MIDTVEJSSTATUS. Projekt Virksomhedsindsats Etablering af virksomhedscentre på baggrund af handlingsplan for virksomhedssamarbejdet

April 2010 MIDTVEJSSTATUS Projekt Virksomhedsindsats Etablering af virksomhedscentre på baggrund af handlingsplan for virksomhedssamarbejdet Organisering af virksomhedscenterindsatsen som normalindsats

INDHOLD 1. Indledning 3 2. Resultater 4 7 handlingsplaner... 4 43 virksomhedscentre... 4 339 påbegyndte og 145 afsluttede kandidatforløb... 4 3. Kort om virksomhederne og virksomhedscentrene 6 Om de 46 virksomheder... 6 Om de 43 virksomhedscentre... 6 4. Erfaring med etablering og drift af virksomhedscentre 8 4.1 Oprettelse af centre på baggrund af handlingsplan... 8 4.2. Organisering - borgerens vej til virksomhedscenter... 9 4.3. Styregruppe, tovholder, jobkonsulent opstart og drift...14 4.4 Snitflader ml. jobkonsulent- og sagsbehandlerfunktion...15 4.5 Snitflade ml. kommunale aktiveringsprojekter og virksomhedscenterindsatsen...17 4.6. Kandidaternes indflydelse på forløb i virksomhedscentre...18 4.7. Erfaringer med særlige samarbejdsflader ifht. unge...18 4.8. Et samarbejde ifht. unge med psykiske diagnoser...19 Bilag A 20-2 -

1. Indledning Projekt Virksomhedsindsats blev igangsat i foråret 2009 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Virksomhedsindsats foregår i syv jobcentre: Fredensborg, Haderslev, Mariagerfjord, Nyborg, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Vallensbæk. DISCUS varetager projektledelse, evaluering og formidling. Projektet er nu halvvejs i praksisperioden, hvilket er baggrunden for denne midtvejsstatus. Projektet afsluttes ved udgangen af 2010. For yderligere info se www.virksomhedsindsats.dk Hvert jobcenter har fået kr. 240.000 i støtte til frikøb af en medarbejder ifbm. udarbejdelse af en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet. Jobcentret kan derudover få op til kr. 260.000 i støtte til oprettelse og drift af 26 virksomhedscenterpladser i 15 mdr. Beløbet reguleres efter, hvor meget pladserne er besat af ledige fra målgruppen. Beløbet er meget mindre end den støtte, der blev givet i Virksomhedscenterforsøget. Det dækker stort set kun de ekstra opgaver, jobcentrene har ved projektdeltagelse (registrering, erfaringsformidling, evaluering o.a.). Ressourcerne til etablering og drift af virksomhedscentre i Virksomhedsindsats er derfor meget lig ressourcerne til virksomhedscentre i et jobcenters normalindsats. Baggrund Virksomhedsindsats bygger på erfaringer og resultater dels fra Bro til arbejdsmarkedet, dels fra Virksomhedscenterforsøget. I Virksomhedsindsats kombineres processen med at udarbejde en strategi for virksomhedssamarbejdet med oprettelse af virksomhedscentre som normalindsats for de svageste ledige. De syv deltagende jobcentre er udvalgt i samarbejde med beskæftigelsesregionerne ud fra jobcentrenes behov for øget virksomhedssamarbejde i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. (Ny match 2) Mål Målet i Virksomhedsindsats er, at hvert jobcenter udarbejder en handlingsplan for deres fremtidige virksomhedssamarbejde og på baggrund heraf bl.a. opretter virksomhedscentre for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Målet er, at de syv jobcentre i alt etablerer mindst 35 virksomhedscentre med mindst 182 pladser. Hvert jobcenter skal etablere mindst 5 virksomhedscentre med mindst 26 pladser. Midtvejsstatus I februar 2010 har DISCUS gennemført besøgsrunde til de syv jobcentre for at afdække i hvilket omfang udarbejdelse af en handlingsplan har bidraget til processen med at oprette virksomhedscentre indsamle friske erfaringer med at oprette og drive virksomhedscentre som normalindsats under den nuværende beskæftigelsessituation indsamle erfaringer med jobcentrenes organisering af indsatsen med virksomhedscentre herunder fordele og ulemper ved forskellige visitationsmodeller. I hvert jobcenter er repræsentant(er) fra jobcenterledelsen og tovholder/ jobkonsulent for virksomhedscenterindsatsen interviewet. De fleste steder har de interviewede udgjort den lokale styregruppe i forbindelse med indsatsen. Derudover er mentorer fra 14 udvalgte virksomhedscentre interviewet; to virksomhedscentre fra hvert jobcenter. - 3 -

2. Resultater Siden projektstart i april 2009 og frem til 1. april 2010 er der samlet opnået: 7 handlingsplaner Alle 7 jobcentre har i perioden fra april til august 2009 udarbejdet en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet 43 virksomhedscentre De 7 jobcentre har i projektet tilsammen etableret 43 virksomhedscentre med plads til mere end 200 kandidater løbende 3 jobcentre (Fredensborg, Nyborg, Mariagerfjord) etablerede fra april til primo sept. 2009 6-8 centre hver 3 jobcentre (Silkeborg, Ringkøbing-Skjern og Vallensbæk) kom lidt senere i gang og brugte mere tid på at finde de rette virksomhedscentre, men nåede i løbet af efteråret 2009 også alle op på at have 6-8 centre hver 1 jobcenter (Haderslev) har indtil nu kun etableret 2 virksomhedscentre. Årsagerne hertil er: en længere periode uden jobcenterledelse, ikke tilstrækkelige medarbejderressourcer til opgaven og udfordringer med at etablere centre, da 3-4 virksomheder, der var forventet et samarbejde med, meldte fra. 339 påbegyndte og 145 afsluttede kandidatforløb Siden projektstart og frem til 1. april 2010 er i alt 339 kandidater påbegyndt et virksomhedscenterforløb, heraf 152 kandidater under 30 år Om de 339 kandidater: 70 % er match 4; 28 % match 3; 1,5 % modtager starthjælp eller introduktionsydelse; mens 0, 5 % er fra match 5 145 kandidater har afsluttet et virksomhedscenterforløb, heraf er 67 kandidater under 30 år Resultaterne nævnt nedenfor omhandler kun de 145 afsluttede forløb, og ved projektets afslutning vil antallet være væsentligt større. Det skal bemærkes, at antallet af afsluttede forløb er foreløbigt så lille, at udslusningsresultaterne må tages med forbehold (1 procent er lig 1½ person). 145 kandidater er afsluttet Heraf er 67 kandidater under 30 år afsluttet Ordinært job Uddannelse Fleksjob Løntilskudsjob Individuel praktik Samlet 6,9 % 6,2 % 0,7 % 6,2 % 5,5 % 25,5 % 10,4 % 10,4 % 0 6 % 6 % 32,8 % - 4 -

I den kommende periode af projektet vil der være stor fokus på udslusningsresultater både fra projektledelse og jobcentre. Når de foreløbige resultater sammenlignes med resultaterne fra hovedforsøget med virksomhedscentre ses det: at resultaterne for udslusning direkte til ordinært job ligger lavere - i hovedforsøget kom 12,5 % direkte i ordinært job at lidt flere er påbegyndt uddannelse, i hovedforsøget var det 4 % at udslusning til løntilskudsjob ligger ca. på samme niveau - i hovedforsøget var det 7%. - 5 -

3. Kort om virksomhederne og virksomhedscentrene Erfaringerne fra de 7 jobcentre viser, at det også under de økonomiske konjunkturer, der har været i projektperioden, lader sig gøre at etablere virksomhedscentre. Virksomhederne vil og kan i stor udstrækning samarbejde om virksomhedscentre, omend nogle virksomheder er blevet hårdt ramt og har måttet trække sig ud af et planlagt samarbejde. I alt er der oprettet 43 virksomhedscentre på 46 virksomheder. Tre centre er etableret i samarbejde mellem to mindre virksomheder, der ligger geografisk tæt på hinanden. Om de 46 virksomheder Virksomhedstype Af de 46 virksomheder er 24 private og 22 offentlige: 2 Boligforeninger 2 Bowlingcentre 3 Byggemarkeder 4 Daginstitutioner og SFO 11 Dagligvareforretninger 3 Lager/Depot 2 Museum/kultur 8 Plejecentre 3 Produktionsvirksomheder 2 Restaurant/Hotel 5 Service/rengøring/renovation 1 Uddannelsescenter Virksomhedsstørrelse Virksomhedernes størrelse varierer: 24 virksomheder har op til 50 ansatte 11 virksomheder har 51-100 ansatte 11 virksomheder har mere end 100 ansatte Se navne på alle virksomheder i Bilag A. Om de 43 virksomhedscentre I det følgende beskrives kort antallet af kandidatpladser i de 43 virksomhedscentre, virksomhedscenteraftalerne (mht. mentortimetal og tilskud til virksomhederne for mentoropgaven) og endelig, hvordan jobcentrene har etableret uddannelse af mentorerne. - 6 -

Antal pladser i virksomhedscentrene 30 virksomhedscentre har 4 pladser 8 virksomhedscentre har 5-6 pladser 5 virksomhedscentre har 8-10 pladser De 43 centeraftaler - økonomi og mentortimetal De fleste jobcentre laver stort set ens aftaler med deres virksomheder, dog er der med enkelte virksomheder aftalt en højere pris eller et højere antal mentortimer - typisk med en virksomhed i hvert jobcenter Tilskuddene fra jobcentrene til virksomhederne ligger fra ca. 1000 til 2000 kr. pr. plads pr. måned. Tilskuddene ydes til frikøb af mentor. Aftalerne kan groft opdeles i 4 typer 2 jobcentre betaler ca. 1000 kr. pr. plads pr. måned (for 2 mentortimer pr. uge pr. kandidat) 1 jobcenter betaler ca. 1700 kr. pr. plads pr. måned (for 2,5 mentortimer pr. uge pr. kandidat) 1 jobcenter betaler 7000 kr. pr. center pr. måned uanset antal af kandidater 3 jobcentre betaler ca. 2000 kr. pr. plads pr. måned (for 3 mentortimer pr. uge pr. kandidat) Uddannelse af mentorer 1 jobcenter har selv afholdt et kursus for mentorerne 3 jobcentre har købt kurser hos udbydere af mentorkurser 3 jobcentre har afholdt kurser for mentorerne i samarbejde med Fra udsat til ansat - 7 -

4. Erfaring med etablering og drift af virksomhedscentre Under besøgsrunden i de syv jobcentre blev en række emner drøftet. Her formidles de vigtigste erfaringer, som jobcentrene har gjort, tematiseret i otte emner: 1. Oprettelse af virksomhedscentre på baggrund af en handlingsplan 2. Organisering af indsatsen - borgerens vej til et virksomhedscenter 3. Styregrupper, tovholder- og jobkonsulentfunktioner - opstartsfase og daglig drift 4. Snitflader ml. jobkonsulent- og sagsbehandlerfunktion 5. Snitflade ml. kommunale aktiveringsprojekter og virksomhedscenterindsatsen 6. Kandidaternes indflydelse på forløb i virksomhedscentre 7. Erfaringer med særlige samarbejdsflader ifht. unge 8. Samarbejde ifht. unge med psykiske diagnoser 4.1 Oprettelse af centre på baggrund af handlingsplan Et af projektets mål var at understøtte processen med at etablere virksomhedscentre ved at udarbejde en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet om de svageste ledige først. Handlingsplanerne har omhandlet følgende: indsamling af data om de ledige med andre problemer end ledighed (køn, alder, etnicitet osv. og analyse af målgruppens problemstillinger) beskrivelse af indhold i eksisterende beskæftigelsesindsats overblik over eksisterende virksomhedssamarbejde og eventuelle ønsker/ muligheder for nye samarbejder Formålet med handlingsplanerne har været at forbinde konkret viden om målgruppen, indholdet i eksisterende beskæftigelsesindsats og overblik over virksomhedssamarbejdet - og på den baggrund opstille konkrete mål for den fremtidige virksomhedsrettede indsats. Intentionerne med at udarbejde en handlingsplan er: a. at sikre opbakning til processen med oprettelse af virksomhedscentre både internt i jobcentret og ifht. det politiske niveau b. at forbinde viden på praktikerniveau med fastlæggelse af strategi og mål på ledelsesniveau, så planen også kan virke som et ledelsesværktøj c. at sikre oprettelse af relevante virksomhedscentre for målgruppen Handlingsplanen sikrer opbakning til virksomhedssamarbejde Især handlingsplanens betydning, når det gælder om at sikre opbakning både politisk og i organisationerne, fremhæves af jobcentrene: Processen har været vigtig for at opnå fælles forståelse i organisationen både på ledelsesniveau og på praktikerniveau. Handlingsplanen har givet troværdighed over for det politiske niveau at der ligger en analyse og en plan til grund for det, der tages fat på. - 8 -

Handlingsplanen blev anvendt i etableringsfasen til at sikre opbakning til idéen. Vi fik ikke formidlet handlingsplanen godt nok til politiske niveau det er sikkert en fejl. Handlingsplanen flytter viden I et par jobcentre nævnes det: at handlingsplanen ikke bidrog med megen ny viden, men fik den virkning, at viden blev flyttet fra praktikerniveau til ledelsesniveau og omvendt. at handlingsplanen havde betydning i forhold til at få organiseret indsatsen. Handlingsplanen var vigtig i afklaringsfasen af, hvordan indsatsen skulle organiseres Handlingsplanen giver overblik Endelig fremhæves det flere steder, at handlingsplanerne har haft betydning for tilrettelæggelse af virksomhedscentrene og for at skabe klarhed Handlingsplanen har været vigtig som værktøj til at undersøge behov hos målgruppen og finde ud af hvilke virksomheder, der skulle satses på. Vi troede, vi havde styr på målgruppen, men vi blev overraskede over de tal, vi nåede frem til og bl.a. målgruppens jobønsker. Udarbejdelse af en handlingsplan har bidraget til at mindske snitflade problematikker i jobcentret i forbindelse med opstarten af virksomhedscentrene, fordi der er kommet fælles fodslag og klare aftaler 4.2. Organisering - borgerens vej til virksomhedscenter Alle erfaringer har vist, at én af de helt store udfordringer ved at drive virksomhedscentre er at sikre et fast og kontinuerligt flow af kandidater til centrene. De 7 jobcentre har derfor alle fra start haft fokus på at sikre visitationen til virksomhedscentrene ud fra hver deres organisation, men har også gjort erfaringer med fordele og ulemper. Følgende tre modeller sammenfatter forenklet, hvorfra visitationen til virksomhedscentrene sker i de forskellige jobcentre, hvor kompetencen til at visitere ligger, og beskriver fordele og ulemper ved de enkelte modeller både mht. visitationen og mht. krav til samarbejde og endelig betydningen for kandidaternes motivation. 3 modeller Ud fra den måde indsatsen er organiseret på i de 7 jobcentre, kan der skitseres 3 modeller: Model A: Sagsbehandler visiterer direkte til virksomhedscenter Model B: Sagsbehandler visiterer til kommunalt projekt, hvor aktiveringsmedarbejder (evt. sammen med jobkonsulent) visiterer til virksomhedscenter Model C: sagsbehandler visiterer til kortvarigt forforløb målrettet virksomhedscentre, hvorfra kandidaterne henvises til et virksomhedscenter - 9 -

Model A fra sagsbehandler til virksomhedscenter Dette er den mest udbredte model. Via jobkonsulenten bestiller sagsbehandleren en plads i virksomhedscentret (eller ofte beder jobkonsulenten med ansvar for virksomhedscentre sagsbehandlerne finde egnede kandidater i deres sagsstamme, eller jobkonsulenten - som fx i Jobcenter Haderslev - visiterer borgere fra sin sagsstamme.) Kandidaterne kan enten være passive, nyhenvendelser eller i aktiveringstilbud Sagsbehandler visiterer til jobkonsulent/virksomhedscenterteam, når sagsbehandleren vurderer, at en borger er klar til et virksomhedscenter Jobcenter Sagsbehandler Jobkonsulent Denne model kræver, at sagsbehandlere har godt kendskab til virksomhedscentrene og løbende holdes informeret Et tæt samarbejde mellem sagsbehandler og jobkonsulent er nødvendigt, for at jobkonsulenter får den rette overlevering og kan foretage match til det rette virksomhedscenter, og for at sagsbehandleren har det nødvendige kendskab til virksomhedscentrene Virksomhedscenter Fordele Sagsbehandler, der kender borgerne, visiterer kandidater, der er relevante ifht. et virksomhedscenterforløb. Dette er i særlig grad en fordel ved passive kandidater, der måske kun er kendt af sagsbehandler Meget lidt ressourcekrævende model Ulemper Der kan være en barriere i form af vanetænkning hos sagsbehandlere, både fordi de benytter de aktiveringstilbud, de traditionelt henviser til, eller fordi der mangler forståelse for virksomhedscentre Det kan være svært at sikre flow, især hvis sagsbehandler og jobkonsulent ikke sidder tæt på hinanden Svært at overholde rettidighed kandidater afventer, at der bliver plads OBS - 10 -

Eksempler på sikring af flow I Vallensbæk har teamledere for kontanthjælp ansvar for visitering til centrene og skal altså sikre et flow af kandidater fra sagsbehandlerne til jobkonsulent(er). I flere jobcentre sender jobkonsulenten fx løbende nyhedsmails til sagsbehandlerne om ledige pladser og deltager fast i sagsbehandlernes teammøder. Eksempel på visitation af nyhenvendelser I Silkeborg holder 4 sagsbehandlere, der alle efterhånden har godt kendskab til virksomhedscentrenes indhold, på skift samtaler med alle nye kontanthjælpsmodtagere og kan på den måde fra starten introducere og præsentere virksomhedscentrene som det primære aktiveringstilbud. Eksempel på opstart af passive match 4 I Mariagerfjord afholdes fælles informationsmøder for passive kandidater og nyhenvendelser. Først informeres om virksomhedscentrene og derefter vælger kandidaterne 2 virksomhedscentre, der tales videre om i en individuel samtale med sagsbehandler og jobkonsulent umiddelbart efter. Ved denne samtale aftales opstart i virksomhedscenter. Model B fra projekt til virksomhedscenter I denne model visiterer sagsbehandlerne borgerne til kommunale eller eksterne projekter. Aktiveringsmedarbejdere eller private leverandører (evt. sammen med jobkonsulent) vurderer, hvem der er klar til et virksomhedscenter og hvornår. Jobcenter Sagsbehandler Kommunalt projekt Jobkonsulent Virksomhedscenter Forløb hos ekstern leverandør Fordele: Sagsbehandleren kan altid komme af med borgeren Det er lettere at overholde rettidighed Hvis der etableres et godt og tæt samarbejde mellem tilbuddene og jobkonsulenten, kan jobkonsulenten matche kandidater godt til ledige virksomhedscenterpladser. Kandidaten kan vende tilbage til projektet, hvis virksomhedscenterforløbet afbrydes eller imellem to forløb - 11 -

Ulemper: Mulighed for uenighed mellem jobkonsulent og projektmedarbejder om hvornår og hvem, der er klar til et virksomhedscenterforløb Evt. konkurrence om kandidaterne mellem jobkonsulent og projekt Nyhenvendelser og passive kan få en måske unødig mellemstation på vej til virksomhedscentret med risiko for, at motivationen mindskes eller forsvinder Det er svært at udvikle fx mødestabilitet reelt, før det gælder en rigtig arbejdsplads OBS: Det er vigtigt at sikre fleksibilitet ved brug af privat leverandør, så kandidaterne kan visiteres videre til et virksomhedscenter også undervejs i forløbet hos den private leverandør. Eksempel på samspil mellem aktiveringsprojekt og virksomhedscentre I Nyborg visiteres langt de fleste fra målgruppen af sagsbehandlerne til kommunalt aktiveringsprojekt og matches herfra af jobkonsulenter til virksomhedscentre. En væsentlig erfaring er, at det er meget afgørende at sikre, at medarbejderne på aktiveringsprojektet er godt informeret om virksomhedscenterindsatsen, har forståelse for virksomhedscentrenes evne til at imødekomme kandidaternes behov, og at der er fælles forståelse for hvilke kriterier, der skal ligge til grund for, om en borger ikke skal deltage i et virksomhedscenterforløb. Model C - fra forforløb til virksomhedscenter Hvis kortvarige forforløb indgår som et led i borgerens vej til et virksomhedscenter, visiterer sagsbehandlerne kontanthjælpsmodtagerne til det målrettede forforløb (evt. hos en ekstern leverandør), og jobkonsulenten kan herfra matche borgerne til relevante virksomhedscenterpladser. Målet med kortvarige forforløb til virksomhedscentre er at understøtte indsatsen med virksomhedscentre ved at forberede borgerne til et virksomhedscenterforløb. Der er endnu ikke mange erfaringer med at etablere kortvarige forforløb. Det overvejes flere steder hvilket indhold, der skal være og hvordan et sådant forløb kan strikkes sammen. Det er mest hensigtsmæssigt, at det bedst muligt understøtter driften af virksomhedscentrene og giver nogle af de fordele, der er ved, at kandidaterne kortvarigt forberedes og kan plukkes et sted fra. Samtidig skal man undgå de problematikker, der gør sig gældende ved lange forberedende og afklarende (motivationssvækkende) forløb. En organiseringsmodel, der indeholder et kort forforløb, kan se sådan ud: Jobcenter Sagsbehandler Forløb Jobkonsulent Virksomhedscenter Forløb hos ekstern leverandør - 12 -

Fordele ved forforløb: Sagsbehandleren kan altid komme af med borgeren Det er lettere at overholde rettidigheden Kandidaterne forberedes mentalt til at komme i et virksomhedscenter Der kan etableres kendskab til passive borgere og nyhenvendelser og dermed bedre match til virksomhedscenter Jobkonsulenten har bedre overblik over kandidater til tomme pladser Kandidaten kan vende tilbage til forforløbet, hvis virksomhedscenterforløbet afbrydes Ulemper ved forforløb: Borgernes motivation kan svækkes under opholdet i endnu et projekt Det er svært at udvikle fx mødestabilitet reelt, før det gælder en rigtig arbejdsplads OBS: Forforløbet må ikke blive for langt (2-4 uger) og skal være fokuseret mod virksomhedscentre. Der kan evt. foretages trinvis udslusning fra forforløbet fx 1-2 dage ugentligt i virksomhedscenter eller etableres snusepraktikker i forskellige virksomhedscentre. Eksempel på forforløb I Fredensborg er selve driften af virksomhedscentrene placeret i et kommunalt projekt, Jobhuset, hvor der afholdes forberedende korte kurser/opkvalificeringsforløb for projektdeltagerne. Der sikres sammenhæng mellem forløbet og virksomhedscentrene ved, at de jobkonsulenter, der er ansvarlige for virksomhedscentrene, løbende informerer om de forskellige virksomhedscentre og taler med kursusdeltagerne om mulige virksomhedscenterpladser. På den måde motiveres og forberedes kandidater til at komme i et virksomhedscenter eller i en enkeltpraktik. Kombinationsmodel I de 7 jobcentre anvendes der primært én af ovennævnte modeller fx henvisning fra sagsbehandler til virksomhedscenter, men ofte er det desuden muligt at visitere fra forløb i kommunale og/eller eksterne projekter. I praksis kan den samlede model derfor ofte være en kombinationsmodel. Jobcenter Kommunalt projekt Sagsbehandler Forforløb Jobkonsulent Virksomhedscenter Eksempel på kombinationsmodel Forløb hos ekstern leverandør - 13 -

I Silkeborg kan jobkonsulenten trække borgere ud af forløb enten fra kommunalt projekt eller fra forløb hos eksterne leverandører, hvis der ikke sker progression for at tilbyde pladser i virksomhedscentre til disse borgere. Samtidig visiteres også en række borgere direkte fra sagsbehandler og endelig kommer mange direkte fra samtale i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp. De beskrevne modeller kan give et overblik over, hvor kompetencen til at visitere kan ligge, og hvilke muligheder/udfordringer det giver mht. at sikre et kontinuerligt flow af kandidaterne til virksomhedscentrene. 4.3. Styregruppe, tovholder, jobkonsulent opstart og drift Opstart og drift af virksomhedscentre indeholder forskellige arbejdsopgaver og faser. Det varierer, hvorvidt én medarbejder både løser de etablerings- og koordineringsopgaver, der er i opstartsperioden og udfører de opgaver, der er i det daglige samarbejde med virksomheder og kandidater - eller om de forskellige opgaver varetages af to forskellige medarbejdere. Opstart styregruppen fastsætter mål Opstarten er grebet meget forskelligt an i jobcentrene, men alle jobcentre har etableret en styregruppe og/eller en arbejdsgruppe for indsatsen, hvor koordinering og planlægning af den samlede indsats er sket. I styregruppen sidder en ledelsesrepræsentant, teamleder(e), tovholder/jobkonsulent og en AC medarbejder. Styregruppen har i opstartsfasen haft en vigtig opgave i at sætte mål for indsatsen, få givet den nødvendige information videre i jobcentret og få fastlagt, hvilke virksomheder der skal oprettes virksomhedscentre på. Det er derfor vigtigt, at jobcenterledelsen er med i styregruppen. Tovholder eller jobkonsulent etablerer aftaler med virksomhederne Etableringen af de konkrete samarbejder/aftaler med virksomhederne er overordnet set grebet an på en af følgende måder: 1) En medarbejder (LBR konsulent, tovholder eller jobkonsulent) har haft ansvaret for at kontakte virksomheder og indgå virksomhedscenteraftaler 2) Den jobkonsulent, der skal stå for den daglige kontakt og opfølgning på centrene, har først kontaktet virksomheder og har indgået aftaler med disse. Erfaringerne er, at det kan være et fuldtidsjob i 1-2 måneder at opsøge og indgå aftaler med virksomhederne. Hvis disse opgaver skal varetages af en jobkonsulent, som sideløbende har sine gamle sager, kan det være en langvarig proces at få startet fx 5 centre op. Men der er fordele ved, at det er samme medarbejder, der indgår aftalerne og etablerer centrene og altså deltager i hele aftaleprocessen, fordi denne medarbejder ved, hvad der er aftalt. På den anden side kræver indgåelse af aftalerne andre kompetencer - fx at kunne - 14 -

formidle og sælge konceptet - end dem, der er vigtige i det daglige samarbejde og opfølgning på virksomhedscentrene. Det er derfor ikke i alle tilfælde hensigtsmæssigt, at én person har begge opgaver. Daglig drift jobkonsulenterne er placeret i forskellige afdelinger Den løbende drift af virksomhedscentrene er placeret ved jobkonsulenter på forskellig vis alt efter intern organisering i jobcentret og det valgte fokus med indsatsen. Følgende 4 steder er indsatsen placeret 1) Hos jobkonsulent i et team, der betjener kontanthjælpsmodtagere fra målgruppen 2) Hos jobkonsulent i et team, der arbejder på tværs af målgrupper 3) Hos en jobkonsulent i et ungeteam 4) Hos jobkonsulenter, der er placeret i et kommunalt projekt Der er ikke entydige erfaringer med, hvilken placering der er den mest hensigtsmæssige. På den ene side er det en fordel, at jobkonsulenten har et godt og tæt samarbejde med sagsbehandlerne i jobcentret, men på den anden side kræves der også et tæt samspil med den øvrige beskæftigelsesindsats for målgruppen, så også denne snitflade har betydning. Se modellerne, hvor fordele og ulemper for jobkonsulentens arbejde ridses op. Tovholder sikrer overblik og sammenhæng I de fleste jobcentre i projektet er en medarbejder fx en stabsmedarbejder udpeget som tovholder på virksomhedscenterindsatsen og sikrer: kommunikation internt i jobcentret og udarbejdelse af fx informationspjecer til virksomheder og kandidater opkvalificering af mentorgruppen overblik over samlet indsats og resultater samt planlægning af nye virksomhedscentre 4.4 Snitflader ml. jobkonsulent- og sagsbehandlerfunktion I nogle jobcentre er indsatsen med virksomhedscentre placeret hos jobkonsulenter, der tillige har alle sagsbehandler funktioner, dvs. at de har hele sagen med lovpligtig opfølgning, myndigheds- og bevillingskompetence mv. Andre steder er jobkonsulentens funktioner alene koncentreret om det arbejdsmarkedsrettede. Det er illustrativt at se på de sagsbehandlingsfunktioner, som jobkonsulenterne i forskelligt omfang udfører - og hvilke udfordringer/fordele det giver for det daglige arbejde. Sagsbehandlingsfunktioner Udarbejdelse af jobplan Lovpligtig 3 måneders opfølgning Udarbejdelse af journalnotater - 15 -

Partshøring fx ved fravær Indstilling til understøttende foranstaltninger (fx misbrugsbehandling eller psykologhjælp) Udarbejdelse af hele eller dele af ressourceprofilen samt skrivearbejde i forbindelse med fleksjob- eller førtidspensionssager Bevillingskompetence til arbejdstøj/sikkerhedssko, transportgodtgørelse, truckcertifikat, kørekort mv. Fordele: Når nogle - eller alle - disse funktioner varetages af jobkonsulenten, sikres: hurtig reaktionstid på indstilling til understøttende foranstaltninger sanktioner ved ulovligt fravær mulighed for hurtig og let bevilling af relevante ydelser tidsbesparelse ved at lave lovpligtig opfølgning samtidig med opfølgning i virksomhedscentret Ulemper: En del skrivearbejde og administrative opgaver tager tid fra jobkonsulentens fokus på den arbejdsmarkedsrettede indsats OBS: Flere jobkonsulenter nævner, at navnlig mulighed for at bevilge relevante ydelser og foretage parthøring ved fravær med fordel kan lægges over til jobkonsulenten for at sikre smidighed og konsekvens. Eksempel på hurtig reaktion I Ringkøbing-Skjern har jobkonsulenten ovennævnte sagsbehandlerfunktioner og kunne derfor skride hurtigt ind i fx et tilfælde, hvor det blev klart, at en kandidat var meget forgældet og havde behov for hurtig hjælp med at få styr på sine økonomiske forhold og behov for en enkelt ydelse. Jobkonsulenternes tidsforbrug på virksomhedscenterindsatsen Som nævnt er det meget varierende, hvilke af ovennævnte sagsbehandlingsfunktioner, jobkonsulenterne varetager. Det er tillige meget forskelligt, hvor mange kandidater de enkelte jobkonsulenter har opfølgning på i virksomhedscenterindsatsen. Det er ikke enkelt at opstille eller sammenligne jobkonsulenternes reelle tidsforbrug pr. kandidat, da der også er mange andre faktorer, der har betydning for jobkonsulenternes tidsmæssige ressourcer i opgaven: Jobcentrets geografiske udstrækning - hvilken transporttid er der til virksomhedscentrene? Arbejder jobkonsulenten med andre målgrupper også, eller har jobkonsulenten borgere fra samme målgruppe i andre aktiveringstilbud eller enkeltpraktikker? Hvor mange opgaver overlades til mentorerne? Taler jobkonsulenten fx med alle borgere hver uge eller foregår en del af opfølgningen gennem mentorer? - 16 -

Antallet af kandidater/sager, som jobkonsulenterne har, varierer mellem ca. 40 og op til 80. Den generelle erfaring er, at tidsforbruget pr. kandidat er lidt større under et virksomhedscenterforløb end tidsforbruget med en borger i kommunal aktivering eller i individuel praktik. Men kvaliteten og udbyttet både for kandidater og jobkonsulenter er langt bedre. I nogle jobcentre overvejes det, om der kan justeres på ressourceforbruget ved at lade opfølgning ske med større interval end hver uge, i takt med at samarbejdet mellem jobkonsulent og virksomhed udvikles. Enkelte steder, kan det måske lade sig gøre, men under besøgsrunden på virksomhederne har samtlige 14 virksomheder lagt stor vægt på, at den ugentlige opfølgning stort set blev bibeholdt. De mener ikke, det er en god idé at reducere i opfølgningen, selvom et den måske af og til kunne undværes, fordi det netop er når der ikke skal slukkes bål, at der kan arbejdes fremad. 4.5 Snitflade ml. kommunale aktiveringsprojekter og vir k- somhedscenterindsatsen Som nævnt i afsnittet om visitationsmodeller, gør der sig både fordele og ulemper gældende ved visitation til virksomhedscentre fra kommunale aktiveringsprojekter. Det er under alle omstændigheder afgørende at få etableret et godt og tæt samarbejde mellem aktiveringsprojekterne og virksomhedscenterindsatsen, da dette er meget afgørende for visitationen til virksomhedscentrene og for kandidaternes mulighed for evt. at vende tilbage til et projekt, hvis forløbet i virksomhedscentret må afsluttes. Prioritering er vigtig I de enkelte jobcentrene er der forskel på, hvorvidt projektenheden organisatorisk hører under jobcentret, eller om projektenheden har selvstændig ledelse, der er sidestillet med jobcenterledelsen. Det gør naturligvis en forskel på, hvordan samarbejdsfladen skal etableres, men der er eksempler på både velfungerende snitflader og fleksibelt samarbejde, uanset organisatorisk placering. Men også eksempler på, at denne snitflade og gensidige visitation med stor fordel er blevet klarlagt og aftalt på ledelsesniveau. Erfaringerne på medarbejderniveau er, at det er afgørende, at virksomhedscentertilbuddet er godt kendt på de forskellige kommunale projekter. Der skal informeres omhyggeligt til medarbejderne på aktiveringsprojekterne og skabes forståelse for virksomhedscenterindsatsen. Det er også en stor fordel, hvis de(n) jobkonsulent(er), der har ansvaret for virksomhedscentrene, jævnligt kommer på aktiveringsstederne og kan informere om virksomhedscentrene og kan motivere og evt. plukke kandidater. - 17 -

4.6. Kandidaternes indflydelse på forløb i virksomhedscentre Et af de spørgsmål, der melder sig, når virksomhedscenterindsatsen ses som en del af normalindsatsen, er naturligvis i hvilket omfang, og hvordan den enkelte borger skal have indflydelse på valg af virksomhedscenter. Et tilbud eller tilbuddet? I de fleste af de 7 jobcentre visiteres kandidater, der ser et forløb i et virksomhedscenter som en bedre mulighed eller et godt alternativ til den aktivering, de ellers skulle deltage i. Hovedparten af jobkonsulenterne fortæller, at kandidaterne oftest har indflydelse på, hvilket center/branche, de skal starte i. Det vurderes, at det er betydningsfuldt, at det bliver opfattet som et godt tilbud og et par steder nævnes, at det er altafgørende for et godt forløb. Kun i et par jobcentre bliver virksomhedscentre præsenteret som tilbuddet, og kandidaterne er ikke nødvendigvis interesseret i at komme i et virksomhedscenter eller i det bestemte virksomhedscenter, som de visiteres til. Fordele ved, at kandidaterne har medindflydelse: Det er gavnligt for motivationen at have valgmulighed Virksomhedscentre vedbliver at være et godt tilbud Ulemper Det er sværere at planlægge Nogle kandidater tør ikke, men vil alligevel få udbytte af det, hvis de først kommer i gang 4.7. Erfaringer med særlige samarbejdsflader ifht. unge Resultater fra Virksomhedscenterforsøget og også de foreløbige resultater i Virksomhedsindsats viser, at virksomhedscentre giver særligt gode resultater for unge. Da flere af de 7 jobcentre har store grupper af unge i målgruppen for projektet, er det alle steder blevet drøftet, om jobcentrene har tilrettelagt indsatsen særligt i forhold til de unge. De fleste steder er der ikke erfaringer med dette, men i Jobcenter Silkeborg er virksomhedscenterindsatsen tilrettelagt primært for unge under 30 år, og der er etableret samarbejdsflader, der understøtter dette fokus. Eksempel på organisering og samarbejde ifht. under 30 årige I Silkeborg består styregruppen for virksomhedscenterindsatsen af jobcenterchef, teamledere fra relevante afdelinger samt relevante projekt- og stabsmedarbejdere. Endelig er UU vejledningen (der sidder i jobcentret) repræsenteret i styregruppen. En jobkonsulent fra et ungeteam i kontanthjælpsafdelingen står for den daglige drift af virksomhedscentrene og har, da sagsbehandlerfunktionerne ligger hos jobkonsulenten, selv en - 18 -

sagsstamme fra målgruppen. Kollegerne i ungeteamet er sagsbehandlere for den resterende del af målgruppen. I Silkeborg er der etableret et tæt samarbejde mellem en række uddannelsesinstitutioner (bl.a. Handelsskole, HF, VUC, SOSU, Teknisk Skole) kaldet garantiskolen. Jobcentret er repræsenteret i arbejdsgruppen for dette samarbejde, der har til formål at sikre, at unge, der falder fra én uddannelse, samles op, så de fortsætter på produktionsskolen, indtil de herfra kan komme i gang med en ny uddannelse. Formålet er at sikre, at unge forbliver i et uddannelsesforløb og ikke kommer på kontanthjælp. Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og jobcentret går på hurtigt at opsamle unge med særlige behov, som er faldet fra uddannelserne, og om nødvendigt tildele kontanthjælp hurtigt og samtidig påbegynde et virksomhedscenterforløb. 4.8. Et samarbejde ifht. unge med psykiske diagnoser Et vigtigt udviklingsområde for driften af virksomhedscentre ligger i at få etableret samarbejdsflader med tilbud, som dele af målgruppen kan deltage i for at lette opstarten i virksomhedscentrene og gøre deltagelse i et virksomhedscenterforløb muligt for stadigt flere. Der er ikke gjort mange erfaringer med dette hidtil, men et enkelt eksempel kan fremhæves: Eksempel på etablering af samarbejde med øvrige tilbud til målgruppen I Mariagerfjord samarbejder jobkonsulenten med Brohovedet (tilbud til unge med psykiske diagnoser) og med Center for sundhed og livsstil (CSL - også tilbud til unge med psykiske diagnoser). Det betyder, at unge med fx angst eller psykosociale problemstillinger starter op i et kombinationsforløb, hvor de fx er 1-2 dage i et virksomhedscenter samtidig med, at de på øvrige dage følger de tilbud, de i forvejen deltager i. Her er indholdet bl.a. fysisk træning, psykologsamtaler, sund kost og et socialt aspekt. Jobkonsulenten deltager i statusmøder på Brohovedet og CSL og får derved indsigt i hvem, der kan profitere af et virksomhedscenterforløb. Derudover informerer jobkonsulenten om virksomhedscenterpladserne og får etableret fortrolighed til de kommende kandidater. - 19 -

Bilag A Jobcentrene har oprettet virksomhedsce ntre på følgende virksomh e- der: Det skal bemærkes, at flere jobcentre har oprettet flere virksomhedscentre, men de er ikke registreret i projektet. Fredensborg: Benediktehjemmet Børnehusene i Niverød Børnehusene i Kokkedal Dalgaard Supermarked Humlebæk Boligselskab c/o Domea Servicefirmaet Renell A/S Øresundshjemmet Haderslev: Forsvarets Depot & Distribution Kvickly Vojens Mariagerfjord: Føtex Hobro Hjælpemiddeldepotet Nordjyllands Historiske Museum Top Rengøring Ældrecentret Fjordvang Ældrecentret Solgaven Nyborg: Føtex Nyborg Kvickly Nyborg Netto Ringe Plejehjemmet Svanedammen Reno Fyn Serviceteam Nyborg kommune Silvan Nyborg Ulsa Pack A/S Ringkøbing-Skjern Bakkehuset - 20 -

Beach Bowl Søndervig Egvad Plejehjem Hotel Smedegaarden & Hotel Vestjyden Kvickly Ringkøbing Pebas A/S Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Vestas Nacelles Silkeborg: Aqua Ferskvandsakvarium Balleskolens SFO Bowl`n Fun Daginstitutionen Dalhaven Føtex Silkeborg (Borgergade) Føtex Silkeborg (Torvet) Gl. Skovriddergaard A/S Silvan Silkeborg Ældrecenter Toftevang Vallensbæk: Bauhaus Ishøj Boligforeningen AAB, Afd. 55 Dansk Supermarked Forenede HR Kvickly Xtra Høje-Taastrup Skandinavisk Logistik A/S - 21 -

måned og år Projekt Virksomhedsindsats blev igangsat april 2009 med støtte fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Virksomhedsindsats foregår i syv jobcentre: Fredensborg, Haderslev, Mariagerfjord, Nyborg, Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Vallensbæk. DISCUS varetager projektledelse, evaluering og formidling. Projektet er nu halvvejs i praksisperioden, hvilket er baggrunden for denne midtvejsstatus. Projektet afsluttes ved udgangen af 2010. Virksomhedsindsats bygger på erfaringer og resultater fra Bro til arbejdsmarkedet og fra Virksomhedscenterforsøget. I Virksomhedsindsats kombineres processen med at udarbejde en strategi for virksomhedssamarbejdet med oprettelse af virksomhedscentre som normalindsats for de svageste ledige. De syv deltagende jobcentre er udvalgt i samarbejde med beskæftigelsesregionerne ud fra jobcentrenes behov for øget virksomhedssamarbejde i indsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. (Ny match 2) Målet i Virksomhedsindsats er, at hvert jobcenter udarbejder en handlingsplan for deres fremtidige virksomhedssamarbejde og på baggrund heraf opretter virksomhedscentre for de svageste kontanthjælpsmodtagere. Målet er, at de 7 jobcentre i alt etablerer mindst 35 virksomhedscentre med mindst 182 pladser. Hvert jobcenter skal etablere mindst 5 virksomhedscentre med mindst 26 pladser. Siden projektstart i april 2009 og frem til 1. april 2010 er der opnået følgende: Alle 7 jobcentre har udarbejdet en handlingsplan for virksomhedssamarbejdet De 7 jobcentre har tilsammen etableret 43 virksomhedscentre med pladser til mere end 200 kandidater løbende 339 påbegyndte og 145 afsluttede kandidatforløb I midtvejsstatus er der fokus på organisering af virksomhedscentre som normalindsats i de 7 jobcentre. Der præsenteres tre modeller for visitation. For yderligere info om projektet se www.virksomhedsindsats.dk