Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Forlagsredaktion: Sophie Ellgaard Soneff Omslag: Lars Clement Kristensen Illustrationer: Rina Dahlerup Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: forlag@dafolo.dk www.skoleportalen.dk www.dafolo-online.dk Varenr. 6241 ISBN 978-87-7281-601-2
Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl... 5 Indledning... 7 Sammenfatning... 9 Hvad ved vi?... 9 Hvordan gør vi?.... 10 Hvorfor gør vi, hvad vi gør?... 11 Hvordan ved vi, hvad vi ved?...12 Kapitel 1 Hvad ved vi om skoleledelse?.............................................13 Skoleledelse er vigtig....13 Skoleledelse et bredt begreb... 14 Pædagogisk ledelse............................................................... 16 Opgaver, ansvar og incitamenter.... 18 Kapitel 2 Hvordan gør vi?... 21 Aspekter ved skoleledelse....21 Ledelse som talehandling....22 Beslutningsledelse....26 Meningsledelse...28 Medarbejderledelse....30 Omverdensledelse....32 Teamledelse...34 Distribueret ledelse...35 Modeledelse....35
Kapitel 3 Hvorfor gør vi, hvad vi gør?... 37 Fra nyttig kopi til X Factor...37 Det fremtidskompetente barn...38 Den reformpædagogiske fase....39 Forskning, politik og ledelse...40 Fra planlægning til reel globalisering...42 Globalisering og beslutningsbaseret strukturproduktion....43 Skolepolitik 2010-2011...44 Konsekvenser for skoleledelse...................................................... 46 Konkurrencestat og skoleledelse...47 Der er forskel på offentlig ledelse... 51 Kapitel 4 Hvordan ved vi, hvad vi ved?... 53 Evidensbaseret viden...53 Den professionelle skoleleder...55 Der er mange måder at anskue verden på....56 Kvalitative generaliseringer...57 Praktiske erfaringer....58 Smagspræferencer...59 Skoleledelse professionel brugskunst....60 Litteratur... 61 Her kan du læse mere om LP-modellen...64 Om forfatteren.... 67
Forord Af Ole Hansen og Thomas Nordahl Fra mange lærere og skoleledere har vi hørt, at det er vanskeligt at finde frem til forskningsbaseret viden om kvalitet i skolen forstået som det, der bidrager til et godt socialt og fagligt læringsudbytte hos eleverne. Det er på mange måder også rigtigt. Den kundskab eller viden, du har behov for som lærer, pædagog eller skoleleder, er ikke let tilgængelig. Men denne viden er afgørende, hvis den danske grundskole skal kunne give det bedst mulige tilbud til eleverne. Der har i flere sammenhænge været peget på, at problemet for grundskolen ikke er, at vi mangler viden om, hvordan skolen kan blive bedre. Problemet er, at den viden, vi har, ikke bliver anvendt i praksis. LP-serien har til hensigt at gøre forskningsbaseret viden om forbedring af skolen tilgængelig for praktikerne og dermed øge sandsynligheden for, at den bliver anvendt. Titlen på alle udgivelserne i serien starter med Det ved vi om... Denne titel er valgt for at understrege, at de skal holde et videnskabeligt fagligt niveau, samtidig med at de skal have faglig relevans for praksisfeltet. Det er en serie af små publikationer for skoleledere og ikke mindst for den del af en skoles pædagogiske professionelle, der står i den daglige, pædagogiske praksis. Sideantallet er holdt på et overskueligt niveau, så det for den enkelte gerne skulle virke overkommeligt at sætte sig ind i den relevante viden. Serien er en del af formidlingsstrategien omkring LP-modellen. Udgivelserne anvendes blandt andet som grundmateriale i e-læringstilbud fra University College Nordjylland og er målrettet skoler, der arbejder efter principperne i LP-modellen. I denne udgivelse behandles skoleledelse på såvel en forskningsbaseret som en konkret måde. De væsentligste aspekter ved skoleledelse drøftes og uddybes, og ikke mindst understreges det, at det vigtigste ved skoleledelse er at bidrage til et godt læringsudbytte i skolen. Det betyder med andre ord, at skolelederen skal understøtte og udvikle lærernes pædagogiske praksis. Skoleledelse kan læres, og dette hæfte kan være et vigtigt bidrag i skoleledernes udvikling. LP-modellen forskningsbaseret viden vi gør, hvad der virker. Det ved vi om Skoleledelse 5
Indledning Scientific Management, systemisk ledelse, Just in Time-ledelse, Total Quality Management, virksomhedsledelse, offentlig ledelse, New Public Management, strategisk ledelse, resultatbaseret ledelse, autoritær ledelse, laissez faireledelse, demokratisk ledelse, situationsbaseret ledelse, instruerende ledelse, trænende ledelse, delegerende ledelse, spagettiledelse, vidensledelse, selvledelse eller hvad med krammeledelse, som jeg stødte på, da jeg for nylig lavede en googlesøgning? Det virker, som om der er lige så mange ledelsesformer, som der er bluser i Hennes & Mauritz. Så hvordan kan man sige, at det ved vi om ledelse, når vi ved så meget, at det synes uden ende, hvilket logisk set må betyde, at vi ingenting ved? Forklaringen på, at der findes så mange skiftende bud på ledelse, er, at ledelse ikke blot er rocket science. Det er også et modefænomen ligesom tøjet i Hennes & Mauritz. Der går mode i ledelse, og derfor er der en vedvarende efterspørgsel efter og udbud af nye, smarte ledelsesformer. Men det betyder ikke, at vi ingenting ved om ledelse. Selv om tøjmoden skifter, ved vi for eksempel en masse om hensigtsmæssig beklædning til forskellige formål: Hvad er godt under arktiske forhold? Hvad giver den mindste modstand, når man svømmer? Det er det, vi kalder sikker viden. Og selv om moden skifter, kan man godt udveksle erfaringer om, hvad der er smart, hvad der klæder mig og dig, eller hvad der passer til den ene eller den anden lejlighed. Det er det, der kaldes erfarings- og smagsbaseret viden. Ja, man kan endda ved hjælp af antropologiske, sociologiske eller psykologiske metoder analysere årsagerne til, at moden skifter, og hvorfor den gør det. Det kaldes teoretisk og analytisk viden. Noget tilsvarende gælder for ledelse. Man kan ved hjælp af kvantitative metoder måle, at nogle former for skoleledelse virker bedre end andre. Det har vi sikker viden om. Man kan videregive erfaringer om forskellige ledelsesmetoder: Den og den metode virkede godt i den og den situation. Det må også kunne inspirere dig. Eller: Jeg kan godt lide en bestemt form for MUS-samtale. Hvad synes du? Her har vi at gøre med erfa- Det ved vi om Skoleledelse 7
rings- og smagsbaseret viden. Og endelig kan man ved hjælp af kvalitative studier redegøre for, hvorfor ledelse er underkastet modeluner eller bare forandrer sig med tiden. Det er teoretisk og analytisk viden. Derfor giver det god mening at skrive en bog med titlen Det ved vi om Skoleledelse. Man skal bare huske, at det, vi ved om ledelse, ved vi på forskellige måder. Noget ved vi med sikkerhed. Noget ved vi i kraft af vores erfaringer og præferencer. Og noget ved vi blandt andet i kraft af sociologiske analyser. I nærværende publikation er der eksempler på alle tre slags viden. Ligesom der er mindst tre typer af viden om ledelse, er der også tre mål med denne publikation: Det ene mål er at skrive en praktisk anvendelig publikation en bog, der giver anvisninger på god skoleledelse, det vil sige på skoleledelse, der fremmer elevernes læring. Det andet mål er at skrive en bog, der præsenterer det, vi med videnskabelig sikkerhed ved om skoleledelse. Det tredje mål er at diskutere, hvad det vil sige at vide noget med sikkerhed om et så flydende begreb som ledelse. Den bagved liggende antagelse er, at det, vi ved om skoleledelse, også er nyttigt for det, vi kan gøre som skoleledere. Kort sagt: Viden betaler sig også viden om skoleledelse. Tak til Ole Hansen og Line Skov Hansen for konstruktive kommentarer til første version af manuskriptet, til Jens Rasmussen for faglig vurdering af kapitel 4 og til Sophie Ellgaard Soneff for fremragende forlagsredaktionel feedback. Og ikke mindst tak til Birthe Qvortrup for mange års diskussion af skoleledelsens teori og praksis. 8 Det ved vi om Skoleledelse