Tidlig diagnostik af svær sygdom, cancer i praksis

Tidlig diagnostik Kende til principper og vigtigheden af tidlig diagnostik af kræft sygdom. Kende dine diagnostiske styrker og faldgrupper kunne håndtere oplagte & mindre oplagte symptombilleder.

Udredning Kunne udrede patienter med mistænkt kræftsygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer, kræftpakker.

INFORMERER Kunne. informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patient i krise. Passe på dig selv som tovholder.

Center for Forskning i Cancerdiagnose i Praksis blev indviet i 2010 og er nu det største af sin art i verden. CaP har indsamlet og udviklet en stor videnbase om, hvordan man håndterer kræftudredningen i det danske sundhedsvæsen.

Kræftudviklingen i Danmark Kræftudviklingen i Danmark

Over 10.000 flere får kræft om året i dag end for 20 år siden. Tendensen fortsætter. Kilde: NORDCAN Association of the Nordic Cancer Registries (07.2016). Kræftudviklingen i Danmark

Kræftudviklingen i Danmark

Kræftsymptomer i praksis Kræftpatient kræftsymptomer

Kræftsymptomer i praksis Peter Vedsted Cap

80% af kræftsyge Identificeres via Almen praksis Kræftsymptomer i praksis

Kræftsymptomer i praksis Hvorfor er præcision vigtig Time to diagnosis Tid dræber

Udvikling af kræftknude Kræftsymptomer i praksis

Hvad bliver vi præsenteret for Kræftsymptomer i praksis

Kræftsymptomer i praksis Symptomer i praksis Henvis (for en sikkerheds skyld?) Henvis Klares i praksis Jensen H, et al. BMC Cancer 2014;14:636 Nielsen T, el al. Ugeskr Læger. 2010;172:2827-31

Kræftsymptomer i praksis Økonomisk Sygeliggørelse af patient Unødige indgreb Unødige komplikationer Afklaring om syg Hurtigere diagnose Mulighed for at blive rask Tumor kan ikke ses endnu

Kræftsymptomer i praksis Hvor stor en risiko vil du løbe? Erfaring med henvisningsmønster præget af forbier? Jeg må ikke overse den næste cancer Er jeg hurtig på aftrækkeren eller har jeg is i maven

Cancer.dk

Prostatakræft

Prostatakræft Nye tilfælde årligt 4400 Dødsfald årligt 1200 Lever med sygdommen nu 33600

Prostatakræft Aldersafhængige grænseværdier for PSA Alder Henvisning < 60 > 3,0 ng/ml 60-70 > 4,0 ng/ml > 70 > 5,0 ng/ml

Prostatakræft

Mistanke om prostatakræft: rektaleksploration giver mistanke om kræft (hård, uregelmæssig, asymmetrisk prostata) eller PSA overstiger den aldersspecifikke grænseværdi samtidig med, at urinvejsinfektion er udelukket Ved urinvejsinfektion behandles infektionen og PSA måling gentages efter 1-2 måneder. PSA måling lige over grænseværdien kan med fordel kontrolleres før eventuel henvisning. Prostatakræft

Hvad gør vi ved hæmaturi? Prostatakræft-Blærerkræft

Per 1. januar 2016 gælder følgende kriterier for at udrede hæmaturi i pakkeforløb: Prostatakræft-Blærerkræft Data viser, at kun meget få patienter med asymptomatisk mikroskopisk hæmaturi har betydende sygdom, hvorfor disse patienter IKKE skal henvises. 40-59: PPV=0,8% > 60: PPV 1,6% Mikroskopisk hæmaturi hos patienter over 60 år, fundet ved udredning af symptomer i form af smerter i blæreregionen og/eller irritative vandladningsgener eller flankesmerter og/eller palpabel udfyldning skal henvises i et kræftpakkeforløb. Patienter under 60 år med relevante symptomer og mikroskopisk hæmaturi kan tilbydes udredning af symptomer, men ikke i pakkeforløb. Denne udredning kan individualiseres i henhold til symptomatologi Dansk urologiske selskab

Patienter uanset alder med makroskopisk hæmaturi uden anden åbenbar årsag (typisk eksempelvis katetermanipulation eller 1. gangs dyrkningsverificeret blærebetændelse) skal henvises i et kræftpakkeforløb. Prostatakræft-Blærerkræft

LUTS Prostatakræft-Blærerkræft

Blære-urinvejs kræft Prostatakræft-Blærerkræft 1930 nye tilfælde årligt (75% mænd) Ca. 1/2 per år per praktiserende læge Ca 600 dør årligt 1 års: Stadie 1: 88% Stadie 2-4: 62% 50% findes i stadie 1 mens 50 % findes i stadie 2-4 Kolorektal cancer. Udredning i almen praksis, status og fremtiden. Peter vedsted - 2015

Prostatakræft-Blærerkræft

P.Vedsted CAPS database Blærerkræft

De fleste er/har været rygere Blærerkræft

Hvordan diagnosticerer vi! Hvordan diagnosticerer vi

Hvordan diagnosticerer vi! Type 2 tænkning Type 1 tænkning

Intuitivt Hvordan diagnosticerer vi! Fordele vs Ulemper Kender patienten Antal henvendelser Henvendelsesmønster Ulven kommer Overser/bortforklarer din førstehåndsintuition 1. håndsindtryk

Analytisk Hvordan diagnosticerer vi! Fordele Fanger symptomer: Alarm Alarm uspec. Almindelige Alder paraklinik Faldgruppe Lægen overser oplagte Alarmsymptomer hvis en anden diagnose er i tankerne Overser paraklinik Bortforklarer yngre kan også fejle alvorlige sygdomme

Hvordan diagnosticerer vi! Der er noget der ikke stemmer Hold fast i dette ikke bortforklarer Finder noget andre har: alle hoste Normaliserer: Det er alderen Holder fast i diagnose: det fordi du har.. Statistiker: det er usandsynligt at fejle 2 Vægter analyse rigtigt. Bortforklar ikke sandsynligheden For alvorlig sjælden sygdom Lægger for stor vægt på normal test Ikke undersøgt patient grundigt Vægter ikke kliniske fund korrekt

Hvordan diagnosticerer vi! Er jeg mest analyse eller intuition? Stærke diagnostiske sider? God til at se alarmsymptomer? Kan fornemme noget er galt? Erfaring med egne fald grupper? Ulven kommer Får ikke lavet ordentlig anamnese og objektivt Overser/bortforklarer din førstehåndsintuition Misledes af testresultat Går for meget op i statistik Roder i differentialdiagnoser

Hvordan diagnosticerer vi! Gode råd Giv dig tid til en fuld anamnese Undersøg patienten grundigt Tag blodprøver mm Lav en plan Informer patienten om den kliniske usikkerhed og din konklusion Brug tid aktivt som diagnostisk værktøj Bed patienten henvende sig: Hvis en bestemt ting sker eller ikke sker - så skal du

Gode råd Hvordan diagnosticerer vi! Vær ydmyg ingen kan være 100% præcis Husk at undre dig når: Noget ikke passer ind i historien Patient/pårørende er vedholdende eller har en særlig reaktion Eller patient/pårørende normaliserer for meget det er nok. Undgå at låse dig fast få en kollega til at se med

Time to diagnosis Time to diagnosis

Bedst i Norden Time to diagnosis

Hvordan forbedrer vi kræftbehandlingen?? Time to diagnosis

Time to diagnosis Forebyggelse eks HPV Rygestopinfo Ikke alle går til lægen med symptomer!!: 15 % af voksne har et alarmsymptom årligt Men kun få af dem søger lægehjælp OPLYSNINGSKAMPAGNER Screening BMC Public Health. 2015 Jul 21;15:685. doi: 10.1186/s12889-015-2034-5. Self-reported symptoms and healthcare seeking in the general population--exploring "The Symptom Iceberg". Elnegaard S 1,

Hvordan får vi fanget de uspecifikke kræft patienter Time to diagnosis

Time to diagnosis Fokus på økonomi til apparatur og personale Tidsfrister LEAN Samarbejde mellem specialer mm Behandlingsmuligheder Mere forskning

NOTE til 48 Basishonorar Som en del af basishonoraret er det praktiserende læges ansvar at at sikre en tilstrækkelig opfølgning i almen praksis for patienter i et kræftforløb eller patienter med et afsluttet kræftforløb. Dette specifikke løft af basishonoraret skal sikre, at også patienter, som ikke traditionelt trækker direkte ydelser, har krav på lægens aktive bevågenhed og tilpasning af ydelserne til patientens behov. Time to diagnosis

Lungekræft Lungekræft 4.200 nye tilfælde hvert år samlede 5-års-overlevelse i Danmark er 12 % Patienternes sygdomsstadie ved behandlingsstart er en væsentlig prognostisk faktor tidligere diagnostik et af virkemidlerne til at forbedre prognosen Således er 5-års-overlevelsen i Danmark for stadie IA 50 % og IV (metastaser) kun 2 %.

Lungekræft

Lungekræft Nielsen TN, Hansen RP, Vedsted P. Symptom presentation in cancer patients in general practice. Ugeskr Laeger 2010 Oct 11;172(41):2827-2831.

Lungekræft Hvilke aspekter kan forsinke/snyde lægens diagnose hos patienter med c.pulmonis?

1. Snydt af komorbiditet KOL astma Lungekræft 2. Snydt af behandling, der virker Rhonki ved stetoskopi bedring på antibiotika 3. Falsk negative undersøgelser Måske glemmer man i daglig klinik, at røntgen af thorax har en betydelig andel falsk negative undersøgelser ved tidlige sygdomsstadier. 4. Patienten udsætter udredningen Den storrygende patient som ikke ønsker rtg.thorax 5. Organisatoriske forsinkelser

Lungekræft Hvad skal der til af symptomer for at sende på en kræftpakke? Mistanke om eventuel lungekræft hos en patient i almen praksis skal opstå hos personer over 40 år med aktuel eller tidligere rygeanamnese samt Uforklaret hoste ud over 4-6 uger Uforklaret dyspnø Hæmoptyse Brystsmerter Hæshed Almensymptomer med appetitløshed, vægttab og træthed Hvilken undersøgelse henvises til? Ved klinisk mistanke om lungecancer (skal begrundes) ud fra ovenstående kriterier, kan egen læge henvise direkte til CT-scanning af thorax og øvre abdomen:

Kræftpakkernes Historie

Fokus på udredningstid, spildtid m.m. Målmandens far udredes for langsomt for lungekræft Book alle us. På en gang 1) Kræftforekomst og behandlingsresultater 2) Forslag til forbedringer primært ved økonomisk tilskud Tobaksforebyggelse, styrke og samle kræftkirurgi, bedring af kræftmidler, Bedre org. af kræftforløb, mere monitorering af kræft. retninglinier Alle kræftpatienter skal behandles akut Kræftpakkernes historie Fokus på time to diagnosis. Undervisning af læger i alarmsymptomer Folkeinformation om at søge læge. Anbefalinger om 3 benet pakkeforløb

Kræftpakkernes historie Kræftpakke 4 Patienten i centrum Forebyggelse Tidligere diagnostik i almen praksis Ensartede behandlingstilbud Forbedret kræftrehabilitering Forbedret palliativ indsats i den sidste tid Mere forskning og behandlingstilbud

Kræftpakkernes historie

Mon vi som Familie læger Bliver en del af dette? Kræftpakkernes historie

Kræftpakkernes historie Virker Kræftpakkerne?? Henry Jensen ph.d.-afhandling 2015 kræftpakker giver hurtigere udredning men kun for 4 ud af 10 kræftpakkehenviste patienter

Forbedret overlevelse?? Kræftpakkernes historie

Brystkræft Mænd Kvinder Brystkræft nye 34 4686 diagnoser/år Brystkræft lever 287 62150 med (2014) Dødsfald per år 8 1158 5 års overlevelse 86%

Brystkræft

Et eller flere af følgende symptomer og fund skal være tilstede: Palpatorisk suspekt tumor *) Nytilkommen papilretraktion Nytilkommen hudindtrækning Papil/areolaeksem/ulceration (obs Mb. Paget) Klinisk suspekte aksillymfeknuder hos kvinder hvor mistanken ikke er sygdom i lymfesystemet eller infektion Billeddiagnostisk suspekt forandring (Birad 3 5) Brystkræft

Brystkræft En palpatorisk suspekt tumor er typisk hård, irregulært afgrænset og fikseret til omgivende væv, hud eller fascie. Enhver nyopdaget tumor hos en kvinde over 50 år må imidlertid opfattes som suspekt for malignitet. Undtagelser herfra er nye "tumorer" hos kvinder med kendt forekomst af multiple cyster, ligesom tumorer hos yngre kvinder, der klinisk vurderes at være et fibrom, skal opfattes som benigne. Et fibroadenom er typisk velafgrænset og mobilt i forhold til omgivende væv.

Roskildepsykologerne.dk

Kolorektal kræft 4400 nye tilfælde årligt Ca. 1 per år per praktiserende læge Ca 2000 dør årligt 5 års: Stadie 1: 75% Stadie 2-3: 50% Stadie 4: <5% 29% findes i stadie 4 mens 10 % findes i stadie 1 70-75% skal findes på symptomatisk præsentation Kolorektal cancer. Udredning i almen praksis, status og fremtiden. Peter vedsted - 2015

Kolorektal kræft

Klinisk begrundet mistanke: patienten> 40 år med blødning pr. rectum (frisk/ikke frisk) ændrede afføringsvaner> 1 måned jernmangelanæmi betydelige almensymptomer- smerter,vægttab efter individuelvurdering Henvisningen skal indeholder følgende: Anamnese: 1. Rektalblødning: Ja / Nej 2. Nyopstået obstipation: Ja / Nej 3. Blødningsanæmi: Mikrocytær, hypokrom med jernmangel 4. Almensymptomer- og tilstand: Vægttab, mavesmerter, kvalme/opkastning 5. Evt. øget risiko for tarmkræft: Familiær, tidligere polypper, tidl. cancer Objektiv undersøgelse: Abdominal udfyldning, ømhed, rektal eksploration Paraklinisk: Relevante blodprøver og billeddiagnostik Komorbiditet: Blodfortyndende, diabetes, pacemaker Andet: Behov for udrensning under indlæggelse - Behov for anæstesi/rus - Behov for tolk Er oplyst om kræft pakke: Ja / Nej Kolorektal kræft

Kolorektal kræft

Anæmi udredning via ferritin Kolorektal kræft

Kolorektal kræft Screening Fra marts 2014 er der indført screening for KRC for personer mellem 50 og 74 år. deltagere i screeningen kan forvente en 25 % lavere dødelighed af KRC end personer, som ikke deltager En positiv ifobt-test betyder en risiko på ca. 10 % for efterfølgende at få diagnosticeret KRC På nuværende tidspunkt har ca. 6 % af de personer, der deltager i screeningen, en positiv ifobt-test.

Kolorektal kræft Gør vi altid vores undersøgelser optimalt eller? Glemmer vi at undersøge mave rektalt? Bruger ikke f-hb (ifobt) Reagerer ikke på lav Hb Det er nok irritabelt tyktarm! Gentagne hæmoridebehandlinger

CASE 64 årig kvinde lige hjemkommet fra 8 måneder i Spanien hvor hun faldt for 4 mdr siden Beskriver fortsat smerte omkring nedre ribben men også under kurvaturen hø side. Følt sig lidt oppustet de sidste år. Afføring vandladning appetit normal været til gynækolog for 1 år siden pga coitussmerte fundet cystocele. Hvordan udreder du?

Ultralyd lever med normale organer uden hepato-splenomegali. Ingen patologiske fund foruden lille mistanke om let fri væske omkring lever

nyt lab skema + ca 125

C:Ovarie Ovariekræft

+40 årige PPV c.ovarie P.Vedsted Cap Ovariekræft