Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse



Relaterede dokumenter
Sidste nyt om ensilering

Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg

Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler

Virkning af ensileringsmidler i majsensilage

EFFEKT AF NATRIUMBENZOAT OG SALT PÅ AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?

BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE

GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden

Optimal udnyttelse af majs. Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation,

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs P F. Afgrøder med risiko for dårlig stabilitet PF 300 g X X X. Majs og kolbemajs.

Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs PF. Majs og kolbemajs. Græs PF 10 g ø X X X X. Græs med lavt til middelhøjt tørstofindhold

Effekt af natriumbenzoat og salt på aerob stabilitet i majsensilage

Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)

Møde 4. marts Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Crimpning og ensilering af korn

Ensileringsmidler markedsført i sæsonen af 6. Primær anvendelses område 1) DLG godkendelse. Producent. Form 2) Middel 1)

Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Temadag på Assendrup. Udbytter, tab og økonomi på bedrifterne Hvad har vi lært, og hvordan kan det bruges fremover. v/ Peter Hvid Laursen

Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi

Nettoudbytte og foderværdi

Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Crimpning og ensilering af korn

Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Fodereffektivitet - en del af den optimale foderforsyning

Hvad betyder alkoholgæring i ensilage for koen?

Optimalt valg af kløvergræsblanding

Stort potentiale for krydsning i praksis

Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter

Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage

Fup og fakta om toksiner

DeLaval Focus. Efterår Din løsning hver dag

FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris

KERNEN I KORNOPBEVARING

GROVFODERSEMINAR 2016: OPTIMAL UDNYTTELSE AF MAJSENSILAGE

BEHANDLING AF KORN I ØKOLOGISKE BESÆTNINGER

Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation

VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER

Foto: Helle Dahl Schmidt

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Kvæg nr FarmTest. Tab ved håndtering af ensilage på bedriften

Nr. 7 - uge 33. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om:

Udnyttelsen af energien i foderet forringes, når koen får mere foder

Stivelsesfordøjelighed i rationer baseret på majsensilage

Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017

REDUCER PRODUKTIONSOMKOSTNINGERNE

DANSKDYRKET KERNEMAJS TIL SVINEFODER: LAGRINGS- OG HÅNDTERINGSMETODER SAMT FODERVÆRDI OG FODERKVALITET AF VÅDKONSERVERET MAJS

Maskiner og planteavl nr FarmTest. Crimpet korn

Følg majsens udvikling frem mod høst

Hvordan øger man tørstofindholdet i kvæggylle?

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen

MAGASINET TIL DEN KVALITETSBEVIDSTE KVÆGBRUGER Nr. 2017/1 Danmark. GreenSpirit: Dokumenteret kvalitet

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

ØKOLOGISK TILSKUDSFODER TIL MALKEKØER - AKTUELLE UDFORDRINGER OG PROJEKTER

5 case studier. 206: 62 køer 85 ha 1,2 ha/ko. 216: 156 køer 222 ha 1,4 ha/ko. 236: 83 køer 91 ha 1,1 ha/ko. 609: 95 køer 138 ha 1,3 ha/ko

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

Virkning og brug af nye typer ensileringsfolier

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

Græs og majshelsæd: med et middelhøjt til højt tørstofindhold. Græs med et lavt til middelhøjt tørstofindhold

Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver

Sporer i ensilage og mælk

Strategi for foderforsyning

Lucerne. Jordbund. Sædskifte. Etablering. Dyrkning af lucerne kan have to formål. Det kan

Notat vedrørende ikke saftgivende ensilage

PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT

Ansvarlig Oprettet Projekt: Side 1 af 19

Proteinniveau til unge kvier Martin Tang Sørensen og Mogens Vestergaard, Aarhus Universitet, Foulum

Shredlage og snitlængde i majsensilage gør det nogen forskel for køerne?

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Kl.græsensilage. majsensilage FE pr ha

Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer

HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.

Nyt nordisk fodermiddelvurderings system - NorFor. Dansk Landbrugsrådgivning S:\SUNDFODE\OEA\Fodringsdag 2004\Ole Aaes.ppt

Høj selvforsyningsgrad på økologiske bedrifter

Mere mælk og sundere køer med kompakt fuldfoder. Niels Bastian Kristensen og Per Warming

DIGITAL FODERSTYRING - MARKEN

Miljøministeren har givet dispensation til ammoniakbehandling af halm på grund af den våde høst nogle steder. Denne dispensation gælder året ud.

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

GLUKOGEN FODRING MOGENS LARSEN, NIELS B. KRISTENSEN 1, ADAM C. STORM OG VIBEKE BJERRE-HARPØTH INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB

Sam-ensilering af halm og roetoppe (eller andre grønne biomasser) til biogas

Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg

MÅL MED ØGET GLUKOGEN STATUS

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

Begræns tab i mark og silo ved tør ensilering

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

Sidste nyt inden for fodring med majsensilage

Fermentering af formalet majs kan forløbe spontant ved temperaturer på 5 og 12 C svarende til døgntemperaturer i Danmark i oktober/november.

Foderplaner, stor race. Dagligt foder i gennemsnit pr. årsko

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET

Ensilering af majs og græs. Intern rapport Husdyrbrug Nr. 21 marts 2010

Ensileringsmiddel der indeholder en unik Lactobacillus brevis stamme til forbedring af stabilitetet af majs, kornhelsæd og græs ensilage efter åbning

Transkript:

Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010

Ensileringsmidler skal bruges målrettet Mange forskellige midler, der har meget forskellige virkninger Hvilken virkning ønsker du?

Registrering af anvendelsen af ensileringsmidler hos Eurofins Årstal 2007 2008 2009 1. slæt kløvergræsensilage Antal prøver i alt 1.571 1.269 964 Heraf tilsat ensileringsmiddel (pct.) 2,2 3,4 2,5 Majshelsædsensilage Antal prøver i alt 3.001 2.368 1.889 Heraf tilsat ensileringsmiddel (pct.) 2,9 2,3 2,1 Anvendelsen er sandsynligvis højere

Kun tre virkninger kan reelt give økonomi i ensileringsmidler Højere mælkeydelse Bedre aerob stabilitet (ingen varmedannelse og dermed reduceret tab) Hæmning af clostridiesporer

Typer af midler inddelt efter hovedvirkning Fremmer gæring Hæmmer gæring Forbedrer aerob stabilitet Biologiske Kemiske Næringsstoffer Homofermentative mælkesyrebakterier Enzymer Heterofermentative mælkesyrebakterier Myresyre Nitrit Hexamethylentetramin Propionsyre Eddikesyre Benzoesyre Sorbinsyre Melasse Saftsugende fodermidler Urea

Fremtiden tilhører de biologiske midler Anvendelsen i udlandet er skiftet fra kemiske midler til biologiske midler Billigere Nonkorrosive Større potentiale for virkning i ensilage af god kvalitet

Procent af forsøg Procent af forsøg med positiv virkning af homofermentative mælkesyrebakterier + 3 5% 60 50 40 38 52 46 30 27 20 10 0 Tørstoftab Foderoptagelse Tilvækst Mælkeydelse Muck & Kung (1997)

Betingelser for god virkning af homofermentative mælkesyrebakterier Tørstofindhold mellem 30 og 40 pct. Tilstrækkeligt sukker i afgrøden Perfekt management God komprimering i siloen Lufttæt tildækning Omhyggelig udtagning

Eksempel på økonomi i homofermentative mælkesyrebakterier i græsensilage Mængde Kr. pr. enhed Kr. pr. årsko Ensileringsmiddel 5 FE 0,04 kr./fe - 0,20 Tilsætning 5 FE 0,015 kr./fe - 0,08 Mindre ensileringstab 1% 0,90 kr./fe 0,05 Øget mælkeydelse + 0,4 kg EKM 2,15 kr./kg 0,86 Ekstra foder (85% foderudn.) 0,19 FE 0,90 kr./fe - 0,17 Resultat 0,46

Krævet ydelsesstigning, kg EKM pr. ko Nødvendig ydelsesstigning til betaling af ensileringsmiddel 0,5 0,4 0,3 9 FE pr. ko 6 FE pr. ko 3 FE pr. ko 0,2 0,1 0,0 2 3 4 5 6 7 8 Omkostninger, øre pr. FE

USA s ensileringsekspert: Richard Muck. 2009. U.S. Dairy Forage Research Center USDA-Agricultural Research Service Madison, Wisconsin

Retningslinier for brug af ensileringsmidler til majshelsæd Forhold Primært mål Typer af ensileringsmiddel Tørstof under 35 pct. Ingen særlig risiko for varmedannelse Høj tørstof, over 35 pct. Langsom fremdrift Dårlig komprimering Ingen behov for og ikke økonomi i ensileringsmidler Undgå varmedannelse og vækst af skimmelsvampe Ingen Heterofermentative mælkesyrebakterier Propionat, acetat, benzoat, sorbat

Retningslinier for ensileringsmidler til græsensilage Tørstofindhold, pct. Primært mål Typer af ensileringsmiddel Under 26 Undgå saftafløb Saftsugende fodermiddel 26-30 Undgå vækst af clostridier (anaerobe sporer) Myresyre og/eller nitrit Homofermentative mælkesyrebakterier 30-40 Øge mælkeydelsen Homofermentative mælkesyrebakterier > 40 Langsom fremdrift Undgå varmedannelse og vækst af skimmelsvampe Heterofermentative mælkesyrebakterier Propionat, acetat, benzoat, sorbat

Tak for opmærksomheden