INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE. Maj 2011



Relaterede dokumenter
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Mål - og indholdsbeskrivelse SFO

Helhedsskole på Issø-skolen.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Sortedamskolens ressourcecenter

Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

Maj Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Tema Beskrivelse Tegn

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Handleplan Engelsborgskolen

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Haderup Skole. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.

Skolereform på Herstedvester Skole

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Tema Beskrivelse Tegn

Fællesskolen Nustrup Sommersted - vores værdier - Skoleåret 2013/14. Velkommen på vores skole

Udskoling og ungdomsuddannelse

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Velkommen til valgmøde

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

ALMINDE VIUF FÆLLESSKOLE

Trivselsmålingen 2016 Nivå Skole på 1. pladsen!

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

1. Princip om skolen som et fælles projekt

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Temaaften om status og udvikling

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Aftale mellem Randers Byråd og GRØNHØJSKOLEN. Side 1 af 7

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Bevægelse i skoledagen Læringskonsulent i UVM Malene Schat-Eppers

Formål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Formåls og indholdsbeskrivelse for Specialcenter Syd

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Evaluering af 16B omlægning af understøttende undervisning til tolærertimer

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ved klik på teksten i boksene fremkommer en uddybning af det pågældende område.

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Løjt Kirkeby Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

Elkjær-afdelingen i Grønbjerg

Brug af 16b på Kildedamsskolen

Mål : Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til dansk og matematik i de nationale test.

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Selve spørgeskemaundersøgelsen

Hvornår skal vi i skole?

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Lyreskovskolens vision 2022:

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Vision 2010 Vindinge Skole

Velkommen til Stavnsholtskolen

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ansøgning skal udfyldes senest 26. marts og sendes til Center Børn og Unge. Ansøgningen skal max fylde 2 sider. Skoleåret

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål Status:

0. årgang på Auning Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Forslag til ressourcetildeling pr. 1. august 2019 Stevns Dagskole

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

Rønbækskolen. Aldersintegreret Indskoling årg

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 2. maj 2013 Kl i Frokoststuen

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Principper. for. undervisningens. organisering

Udviklingsplan for Nordstjerneskolen

Antimobbestrategi for Dronninggårdskolen

Princip for undervisningens organisering:

Udviklings- og handleplan 2011 Hørsholm Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Alle børn skal lære mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

FOLKESKOLEREFORM 2014

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Ravsted Børneunivers

Inklusionsstrategi 2017

Fokusområder

Transkript:

INKLUSIONSSTRATEGI GØRDING SKOLE Maj 2011

Gørding Skoles overordnede inklusionsstrategi tager udgangspunkt i skolens nyligt udarbejdede vision: hjerne hjerte puls fantasi Hjerne Vi får mest muligt ud af undervisningen og udnytter vores fulde potentiale. Vi bruger forskellige metoder og omgivelser til at lære. Undervisningen er motiverende og giver de udfordringer, vi har brug for. Hjerte Vi er alle en værdifuld del af fællesskabet og deltager aktivt i det. Vi er glade og trygge, fordi vi taler pænt og hjælper hinanden. Vi bakker alle op om vigtigheden af at gå i skole. Puls Vi har overskud og energi. Vi spiser sund mad sammen. Vi bevæger os dagligt i gode rammer ude og inde. Fantasi Vi sætter fantasien og evnen til at udvikle ideer højt. Alle har mulighed for at fordybe sig i og udvikle kreative talenter. Vi inspirerer og motiverer hinanden.

SC Faglig AKT Fase 2 Med virkning fra skoleåret 2011-12 er undervisningen på Gørding Skole struktureret omkring 3 faser: Fase 1 indskolingen Fase 2 mellemtrinnet Fase 3 udskolingen. Alle lærere er tilknyttet en primærfase, hvor de som minimum har 75-80% af deres undervisningsopgaver. De resterende 25-30% læses i en sekundærfase. Ingen lærere underviser i alle tre faser. Specialcentret servicerer de tre faser med ekstra ressourcer til faglig specialundervisning og AKT-opgaver. Herudover servicerer specialcentret SFO med sparring vedr. AKT-problematikker i SFO. Det forventes, at mens den faglige specialundervisning vil rette sig mod alle faser, vil AKT-indsatsen erfaringsmæssigt primært rette sig mod fase 1 og 3. Ovenstående grundstruktur danner udgangspunkt for Gørding Skoles inklusionsstrategi. På de næste sider følger en opgørelse over allerede eksisterende tiltag samt visioner, der tilsammen skal understøtte inklusionen på de enkelte niveauer: Overordnet for Gørding Skole Specialcenter Indskoling Mellemtrin Udskoling

OVERORDNET FOR GØRDING SKOLE Anerkendende pædagogik Implementeret 09/10 Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Bevægelse Kickstartere som igangsættere af frikvartersaktiviteter Bevægelses- og sundhedspolitik Højere timetal i idræt end vejledende Færdiggørelse af Playspot og Ranger fitness bane Udeskole og inddragelse af uderummet i undervisningen Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Klasseledelse KASA Gennemført skoleproces i samarbejde med PU Årgangs- og faseteam Lærerne underviser 75-80% af tiden i primærfaserne Ugentlige teammøder i årgangs- og faseteam Holddeling på tværs af klasser og årgange Fri for mobberi LP-model eller anden pædagogisk analysemodel Endnu ikke planlagt Parallellagte timer i alle faser Revideret antimobbepolitik på Gørding Skole Besluttet i pæd. udvalg og pæd. råd

SPECIALCENTER Koordinationsudvalg Gennemført Møder i koordinationsudvalget hver anden uge Præcis procedurebeskrivelse af arbejdet i SC Afsluttet Anvendes Al sagsbehandling i SC følger proceduren Ét indstillingsskema dækkende faglig specialundervisning og AKT Afsluttet Anvendes Faglig specialundervisning som holddeling i faserne Alle sager i SC oprettes ved hjælp af indstillingsskemaet Specialundervisningslærere tilknyttes parallellagte timer i dansk og matematik AKT ind i klasserne AKT-problematikker i SFO Handleplaner vedr. AKT-problematikker anviser løsninger i klasserne SFO indskrives i SCprocedure og på indstillingsskemaer samt handleplan

INDSKOLING Farvel til klasse- og årgangspædagogen Den enkelte pædagog arbejder på kryds og tværs i indskolingen med AKTproblematikker Udeskole på skoleskemaet Alle klasser har udeskole på skemaet Glidende overgang mellem børnehave og skole Endnu ikke planlagt Besluttet i pæd. udvalg og pæd. råd MELLEMTRIN Venskabsklasser med indskolingen 09/10 Skriftlig beskrivelse af initiativet Legepatrulje for indskolingen 09/10 Skriftlig beskrivelse af initiativet Daglige aktiviteter for eleverne i indskolingen Fokus på faglig fastholdelse og udvikling Flere sikre læsere i den kommunale læseprøve i 4. kl. Plan for faglig læsning på mellemtrinnet Holddeling i fagene

UDSKOLING Ny udskoling Fleksible skemaer for alle klasser i udskolingen Færre skoleforsømmere i udskolingen Flere elever vælger at blive på Gørding Skole i 9. kl. Højere karaktergennemsnit ved FSA Praktikforløb på skolen (Madhus, gartneri, bhv.kl. m.m.) Ingen udskolingselever visiteres til centrale tilbud Elevrådet som konfliktmæglere Endnu ikke planlagt Besluttet i elevrådet, pæd. udvalg og pæd. råd