun vedrørte 2010. Indklagede har videre anført, at det fremgår, at indklagede skulle have foranlediget, at en af hans medarbejdere foretog bogføring i selskaberne og den personlig drevne virksomhed. Dette er ikke korrekt, men revisionsvirksomheden påtog sig at hjælpe selskabernes bogholder med opklaringen af visse momsmæssige problemer. Endvidere har indklagedes medarbejder hjulpet bogholderiet i forbindelse med årsafslutningen. Indklagede har således på intet tidspunkt forestået selskabernes 6
bogholderifunktion, og samtlige selskaber har i den relevante periode haft ansat en professionel bogholder. Indklagede har endelig i tilknytning til påstanden om, at indklagede direkte har medvirket til, at det ulovlige aktionærlån er opstået, anført, at det ikke er korrekt. Lånet er opstået som følge af ejerens dispositioner. Indklagede har ad klagepunkt 1 gjort gældende, at som anført har indklagede, herunder indklagedes medarbejder, ikke forestået bogføringen for selskaberne. Det er korrekt, at der i 2010 er et ulovligt aktionærlån, hvilket ikke fremgår af indklagedes påtegning. Det er en fejl. Som en formildende omstændighed har indklagede fremhævet, at påtegningerne er korrekte i 2011 og 2012. som er blevet udarbejdet efter, indklagede blev opmærksom på forholdet. Indklagede har ad klagepunkt 2 gjort gældende, at som anført kan indklagede ikke tilslutte sig klagers opfattelse af, at indklagede har medvirket til aktionærlånets opståen. Indklagede har absolut ikke ydet assistance "i form af bogføring og fakturering. som har medført det ulovlige aktionærlån". Indklagede har hertil supplerende oplyst, at han i forbindelse med sin gennemgang af sagen til brug for udarbejdelse af dette indlæg har konstateret, at der på tidspunktet for hans tiltræden var en mellemregning, som indklagede senere har konstateret var ulovlig. Indklagede har ad klagepunkt 3 gjort gældende, at således som indklagede har forstået dette klagepunkt, er klager af den opfattelse, at indklagedes påtegning i 2011-regnskabet med oplysning om, at det ulovlige lån inklusive tilskrevne renter var indfriet efter regnskabsårets afslutning, er fejlbehæftet, hvilket ikke er korrekt. Som det fremgår af klagers bilag af udskrift vedrørende konto XXXXX udgør mellemregningen på erklæringstidspunktet den 24. maj 2012 682 t.kr. i kredit. Ved indklagedes gennemgang af mellemregningskontoen op til erklæringsafgivelsen konstateredes enkelte manglende registreringer, der dog kun medførte yderligere nettokrediteringer. Indklagede har ad klagepunkt 4 gjort gældende, at således som indklagede forstår dette klagepunkt, er klager af den opfattelse, at indklagedes erklæring af 17. september 2013 er fejlbehæftet, hvilket ikke er korrekt. Det fremgår af uddrag af indklagedes arbejdspapir udarbejdet til brug for erklæringsafgivelsen, at mellemværendet på erklæringstidspunktet udgjorde 818 t.kr. i kredit. Indklagede har op til erklæringsafgivelsen gennemgået bogføringsbalancer og kontospecifikationer for 2013 for eventuelle tvivlsposteringer vedrørende mellemregningen. Fejlposteringer er gennemgået med bogholder. Renteberegning i henhold til selskabslovens 215 er gennemført. Ovenstående arbejdshandlinger er udført i perioden 11. - 13. september 2013. Indklagede har hertil bemærket, at han ikke i klagers indlæg har fundet konkrete påstande, der underbygger klagepunkt 4. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Klagepunkt 1: Revisornævnet har forstået klagepunktet således, at det gøres gældende af klagerne, at indklagede har handlet i strid med god revisorskik, idet indklagede i sin revisorerklæring på årsregnskabet for C A/S for regnskabsåret 2010 burde have afgivet en supplerende oplysning om, at der var et ulovligt aktionærlån. 7
Revisornævnet har forstået indklagedes indlæg således, at indklagede erkender dette, idet indklagede anfører blandt andet, at det er korrekt, at der i 2010 er et ulovligt aktionærlån, hvilket ikke fremgår af indklagedes påtegning, samt at det er en fejl. På denne baggrund, og idet Revisornævnet ved de fremlagte dokumenter og de oplyste omstændigheder finder, at indklagede i forbindelse med sin revision burde have set, at der var et ulovligt aktionærlån, som klart fremgik at mellemregningskontoen, og idet indklagede har erkendt fejlen, er det bevist, at indklagede ved ikke at have afgivet en supplerende oplysning herom, har overtrådt erklæringsbekendtgørelsens 7 og dermed tilsidesat god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1. Klagepunkt 2: Mod indklagedes benægtelse finder Revisornævnet ikke, at det er bevist af klagerne, at indklagede har medvirket til, at det ulovlige aktionærlån, jf. klagepunkt 1, er opstået. Indklagede frifindes derfor for dette klagepunkt. Klagepunkt 3 Det fremgår af den foreliggende udskrift af konto XXXXX, at mellemregningen med ledelsen som pr. 31. december 2011 udgjorde 4.174.943 kr. andrager 681.026 kr. i kredit på erklæringstidspunktet den 24. maj 2012. Indklagede frifindes derfor. Klagepunkt 4 Det fremgår af den foreliggende udskrift, af konto XXXXX, at mellemregningen med ledelsen som pr. 31. december 2012 udgjorde 422.4765 kr. på erklæringstidspunktet den 17. september 2013 andrager 818.104 kr. i kredit. Indklagede frifindes derfor. Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love, der trådte i kraft den 17. juni 2016, blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen, jf. forslagets... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af 8
forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca. 25.000 kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Efter princippet i straffelovens 3 finder Revisornævnet, at indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf må vurderes til at være en mindre alvorlig forseelse. For overtrædelse af god revisorskik, jf. revisorlovens 16, stk. 1, tildeles indklagede, statsautoriseret revisor A, derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en advarsel. Thi bestemmes: Indklagede, statsautoriseret revisor A, tildeles en advarsel. Gebyret på 500. kr. tilbagebetales til klager. Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 9