-2(8Œ+8)6*-2%27-)6-2+ I de efterfølgende afsnit redegøres der for kommunens generelle indtægtsside, som består af følgende: Y Kommunale skatter, jf. afsnit 3.1 og 3.2 (IKIRIVIPPIMRHX KXWOMPHIV Y Generelle tilskud og udligning, jf. afsnit 3.3 Y Momsudligning, jf. afsnit 3.4 Y Gæld, afdrag og renter, jf. afsnit 3.5 7OEXXIYHWOVMZRMRK Byrådet har baseret budget på følgende uændrede skatteprocenter og promiller (bortset fra dækningsafgiften for forretningsejendomme). Skatteudskrivning, procenter og promiller Indkomstskat, udskrivningsprocent... Grundskyldspromille... Dækningsafgiftspromille for forretningsejendomme 1)... Dækningsafgiftspromille for offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdiskat, promille 2)... 1) Nedsat fra 7,6 promille i, jf. beslutning i budget 2000. 2) 30 promille for den del af ejendomsværdien, der overstiger 3.040.000 kr. (-grænse). 21,3 12,4 7,4 12,4 6,2 5,0 1 &YHKIXIVFEWIVIXTÅ Y RHVIHIWOEXXIYHWOVMZ RMRKWTVSGIRXIVSKTVSQMPPIV FSVXWIXJVEH ORMRKW EJKMJXWTVSQMPPIRWSQIV RIHWEXJVEXMPM Skatteindtægterne for er budgetteret på baggrund af følgende udskrivningsgrundlag. Kommunale skatter, udskrivningsgrundlag (1.000 kr.) Kommunal indkomstskat: Selvangivne indkomster... Ligningsprovenu, 0,26%... 19.643.423 50.068 Ejendomsskatter: Afgiftspligtig grundværdi... Dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, forretningsejendomme... 13.596.539 11.914.539 Dækningsafgiftspligtig grundværdi, offentlige ejendomme: af statslig grundværdi... af amtskommunal grundværdi... af forskelsværdi... Ejendomsværdi... 131.890 157.427 3.552.585 43.752.197
Kirkeskat Udskrivningsprocent... Udskrivningsgrundlag (1.000 kr.)... Provenu, incl. ligningsprovenu (1.000 kr.)... Udskrivningsprocenten for kirkeskat forbliver på 0,68 pct. 0,68 17.144.755 116.887 Statsgaranteret udskrivningsgrundlag I lighed med årene 1996 - har kommunerne for år modtaget et tilbud om statsgaranteret udskrivningsgrundlag vedrørende de selvangivne indkomster for skatteåret. Tilbuddet påvirker desuden grundlaget for tildeling af de generelle tilskud, bidraget til momsordningen, ejendomsværdiskatten og udskrivningsgrundlaget for kirkeskatten. Byrådet har som i budget valgt at benytte det statsgaranterede udskrivningsgundlag i budgettet for, idet det skønnes at give et merprovenu på i alt ca. 56 mio. kr. i.f.t. selvbudgettering, jf. nedenstående tabel: -Provenu i mio. kr. - Statsgar. Selvbudg. )RUVNHO Indkomstskat, incl. ligningsprovenu... 4.194,7 4.101,3 93,4 Ejendomsværdiskat... 216,7 209,3 7,4 Generelle tilskud... 1.210,6 1.248,0-37,4 Moms... -323,0-315,6-7,4 I alt provenu... 5.299,0 5.243,0 7OEXXIMRHX KXIV Odense Kommunes skatteindtægter på 4.910 mio. kr. i budget fordeler sig på følgende måde: 2,3% 4,4% 2 5,6% 3 4 2,3% 5 1. Indkomstskatter 2. A/S skat 3. Ejendomsværdiskat 4. Ejendomsskatter 5. Øvrige skatter -RHOSQWXWOEXXIVYHK VGE TGXEJHIXWEQPIHI WOEXXITVSZIRY 1 85,4%
Væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag for hhv. hele landet og Odense Kommune skønnes til følgende: 6WLJQLQJLSFW Hele landet, KL-skøn 0,7 5,3 3,2 Odense Kommune -0,1 4,5 2,4 3,0 3,0 3,0 Udviklingen for 1999/00 er baseret på en foreløbig beregning. Kommuner, som har en lavere vækst i udskrivningsgrundlaget end landsgennemsnittet, kan få delvis kompensation herfor ved at tage imod statens tilbud om et garanteret udskrivningsgrundlag. Statsgarantien tager udgangspunkt i kommunens udskrivningsgrundlag tre år før budgetåret. I budget er det således udskrivningsgrundlaget 1999, der fremskrives med den statsgaranterede procent. Udskrivningsgrundlaget for 1999 (incl. overskud af egen bolig og dødsboskat) fremskrives derfor med (1,007 x 1,053 x 1,032) 9,4 pct. : OWXIRMYHWOVMZRMRKW KVYRHPEKIXIVYRHIV PERHWKIRRIQWRMXXIX Beregningen af indkomsskatterne ved statsgaranteret udskrivningsgrundlag er derfor foretaget på baggrund af følgende forventninger til stigningsprocenten i udskrivningsgrundlaget: - Stigning i pct. - 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 Udskr. for 0,7 5,3 3,2 Udskr. for -0,1 5,3 3,2 Udskr. for -0,1 4,5 3,2 Udskr. for -0,1 4,5 2,4
Nedenstående tabel giver en oversigt over de forskellige skatteindtægter, kommunen får. I det følgende redegøres der nærmere for de enkelte elementer. Mio. kr. Budget Forslag Budgetoverslag Løbende priser Indkomstskatter Indkomstskat... 4.088,9 4.194,7 4.323,1 4.453,2 4.586,6 Majafregning*... 5,2 0,3 Skrå skatteloft... -4,2-4,3-4,5-4,6-4,8 Dødsboskat... 11,6 2,1 2,1 2,1 2,1 Afskrevne skatter*... -3,6-5,0-5,0-5,0-5,0 Reg. tidl. år*... 6,2 5,0 5,0 5,0 5,0 -RHOSQWXWOEXXIVYHK V QMEOVM Indkomstskatter i alt... Andre skatter 4.104,1 4.192,8 4.320,7 4.450,7 4.583,9 A/S-skat... 120,4 111,5 111,5 109,3 109,3 Grundskyld... 170,2 168,6 17 181,1 188,2 Dækningsafgift, erhverv.. 78,4 88,1 88,5 89,6 90,4 Anden skat på fast ejendom 16,9 20,4 21,0 21,9 22,7 Øvrige skatter, incl. efterreg. 58,4 111,5 88,6 73,9 73,9 Ejendomsværdiskat... 194,8 216,7 225,8 234,6 24 %RHVIWOEXXIVYHK V QMEOVM Andre skatter i alt... Skatteindtægter i alt... 639,1 4.743,2 716,8 4.909,6 709,2 5.029,9 710,4 5.161,1 728,3 5.312,2 * Budget er korrigeret i forhold til slutafregning vedr. 1970-99 afregnet i. Indtægter intet fortegn og mindreindtægter/udgifter markeret med -. -RHOSQWXWOEXSKQENEJVIKRMRK Indkomstskatter og majafregning er beregnet på baggrund af de ovenfor anførte skøn over stigningen i udskrivningsgrundlaget kombineret med et forventet statsgaranteret udskrivningsgrundlag for -05. Indkomstskatterne for år er opgjort på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for selvangivne indkomster. /LJQLQJVSURYHQX Enhver ligningsmæssig ændring ud over de selvangivne indkomster tilfalder kommunen i form af et ligningsprovenu, hvorved ligningsincitamentet bevares. Ligningsprovenuet udbetales som et forskudsbeløb der reguleres ved den endelige skatteopgørelse for, som finder sted i maj måned. Ligningsprovenuet for Odense Kommune udgjorde i 1999 0,26 pct. af de selvangivne indkomster.
1999-niveauet benyttes til forskudsregistrering af ligningsprovenuet for og budgetoverslagsårene. %JWOVIZRIWOEXXIV Fra og med 1995 er kildeskatteloven ændret vedrørende afregninger af skatterestancer. Ændringen medfører, at kommunale indkomstskatter, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, afregnes i dette år. I udgør summen af afskrevne skatter -3,6 mio. kr., hvilket er lavere end i 2000. Niveauet for afskrevne skatter kan variere en del fra år til år. Der budgetteres med tab på 5 mio. kr. årligt for -. %JWOVIZRIWOEXXIVZYVHIVIW MEXYHK VIGE QMSOVÅVPMKX 6IKYPIVMRKZIHV VIRHIXMHPMKIVIÅV Regulering vedr. tidligere år kan for opgøres til 6,2 mio. kr. På baggrund af tidligere erfaringer er regulering vedrørende tidligere år i budgettet skønnet til 5,0 mio. kr. i hvert af årene -. ( HWFSWOEX I aftalen om kommunernes økonomi 15. juni. mellem Regeringen og KL blev det aftalt at ændre afregningen af dødsboskatten. Hvor dødsboskatten tidligere blev afregnet som en del af de kommunale indkomstskatter skal den fra og med afregnes særskilt. I afregnes indkomståret 1999. Odense Kommune fik her et provenu på 11,6 mio. kr. Fra 1994 til 1998 var provenuet omkring 2 mio. kr. årligt. I overslagsårene til budgetteres derfor med en årlig indtægt på 2,1 mio. kr. ŒRHVIXEJVIKRMRKEJ H HWFSWOEXXIR 7OVÅWOEXXIPSJX Som følge af Odense Kommunes forhøjelse af indkomstskatten i fra 21,1 til 21,3 procent afregnes en del af merprovenuet til staten. I afregnes der 4,1 mio. kr. I afregnes 4,3 mio. kr. voksende til 4,8 mio. kr. i. 7IPWOEFWWOEXXIV Fra og med 1999 er der gennemført en ny afregning af selskabsskat, hvorefter kommunen tildeles et beløb svarende til det endelige selskabsskatteresultat i året 3 år før budgetåret. Hermed er budgetårets selskabsskat endelig og kan budgetteres uden usikkerhed. I udgør selskabsskatten 111,5 mio. kr. Der skønnes samme indtægtsniveau i. I forbindelse med vedtagelsen af finansloven for blev det besluttet at nedsætte selskabsskatteprocenten fra 32 til 30. Som konsekvens heraf forventes kommunens provenu i og at falde til 109,3 mio. kr. )NIRHSQWWOEXXIV Indtægterne fra ejendomsskat i er baseret på ejendomsværdierne ved den offentlige vurdering pr. 1. januar. é Som følge af svagt faldende afgiftspligtige grundværdier forventes provenuet fra grundskyld at falde med 1 pct. fra til. Fra og frem budgetteres med en vækst svarende til den almindelige prisudvikling. Der er taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af 7IPWOEFWWOEXXIFYHKIX XIVMRKIVSQPEKXJVESKQIH FYHKIX 7IPWOEFWWOEXXIMRHX KXIV TÅQMSOVM
grundværdierne bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen udgør 2 pct. af de samlede grundværdier. é I budgettet er det forudsat, at dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme er på 7,4 i, 7,2 i, 7,0 i og 6,8 i. é Da den afgiftspligtige forskelsværdi, som ligger til grund for dækningsafgiften for erhvervsejendomme er steget kraftigt, forventes provenuet at stige med godt 12 pct. fra til. Efterfølgende år forventes en mere afdæmpet vækst i provenuet. Der er desuden taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af forskelsværdien bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen udgør 5 pct. af de de samlede forskelsværdier. é Anden skat på fast ejendom består af dækningsafgiftspligtig grundværdi (amt og stat) og forskelsværdi (amt). Som følge af kraftig stigning i forskelsværdierne forventes en stigning i provenuet på 20 pct. fra til. Efterfølgende år forventes en mere afdæmpet vækst i provenuet. Der er taget højde for, at der erfaringsmæssigt foregår en nedregulering af offentlige grundog forskelsværdier bl.a. som følge af klager mv. Reguleringen udgør 2 procent af de offentlige grund- og forskelsværdier. ZVMKIWOEXXIV Øvrige skatter indeholder kommunens andel af afgifter af udløbne pensionsordninger. Ved udløb af pensionsordninger svares en afgift på 40 pct. af det indestående, hvoraf en tredjedel tilfalder kommunen. Ved ophævelse af pensionsordninger før tid gøres disse til genstand for normal indkomstbeskatning. Jf. aftalen mellem Regeringen og KL 15. juni forventes afregningen ændret. Fra og med budget forventes pensionsafgifterne afregnet 2 år før budgetåret. Hermed er budgetårets indtægt af udløbne pensionsordninger endeligt og kan budgetteres uden usikkerhed. Der bliver en overgangsordning i og. Kommunens andel af pensionsafgifter i 2000 var noget højere end forventet, idet de var budgetteret til 58,4 mio. kr., og resultatet blev på 84,3 mio. kr. Også i forventes indtægten højere end budgettet. Kommunens forventede indtægter fra pensionsafgifter i overgangsårene budgetteres derfor i til 111,5 mio. kr. og i til 88,6 mio. kr. Fra og med forventes det permanente niveau for indtægten af ophørte pensionsordninger at blive 73,9 mio. kr., idet der dermed er taget højde for en stigende tendens i provenuet de seneste par år. )NIRHSQWZ VHMWOEX I forbindelse med vedtagelsen af regeringens Pinsepakke er der fra år 2000 indført en kommunal ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten har afløst lejeværdi af egen bolig, som er bortfaldet som en indkomstskat, hvilket forklarer den lave vækst i udskrivningsgrundlaget for 1999/00. Ejendomsværdiskatten udskrives på baggrund af ejendomsværdien pr. 1/1 i budgetåret, modsat de kommunale ejendomsskatter, som udskrives på baggrund af ejendomsvurderingen et år før budgetåret. Ejendomsværdiskatten udskrives som hovedregel med 10 promille, dog med 30 promille for den del af ejendomsværdien, som overstiger 3.040.000 kr. (-grænse). Der gives en række nedslag, hvoraf det vigtigste er nedslag for
nuværende ejere og for pensionister samt loft over den maksimale stigning fra år til år. Skatten deles med 1/3 til amtet og 2/3 til kommunen. Provenuet fra den kommunale del af ejendomsværdiskatten tilfalder ejerens bopælskommune. Ejendomsværdiskatten indgår i kommunens beskatningsgrundlag og dermed i beregningen af diverse tilskud og udligningsordninger. Odense Kommune får som følge af valget af statsgaranti i et provenu fra ejendomsværdiskatten på 216,7 mio. kr. Provenuet forventes at stige til ca. 243 mio. kr. i. Stigningen i provenuet i budgetoverslagsårene er dels udtryk for en stigning i ejendomsværdierne og dels udtryk for, at der sker bortfald af fradrag for nuværende ejere på grund af omsætningen af ejerboliger. +IRIVIPPIXMPWOYHSKYHPMKRMRK Formålet med generelle tilskud og udligning kan sammenfattes i følgende hovedpunkter: 1. At kompensere kommunerne for virkning af ny lovgivning (DUT-princippet) (IXKIRIVIPPIXMPWOYHSK YHPMKRMRKWW]WXIQ MRHILSPHIVXVI LSZIHIPIQIRXIV Y Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud, svarende til den økonomiske virkning - merudgift eller besparelse - som en ny lov beregnes at få på landsplan. 2. At kompensere kommunerne for udviklingen i visse konjunkturbestemte udgifter, (budgetgaranti). Y Staten øger/reducerer kommunernes generelle tilskud svarende til udviklingen på landsplan i udgifterne til kontanthjælp, aktivering, erhvervsgrunduddannelser (EGU) og førtidspensioner. 3. At udligne forskelle i kommunernes udgiftsbehov, beskatningsgrundlag og antal flygtninge m.m. i forhold til landsgennemsnittet. Ordningerne finansieres af kommunerne under ét. 'HJHQHUHOOHWLOVNXG består af: Y Statstilskud, der fordeles efter kommunens andel af det samlede beskatningsgrundlag for kommunerne under ét. 'HPHOOHPNRPPXQDOHXGOLJQLQJVRUGQLQJHU består af: Y Skattegrundlagsudligning. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger, der er mindre/større end det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Y Udgiftsbehovsudligning. Tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med et beregnet udgiftsbehov pr. indbygger, der er større/mindre end det landsgennemsnitlige udgiftsbehov pr. indbygger. Y Udligning vedr. udlændinge. Tilskud/tilsvar fordeles tilkommuner med relativt flere/færre indvandrere, flygtninge og asylansøgere end landet som helhed. Y Udligning vedr. sociale udgifter til flygtninge. tilskud/tilsvar fordeles til kommuner med procentvis flere/færre flygtninge end landet som helhed. Y Overudligningsordning, der sikrer, at en kommune højst kan komme til at aflevere 90 pct. af provenuet af en stigning i udskrivningsgrundlaget til de kommunale udligningsordninger.
+IRIVIPPIXMPWOYHSKYHPMKRMRK De generelle tilskud og udligning for er opgjort på baggrund af Indenrigsministeriets udmelding juni. Overslagsårene er beregnet på baggrund af seneste skøn fra Kommunernes Landsforening. Byrådets valg af statsgaranteret udskrivningsgrundlag i betyder, at kommunens andel af tilskud og udligning er givet på forhånd i form af Indenrigsministeriets udmeldte beløb. Modsat selvbudgettering vil der ved valg af statsgaranti ikke ske regulering af tilskud og udligningsordninger for dette budgetår i senere budgetår. Af oversigten nedenfor for årene - fremgår det, at Odense Kommune skønnes at modtage 1.210,6 mio. kr. i generelle tilskud og udligning for, svarende til en stigning på 59 mio. kr. i forhold til tilskudsåret. Oversigt over generelle tilskud og udligning - -Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag løbende priser Statstilskud... 732,3 772,6 802,5 836,5 885,8 Skattegrundlagsudligning. 157,7 206,3 259,7 284,7 317,0 Reguleringer tilskud/udlign. 32,6 Udgiftsbehovsudligning... 105,6 122,4 127,6 131,9 136,2 Udligning vedr. udlændinge: 7LOVNXGYHGULQGYDQGUHUH IO\JWQLQJHRJDV\ODQV JHUH 34,1 34,1 36,2 37,6 39,0 7LOVNXGYHGUVRFLDOH XGJLIWHUWLOIO\JWQLQJH... 89,4 75,1 65,4 53,4 40,6 +IRIVIPPIXMPWOYHSK YHPMKRMRKYHK VQMEOV I alt... 1.151,7 1.210,6 1.291,4 1.344,1 1.418,6 M +VYRHXEOWXQSHIPPIR Den sociale finansieringsreform - grundtakstmodellen - indføres fra 1/1. Der er indført en overgangsordning i og, som omfatter følgende: De budgetterede indtægter består af en statsrefusion på 40 procent af nettodriftsudgifterne på området. Kommunen afholder dog alle udgifter op til en bundgrænse, der udgør 0,5 procent af det statsgaranterede beskatningsgrundlag. Derudover gives et tilskud på 75.000 kr. pr. barn, ung eller familie i særligt dagtilbud eller døgntilbud. - Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag -priser Refusion og tilskud 284,0 284,0 284,0 284,0 I alt... 284,0 284,0 284,0 284,0 Udgifterne til grundtakstmodellen er indarbejdet under de relevante budgetområder.
Det er forudsat, at grundtakstmodellens indførelse er udgiftsneutral samlet set for Odense Kommune. Det skal bemærkes, at overgangsordningen forventes ændret fra 1/1 i forbindelse med reform af tilskuds- og udligningsordningerne. 1SQWYHPMKRMRK Formålet med momsudligningsordningen: Formålet med momsudligningsordningen er at sidestille kommunal egenproduktion - der typisk er momsfritaget - med momsbelagte leverancer fra private erhvervsdrivende, således at der skabes lige konkurrencevilkår. Dette sker ved, at kommunerne hvert år indbetaler et bidrag til Den kommunale Momsfond, normalt kaldet momspuljen. Kommunerne får herefter refunderet sine udgifter til købsmoms af Indenrigsministeriet, der administrerer momspuljen. Den enkelte kommunes bidrag til puljen opgøres som kommunens andel af beskatningsgrundlaget for kommunerne under ét. Der er således ingen umiddelbar sammenhæng mellem kommunens bidrag til momspuljen og den udbetalte refusion for udgifter til købsmoms. Det skal understreges, at ordningen finansieres af kommunerne selv. Det betyder, at såfremt det viser sig, at momspuljen et år ikke har været tilstrækkelig stor til at afholde den udbetalte refusion til købsmoms, finder der en efteregulering sted. Efterreguleringen sker normalt to år efter omhandlede år. *SVQÅPIXQIHQSQWYHPMK RMRKWSVHRMRKIRIVEX WMHIWXMPPIOSQQYREP IKIRTVSHYOXMSRQIH PIZIVERGIVJVETVMZEXI 1SQWYHPMKRMRK Bidraget til momsudligningspuljen er opgjort på baggrund af Indenrigsministeriets udmelding juni og på baggrund af, at der er valg statsgaranti. Momsudgifterne skønnes at udgøre følgende: - Mio. kr. - Budget Bevilling Budgetoverslag løbende priser Foreløbig momsudligning. 271,9 323,0 317,5 309,7 316,4 Reguleringer *)... -5,3,DOW... * Vedrører momsrefusion for danskundervisning af flygtninge i 1999 og 2000. Bidraget til momspuljen i andrager 323,0 mio. kr, hvilket er væsentligt mere end i. Begrundelsen for stigningen er ifølge Kommunernes Landsforening primært stigende anlægsudgifter, hvor momsen typisk vægter mere end driftsudgifter.
+ PHPÅRSKEJHVEK *MRERWMIVMRK + PHZIHV PHVIFSPMKPÅR Renter og afdrag på lån optaget efter lov om boliger for ældre og handicappede registreres ikke som finansielle poster på linje med kommunens øvrige låneudgifter, idet samtlige indtægter og udgifter vedrørende ældreboliger opføres som driftsposter på social- og sundhedsområdet. Lån til ældreboliger finansieres med 84% af anlægsudgiften for projekter, hvor tilsagn er givet i perioden 1/1-1998 - 14/6-. Projekter, hvor tilsagn gives i perioden 15/6- - 31/12-, finansieres med 91%. For at give et retvisende billede af sammenhængen mellem restgæld og låneudgifter foretages der en opdeling mellem lån til ældreboliger og øvrige lån. I nedenstående oversigt er gældsudviklingen for lån optaget efter ældreboligloven opgjort til udgangen af. Det fremgår af oversigten, hvor meget der forventes lånt til de enkelte projekter. I forhold til budget er Solgården og Fangel Plejehjem erstattet af projekt Svovlhatten, og et nyt projekt, Dania, er vedtaget. Samtidig er tre ældreboligprojekter udskudt et år i forhold til budget. Det drejer sig om projekterne Birthe Inger-Lis, Louisenlund samt støttecenter til ældre udviklingshæmmede. Efter politiske ændringsforslag til budgetforslag er der i to nye ældrebolig projekter: Plejebolig Hunderup og Vestlige Odense. Nye lån skal optages som 30-årige nominallån, med årlig rentetilpasning.
Restgæld vedr. lån ydet efter lov om boliger til ældre og handicappede forventes at stige fra 237,0 mio. kr. ultimo til 409,3 mio. kr. ultimo. + PHZIHV PHVIFSPMKPÅR - Mio. kr. - løbende priser Gæld primo... Plejecenter Albanigade... Dania... Ubberud Plejehjem... Svovlhatten... Pårup Plejehjem... Boliger, senhjerneskadede.. Støttecenter psykiatri... Ældre udviklingshæmmede.. Pl. hj. Birthe Inger-Lis... Pl. hj. Louisenlund... Pl. bolig Hunderup... Pl. bolig Vestlige Odense. Nye ældreboliglån i alt... Afdrag på eksisterende og nye ældreboliglån... Gæld ultimo 1... Budget 197,6 25,6 1 39,4-5,0 237,0 Budget 237,0 10,4 35,9 13,7 10,5 34,3 34,3 147,1 383,4 416,0 412,8 Gæld, intet fortegn Afdrag, markeret med - 1 Restgælden på lånene er forudsat 5 mio. større pr. år som følge af indeksopskrivning på gamle lån. 8,0-5,7 383,4 14,9 10,7 9,6 35,2-7,5 Budgetoverslag 416-8,2 412,8-8,5 409,3. ZVMKK PH Med hensyn til optagelse af nye lån, er der ingen ændringer i budgetåret i forhold til budget. I forventes der optaget yderligere lån på 23,7 mio. kr. i forhold til budget, mens der i forventes mindre låneoptagelse på i alt 1,4 mio. kr. og i på i alt 18,8 mio. kr. mindre. Låneoptagelse på 155,4 mio. kr. og gældsafvikling på 99,7 mio. kr. svarer til en gældsforøgelse på 55,7 mio. kr. i. I forøges gælden med 28,5 mio. kr., mens gælden reduceres i årene - med 58,9 mio. kr. pr. år. Samlet forventes gælden nedbragt til 678,7 mio. kr. ultimo. Hjemtagelse af lån på 155,4 mio. kr. i forventes gennemført i den regnskabsmæsssige supplements-periode til. Det betyder, at lånet regnskabsmæssigt vil figurere som lån optaget i, men det vil først påvirke kassebeholdningen i.
Skattefinansieret gæld - Mio. kr. - Bruttogæld primo året... Nye lån... Afdrag i alt... Bruttogæld ultimo... Gældsudvikling... 769,9 155,4 99,7 825,6 55,7 825,6 140,9 112,3 854,2 28,6 854,2 54,2 113,1 795,7-58,9 Gæld/nye lån, intet fortegn Gældsafvikling, markeret med - Bruttogæld ultimo indeksreguleres med 0,4 mio. kr. årligt i -. 795,7 36,8 95,7 737,2-58,9 737,2 39,6 98,5 678,7-58,9 *MRERWMIVMRK -JSVZIRXIWK PHTÅ Z VMKIPÅREXWXMKIQIHRIXXS QMSOV Udlæg til hvile i sig selv virksomhed - mio. kr. Varmeforsyningen... 25,5 25,0 24,5 23,9 23,4 Gæld til varmeforsyningen, intet fortegn 5HQWHURJDIGUDJ - Mio. kr. - Renter af kassebeholdningen. -22,1-18,5-16,9-16,5-17,0 Renter, nye og gamle lån... 35,9 42,9 46,3 44,4 41,9 Renter af forsyningsvirksomhed 0,5 0,5 0,5 0,5 0,5 Renter i alt... Afdrag i alt... 14,3 99,7 24,9 112,3 29,9 113,1 28,4 95,7 25,4 98,5 Renter på lån + afdrag... 135,6 155,2 159,4 140,1 140,4 Renteudgifter og afdrag, intet fortegn Renteindtægter, markeret med - Kommunens budgetterede nettorenteudgifter udgør 14,3 mio. kr. i. Nettorenteudgifterne forventes at stige til 24,9 mio. kr. i og 29,9 mio. kr. i og efterfølgende falde til 28,4 mio. kr. i og 25,4 mio. kr. i. 6IRXIYHKMJXIVRIJSVZIRXIWEX YHK VIQMSOVRIXXSM
0ÅRIVEQQI For og er der i budget medtaget låneberettigede udgifter til arealerhvervelse, energibesparende foranstaltninger, byfornyelse samt lån til forbedring af beboelsesejendomme. Endvidere er der jf. ny lov mulighed for at optage svarende til provenutabet som følge af lån til betaling af ejendomsskatter i. Der kan optages lån til servicearealer til ældreboligprojekter, hvortil der gives tilsagn i, også selv om projektet først påbegyndes i. Lån til energibesparende foranstaltninger, forbedring af beboelsesejendomme og lån til betaling af ejendomsskatter er ligeledes indregnet for overslagsårene -. Arealerhvervelse er ikke indregnet for -, da den forventede lånemulighed kan svinge meget fra år til år. Det samme gælder lånemulighed til byfornyelse, der er udeladt i -. Som det fremgår af nedenstående tabel forventes det, at der kan optages skattefinansierede lån i for op til ca. 165,3 mio. kr. og i for op til ca. 164,5 mio. kr. Det forudsætter dog, at: w w w w w Budgetterede anlægsudgifter bliver afholdt Der ikke afgives kommunale garantier Der ikke indgås yderligere eksterne lejemål, medmindre Indenrigsministeriet giver dispensation for lånerammebelastning Der gives dispensation for lånerammebelastning for allerede indgåede eksterne lejemål. Såfremt dispensationer ikke imødekommes vil der ske reduktion af den maksimale lånemulighed. En eventuel lånereduktion forventes at beløbe sig op til ca. 15-20 mio. kr. i. Efter det politiske ændringsforslag til budget er der budgetteret med yderligere lån til servicearealer på 1 mio. kr. i og på 7,4 mio. kr. i. Lån til servicearealer er låneberettigede under forudsætning af, at de enten er indberettet i BOSS-INFO identen i (tilsagnstidspunktet) eller, at ordningen fortsætter i. P.t. er det uvist om ordningen fortsætter efter.
Budget *MRERWMIVMRK Låneramme Byfornyelse 3,1 8,1 3,9 Arealerhvervelser 11,7 Energibesparelser 3,1 3,3 3,0 3,0 3,0 Varmeforsyning 84,7 84,7 94,7 94,7 94,7 Skolebyggeri 43,5 27,5 Ejendomsskatter 5,3 5,0 5,0 5,0 Beboelsesejendomme 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Grundkapital: Ældre og Handicap Miljø og Teknik 6,6 10,6 14,7 5,2 0 0 0 0 0 0 Servicearealer 13,7 7,4 Låneramme 165,3 164,5 116,0 104,7 104,7 *UXQGNDSLWDO Der er låneadgang til offentligt støttet byggeri, der omfatter familie-, senior-, og ungdomsboliger samt ældreboliger. I forventes en samlet låneadgang til grundkapital på i alt ca. 17,2 mio. kr., jf. ovenstående tabel, mens der blev budgetteret med en låneadgang på 20,3 mio. kr. i budget. Den forventede låneadgang til grundkapital er efter ny lovgivning på 19,9 mio. kr. i. /HDVLQJIRUSOLJWHOVHU Pr. 31/12 2000 udgjorde Odense Kommunes samlede leasingforpligtelser i alt 17,2 mio. kr. Der er overvejende tale om leasingforpligtelser i forbindelse med anskaffelse af kontormaskiner og lignende. Der er i budget ikke planlagt øget anvendelse af leasingarrangementer. Det skal bemærkes, at indgåelse af nye leasingaftaler kræver godkendelse i Økonomiudvalget.