Beregningsprocedure for detaljerede beregninger af ovenlys med opdelt hulrum

Relaterede dokumenter
Bilag 1: Beregningseksempel

Bilag 1: Beregningseksempel.

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for ovenlys

Beregningsprocedure for de energimæssige forhold for forsatsvinduer

Beregningsmetode for bestemmelse af forsatsvinduers energimæssige egenskaber

Metode til beregning af varmetransmissionskoefficient (U-værdi) for glasfacader

Løsning, Beton opgave 5.1

Bilag 1: Beregningseksempel.

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Løsning, Bygningskonstruktion og Arkitektur, opgave 7

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Det skrå kast. Teori: Erik Øhlenschlæger, Fysik for Diplomingeniører, Gyldendal 1996, side

Energimærkning. Tekniske Bestemmelser for forsatsvinduer. Juni Indholdsfortegnelse

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG LANGGADEHUS

Brugerundersøgelse 2013 Plejebolig

6 ARMEREDE BJÆLKER 1

VRÅ - EM AUGUST SEPTEMBER 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 PLEJEBOLIG. Dr. Ingrids Hjem. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Plejebolig 1

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Flerfaktormodeller. Grinblatt & Titman kap. 6. Exhibit 6.1. Markedsmodellen. Exhibit 6.2. Risikotyper ~ ~ ~ ~ var( Problem ved CAPM:

grib chancen 1/3 sæt ord på din drøm

Bilag 16 Licensbetingelser mv.

Hjemmeopgave 1 Makroøkonomi, 1. årsprøve, foråret 2005 Vejledende besvarelse

KYSTLINJE. Interiørperspektiv Havkanten. Materialer

Termodynamik - Statistisk fysik - Termodynamiske relationer - Fri energi - Entropi

ELVISK. It-supporter, Datatekniker infrastruktur. & Datatekniker programmering. Brug e r. er v. jl f. ve r løs. af Ne. Elev Virksomhed Skole.

Faldmaskine. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 23. november 2008

Gram Skole 2018 (Haderslev)

Skæring Skole 2018 (Aarhus)

Find vej. 1. Find vej igennem labyrinten.

Referat. Sundhed- og Omsorgsudvalget. Mødedato: 25. september Mødetidspunkt: 18:15. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende:

Betonkonstruktioner, 2 (Brudstyrke af bøjningspåvirkede tværsnit)

Privatøkonomi og kvotientrækker KLADDE. Thomas Heide-Jørgensen, Rosborg Gymnasium & HF, 2017

Praksis om miljøvurdering

Indhold (med link til dokumentet her) Introduktion til låntyper. Begreber. Thomas Jensen og Morten Overgård Nielsen

Forløb om annuitetslån

Rentesregning: Lektion A1. Forrentningsfaktor, Diskonteringsfaktor, og Betalingsrækker. Overordnede spørgsmål i Rentesregning. Peter Ove Christensen

Elementær Matematik. Lineære funktioner og Andengradspolynomiet

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER NORDREGÅRDSSKOLEN TEJN ALLÉ KASTRUP. Udarbejdet for:

Modellering af strømning i CFX

NYHED! BESKYTTELSE. Tyvek classic xpert ENESTÅENDE TYPE-5/6 FRA TYVEK CLASSIC TIL... NYTÆNKNING I HVER ENKELT DETALJE

Fag: Fysik - Matematik - IT Elever: Andreas Bergström, Mads Paludan, Jakob Poulsgærd & Mathias Elmhauge Petersen. Det skrå kast

Arealet af en sfærisk trekant m.m.

Trigonometri. teori mundtlig fremlæggelse C 2. C v. B v. A v

Opsparing og afvikling af gæld

Annuiteter og indekstal

Geoteknisk rapport Projektundersøgelse

Elektrostatisk energi

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Fra en kastebevægelse til et maratonløb Jeg kaster mig ud i luften 180 gange i minuttet og tænker over hvad der foregår.

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Variansanalyse (ANOVA) Repetition, sammenligning af to grupper Variansanalyse: Sammenligning af flere end to middelværdier.

RUDER OG VINDUERS ENERGIMÆSSIGE EGENSKABER

Trivselsundersøgelse 2010

6.7 Capital Asset Pricing Modellen

Betonkonstruktioner Lektion 2

Introduktion I dette forløb vil vi dels få et redskab til at sammenligne, hvor hurtigt givne funktioner vokser (eller aftager), og dels

VI SEJREDE! Vi kom, vi så,

Tilfredshedsmåling SKP 2015 AARHUS TECH. 1. Har du været i praktik i en virksomhed i løbet af den seneste praktikperiode? 2. Køn. 3.

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version beregnet forbrug. Høring 24. januar 2011.

SCREENING FOR PCB I MATERIALEPRØVER SKELGÅRDSSKOLEN UGANDAVEJ KASTRUP. Udarbejdet for:

Lokalplanlægning. Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men handler kun om fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt.

Kursus Introduktion til Statistik. Oversigt, Inferens for gennemsnit (One-sample setup)

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE Skriftlig prøve i Fysik 4 (Elektromagnetisme) 26. juni 2009

Elektrostatisk energi

Etiske dilemmaer i fysioterapeutisk praksis

Dielektrisk forskydning

Projekt 1.8 Design en optimal flaske

To legeme problemet og Keplers love

1. Indledning I Visma Løn findes et standard bogføringsbilag, som indeholder følgende kolonner:

Magnetisk dipolmoment

Projekt 0.5 Euklids algoritme, primtal og primiske tal

Annuiteter og indekstal

En ny mellemfristet holdbarhedsindikator


Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Afleveringsopgaver i fysik i 08-y2 til

Program. Statistik og Sandsynlighedsregning 2 Normalfordelingens venner og bekendte. χ 2 -fordelingen

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Magnetisk dipolmoment

Ønskekøbing Kommune - netværksanalyse i den administrative organisation

Om Gear fra Technoingranaggi Riduttori Tilføjelser til TR s katalogmateriale

Kort om. Potenssammenhænge Karsten Juul

OMBYGNING II RYOMGÅRD

A. Afløbsinstallationer

Matematik på Åbent VUC

Kvantemekanik 10 Side 1 af 9 Brintatomet I. Sfærisk harmoniske ( ) ( ) ( ) ( )

Program. Konfidensinterval og hypotesetest en enkelt normalfordelt stikprøve. Eksempel: hjerneceller hos marsvin. Eksempel: hjerneceller hos marsvin

Grenaa Andelsboligforening Afd. 1 - Fasanvej

Tilbygning Mørke Renseanlæg. Varmetabsramme

Generelle projektinformationer

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde ved Kalvøvej LOKALPLAN NR. B kr. Færgegårdsvej Bogøvej. Kalvøvej

VORDINGBORG KOMMUNE. Boligområde "Falunparken" LOKALPLAN NR. B kr. FALUNVEJ PRINS JØRGENS ALLÈ KØBENHAVNSVEJ

rekommandation overspændingsafledere til højspændingsnet. Member of DEHN group Udarbejdet af: Ernst Boye Nielsen & Peter Mathiasen,

KOMMUNEPLANTILLÆG. Tillæg til Kommuneplan Ølstykke. Stationsby. Stenløse- Ølstykke. s s. Veksø. Smørumnedre. Vedtaget 30.

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ORGANISATORISK LÆRING VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2014 MED ÆNDRING 2014, 2015, 2016, 2017 OG 2018

Overgangsbetingelser for D- og E-felt

KOMMUNEPLANTILLÆG 14. Kommuneplan FORSLAG. Dalby Møllevej - Boliger. Offentlig høring xx-xx. Kolding Kommune. Dalby Møllegård.

Elektromagnetisme 9 Side 1 af 5 Magnetfelter 2. Biot og Savart

Trafikpolitik 2018 Lynghedeskolen

I dag. Binomialfordelingen Sandsynlighedsregning og statistik. Eksempel: cornflakessmagning. Binomialfordelingen

Transkript:

Beeninpocede o detaljeede beenine a ovenly med opdelt hlm Geneelt Nævæende dokment bekive beeninpoceden o ovenly nå de påætte en oatlønin, hvoved kppelhlmmet opdele. Beeninpoceden e okelli a den, om anvende nå de ikke e påat oatde med henhold til deinitionen a tanmiionkoeiciente. De e do lihed mellem de anvendte aealbetatnine o beenede lænde tilhøende de lineæe tanmiionkoeiciente. Fo peciicein a aealdeinitione henvie til notatet "Metode til beenin a vametanmiionkoeicient (-vædi) o ovenly". Det kal notee at denne kontktionlønin ikke e bandteknik koekt, o deo ikke må ane om væende et odkendt koncept. Nævæende beeninpocede bekive o bekætie i delkkende med de vameteknike eenkabe o e deo kn anvendeli hvi en videedviklin a konceptet oetae De e i bila vit et ekempel på beenin a -vædi o ovenly med opdelt hlm, om anvende nævæende beeninmetode. Følende tøele anvende til atættele a lænde o aeale: dvendit kppeltvænit, d ly + x x l l Lytvænit, d ly Fi nivele a eneteknike tøele. nvende til atættele a aeale o peimete De beene en -vædi o ovenly o en lineæ tanmiionkoeicient, men de beenede tøele e kn ældende o et peciikt ovenly med de dimenione om lie til band o Side

beeninen o deved én hlmtempeat. De dokmenteede vædie kan deved ikke anvende til dokmentation a ovenly a vilkålie tøele, om det kende a taditionelle vindebeenine. De dædie do koelatione de kan anvende til at betemme eneimæknindata o ovenly a vilkålie dimenione, ved beenin a hlmtempeaten på band a en vamebalancebetatnin. Følende beeninteknike tøele anvende nde beeninpoceden: ψ ta ta ψ ψ Fi nivele a ymbole til identiicein a vametømme. Indvendi ide. Fi 3 nivele a ymbole til identiicein a vametømme. dvendi ide. hvo Ψ ta Ψ -vædien a oatanodninen den lineæe tanmiionkoeicient, om e vametømmen a indeklima til kppelhlmmet. den én-dimenionelle vametanmiionkoeicient ennem et typik tadnit. -vædien a kplen den lineæe tanmiionkoeicient, om e vametømmen a kppelhlmmet til deklima. Vædien inkldee vametab ennem kam, amme o taamlin. -vædien a homoent kamdnit Beeninpocede o modellein. Beenin a de vameteknike eenkabe o ovenly øle de eneelle etninlinie bekevet i DS 48/Til,.d. 997 Beenin a bynine vametab. Tillæ omhandlende vinde o ydedøe, DS 48/Til 4, d. 000 Beenin a bynine vametab. Tillæ om kldeboe, ndamente, teændæk, kældelve o væe amt amline omkin vinde o døe, pen ISO 0077- Themal Peomance o window doo and htte. Til atættele a andbetinele o Side

kppelhlmmet anvende EN ISO 6946 Bildin component and bildin element Themal eitance and themal tanmittance, om bekive behandlin a toe lthlm. Beeninen a ovenlyet temike eenkabe oetae vha. en vamebalancebetatnin, om kal ike at de opnå en koekt tempeat i hlmmet mellem kppel o oat. Opbynin a model Ovenlyet indbye i en takontktion i henhold til DS 48/Til 4 o de medtae om minimm et 500 mm typik tadnit. Opbyninen a ovenlyet kan oetae i beeninpoammet Them hvo kam, amme o amlin opbye ete det opindelie dein o indbye i takontktionen. dnittet a hhv. kppel, l, o oat, l, medtae i et oman å de opnå én-dimenionelle vametømme. Det anbeale at lændene a l o l om minimm e 00 mm. Kplen implementee i beeninpoammet Them ved anvendele a den ækvivalent vameledninevne i ltmellemmmet, på amme vi om nå de oetae beenine a taditionelle vindepoile. l > 00 mm λ æk : Beene på band a kppeltype l > 00 mm Fi 4 Modelopbynin Typik tadnit l ta > 500 mm Hvi kplen betå a lee la akylplade, modellee kplen ved at indætte en ækvivalent vameledninevne a hlmmet. Den ækvivalente vameledninevne inde da: d λ Linin R R R æk = i plade Side 3

hvo d akyl/plade atanden [m] kplen cente -vædi [W/m²K] R plade iolanen a den anvendte akyl elle plade [m²k/w] R i indvendie oveaniolan [m²k/w] dvendie oveaniolan [m²k/w] R Beeninodætnine Randbetinelene o modellen atætte o ind- o dvendi and ete DS48/Til o hlmmet mellem kppel o oat atætte ete EN ISO 6946. Fo hlmmet e andbetinelene he anivet o hlm tøe end 300 mm. Standaden pen 0077- ælde eentli o lodette acade vindepoile. Med tilnæmele benytte tandaden o ovenly til atættele a vameoveøinohold i ovenly. Det vdee do, at ventileede lthlm med nde 0 mm åbnin kal ene ete elene o palte ove 0 mm. nit 6.4. i pen 0077- anvende deo ikke, i tedet benytte elene o 6.4.. Indetempeat 0 C detempeat 0 C Vameoveøinkoeicient indvendit h i = 8 W/m²K ~ R i = 0,3 m²k/w Vameoveøinkoeicient dvendit h = 3 W/m²K ~ R = 0,04 m²k/w Vameoveøinkoeicient kppel i hlm h i = 0 W/m²K ~ R i = 0,0 m²k/w Vameoveøinkoeicient lodet kam i hlm h i = 5,56 W/m²K ~ R i = 0,8 m²k/w Vameoveøinkoeicient oat i hlm h i = 6,5 W/m²K ~ R i = 0,6 m²k/w Side 4

diabat q R = 0,04 m K/W T = 0 ºC T hlm R i = 0, m²k/w diabat R i = 0,8 m²k/w T hlm R i = 0,6 m²k/w Åbent omåde. De anvende ikke mateiale med ækvivalent vameledninevne T hlm diabat Fi 5 Randbetinele R i = 0,3 m K/W T = 0 ºC q Iht. EN ISO 6946 kal de anvende en indvendi oveaniolan på R i = 0,0 m²k/w nå kplen hældnin a vandet ikke ovetie 60, elle anvende den taditionelle oveaniolan o indvendie ovelade. Tempeaten i hlmmet, T hlm, inde på band a en vamebalancebetatnin. Lininene de anvende til denne betatnin anive enee. T hlm vil vaiee om nktion a ovenlyet tøele, hvilket betyde vaiane i de lineæe tanmiionkoeiciente o vametanmiionkoeiciente. Pocede Beenine på ovenly med opdelt hlm kæve kendkab til hlmtempeaten o at ekakte eneimæknindata kan dene. Beeninen a T hlm inde på band a en vamebalance om indeholde led hvoi T hlm indå. De enkelte led optille deo i øte oman, hvoved vamebalancen kan optille. Nævæende beeninpocede læe deved ikke op til at den ekakte hlmtempeat kende inden de oetae beenine, hvoved de ikke ene med en opyldt vamebalance, nde beenin a de enkelte tøele. De koiee enee o den koekte lievætitation inde. Index henvie i poceden til indvendi oveladebetatnin, o index til dvendi oveladeaeal. Total vametøm Iøle i 5 inde modellen amlede vametøm o indvendi ide, q o o dvendi ide, q, om: Side 5

q ( l ) = Linin hvo q ( l ) = Linin 3 l vædien ndet i Them [W/m²K]. Repektivt a ind- o dvendi ovelade den ale lænde, ivet a beeninpoammet [m] Den ale vametøm ennem modeldnittet kan opdele i ølende vametømme (e evt. i 4 o i 5): ( l ) = l + l + ψ l Linin 4 ta ta ψ ( l ) = l + l + l + ψ l Linin 5 ta ta ψ hvo vædien ndet i Them [W/m²K]. Repektivt a ind- o dvendi ovelade l den ale lænde, ivet a beeninpoammet [m] ta vametømmen ennem et homoent dnit a en typik takontktion l ta lænden a tadnittet a modellen. Min. 500 mm vametanmiionkoeicient a kam [W/m²K] l lænde/højde a kam [m] Vametøm ennem typik tadnit Den én-dimenionelle vametøm ennem det homoene ta. ta inde ved en impel beenin, elle dnittet kan modellee i Them. Den beenede vametanmiionkoeicient mltiplicee med lænden a det anvendte dnit, l ta, å vametømmen blive i W/mK. Lænden, l ta, kal i henhold til DS 48/Til 4 væe min. 500 mm. Beenin a tanmiionkoeicienten,, o kam Beenin a kamen tanmiionkoeicient oetae ved at opbye en impel model a kamen o et homoent dnit, om vit på i 6. Side 6

Konvetee til l l Fi 6 Deinition a én-dimenional vametøm ennem kam Kamen tanmiionkoeicient,, beene heete om: ( R + R + ) = i λ Linin 6 hvo R i R λ oveaniolan a lodet kamlade i hlm [W/m²K] oveaniolan dvendit m²k/w tykkelen a det homoene dnit [m] vameledninevnen a kammateialet [W/mK] ealet a kamen,, inde om : ( L + B + ) l = 4 Linin 7 hvo L B l indvendie lænde a lyaealet [m] indvendie bedde a lyaealet [m] kamen lænde/højde [m] kamen bedde [m] Tanmiionkoeicient o kppel/oat Tanmiionkoeicienten,, o kplen beene iht. DS 48/Til,.d. 997 Beenin a bynine vametab. Tillæ omhandlende vinde o ydedøe, hvo -vædien koiee o Side 7

anvendele a akyl i tedet o la, dv. iolanen a akylpladene etatte iolanen o tilvaende plade a la. Tanmiionkoeicienten,, o oatanodninen beene d a kendkab til vameoveøinkoeiciente o det anvendte mateiale. hvo = hi + + hi λ Linin 8 λ h i e mateialetykkelen a oatpladen [m] e vameledninevnen a det anvendte mateiale[w/mk] vameoveøinkoeicient o indvendi lade o oathlm. Vædiene e anivet tidliee, o e ikke identike elvom de anvende amme indice. Beenin a de lineæe tanmiionkoeiciente, Ψ o Ψ Den lineæe tanmiionkoeicient inde om den ale vametøm ennem hhv. den indvendie elle dvendie vametanmitteende ovelade, min de én-dimenionelle bida a ta, kppel/oat o kam. De enkelte tøele inde om tidliee bekevet. Den lineæe tanmiionkoeicient o indeiden inde om : ( T ) hlm ( l ) ( Ti T ) ta lta ( Ti T ) l ( Ti Thlm ) ( T T ) ψ = Linin 9 i hlm O o ydeiden: ψ ( T ) hlm = ( l ) ( Ti T ) ta lta ( Ti T ) l ( Thlm T ) l ( Thlm T ) ( T T ) hlm Linin 0 ( l ) e ien den amlede vametøm, de beene i Them o om dkive om epaate - o l vædie. Det én-dimenionelle bida a kamen medtae kn ved dvendi ovelade betatnin. Den tilhøende lænde, l Ψ, til den lineæe tanmiionkoeicient, Ψ, inde om peimeteen a lyaealet. L o B e he hhv. lænde o bedde a ovenlyet indvendie kammål: ( L B) l ψ = + Linin Side 8

Som o vinde betemme den dvendie lænde, l Ψ, om peimeteen a kplen æne til amlinen med ammen. Paktik beene l Ψ om peimeteen a det indvendie kammål med et tillæ, x. l Ψ inde deo om: ( L + B + ) lψ = 4 Linin x hvo L B x indvendie lænde a lyaealet [m] indvendie bedde a lyaealet [m] atanden mellem den indvendie kam o den dvendie amlin mellem amme o kppel [m] Ψ o Ψ om nktion a T hlm Deinitionen a de anvendte tøele e n oetaet, o det ønke at inde de to lineæe tanmiionkoeiciente Ψ o Ψ om nktion a T hlm. Den eteøte nktion e a omen: Ψ(T hlm ) = a T hlm + b Hvo a o b e de eteøte kontante. Modellen anvende om bekevet, men den henyntaen til at den oveodnede vamebalance e opyldt. Dv. de oetae en ække beenine hvo T hlm ætte til vædie mellem T inde o T de. De oetae å mane beenine, at den lineæe ammenhæn a den lineæe tanmiionkoeicient o hlm tempeaten kan inde o dtykke. Fo hve anvendt beenintempeat inde Ψ(T hlm ) om tidliee bekevet, e linin 9 o linin 0 De to nktion dtyk kal anvende i vamebalancen til at beene lievættempeaten o vilkålie tøele a ovenlyet. Betemmele a T hlm Fo at de detaljeede beenine kan anvende o vilkålie tøele a det beenede ovenly kal hlmtempeaten inde om nktion a ovenlyet peciikke aeale o tøeleohold. Til at betemme T hlm løe ølende vamebalance med henyn til T hlm : ly ( Ti Thlm ) + ( a Thlm + b) l ( Ti Thlm ) = ψ ψ ( T T ) + ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) hlm hlm hlm ψ ψ hlm Linin 3 Vamebalancen e en andenadlinin a omen: Thlm + B Thlm + C = 0. Ved en omkivnin a linin 3 inde kontantene, B o C til: Side 9

( a l a l ) + B : ψ ψ ψ ψ : ly bψ lψ + aψ lψ Ti bψ lψ + aψ lψ ( b l + ) + T ( b l + ) C + : Ti ψ ψ ly ψ ψ Lininytemet løe med henblik på hlmtempeaten, T hlm. Lyaealet, ly, beene om: T ly = L B Linin 4 e det dvendie aeal a kplen baeet på målene a det indvendie lyaeal pl ammetillæet, x. De inde ikke en eneel linin til denin a aealet, om ahæne a ovenlyet dein. Beenin a den amlede vametøm, Q o Q nde anvendele a hhv. høje o venteiden i linin 3 betemme den amlede vametøm ennem ovenlydnittet. Den amlede vametøm ene, ved anvendele a den beenede lievættempeat, ved hjælp a: o Q Q ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) = ly i hlm hlm ψ ψ i hlm Linin 5 ( T T ) + ( T T ) + ( a T + b) l ( T T ) = hlm hlm hlm ψ ψ hlm Linin 6 Beenin a vametanmiionkoeicienten, Beeninen a ovenlyet ale vametanmiionkoeicienten inde o en hhv. ind- o dvendi betatnin om. Indvendit = ly Q ( T T ) i Linin 7 dvendit Q = ( T ) i T Linin 8 Hvo Side 0

ale dvendie vametanmitteende oveladeaeal beene om + +. e aealet a kamen o inde om anivet tidliee nde linin 7: e aealet a amlinen o inde om peimeteen a det dvendie kammål, anet med lænde/højden a amlinen, l : ( L + B + ) l = 4 Linin 9 hvo l amlinen lænde/højde [m] Sollytanmittan, τ, o al oleneitanmittan,, Vædie o ollytanmittan, τ, o al oleneitanmittan,, inde på band a det mindte lyaeal. Vædiene ene om va det en plan kontktion. τ τ = o = Linin 0 hvo temme oveen med det mindte lyaeal, o beene på band a ly, hvilket o et kvadatik ovenly e (d ly )² o o ektanlæe (L B) det ale ovenly aeal, vaende til dvendit kammål. beene, o et ektanlæt hl, om: ( L + ) ( B ) = + Linin Vædiene a ollytanmittan, τ, o oleneitanmittan,, kal tamme a dokmentation a kppelabikanten, vaende til en plan kppel. Side