1. Præsentation af Provstegårdskolen



Relaterede dokumenter
DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

Principper: Forældresamarbejdet

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kirkeby Skole Telefon: Assensvej 18 Fax: Stenstrup Taki: den april 2007

Skolestart på Hillerød Vest Skolen

Overgangen, dagpleje, vuggestue/ Børnehave, Sfo, skole, børnene siger farvel til noget kendt, og goddag til noget nyt

Principper(Revideret efterår 2013)

Helhed og sammenhæng i børns liv. i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. gladsaxe.dk. Gå til side 1. Gå til side 1

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Den Røde Tråd - Skolestart

Sankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling

FORSØG MED RULLENDE SKOLESTART ALDERSBLANDEDE GRUPPER. START JANUAR 2005 (2. udgave )

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Kirsebærhavens Skole

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

ISI Oplæg til kickoff-arrangement Den 26. september 2010 Ole Jacobsen, Provstegårdskolen

Samarbejde. Skole - DUS - børnehave

Principper for Bording Skole Marts 2019

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Princip for klassedannelse

Klassedannelsesprincip Byskovskolen

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Skolestart- Skoleparat

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Politik for skole/hjem samarbejdet på Borris Skole

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Brobygningsstrategi. Mål: Målet er at skabe tryghed for såvel børn som forældre i overgangene daginstitution førskole børnehaveklasse.

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Skolestart på BillundSkolen

Resultatkontrakt 2009 for Hunderupskolen

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Indstilling om nedlæggelse af Rullende skolestart i Auning

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

INFORMATIONSAFTEN OM FORÅRS-SFO OG SKOLEINDSKRIVNING PÅ SPURVELUNDSKOLEN

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

OVERGANGE. fra dagtilbud til skole og SFO i Malling skoledistrikt værdier, indsatsområder og handleplaner

Virksomhedsplan - Hummeltofteskolen 06-07

Velkommen til Stavnsholtskolen

Det brede læringsbånd

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Principper for Højvangskolens virksomhed

Skolestart på Skovbakkeskolen

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Give Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole

for børn med behov for en særlig indsats

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Retningslinjer for rullende skolestart i Vejle Kommune

Se hjemmesiden:

Forbered dit barn. Ramme Skole og SFO Lomborg Børnehave. Ønsker og forventninger til børn og forældre der starter i Ramme Skole og SFO

Samtaleforløb om overgangen fra daginstitution til fritidshjem og skole - for børn, der i daginstitutionen modtager forskellige former for støtte

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kirsebærhavens Skole

Principper for skolehjemsamarbejde

BROBYGNING I EGEBJERG når børnene begynder i en ny institution

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

215 Planlægning og forældresamarbejde

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Praktikstedsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

VELKOMMEN I INDSKOLINGEN PÅ BAVNEHØJ SKOLE

VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

BRØRUPSKOLEN. Fase klassetrin

SKOLEÅRET I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Brande, 2012 november

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Velkommen i skole. Indskrivning til børnehaveklasse august 2018 Fredensborg Kommune

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Se hjemmesiden: Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Herunder ses en kort oversigt over de servicemål og servicekvaliteter, der stiller specifikke krav til forældresamarbejdet i Holbæk Kommune:

Princip for Undervisningens organisering

Transkript:

1. Præsentation af Provstegårdskolen Provstegårdskolen ligger i Bolbro i Odense Vest. Skolen er opført i 1967 som en del af bygningskomplekset Odense Seminarium, svømmehallen og Provstegårdskolen. Skolen var øvelsesskole indtil 1994. Skolens elevtal er på 470, heraf er de 214 tilmeldt skolefritidsordningen. Af skolens elever udgør de tosprogede 131, hvoraf 33 nordiske fra hhv. Færøerne, Grønland eller Island. Boligerne i skoledistriktet består af blandet byggeri. En del villaer er fra mellemkrigsperioden samt efter 2. Verdenskrig. Der er en del socialt boligbyggeri fra 50'erne og 60'erne med små lejligheder, desuden er der nyere lavt byggeri. Området er præget af en stor mobilitet. Der er et godt skole/hjem-samarbejde. Der er fin opbakning fra forældre om skolens arbejde og arrangementer. Der er gode ressourcer hos hovedparten af forældrene. Dog er der en mindre gruppe af vore elever, der er præget af manglende trivsel. Medarbejderstaben består af 1 skoleinspektør 1 viceskoleinspektør 36 lærere 3 børnehaveklasseledere 1 leder/sfo 1 souschef/sfo 8 pædagoger 6 pædagogmedhjælpere 2 sekretærer 1 teknisk serviceleder 1 teknisk servicemedarbejder 11 rengøringsassistenter Provstegårdskolens pædagogiske profil Provstegårdskolen skal gennem sit virke og sin dagligdag skabe trygge rammer for børn og voksne. Skolen skal arbejde for at udvikle elevernes selvværd, således at der skabes mulighed for, at eleverne kommer til at tro på egne og andres muligheder. Skolen skal være et værested og et lærested. Skolen skal i sit virke være almendannende og fremme elevernes udvikling m.h.t. - ansvarlighed - selvstændighed - nysgerrighed - personlig stillingtagen - kritisk sans - tolerance

Skolens virke skal være præget af kreativitet, glæde, stolthed, humor, faglighed og samarbejde. Skolen skal være rummelig med plads til forskellighed i fællesskabet. Samarbejdet mellem lærerne, pædagogerne og forældrene og det fælles ansvar for børnene bør prioriteres højt. Centrale områder ved Provstegårdskolens virksomhed * vi giver eleverne faglige udfordringer * der er på Provstegårdskolen stor opmærksomhed om elevernes trivsel * skolen er opdelt i afdelinger (indskoling - mellemtrin - udskoling) * skolen arbejder med udvikle teamarbejdet: afdeling / årgang / klasse * indskolingen arbejder med at udvikle elevernes kompetencer, der arbejdes specielt med det sociale og det emotionelle * skolens specialfunktioner er udbygget og udviklet i de seneste år * Provstegårdskolen er praktikskole for studerende fra Odense Seminarium. Der er studerende ca. 6 uger om året. Det er en kvalitet ved skolen, det giver liv og pædagogiske udfordringer og samtaler. 2. Oversigt over indsatsområder. indsatsområder 2.1 Skoleudvikling 2.2 Skoleledelse 2.3 Urolige elever 2.4 Specialindsatser 2.5 Klare mål og elevens alsidige personlige udvikling 2.6 Børns behandling af børn 2.7 It- læseplan 2.8 Samarbejde skole/sfo/daginst. 2.9 Samarbejde sfo/ undervisning beskrivelsesfasen Skoleåret 02/03 handlingsfasen Skoleåret 02/03 Evaluering - årstal Skoleåret 02/03 Skoleåret 02/03 se afsnit 3.3 se afsnit 3.2 se afsnit 3.1 Ad 2.1 Skoleudvikling. Status. Der er arbejdet systematisk med skoleudvikling siden skoleåret 1999/2000 Skolen er pr. 1/8. 2002 opdelt i afdelinger (indskoling - mellemtrin - udskoling) Skolen har udarbejdet en fagteamstruktur. I første omgang med fagene dansk og matematik. Skolen har udarbejdet en ny organisationsplan

Der er udarbejdet nye principper for arbejdet med årsplaner Kvalitetskriterier. Det er vellykket, når Skolen som organisation funger med en opdeling i hhv klasseteam / årgangsteam / afdelingsteam Afdelingsteamene får større indflydelse på skolens beslutningsprocesser (virksomhedsplan - skoleudvikling - overordnet planlægning - økonomi - mm) Teamene inddrager intentionerne i folkeskoleloven og F2000 om Udfordringer for den enkelte elev, holddannelse som pædagogisk metode, fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet mm Fagteamene har en løbende pædagogisk debat om fagene omhandlende: fagets indhold / fagsyn / fagets progession / fagsamarbejde / læreprocesser Mål. Vi ønsker, at debatten i fagteamene får afsmittende effekt på den pædagogiske debat i såvel klasse- som afdelingsteam og dernæst præger den daglige undervisning At arbejdet i teamene giver eleverne flere faglige og personlige udfordringer Handleplaner. Evaluering af arbejdet med afdelingsopdelingen, herundet teamarbejdet i afdelingerne, årgangene samt klasserne Evaluering af arbejdet med årsplaner Ad 2.2 Skoleledelse. Status: Provstegårdskolen har opstillet værdier og mål for undervisningen Skolen har udarbejdet en organisationsplan Det lokale med-udvalg har udarbejdet retningslinier for personalet Der afholdes udviklingssamtaler med samtlige ansatte Der afholdes teamsamtaler med ledelsen Ledelsen har udarbejdet en kompetencefordelingsplan Skolen samarbejder med distriktets daginstitutioner Samarbejdet med Områdekontoret er strukturet dels i månedlige TRÆF-møder og månedlige SSP-møder Skolen har udarbejdet et informationshæfte, som årligt uddeles til forældre og elever Kvalitetskriterier:

Det er vellykket, når - skolens informations- og kommunikationsstruktur forenkles - skolens beslutningsstruktur bliver mere overskuelig - den enkelte medarbejder får større indflydelse på skolens beslutninger - der sker en større grad af uddelegering af kompetencer. Mål: At skolens organisations- og beslutningsstruktur forenkles At medarbejdernes kompetencer udnyttes i større omfang At skolen inddeles i mindre afdelinger, dvs. selvstyrende teams med større kompetencer At skabe sammenhæng mellem skolens ledelse og de selvstyrende teams At skabe medejerskab til skolens virksomhedsplan. Handleplaner: Udarbejdelse af kompetenceplan for personalet Opbygge skolens eget intranet Udarbejde folder med skolens grundlæggende værdier 3. Temaer 3.1 Samarbejde undervisning og sfo. Skolens ledelse afholder møde hver anden uge med deltagelse af skoleinspektør, viceinspektør, sfo-leder, sfo-souschef samt teknisk serviceleder. Møderne er 2-delte, dels omhandlende generelle aftaler med deltagelse af serviceleder. Dels omhandledende spcifikke problemstillinger vedr. sfo og indskoling, herunder samarbejde. Det skal nævnes, at sfo administrerer og beslutter alt vdrøende egendrift. Det kommunale beløb til sfo på Provstegårdskolen tildeles ubeskåret sfo. Principper for samarbejde mellem undervisning og sfo. Det er vigtigt - at der er sammenhæng i børnenes liv - at eleverne får en god indføring i skolens liv og traditioner - at der er udfordringer og mangfoldighed i børnenes dagligdag - at indskolingen er kendetegnet ved kreative, faglige og sociale aktiviteter - at børnene lærer forskellige voksne at kende mere indgående - at de voksne kommer til at arbejde sammen Provstegårdskolen skal have en god samordnet indskoling. Dette betyder - at der skal være nogle faste traditioner - at der er et reelt samarbejde mellem de forskellige personalegrupper UDGANGSPUNKT:

Pædagoger, børnehaveklasseledere og indskolingslærere arbejder sammen om de fælles børn. Alle har indflydelse på planlægning - gennemførelse - evaluering. At arbejde i indskolingen indebærer, at der er fælles planlægning. Noget af planlægningen må forventes at foregå på aftenmøder. Hver fuldtidsansat pædagog råder over 50 timer pr. skoleår til samarbejde omkring børnene til at dække deltagelse i forældresamtaler 2 gange årligt fælles forældremøde 1 gang (efterår) indskoling/sfo planlægningsmøder 4 gange samarbejde omkring med særlige behov (internt og eternt) besøg i daginstitutioner sammen med børnehaveklasselærere fordelingsmøde (børnehaveklassegruppen) forældremøde (kommende børnehaveklasse) afsluttende forældremøde i 3. klassesgruppen (overgang til klub) Derudover deltager pædagogerne i: lejrskoler (1. + 3. klasse) fælles fastelavn trimdag Herudover har hver fuldtidsansat pædagog: 0. - 1. klasse: 160 lektioner = 80 moduler årligt 2. - 3. klasse: 240 lektioner = 120 moduler årligt Samarbejdet aftales i samarbejde med klasslærer/børnehaveklasselærer på sfo/indskolingsmøderne. Samarbejdet kan foregå således: de skoledage børnene møder til 13.45 i modulet kl. 9.50-11.30 1 emneuge årligt planlagte forløb i fastlagte uger samarbejdet på klasserne foregår 40 skoleuger årligt. Fredag er friholdt fra samarbejde pga. personalemøde i sfo (ikke i emneugerne) Formålet med samarbejdet er arbejde sammen om de fælles børn. Det er et samarbejde, hvor begge parter indgår i såvel planlægning, gennemførelse samt evaluering (jvfr. OLF/BUPL s samarbejdsaftale) Hovedproblemer: 1 Fællesudnyttelse af lokaler i indskolingen (børnehaveklasser) 2 Stor forskellighed i skolekultur og sfo-kultur 3 Sfo er årgangsopdelt. Antallet af pædagoger i afdelingerne svarer ikke til antallet af klasser. Derfor er der ikke det samme antal samarbejdstimer til rådighed på alle årgange.

Ad 1. Problemstillingen bliver ikke mindre i fremtiden, da behovet for dobbeltudnyttelse stiger. Ad 2. For at frigøre ekstra lærerkræfter til indskolingen overvejes det pt at udnytte muligheden for at lade nogle af sfo-pædagogerne arbejde med bekymringsbørn på tværs af årgangene i indskolingen. Ad 3. Der arbejdes på at udvikle samarbejdet og kendskabet til hinanden for at udvikle undervisningen og for at udnytte de to personalegruppers ressourcer. Positive erfaringer. Tilbudet til klasserne/eleverne bliver mangfoldigt, da der bruges fleres ressourcer. Desuden får de enkelte faggrupper mulighed for at supplere hinanden. Samarbejdet er desuden af stor vigtighed i forældresamtalerne da forældrene får et mere nuanceret syn på barnet fra skolen. De aftaler, der evt. indgås får mulighed for at omfatte begge faggrupper. Da skolen tilskriver lejrskole stor værdi, er der fra alle sider (forældre, lærere og pædagoger) udtrykt stor tilfredshed med, at pædagogerne deltager indskolingslejrskolerne på 1. og 3. klassetrin. Ad 3.2 Skolestart / samarbejde med daginstitutioner. Status. Provstegårdskolen har i perioden 1996-2000 arbejdet med 3 ugers fælles skolestart, inden den endelige klassedannelse Fra august 2001 er børnehaveklasserne dannet ud fra besøg i børnehaverne samt oplysninger fra disse. Skolebestyrelsen har efterfølgende vedtaget nye principper for skolestart og klassedannelse oktober 2001 Stigningen i børnetallet i sfo har fra august 2001 betydet, at skolen har etableret fælles udnyttelse af lokaler for børnehaveklasserne og sfo Der er et godt samarbejde mellem skolen og skoledistriktets daginstitutioner Der udfærdiges forældrekontrakter ved indskrivningen. Disse giver skolen væsentlige oplysninger om de nye børnehaveklasseelever. Kvalitetskriterier. Skolestarten er vellykket, når Mødet med skolen er en tryg oplevelse for barn og forældre Vi allerede ved skolestart kan imødekomme ressourcekrævende børn med ekstra omsorg Det lykkes os at få fordelt børnene i homonogene klasser med en god kemi imellem børnene Mål.

Vi tilstræber en skolestart, der skal resultere ihomogene klasser, som skaber det bedste grundlag for børnenes videre skolegang. Dvs klasser med en god kemi, og med en jævn fordeling af børn med særlige behov. Handleplaner. Forældrene indkaldes umiddelbart før indskrivningen til et orienterende møde omkring skolestart og skoleparathed hos børn Ved indskrivningen underskriver forældrene en samarbejdskontrakt, der skaber mulighed for, at børnehaverne kan give os relevante oplysninger om børnene ift deres skolestart. Dette vil give os bedre vilkår for at skabe de optimale rammer for en tryg skolestart I løbet af foråret sender vi et spørgeskema til børnehaverne. Dette skal give os nogle skolestartsrelevante oplysninger om det enkelte barn I løbet af foråret besøger vi og pædagogerne fra sfo de respektive børnehaver, hilser på de kommende skolebørn. Med udgangspunkt i ovennævnte spørgeskema tager vi en samtale med stuepædagogen om de enkelte børn og om gruppen som helhed. I april/maj inviteres kommende skolebørn på besøg på skolen. Børnene ankommer kl. 15 sammen med en pædagog fra børnehaven, og vi vil sammen med pædagogerne fra sfo lave forskellige aktiviteter med børnene. Mellem kl. 17 og 18 henter forældrene deres børn på skolen Børnene inddeles i klasser ud fra oplysninger fra børnehave og forældre og ud fra vore observationer I børnehaverne I maj/juni vil børnene modtage et brev, hvori der står, hvilken klasse de skal gå i, samt navnene på deres kommende klassekammerater og deres børnehaveklasseleder 3.3 Elevens alsidige personlige udvikling. Status. Skolen har udarbejdet principper for samtaleark til brug ved skole/hjemsamtaler Skolen har udarbejdet principper for udarbejdelse af årsplaner Skolen deltager med 2 lærere i skoleafdelingens netværk for området Kvalitetskriterier. At elevernes medbestemmelse medtænkes i planlægningen af undervisningen At undervisningen er varieret At undervisningen inddrager elevernes mange intelligenser i undervisningen Mål. At undervisningens faglige og personlige dimensioner sammentænkes. Klare mål Elevens alsidige personlige udvikling At der arbejdes med elevernes læringsstile

Handleplaner. MI (de mange intelligenser) medtænkes i skolens undervisning og udvikling, At der i alle klasser planlægges og udføres 2-3 undervisningsforløb ud fra MI 4. Signaler til byrådet. 4.1 Rummelighed. Udmeldingerne om skolens større rummelighed og større faglighed giver anledning til nogle kommentarer. Den stigende spredning i elevernes kompetencer samt den stigningen i antallet af eleverne med få eller manglende sociale og emotionelle kompetencer stiller skolen over for store udfordringer. Det er vigtigt, at der fra skoleafdelingen tages initiativer til at håndtere dette, f.eks. gennem uddanneles- initiativer o.lign. Sparringen fra ppr-området via skolepsykologerne er temmelig vital. Det er derfor stærkt bekymrende, at der stadig er et stort efterslæb på dette område. 4.2 Skolens lokalesituation og moderniseringsplanen. Skolen kan konstatere, at skolen elevtal iflg. prognoserne er stigende.de mange elever, specielt i indskolingen giver stort pres på skolens lokaler. Der er behov for, at skolens placering i moderniseringsplanen revurderes. 4.3 Løn og lønsum Lønrammen til ny løn og skolens tidforbrug ifm. udmøntningen af ny løn står i et skærende misforhold. Skolen ønsker, at der indføres en solidarisk ordning skolerne imellem, så der dækkes for skævheder ifm. barsel og langvarig sygdom. PROVSTEGÅRDSKOLEN - Følgeside til virksomhedsplan 2003 Fakta: Provstegårdskolen har 470 elever, heraf er de 214 tilmeldt SFO. Skolen har 131 tosprogede elever, hvoraf de 33 er nordiske. Skolen har 73 medarbejdere, heraf er der 36 lærere, 3 børnehaveklasseledere og 6 sfo-pædagoger.

Skolens målsætning. Provstegårdskolen skal gennem sit virke og sin dagligdag skabe trygge rammer for børn og voksne. Skolen skal arbejde for at udvikle elevernes selvværd, således at der skabes muligheder for, at eleverne kommer til at tro på egne og andres muligheder. Skolen skal være et værested og et lærested. Indsatsområder. Provstegårdskolen arbejder med følgende indsatsområder - skoleudvikling - skoleledelse - urolige elever/tidlig indsats - skolestart - klare mål/fagteam Øvrige signaler til Børn- og Ungeudvalget. Gode erfaringer: * Tværfagligt samarbejde med Områdekontor Tarup om truede børn (TRÆF) * Udvikling af skolens specialundervisning * Udvikling af skolens undervisning af tosprogede elever (sprogcenter) * Projektarbejde på 7.-9. klassetrin * Samarbejde med Odense Musikskole * Samarbejde med daginstitutioner i skoledistriktet Dårlige erfaringer: * stort efterslæb i skolepsykologbetjeningen * stort pres på skolens lokaler (mange elever - få og små lokaler) * manglende forsikringsordning ifm. lønudgifter til barsel og langvarig sygdom