Her skal du lære om 1. Talfølge og talrække 2. Afsnitssum 3. Konvergens 4. Konvergente rækker har små led 5. Regneregler

Relaterede dokumenter
MM502+4 forelæsningsslides

Oversigt [S] 4.5, 5.10

Analyse 1, Prøve 2 Besvarelse

Arctan x = x x3 3 + x5 (En syvende berømt række er binomialrækken, [S] 8.8.) Eksempel

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

Potensrækker. Morten Grud Rasmussen november Definition 1 (Potensrække). En potensrække er en uendelig række på formen

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Uendelige rækker og Taylor-rækker

Aarhus Universitet 5. februar Meddelelse 2

Meddelelse 2. Forelæsningerne i uge 6 ( ) Gennemgangen af BPT fortsættes. Vi afslutter Kapitel 4 og når sikkert et godt stykke ind i Kapitel 5.

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 4. fjerdedel

Viètes formel Jens Siegstad

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Komplekse tal og rækker

Eksempler Determinanten af en kvadratisk matrix. Calculus Uge

Analyse 2. Bevis af Fatous lemma (Theorem 9.11) Supplerende opgave 1. Øvelser

ANALYSE 1, 2014, Uge 6

MASO-Eksempler. x n. + 1 = 1 y n

Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 10. september Department of Mathematics University of Copenhagen

MASO Uge 1. Relle tal Følger. Jesper Michael Møller. 7. september Department of Mathematics University of Copenhagen

Besvarelses forslag til Tag-hjemeksamen Vinteren 02 03

Afgør for hver af følgende rækker om den er divergent, betinget konvergent eller absolut konvergent. 2 n. n=1 2n (n + 1)2 1 = 2(n + n+1

Matematisk induktion

ANALYSE 1. Uge 7, 4. juni juni, 2007

Oversigt [LA] 10, 11; [S] 9.3

Binomialfordelingen. Binomialfordelingen. Binomialfordelingen

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

Noget om en symmetrisk random walks tilbagevenden til udgangspunktet

Matematik H 2 ANALYSE OG OPTIMERING

Nøgleord og begreber Analysens hovedsætning Stamfunktioner Itereret integral Test itereret integral Fubinis sætning Test Fubini Eksempler Test produkt

Differential- regning

ANALYSE 1, 2014, Uge 3

ANALYSE 1, 2015, Uge 2

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Algebra - Teori og problemløsning

n=1 er veldefineret for alle følger for hvilke højresiden er endelig. F.eks. tilhører følgen

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Gamle eksamensopgaver (MASO)

Euklids algoritme og kædebrøker

Besvarelse, Eksamen Analyse 1, 2013

Kalkulus 2 - Grænseovergange, Kontinuitet og Følger

Konvergens i L 1 -forstand. Definition af L 1 -seminorm. Topologi i pseudometrisk rum. Seminorm til norm

Nøgleord og begreber. l Hospitals regel 2. Test l Hospitals regel. Uegentlige integraler 2. Test uegentlige integraler. Sammenligning.

En differentiabel funktion hvis afledte ikke er kontinuert Søren Knudby

Tallet π er irrationalt Jens Siegstad

Kvantitative Metoder 1 - Forår 2007

Nøgleord og begreber

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN

brikkerne til regning & matematik tal og algebra preben bernitt

Eksempel 9.1. Areal = (a 1 + b 1 )(a 2 + b 2 ) a 1 a 2 b 1 b 2 2a 2 b 1 = a 1 b 2 a 2 b 1 a 1 a 2 = b 1 b 2

To ligninger i to ubekendte

matx.dk Differentialregning Dennis Pipenbring

Asymptoter. for standardforsøgene i matematik i gymnasiet Karsten Juul

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Analyse 1. Matthias Christandl

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER MATEMATIK

Oversigt [S] 2.7, 2.9, 11.4

Introduktion til differentialregning 1. Jens Siegstad og Annegrethe Bak

Definition. og lœngden, normen. og afstanden mellem vektorer a og b. Der gælder

Matematik og dam. hvordan matematik kan give overraskende resultater om et velkendt spil. Jonas Lindstrøm Jensen

Supplerende opgaver. S1.3.1 Lad A, B og C være delmængder af X. Vis at

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

Modulpakke 3: Uendelige Rækker

Hilbert rum. Chapter Indre produkt rum

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Oversigt [LA] 11, 12, 13

MODUL 8. Differensligninger. Forfattere: Michael ELMEGÅRD & Øistein WIND-WILLASSEN. Modulet er baseret på noter af Peter BEELEN.

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Kædebrøker. b 0 f.eks. 3 b 0 + a 1. f.eks b 1 7. a 1. b 1 + a f.eks f.eks. 3 + b 1 + a Notation: a 2 b 2 + an.

Nøgleord og begreber Komplekse tal Test komplekse tal Polære koordinater Kompleks polarform De Moivres sætning

MATEMATIK 11 Eksamensopgaver Juni 1995 Juni 2001, 3. fjerdedel

Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)

Oversigt [LA] 11, 12, 13

Fundamentale begreber fra Analysen. Introduktion. De reelle tal. Carsten Lunde Petersen

Nøgleord og begreber Ortogonalt komplement Tømrerprincippet. [LA] 13 Ortogonal projektion

Eleverne skal lære at:

Statistik og Sandsynlighedsregning 2

10. Differentialregning

3. klasse 6. klasse 9. klasse

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 7. november 2015 Slide 1/25

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

brikkerne til regning & matematik tal og algebra F+E+D preben bernitt

ANALYSE 1, 2013, Uge 2

Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik 23. årgang, nr. 4, Maj 2014

Newton-Raphsons metode

83 - Karakterisation af intervaller

Oversigt [LA] 1, 2, 3, [S] 9.1-3

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

Sølvkorn 11 Eksponentialfunktioner og logaritmer

Fagblad for Aktuar, Matematik, -Økonomi og Statistik

Oversigt [S] 9.6, 11.1, 11.2, App. H.1

t a l e n t c a m p d k Matematik Intro Mads Friis, stud.scient 27. oktober 2014 Slide 1/25

Module 1: Lineære modeller og lineær algebra

Oversigt [S] 5.2, 5.4, 12.1

Matematik. Matematiske kompetencer

UENDELIGHEDER OG VERDENSBILLEDER MATEMATIK

Indhold. Litteratur 11

Nøgleord og begreber. Definition 15.1 Den lineære 1. ordens differentialligning er

Transkript:

Oversigt [S] 8.2 Her skal du lære om. Talfølge og talrække 2. Afsnitssum 3. Konvergens 4. Konvergente rækker har små led 5. Regneregler Calculus - 2003 Uge 4. -

Uendelig række Definition Givet en talfølge {a n }. Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Uendelig række Definition Givet en talfølge {a n }. Udtrykket a + + a n +... kaldes en uendelig række. Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Uendelig række Definition Givet en talfølge {a n }. Udtrykket a + + a n +... kaldes en uendelig række. Skrives også a n Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Harmonisk række Eksempel Talfølgen { n } giver rækken Skrives også + 2 + + n +... n Calculus - 2003 Uge 4. - 3

Harmonisk række Eksempel Talfølgen { n 2 } giver rækken Skrives også + 4 + + n 2 +... n 2 Calculus - 2003 Uge 4. - 4

Afsnitssum 2 Definition Rækken a n har n-te afsnitssum s n = a + + a n = n i= a i Calculus - 2003 Uge 4. - 5

Afsnitssum 2 Definition Rækken a n har n-te afsnitssum s n = a + + a n = n i= a i Rækken kaldes konvergent, hvis talfølge {s n } er konvergent og i modsat fald divergent. Calculus - 2003 Uge 4. - 5

Afsnitssum 2 Definition Rækken a n har n-te afsnitssum s n = a + + a n = n i= a i Rækken kaldes konvergent, hvis talfølge {s n } er konvergent og i modsat fald divergent. s = lim n s n kaldes rækkens sum og skrives a n = s Calculus - 2003 Uge 4. - 5

Enkel udregning Eksempel 6 Rækken 2 + 2 3 + + n(n + ) +... har led a n = n(n + ) = n n + Calculus - 2003 Uge 4. - 6

Enkel udregning Eksempel 6 Rækken 2 + 2 3 + + n(n + ) +... har led og afsnitssum a n = n(n + ) = n n + s n = 2 + 2 3 + + n n + = n + Calculus - 2003 Uge 4. - 6

Enkel udregning Eksempel 6 Afsnitssummen er konvergent s n = n + når n Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Enkel udregning Eksempel 6 Afsnitssummen er konvergent s n = n + når n Rækken er da konvergent n(n + ) = Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Geometrisk række 4 Sætning (Geometrisk række) Den geometriske række n=0 ar n = a + ar + ar 2 +... er konvergent for r < med sum n=0 ar n = a r Calculus - 2003 Uge 4. - 8

Geometrisk række 4 Sætning (Geometrisk række) Den geometriske række n=0 ar n = a + ar + ar 2 +... er konvergent for r < med sum n=0 ar n = a r Rækken er divergent for øvrige r (a 0). Calculus - 2003 Uge 4. - 8

Bevis geometrisk række Bevis Afsnitssummen findes som kvotientrække s n = a + ar + ar 2 + + ar n = a rn+ r Så rækken er konvergent for r < med sum n=0 ar n = a r Calculus - 2003 Uge 4. - 9

En sum findes Eksempel Den geometriske række n=0 2 n har r = 2 og er konvergent. Calculus - 2003 Uge 4. - 0

En sum findes Eksempel Den geometriske række n=0 2 n har r = 2 og er konvergent. Summen findes n=0 2 = n 2 = 2 Calculus - 2003 Uge 4. - 0

Led forsvinder 6 Sætning Hvis rœkken a n er konvergent, så gœlder lim a n = 0 n Calculus - 2003 Uge 4. -

Led forsvinder 6 Sætning Hvis rœkken a n er konvergent, så gœlder Bevis Antag s n s når n. når n. lim a n = 0 n a n = s n s n s s = 0 Calculus - 2003 Uge 4. -

Divergente rækker Eksempler Den geometriske række ( ) n = + +... n=0 er divergent. Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Divergente rækker Eksempler Den geometriske række ( ) n = + +... n=0 er divergent. Rækken er divergent. 2 + 3 4 + 5 6 +... Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Divergent med forsvindende led Eksempel 7 (Paspå) Den harmoniske række n har led n 0 når n Men rækken er divergent. Calculus - 2003 Uge 4. - 3

Divergent med forsvindende led Eksempel 7 (Paspå) Afsnitssummen s 2 n = + 2 + ( 3 + 2 2) + ( 5 + + 2 3) + + 2 n + + + 2 n + 2 + 2 2 2 + 4 2 3 + + 2n 2 n = + n 2 giver en divergent følge. Calculus - 2003 Uge 4. - 4

Kriterie for divergens 7 Sætning Hvis lim n a n ikke eksisterer eller lim n a n 0, så er rœkken divergent. a n Calculus - 2003 Uge 4. - 5

Kriterie for divergens 7 Sætning Hvis lim n a n ikke eksisterer eller lim n a n 0, så er rœkken divergent. Bevis Omformuler Sætning 6. a n Calculus - 2003 Uge 4. - 5

Divergente rækker Eksempel Rækken ( n ) har led som konvergerer og er da divergent. a n = n for n Calculus - 2003 Uge 4. - 6

Nyttige regler 8 Sætning (Regneregler) Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Nyttige regler 8 Sætning (Regneregler). ca n = c a n Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Nyttige regler 8 Sætning (Regneregler). ca n = c a n 2. (a n + b n ) = a n + b n Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Nyttige regler 8 Sætning (Regneregler). ca n = c a n 2. (a n + b n ) = a n + b n 3. (a n b n ) = a n b n Calculus - 2003 Uge 4. - 7

Brug sumreglen Eksempel 9 Rækken 3 ( n(n + ) + 2 n) er sum af to konvergente rækker. Calculus - 2003 Uge 4. - 8

Brug sumreglen Eksempel 9 Rækken 3 ( n(n + ) + 2 n) er sum af to konvergente rækker. 3 ( n(n + ) + 2 n) = 3 n(n + ) + 2 n Calculus - 2003 Uge 4. - 8

Brug sumreglen Eksempel 9 Fra tidligere 3 n(n + ) = 3 n(n + ) = 3 2 n = 2 = Calculus - 2003 Uge 4. - 9

Brug sumreglen Eksempel 9 Fra tidligere 3 n(n + ) = 3 n(n + ) = 3 Giver i alt 2 n = 2 = 3 ( n(n + ) + 2 n) = 3 + = 4 Calculus - 2003 Uge 4. - 9

Opgave Øvelse 28 Undersøg rækken n ln( n + ) Calculus - 2003 Uge 4. - 20

Opgave Øvelse 28 Undersøg rækken n ln( n + ) Ledene konvergerer n ln( ) ln() = 0 n + for n så divergenstesten giver os intet. Calculus - 2003 Uge 4. - 20

Opgave Øvelse 28 Om afsnitssummen gælder s n = ln( 2 ) + ln(2 3 ) + + ln( n n + ) = ln( 2 2 3 n n + ) = ln( n + ) s n for n Calculus - 2003 Uge 4. - 2

Opgave Øvelse 28 Altså er rækken divergent. n ln( n + ) Calculus - 2003 Uge 4. - 22

Opgave Øvelse 28 Altså er rækken divergent. n ln( n + ) Men det går langsomt s 0 6 ln(0 6 ) 4 Calculus - 2003 Uge 4. - 22