Undervisning: Udøvelse af professionel

Relaterede dokumenter
HVAD ER KVALITET? FOLKESKOLENS FORMÅL OG MÅL

FRA KONTROL TIL KAPACITETSOPBYGNING:

Disposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)

Program for læringsledelse

Hvordan kan børn i Roskilde lære mere og trives bedre? Klare mål, evidensinformerede indsatser og kompetenceløft

Forskningsinformeret læringsledelse

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Program for læringsledelse

KL's Børn & Unge Topmøde. Temamøde 9. Datainformeret og elevcentreret ledelse Nye veje til børns læring

Læringsledelse. Lars Qvortrup. Forsvarsakademiets uddannelseskonference

INTRODUKTION TIL SKOLEPOLITIK. Skoleudvalgsmøde d. 5 april 2018

Fusions- og udviklingsforløb

Præsentation af LSP. v. Ole Hansen, Projektleder og specialkonsulent

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP

Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen

Hvad gør kunst og kultur for skolen og hvem griber opgaven. September 2017

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Kropslig dannelse. Et perspektiv på de gode argumenter for idræt og bevægelse i skolen. Niels Grinderslev, afdelingsleder, DGI Skoler og Institutioner

Usserød Skoles værdiregelsæt

INFORMATIONSMØDE PÅ TRØRØDSKOLEN DEN 27. NOVEMBER 2017 KL

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Vi er her for børnenes skyld!

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen

BALLESKOLENs informationsmøde

Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner

UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform

Velkommen til Kratbjergskolen INDSKRIVNING AF BØRNEHAVEKLASSEBØRN TIL SKOLESTART

Fremtidens forældresamarbejde

Dagtilbudsdelen af Program for læringsledelse. Ole Henrik Hansen, LSP, Aalborg Universitet

Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Årsberetning Brorsonskolen 26. Januar 2006

Nyt fra ministeriet A N N E K R A B H A R H O L T R I K K E K J Æ R U P

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

TILLID, POLITIK OG LEDELSE

Principper for skolehjemsamarbejdet

Skoler Læringsrapport 2015 Svendborg Kommune

KURSUSINDHOLD. Derfor skal I arbejde med mobning. Viden om mobning. Antimobbestrategien. Proces og organisering. De første skridt tager vi nu

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

1, Stk. l. Folkeskolens opgave er i SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE at give eleven mulighed for at tilegne sig:

4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde VERSION

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Kladde til informationsdias

Team et som professionelt læringsfællesskab

Velkommen til Skolebestyrelseskursus D. 26. AUGUST 2015 TINGSTEDET, SØNDERSØ RÅDHUS.

Velkommen til Hyllehøjskolen

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kære medarbejdere og ledere i skolerne i Horsens

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK

Princip for skole/hjem samarbejde på Byskovskolen

Status på gennemførelse af folkeskolereformen v/ skolechef Holger Bloch Olsen. Møde i Folkeskolereformudvalget den 26.

Læringscentreret ledelse og forandring/forankring

Temaaften om status og udvikling

LEDELSE AF DE FAGPROFESSIONELLE

Hvem er vi? Ca elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Værdibaseret. Tværfagligt samarbejde

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Skoler Læringsrapport 2015 Fredericia Kommune

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

VELKOMMEN. Søholmskolen

Fremtidens uddannelsessystem

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

AUGUSTENBORG SKOLE FORÆLDRE- ORIENTERING. Forældre til elever i kommende børnehaveklasser.

Center for Undervisning

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

Kvalitetsanalyse 2015

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Sammen om alle børns trivsel

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Skolepolitik for Samsø Kommune

Ledelse & Organisation/KLEO Hvorfor det læringsmålsstyrede?

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Skolereformens 3 mål Vi skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Skoleudvikling og data om elevernes læring og trivsel. PFL, Roskilde Lars Qvortrup, 6. april 2016

Et kritisk blik på læringsmålstyret undervisning. - hvorfor og hvordan?

Transkript:

Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1

Undervisning Spørg en hvilken som helst lærer i grundskolen ( ) om begrundelsen for en hvilken som helst metode eller praksis, og du vil se, at vedkommende er parat med et svar. Man finder kun få lærere, som ikke har et bestemt mål for alt deres arbejde, og som ikke bestræber sig på at nå dette mål på en systematisk og metodisk måde. ( ) De har velbegrundede meninger, både med hensyn til det mål, de skal nå, og de metoder der skal bruges for at nå det. 3 Undervisning Spørg en hvilken som helst lærer i grundskolen ( ) om begrundelsen for en hvilken som helst metode eller praksis, og du vil se, at vedkommende er parat med et svar. Man finder kun få lærere, som ikke har et bestemt mål for alt deres arbejde, og som ikke bestræber sig på at nå dette mål på en systematisk og metodisk måde. ( ) De har velbegrundede meninger, både med hensyn til det mål, de skal nå, og de metoder der skal bruges for at nå det. 4 Læringsledelse 2

Undervisning Undervisningen skal være målorienteret Underviseren skal være metodeansvarlig Underviseren skal være empirisk, metodisk og teoretisk velorienteret og reflekteret 5 Undervisning som læringsledelse Bredt: Læring omfatter faglig, personlig og social udvikling Læring foregår i alle skolens arenaer Målorienteret: Der arbejdes i forhold til bestemte mål (for fag, trivsel, sociale og personlige kompetencer) Rationelt: Hvad er udgangspunktet for undervisningsindsatsen? Hvilke virkemidler har med størst sandsynlighed den ønskede effekt? Hvad er resultatet af undervisningsindsatsen? Læringsledelse 3

Formål, mål og rammebetingelser 7 Formål, mål og rammebetingelser Folkeskolens formål er i samarbejde med forældrene at give eleverne færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere gør dem fortrolige med dansk kultur og historie giver dem forståelse for andre lande og kulturer bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Lov om folkeskolen, 2006 8 Læringsledelse 4

Formål, mål og rammebetingelser Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Plus: Operationaliserede mål Aftale om folkeskolereform, 2013 9 Formål, mål og rammebetingelser Nationale rammebetingelser En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Få klare mål og regelforenklinger Kommunale rammebetingelser Implementering af de nationale rammebetingelser Organisatoriske rammer Økonomiske rammer 10 Læringsledelse 5

Læringscentreret pædagogiske praksis 11 Læringscentreret pædagogisk praksis Hvad virker bedst? I stedet for at spørge: Hvad virker? skal vi spørge: Hvad virker bedst? (Hattie 2009) Hvordan kan vi se det? I skolen har vi brug for en velfunderet dokumentation som grundlag for pædagogiske indsatser. Alt andet vil være som at famle sig frem i blinde (Helmke 2013: 13) Læringsledelse 6

Læringscentreret pædagogisk praksis Hvad er vores læringsmål? Hvordan når vi dem? Hvordan ved vi, at vi har nået dem? Hvordan samarbejder vi med læringsmål som omdrejningspunkt? 13 Program for læringsledelse 14 Læringsledelse 7

Program for læringsledelse Forlag Kortlægningsresultater Læringsrapporter Feedback NN Kommune Forvaltning Skoler Dagtilbud Nationale test m.v. Kurser, seminarer osv. Andre kommuner Undervisnings ministerier mfl. Digitale ressourcer Publikationer Baggrundsdata Uddannelsesforskning Dataindsamling Problembaseret kompetenceudvikling Program for læringsledelse Læringsrapport jan. 2020 Sept. 2019 Kortlægning T3 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Skoleåret 2018-2019 Læringsrapport febr. 2018 Sept. 2017 Kortlægning T2 Kortlægning T1 Sept. 2015 Læringsrapport febr. 2016 Skoleåret 2016-2017 Kompetenceudvikling og pædagogiske indsatser Læringsledelse 8

Kommunalt niveau: Kommunalt niveau: Børns trivsel i relation til enheder Kristiansand 2013 Læringsledelse 9

Kommunalt niveau: Elevers indlæring i relation til enheder Finland PISA Danmark PISA Dårligste skole Beste skole 420 440 460 480 500 520 540 560 Kristiansand 2013 Skoleniveau Alle elever ifølge kontaktlærer Kristiansand 2013 Læringsledelse 10

Køns- og forløbsniveau 1. år 2. år 3. år Klasseniveau EUC Nord 2014 Læringsledelse 11

Bounded Rationality 23 Herbert A. Simon: Bounded rationality Hvordan arbejder man med rationalitet, dvs. med veldefinerede indsatser i forhold til veldefinerede mål, i situationer, hvor kompleksiteten af det, man forsøger at forandre, er større end kapaciteten hos professionsudøveren? Et nøglebegreb er feedback: Målopfyldelse baseret på kalibrering Simon, Herbert A. (1996 [1969]): The Sciences of the Artificial. Cambridge, Mass.: MIT Press Læringsledelse 12

Ergo: Undervisning er udøvelse af professionel dømmekraft Immanuel Kant Dømmekraften overhovedet er evnen til at tænke det særlige som indeholdt i det almene. Når det almene er givet på forhånd, så er dømmekraften bestemmende. Når det særlige er givet på forhånd, så er dømmekraften reflekterende. Læringsledelse 13

Viviane Robinson Det er en misforståelse at best evidence synteser anviser eller anbefaler best practice. Der findes ikke regler for, hvad der er best practice i en given situation. Men viden om best evidence er et fantastisk udgangspunkt, hvis man vil finde ud af hvad der er best practice i en specifik kontekst. Robinson, Hohepa and Lloyd 2009: 49-50 John Hattie Forskningsresultater leverer ikke handlingsanvisninger, men giver grundlag for at undervisere kan agere på et solidt og præcist vidensgrundlag. Evidens giver os ikke handlingsregler men kun grundlag for intelligent problemløsning Fremtidens undervisere er forsknings- og datainformerede. Hattie 2009: 247 Læringsledelse 14

Ergo: Opbygning af professional kapital og dømmekraft 29 Capacity Building Professional Capital Human capital : Talent, kompetence Social capital : Interaktion, samarbejde, tillid Decisional capital : Making decisions in complex situations is what it is all about Dømmekraft Læringsledelse 15

Fra teams til professionelle læringsfællesskaber? Funktionalitetskultur Professionel kultur Familiekultur Lise Tingleff Nielsen 2012 PLF-kultur 1. Hvad er det, vi ønsker, at vores elever skal vide og kunne som et resultat af undervisningen? 2. Hvordan kan vi se, om de har erhvervet sig de tilsigtede kundskaber og færdigheder? 3. Hvordan vil vi gribe ind i forhold til de elever, der har det svært, og berige læringen for de dygtige elever? 4. Hvordan kan vi forbedre vores professionelle praksis? DuFour and Marzano 2011: 22-23 Læringsledelse 16

Læringsledelse 17